Fagbevægelse, organisering og demokrati

Transkript

1 Fagbevægelse, organisering og demokrati Jonas Toubøl Sociologisk Institut Dias 1

2 Præsentation Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet Forsker i sociale bevægelser og arbejdsmarked Har skrevet speciale og udgivet forskningsartikler om LOs historie og lønmodtagerorganisering LO finansieret forskningsprojekt med Christian Lyhne Ibsen om mobilitet og organisering Dias 2

3 Disposition for dagens oplæg Del I Fagforeningsmedlemsskab og organisering Betydningen af velorganiserede lønmodtagere og Den Danske Model LOs medlemsudvikling Hvad er et fagforeningsmedlemsskab og hvorfor melder man sig egentlig ind i en fagforening? Del II - Bud på en løsning Revitalisering af identifikationen: Bevægelsen tilbage i fokus Demokratiske Offentligheder på arbejdspladserne Udfordringer for at det kan realiseres Dias 3

4 Hvorfor skal vi organisere os? Fagbevægelsens magt beror først og fremmest på kapaciteten til at kunne tilbageholde arbejdskraften fra produktionen, dvs. strejke Ved for lav organisationsgrad er den latente trussel om strejke ikke troværdig Organiseringsopgaven er derfor helt afgørende for dansk fagbevægelses succes og særligt LO Dias 4

5 Den Danske Models status Den Danske Model udgør en arena for fagforeningernes varetagelse af lønmodtagernes interesse På forhånd giver Den Danske Model ingen fordele til lønmodtagerne Den Danske Model er trods sine samfundsmæssige fortrin et middel og ikke et mål set fra lønmodtagernes perspektiv Den Danske Model kan ikke være udgangspunktet for organiseringen af lønmodtagerne - snarere et resultat af et organiseret arbejdsmarked Dias 5

6 Udviklingen i organisationsgraden Andel af de beskæftigede lønmodtagere 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 00% Gule LO Alle Linear (Alle) Kilde: Mikrodata fra Danmarks Statistik for alle beskæftigede i perioden Egne beregninger. Opgørelserne er dobbelt medlemmer, dvs. personer der er medlem af en ak-kasse og fagforening. I DSTs data kan der ikke skelnes mellem fagforeninger, kun om man er medlem. Derfor skelnes der mellem fagforeninger via a-kassemedlemskab. Note: I tallene er medlemmer af Lederne ikke medtaget. Det skyldes, at Lederne først bliver en lønmodtagerorganisation fra 1998 og for at få et sammenligneligt grundlag i hele perioden er Lederne ekskluderet. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt Lederne i det hele taget bør tælle med som fagforening for lønmodtagere. Dias 6

7 Udviklingen i organisationsgraden % 1995 indeks for organisationsgrad 05% 00% -05% -10% -15% -20% Gule LO Alle Kilde: Mikrodata fra Danmarks Statistik for alle beskæftigede i perioden Egne beregninger. Opgørelserne er dobbelt medlemmer, dvs. personer der er medlem af en a-kasse og fagforening. I data om fagforeningsmedlemskab, kan der ikke skelnes mellem fagforeninger. Derfor skelnes der mellem fagforeninger via a-kassemedlemskab. Note: I tallene er medlemmer af Lederne ikke medtaget. Det skyldes, at Lederne først bliver en lønmodtagerorganisation fra 1998 og for at få et sammenligneligt grundlag i hele perioden er Lederne ekskluderet. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt Lederne i det hele taget bør tælle med som fagforening for lønmodtagere. Dias 7

8 Hvad er et fagforeningsmedlemsskab En vare på et marked På den præmis kan LO ikke vinde, da gul & gratis altid vil slå LO-produktet Varen er en forsikring fagforeningen som kollektivt forsikringsselskab Fungerer kun hvis en stærk og troværdig analyse og fortælling om behovet for kollektiv forsikring er tilstede Forudsætter solidaritet En identitetsmarkør Medlemskab af fagforening er en markering af en klasse-, fag- eller kollegial identitet En delte identitet er det som solidaritet udspringer af Dias 8

9 Hvorfor melder lønmodtagerne sig ind? Værdier 100 % Andel som meldte sig ind % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Politisk venstre-højre skala Kilde: Toubøl & Jensen (2014): Why do people join trade unions? The impact of workplae union density on union recruitment i, Transfer: European Review of Labour and Research, 20(1), s Note: Ift. den oprindelige figur er kategorien 11 på den politiske skala her ikke medtaget af didaktiske hensyn, da besvarelserne i kategorien afviger fra den generelle trend og som argumenteret for i Toubøl & Jensen 2014 med al sandsynlighed er udtryk for en målefejl. Dias 9

10 Hvorfor melder lønmodtagerne sig ind? Arbejdspladskutyme 100 % Andel som meldte sig ind % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 0-10 % % % % % % % % % % Andel organiserede kolleger på arbejdspladsen Kilde: Toubøl & Jensen (2014): Why do people join trade unions? The impact of workplae union density on union recruitment i, Transfer: European Review of Labour and Research, 20(1), s Dias 10

11 Hvorfor melder lønmodtagerne sig ind? 100% Sandsynlighed for indmeldelse 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Venstreorienteret Højreorienteret 0% 0% 5% 10%15%20%25%30%35%40%45%50%55%60%65%70%75%80%85%90%95%100% Andel organiserede kolleger på arbejdspladsen Kilde: Toubøl & Jensen (2014): Why do people join trade unions? The impact of workplae union density on union recruitment i, Transfer: European Review of Labour and Research, 20(1), s Dias 11

12 Konklusion på del I og diskussion i plenum Fagbevægelsens magt beror først og fremmest på lønmodtagernes organisationsgrad og kun sekundært på Den Danske Model der er et middel ikke et mål LOs tilbagegang skyldes ikke bare loven om tværfaglige a- kasser, da kraftig tilbagegang allerede var begyndt før 2002 Hvis fagforeningsmedlemsskab bliver en vare på et marked taber de overenskomstbærende fagforeninger det er hvad der sker nu Dem der melder sig ind gør det i høj grad pga. politisk og værdimæssig identifikation med fagbevægelsen og i endnu højere grad pga. sociale kutymer på arbejdspladsen En succesfuld organiseringsstrategi må tage disse forhold i betragtning og som udgangspunkt Dias 12

13 Del II. Tilbage til rødderne - Bevægelse og demokrati Fordi LO taber på markedet er der behov for at revitalisere lønmodtagernes identifikation med fagbevægelsen, der vil have to afledte effekter som fører til yderligere tilstrømning: - Aktive medlemmer på arbejdspladserne, der skaber sociale kutymer for fagforeningsmedlemsskab = flere medlemmer - Ny ide-politisk platform og -fortælling, der synliggør behovet for at være en del af fællesskabet = flere medlemmer Identifikation, idepolitisk platform og -fortælling og aktive medlemmer hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden. Hvordan kan vi skabe rammerne for en sådan revitalisering? Dias 13

14 Bevægelse og demokrati Bevægelse handler om at noget nyt sker samfundet sættes i bevægelse Det nye er udspringer af en idé om noget der skal være anderledes: Politiske målsætninger Bevægelsens medlemmer er fælles om denne idé som de identificerer sig med kollektivt og som skaber solidaritet Idé og identifikation opstår i det konkrete politiske arbejde med at analysere problemer og opstille løsninger med udgangspunkt i idéen om hvordan det skal være Det sker i de demokratiske offentligheder hvor de berørte mødes som ligeværdige og ligeberettigede Min påstand: Kernen i dansk fagbevægelses krise er, at bevægelsesdimensionen er i dårlig forfatning de demokratiske offentligheder er ikke blevet vedligeholdt Dias 14

15 Hvor er de demokratiske offentligheder? Fagbevægelsens demokrati med udgangspunkt i geografisk afgrænsede afdelinger modsvarer ikke længere identiteten som lønmodtager At være lønmodtager eller arbejder har som identitet ændret sig pga. forandring der vedrører økonomi, livsstil og beboelse Lønmodtager er man først og fremmest på sit arbejde og ikke i samme grad i alle andre af livets forhold En demokratisk bevægelse for lønmodtagere må tage sit udgangspunkt i arbejdspladserne ikke afdelingerne Dias 15

16 Arbejdspladsen som demokratisk offentlighed Forum på arbejdspladsen hvor lønmodtagerne kan tale i et ledelsesfrit rum som svar på problemer i det moderne lønmodtagerliv Individuelle problemer -> Kollektivt problem -> strukturel løsning = grundlaget for faglig organisering som sådan Fagforeningen som central aktør i skabelsen af sådanne forum via TR eller organizere Fagforeningen som resurse, når der skal handles på baggrund af hvad lønmodtagerne kom frem til Resultat: Kollektiv identitet skabes på arbejdspladsen med fagforeningen som central komponent Dias 16

17 Udfordringer for at det kan realiseres Demokratisk struktur med arbejdspladsen i centrum Arbejdspladsen er bevægelsens sted teknik og formalia er dræbende Fikseringen i Den Danske Model må overkommes TR-rollen skal omdefineres Den Danske Model som middel, ej mål Hinsides Den Danske Models handlingsrum Fra top-down til bottom-up organisationskultur Ny analyse, nye målsætninger og ny fortælling opstår med udgangspunkt i arbejdspladsoffentlighederne Man må gøre det som fremmer det som medlemmerne ønsker; også når det kræver opgør med traditioner, gamle venner og samarbejdspartnere Dias 17

18 Konklusion på del II og diskussion Organiseringsopgaven: Identifikationen med fagforeningen må revitaliseres for at gøre fagforeningsmedlemsskab til identitetsmarkør og for at skabe sociale kutymer for fagforeningsmedlemsskab på arbejdspladserne Svar: Bevægelsesdimensionen må revitaliseres Demokratiske offentligheder på arbejdspladserne i centrum Individuelle problemer -> fælles problem -> strukturel løsning = grundlaget for al faglig organisering Fagforeningen som central aktør heri skaber identifikation; TR og opbakning fra afdelinger og forbund er nøglen Potentiale for ny analyse, nye målsætninger, ny fortælling Udfordringer i 1) Den demokratiske struktur, 2) Fiksering i Den Danske Model og 3) Organisationskulturen Dias 18

19 Referencer og videre læsning Egne skriverier, der har dannet udgangspunkt for oplægget: Gielfeldt, Jonas Kylov & Toubøl, Jonas Hvordan kan fagbevægelsen revitaliseres? - en analyse af forskellige strategier i, Kritisk Debat. Toubøl, Jonas; Gielfeldt, Jonas Kylov Vejen ud af medlemskrisen : Fra interesseorganisation til (fag)bevægelse i, Kritisk Debat. Toubøl, Jonas & Gielfeldt, Jonas Kylov Nødvendigheden af den politisk engagerende fagbevægelse : En analyse af værdimæssige forholds betydning for lønmodtagernes kollektive organisering før og nu. Specialeafhandling ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Kan downloades fra Toubøl, Jonas & Gielfeldt, Jonas Kylov: Den fejlslagne kampagne for økonomisk demokrati som faktor i Arbejderbevægelsens politiske udvikling i, Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik, Vol. 2013, Nr. 3, s Toubøl, Jonas and Carsten Strøby Jensen Why Do People Join Trade Unions? The Impact of Workplace Union Density on Union Recruitment. Transfer: European Review of Labour and Research 20(1): Andres skriverier, som har inspireret: Ibsen, Christian Lyhne, Jøgen Steen Madsen, and Jesper Due Hvem Organiserer Sig - Forklaringer På Medlemskab Af Fagforeninger Og a-kasser. København: Landsorganisationen i Danmark. Ibsen, Flemming, Laust Høgedahl, and Steen Scheuer Kollektiv handling. Samfundslitteratur. 3 bøger på dansk af Richard Sennett: Det Fleksible Menneske, Håndværkeren og Respekt i en Verden af Ulighed. Dias 19

20 Dias 20 Sociologisk Institut