Bilag til teknisk budget

Transkript

1 Bilag til teknisk budget

2 Indholdsfortegnelse BUDGETLOVEN M.V BUDGETTET I TAL... 3 INDTÆGTER...3 DRIFTSUDGIFTERNE PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET SERVICERAMME ANLÆG FINANSIELLE KONTI RENTER FINANSFORSKYDNINGER LÅNOPTAGELSE LIKVIDITET ØKONOMISK POLITIK

3 Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Det tekniske budget udviser overskud på ordinær drift på 15,7 mio. kr. i budgetåret 2015, og overskud på 1,8 mio. kr. i 2016, underskud på 6,6 mio. kr. i 2017 og underskud på 14,5 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. 2

4 Budgettet i tal Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er endvidere mulighed for at indføre dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Såfremt det besluttes at opkræve dækningsafgift efter 23 A for 2015, skal det varsles til SKAT inden den 15. september Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. Der er i det tekniske budgetforslag for 2015 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 8. oktober 2014 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er nedjusteret i alle årene bortset fra 2015 til 2016 i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2013, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget De nye skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag er især præget af en lavere forventning til udviklingen i 2013, som også slår også igennem på skønnene for 2014 og

5 Regeringens nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2013 tager udgangspunkt i, at de første og foreløbige data for udskrivningsgrundlaget i 2013 peger i retning af, at tidligere skøn har overvurderet faldet i fradragsberettigede pensionsindbetalinger og dermed overvurderet væksten i udskrivningsgrundlaget i Usikkerhed om effekten af disse fradrag skyldes, at både finanslovsaftalen for 2012, skattereformen fra 2012 og tilbagetrækningsreformens udbetaling af efterlønsmidler har påvirket fradragene. Det er værd at bemærke, at det lavere skøn over udskrivningsgrundlaget alene skyldes, hvad man kan kalde skattetekniske forhold, idet de overordnede forventninger til den økonomiske vækst stort set er uændret. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2012/ / / / / /2018 Juni ,5 2,6 2,5 2,0 1,8 Juni ,0 2,1 2,3 2,0 1,6 1,3 Økonomiforvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Fristen for ansøgning vedrørende ramme for skatteforhøjelser er den 5. september Ministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest torsdag den 18. september

6 Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2015 desuden en tilskudsordning til de kommuner, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 150 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser som kan dække op til 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end de 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Mindreprovenuet ved en skattenedsættelse fra de nuværende 25,1 %, modregnet tilskud fra skattepuljen udgør følgende: ,00 % ,90 % ,80 % ,70 % ,60 %

7 Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på grundlag af de skattenedsættelser, der vedtages med budget Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2014 er på 24,90 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,57 pct., jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i det tekniske budgetforslag. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor): ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 %

8 Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Reguleringsprocenten I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Ejendomsskatter ændring af vurderingsloven Folketinget vedtog den 20. december 2013 en ændring af vurderingsloven (L 80), der indebærer, at der skal udvikles et nyt vurderingssystem, som skal sættes i drift fra 2015-vurderingen. Loven indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 hhv videreføres. For ejerboliger videreføres 2011-vurderingen som vurdering. I 2013 sættes ejendomsvurderingen dog ned med 2,5 pct. i forhold til vurderingen for at sikre grundejerne mod overbetaling. Fradrag, der udløber i perioden, udgår af den afgiftspligtige grundværdi som vanligt. Nedslaget indebærer, at boligejerne i 2015 og 2016 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 pct. af boligejerne på landsplan, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT's ejendomsvurdering. De 90 pct. af boligejerne på landsplan, som betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunens grundskyldspromille er uændret. Først når grundskatteloftsværdien når op på ejendomsvurderingen, vil boligejerne betale grundskyld svarende til ejendomsvurderingen. For andre ejendomme end ejerboliger, herunder erhvervsejendomme, vurderer SKAT ejendommene i lige år. Her viderefører regeringen 2012-vurderingen uændret til 2014, dvs. uden nedslag. Det betyder lavere kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter i 2016 end ellers. For dækningsafgifterne vil ændringen slå fuldt igennem, idet der ikke er indlagt et skatteloft tilsvarende grundskylden. 7

9 Skatteministeriet har i lovforslaget skønnet det samlede kommunale mindreprovenu til ca. 90 mio. kr. i 2015 og ca. 285 mio. kr. i Mindreprovenuet medvirker til et øget bloktilskud. Mindreprovenuet er ikke ligeligt fordelt kommunerne imellem, idet det særligt er i landkommuner herunder Norddjurs Kommune, at der er boligejere, der betaler grundskyld af SKAT's ejendomsvurdering. Denne forskydning opfanges dog delvis af, at grundværdierne indgår i udligningen. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1-2 pct. mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i landkommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2014 til 2015 udgør 5,7 % for produktionsjord og 1,1 % for øvrige ejendomme. Dette medfører en mindreindtægt på knap 3 mio. kr. i forhold til en vækst svarende til væksten på landsplan. De afgiftspligtige grundværdier budgetteres i overslagsårene med en årlig stigning på 5,7 pct. for produktionsjord, og en stigning på 2,0 pct. for øvrige ejendomme, idet nedsættelsen på 2,5 pct. kun påvirker væksten fra 2014 til Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2015 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2012 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Det blev i første omgang vedtaget at kommunerne under ét skulle kompenseres for provenutabet ved et højere balancetilskud. Provenutabet ville således være størst i kommuner med de relativt største indtægter fra selskabsskatten. Med regeringens Vækstplan 2014, som for nylig er indgået med Venstre, er parterne blevet enige om at neutralisere provenutabet for den enkelte kommune af nedsættelsen af selskabsskatten ved at øge den kommunale andel af selskabsskatten. Det sker for at fastholde kommunernes økonomiske motivation til at fastholde og tiltrække virksomheder. 8

10 Set i forhold til vedtagelsen i vækstplanen fra 2013 er tabet i Norddjurs Kommune på 1,5 mio. kr. ved denne ændring, når den er fuldt indfaset. Beløbet er dog opgjort før udligningen af selskabsskat med 50 pct. Udligningen medvirker således til at mindske effekten for den enkelte kommune. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner

11 Generelle tilskud Betinget balancetilskud Tilskud til styrkelse af likviditeten Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Skolereform, midlertidigt tilskud Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,0 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Der er ikke på samme måde knyttet betingelser til overholdelse af anlægsbudgettet for Det forudsættes dog, at en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. i hvert af overslagsårene gøres betinget af, at kommunernes budgetter lever op til de aftalte rammer for anlæg. Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, at der i 2015 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,0 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 2 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 10

12 0,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 0,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgarantien) under kr. pr. indbygger. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære på 3,0 mia. kr. udgør 25,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2015 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2013 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2015 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2015 udmeldt et tilskud på 96,432 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 90,432 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 71,2 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden

13 2. 13,1 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 108 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,056 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2015 udgør 516,6 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,880 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2015 til 300 mio. kr. Norddjurs Kommune fremsender ansøgning til puljen. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne med udgangen af august I 2014 modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 8 mio. kr. 12

14 Driftsudgifter Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2015 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2014 til 2015 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2012, drift (pct.) 2012/ / / / / /2018 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 0,68 1,21* 2,08* 2,00 2,00 2,00 Brændsel (art 2.3) 1,8% -0,36 0,40 3,00 1,61 1,61 1,61 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% -0,14-0,10 1,15 1,61 1,61 1,61 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,43 0,50 0,90 0,90 0,90 0,90 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,5% 1,77 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 0,60 1,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Priser i alt 31,4% 1,24 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 0,9 1,2 2,0 2,0 2,0 2,0 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1.1 i BV2015 0,6 1,3 2,1 2,1 2,1 2,1 PL inkl. overførsler** 1,00 1,30 1,90 1,90 1,90 1,90 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 20. juni 2014 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. 13

15 Driftsudgifter Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt -22,740 mio. kr. fordelt med 3,964 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -42,847 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 1,744 mio. kr. på børneog ungdomsudvalget, 0,100 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, 0,719 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, 13,504 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget samt 0,076 mio. kr. på erhvervsudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -3,346 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på ,5 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -9,043 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for 3,658 mio. kr. på driftsbudgettet. De af direktionen godkendte forslag til korrektioner på driftsområdet vedlægges som bilag. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2015 kan pr. 12. august opgøres således: 14

16 Driftsudgifter kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2015 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er mio. kr. højre end den tekniske serviceramme for 2015 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget 2014: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 34 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2014 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i Opfølgning på budgetlovens bestemmelser om generelle reserver I driftsudgifterne er der indregnet en forsikringspulje på 10 mio. kr. til at imødegå forbrug af overførte midler samt tillægsbevillinger i budgetåret. Det samlede beløb på 10 mio. kr. udgør således 0,44 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service og overstiger dermed bestemmelsen om at de generelle reserver maksimalt må udgøre 1 pct. af disse. 15

17 Anlæg Anlæg I budgetoplægget for 2015 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2015 udgør 86 mio. kr., 64,7 mio. kr. i 2016 og 62,2 mio. kr. i de sidste to overslagsår. Anlægsrammen for 2015 svarer til den ramme, der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Anlægsrammen i overslagsårene svarer til overslagsårene fra det vedtagne budget Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Det forventes, at den samlede udgift til etableringen vil være 118,6 mio. kr., hvor staten bidrager med et beløb på 117,8 mio. kr. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen. Bruttoudgiften i 2015 forventes at blive 37,6 mio. kr. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg. Anlæg har tidligere også været opdelt i anlæg vedrørende kvalitetsfond. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen fortsat et beløb fra kvalitetsfonden. Beløbet har tidligere været øremærket til finansiering af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet (børne- og unge, ældre, og idræt), men for budget 2015 er der ikke længere bindinger på beløbet. 16

18 Likviditet Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er steget med ca. 2,2 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2015 i budget Dette skyldes flere forhold. Norddjurs Kommune har blandt andet overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgifterne til renter og afdrag på disse lån modsvares dog af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Samtidig forventer Kommunekredit en højere variabel rente end de gjorde sidste år. Endvidere har udgiften til kommunens renteswaps været budgetteret for lavt. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2014 for Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2014, primært som følge af, at Norddjurs Kommune har overtaget administrationen af 3 plejeboliger med tilhørende lån. Udgiften til afdragene modsvares af en tilsvarende huslejeindtægt på driften. Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 15 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Skønnet over lånoptagelsen vil blive tilpasset det anlægsprogram, der til enhver tid indgår i budgetforslaget og den låneadgang ministeriet meddeler de konkrete anlægsprojekter, der indgår heri. 17

19 Likviditet Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på 37,7 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på borgernære områder, samt om lånedispensation på indtil 78,1 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. Derudover har Norddjurs Kommune søgt om lånedispensation på 25 mio. kr. til puljen vedrørende lav likviditet. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,055 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. I ældrebolighandlingsplanen er der indregnet et servicearealtilskud pr. oktober 2014 vedr. de resterede byggerier. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2014 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2013 er indregnet med 50,140 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. 18

20 Likviditet Af det samlede anlægsbudget for 2014, er der indlagt en forventning om at overføre 50,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2015, er der indlagt en forventning om at overføre 20,000 mio. kr. til Økonomi- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 1,296 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Økonomi- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år. 19

21 Bilag til Teknisk budget Likviditet Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 12. april 2011 godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 20