Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Bilag til opfølgningen pr. ultimo december 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt (Mio. kr.) Korrigeret Forventet Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 483,4 479,3-4,1 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 484,3 479,9-4,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalget udvikling i 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevilling Korrigeret Drift ekskl. overførte midler 523,2-38,9 484,3 I opfølgningen for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo december tages der udgangspunkt i et, hvor 40 mio. kr. er lagt i kassen som følge af kontrollen i oktober. Det betyder samtidigt, at de forudsatte antal på de enkelte områder er justeret i forhold til det nye skøn pr. oktober. Der skal gøres opmærksom på, at graferne fortsat viser det oprindelige antal. Der forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede på 4,3 mio. kr., heraf skyldes 0,2 mio. kr. mindreforbrug af overførte midler fra Selvom der er et mindreforbrug på området i forhold til det oprindelige, så har alle borgere fået de ydelser, som de har krav på. Mindreforbruget er et udtryk for, at det forventede antal af borgere på forsørgelse har været teret for højt, i forhold til det faktiske antal. Det forventede 2014 er i opfølgningen enslydende med de bogførte udgift pr. 15. januar 2015, som er tidspunktet for udløb af supplementsperioden. Resultatet er dog ikke endeligt idet de enkelte forbrugstal kan ændres i forbindelse med restafregning af statsrefusion samt restafregning af medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere viser tabeller og grafer aktivitetstal for hele Disse kan rette sig lidt efterfølgende idet, der fortsat kan ske efterregistrering for de tidligere måneder. Det gælder særligt for sygedagpengeområdet. Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af A-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntil- 1

2 skud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via garantien og beskæftigelsestilskuddet. Budgetgarantien sikrer, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige forsørgelsesydelser modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Såfremt de faktiske kommunale nettoudgifter (efter statsrefusion) er lavere end, så kan der forventes en negativ efterregulering. Arbejdsmarkedsudvalget fordelt på områder (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo dec Forventet 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 466,5 465,4 463,7-2,8 Montagen 1,3 1,3 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepotet 2,3 2,1 2,2-0,1 Seniorjob 7,2 7,8 7,3 0,1 UU-Djursland 5,2 4,9 4,4-0,8 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,3 0,4-0,5 I alt 483,4 481,8 479,3-4,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalgets forbrug af overførsel Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Jobcenter Norddjurs 0,2 0,2 0,0 UU-Djursland 0,7 0,5 0,2 I alt 0,9 0,6 0,2 2

3 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal. Aktiviteten opgøres som antal pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i en måned med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode Borgere i forsørgelse B2014 per B2014 gns gns B Antallet af borgere i forsørgelse har været faldende i det meste af 2014 og ligger i december på Gennemsnitligt for hele året er i forsørgelse. Samlet set ligger antallet af dermed 238 under det forventede antal på lægningstidspunktet medio

4 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes i denne opfølgning en på -2,9 mio. kr. som vedrører forskellige målgrupper. I det følgende beskrives de enkelte jobcenter områder. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige B2014 per B2014 gns gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Udgift til forsørgelse 79,5 78,3-1,2 Helårspersoner i alt

5 Resultatet pr. 15. januar 2015 viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende forsørgelse til de forsikrede ledige. I resultatet er ikke medregnet en restafregning af medfinansiering af a-dagpenge for 2014 på ca. 1 mio. kr. Afhængigt af hvornår denne rest opkræves kan resultatet derfor ændres. Der har i 2014 i gennemsnit været 973 på a-dagpenge, hvilket er 120 mindre en oprindeligt teret og 9 flere end ved skønnet ved oktober opfølgningen. Forklaringen er, at ledighedsudviklingen har udviklet sig gunstigere end. Endvidere er den forventede sæsonstigning i efteråret først sket i december. Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. En forklaring herpå kan være det milde efterårsvejr, som har udskudt vinterfyringer. Området for de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Ved midtvejsreguleringen primo juli blev kommunens beskæftigelsestilskud nedsat med 2,4 mio. kr. Der kan forventes en yderligere nedsættelse, såfremt de øvrige kommuner i Østjylland har lavere udgifter i 2014 end forudsat ved midtvejsreguleringen. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning, hvilket betyder, at der har været personer på ordningen i 2014 og dermed afløbsudgifter. Ordningen indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren 2016, hvor ydelsen ligeledes er 60 pct. af dagpenge for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. I takt med udfasning af uddannelsesydelsen vil det være oplagt at forvente en stigning i personer på arbejdsmarkedsydelse. 5

6 Fuldtidspersoner Ledige på uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse gns Datakilde: jobindsats.dk Anm.: Seneste data er fra oktober 2014 Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Udgifter til forsørgelse og drift uddannelsesordning 1,8 1,5-0,3 Udgifter til forsørgelse og drift midlertidig arbejdsmarkedsydelse 2,7 4,0 1,3 Udgifter i alt 4,5 5,5 1,0 Uddannelsesordning Midlertidig arbejdsmarkedsordning Helårspersoner i alt I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats.dk viser, at der i 2013 var i alt 52 på uddannelsesydelse. I perioden januar til oktober 2014 har der været et gennemsnit på 55, hvilket også skønnes at være det endelige antal for hele Antallet forventes at fordele sig med hhv. 18 på uddannelsesordningen og 37 på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. 6

7 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp B2014 per B2014 gns gns B Kontant- og uddannelseshjælp Udgift til forsørgelse 81,9 82,8 0,9 Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været svagt stigende i første halvår af 2014, men er faldet til et lavere niveau på i 2. halvår. Faldet skyldes at flere er kommet i arbejde eller er overgået til uddannelse. Gennemsnittet for hele året ligger på 1,022, hvilket er 37 flere end oprindeligt forudsat, men 6 færre end skønnet ved oktober opfølgningen. Resultatet for 2014 viser pr. 15 januar et merforbrug på 0,9 mio. kr. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. 7

8 Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra to til fire LAB-målgrupper. Figuren nedenfor viser den månedlige fordeling på de fire LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) 8

9 Integration Integration B2014 per B2014 gns gns B Integration Udgift til forsørgelse 6,4 6,3-0,1 Helårspersoner i alt Det gennemsnitlige antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, har i 2014 ligget på 95. Der har i 2014 været en stigning fra 80 i januar til 120 i december. Budgettet blev opjusteret i forbindelse med opfølgningen for oktober og der forventes således en mindre på -0,1 mio. kr. Denne kan dog ændres ved den endelige opgørelse af de statslige grund- og resultattilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Udviklingen på området i 2015 vil blandt andet afhænge af den kommunale kvote. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Kvoten for 2015 er ikke endelig udmeldt endnu, men forventes at udgøre ca. 115 personer. Derudover følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp, med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. 9

10 Revalidering og forrevalidering 100 Revalidering og forrevalidering B2014 per B2014 gns gns B Revalidering og forrevalidering Udgift til forsørgelse 4,5 4,4-0,1 Helårspersoner i alt Der har i 2014 gennemsnitligt været 69 på revalidering og forrevalidering. Dette er 26 færre end oprindeligt forudsat og 1 færre end ved kontrollen i oktober. Der har i første halvår af 2014 været et fald i antallet af, hvorefter antallet har stabiliseret sig. Resultatet for 2014 viser en på -0,1 mio. kr. 10

11 Førtidspension Førtidspension B2014 per B2014 gns gns B Førtidspension Udgift til forsørgelse 431,8 430,5-1,3 Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. Pensionsnævnet i Norddjurs Kommune er der i 2014 tilkendt 35 nye førtidspensioner. Tal for jobindsats.dk, som bruges til opfølgning på ministermålet om færre personer på førtidspension, viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i 2014 har været 33 personer. Forskel- 11

12 len skyldes at tilkendelsestidspunktet (pensionsnævnets møde) ligger før den dato hvor personen er tilkendt førtidspension fra. Gennemsnitligt for 2014 har der været 1742 på førtidspension, hvilket er 17 færre end oprindeligt forudsat og 1 færre end ved kontrollen i oktober. Resultatet for 2014 viser et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. hvilket primært kan tilskrives at der i december er indkommet mellemkommunale indtægter fra andre kommuner, som har reduceret pensionsudgift pr person til mere end. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb B2014 gns gns B Ressourceforløb Udgift til forsørgelse 0,6 0,5-0,1 Helårspersoner i alt Antallet af i ressourceforløb at ligget på et lavere niveau i 2014 end oprindeligt forudsat ved lægningen medio Gennemsnittet for hele 2014 udgør dermed 4 mod en oprindelig forventning på 82 og 5 ved kontrollen. Fra oktober til december har der været en stigning således at antallet i december udgør 10, hvilket peger på, at ordningen er i vækst. Resultatet for 2014 viser et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. 12

13 I stedet for at opgøre antallet som, er det en anden mulighed at opgøre antallet af ressourceforløb. Et ressourceforløb kan defineres som en række sammenhængende dage med ressourceforløbsydelse. Har en person modtaget ydelse i 20 sammenhængende dage i løbet af en måned, så tæller dette som et forløb. I de fleste tilfælde så vil antallet af forløb og antallet af personer være det samme. Men hvis personen på et tidspunkt i perioden har haft afbrudt forløbet og senere starter på ny, så vil dette opgøres som to forløb i perioden. Antallet af ressourceforløb opgøres af jobindsats, der har en vis forsinkelse i data. I tabellen nedenfor vises det akkumulerede antal ressourceforløb måned for måned i 2014 til og med oktober. Det akkumulerede antal viser antal forløb i indeværende måned plus forløb fra alle foregående måneder. I oktober udgør det akkumulerede antal forløb 11, hvilket er summen af tre forløb fra primo 2014 plus otte forløb opstartet i perioden januar til oktober. Akkumulerede antal ressourceforløb Datakilde: jobindsats.dk I opgørelsen af akkumulerede forløb er der ikke taget højde for, hvor mange forløb der er afsluttet. Fra januar til oktober er der afsluttet seks forløb. Det aktuelle antal igangværende forløb i september er dermed (11-6) fem forløb. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Endvidere behandler teamet sager om jobafklaringsforløb på baggrund af sygedagpengereformen. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. 13

14 Sager behandlet i rehabiliteringsteamet Jan. Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb 58 2 Sager tilbagesendt til sagsbehandler Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger Sager i alt Fleksjob 500 Fleksjob B2014 per B2014 gns gns B Fleksjob Udgift til forsørgelse 27,3 29,0 1,7 Helårspersoner i alt

15 I 2013 skete der en ændring af fleksjobordningen, hvilket medførte en stigning af personer på ordningen, og niveauet i december 2013 var 470. I 2014 har antallet været svagt stigende, og gennemsnittet hele året ligger på 487. I forhold til resultatet for 2014 er der et merforbrug på 1,7 mio. kr. Merforbruget skyldes en højere gennemsnitlig forsørgelsesudgift end ved opfølgningen i oktober. En forklaring er at løntilskud til personer på den gamle fleksjobordning afregnes i takt med at kommunen modtager anmodning herom. Ultimo året har afregningen af løntilskuddet været større end og den gennemsnitlige udgift er derfor større. Den nye fleksjobordning betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er fleksjobtilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats.dk var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til september 2014 har der været 139 på den nye ordning, mens 329 fortsat er på den gamle ordning. Ledighedsydelse 250 Ledighedsydelse B2014 per B2014 gns gns B

16 Ledighedsydelse Udgift til forsørgelse 22,6 22,8 0,2 Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning, hvor det blev muligt at iværksætte minifleksjobs og dermed få borgere fra ledighedsydelse til fleksjob. I 2014 er faldet aftaget, og der har i gennemsnit i 2014 været 121 på ledighedsydelse. Resultatet for 2014 viser et merforbrug på 0,2 mio. kr. Sygedagpenge 650 Sygedagpenge over 4 uger B2014 per B2014 gns gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. 16

17 Sygedagpenge Udgift til forsørgelse 66,6 66,2-0,4 Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger = Helårspersoner i alt (sygedagpengemodtagere over 4 uger) Antallet af sygedagpengemodtagere har i 2014 ligget på gennemsnitligt på 528. Der har i året overordnet set været et fald i på sygedagpenge fra 558 i januar til 523 i december. Dette skyldes bl.a. sygedagpengereformen, som trådte i kraft den 1. juli Med reformen er der bl.a. indført en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb, som betyder at et antal personer er overgået fra sygedagpenge til jobafklaring. Endvidere er der indført en ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom, hvilket har betydet at der har været flere sygedagpengeforløb over 52 uger end efter de gamle regler. Reformens formål er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsforløb. Et andet formål er at sikre sygemeldte en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Aktivitetstal præsenteret for sygedagpenge bør tages med forbehold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. Resultatet for 2014 viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. 17

18 Jobafklaringsforløb Med den nye sygedagpengemodel indføres jobafklaringsforløb, som betyder, at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Hermed sikres den sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Udgifterne til ressourceforløbsydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Jobafklaringsforløb Udgifter til forsørgelse og drift 2,7 1,4-1,3 Helårspersoner i alt I det korrigerede er forudsat, at den nye sygedagpengemodel vil betyde, at der i andet halvår af 2014 visiteres 30 helårspersoner fra sygedagpenge til det nye jobafklaringsforløb. Ifølge en ny måling i jobindsats.dk, så har der i gennemsnit for perioden januar til november været 10 på jobafklaringsforløb. Da antallet er stigende forventes antallet af helårspersoner at udgøre 12, svarende til en på 1,3 mio. kr. Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Beskæftigelsesindsats 16,6 15,5-1,1 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 0,6 0,6 0 Øvrig indsats og drift 0,7 1,6 0,9 I alt 23,3 23,0-0,2 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Resultatet for 2014 viser en samlet på -0,2 mio. kr. på området. 18

19 Servicejob Servicejob B2014 gns gns B Servicejob Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,2 0,0 0,2 Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget teres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. Resultatet for 2014 viser et forbrug på 0,0 mio. kr. Der forventes imidlertid hjemtaget statsrefusion på -0,2 mio. kr. i forbindelse med restrefusionen, som udligner den nuværende. 19

20 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune B2014 per B2014 gns gns B Kommunalt løntilskud Kommunale nettolønudgifter 3,1 1,0-2,1 Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal 2014, hvorefter det har faldet til et niveau på mellem 90 og 100. Gennemsnitlig har der i 2014 været 118 i kommunalt løntilskud. Resultatet for 2014 viser et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes at der ultimo året er hjemtaget løntilskud fra andre kommuner, hvor en borger med bopælsadresse i en anden kommune har været i løntilskud i Norddjurs Kommune. En stor del af denne løntilskudsindtægt del vedrører tidligere år, og skal derfor ses som en enkeltstående indtægt i Der kan forventes et modkrav for løntilskud fra andre kommuner. Dette udgiftsføres som løntilskudsudgift under de forsikrede ledige. 20

21 Seniorjob 80 Seniorjob B2014 per B2014 gns gns B Seniorjob Kommunale nettolønudgifter 7,2 7,3 0,1 Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i 2014 ligget stabilt på mellem 42 til 47, og der har i gennemsnit været 45. Dette er på niveau med efteråret Resultatet for 2014 viser en på 0,1 mio. kr. Dette kan dog ændres i forbindelse med restafregning af statsrefusion for

22 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,1-0,1 I alt 3,6 3,5-0,1 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Der forventes en på -0,1 mio. kr. UU-Djursland og EGU UU-Djursland og EGU UU Djursland vejledning og adm. 5,9 4,9-1,0 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,4-0,5 UU Djursland i alt 6,8 6,2-1,5 Helårspersoner på EGU i alt UU-Djursland: UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Den samlede ramme for UU-Djursland udgør 10,7 mio. kr. Da der teres med indtægter fra Syddjurs udgør det korrigerede 5,6 mio. kr. Det korrigerede er forøget med en overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr., som vedrører begge kommuner. Det korrigerede er endvidere blevet forhøjet med 0,2 mio. kr. til ungeambassadører og 0,1 mio. kr. til kompensation for merudgift til pension. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug på UU-Djursland på i alt 1,0 mio. kr. Heraf udgør 0,2 mio. kr. mindreforbrug af de overførte midler. Mindreforbruget skyldes dels manglende lederløn i 20 uger i forbindelse med ansættelse af ny leder dels udlån af medarbejder til Undervisningsministeriet fra 1. august Derudover forventes der overført midler til 2015 for projekter iværksat i Afvigelsen vedrører begge kommuner og skal derfor ses i forhold til rammen på 10,7 mio. kr. 22

23 EGU: Resultatet for 2014 viser et mindreforbrug på EGU på 0,5 mio. kr. Opgørelse over antal EGU elever i 2014 viser, at der har været i alt 25 elever i EGU-forløb svarende til 14,3 helårselever. Antallet ligger dermed knap 11 helårselver under det forudsatte antal i Forklaringen er, at der i 2014 har været en gennemgang af uddannelsesplaner, hvilket har betydet en opbremsning i antallet af nye forløb. Samtidig har en del elever afbrudt deres EGUforløb. Nogle på grund af manglende praktikpladser, andre af personlige grunde. Det skønnes endvidere, at flere unge er bevilget virksomhedsrettede tiltag. Opmærksomhedspunkter Området for de forsikrede ledige finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Ved midtvejsreguleringen primo juli blev kommunens beskæftigelsestilskud nedsat med 2,4 mio. kr. Der kan forventes en yderligere nedsættelse, såfremt de øvrige kommuner i Østjylland har lavere udgifter i 2014 end forudsat ved midtvejsreguleringen. Endvidere kan der ske en negativ regulering af kommunens bloktilskud i 2015 på det garanterede område. Budgetgarantien sikrer, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige forsørgelsesydelser modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Såfremt de faktiske kommunale nettoudgifter (efter statsrefusion) er lavere end, så kan dermed forventes en negativ efterregulering. 23