Juni Handicap nyt. Man er da lige så sej på tre hjul. Tema: Nyt om hjælpemidler.

Transkript

1 Juni Handicap nyt Man er da lige så sej på tre hjul Tema: Nyt om hjælpemidler

2 Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Annonce 5 Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf Mobil

3 Indhold HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Nyhed: Forbindingskasse fra Dansk Handicap Forbund s. 13 Foto:Klaus Lasvill-Mortensen Man er da lige så sej på tre hjul... 6 Kalle Schmidts trike opfylder til fulde drømmen om at køre motorcykel. Kort nyt... 8 Kalle Schmidt besøgte Rehabmessen i sin gule Trike. s.6 Får du den hjælp du har behov for?...10 Dansk Handicap Forbund undersøger medlemmers behov for hjælp. Forbindingskassen...13 Køb en forbindingskasse og støt Dansk Handicap Forbund. Postkortkonkurrence afsluttet...15 Vindere af Dansk Handicap Forbunds konkurrence er fundet. Det drejer sig om mit liv og det liv, som jeg vil leve Hjulspind...16 Hvad laver de i Amputationskredsen...18 Et godt medlemsblad og gangskoler er vigtige elementer for Amputationskredsens medlemmer. Fra undersøgelse af medlemmer- s.10 nes behov for hjælp. Midt i bladet...21 Sådan arbejder Dansk Handicap Forbund i Ghana Dansk Handicap Forbund støtter mennesker med handicap i Ghana. Køb en kurv Farvestrålende ghanesiske kurve sælges til fordel for mennesker med handicap i Ghana. Hun så det ske Bombesprængning i København! Heldigvis var det kun en øvelse, og det var spændende at være med. Tema: Nyt om hjælpemidler En messe for nysgerrige Rehab Scandinavia 2007 i Fredericia tiltrak mange interesserede, både brugere, forhandlere og terapeuter. Læs om nyheder på hjælpemiddelområdet. Rehab Scandinavia præsenterede nyt om hjælpemidler. s.39

4 Wolturnus bygger skræddersyede kørestole, der passer nøjagtigt til dig Annonce Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg. Fås også med justerbar bagaksel og folderyg. W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg. Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg. W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader, justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg. Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter, justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn. De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm. W wolturnus Wolturnus A/S Halkærvej 24B 9240 Nibe Tel: info@wolturnus.dk

5 Leder HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Bruger vi det frie valg? På den netop overståede Rehabmesse 2007 i Fredericia var udbuddet af hjælpemidler enormt. For mennesker med handicap, hvis tilværelse i den grad er afhængig af hjælpemidler, er det en stor oplevelse at følge med i udbuddet af nye og avancerede hjælpemidler på markedet. Flere af vores medlemmer giver os det indtryk, at messen ofte giver en aha-oplevelse. At man finder bud på fleksible løsninger, som kan afhjælpe problemer på en ny og bedre måde. Så står man der med en masse brochurer og lyst til at anskaffe et af de pågældende hjælpemidler. Det næste spørgsmål er så kan man få bevilget det? Vil kommunen lytte til argumenterne om, at det nyligt afprøvede hjælpemiddel føles rigtigt og bedre? Dansk Handicap Forbund har indtryk af, at det ofte er svært at overbevise en ergoterapeut om, at en anden og måske dyrere løsning er den bedste. Kommunen indkøber jo med stordriftsfordele. Det betyder, at de kan opnå lavere priser, hvis de køber mange af de samme produkter. Faren for standardiserede løsninger er nærliggende. Ergoterapeuten er uddannet til at vurdere borgerens behov ud fra en række objektive parametre, mens borgeren må lytte til sin egen fornemmelse af hjælpemidlets funktionalitet. Hvem har ret? Måske vælger du som borger at insistere på et andet hjælpemiddel, end det kommunen foreslår. Lovgivningen giver mulighed for at indkøbe dette alternative hjælpemiddel, ved at borgeren benytter sit frie valg. I bestemmelsen om frit valg af hjælpemidler i Servicelovens 112, stk. 3 er det beskrevet, hvordan man har ret til at vælge en alternativ leverandør, selv indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet. Det beløb, der refunderes, svarer dog højst til den pris, kommunen kan købe hjælpemidlet for hos sin egen leverandør. Differencen betaler borgeren selv. Bestemmelsen gælder kun hjælpemidler, som forudsætter individuel tilpasning og benyttes i hovedparten af dagens timer. I Dansk Handicap Forbund er det vores indtryk, at meget få af vores medlemmer benytter denne mulighed. Mange er slet ikke klar over, at den findes. Vi vil meget gerne have afdækket, hvordan anden leverandør bestemmelsen virker i praksis. Derfor sætter vi en spørgeskemaundersøgelse i gang på nettet. Vi har brug for dine svar på for eksempel om du kender Frit-valgmuligheden, og om du har brugt den. Kig ind på og deltag i undersøgelsen. Viser det sig, at ordningen ikke bliver brugt, vil det være relevant at overveje, hvordan flere mennesker med funktionsnedsættelser kan få gavn af det frie valg. En konsekvens kunne være at opfordre socialminister Eva Kjer Hansen til at iværksætte en undersøgelse, som kan afdække brugen af ordningen. Kig ind på og deltag i undersøgelsen om 'frit-valg-ordningen' for hjælpemidler Susanne Olsen Landsformand Kontroleret oplag i perioden 1. juli juni 2006: Handicap-nyt s produktion er godkendt til Svanemærket efter Nordisk Ministerråds miljøregler Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, København Ø. Telefon , Telefax , handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: KLS Grafisk Hus. Oplag: Annoncer: DG-Media, Telefon Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring for bestilling. ISSN: årgang. Giro: Kontortid: Mandag til torsdag kl , Fredag kl Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 8. september Deadline: 7. august 2007.

6 Specielt køretøj Man er da lige så sej på tre hjul! 6 Det skabte opmærksomhed, da Kalle Schmidt viste sin gule trike frem på Rehab Scandinavia i Fredericia Af Jeppe Kerckhoffs Foto:Klaus Lasvill-Mortensen Karl Kristian Schmidt fra Aabenraa nægtede at lade sit handicap bremse sin store fritidsinteresse og fik med hjælp fra Dansk Handicap Forbund indregistreret sin importerede trehjulede motorcykel Hvad gør man, når man fra det ene øjeblik til det andet bliver afskåret fra at dyrke sin fritidsinteresse? Karl Kristian Schmidt kaldet Kalle - havde i mange år drømt om, at han i en moden alder ville anskaffe en motorcykel. Den ville han blandt andet bruge til at køre på motorcykelferier med sin kone og gode venner. En omfattende rygoperation ændrede imidlertid definitivt situationen. Kalle blev delvist lammet i benene og med et slag var drømmen om motorcykel en saga blot. Kalle Schmidt er uddannet traktormekaniker og har i mange år solgt landbrugsmaskiner, så hænderne er rigtigt skruet på. Derfor fik han snart den ide at ville importere og ombygge en såkaldt trike en trehjulet motorcykel - fra Tyskland. Triken er et større potent køretøj, som vel nærmest kan beskrives som en kombination af en gammeldags folkevognsboble og en Harley-Davidson. Køretøjet blev indkøbt i Tyskland og hurtigt transporteret hjem til Danmark. Et større ombygningsarbejde Da triken kom til Danmark, gik Kalle i gang med en større ombygningsopgave. Heldigvis havde han bevaret nogle velegnede værkstedsfaciliteter fra sin tid som maskinforhandler. Der skulle ændres en del på triken. Et par stive ben gjorde det nødvendigt at konstruere en beskyttende bund under fodstøtterne, og samtidig skulle gearskifte, kobling og bremser være 100% håndbetjent. Arbejdet blev gennemført, og i foråret 2006 var Kalle klar til at afprøve triken i lokalområdet. Alt fungerede efter hensigten. Nu manglede bare en udskiftning af prøvepladerne med et sæt rigtige nummerplader! Så kom problemerne! Kalle regnede med, at indregistreringen ville forløbe uden problemer. Han henvendte sig derfor til motor-

7 HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Privatfoto Privatfoto kontoret og Færdselsstyrelsen, for at få formaliteterne bragt i orden. Men så kom problemerne. På grund af trikens størrelse og vægt, blev den kategoriseret som en bil - og for biler gælder der særlige regler om crash-tests og kollisionssikkerhed. Det betød reelt, at køretøjet ikke kunne indregistreres, og at projektet måtte opgives. Arbejdet med indkøb og ombygning var spildt, men hvad værre var - Kalles forventninger og drømme kunne ikke gå i opfyldelse. Kalle henvendte sig til Dansk Handicap Forbund (DHF) med sine frustrationer. Her var man meget i tvivl om, hvad man skulle stille op med situationen. Første tanke var, at færdselsloven jo er indrettet, som den er, for at yde sikkerhed til borgerne, og DHF mente ikke, at man som organisation kunne gøre meget ved den sag. Men realiteten blev en anden. En lykkelig slutning Efterfølgende besluttede Dansk Handicap Forbund nemlig at gøre et forsøg på at hjælpe. Derfor skrev DHF til trafikminister Flemming Hansen om Kalles store indsats og initiativ for at fastholde sin interesse og anmodede ministeren om at skaffe en dispensation. Svaret var måske lidt overraskende - at hvis Dansk Handicap Forbund kunne gå med til en dispensation, så kunne ministeriet også. Der blev derfor sendt besked videre til Færdselsstyrelsen om, at der kunne gives dispensation. Betingelsen var, at køretøjet i hvert fald i første omgang - skulle forsynes med et 60 km fartbegrænsningsskilt. Men Kalle var glad for at få sine nummerplader, og det vigtigste er jo at få maskinen ud og rulle. Så bliv ikke forbavset, hvis du til sommer ser et meget gult og meget specielt køretøj med en voldsom motorlyd. Det er såmænd bare Kalle højst sandsynligt med sit 4-årige barnebarn på bagsædet, som er pavestolt, når han kører med bedstefar på triken.

8 Kort nyt 8 Spinalcenter nu! Foto: Ryk Dansk Handicap Forbunds specialkreds RYK RYK er en specialkreds for rygmarvsskadede i Dansk Handicap Forbund. Rygmarvsskadede i Danmark rykkede den 25. Medlemmerne gik i gang med på symbolsk vis at bygge et spinalcenter april ind foran Rigshospitalet i København for at ved Rigshospitalet. aktionere for et nyt spinalcenter dvs. et centralt center der samler al behandling og genoptræning af rygmarvsskadede. RYK frygter, at der ikke kommer et sådant center, og derfor gik de på symbolsk vis i gang med at bygge det selv. Forslaget til den nye hospitalsplan i Region Hovedstaden indebærer nemlig, at genoptræningen af mennesker med rygmarvsskader flyttes til Glostrup, mens Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk lukkes. Patienterne betaler prisen, når vi fortsat skal transporteres frem og tilbage - nu blot til Glostrup i stedet for Hornbæk, fordi alle specialer forbliver på Rigshospitalet. Den eneste fremtidssikrede løsninger er et spinalcenter på Rigshospitalet, siger Anders J. Andersen formand for Sundhedspolitisk Gruppe i RYK. Hvert år bliver 120 mennesker rygmarvsskadede efter trafik og badeulykker eller sygdom i rygmarven. Du kan læse mere om specialkredsen på Bente Rødsgaard EU standarder for tog er elendige Om kort tid forventes EUs medlemsstater at underskrive et direktiv med nye europæiske standarder for tilgængelighed til nye tog og infrastruktur i det europæiske jernbanenet. Handicaporganisationerne har ikke været hverken hørt eller inddraget i arbejdet. Det nye direktiv - en såkaldt TSI (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) - opstiller minimumskrav, som er udarbejdet af repræsentanter for togindustrien og myndigheder. Direktivet sætter de fremtidige standarder for nye og ombyggede stationer, perroner og tog. TSI en er præget af særløsninger for mennesker med handicap. Løsninger, der vil kræve assistance, og som ikke tager hensyn til kørestolsbrugeres behov for at kunne tage toget spontant og med størst mulig selvhjulpethed. Målene i direktivet tager mest hensyn til manuelle kørestole, fx anbefaler man toglifte med en platform på 70 x 120 cm og en løftekapacitet på 200 kg. En sådan lift vil ikke kunne medtage passagerer med el-kørestole. Af andre problemer er små handicaptoiletter, stejle ramper, og at nye stationer med mindre end 1000 daglige passagerer ikke skal være tilgængelige, hvis der er en anden station med elevatorer eller ramper på samme strækning inden for en afstand af 30 km. Bygge og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund har henvendt sig til samtlige trafikpolitiske ordførere i Folketinget og anbefalet, at Danmark ikke underskriver direktivet i sin nuværende udgave. BTPU foreslår tværtimod, at Danmark presser på for at få inddraget handicaporganisationerne, så er der kan komme et direktiv med mål, som er nutids- og fremtidssikrede - også set i forhold til FNs konvention om menneskerettigheder for mennesker med handicap. Bente Rødsgaard

9 HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Lykkelig slutning på grotesk sag Dansk Handicap Forbund fik torsdag den 29. marts en glædelig nyhed. Gladsaxe Jobcenter havde bøjet sig efter pres fra forbundet og TV2 Lorry. Sagen drejede sig om Maj-Britt Ohlin, som er kørestolsbruger efter en menigitissygdom for år tilbage. Det er altafgørende for Maj-Britt at være i arbejde, fordi hun gerne vil tjene sine egne penge, og fordi hun er glad for den daglige kollegiale omgang. Maj-Britt havde job som erhvervskonsulent hos TDC, men blev så tilbudt en bedre stilling hos et mindre nystartet firma. Med dette tilbud i hånden gik Maj-Britt til sit lokale jobcenter i Gladsaxe for at få hjælp til at etablere tilgængelighed til den nye arbejdsplads. Jobcentrets handicapkonsulent meddelte Maj-Britt, at dette ville være en formalitet, og at hun derfor med sindsro kunne opsige sin gamle stilling. Det gjorde hun så! Maj-Britts nye arbejde er placeret på første sal og jobcentret indhentede herefter et enkelt tilbud fra et firma, som ville løse problemet ved hjælp af en elevator til ca kr. Herefter gav jobcenteret afslag på at etablere den lovede tilgængelighed. DSB Handicapservice Situationen var desperat. Maj-Britt havde i god tro opsagt sin tidligere stilling, og stod nu i en situation, hvor to kollegaer to gange dagligt skulle bære hende op og ned ad trappen til første sal. En helt og aldeles uværdig og arbejdsmiljømæssig uacceptabel situation. Hun frygtede at miste sit arbejde, hvis ikke situationen blev løst. Dansk Handicap Forbund gik ind i sagen, og 15 minutters arbejde ved telefonen viste, at man sagtens kunne finde en brugbar trappeliftsløsning til en tredjedel af prisen. Jobcenteret havde på ingen måde gennemarbejdet sagen og inddraget alle væsentlige aspekter. Vi ankede derfor sagen og gjorde opmærksom på de mulige alternative og prisbillige løsninger. Samme dag som Gladsaxe Jobcenter modtog vores anke, gik TV2 Lorry ind i sagen og bragte den 26. marts et indslag, som viste Maj-Britts daglig kamp for at komme på arbejde. I indslaget så man, de to kolleger slæbe hende op ad trappen, og både Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund og Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer medvirkede i indslaget. Det lykkes TV2 Lorry at få en udtalelse fra Gladsaxe Kommunes arbejdsmarkedschef, Ebbe Holm, som lovede, at sagen ville blive behandlet dagen efter. To dage efter lå svaret hos Maj-Britt. Kommunen ville hjælpe - utroligt hvad fjernsyn kan gøre! En god afslutning for Maj-Britt, men samtidig vidner sagen om, at der er nogle medarbejdere rundt omkring i de kommunale jobcentre, som tilsyneladende har meget travlt. Vi er bekymrede for, at andre også kan være kommet i klemme i kaoset efter kommunalreformen og oprettelsen af de nye jobcentre. Jeppe Kerckhoffs Er du handicappet og har legitimationskort til DSB s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren får du på stationen.

10 Ny undersøgelse 10 Får du den hjælp, du har brug for? Når et menneske med en funktionsnedsættelse skal have hjælp, bliver det ofte et møde med ordninger, der ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneske, men i ufleksibel kassetænkning. Livet er dog sjældent så firkantet Af Louise Lindberg Poulsen og Marie Krogh. Illustration: Niels Poulsen Får du den hjælp du har brug for? Det var det spørgsmål, vi stillede en gruppe af Dansk Handicap Forbunds medlemmer. Svarene viser, hvad det betyder at få den rigtige hjælp. Men vigtigst af alt viser de også, hvad der sker, når man kun har 15 timer om måneden til at komme til lægen, se familie og venner, deltage i sport, og hvad man ellers skal. Citaterne i artiklen er hentet fra nogle af de svar, vi fik fra deltagerne. Det drejer sig ikke om, om jeg skal i bad eller have tøj på, som er en nødvendighed, men det drejer sig om mit liv, og det liv som jeg vil leve. Helt liv helt menneske Selvbestemmelse, ligebehandling, værdighed, deltagelse, socialt samvær og tryghed kort sagt livskvalitet. Flotte ord, der ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Når man ikke selv kan bestemme, hvad man vil spise, og hvor tit man vil besøge sin familie, er der ikke tale om ligebehandling. Helheden er mere end summen af delene, og livet er ikke delt op i kasser, sådan som loven er det. Derfor er det nødvendigt at tænke kreativt og tage udgangspunkt i mennesket og ikke handicappet. Særligt én gruppe oplever ikke at kunne gøre det, de gerne vil. Det er dem, der ikke opfylder kravene til en hjælpeordning, og i stedet må nøjes med ledsageordning kombineret med hjælp i hjemmet. Det betyder for en af dem, vi talte med, at han kun kan gå til svømning hver anden uge, selvom han gerne vil af sted en gang om ugen der er ikke timer til mere. Desuden fik han at vide, at ledsageren ikke måtte hjælpe med personlig pleje i forbindelse med svømningen. I stedet skulle hjemmeplejen hjælpe ham i bad og i badetøjet om morgenen, så ledsageren kun skulle bruse ham over senere på dagen. Livet leves ikke i kasser Når kommunen følger loven slavisk, opstår der indimellem absurde situationer. En af undersøgelsens deltagere kunne for eksempel ikke spise den mad, som kærestens hjælper havde tilberedt, men skulle have sin middag fra centralkøkkenet. I lovgivningen om min kærestes paragraf 96 hjælpeordning, står der, at hendes hjælpere skal gøre de ting, hun selv ville have gjort, men i starten brokkede kommunen sig meget over, at hun lavede mad til mig altså at hendes hjælpere lavede mad til os begge to. Hvis det skulle være rigtigt, skulle hendes hjælpere kun lave mad til hende, og så skulle hjemmeplejen lave mad til mig. Eksemplet viser, hvad det betyder, at hjælpen tilpasses den enkelte og ikke leveres som standard pakkeløsninger. Sådan nogle løsninger kan være upraktiske og uværdige. Forestil dig, at du hver gang, du skal på toilettet, må ringe efter hjemmehjælpen og så vente en halv til en hel time på, at de kommer. Forhåbentligt behøver

11 HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Hellere lade være med at drikke, når man ikke ved, om man kan komme på toilettet. du kun at forestille dig det, men hvis du sidder i en situation som flere af dem, vi talte med, ved du også, hvordan det føles. Jeg skal bare lade være med at drikke. Så skal jeg ikke tisse eller noget andet. Også i andre sammenhænge fortæller deltagerne om at måtte tilpasse sig og gå på kompromis. Man må drømme små drømme, fordi de store er umulige. Mit hjem mit fængsel Vi har talt med flere brugere af ledsageordningen, der på trods af de 15 timer om måneden oplever deres hjem som et fængsel. Det påvirker humøret, og en af deltagerne fortæller om at blive urimelig overfor sine omgivelser: nu siger vi det igen og viser i den kommende rapport, hvorfor det er altafgørende at få den rigtige og gode hjælp. Det gode liv Mange deltagere oplever kun sig selv som handicappede, når de føler sig begrænsede. Derimod tænker de ikke over deres funktionsnedsættelse, når de kan være sammen med familie og venner på en ligeværdig måde. Det er i de situationer, hvor de ikke skal bekymre sig om at få hjælp, og hvor de kan gøre det,» Jeg kan godt mærke, at jeg er mange gange mere urimelig i forhold til før. Hvis min kæreste har været på arbejde og kommer hjem og siger: Hvad har du oplevet i dag. Wharghh!. Jeg bliver skide sur, for hun må da fandeme selv finde ud af, hvad jeg har oplevet. Husets fire vægge! Man føler sig såret, men det var jo ikke ondt ment fra hendes side. Så jo, man bliver mere urimelig og mere besværlig. Der er for så vidt ikke er noget i vejen med ledsageordningen 15 timer er bare for lidt. Det er hørt før, men Med kun 15 timers ledsagelse om måneden kommer husets fire vægge nemt til at føles som et fængsel.

12 Ny undersøgelse 12 Lovgivning (Paragrafferne, der henvises til, findes i Serviceloven.) der har værdi for dem. En deltager fortæller, at han ikke føler sig handicappet, når jeg nyder livet og har det godt, og omgivelserne er perfekte. Han siger: Hvis jeg er sammen med nogle venner og sidder i en café, og vi hygger os og har det skide skægt, eller når jeg sammen med min kæreste er ude at shoppe og sådan noget, og det hele det bare kører, så tænker man jo ikke så meget over, at man sidder i en stol. Loven skal ikke gøre mennesker lykkelige, men give alle lige muligheder. Hverdagen skal fungere for at skabe muligheden for et meningsfuldt og værdigt liv. Med det som konklusion, vil vi gerne takke alle, der har medvirket og støttet op om projektet. Vi har mødt stor velvillighed og er blevet modtaget godt i Dansk Handicap Forbund og blandt medlemmerne. Hjemmehjælp, 83-87: Personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kontant tilskud, 95: Der kan gives et kontant tilskud til personer, som har behov for mere end 20 timers ugentligt hjælp i hjemmet, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed. Brugeren skal selv agere arbejdsgiver. Hjælpeordning, 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Brugeren skal selv agere arbejdsgiver. Ledsageordning, 97: 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. har fået nyt hus med stor biludstilling Indretningsexperter og alle relevante biler samlet på et sted!

13 HANDICAP nyt nummer 3 JUNI FORBINDINGSKASSE - til bilen eller på kørestolen Støt Dansk Handicap Forbund med køb af specialdesignet forbindingskasse En velassorteret forbindingskasse i en praktisk, let taske med Dansk Handicap Forbunds logo og navn. Det er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund og firmaet Forbindingskassen.dk. Tasken indeholder mere end 60 forskellige dele, blandt andet plastre, forbindinger, renseservietter, sakse, nødhjælpstæppe, pincet og et digitalt termometer. Dermed indeholder den flere dele end de fleste andre på markedet og er tilmed billigere. Tasken er fremstillet i et sort plastmateriale og derfor meget let. Forbindingskassen sælges til medlemmer af Dansk Handicap Forbund for 199 kr. Ikke medlemmer kan købe forbindingskassen for 249 kr. Til priserne skal lægges forsendelsesomkostninger på 50 kr. Du kan bestille forbindingskassen på tlf: eller på mail: js@dfh-net.dk. Busser Personbiler Allerede når du sætter dig ind i den nye VW fornemmer du, at det er din bil. Den personlige indretning, de ergonomiske hensyn og rummeligheden gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Her er taget hensyn til det hele. Christian Rosendahl Per Zoëga 1/2 Vi leverer overalt i Danmark Komfort + VW - den perfekte løsning... IVWbusserne er der tænkt på alt, som gør såvel kørslen som opholdet i bilen attraktiv. Optimale pladsforhold, fleksibilitet og righoldigt udstyr gør køreturen til en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstil- Annonce les i højde og længde, integreret joystickgearstang gør den nem at nå og letter gearskiftet. Sådan kunne vi blive ved... VW busserne fås i 3 udstyrsversioner. Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf Villy Veirup as Industrivej Ribe ribe@volkswagen.dk

14 Annonce

15 HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Vindere af postkortkonkurrence Dansk Handicap Forbund udskrev i februar en postkortkonkurrence. Den eneste konkurrencebetingelse var, at kortet kunne anvendes hele året til enhver lejlighed, og at det skulle være egnet til at trykke. Da fristen for at indsende bidrag udløb, havde vi modtaget 21 flotte postkortforslag. Valget var ikke let, og dommerkomiteen besluttede derfor både at udpege en vinder og tillige præmiere fire andre. 1.præmien blev vundet af Nina Eg, Gundsømagle. De fire øvrige præmierede forslag er indsendt af Sanne Rask Hansen, Bogense, Per Hede Nielsen, Randers, Anne Dorthe Jensen, Randers og Helle Andreasen, Randers. Dansk Handicap Forbund ønsker vinderne tillykke og siger tillige tak til alle, der indsendte bidrag til konkurrencen. Solveig Andersen Øvrige vindere 1. præmie. Nina Eg. Anne Dorthe Jensen Per Hede Nielsen Sanne Rask Hansen Helle Andreasen

16 Hjulspind 16 Ny medarbejder Hafaz Shah har siden 1. februar været ansat som projektmedarbejder i Projekt det kan lade sig gøre 06 07, som arbejder på at skaffe nydanskere i arbejde. Han har tidligere deltaget som frivillig. Hafaz er 30 år, kørestolsbruger, uddannet datanom og haft job hos HP, Mærsk Data og Handicapportalen. Efter endt uddannelse opdagede han, hvor svært det var at få et job og tænkte, at det måtte være endnu sværere for andre, som er knapt så veluddannede. Drivkraften i hans nuværende job er, at der må da kunne gøres noget, også selvom det er svært, for Hafaz elsker udfordringer og svære opgaver. I Projekt det kan lade sig gøre er hans opgave at kontakte virksomheder og skaffe job, pleje det netværk projektet allerede har opbygget samt løse småting inden for IT. Fritiden går blandt andet med at lytte til musik. Han er født og opvokset i Danmark, men han Hafaz Shah har siden 1. februar været ansat i Projekt slapper gerne af ved at lytte til det kan lade sig gøre Indiepop og se Bollywood film, men også mange amerikanske fim finder vej til hans DVD afspiller. Andre af Hafaz interesser er IT og at lave hjemmesider samt at pleje sit omfattende netværk. Velkommen til, red. Foto: Solveig Andersen 12 job til nydanskere med handicap Dansk Handicap Forbunds Projekt det kan lade sige gøre har som den primære målsætning at få mindst 15 arbejdsparate nydanskere med handicap i beskæftigelse. Det nuværende projekt er en videreudvikling af et tidligere vidensformidlings-projekt, og de mange kontakter, som er blevet opbygget gennem dette har, sammen med grundigt arbejde fra projektets medarbejdere, betydet, at allerede nu er 12 nydanskere med handicap kommet i job. Udover projektets primære formål skal projektet stadig formidle viden til en lang række aktører og myndigheder inden for beskæftigelses-, handicap- og integrationsområdet, ligesom det netværk af frivillige ambassadører, der blev opbygget i det tidligere projektforløb skal vedligeholdes. Projektet har Region Hovedstaden som primært fokusområde og er støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Socialministeriet indtil udgangen af Du kan læse en nylig udkommet statusrapport om projektet på Hvis du er nydansker med handicap og vil i arbejde så kontakt projektets medarbejdere på Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, tlf Dansk Handicap Forbunds hjemmeside Kig ind på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside og læs nyheder med relation til handicappolitiske spørgsmål, nye publikationer osv. Hjemmesiden opdateres flere gange i løbet af ugen. Når du trykker på læs mere på en forsidenyhed, kan du læse alle de nyheder, der er lagt ind i løbet af måneden i en ny menu til venstre samt de foregående måneders nyheder. For tiden kan du også deltage i en spørgeskemaundersøgelse om frit valg af hjælpemidler. Du finder siden på Sommer på Sct. Knudsborg Der er stadig ledige pladser på de to sidste af Dansk Handicap Forbund ferieophold på kursus- og feriecentret Sct. Knudsborg på Nordfyn. Det drejer sig om hold 4: 30. juli august og hold 5: august. For feriegæster, der bor på Sjælland, er der mulighed for afhentning på Hans Knudsens Plads 1A, København. Der er ikke afhentning på bopælen. Pris: kr transport kr I løbet af ferieopholdet arrangeres underholdning og udflugter. Der er praktisk hjælp under ferieopholdet. (Se mere om opholdet i sidste nummer af Handicap-nyt.) Ansøgningsblanketter kan fås på hovedkontoret hos Lea Dernov på tlf

17 HANDICAP nyt nummer 3 JUNI Af Bente Rødsgaard Bendt Bendtsen underskriver FN-handicapkonvention Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen underskrev den 30. marts i New York en ny FN-konvention, der sikrer rettigheder til mennesker med handicap. Det er første gang nogensinde, at der globalt udarbejdes bindende regler, som giver mennesker med handicap de samme grundlæggende rettigheder som alle andre. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen sagde: "Det er vigtigt, at de handicappede kan deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. For eksempel ved hjælp af ny teknologi og IT. Selv om Danmark har en god tradition i handicappolitik, skal vi globalt blive bedre til at tænke nyt og være innovative på de områder, der vedrører de handicappede. Det kan den nye FN-konvention hjælpe os med at være opmærksomme på. Ikke bare i Danmark, men i hele verden". Der ikke er nogen officiel oversættelse af FN-handicapkonventionen, men du kan læse en uofficiel på hjemmesiden hos De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI). Den er udarbejdet af Holger Kallehauge i marts Find en kæreste eller god ven på nettet På handicap-dating.dk kan du oprette en profil og søge efter en kæreste, en god ven eller en at maile med. Siden er populær, og der kommer hele tiden nye profiler til. De fleste brugere er mellem 25 og 40 år. Ikke handicappede kan også oprette en profil. Det er gratis at oprette profiler. Firmaet bag siden er Webster & Co., som også har datingsider for seniorer, enlige forældre, overvægtige og unge. Se mere på Kan du lide kirker? Hvis du vil besøge kirker, har Kirkefondet netop udgivet to nye brochurer med vejkirker og andre åbne kirker. 384 kirker over hele landet har valgt at være med i brochurerne i år. Brochurerne findes i to udgaver: én for Jylland med 177 kirker og én for øerne (Sjælland, Fyn og de øvrige øer) med 207 kirker. I brochurerne kan man se, hvor kirkerne ligger, og hvordan man finder dem. Der er tillige oplysninger om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, adgang for kørestolsbrugere, handicaptoilet, andre faciliteter, koncerter og arrangementer, kontaktpersoner og hjemmesideadresser. Brochurerne kan fås i de deltagende kirker, på biblioteker, turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem, udvalgte museer mv. Du kan også downloade dem på Kirkefondets hjemmeside. Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen har underskrevet FN-handicapkonventionen. Brochurerne om de 384 vejkirker er illustreret og layoutet af tegner og grafiker Kim Broström. Pressefoto: Miklos Szabo Vidste du, at... Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH)har undersøgt de kommunale handicapråds etablering og start. Rapporten viser bl.a., at de fleste handicapråd oplever at blive hørt i de initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Men enkelte råd har også haft startvanskeligheder. Du kan bestille rapporten Kommunale handicapråd - etablering og opstart hos CLH, tlf , eller du kan downloade rapporten på DSI skifter navn. Til nytår skifter De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) navn til Danske Handicaporganisationer (DH). Mennesker med handicap er ikke invalide - de er valide mennesker med handicap, siger DSI-formand Stig Langvad. Vi har snart fået ordet invalid ud af ordforrådet hos lovgivere, embedsmænd og journalister, så nu er det også på tide at få det ud af foreningens navn. Læs mere på DSIs hjemmeside Man kan finde en handicapegnet lejebolig på nettet! Registreringerne i Landsbyggefondens database omfatter nu boliger. Her kan man se om en bolig er tilgængelig for fx kørestolsbrugere, gangbesværede og rollatorbrugere. Så overvejer du at flytte, er det et godt sted at starte. Læs mere Antallet af kommuner ændrede sig ved årsskiftet. Det har også betydet ændringer for nogle af afdelingerne i Dansk Handicap Forbund. Møn og Vordingborg afdeling er slået sammen, og Midtland afdeling er overgået til Tønder afdeling. Kommunernes nye navne afspejler sig direkte ved, at der nu er afdelinger ved navn Furesø Allerød og Himmerland. Nakskov og Maribo afdelinger er fusioneret til Lolland. Der er nu 51 lokalafdelinger i forbundet.