Vi har brug for kr. i november og december

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har brug for 160.000 kr. i november og december"

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 4 December 2011 / 12. årgang ISSN: FOTO: NIELS KOUSGAARD Vi har brug for kr. i november og december Ansatte I KPI er vi så privilegerede nu at have to pædagogiske medarbejdere, Carsten Hjorth Pedersen og Niels Kousgaard; sidstnævnte på fuld tid siden 1. august. Det er skønt at have to så kompetente ansatte, der kan supplere og sparre med hinanden, og ikke mindst dygtiggøre os andre ude i landet. Og en kyndig regnskabsfører som Nanna Jensen, der styrer tallene. Opgaver og tilbud I årets løb udkom hæftet Anerkendelse i kristent perspektiv skrevet af vores to ansatte og Hans Jørgen Hansen, og Gyldendal bad Carsten om at skrive en artikel om Hvor normativ må skolen være? til Gyldendals Pædagogikhåndbog. Flot at blive regnet med der! Åndsfrihedsprojektet, som ledes af Carsten, er i en konstruktiv og dynamisk proces i den 24 personer store arbejdsgruppe. Vi glæder os til, at teserne om åndsfrihed kan gøre sin virkning i inder- og yderkredse. For begge ansattes vedkommende blev det til mange medvirkener rundt i landet på kristne skoler, på konfirmandkurser, i kristent børneog ungdomsarbejde samt for prædikanter, ledere og forældre. Se på hele det righoldige tilbud af emner, som vore ansatte gerne kommer og giver til børne- og ungdomsmedarbejdere, forældre, kirkelige undervisere/forkyndere, studerende, børnehaver, efterskoler, friskoler og højskoler. Send bud efter Carsten eller Niels, som bl.a. gerne medvirker på konfirmandlejre etc.! Økonomi Når vores ansatte er ude at medvirke, tjener de penge til KPI. Disse udgør faktisk ca. 30 % af vores indtægter. Så vi siger ja tak til de opgaver, vi bliver bedt om at løse. Men hovedindtægtskilden er fortsat gaverne fra vores venner. Frem over har vi større udgifter end tidligere pga. fuldtidsansættelsen af Niels. Alene i 2011 drejer det sig om ekstra kr. I årets to sidste måneder har vi brug for kr. De kr. er nødvendige for at nå vores budgetmål for gavebrevsgaver og almindelige gaver. De kr. er nødvendige for at halvere det underskud på ca kr., som vi har måttet budgettere med. For et lille institut som KPI er det mange penge. Derfor er din gave så afgørende! Tro og tak Vi må tro på, at Gud, der havde omsorg for enken og Elias (1 Kong. 17), også har omsorg for KPI. Vi må tro, at Gud via vore venners gaver vil gøre sit under, så KPIs oliekande og melkrukke ikke bliver tom! Tak til Gud for alle hans velgerninger mod KPI indtil i dag, og tak for din forbøn og økonomiske støtte. Må Gud velsigne dig! Birthe Marie Kristensen, kasserer i KPI Side Tanker om åndsfrihed Nådegaver og pædagogik KPIs repræsentantskab Køb et KPI hæfte

2 2 3 Tanker om åndsfrihed Af Thorstein Hjorth Balle, Seniorforsker v. Grundtvig Centret og Århus Universitet Jeg et utroligt glad for, at KPI og Carsten Hjorth Pedersen i efteråret 2010 tog initiativ til det såkaldte åndsfrihedsprojekt, som jeg nu har deltaget i siden da og det faktisk i særlig grad, fordi jeg sammen med tre andre har udgjort en skrive- og redaktionsgruppe, hvis opgave det har været at komme med forslag til udformning af 21 teser om åndsfrihed, som kan underskrives af de 24 personer fra meget forskellige sider af det kirkelige landskab, som er med i selve projektgruppen. Lærerige drøftelser Arbejdet, såvel i den store gruppe som i vores lille firemandsgruppe har været overordentlig spændende og givende og på mange måder overraskende. Jeg kommer selv fra en grundtvigsk sammenhæng, idet jeg er med i styrelsen for Grundtvigsk Forum. Det er bestemt en del af vores grundtvigske selvforståelse, at der er højt til loftet i vores sammenhænge, så vi, der ser os selv som de rette Grundtvigs arvtagere, burde jo vide på fingrene, hvad åndsfrihed er. Men selv på den baggrund og måske derfor (!) har det været uhyre lærerrigt at have de drøftelser, om begrebet åndsfrihed og en nutidig realisering heraf, som vi har haft. Der var, må jeg erkende, meget autopilot i min forforståelse, både af åndsfriheden og andres (troede jeg: manglende) forståelse for den. På mange måder en helt typisk reaktion og holdning hos folk, der mener, de er de faktiske patentindehavere af svaret på et bestemt spørgsmål i tilværelsen. Arbejdet i gruppen har lært mig noget andet! Udelukkelse eller afgrænsning Ud over at være aktiv i Grundtvigsk Forums styrelse har jeg på forskellig vis gennem mange år haft min gang i de frie, grundtvig-koldske skoler. Senest i ni år som forstander for Den frie Lærerskole i Ollerup (DFL), der tilbyder en 5-årig læreruddannelse med særlig henblik på lærerarbejdet i de frie, grundtvig-koldske skoler. Også på denne institution sættes med henvisning til Grundtvig åndsfriheden højt, og i hverdagen forsøges den praktiseret som noget helt centralt. Forskellighed er en styrke, er et af de mange kanoniske udsagn i den forbindelse. Der er ingen tvivl FOTO: SXC.HU om, at den meget ihærdige italesættelse af det grundtvigske, herunder tankerne om åndsfrihed, som foregår på DFL, skaber en forståelse af os selv som rummelige og accepterende over for forskellighed. Men netop en selvforståelse. Arbejdet i åndsfrihedsgruppen den store såvel som den lille har imidlertid også understreget for mig, at opbygningen af en sådan selvforståelse gennem relationen til en bestemt livsopfattelse (i.e. den grundtvigske) er en tvetydig sag. Lige så meningsfuldt og identitetsskabende det er at indfælde sig i en sammenhæng med en bestemt, relativt defineret livsholdning, som fx også indeholder FOTO: SXC.HU kampen for åndsfrihed, lige så ekskluderende kan en sådan sammenhæng være. Det giver nemlig ikke mening at tale om en livsholdningsbestemt sammenhæng uden at kunne afgrænse den. Hvad falder inden for sammenhængen, og hvad gør ikke? Men i samme øjeblik, man foretager denne afgrænsning, står man over for problemet med dem og os. Der er nogle, der er os og, der en nogle, der er dem. Og hvordan man end vender og drejer det og naturligvis giver andre den samme ret til at være udelukkende altså at man udviser åndsfrihed så er udelukkelse grundlæggende af anden karakter end åndsfrihed! Og for mig gælder det i forbindelse med alle livsholdningssammenhænge. Også en religiøs og dermed kristen. Selv om en religiøs livsholdning må indebære en tro på en absolut sandhed, så retfærdiggør det aldrig udelukkelse. Det kristne evangelium rummer efter min tolkning ikke udelukkelse. Jeg er ikke sat til at være dommer over nogen i salighedsspørgsmål. Heller ikke over dem, der vil gøre sig til dommere i sådanne sager! Jeg har ikke løsningen på dette indbyggede dilemma ved en åndsfrihedspraksis, og arbejdet i gruppen har da heller ikke givet mig løsningen, men samværet og drøftelserne har bestemt skærpet dette dilemma for mig. Andres uforståelige opfattelser At vise åndsfrihed må altid, som noget helt afgørende, indeholde arbejdet med at lytte til og forstå andres opfattelse af og ønsker til livet. Og netop denne anstrengelse skal stå sin prøve, når man sætter sig i samme rum som folk med helt andre og uforståelige (!) opfattelser og vil arbejde sammen med dem mod et fælles mål. Naturligvis er det også en nødvendig del af åndsfriheden at have ret til at modarbejde opfattelser, som er én ganske imod, men ens hævdelse af åndsfriheden bliver dog noget svækket, hvis ikke man kan sidde sammen og lytte og tale selv om man eventuelt til sidst går hver til sit med uforrettet sag, fordi forskellene er for store til samarbejde. Den der aldrig tvivler... Altså: forholdet mellem åndsfrihed i teori og i praksis er blevet tydeligt for mig gennem arbejdet i projektet. Åndsfrihed er ikke blot de andres ret til at mene, hvad de vil, og tale og handle derefter. Den må også indebærer mit forsøg på at søge en forståelse bag de synspunkter og holdninger, som de andre kan have, og som kan være mig stærkt imod. Dette betyder ikke, at jeg i sidste ende skal acceptere deres opfattelser, slet ikke, men det betyder, at min kamp imod deres holdninger, må ske på et respektfuldt og indfølende grundlag, og på samme tid være inkluderende og udelukkende. Det er svært (grænsende til det umulige)! Og det bliver det ikke mindst, når det bliver et kabinetsspørgsmål (nogle ville altså nok kalde det et salighedsspørgsmål). Men åndsspørgsmål er ikke at sammenligne med politik. I politik kan man sige: Her til og absolut ikke længere! (det giver f.eks. ikke mening på demokratisk vis at afskaffe demokratiet), men sådan kan man ikke sige, når det drejer sig om ånd. Åndelige spørgsmål vil altid have en tvivlsdimension. Et menneske, der aldrig tvivler på det, han anser for sandheden, kan ikke udvise åndsfrihed tror jeg nok! Selv over for den modstander, man bekæmper af al sin magt, må man overholde spillets regler og unde ham friheden til at slå igen, og det vil sige, at ved at bekæmpe ham på denne måde anerkender man hans menneskelighed og menneskeret og indrømmer hvor fast man end holder på sit sin egen menneskelige svaghed og begrænsning, der hænger sammen med, at man kun gennem synden kan skimte sandheden. (Professor Holger Kjær). (Pædagogisk konsulent, Niels Kousgaard, Løgumkloster)

3 4 5 Nådegaver og pædagogik Af Carsten Korsholm Poulsen, undervisningskonsulent i Indre Mission Naturgave, nådegave og pædagogik Naturgaver er den udrustning (fysisk og psykisk), alle mennesker får gennem arv, miljø, opvækst og livserfaring. Nådegaver er den åndelige udrustning, alle kristne mennesker modtager fra Gud. For begge slags gaver gælder, at det dybest set er Guds Ånd, der giver dem til os. Helligånden er nemlig livgiveren for både det fysiske, psykiske og åndelige liv. Pædagogik er at hjælpe medmennesker til at udfolde og udvikle sine muligheder og tilegne sig viden og færdigheder. Umiddelbart ser pædagogikkens udrustning med dens viden og værktøjer ud til at ligge i kassen med naturgaver. Men findes der også ting i kassen med nådegaver, der kan bruges til at løse de samme opgaver? Ja, jeg ser pædagogiske aspekter i bl.a. de tjenester, som nådegaverne til at være underviser, diakon, hyrde, leder og sjælesørger udruster os til. Der er store pædagogiske udfordringer både i børneklubbens undervisning, i Vi tilsender gerne KPIs bedeliste Hvert kvartal udarbejder Carsten Hjorth Pedersen og Niels Kousgaard en bedeliste, der omtaler deres aktiviteter i kvartalet. Hvis du ønsker at få denne tilsendt på , er du meget velkommen til at sende en til så sender vi bedelisten til dig, indtil du afmelder den igen. Vi er taknemmelige for enhver, som på denne konkrete måde lever med i KPIs arbejde. bibeltimeholderens bestræbelser på at danne overblik i tilhørerne, i diakonens møde med den svage, i hyrdens omsorg for, at fårene går i den rigtige retning, i lederes mentorarbejde og i sjælesørgerens støtte til livsvandringen. Flere andre tjenester med tilhørende nådegaver, som rummer pædagogiske aspekter, kan sikkert nævnes. Pædagogikken hjælper nådegaven Mennesker er ikke ens! De er forskellige i køn, alder, kultur, evner, læringsstil, kærlighedssprog og 119 andre ting. Megen kristen foretagsomhed inden for undervisning, forkyndelse og diakoni har behandlet mennesker som én stor masse. Eller mere præcist: Man har rettet sine aktiviteter ind efter én bestemt type, og de andre har så måttet indstille sig på det. Sagt i mavesprog: Man har regnet med, at alle skulle have samme slags næringsstoffer. Og man har regnet Bed for KPI Jesus siger:»bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.«kristent Pædagogisk Institut Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Tlf SXC.HU med, at alle skulle have maden tilberedt og serveret på samme måde. I virkelighedens åndelige verden er der naturligvis nogle basale næringsstoffer, som alle kristne skal have. Men de har brug for forskellige mængder af det til forskellige tider. Og de har forskellig appetit og smag. Selv om de skulle have præcis det samme, skulle det under alle omstændigheder tilberedes og serveres på forskellige måder, for at de fik det indenbords. Her kan pædagogikkens viden og værktøjer støtte og supplere nådegaven på afgørende områder. Tillad mig at bruge et eksempel fra min hverdag: Som taler står jeg ofte i den situation, at jeg gerne vil have tilhørerne til at blive medaktører, så de får arbejdet med det, jeg giver dem. Snak sammen i grupper om disse spørgsmål! er bestemt ikke altid den bedste form. Både fordi den serveres så tit, og fordi den kun passer til nogle personer og til nogle typer opgaver. Jeg har nådegaven til at undervise, men savnede nogle redskaber. Jeg tog derfor et kursus i Cooperative Learning og har nu en hel masse dejlige redskaber, så jeg kan servere maden langt mere varieret! Og fordi det tiltaler flere folks appetit, er jeg overbevist om, at der ryger mere indenbords. Det er dybest set Guds Ånd, der forvandler de ord, der kommer indenbords, til tro. Men det pædagogiske redskab medvirker til, at der kommer mere indenbords. Og dermed har Guds Ånd mere at forvandle, end hvis han kun havde det, der kom ind ved almindelig snak-sammen-servering. Sagt helt generelt kan pædagogikken hjælpe i ethvert møde med et andet menneske. Den kan hjælpe os til bedre at forstå dette menneske, fx gennem lytte-teknik og adfærdsteorier. Den kan hjælpe os til bedre at formidle til dette menneske, fx gennem kommunikationsredskaber og indlæringsstrukturer. Nådegaven hjælper pædagogikken I NT findes det græske ord pædagog i 1 Kor 4,15 og Gal 3,24f. Grundbetydningen er en betroet slave hos en rig herre. Denne slave skal være pædagog for herrens søn, så denne får en god og beskyttet opdragelse efter de idealer, herren fastsætter. Det kan vi oversætte til den åndelige virkelighed: Dybest set er pædagogik hjælp til selvhjælp og i udvidet perspektiv: hjælp til den proces, hvor det enkelte menneske udvikler og udfolder sine muligheder. En proces, hvor de kræfter, Gud har lagt i mennesket, og den øvrige velsignelse fra Gud hen ad vejen, spiller en afgørende rolle. Vi skal forsøge at støtte denne proces og lede den hen imod de idealer, som vores herre altså Gud har fastsat. Det er ikke en frivillig sag. Vi er slaver/tjenere, der skal gøre det, vi får besked på. Og det er afgørende, at vi hele tiden lever i bevidstheden om, at de, som vi pædagogiserer på, ikke er vores ejendom eller noget ligegyldigt. De er Guds ejendom, som han elsker, og som han inderligt ønsker det allerbedste for! Dette syn på vores pædagogiske virksomhed kan nådegaven i høj grad hjælpe os til at have. Nådegaven kan hjælpe os til at se vores ansvar og til at se begrænsningerne i ansvaret. Ligesom herrens søn kunne finde på at gå veje, som pædagogen ikke ønskede, kan mennesker i dag finde på at vælge andre veje. Vi har ansvar for at gøre vores arbejde godt, men heller ikke mere. Pædagoger kan yde hjælp til selvhjælp, men kun til den, der selv kan og vil hjælpes og selv vil arbejde med. Dette ligger i det kristne menneskesyn; men en del af nådegaveudrustningen til pædagogiske tjenester må være, at dette menenskesyn forstærkes hos den kristne pædagog. Både for at gøre vedkommende dygtigere og for at beskytte vedkommende mod at påtage sig et forkert ansvar for lille eller for stort (det mest almindelige blandt os er nok et for stort ansvar). Også andre dele af det kristne menneskesyn må nådegaven forstærke, fx dets varme og glæde og syn for alle de ting, der sjældent ses med effektivitetens briller. Tilbage til eksemplet med min brug af nådegaven til at undervise. Her kan min nådegave hjælpe min brug af det pædagogiske værktøj. Min nådegave kan via menneskesynet give mig en ansvarlig og ligeværdig relation til mine kursister. Min nådegaves skarpsyn mht. til, hvad folk har brug for, og hvordan overblik og detaljer skal formuleres, er med til at sige mig, hvilke typer af Cooperative Learnings strukturer, jeg kan bruge, og hvordan jeg skal tilpasse dem. Det samme er min nådegaves opmærksomhed på, hvilket åndeligt udbytte folk rent faktisk får. Denne evaluering er også med til, at jeg kan udvælge og skærpe de rette værktøjer i min tjeneste. Almindeligt arbejde, der dufter At bruge mine åndelige gaver i mit menighedsarbejde er oplagt. Men kan jeg bruge dem i mit almindelige job også? Er det ikke at misbruge dem? Er det ikke at snyde at prøve at bruge Guds særlige kraft til at hjælpe mig med min lønindtjening? Den slags tanker har jeg fundet hos mig selv og andre. Lad os se på sagen! Vores almindelige job er en del af Guds skabervilje med os. Vi må bruge naturgaverne, som han har givet os, til at udføre hans skabervilje. Nådegaverne er en udrustning, vi har fået for at kunne være Kristi legeme i vores eget lokalområde (1 Kor 12). De er så at sige de overnaturlige evner, Kristus har. Kristus brugte også sine naturgaver i tjenesten. Han brugte sin krop til at gå fra sted til sted, sin hjerne og forstand til at tale et forståeligt sprog, sit kendskab til det lokale liv til at finde billeder til lignelserne osv. Derfor må vi som Kristi legeme også bruge vore naturgaver i den åndelige tjeneste som menighed. Men hvad med det almenmenneskelige liv, vores job og vores almindelige gøren og laden? Vi kan spørge på en anden måde: Hvornår skal vi være Kristi legeme? Er det kun, når vi er i menigheds-tjeneste? Hvornår er vi for resten det? Hvis jeg sidder som sjælesørger i et rum i kirken, er jeg naturligvis. Men hvis jeg møder et menneske i parken på min lørdag eftermiddags tur, og vi får en alvorlig snak på bænken, så er jeg da forhå-»» Lille Hjælper Jeg har taget ideen fra Anders And: Georg Gearløs Lille Hjælper. Vi kristne er Guds Lille Hjælper: skabt af ham og sat til at arbejde med på hans store plan. I tegneserien har Lille Hjælper kun et hoved: en stor pære. I min udgave har han også et hjerte. Vi skal ikke kun hjælpe med mekanikken, men også med følelser og åndelige værdier. bedekortmindrefoto.indd :39:31

4 6 7»» bentlig også Kristi legeme? Eller hvis lige sammensmeltning af forståelse, menhæng er de tre vigtigste nok: det sker i arbejdstiden? Da jeg skal være Kristi legeme overalt, hvor jeg er, må jeg bruge min udrustning overalt. Altså må jeg bruge mine nådegaver overalt, også hvis jeg fx er ansat som pædagog. Dog skal vi huske Guds ord om, at I har fået det for intet, giv det for intet (Matt 10,8). Så at bruge sin nådegave til at helbrede ved at åbne en privat praksis og helbrede folk mod betaling, må være misbrug. Men at bruge Guds gaver i det almenmenneskelige arbejde, han har betroet mig, må være helt efter Guds tanker. Og lad os bede Gud om, at vi altid kan udføre det, vi nu gør, bedst muligt. Men også den anden vej rundt: De naturgaver, vi får og udvikler gennem vores arbejde (uddannelser, erfaring osv.), kommer os tit til gode i vores menighedsarbejde. En anden afgørende del af udrustningen er Kristi kærlighed (1 Kor 13). Vi skal som fællesskab og enkeltpersoner være Kristus for andre. Midt i vores ufuldkommenhed kan mennesker inden for eller uden for menigheden møde Kristus gennem os. Denne velsignede virkning, denne duft af Kristus (2 Kor 2,14-16), kan komme, når vi står i et direkte menighedsarbejde. Den kan også komme, når et barn oplever en ubetinget kærlighed hos sin lærer (der, muligvis uden at barnet ved det, lever sammen med Kristus). Den kan komme, når et menneske under genoptræning mødes af den forunder- indlevelse, tålmodighed, fasthed og udfordring, der er så kendetegnende for Kristi kærlighed, og som nu dufter videre i den discipel, der er ansat i den pågældende afdeling. Duften kan komme, når en underviser formår at fastholde sin tro på det værdifulde i alle sine elever, trods barske vilkår. Denne duft, der får nogle til at opsøge mere af samme slags, er en afgørende del af det, at menigheden er Kristus på sit sted og i sin tid. Derfor er det ikke bare tilladt, men befalet at bruge nådegaveudrustningen også til at dufte i sit almindelige arbejde. Åndskraft og håndkraft Kristi duft er en åndelig ting. Den kristnes tjeneste skal fremme Guds rige. Troen kommer i spil her. Så Helligånden skal med. I den sammenhæng er det godt at genkalde sig de gamle munkes motto: Bed og arbejd. Husk begge dele! Bøn er en uundværlig del af enhver kristen aktivitet. Men bøn kan ikke erstatte aktiviteten. Der findes en from dovenskab, hvor man siger: Det er ikke menneskers kraft, der udretter noget, men alene Gud. Så det bedste, vi kan gøre, er ikke at stå i vejen for Gud. Så vi bliver hjemme på sofaen! Eller i en mere raffineret udgave: Det her må ikke virke ved menneskelig kraft, så vi bruger så lidt menneskelig kraft som mulig, så vi ved, at hvis der sker noget, er det Gud, der virker! Imod denne fromme dovenskab kan der indvendes mange ting. I denne sam- 1. Det bedste budskab fortjener også den bedste pædagogik! Ikke som en manipulation, der erstatter budskabet og dets overbevisende kraft, men som en støtte for budskabet. 2. Det drejer sig om tro; ja, men troen bor i kroppen og sindet. Gud har skabt os således, at troen i langt de fleste tilfælde kommer ad den almindelige kommunikationsvej: gennem vores øjne og ører. Derfor gælder nogle af de vilkår, som pædagogikken arbejder med (læringsstile, formidlingsform osv.), også i forkyndelse og kristent fællesskab. 3. Nådegaver giver os en guddommelig kraft eller evne; men den gør os ikke guddommeligt gode eller ufejlbarlige. Vi er stadig begrænsede mennesker og knap så begrænsede syndere! Alt dette gør, at nådegaver er noget, der skal arbejdes med. De skal opflammes (2 Tim 1,6). Der skal arbejdes med dem. Mange ydremissionærer har vist forhandlet med Gud, om ikke det var langt bedre for hans riges arbejde, hvis de lærte fremmedsprog på én nat i stedet for at skulle bruge et helt år på sprogskole. Men i næsten alle tilfælde gik Guds vej med dem om ad sprogskolen! Kort sagt Pædagogik og nådegaver er begge Guds gode gaver til at tjene ham i denne verden. I deres indbyrdes samspil kan de berige og udfordre hinanden til gavn for os og for alle dem, der skal have glæde af vores virke. Den samlede udrustning Her bruges billedet af en spade til at illustrere den samlede udrustning, Gud giver os til en bestemt tjeneste. Meget af spaden kan være naturgave; men i hvert fald håndtaget er nådegave, for spaden skal styres af Helligånden. I praksis kan størrelsesforholdet mellem hvor meget af ens udrustning, der er naturgave og hvor meget, der er nådegave, variere fra tjeneste til tjeneste det er forsøgt illustreret ved, at det hvide er naturgave og det sorte er nådegave. En del af enhver nådegave er, at Gud giver os en særlig velsignet måde at bruge de almindelige redskaber på. En forbeder bruger sin hjerne og mund, sin indlevelsesevne og forståelse (naturgave) på en særlig måde og med en særlig tro (nådegave). En musiker bruger sit gehør og sin tekniske kunnen (naturgave) i tjeneste for menigheden og har forståelse for, hvordan musikken bedst bruges i fx gudstjenester og møder (nådegave). En underviser bruger sit overblik, sin stemme og sine pædagogiske færdigheder (naturgave) til at formidle det rigtige åndelige indhold på en måde, der er i tråd med det kristne menneskesyn (nådegave). KPIs repræsentantskab Et fuldtalligt KPI-repræsentantskab var samlet til møde i Odense den 16. september Fra venstre: Niels Kousgaard, Else Wiwe, Frank Kristensen, Jens Kofoed-Nielsen, Birthe-Marie Kristensen, Carsten Hjorth Pedersen, Lissen Margaard Jensen, Carsten Korsholm Poulsen, Bent Senholt, Karen Aagaard, Bent Molbech Pedersen, Cecilie Nord Hansen, Christel Aagaard, Birthe Koefoed-Hansen, Brian K. Nielsen, Helene Koefoed-Jespersen, Ninna Braüner. Stor tak til lærer på Hedemølle Efterskole, Birthe Koefoed-Hansen (nr. fire fra højre), der har valgt at stoppe efter otte år i bestyrelsen. Tak for dine eftertænksomme bidrag ved vore bestyrelsesmøder og dit store skriftlige bidrag til Katekismusprojektet: Katekismus og bibelhistorie for børn. Heldigvis er Birthe stadig med i KPIs repræsentantskab! Velkommen til privatskolelærer på Randers Realskole, Karen Aagaard (nr. otte fra højre), der er trådt ind Du kan få KPIs Nyhedsbrev pr. Hvis du ønsker at få KPIs Nyhedsbrev i elektronisk form frem for i den papirudgave, du sidder med her, kan det fint lade sig gøre. Det sparer papir og porto, og du foretrækker måske at læse på skærm frem for på papir. Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, sender du en til Så sender vi frem over Nyhedsbrevet som en PDF-fil til den -adresse, du har sendt fra. Men vi skal fortsat have din postadresse, som vi fx bruger, når vi udsender opkrævning af støttekredskontingent. Derfor beder vi dig om at give os besked, når du ændrer såvel postadresse som adresse. i bestyrelsen. Vi glæder os til samarbejdet med Karen, der allerede er godt med i KPI-arbejdet i den 24 mand store gruppe for Åndsfrihedsprojektet. Gud give os lykke og gode råd, sin nådes lys os tilsende! På bestyrelsens vegne Birthe Marie Kristensen

5 Carsten Hjorth Pedersen Afsender: KPI Åbuen Hillerød Køb et KPI-hæfte Carsten Hjorth Pedersen: Mand dig op! Mere maskulinitet i hjem, børnehave, skole og kirke Mand dig op! Der mangler mænd i den pædagogiske verden. I hjemmene, børnehaverne, skolerne, klubberne og det kirkelige arbejde. Der mangler mandlige opdragere og undervisere. Drengene, pigerne, kvinderne og mændene selv lider under det. Det er ikke kvinderne, der er problemet. Det er de manglende mænd, eller rettere: den manglende maskulinitet. For maskulinitet er ikke udelukkende noget, mænd kan bringe ind i børns liv. Det kan kvinderne også; men de kan altså ikke løfte opgaven alene! Det handler ikke bare om at få flere mænd ind på den pædagogiske bane, men også om at bevidstgøre og inspirere de mange kvinder og mænd, som er der i forvejen, til at styrke det maskuline element. Hæftet kommer med nogle påstande om kvinder og mænd, piger og drenge. Nogle er mere underbyggede end andre. Der er ikke tale om en videnskabelig afhandling. Hæftet ønsker først og fremmest at vække debat, eftertanke og handling. Hæftet giver bud på og ideer til, hvad feminin og maskulin pædagogik er. Det opmuntrer mænd til at engagerer sig i pædagogiske opgaver. Børn har nemlig brug for både kvinder og mænd! 32 sider, 40 kr., ekskl. forsendelse (Rabat ved køb af 5 stk. eller flere) Kristent Pædagogisk Institut Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Hjemmeside: Telefon: Kristent Pædagogisk Institut 2010 Mand dig op! Mere maskulinitet i hjem, børnehave, skole og kirke Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kousgaard og Hans Jørgen Hansen Anerkendelse i kristent perspektiv Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kousgaard og Hans Jørgen Hansen: Anerkendelse i kristent perspektiv Kapitel 1 giver en analyse af den anerkendende tilgang ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Dette uddybes i kapitel 2, hvor der gives konkret inspiration til lærerne og SFOmedarbejdere. Kapitel 3 giver tilsvarende inspiration til skoleledere. Kristent Pædagogisk Institut sider, 60 kr., ekskl. forsendelse (Rabat ved køb af 5 stk. eller flere) Send os en eller ring os op. Vi ekspederer samme dag, som vi får bestillingen. Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr En samlet årlig gave til KPI på min. 500 kr. er fradragsberettiget på din selvangivelse ( 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet minimum 500 kr. i det forløbne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut, (KPI) Åbuen 28, 3400 Hillerød, E: Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels Kousgaard Regnskabsfører: Nanna Jensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.) Mølkærparken 12, Ødsted, 7100 Vejle, E:

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Jeg skal holde andagt

Jeg skal holde andagt Jeg skal holde andagt Frank Risbjerg Kristensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Hvad er en andagt? Denne pjece er til dig, som holder andagter i kristne sammenhænge. Måske er du ny

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Hv ordan få ørenlyd i klubben?

Hv ordan få ørenlyd i klubben? Hv ordan få ørenlyd i klubben? Lissen Margård Bendix Jensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 2 Ørenlyd i en larmende verden Vi lever i en tid, hvor vi omgives af larm. Larm fra mobilen,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Teen-tro. Bøn og bibel. For teenagere. Cecilie Marie Thams Nord Hansen og Lasse Holmgaard Iversen. Kristent Pædagogisk Institut

Teen-tro. Bøn og bibel. For teenagere. Cecilie Marie Thams Nord Hansen og Lasse Holmgaard Iversen. Kristent Pædagogisk Institut een-tro Bøn og bibel For teenagere Cecilie Marie hams Nord Hansen og Lasse Holmgaard Iversen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Alting har en tid... Alting har en tid siger Bibelen Der

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. Missions samtale Introduktion missionssamtalen Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. En missionssamtale, som dette værktøj introducerer til, har til formål at skabe

Læs mere

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA Alene Kristus er mit håb, LIVET MED JESUS han er mit sikre sejrsråb. Min hjørnesten og tilflugtsborg, han er mit værn i frygt og sorg. Et væld så dyb af kærlighed, hos

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere