Angstlidelser i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angstlidelser i almen praksis"

Transkript

1 318 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Angstlidelser i almen praksis Kaj Sparle Christensen Artiklen, der er skrevet af en praktiserende læge med betydelig forskningserfaring på området, giver en udtømmende, men kort og overskuelig gennemgang af de forskellige hyppige angstlidelser, der ses i almen praksis, og deres diagnose og afgrænsning. Den afsluttes med en kort og klar gennemgang af nonmedikamentel og medikamentel behandling. BIOGRAFI: Forfatter er ansat som praktiserende læge ved Universitetsklinikken i Århus og er seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Han har deltaget i arbejdsgruppen med Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser hos voksne. FORFATTERS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. Angst er en ubehagelig tilstand. Angstoplevelsen indeholder en følelsesmæssig, en fysiologisk, en kognitiv og en adfærdsmæssig komponent. Angsten kan være en alarmlignende her og nu-reaktion på en oplevet trussel eller en mere vedvarende reaktion på tanken om en mulig fremtidig trussel. Normal angst er både en beskyttende og en udviklende følelse. Beskyttende, fordi den kan være et signal om, at der er noget, vi skal passe på. Udviklende, fordi en vis grad af angst kan være igangsættende og medvirke til at sætte tilværelsen i et nyt perspektiv. Sygelig angst derimod har ikke normalangstens positive sider, fordi sygelig angst ikke har nogen reel baggrund i virkeligheden. Der foreligger ikke nogen reel trussel, men snarere en tilstand af»falsk alarm«. Uafhængigt af omgivelserne optræder den sygelige angstfølelse kun i patientens bevidsthed, som en både meget belastende og hyppigt også socialt invaliderende forestilling (1) (Fig. 1). Angstlidelser er hyppigt forekommende i almen praksis, spændende fra lette, specifikke fobier (fx araknofobi) til svært invaliderende tvangslidelse. Angstlidelser debuterer i barndom eller ungdom og forekommer generelt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. I almen praksis har 10 20% af de voksne patienter en diagnosticerbar angstlidelse (Boks 1). Opsporing Angstlidelser underdiagnosticeres og fejldiagnosticeres ofte. I en undersøgelse i

2 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 319 Fig. 1. Angstens komponenter. Uafhængigt af omgivelserne optræder den sygelige angstfølelse kun i patientens bevidsthed, som en både meget belastende og hyppigt også socialt invaliderende forestilling. Angstfølelsen: Fra ubehag til panik og depersonalisering Fysiske symptomer: Hjertebanken, svedudbrud, mundtørhed, rysten på hænderne ANGST Kognitive processer: Trusselsoplevelse og tolkningen heraf Adfærd: Stivnen, kamp, flugt, undgåen dansk almen praksis fra 2000 (2) fandt praktiserende læger i gennemsnit en femtedel af de angstlidelser, som efterfølgende blev diagnosticeret ved standardiserede psykiatriske interview. Fra samme undersøgelse viser Fig. 2 en betydelig variation i lægernes diagnostik af angstlidelser, sammenlignet med, om patienterne havde en positiv score på en ratingskala for angst. Hvornår skal man tænke på angst i almen praksis? Det skal man, når patienten har mindst ét af følgende fire autonome symptomer: hjertebanken, mundtørhed, svedudbrud og rysten på hænder. FIP-studiet, dansk almen praksis, 2000 Alle angstlidelser (F 40-43): Mænd 13,8% Kvinder 17,8% WHO, International Study in General Health Care, 1995 Generaliseret angst 7,9% Panikangst 1,1% Agorafobi 1,5% Boks 1. Forekomst af angstlidelser i almen praksis. Diagnostikken af angsttilstande baseres på forekomsten af forskellige typer symptomer: ANGST- OG SPÆNDINGSSYMPTOMER Autonome symptomer: 1) palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls 2) sveden 3) rysten 4) mundtørhed. Symptomer fra bryst og mave: 5) følelse af åndenød 6) kvælningsfornemmelse 7) trykken eller smerte i brystet 8) kvalme eller uro i maven. Psykiske symptomer: 9) svimmelhed eller ørhed 10) uvirkelighedsfølelse 11) frygt for at blive sindssyg 12) dødsangst. Almene symptomer: 13) varme- eller kuldefølelse

3 320 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 14) dødhedsfornemmelser eller sovende fornemmelser. Spændingssymptomer: 15) muskelspænding eller -smerter 16) rastløshed, vanskelighed ved at slappe af 17) psykisk spændingsfølelse 18) følelse af synkebesvær. Uspecifikke symptomer: 19) tendens til sammenfaren 20) koncentrationsbesvær 21) irritabilitet 22) indsovningsbesvær. KOGNITIVE SYMPTOMER Frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed, bekymringstendens og tvangstanker. UHENSIGTSMÆSSIG ADFÆRD Uhensigtsmæssig adfærd i relation til angstprovokerende forhold især fobisk undvigelsesadfærd og tvangshandlinger. Diagnostisk afgrænsning I forhold til ICD-10-diagnosesystemet fra 1992 (3) kan angstlidelserne kategoriseres således: F40 agorafobi, socialfobi, enkelfobi F41 panikangst, generaliseret angst F42 obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) F43 akut belastningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion, tilpasningsreaktion F44 dissociativ tilstand F45 somatoform tilstand. I denne artikel behandles F40 43, som er de mest veldefinerede angstlidelser, der ses i almen praksis. Agorafobi defineres i ICD- 10-systemet som en særlig fobi, mens den i det amerikanske DSM-IV-system defineres som frygt for panikanfald i situationer, hvorfra flugt kan være vanskelig. AGORAFOBI Agorafobi er en fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en rela- Diagnoserater FIP-studiet 0,6 Screeningpositive Lægens diagnose af angstlidelse 0,4 0, Rangordning af lægerne efter diagnoserate Fig. 2. Variationen i 37 praktiserende lægers diagnostik af angstlidelser.

4 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 321 En 29-årig kvinde fortalte, at hun i flere år havde haft det med at ryste og svede, når hun skulle være sammen med andre mennesker på sin arbejdsplads. Det forekom især i situationer, hvor hun ikke var beskæftiget med sit arbejde, men sad og drak kaffe med kolleger eller holdt frokostpause, og derfor var hun begyndt at undgå at gå i kantinen og spise sammen med andre. Hun oplevede også disse symptomer i private sammenhænge, når hun skulle være sammen med andre til fester eller større sammenkomster, hvor hun allerede på forhånd var bange for, hvordan det skulle gå. I disse sammenhænge oplevede hun at ryste, svede, føle sig utilpas og være bange for ikke at kunne kontrollere situationen, og det medførte, at hun enten forlod selskabet meget tidligt eller simpelthen meldte afbud. tivt veldefineret gruppe af fobier, der omfatter frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, i forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst to angstsymptomer, heraf et autonomt. SOCIALFOBI»JEG SKAL UNDGÅ, AT DE ANDRE SER MIG«For at opfylde kriterierne for diagnosen socialfobi skal man være bange for at blive kritiseret af andre eller for at opføre sig pinligt. Ofte undgår man at komme i En 35-årig gift kvinde havde i seks år lidt af pludselige angstanfald. Når hun købte ind, kørte i bil eller var sammen med andre mennesker, oplevede hun anfald, hvor hun pludselig fik en knugende fornemmelse i brystet, hjertet hamrede af sted, og det virkede, som om det sprang et slag over. Hun fik en klump i halsen, begyndte at svede, ryste og føle trangt til at gå på toilettet og fik samtidig en overvældende fornemmelse af at være ved at miste kontrollen, falde om eller endog blive Angst for kryb især edderkopper er meget hyppig. situationer, hvor man føler, at andre lægger mærke til en. Der skal være mindst to angstsymptomer til stede, heraf et autonomt, samt mindst et af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. ENKELFOBI Enkle fobier er angst begrænset til helt specifikke situationer, såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. PANIKANGST»HVORNÅR SKER DET IGEN?«Hvis man lider af panikangst, får man uventede anfald af voldsom og pludselig sindssyg. Hun fortalte, at hun nu godt vidste, at anfaldene ikke var farlige, idet hun havde oplevet dem så mange gange og faktisk ikke var død af dem. Hun var flere gange blevet undersøgt af sin læge og havde fået at vide, at hun ikke fejlede noget fysisk. Der var perioder, hvor hun kunne opleve angstanfaldene om aftenen, når hun skulle sove, eller hun kunne vågne af dem om natten. Efterhånden havde hun begrænset sin adfærd og undgik aktiviteter uden for hjemmet.

5 322 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS angst. Når man har oplevet et panikanfald, vil man være bange for at få det igen og forsøge at undgå lignende situationer som den, hvor man har haft anfald. Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstlidelser på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression. For at der er tale om panikangst, skal man opfylde følgende kriterier: Man skal have haft mindst fire panikanfald inden for de seneste fire uger. Man skal have mindst to angst-spændingssymptomer, heraf et autonomt. Panikangst inddeles i moderat og svær panikangst: Hvis man har haft mere end fire, men mindre end 16 panikanfald inden for de seneste fire uger, har man moderat panikangst. Hvis man har haft mere end 16 panikanfald inden for de seneste fire uger, har man svær panikangst. GENERALISERET ANGST»HVAD BLIVER MON DEN NÆSTE ULYKKE, DER RAMMER MIG?«Hvis man lider af generaliseret angst, er man mere eller mindre konstant bekymret, angst og nervøs. Man er altså ikke, som f.eks. ved panikangst, kun angst i forbindelse med et angstanfald, eller når man er bange for at få et panikanfald. Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstsygdomme på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression. Det essentielle træk er angst, som er generaliseret og længerevarende ( 6 måneder) præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst fire angst-spændingssymptomer, heraf et autonomt. Man opfylder kriterierne for diagnosen generaliseret angst, hvis man i mindst seks måneder konstant har været anspændt, bekymret og ængstelig over almindelige problemer. Man kan have symptomer på angst i forbindelse med mange sygdomme. Hvis man har en fysisk sygdom, som kan forklare symptomerne, eller man har en anden form for angst, en psykose, en depression eller OCD, hvor man har tvangstanker og tvangshandlinger, er diagnosen derfor ikke generaliseret angst. Trang til gentagne unødvendige håndvask kan være socialt invaliderende. OBSESSIV-KOMPULSIV LIDELSE»JEG VED, DET ER VANVITTIGT, MEN JEG KAN IKKE LADE VÆRE«Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på en stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivil-

6 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 323 Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstlidelser på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression. Foto: Scanpix. lige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. Man har OCD, når man har tvangstanker eller tvangshandlinger, som ikke kan forklares ved anden psykisk lidelse. Tvangstanker, tvangsideer, tvangsforestillinger eller tvangshandlinger har varet i mindst to uger. Man skal være bevidst om, at tvangstankerne er ens egne tanker og føle sig sikker på, at de ikke skyldes påvirkninger fra andre. Tvangstanker og tvangshandlinger er tilbagevendende og opleves som ubehagelige og overdrevne eller urimelige. Man forsøger at afvise eller modstå presset til at tænke tankerne og udføre handlingerne og føler ingen form for lyst i forbindelse med disse.

7 324 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Anne gik til kontrol på hospitalet for sin sukkersyge. Hun var grundigt undersøgt og udredt og i optimal behandling. Anne var 55 år, fraskilt og havde to børn, som begge var studerende. Hun havde i mange år arbejdet som kassedame i et supermarked. Lægen havde bemærket, at hun i de senere år havde opsøgt ham hyppigere end nødvendigt for at holde sukkersygen under kontrol. Hun virkede ikke hypokondrisk, men blev let urolig og havde svingende blodsukker, som krævede insulinjusteringer. Anne ønskede denne gang at tale ud om sin situation. Hun beskrev sig som en»hønemor«, som altid forventer det værste. Hun havde overfaldsalarm i lejligheden og havde sit kreditkort i en pose rundt om halsen i stedet for i håndtasken af frygt for overfald og tyveri. Selv om det gik godt for børnene, tænkte hun altid på alt muligt forfærdeligt, som kunne overgå dem, såsom hiv-smitte, studiekuller og arbejdsløshed. Hendes fastlåste optagethed af bekymringer og alle mulige tænkelige ulykker havde bidraget til at ægtefællen opgav samlivet. Der havde også været en del konflikter på arbejdspladsen, hvor man syntes, at Anne»malede fanden på væggen«og let blev irriteret over bagateller. Anne vågnede ofte uden at føle sig udsovet. Hun havde fået en bideskinne af sin tandlæge, da hun skar tænder om natten og var øm i kæbemusklerne. Hun henvistes til fysioterapi på grund af smerter i skuldre og nakke, og fysioterapeuten fandt, at Anne havde spændte muskler og særdeles svært ved at slappe af. Hos øjenlægen blev der fundet begyndende skader som følge af det svingende blodsukker. Tvangstankerne eller tvangshandlingerne opleves så påtrængende og udtalte, at man har svært ved at klare sine normale forpligtelser eller er stærkt generet af symptomerne. Det er vigtigt med eksplicit udspørgen for at diagnosticere lidelsen, bl.a. fordi mange patienter føler skam ved deres symptomer og tvangstanker, fx seksuelt farvede tvangstanker. KRISEREAKTIONER En almindelig krisereaktion kaldes også en tilpasningsreaktion. Den udløsende hændelse skal typisk være af en art, der Grundig somatisk anamnese Almindelig somatisk undersøgelse Hæmoglobin, kreatinin, elektrolytter, thyroideastimulerende hormon, blodsukker, urinstiks EKG, eventuelt ved særlig mistanke ekkokardiografi, arbejds-ekg Ved mistanke om epilepsi: EEG Boks 2. Somatisk udredning. bryder voldsomt ind i ens daglige eller sociale liv. Den umiddelbare reaktion er chok. Man græder eller går måske forvirret og formålsløst omkring. Nogen trækker sig ind i sig selv. Symptomerne kan være tristhed, afmagtsfølelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, tendens til sammenfaren og irritabilitet. En akut belastningsreaktion er betegnelsen for den chokreaktion, som de fleste, der kommer ud for en katastrofe, reagerer med. Tilstanden udvikler sig umiddelbart (inden for en time) efter traumet og fortager sig hurtigt, i løbet af timer eller få dage. Symptomerne er blandede og skiftende og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), er en langvarig eller sen reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofe, tortur eller trusler på livet. PTSD var tidligere kendt som kz-syndromet.

8 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 325 Jan var en 25-årig matematikstuderende. Han havde under hele studiet haft svært ved at følge studieplanen, selv om han havde været meget flittig og arbejdsom. Han havde tilmed ikke fundet studiet vanskeligt, men havde i tiltagende grad måttet tjekke eller kontrollere, at opgaverne var løst korrekt. Når han havde lagt opgaverne fra sig, havde han kort efter skullet kontrollere, at der ikke havde indsneget sig en fejl. Når han kom hjem fra forelæsninger, skulle overtøjet hænges præcist på samme sted. Han skulle herefter gå ud i køkkenet og drikke lidt vand, før han kunne sætte sig i en lænestol eller ved sit skrivebord. Her herskede der den pinligste orden, skriveredskaberne skulle ligge på en ganske bestemt måde i forhold til papiret og bøgerne, ellers kunne han ikke koncentrere sig om læsningen. Når han skulle have en kop kaffe, skulle han gå rundt om bordet to gange, ellers følte han sig anspændt. Når han forlod hjemmet, skulle han ofte flere gange tilbage for at kontrollere, at han havde slukket for elkomfuret. Han skulle også vaske hænder mange gange efter toiletbesøg. Gjorde han det ikke på den rigtige måde, skulle han gentage det efter et særligt mønster. Først fem gange, så 32 gange, så 55 gange og i værste tilfælde 187 gange. I en periode, hvor det ofte skete, fik han udtalt eksem på hænderne. Hvis han prøvede at modstå tilskyndelserne til at gentage sine handlinger på en bestemt måde, følte han sig meget anspændt, og han blev ængstelig for, at der skulle ske hans forældre noget. Han kunne godt se det urimelige heri, men det var lettere for ham at gentage nogle enkle handlinger frem for at forsøge at kontrollere sin ængstelse og bekymring. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse, og symptomerne er vedvarende. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld, amnesi for den traumatiske oplevelse eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst to af følgende: ind- eller gennemsovningsbesvær, irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrationsbesvær, hypervigilitet og tilbøjelighed til sammenfaren. Differentialdiagnoser til angstlidelser Det er vigtigt at overveje og undersøge, om angstsymptomerne er sekundære til somatisk sygdom (Boks 2). Psykiske lidelser vil ofte være forbundet med angstsymptomer: Ved de primære affektive lidelser er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer. De psykotiske tilstande er ud over angstsymptomer typisk præget af hallucinationer og vrangforestillinger. Ved organiske tilstande, inkl. misbrugstilstande, er der symptomer på organisk sygdom eller misbrug af alkohol eller rusmidler. Hvis nogle af angstsymptomerne har været til stede siden puberteten, kan der foreligge en personlighedsforstyrrelse. Behandling I 2007 publicerede Sundhedsstyrelsen»Referenceprogram for angstlidelser for voksne«(4), hvor man i detaljer beskriver evidensgrundlaget for behandlingen. Grundig information om angstlidelser er vigtig i enhver form for angstbehandling. Effekten af kognitiv adfærdsterapi (KAT) (5, 6) er i dag veldokumenteret ved alle angsttilstande. Det er vigtigt at hjælpe pa-

9 326 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS tienten med at ændre og omstrukturere uhensigtsmæssige og negative tanker i forbindelse med angsten. Ved behandling af fobisk undvigelsesadfærd er gradvise og gentagne eksponeringer for angstprovokerende forhold vigtige. Ved tvangshandlinger skal eksponering ledsages af hindring af tvangshandlingerne for at opnå effekt. Der er i Danmark tradition for samtalebehandling baseret på psykodynamisk terapi med afdækning af konflikter i barndommen, men der er begrænset evidens for effekten heraf. KAT vil i de fleste tilfælde have karakter af korttidsterapi (5 20 sessioner). Ved gruppeterapi opnår man ofte lige så gode resultater som ved individuel behandling. Forskellige former for selvhjælpsterapi er virksomme, herunder computerprogrammer med kognitiv adfærdsterapi udviklet til behandling af specifikke angstlidelser. Praktiserende læger kan med fordel bistå den selvinstruerende patient i brugen af selvhjælpsmateriale (1). Ved sværere angstlidelser er der god dokumentation for effekt af supplerende medikamentel behandling, fortrinsvis selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI). PANIKANGST OG AGORAFOBI Behandling med SSRI bør starte i lav dosis for at undgå bivirkninger, som disse patienter er meget følsomme over for. Effekten indtræder gradvist for at nå et maksimum efter 6 8 uger. Det er ikke afklaret, hvor længe en behandling skal fortsættes, men forløbsstudier tyder på, at en betydelig del af patienterne har spontan bedring i løbet af 1 2 år. Det er derfor rimeligt at gennemføre behandlingen over en måneders-periode og herefter forsøge gradvis aftrapning under hensyn til principperne for aftrapning af antidepressiv behandling. Hos nogle har panikangst et mere kronisk forløb, hvorfor længerevarende behandling kan komme på tale. Der er bedst dokumentation og klinisk erfaring for effekt af følgende SSRI: paroxetin, citalopram, escitalopram og sertralin. Venlafaxin har for nylig fået panikangst som indikation. Effekten af medicinsk behandling er mindre for agorafobiske symptomer end for panikanfald. Benzodiazepiner kan anvendes som supplering i de første 4 6 uger af behandlingen. SOCIALFOBI Placebokontrollerede undersøgelser af socialfobi har vist en signifikant bedre effekt af antidepressiva end af placebo over for både fobisk frygt og undvigelsesadfærd. Effekt på længere sigt er også påvist. Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI og serotin-noradrenalin-genoptagelseshæmmer (SNRI) på socialangst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er især erfaring med følgende midler: paroxetin, sertralin, fluvoxamin, escitalopram og venlafaxin. GENERALISERET ANGST I korttids- og langtidsstudier (op til seks måneder) har man påvist effekt af venlafaxin i løbet af fire uger med tiltagende effekt i op til seks måneder. Efter seks måneder havde 70% opnået bedring. Dosisforhold er ikke helt afklaret, idet bedring blev påvist over et stort dosisområde ( mg/dag). Der er bedst dokumentation for effekt af paroxetin, sertralin, escitalopram, venlafaxin og buspiron.

10 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 327 I placebokontrollerede forsøg er der påvist effekt af antihistaminet hydroxin og pregabalin, der er et antiepileptikum, men de kliniske erfaringer er begrænsede. Der er ikke påvist effekt af beta-receptorblokerende farmaka. OBSESSIV-KOMPULSIV LIDELSE Der er klinisk betydningsfuld effekt af serotonerge antidepressiva som clomipramin, SSRI og venlafaxin både i den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen. Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika (risperidon og quetiapin) kan have en virkning i augmentations behandling af OCD. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4 8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, En 53-årig kranfører var udsat for et ulykkestilfælde, hvor han stod på en krankøreskinne i tre meters højde og murede. Kranen skulle ikke være i brug, men pludselig så han den komme kørende hen imod sig. Han ville frigøre sig fra livlinen for at komme ned på stigen, men blev væltet af kranen og faldt ca. tre meter ned på et betongulv og ramte en skakt med baghovedet. Der var ikke symptomer på commotio, men han havde hovedpine i uger efter faldet. Han var sygemeldt i 14 dage. I efterforløbet havde han angstanfald, specielt når han skulle op i højder. Han blev derefter sygemeldt igen. Under et nyt arbejdsforhold som kranfører Grundig information om angstlidelsen (»falsk alarm«). Hjælp til at ændre og omstrukturere uhensigtsmæssige og negative tanker ved angsten. Støtte til patienten i gradvise og gentagne eksponeringer for situationer med fobisk undvigelsesadfærd. Hjælp til hindring af tvangshandlingerne bl.a. ved støtte til eksponering. Hjælp til patienten i brugen af selvhjælpsmateriale. Eventuel behandling med SSRI. Henvisning af sværere tilfælde til psykolog/psykiater. Boks 3. Behandlingen af angstlidelser i almen praksis bør omfatte ovenstående. andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved andre angsttilstande bør man overveje at supplere behandlingen med kognitiv adfærdsterapi. POSTTRAUMATISK STRESSTILSTAND Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI på PTSD er bedst dokumenteret for paroxetin, fluoxetin og sertralin. Forløbet er ofte kro- opstod der tiltagende nervøsitet, usikkerhed, koncentrationsbesvær og rastløshed samt øget psykisk labilitet i form af irritabilitet. Han havde i efterforløbet haft genoplevelser af ulykken og var blevet angst for at arbejde i højder. Konklusionen på den arbejdspsykologiske undersøgelse var, at der var tale om en posttraumatisk reaktion med vedvarende symptomer, der reducerede hans fremtidige muligheder for at arbejde som kranfører. Sagen endte med førtidspension. Han fik tilkendt en menerstatning på grund af de psykiske følgevirkninger efter ulykken.

11 328 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS nisk med betydelige handikap. Psykologisk debriefing (akut krisehjælp) har ingen forebyggende effekt over for senere udvikling af PTSD. Derimod kan KAT forebygge senere PTSD hos patienter med tydelige stresssymptomer den første måned efter en traumatisk hændelse (Boks 3). Prognose Lidelsens sværhedsgrad og omfanget af komorbiditet med symptomtilstande eller personlighedsforstyrrelser indikerer ofte en dårligere prognose for patienten. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Andre behandlingsformer Der er ikke dokumentation for effekt af meditation, massage eller åndedrætsøvelser i behandlingen af angstlidelser. Der er beskeden dokumentation for effekt af løbetræning ved panikangst. Quetiapin i doser på mg i døgnet kan være indiceret til behandling af angstlidelser hos yngre voksne, der har utilstrækkelig effekt af behandling med SSRI (7). Monitorering Der findes en række psykometriske skalaer, der egner sig til bedømmelse af sværhedsgrad og monitorering af angstlidelserne i almen praksis. Vedrørende brugen af disse skalaer henvises til en artikel i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning om psykometriske skalaer (8). LITTERATUR 1. Hougaard E. Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. Virum: Dansk Psykologisk Forlag, Christensen KS. Screening for functional and mental disorders in general practice. Århus: Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneva: World Health Organization, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, Mørch M, Rosenberg N, Elsass P. Kognitive behandlingsformer. København: Hans Reitzels Forlag, Oestrich I, Kolstrup N. Kognitiv terapi i lægepraksis en manual for læger. Virum: Dansk Psykologisk Forlag, Rowe DL. Off-label prescription of quetiapine in psychiatric disorders. Expert Rev Neurother 2007;7: Bech P, Christensen KS. Psykometriske test til diagnostik og monitorering af affektive lidelser i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85:

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG PsykInfo Midt NORMAL ANGST NORMAL ANGST KÆMP FRYS FLYGT Formål: Sætter kroppen

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Angst. hvad er det og hvad kan vi gøre?

Angst. hvad er det og hvad kan vi gøre? Angst hvad er det og hvad kan vi gøre? Anna Friis autoriseret psykolog Ambulatorium for Mani og Depression, Risskov Tidligere: Team for Angstlidelser, Regionspsykiatrien Horsens ANAFII@rm.dk Program Grundlæggende

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Skanderborg Kulturhus 27. marts 2014 ANGST OG OCD. PsykInfo Midt. malebohn@rm.dk

Skanderborg Kulturhus 27. marts 2014 ANGST OG OCD. PsykInfo Midt. malebohn@rm.dk Skanderborg Kulturhus 27. marts 2014 ANGST OG OCD PsykInfo Midt Program Hvad er angst og OCD og hvordan behandles det ved Malene Klindt Bohni, psykolog Pause Personlig beretning om OCD ved Jonas Fryland?

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Klinisk vejledning for almen praksis

Klinisk vejledning for almen praksis Klinisk vejledning for almen praksis Angsttilstande Diagnostik og behandling Tanker Krop Adfærd Følelser Dansk Selskab for Almen Medicin 2010 Angsttilstande. Diagnostik og behandling Arbejdsgruppens medlemmer

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Kognitiv behandling af angst Psykoterapeutisk klinik, Team for angst & OCD 08.02.2015. Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD

Kognitiv behandling af angst Psykoterapeutisk klinik, Team for angst & OCD 08.02.2015. Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD Kognitiv behandling af angst Psykoterapeutisk klinik, Team for angst & OCD 08.02.2015 Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD Program Kl.19-19.30 Angst behandling i fugleperspektiv Kl.19.30-19.45 Introduktion

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

I OCD'ens klør - en angst med ritualer Stine Hæk Valentin og Sara Bek Eriksen Klinik for OCD og Angstlidelser, Regionspsykiatrien Vest

I OCD'ens klør - en angst med ritualer Stine Hæk Valentin og Sara Bek Eriksen Klinik for OCD og Angstlidelser, Regionspsykiatrien Vest I OCD'ens klør - en angst med ritualer Stine Hæk Valentin og Sara Bek Eriksen Klinik for OCD og Angstlidelser, Regionspsykiatrien Vest Hvad er OCD? (Obsessiv-Kompulsiv tilstand) Tilstedeværelse af tilbagevendende

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 1 PROGRAM Unge og mistrivsel Unge og mental sundhed WHO-5 trivselsmåling Den støttende proces

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

ANGST OG OCD NÅR TVANGSTANKERNE TAGER OVER

ANGST OG OCD NÅR TVANGSTANKERNE TAGER OVER PsykInfo Midt Lemvig d. 18.februar 2015 ANGST OG OCD NÅR TVANGSTANKERNE TAGER OVER Oplæg ved Malene Klindt Bohni, psykolog og Jonas Fryland, OCD-ramt Angstlidelser Panikangst Tilbagevendende, voldsomme

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere