Angstlidelser i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angstlidelser i almen praksis"

Transkript

1 318 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Angstlidelser i almen praksis Kaj Sparle Christensen Artiklen, der er skrevet af en praktiserende læge med betydelig forskningserfaring på området, giver en udtømmende, men kort og overskuelig gennemgang af de forskellige hyppige angstlidelser, der ses i almen praksis, og deres diagnose og afgrænsning. Den afsluttes med en kort og klar gennemgang af nonmedikamentel og medikamentel behandling. BIOGRAFI: Forfatter er ansat som praktiserende læge ved Universitetsklinikken i Århus og er seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Han har deltaget i arbejdsgruppen med Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser hos voksne. FORFATTERS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. Angst er en ubehagelig tilstand. Angstoplevelsen indeholder en følelsesmæssig, en fysiologisk, en kognitiv og en adfærdsmæssig komponent. Angsten kan være en alarmlignende her og nu-reaktion på en oplevet trussel eller en mere vedvarende reaktion på tanken om en mulig fremtidig trussel. Normal angst er både en beskyttende og en udviklende følelse. Beskyttende, fordi den kan være et signal om, at der er noget, vi skal passe på. Udviklende, fordi en vis grad af angst kan være igangsættende og medvirke til at sætte tilværelsen i et nyt perspektiv. Sygelig angst derimod har ikke normalangstens positive sider, fordi sygelig angst ikke har nogen reel baggrund i virkeligheden. Der foreligger ikke nogen reel trussel, men snarere en tilstand af»falsk alarm«. Uafhængigt af omgivelserne optræder den sygelige angstfølelse kun i patientens bevidsthed, som en både meget belastende og hyppigt også socialt invaliderende forestilling (1) (Fig. 1). Angstlidelser er hyppigt forekommende i almen praksis, spændende fra lette, specifikke fobier (fx araknofobi) til svært invaliderende tvangslidelse. Angstlidelser debuterer i barndom eller ungdom og forekommer generelt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. I almen praksis har 10 20% af de voksne patienter en diagnosticerbar angstlidelse (Boks 1). Opsporing Angstlidelser underdiagnosticeres og fejldiagnosticeres ofte. I en undersøgelse i

2 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 319 Fig. 1. Angstens komponenter. Uafhængigt af omgivelserne optræder den sygelige angstfølelse kun i patientens bevidsthed, som en både meget belastende og hyppigt også socialt invaliderende forestilling. Angstfølelsen: Fra ubehag til panik og depersonalisering Fysiske symptomer: Hjertebanken, svedudbrud, mundtørhed, rysten på hænderne ANGST Kognitive processer: Trusselsoplevelse og tolkningen heraf Adfærd: Stivnen, kamp, flugt, undgåen dansk almen praksis fra 2000 (2) fandt praktiserende læger i gennemsnit en femtedel af de angstlidelser, som efterfølgende blev diagnosticeret ved standardiserede psykiatriske interview. Fra samme undersøgelse viser Fig. 2 en betydelig variation i lægernes diagnostik af angstlidelser, sammenlignet med, om patienterne havde en positiv score på en ratingskala for angst. Hvornår skal man tænke på angst i almen praksis? Det skal man, når patienten har mindst ét af følgende fire autonome symptomer: hjertebanken, mundtørhed, svedudbrud og rysten på hænder. FIP-studiet, dansk almen praksis, 2000 Alle angstlidelser (F 40-43): Mænd 13,8% Kvinder 17,8% WHO, International Study in General Health Care, 1995 Generaliseret angst 7,9% Panikangst 1,1% Agorafobi 1,5% Boks 1. Forekomst af angstlidelser i almen praksis. Diagnostikken af angsttilstande baseres på forekomsten af forskellige typer symptomer: ANGST- OG SPÆNDINGSSYMPTOMER Autonome symptomer: 1) palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls 2) sveden 3) rysten 4) mundtørhed. Symptomer fra bryst og mave: 5) følelse af åndenød 6) kvælningsfornemmelse 7) trykken eller smerte i brystet 8) kvalme eller uro i maven. Psykiske symptomer: 9) svimmelhed eller ørhed 10) uvirkelighedsfølelse 11) frygt for at blive sindssyg 12) dødsangst. Almene symptomer: 13) varme- eller kuldefølelse

3 320 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 14) dødhedsfornemmelser eller sovende fornemmelser. Spændingssymptomer: 15) muskelspænding eller -smerter 16) rastløshed, vanskelighed ved at slappe af 17) psykisk spændingsfølelse 18) følelse af synkebesvær. Uspecifikke symptomer: 19) tendens til sammenfaren 20) koncentrationsbesvær 21) irritabilitet 22) indsovningsbesvær. KOGNITIVE SYMPTOMER Frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed, bekymringstendens og tvangstanker. UHENSIGTSMÆSSIG ADFÆRD Uhensigtsmæssig adfærd i relation til angstprovokerende forhold især fobisk undvigelsesadfærd og tvangshandlinger. Diagnostisk afgrænsning I forhold til ICD-10-diagnosesystemet fra 1992 (3) kan angstlidelserne kategoriseres således: F40 agorafobi, socialfobi, enkelfobi F41 panikangst, generaliseret angst F42 obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) F43 akut belastningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion, tilpasningsreaktion F44 dissociativ tilstand F45 somatoform tilstand. I denne artikel behandles F40 43, som er de mest veldefinerede angstlidelser, der ses i almen praksis. Agorafobi defineres i ICD- 10-systemet som en særlig fobi, mens den i det amerikanske DSM-IV-system defineres som frygt for panikanfald i situationer, hvorfra flugt kan være vanskelig. AGORAFOBI Agorafobi er en fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en rela- Diagnoserater FIP-studiet 0,6 Screeningpositive Lægens diagnose af angstlidelse 0,4 0, Rangordning af lægerne efter diagnoserate Fig. 2. Variationen i 37 praktiserende lægers diagnostik af angstlidelser.

4 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 321 En 29-årig kvinde fortalte, at hun i flere år havde haft det med at ryste og svede, når hun skulle være sammen med andre mennesker på sin arbejdsplads. Det forekom især i situationer, hvor hun ikke var beskæftiget med sit arbejde, men sad og drak kaffe med kolleger eller holdt frokostpause, og derfor var hun begyndt at undgå at gå i kantinen og spise sammen med andre. Hun oplevede også disse symptomer i private sammenhænge, når hun skulle være sammen med andre til fester eller større sammenkomster, hvor hun allerede på forhånd var bange for, hvordan det skulle gå. I disse sammenhænge oplevede hun at ryste, svede, føle sig utilpas og være bange for ikke at kunne kontrollere situationen, og det medførte, at hun enten forlod selskabet meget tidligt eller simpelthen meldte afbud. tivt veldefineret gruppe af fobier, der omfatter frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, i forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst to angstsymptomer, heraf et autonomt. SOCIALFOBI»JEG SKAL UNDGÅ, AT DE ANDRE SER MIG«For at opfylde kriterierne for diagnosen socialfobi skal man være bange for at blive kritiseret af andre eller for at opføre sig pinligt. Ofte undgår man at komme i En 35-årig gift kvinde havde i seks år lidt af pludselige angstanfald. Når hun købte ind, kørte i bil eller var sammen med andre mennesker, oplevede hun anfald, hvor hun pludselig fik en knugende fornemmelse i brystet, hjertet hamrede af sted, og det virkede, som om det sprang et slag over. Hun fik en klump i halsen, begyndte at svede, ryste og føle trangt til at gå på toilettet og fik samtidig en overvældende fornemmelse af at være ved at miste kontrollen, falde om eller endog blive Angst for kryb især edderkopper er meget hyppig. situationer, hvor man føler, at andre lægger mærke til en. Der skal være mindst to angstsymptomer til stede, heraf et autonomt, samt mindst et af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. ENKELFOBI Enkle fobier er angst begrænset til helt specifikke situationer, såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. PANIKANGST»HVORNÅR SKER DET IGEN?«Hvis man lider af panikangst, får man uventede anfald af voldsom og pludselig sindssyg. Hun fortalte, at hun nu godt vidste, at anfaldene ikke var farlige, idet hun havde oplevet dem så mange gange og faktisk ikke var død af dem. Hun var flere gange blevet undersøgt af sin læge og havde fået at vide, at hun ikke fejlede noget fysisk. Der var perioder, hvor hun kunne opleve angstanfaldene om aftenen, når hun skulle sove, eller hun kunne vågne af dem om natten. Efterhånden havde hun begrænset sin adfærd og undgik aktiviteter uden for hjemmet.

5 322 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS angst. Når man har oplevet et panikanfald, vil man være bange for at få det igen og forsøge at undgå lignende situationer som den, hvor man har haft anfald. Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstlidelser på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression. For at der er tale om panikangst, skal man opfylde følgende kriterier: Man skal have haft mindst fire panikanfald inden for de seneste fire uger. Man skal have mindst to angst-spændingssymptomer, heraf et autonomt. Panikangst inddeles i moderat og svær panikangst: Hvis man har haft mere end fire, men mindre end 16 panikanfald inden for de seneste fire uger, har man moderat panikangst. Hvis man har haft mere end 16 panikanfald inden for de seneste fire uger, har man svær panikangst. GENERALISERET ANGST»HVAD BLIVER MON DEN NÆSTE ULYKKE, DER RAMMER MIG?«Hvis man lider af generaliseret angst, er man mere eller mindre konstant bekymret, angst og nervøs. Man er altså ikke, som f.eks. ved panikangst, kun angst i forbindelse med et angstanfald, eller når man er bange for at få et panikanfald. Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstsygdomme på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression. Det essentielle træk er angst, som er generaliseret og længerevarende ( 6 måneder) præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst fire angst-spændingssymptomer, heraf et autonomt. Man opfylder kriterierne for diagnosen generaliseret angst, hvis man i mindst seks måneder konstant har været anspændt, bekymret og ængstelig over almindelige problemer. Man kan have symptomer på angst i forbindelse med mange sygdomme. Hvis man har en fysisk sygdom, som kan forklare symptomerne, eller man har en anden form for angst, en psykose, en depression eller OCD, hvor man har tvangstanker og tvangshandlinger, er diagnosen derfor ikke generaliseret angst. Trang til gentagne unødvendige håndvask kan være socialt invaliderende. OBSESSIV-KOMPULSIV LIDELSE»JEG VED, DET ER VANVITTIGT, MEN JEG KAN IKKE LADE VÆRE«Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på en stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivil-

6 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 323 Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstlidelser på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression. Foto: Scanpix. lige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. Man har OCD, når man har tvangstanker eller tvangshandlinger, som ikke kan forklares ved anden psykisk lidelse. Tvangstanker, tvangsideer, tvangsforestillinger eller tvangshandlinger har varet i mindst to uger. Man skal være bevidst om, at tvangstankerne er ens egne tanker og føle sig sikker på, at de ikke skyldes påvirkninger fra andre. Tvangstanker og tvangshandlinger er tilbagevendende og opleves som ubehagelige og overdrevne eller urimelige. Man forsøger at afvise eller modstå presset til at tænke tankerne og udføre handlingerne og føler ingen form for lyst i forbindelse med disse.

7 324 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Anne gik til kontrol på hospitalet for sin sukkersyge. Hun var grundigt undersøgt og udredt og i optimal behandling. Anne var 55 år, fraskilt og havde to børn, som begge var studerende. Hun havde i mange år arbejdet som kassedame i et supermarked. Lægen havde bemærket, at hun i de senere år havde opsøgt ham hyppigere end nødvendigt for at holde sukkersygen under kontrol. Hun virkede ikke hypokondrisk, men blev let urolig og havde svingende blodsukker, som krævede insulinjusteringer. Anne ønskede denne gang at tale ud om sin situation. Hun beskrev sig som en»hønemor«, som altid forventer det værste. Hun havde overfaldsalarm i lejligheden og havde sit kreditkort i en pose rundt om halsen i stedet for i håndtasken af frygt for overfald og tyveri. Selv om det gik godt for børnene, tænkte hun altid på alt muligt forfærdeligt, som kunne overgå dem, såsom hiv-smitte, studiekuller og arbejdsløshed. Hendes fastlåste optagethed af bekymringer og alle mulige tænkelige ulykker havde bidraget til at ægtefællen opgav samlivet. Der havde også været en del konflikter på arbejdspladsen, hvor man syntes, at Anne»malede fanden på væggen«og let blev irriteret over bagateller. Anne vågnede ofte uden at føle sig udsovet. Hun havde fået en bideskinne af sin tandlæge, da hun skar tænder om natten og var øm i kæbemusklerne. Hun henvistes til fysioterapi på grund af smerter i skuldre og nakke, og fysioterapeuten fandt, at Anne havde spændte muskler og særdeles svært ved at slappe af. Hos øjenlægen blev der fundet begyndende skader som følge af det svingende blodsukker. Tvangstankerne eller tvangshandlingerne opleves så påtrængende og udtalte, at man har svært ved at klare sine normale forpligtelser eller er stærkt generet af symptomerne. Det er vigtigt med eksplicit udspørgen for at diagnosticere lidelsen, bl.a. fordi mange patienter føler skam ved deres symptomer og tvangstanker, fx seksuelt farvede tvangstanker. KRISEREAKTIONER En almindelig krisereaktion kaldes også en tilpasningsreaktion. Den udløsende hændelse skal typisk være af en art, der Grundig somatisk anamnese Almindelig somatisk undersøgelse Hæmoglobin, kreatinin, elektrolytter, thyroideastimulerende hormon, blodsukker, urinstiks EKG, eventuelt ved særlig mistanke ekkokardiografi, arbejds-ekg Ved mistanke om epilepsi: EEG Boks 2. Somatisk udredning. bryder voldsomt ind i ens daglige eller sociale liv. Den umiddelbare reaktion er chok. Man græder eller går måske forvirret og formålsløst omkring. Nogen trækker sig ind i sig selv. Symptomerne kan være tristhed, afmagtsfølelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, tendens til sammenfaren og irritabilitet. En akut belastningsreaktion er betegnelsen for den chokreaktion, som de fleste, der kommer ud for en katastrofe, reagerer med. Tilstanden udvikler sig umiddelbart (inden for en time) efter traumet og fortager sig hurtigt, i løbet af timer eller få dage. Symptomerne er blandede og skiftende og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), er en langvarig eller sen reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofe, tortur eller trusler på livet. PTSD var tidligere kendt som kz-syndromet.

8 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 325 Jan var en 25-årig matematikstuderende. Han havde under hele studiet haft svært ved at følge studieplanen, selv om han havde været meget flittig og arbejdsom. Han havde tilmed ikke fundet studiet vanskeligt, men havde i tiltagende grad måttet tjekke eller kontrollere, at opgaverne var løst korrekt. Når han havde lagt opgaverne fra sig, havde han kort efter skullet kontrollere, at der ikke havde indsneget sig en fejl. Når han kom hjem fra forelæsninger, skulle overtøjet hænges præcist på samme sted. Han skulle herefter gå ud i køkkenet og drikke lidt vand, før han kunne sætte sig i en lænestol eller ved sit skrivebord. Her herskede der den pinligste orden, skriveredskaberne skulle ligge på en ganske bestemt måde i forhold til papiret og bøgerne, ellers kunne han ikke koncentrere sig om læsningen. Når han skulle have en kop kaffe, skulle han gå rundt om bordet to gange, ellers følte han sig anspændt. Når han forlod hjemmet, skulle han ofte flere gange tilbage for at kontrollere, at han havde slukket for elkomfuret. Han skulle også vaske hænder mange gange efter toiletbesøg. Gjorde han det ikke på den rigtige måde, skulle han gentage det efter et særligt mønster. Først fem gange, så 32 gange, så 55 gange og i værste tilfælde 187 gange. I en periode, hvor det ofte skete, fik han udtalt eksem på hænderne. Hvis han prøvede at modstå tilskyndelserne til at gentage sine handlinger på en bestemt måde, følte han sig meget anspændt, og han blev ængstelig for, at der skulle ske hans forældre noget. Han kunne godt se det urimelige heri, men det var lettere for ham at gentage nogle enkle handlinger frem for at forsøge at kontrollere sin ængstelse og bekymring. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse, og symptomerne er vedvarende. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld, amnesi for den traumatiske oplevelse eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst to af følgende: ind- eller gennemsovningsbesvær, irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrationsbesvær, hypervigilitet og tilbøjelighed til sammenfaren. Differentialdiagnoser til angstlidelser Det er vigtigt at overveje og undersøge, om angstsymptomerne er sekundære til somatisk sygdom (Boks 2). Psykiske lidelser vil ofte være forbundet med angstsymptomer: Ved de primære affektive lidelser er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer. De psykotiske tilstande er ud over angstsymptomer typisk præget af hallucinationer og vrangforestillinger. Ved organiske tilstande, inkl. misbrugstilstande, er der symptomer på organisk sygdom eller misbrug af alkohol eller rusmidler. Hvis nogle af angstsymptomerne har været til stede siden puberteten, kan der foreligge en personlighedsforstyrrelse. Behandling I 2007 publicerede Sundhedsstyrelsen»Referenceprogram for angstlidelser for voksne«(4), hvor man i detaljer beskriver evidensgrundlaget for behandlingen. Grundig information om angstlidelser er vigtig i enhver form for angstbehandling. Effekten af kognitiv adfærdsterapi (KAT) (5, 6) er i dag veldokumenteret ved alle angsttilstande. Det er vigtigt at hjælpe pa-

9 326 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS tienten med at ændre og omstrukturere uhensigtsmæssige og negative tanker i forbindelse med angsten. Ved behandling af fobisk undvigelsesadfærd er gradvise og gentagne eksponeringer for angstprovokerende forhold vigtige. Ved tvangshandlinger skal eksponering ledsages af hindring af tvangshandlingerne for at opnå effekt. Der er i Danmark tradition for samtalebehandling baseret på psykodynamisk terapi med afdækning af konflikter i barndommen, men der er begrænset evidens for effekten heraf. KAT vil i de fleste tilfælde have karakter af korttidsterapi (5 20 sessioner). Ved gruppeterapi opnår man ofte lige så gode resultater som ved individuel behandling. Forskellige former for selvhjælpsterapi er virksomme, herunder computerprogrammer med kognitiv adfærdsterapi udviklet til behandling af specifikke angstlidelser. Praktiserende læger kan med fordel bistå den selvinstruerende patient i brugen af selvhjælpsmateriale (1). Ved sværere angstlidelser er der god dokumentation for effekt af supplerende medikamentel behandling, fortrinsvis selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI). PANIKANGST OG AGORAFOBI Behandling med SSRI bør starte i lav dosis for at undgå bivirkninger, som disse patienter er meget følsomme over for. Effekten indtræder gradvist for at nå et maksimum efter 6 8 uger. Det er ikke afklaret, hvor længe en behandling skal fortsættes, men forløbsstudier tyder på, at en betydelig del af patienterne har spontan bedring i løbet af 1 2 år. Det er derfor rimeligt at gennemføre behandlingen over en måneders-periode og herefter forsøge gradvis aftrapning under hensyn til principperne for aftrapning af antidepressiv behandling. Hos nogle har panikangst et mere kronisk forløb, hvorfor længerevarende behandling kan komme på tale. Der er bedst dokumentation og klinisk erfaring for effekt af følgende SSRI: paroxetin, citalopram, escitalopram og sertralin. Venlafaxin har for nylig fået panikangst som indikation. Effekten af medicinsk behandling er mindre for agorafobiske symptomer end for panikanfald. Benzodiazepiner kan anvendes som supplering i de første 4 6 uger af behandlingen. SOCIALFOBI Placebokontrollerede undersøgelser af socialfobi har vist en signifikant bedre effekt af antidepressiva end af placebo over for både fobisk frygt og undvigelsesadfærd. Effekt på længere sigt er også påvist. Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI og serotin-noradrenalin-genoptagelseshæmmer (SNRI) på socialangst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er især erfaring med følgende midler: paroxetin, sertralin, fluvoxamin, escitalopram og venlafaxin. GENERALISERET ANGST I korttids- og langtidsstudier (op til seks måneder) har man påvist effekt af venlafaxin i løbet af fire uger med tiltagende effekt i op til seks måneder. Efter seks måneder havde 70% opnået bedring. Dosisforhold er ikke helt afklaret, idet bedring blev påvist over et stort dosisområde ( mg/dag). Der er bedst dokumentation for effekt af paroxetin, sertralin, escitalopram, venlafaxin og buspiron.

10 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 327 I placebokontrollerede forsøg er der påvist effekt af antihistaminet hydroxin og pregabalin, der er et antiepileptikum, men de kliniske erfaringer er begrænsede. Der er ikke påvist effekt af beta-receptorblokerende farmaka. OBSESSIV-KOMPULSIV LIDELSE Der er klinisk betydningsfuld effekt af serotonerge antidepressiva som clomipramin, SSRI og venlafaxin både i den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen. Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika (risperidon og quetiapin) kan have en virkning i augmentations behandling af OCD. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4 8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, En 53-årig kranfører var udsat for et ulykkestilfælde, hvor han stod på en krankøreskinne i tre meters højde og murede. Kranen skulle ikke være i brug, men pludselig så han den komme kørende hen imod sig. Han ville frigøre sig fra livlinen for at komme ned på stigen, men blev væltet af kranen og faldt ca. tre meter ned på et betongulv og ramte en skakt med baghovedet. Der var ikke symptomer på commotio, men han havde hovedpine i uger efter faldet. Han var sygemeldt i 14 dage. I efterforløbet havde han angstanfald, specielt når han skulle op i højder. Han blev derefter sygemeldt igen. Under et nyt arbejdsforhold som kranfører Grundig information om angstlidelsen (»falsk alarm«). Hjælp til at ændre og omstrukturere uhensigtsmæssige og negative tanker ved angsten. Støtte til patienten i gradvise og gentagne eksponeringer for situationer med fobisk undvigelsesadfærd. Hjælp til hindring af tvangshandlingerne bl.a. ved støtte til eksponering. Hjælp til patienten i brugen af selvhjælpsmateriale. Eventuel behandling med SSRI. Henvisning af sværere tilfælde til psykolog/psykiater. Boks 3. Behandlingen af angstlidelser i almen praksis bør omfatte ovenstående. andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved andre angsttilstande bør man overveje at supplere behandlingen med kognitiv adfærdsterapi. POSTTRAUMATISK STRESSTILSTAND Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI på PTSD er bedst dokumenteret for paroxetin, fluoxetin og sertralin. Forløbet er ofte kro- opstod der tiltagende nervøsitet, usikkerhed, koncentrationsbesvær og rastløshed samt øget psykisk labilitet i form af irritabilitet. Han havde i efterforløbet haft genoplevelser af ulykken og var blevet angst for at arbejde i højder. Konklusionen på den arbejdspsykologiske undersøgelse var, at der var tale om en posttraumatisk reaktion med vedvarende symptomer, der reducerede hans fremtidige muligheder for at arbejde som kranfører. Sagen endte med førtidspension. Han fik tilkendt en menerstatning på grund af de psykiske følgevirkninger efter ulykken.

11 328 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS nisk med betydelige handikap. Psykologisk debriefing (akut krisehjælp) har ingen forebyggende effekt over for senere udvikling af PTSD. Derimod kan KAT forebygge senere PTSD hos patienter med tydelige stresssymptomer den første måned efter en traumatisk hændelse (Boks 3). Prognose Lidelsens sværhedsgrad og omfanget af komorbiditet med symptomtilstande eller personlighedsforstyrrelser indikerer ofte en dårligere prognose for patienten. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Andre behandlingsformer Der er ikke dokumentation for effekt af meditation, massage eller åndedrætsøvelser i behandlingen af angstlidelser. Der er beskeden dokumentation for effekt af løbetræning ved panikangst. Quetiapin i doser på mg i døgnet kan være indiceret til behandling af angstlidelser hos yngre voksne, der har utilstrækkelig effekt af behandling med SSRI (7). Monitorering Der findes en række psykometriske skalaer, der egner sig til bedømmelse af sværhedsgrad og monitorering af angstlidelserne i almen praksis. Vedrørende brugen af disse skalaer henvises til en artikel i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning om psykometriske skalaer (8). LITTERATUR 1. Hougaard E. Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. Virum: Dansk Psykologisk Forlag, Christensen KS. Screening for functional and mental disorders in general practice. Århus: Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneva: World Health Organization, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, Mørch M, Rosenberg N, Elsass P. Kognitive behandlingsformer. København: Hans Reitzels Forlag, Oestrich I, Kolstrup N. Kognitiv terapi i lægepraksis en manual for læger. Virum: Dansk Psykologisk Forlag, Rowe DL. Off-label prescription of quetiapine in psychiatric disorders. Expert Rev Neurother 2007;7: Bech P, Christensen KS. Psykometriske test til diagnostik og monitorering af affektive lidelser i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85:

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Klinisk vejledning for almen praksis

Klinisk vejledning for almen praksis Klinisk vejledning for almen praksis Angsttilstande Diagnostik og behandling Tanker Krop Adfærd Følelser Dansk Selskab for Almen Medicin 2010 Angsttilstande. Diagnostik og behandling Arbejdsgruppens medlemmer

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012. udgave, j 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For

Læs mere

for angstlidelser hos voksne

for angstlidelser hos voksne Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 2007 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Klinisk vejledning for almen praksis. Angsttilstande

Klinisk vejledning for almen praksis. Angsttilstande Angsttilstande Dansk Selskab for Almen Medicin 2010 1 Arbejdsgruppens medlemmer Kaj Sparle Christensen (formand for arbejdsgruppen), alment praktiserende læge, seniorforsker, ph.d. Lisa Monica Nielsen,

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Baggrund... 45 Årsager til den øgede forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde... 46. Niveauer af evidens...

Baggrund... 45 Årsager til den øgede forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde... 46. Niveauer af evidens... Hvi dbog om ment al thel br ed,sygef r aværog t i l bagevenden t i lar bej de Indl edni ng Indledning Indledning Indhold Baggrund... 45 Årsager til den øgede forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere