Vi har brug for kr. i november og december

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har brug for 160.000 kr. i november og december"

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 4 December 2011 / 12. årgang ISSN: FOTO: NIELS KOUSGAARD Vi har brug for kr. i november og december Ansatte I KPI er vi så privilegerede nu at have to pædagogiske medarbejdere, Carsten Hjorth Pedersen og Niels Kousgaard; sidstnævnte på fuld tid siden 1. august. Det er skønt at have to så kompetente ansatte, der kan supplere og sparre med hinanden, og ikke mindst dygtiggøre os andre ude i landet. Og en kyndig regnskabsfører som Nanna Jensen, der styrer tallene. Opgaver og tilbud I årets løb udkom hæftet Anerkendelse i kristent perspektiv skrevet af vores to ansatte og Hans Jørgen Hansen, og Gyldendal bad Carsten om at skrive en artikel om Hvor normativ må skolen være? til Gyldendals Pædagogikhåndbog. Flot at blive regnet med der! Åndsfrihedsprojektet, som ledes af Carsten, er i en konstruktiv og dynamisk proces i den 24 personer store arbejdsgruppe. Vi glæder os til, at teserne om åndsfrihed kan gøre sin virkning i inder- og yderkredse. For begge ansattes vedkommende blev det til mange medvirkener rundt i landet på kristne skoler, på konfirmandkurser, i kristent børneog ungdomsarbejde samt for prædikanter, ledere og forældre. Se på hele det righoldige tilbud af emner, som vore ansatte gerne kommer og giver til børne- og ungdomsmedarbejdere, forældre, kirkelige undervisere/forkyndere, studerende, børnehaver, efterskoler, friskoler og højskoler. Send bud efter Carsten eller Niels, som bl.a. gerne medvirker på konfirmandlejre etc.! Økonomi Når vores ansatte er ude at medvirke, tjener de penge til KPI. Disse udgør faktisk ca. 30 % af vores indtægter. Så vi siger ja tak til de opgaver, vi bliver bedt om at løse. Men hovedindtægtskilden er fortsat gaverne fra vores venner. Frem over har vi større udgifter end tidligere pga. fuldtidsansættelsen af Niels. Alene i 2011 drejer det sig om ekstra kr. I årets to sidste måneder har vi brug for kr. De kr. er nødvendige for at nå vores budgetmål for gavebrevsgaver og almindelige gaver. De kr. er nødvendige for at halvere det underskud på ca kr., som vi har måttet budgettere med. For et lille institut som KPI er det mange penge. Derfor er din gave så afgørende! Tro og tak Vi må tro på, at Gud, der havde omsorg for enken og Elias (1 Kong. 17), også har omsorg for KPI. Vi må tro, at Gud via vore venners gaver vil gøre sit under, så KPIs oliekande og melkrukke ikke bliver tom! Tak til Gud for alle hans velgerninger mod KPI indtil i dag, og tak for din forbøn og økonomiske støtte. Må Gud velsigne dig! Birthe Marie Kristensen, kasserer i KPI Side Tanker om åndsfrihed Nådegaver og pædagogik KPIs repræsentantskab Køb et KPI hæfte

2 2 3 Tanker om åndsfrihed Af Thorstein Hjorth Balle, Seniorforsker v. Grundtvig Centret og Århus Universitet Jeg et utroligt glad for, at KPI og Carsten Hjorth Pedersen i efteråret 2010 tog initiativ til det såkaldte åndsfrihedsprojekt, som jeg nu har deltaget i siden da og det faktisk i særlig grad, fordi jeg sammen med tre andre har udgjort en skrive- og redaktionsgruppe, hvis opgave det har været at komme med forslag til udformning af 21 teser om åndsfrihed, som kan underskrives af de 24 personer fra meget forskellige sider af det kirkelige landskab, som er med i selve projektgruppen. Lærerige drøftelser Arbejdet, såvel i den store gruppe som i vores lille firemandsgruppe har været overordentlig spændende og givende og på mange måder overraskende. Jeg kommer selv fra en grundtvigsk sammenhæng, idet jeg er med i styrelsen for Grundtvigsk Forum. Det er bestemt en del af vores grundtvigske selvforståelse, at der er højt til loftet i vores sammenhænge, så vi, der ser os selv som de rette Grundtvigs arvtagere, burde jo vide på fingrene, hvad åndsfrihed er. Men selv på den baggrund og måske derfor (!) har det været uhyre lærerrigt at have de drøftelser, om begrebet åndsfrihed og en nutidig realisering heraf, som vi har haft. Der var, må jeg erkende, meget autopilot i min forforståelse, både af åndsfriheden og andres (troede jeg: manglende) forståelse for den. På mange måder en helt typisk reaktion og holdning hos folk, der mener, de er de faktiske patentindehavere af svaret på et bestemt spørgsmål i tilværelsen. Arbejdet i gruppen har lært mig noget andet! Udelukkelse eller afgrænsning Ud over at være aktiv i Grundtvigsk Forums styrelse har jeg på forskellig vis gennem mange år haft min gang i de frie, grundtvig-koldske skoler. Senest i ni år som forstander for Den frie Lærerskole i Ollerup (DFL), der tilbyder en 5-årig læreruddannelse med særlig henblik på lærerarbejdet i de frie, grundtvig-koldske skoler. Også på denne institution sættes med henvisning til Grundtvig åndsfriheden højt, og i hverdagen forsøges den praktiseret som noget helt centralt. Forskellighed er en styrke, er et af de mange kanoniske udsagn i den forbindelse. Der er ingen tvivl FOTO: SXC.HU om, at den meget ihærdige italesættelse af det grundtvigske, herunder tankerne om åndsfrihed, som foregår på DFL, skaber en forståelse af os selv som rummelige og accepterende over for forskellighed. Men netop en selvforståelse. Arbejdet i åndsfrihedsgruppen den store såvel som den lille har imidlertid også understreget for mig, at opbygningen af en sådan selvforståelse gennem relationen til en bestemt livsopfattelse (i.e. den grundtvigske) er en tvetydig sag. Lige så meningsfuldt og identitetsskabende det er at indfælde sig i en sammenhæng med en bestemt, relativt defineret livsholdning, som fx også indeholder FOTO: SXC.HU kampen for åndsfrihed, lige så ekskluderende kan en sådan sammenhæng være. Det giver nemlig ikke mening at tale om en livsholdningsbestemt sammenhæng uden at kunne afgrænse den. Hvad falder inden for sammenhængen, og hvad gør ikke? Men i samme øjeblik, man foretager denne afgrænsning, står man over for problemet med dem og os. Der er nogle, der er os og, der en nogle, der er dem. Og hvordan man end vender og drejer det og naturligvis giver andre den samme ret til at være udelukkende altså at man udviser åndsfrihed så er udelukkelse grundlæggende af anden karakter end åndsfrihed! Og for mig gælder det i forbindelse med alle livsholdningssammenhænge. Også en religiøs og dermed kristen. Selv om en religiøs livsholdning må indebære en tro på en absolut sandhed, så retfærdiggør det aldrig udelukkelse. Det kristne evangelium rummer efter min tolkning ikke udelukkelse. Jeg er ikke sat til at være dommer over nogen i salighedsspørgsmål. Heller ikke over dem, der vil gøre sig til dommere i sådanne sager! Jeg har ikke løsningen på dette indbyggede dilemma ved en åndsfrihedspraksis, og arbejdet i gruppen har da heller ikke givet mig løsningen, men samværet og drøftelserne har bestemt skærpet dette dilemma for mig. Andres uforståelige opfattelser At vise åndsfrihed må altid, som noget helt afgørende, indeholde arbejdet med at lytte til og forstå andres opfattelse af og ønsker til livet. Og netop denne anstrengelse skal stå sin prøve, når man sætter sig i samme rum som folk med helt andre og uforståelige (!) opfattelser og vil arbejde sammen med dem mod et fælles mål. Naturligvis er det også en nødvendig del af åndsfriheden at have ret til at modarbejde opfattelser, som er én ganske imod, men ens hævdelse af åndsfriheden bliver dog noget svækket, hvis ikke man kan sidde sammen og lytte og tale selv om man eventuelt til sidst går hver til sit med uforrettet sag, fordi forskellene er for store til samarbejde. Den der aldrig tvivler... Altså: forholdet mellem åndsfrihed i teori og i praksis er blevet tydeligt for mig gennem arbejdet i projektet. Åndsfrihed er ikke blot de andres ret til at mene, hvad de vil, og tale og handle derefter. Den må også indebærer mit forsøg på at søge en forståelse bag de synspunkter og holdninger, som de andre kan have, og som kan være mig stærkt imod. Dette betyder ikke, at jeg i sidste ende skal acceptere deres opfattelser, slet ikke, men det betyder, at min kamp imod deres holdninger, må ske på et respektfuldt og indfølende grundlag, og på samme tid være inkluderende og udelukkende. Det er svært (grænsende til det umulige)! Og det bliver det ikke mindst, når det bliver et kabinetsspørgsmål (nogle ville altså nok kalde det et salighedsspørgsmål). Men åndsspørgsmål er ikke at sammenligne med politik. I politik kan man sige: Her til og absolut ikke længere! (det giver f.eks. ikke mening på demokratisk vis at afskaffe demokratiet), men sådan kan man ikke sige, når det drejer sig om ånd. Åndelige spørgsmål vil altid have en tvivlsdimension. Et menneske, der aldrig tvivler på det, han anser for sandheden, kan ikke udvise åndsfrihed tror jeg nok! Selv over for den modstander, man bekæmper af al sin magt, må man overholde spillets regler og unde ham friheden til at slå igen, og det vil sige, at ved at bekæmpe ham på denne måde anerkender man hans menneskelighed og menneskeret og indrømmer hvor fast man end holder på sit sin egen menneskelige svaghed og begrænsning, der hænger sammen med, at man kun gennem synden kan skimte sandheden. (Professor Holger Kjær). (Pædagogisk konsulent, Niels Kousgaard, Løgumkloster)

3 4 5 Nådegaver og pædagogik Af Carsten Korsholm Poulsen, undervisningskonsulent i Indre Mission Naturgave, nådegave og pædagogik Naturgaver er den udrustning (fysisk og psykisk), alle mennesker får gennem arv, miljø, opvækst og livserfaring. Nådegaver er den åndelige udrustning, alle kristne mennesker modtager fra Gud. For begge slags gaver gælder, at det dybest set er Guds Ånd, der giver dem til os. Helligånden er nemlig livgiveren for både det fysiske, psykiske og åndelige liv. Pædagogik er at hjælpe medmennesker til at udfolde og udvikle sine muligheder og tilegne sig viden og færdigheder. Umiddelbart ser pædagogikkens udrustning med dens viden og værktøjer ud til at ligge i kassen med naturgaver. Men findes der også ting i kassen med nådegaver, der kan bruges til at løse de samme opgaver? Ja, jeg ser pædagogiske aspekter i bl.a. de tjenester, som nådegaverne til at være underviser, diakon, hyrde, leder og sjælesørger udruster os til. Der er store pædagogiske udfordringer både i børneklubbens undervisning, i Vi tilsender gerne KPIs bedeliste Hvert kvartal udarbejder Carsten Hjorth Pedersen og Niels Kousgaard en bedeliste, der omtaler deres aktiviteter i kvartalet. Hvis du ønsker at få denne tilsendt på , er du meget velkommen til at sende en til så sender vi bedelisten til dig, indtil du afmelder den igen. Vi er taknemmelige for enhver, som på denne konkrete måde lever med i KPIs arbejde. bibeltimeholderens bestræbelser på at danne overblik i tilhørerne, i diakonens møde med den svage, i hyrdens omsorg for, at fårene går i den rigtige retning, i lederes mentorarbejde og i sjælesørgerens støtte til livsvandringen. Flere andre tjenester med tilhørende nådegaver, som rummer pædagogiske aspekter, kan sikkert nævnes. Pædagogikken hjælper nådegaven Mennesker er ikke ens! De er forskellige i køn, alder, kultur, evner, læringsstil, kærlighedssprog og 119 andre ting. Megen kristen foretagsomhed inden for undervisning, forkyndelse og diakoni har behandlet mennesker som én stor masse. Eller mere præcist: Man har rettet sine aktiviteter ind efter én bestemt type, og de andre har så måttet indstille sig på det. Sagt i mavesprog: Man har regnet med, at alle skulle have samme slags næringsstoffer. Og man har regnet Bed for KPI Jesus siger:»bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.«kristent Pædagogisk Institut Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Tlf SXC.HU med, at alle skulle have maden tilberedt og serveret på samme måde. I virkelighedens åndelige verden er der naturligvis nogle basale næringsstoffer, som alle kristne skal have. Men de har brug for forskellige mængder af det til forskellige tider. Og de har forskellig appetit og smag. Selv om de skulle have præcis det samme, skulle det under alle omstændigheder tilberedes og serveres på forskellige måder, for at de fik det indenbords. Her kan pædagogikkens viden og værktøjer støtte og supplere nådegaven på afgørende områder. Tillad mig at bruge et eksempel fra min hverdag: Som taler står jeg ofte i den situation, at jeg gerne vil have tilhørerne til at blive medaktører, så de får arbejdet med det, jeg giver dem. Snak sammen i grupper om disse spørgsmål! er bestemt ikke altid den bedste form. Både fordi den serveres så tit, og fordi den kun passer til nogle personer og til nogle typer opgaver. Jeg har nådegaven til at undervise, men savnede nogle redskaber. Jeg tog derfor et kursus i Cooperative Learning og har nu en hel masse dejlige redskaber, så jeg kan servere maden langt mere varieret! Og fordi det tiltaler flere folks appetit, er jeg overbevist om, at der ryger mere indenbords. Det er dybest set Guds Ånd, der forvandler de ord, der kommer indenbords, til tro. Men det pædagogiske redskab medvirker til, at der kommer mere indenbords. Og dermed har Guds Ånd mere at forvandle, end hvis han kun havde det, der kom ind ved almindelig snak-sammen-servering. Sagt helt generelt kan pædagogikken hjælpe i ethvert møde med et andet menneske. Den kan hjælpe os til bedre at forstå dette menneske, fx gennem lytte-teknik og adfærdsteorier. Den kan hjælpe os til bedre at formidle til dette menneske, fx gennem kommunikationsredskaber og indlæringsstrukturer. Nådegaven hjælper pædagogikken I NT findes det græske ord pædagog i 1 Kor 4,15 og Gal 3,24f. Grundbetydningen er en betroet slave hos en rig herre. Denne slave skal være pædagog for herrens søn, så denne får en god og beskyttet opdragelse efter de idealer, herren fastsætter. Det kan vi oversætte til den åndelige virkelighed: Dybest set er pædagogik hjælp til selvhjælp og i udvidet perspektiv: hjælp til den proces, hvor det enkelte menneske udvikler og udfolder sine muligheder. En proces, hvor de kræfter, Gud har lagt i mennesket, og den øvrige velsignelse fra Gud hen ad vejen, spiller en afgørende rolle. Vi skal forsøge at støtte denne proces og lede den hen imod de idealer, som vores herre altså Gud har fastsat. Det er ikke en frivillig sag. Vi er slaver/tjenere, der skal gøre det, vi får besked på. Og det er afgørende, at vi hele tiden lever i bevidstheden om, at de, som vi pædagogiserer på, ikke er vores ejendom eller noget ligegyldigt. De er Guds ejendom, som han elsker, og som han inderligt ønsker det allerbedste for! Dette syn på vores pædagogiske virksomhed kan nådegaven i høj grad hjælpe os til at have. Nådegaven kan hjælpe os til at se vores ansvar og til at se begrænsningerne i ansvaret. Ligesom herrens søn kunne finde på at gå veje, som pædagogen ikke ønskede, kan mennesker i dag finde på at vælge andre veje. Vi har ansvar for at gøre vores arbejde godt, men heller ikke mere. Pædagoger kan yde hjælp til selvhjælp, men kun til den, der selv kan og vil hjælpes og selv vil arbejde med. Dette ligger i det kristne menneskesyn; men en del af nådegaveudrustningen til pædagogiske tjenester må være, at dette menenskesyn forstærkes hos den kristne pædagog. Både for at gøre vedkommende dygtigere og for at beskytte vedkommende mod at påtage sig et forkert ansvar for lille eller for stort (det mest almindelige blandt os er nok et for stort ansvar). Også andre dele af det kristne menneskesyn må nådegaven forstærke, fx dets varme og glæde og syn for alle de ting, der sjældent ses med effektivitetens briller. Tilbage til eksemplet med min brug af nådegaven til at undervise. Her kan min nådegave hjælpe min brug af det pædagogiske værktøj. Min nådegave kan via menneskesynet give mig en ansvarlig og ligeværdig relation til mine kursister. Min nådegaves skarpsyn mht. til, hvad folk har brug for, og hvordan overblik og detaljer skal formuleres, er med til at sige mig, hvilke typer af Cooperative Learnings strukturer, jeg kan bruge, og hvordan jeg skal tilpasse dem. Det samme er min nådegaves opmærksomhed på, hvilket åndeligt udbytte folk rent faktisk får. Denne evaluering er også med til, at jeg kan udvælge og skærpe de rette værktøjer i min tjeneste. Almindeligt arbejde, der dufter At bruge mine åndelige gaver i mit menighedsarbejde er oplagt. Men kan jeg bruge dem i mit almindelige job også? Er det ikke at misbruge dem? Er det ikke at snyde at prøve at bruge Guds særlige kraft til at hjælpe mig med min lønindtjening? Den slags tanker har jeg fundet hos mig selv og andre. Lad os se på sagen! Vores almindelige job er en del af Guds skabervilje med os. Vi må bruge naturgaverne, som han har givet os, til at udføre hans skabervilje. Nådegaverne er en udrustning, vi har fået for at kunne være Kristi legeme i vores eget lokalområde (1 Kor 12). De er så at sige de overnaturlige evner, Kristus har. Kristus brugte også sine naturgaver i tjenesten. Han brugte sin krop til at gå fra sted til sted, sin hjerne og forstand til at tale et forståeligt sprog, sit kendskab til det lokale liv til at finde billeder til lignelserne osv. Derfor må vi som Kristi legeme også bruge vore naturgaver i den åndelige tjeneste som menighed. Men hvad med det almenmenneskelige liv, vores job og vores almindelige gøren og laden? Vi kan spørge på en anden måde: Hvornår skal vi være Kristi legeme? Er det kun, når vi er i menigheds-tjeneste? Hvornår er vi for resten det? Hvis jeg sidder som sjælesørger i et rum i kirken, er jeg naturligvis. Men hvis jeg møder et menneske i parken på min lørdag eftermiddags tur, og vi får en alvorlig snak på bænken, så er jeg da forhå-»» Lille Hjælper Jeg har taget ideen fra Anders And: Georg Gearløs Lille Hjælper. Vi kristne er Guds Lille Hjælper: skabt af ham og sat til at arbejde med på hans store plan. I tegneserien har Lille Hjælper kun et hoved: en stor pære. I min udgave har han også et hjerte. Vi skal ikke kun hjælpe med mekanikken, men også med følelser og åndelige værdier. bedekortmindrefoto.indd :39:31

4 6 7»» bentlig også Kristi legeme? Eller hvis lige sammensmeltning af forståelse, menhæng er de tre vigtigste nok: det sker i arbejdstiden? Da jeg skal være Kristi legeme overalt, hvor jeg er, må jeg bruge min udrustning overalt. Altså må jeg bruge mine nådegaver overalt, også hvis jeg fx er ansat som pædagog. Dog skal vi huske Guds ord om, at I har fået det for intet, giv det for intet (Matt 10,8). Så at bruge sin nådegave til at helbrede ved at åbne en privat praksis og helbrede folk mod betaling, må være misbrug. Men at bruge Guds gaver i det almenmenneskelige arbejde, han har betroet mig, må være helt efter Guds tanker. Og lad os bede Gud om, at vi altid kan udføre det, vi nu gør, bedst muligt. Men også den anden vej rundt: De naturgaver, vi får og udvikler gennem vores arbejde (uddannelser, erfaring osv.), kommer os tit til gode i vores menighedsarbejde. En anden afgørende del af udrustningen er Kristi kærlighed (1 Kor 13). Vi skal som fællesskab og enkeltpersoner være Kristus for andre. Midt i vores ufuldkommenhed kan mennesker inden for eller uden for menigheden møde Kristus gennem os. Denne velsignede virkning, denne duft af Kristus (2 Kor 2,14-16), kan komme, når vi står i et direkte menighedsarbejde. Den kan også komme, når et barn oplever en ubetinget kærlighed hos sin lærer (der, muligvis uden at barnet ved det, lever sammen med Kristus). Den kan komme, når et menneske under genoptræning mødes af den forunder- indlevelse, tålmodighed, fasthed og udfordring, der er så kendetegnende for Kristi kærlighed, og som nu dufter videre i den discipel, der er ansat i den pågældende afdeling. Duften kan komme, når en underviser formår at fastholde sin tro på det værdifulde i alle sine elever, trods barske vilkår. Denne duft, der får nogle til at opsøge mere af samme slags, er en afgørende del af det, at menigheden er Kristus på sit sted og i sin tid. Derfor er det ikke bare tilladt, men befalet at bruge nådegaveudrustningen også til at dufte i sit almindelige arbejde. Åndskraft og håndkraft Kristi duft er en åndelig ting. Den kristnes tjeneste skal fremme Guds rige. Troen kommer i spil her. Så Helligånden skal med. I den sammenhæng er det godt at genkalde sig de gamle munkes motto: Bed og arbejd. Husk begge dele! Bøn er en uundværlig del af enhver kristen aktivitet. Men bøn kan ikke erstatte aktiviteten. Der findes en from dovenskab, hvor man siger: Det er ikke menneskers kraft, der udretter noget, men alene Gud. Så det bedste, vi kan gøre, er ikke at stå i vejen for Gud. Så vi bliver hjemme på sofaen! Eller i en mere raffineret udgave: Det her må ikke virke ved menneskelig kraft, så vi bruger så lidt menneskelig kraft som mulig, så vi ved, at hvis der sker noget, er det Gud, der virker! Imod denne fromme dovenskab kan der indvendes mange ting. I denne sam- 1. Det bedste budskab fortjener også den bedste pædagogik! Ikke som en manipulation, der erstatter budskabet og dets overbevisende kraft, men som en støtte for budskabet. 2. Det drejer sig om tro; ja, men troen bor i kroppen og sindet. Gud har skabt os således, at troen i langt de fleste tilfælde kommer ad den almindelige kommunikationsvej: gennem vores øjne og ører. Derfor gælder nogle af de vilkår, som pædagogikken arbejder med (læringsstile, formidlingsform osv.), også i forkyndelse og kristent fællesskab. 3. Nådegaver giver os en guddommelig kraft eller evne; men den gør os ikke guddommeligt gode eller ufejlbarlige. Vi er stadig begrænsede mennesker og knap så begrænsede syndere! Alt dette gør, at nådegaver er noget, der skal arbejdes med. De skal opflammes (2 Tim 1,6). Der skal arbejdes med dem. Mange ydremissionærer har vist forhandlet med Gud, om ikke det var langt bedre for hans riges arbejde, hvis de lærte fremmedsprog på én nat i stedet for at skulle bruge et helt år på sprogskole. Men i næsten alle tilfælde gik Guds vej med dem om ad sprogskolen! Kort sagt Pædagogik og nådegaver er begge Guds gode gaver til at tjene ham i denne verden. I deres indbyrdes samspil kan de berige og udfordre hinanden til gavn for os og for alle dem, der skal have glæde af vores virke. Den samlede udrustning Her bruges billedet af en spade til at illustrere den samlede udrustning, Gud giver os til en bestemt tjeneste. Meget af spaden kan være naturgave; men i hvert fald håndtaget er nådegave, for spaden skal styres af Helligånden. I praksis kan størrelsesforholdet mellem hvor meget af ens udrustning, der er naturgave og hvor meget, der er nådegave, variere fra tjeneste til tjeneste det er forsøgt illustreret ved, at det hvide er naturgave og det sorte er nådegave. En del af enhver nådegave er, at Gud giver os en særlig velsignet måde at bruge de almindelige redskaber på. En forbeder bruger sin hjerne og mund, sin indlevelsesevne og forståelse (naturgave) på en særlig måde og med en særlig tro (nådegave). En musiker bruger sit gehør og sin tekniske kunnen (naturgave) i tjeneste for menigheden og har forståelse for, hvordan musikken bedst bruges i fx gudstjenester og møder (nådegave). En underviser bruger sit overblik, sin stemme og sine pædagogiske færdigheder (naturgave) til at formidle det rigtige åndelige indhold på en måde, der er i tråd med det kristne menneskesyn (nådegave). KPIs repræsentantskab Et fuldtalligt KPI-repræsentantskab var samlet til møde i Odense den 16. september Fra venstre: Niels Kousgaard, Else Wiwe, Frank Kristensen, Jens Kofoed-Nielsen, Birthe-Marie Kristensen, Carsten Hjorth Pedersen, Lissen Margaard Jensen, Carsten Korsholm Poulsen, Bent Senholt, Karen Aagaard, Bent Molbech Pedersen, Cecilie Nord Hansen, Christel Aagaard, Birthe Koefoed-Hansen, Brian K. Nielsen, Helene Koefoed-Jespersen, Ninna Braüner. Stor tak til lærer på Hedemølle Efterskole, Birthe Koefoed-Hansen (nr. fire fra højre), der har valgt at stoppe efter otte år i bestyrelsen. Tak for dine eftertænksomme bidrag ved vore bestyrelsesmøder og dit store skriftlige bidrag til Katekismusprojektet: Katekismus og bibelhistorie for børn. Heldigvis er Birthe stadig med i KPIs repræsentantskab! Velkommen til privatskolelærer på Randers Realskole, Karen Aagaard (nr. otte fra højre), der er trådt ind Du kan få KPIs Nyhedsbrev pr. Hvis du ønsker at få KPIs Nyhedsbrev i elektronisk form frem for i den papirudgave, du sidder med her, kan det fint lade sig gøre. Det sparer papir og porto, og du foretrækker måske at læse på skærm frem for på papir. Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, sender du en til Så sender vi frem over Nyhedsbrevet som en PDF-fil til den -adresse, du har sendt fra. Men vi skal fortsat have din postadresse, som vi fx bruger, når vi udsender opkrævning af støttekredskontingent. Derfor beder vi dig om at give os besked, når du ændrer såvel postadresse som adresse. i bestyrelsen. Vi glæder os til samarbejdet med Karen, der allerede er godt med i KPI-arbejdet i den 24 mand store gruppe for Åndsfrihedsprojektet. Gud give os lykke og gode råd, sin nådes lys os tilsende! På bestyrelsens vegne Birthe Marie Kristensen

5 Carsten Hjorth Pedersen Afsender: KPI Åbuen Hillerød Køb et KPI-hæfte Carsten Hjorth Pedersen: Mand dig op! Mere maskulinitet i hjem, børnehave, skole og kirke Mand dig op! Der mangler mænd i den pædagogiske verden. I hjemmene, børnehaverne, skolerne, klubberne og det kirkelige arbejde. Der mangler mandlige opdragere og undervisere. Drengene, pigerne, kvinderne og mændene selv lider under det. Det er ikke kvinderne, der er problemet. Det er de manglende mænd, eller rettere: den manglende maskulinitet. For maskulinitet er ikke udelukkende noget, mænd kan bringe ind i børns liv. Det kan kvinderne også; men de kan altså ikke løfte opgaven alene! Det handler ikke bare om at få flere mænd ind på den pædagogiske bane, men også om at bevidstgøre og inspirere de mange kvinder og mænd, som er der i forvejen, til at styrke det maskuline element. Hæftet kommer med nogle påstande om kvinder og mænd, piger og drenge. Nogle er mere underbyggede end andre. Der er ikke tale om en videnskabelig afhandling. Hæftet ønsker først og fremmest at vække debat, eftertanke og handling. Hæftet giver bud på og ideer til, hvad feminin og maskulin pædagogik er. Det opmuntrer mænd til at engagerer sig i pædagogiske opgaver. Børn har nemlig brug for både kvinder og mænd! 32 sider, 40 kr., ekskl. forsendelse (Rabat ved køb af 5 stk. eller flere) Kristent Pædagogisk Institut Ansgarvej 8, 3400 Hillerød Hjemmeside: Telefon: Kristent Pædagogisk Institut 2010 Mand dig op! Mere maskulinitet i hjem, børnehave, skole og kirke Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kousgaard og Hans Jørgen Hansen Anerkendelse i kristent perspektiv Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kousgaard og Hans Jørgen Hansen: Anerkendelse i kristent perspektiv Kapitel 1 giver en analyse af den anerkendende tilgang ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Dette uddybes i kapitel 2, hvor der gives konkret inspiration til lærerne og SFOmedarbejdere. Kapitel 3 giver tilsvarende inspiration til skoleledere. Kristent Pædagogisk Institut sider, 60 kr., ekskl. forsendelse (Rabat ved køb af 5 stk. eller flere) Send os en eller ring os op. Vi ekspederer samme dag, som vi får bestillingen. Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr En samlet årlig gave til KPI på min. 500 kr. er fradragsberettiget på din selvangivelse ( 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet minimum 500 kr. i det forløbne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut, (KPI) Åbuen 28, 3400 Hillerød, E: Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels Kousgaard Regnskabsfører: Nanna Jensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.) Mølkærparken 12, Ødsted, 7100 Vejle, E:

Hv ordan få ørenlyd i klubben?

Hv ordan få ørenlyd i klubben? Hv ordan få ørenlyd i klubben? Lissen Margård Bendix Jensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 2 Ørenlyd i en larmende verden Vi lever i en tid, hvor vi omgives af larm. Larm fra mobilen,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI?

Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Nyhedsbrev Nr. 4 November 2012 / 13. årgang ISSN: 1603-8983 Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Det kræver, at vi får 300.000 kr. ind i gaver inden nytår Allerførst en varm tak til jer 34, som

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk en margin!

Nyhedsbrev. Husk en margin! Nyhedsbrev Nr. 2 Maj 2011 / 12. årgang ISSN: 1603-8983 Husk en margin! For mange bliver hverdagen effektiv og travl og prioritering en svær øvelse. Vigtige gøremål som indkøb, opdatering af nyheder, job,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

S yv råd til bedsteforældre

S yv råd til bedsteforældre S yv råd til bedsteforældre Oddbjørn Evenshaug Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Støttepersoner 1 Respekt for forældrene Havde jeg vidst, hvor dejligt det er med børnebørn, ville jeg

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt De store ord Inklusion, innovation, mangfoldighed, frihed, bærerdygtighed, forandring, fornyelse og reformer Vi tillægger

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler 1. Alme Skole. Forældrefeedback FÆDRE Besvarelser uden kommentarer Netbaseret spørgeundersøgelse for forældre til elever i 3.-6.kl. Nov. 2011, 28 besvarelser 2. Forældremøder I hvor høj grad prioriterer

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Orientering fra Hellig Kors Kloster

Orientering fra Hellig Kors Kloster Orientering fra Hellig Kors Kloster November 2014 KÆRE VENNER AF HELLIG KORS KLOSTER! Det er efterhånden nogen tid siden, at vi har udsendt et nyhedsbrev fra HKK. Måske så lang tid siden, at nogle tror,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere