- Et brugerdrevent innovationsprojekt
|
|
- Thor Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - Et brugerdrevent innovationsprojekt Viden om demens i hjemmet Hands-on erfaringer er bedre end 100 PowerPointslides Vi vil gerne være med! En øjenåbner for demens koordinatoren Deltagere og partnere Tættere på borgernes behov med brugerdreven innovation
2 2 Demens i Hjemmet Indhold Vi vil gerne være med! Ægteparret Tove og Mogens Hjort fra Odense lever med demens helt inde på livet. Side 6-7 Hands-on erfaringer er bedre end 100 PowerPoint-slides Virksomheden PlayAlive, som udvikler interaktive løsninger, havde længe tænkt på, at deres produkter kunne bruges af andre end børn og pensionister. Side 8-9 Tættere på borgernes behov med brugerdreven innovation Tele Call Danmark er en virksomhed, der er specialiseret i at hjælpe ældre og handicappede med at finde telefoner og kommunikationsmidler, som er tilpasset den enkeltes særlige behov. Side 12-14
3 Brugerdreven innovation 3 Udgivet af: Teknologisk Institut og Socialstyrelsen Layout: KreativGrafisk Foto: Emil Ryge Teknologisk Institut Tryk: Rosendahls as Oplag: stk. Demens i Hjemmet Denne publikation præsenterer viden om det at arbejde med brugerdreven innovation i forhold til mennesker med demens. Det er viden, som er oparbejdet i processen med dels at udvikle ny teknologi til denne målgruppe, dels at skabe en særlig tilpasset udgave af metoden, som retter sig specielt mod de behov, som mennesker med demens og deres pårørende har. En øjenåbner for demenskoordinatoren I Demens i Hjemmet deltog flere demens koordinatorer fra forskellige kommuner i landet. Side Projektet Demens i Hjemmet er født ud af det behov for ny teknologi, som et stigende antal hjemmeboende mennesker med demens skaber, og de muligheder for vækst for virksomheder, som denne efterspørgsel giver. Vi håber, at denne udgivelse kan give virksomheder, offentlige organisationer og borgere viden om, hvordan man kan bruge innovative processer til at skabe nye måder at hjælpe og støtte mennesker, der på grund af demens får sværere ved at mestre hverdagen. Derfor kan du i denne publikation læse om forskellige erfaringer fra projektet: Den kommunale demenskoordinators oplevelse af at deltage i processen. To forskellige virksomheders fortælling om, hvordan projektet skærpede deres forståelse for behovene hos mennesker med demens og de løsninger, man dermed kunne nå frem til, som uden denne forståelse ikke havde været mulige. Og et ægtepar, som fortæller om deres liv, og hvordan det at kunne give noget videre ved blot at fortælle om deres behov og ønsker gav dem en reel fornemmelse af at deltage. Baggrund Demens i Hjemmet skulle finde nye teknologiske hjælpemidler, der kan gøre mennesker med demens mere selvhjulpne i eget hjem og skabe grobund for og viden om udvikling af ny teknologi til denne gruppe borgere. Center for Robotteknologi under Teknologisk Institut er tovholder på projektet. Øvrige parter i projektet er: Designskolen Kolding, Socialstyrelsen, Care4all, Detech, PlayAlive, Astrid Leisner & Søn, Tele Call Danmark, e-mergency samt kommunerne Odense, Esbjerg og Vejle. Demens i Hjemmet har desuden haft som mål at gavne velfærdsteknologivirksomheder i Region Syddanmark. Projektet har derfor haft disse mål: At udvikle teknologiske hjælpemidler, der kan forbedre livsførelsen hos mennesker med demens i en tidlig fase ved at understøtte eller afhjælpe den pågældendes funktionsnedsættelse, eller som kan udsætte den demensbetingede funktionsnedsættelse. >>
4 4 Demens i Hjemmet At udvikle og forfine den brugerdrevne innovationsmetode i forhold til mennesker med demens i lettere grad. At de involverede virksomheder har tilegnet sig ny, systematisk og forskningsbaseret viden om metoder til at afdække brugeres og kunders behov. Se projektbeskrivelsen og læs mere om baggrunden for projektet, projektpartnerne og forskellige resultater på Om brugerdreven innovation I takt med, at alle har fået adgang til samme viden og informationer, og brugerne har nye ønsker og ideer, må tilgangen også ændre sig. Brugerne betragtes ikke længere som en del af en passiv gruppe med ens behov, men i højere grad som individer, ressourcer og potentielle medudviklere i udviklingen af fremtidens produkter og services. Det har igangsat en udviklingstendens, som betyder, at virksomheder er begyndt at interessere sig for systematiske metoder, der inddrager brugernes oplevelser, synspunkter og behov som kilde til inspiration i udviklingen af nye produkter eller services. Om metoden I projektet er der udviklet en målrettet variant af metoden brugerdreven innovation for at kunne imødekomme de særlige udfordringer og livsbetingelser hos mennesker med demens. Metoden er systematiseret og opdelt i fire afgrænsede trin. Hvert trin har et møde med brugeren, hvor udvikleren har mulighed for at høre om de udfordringer, som mennesker med demens har, stille opklarende spørgsmål og få svar på uafklarede problemstillinger. Der er desuden udviklet en række værktøjer til at analysere, kategorisere og bearbejde de mange input, som genereres i løbet af de fire trin. Metoden er blevet tilpasset og udviklet i løbet af projektet. Man kan læse meget mere om metoden på hvor man også finder en vejledning i at benytte metoden. Desuden har Designskolen Kolding udgivet bogen Demens i hjemmet-metode til afdækning af problemstillinger hos mennesker med demens, som beskriver baggrunden for metoden, dens forskellige trin, og hvordan man kan opnå fordele ved at arbejde med den. Bogen kan bestilles eller downloades på under menupunktet Publikationer eller på demens-i-hjemmet.dk, hvor man også kan finde håndbogen, som beskriver metoden.
5 Læs om Tove og Mogens erfaringer på de følgende sider Brugerdreven innovation 5
6 6 Demens i Hjemmet Vi vil gerne være med! Ægteparret Tove og Mogens Hjort fra Odense lever med demens helt inde på livet. Mogens har nemlig fået konstateret sygdommen for omtrent et år siden. De har valgt at dele deres erfaringer i Demens i Hjemmet til gavn for udviklere af den teknologi, der skal understøtte andre i samme situation.
7 Brugerdreven innovation 7 Tove og Mogens Hjort bor i en lys lejlighed i udkanten af Odense. Det har de gjort i snart tre år efter 42 år i et hus ikke så langt fra deres nuværende bopæl. Lejligheden bærer præg af orden, ro og hygge med mange genstande fra ægteparrets samliv. Mogens har rejst meget i forbindelse med sit job, og derfor er den store verden uden for Odense og Danmark også synlig i deres stue. Huset valgte de i enighed at forlade, da besværet med at holde det var mere, end de havde lyst til. Så de savner ikke huset og er glade for området omkring lejligheden, hvor de nemt kan komme rundt i byen og endda på få timer tage på tur til Flensborg. De fortæller sammen, at Mogens for nogle år siden begyndte at få problemer med tallene, når han skulle i banken. Det var som om, det pludselig var svært at få det til at give mening, fortæller Tove. Først frygtede Tove, at Mogens havde fået en depression. Måske der alligevel var for lidt at lave, når nu der ikke var et hus og en have at holde? Men med lægens hjælp fik de konstateret, at Mogens har demens. Ægteparret klarer endnu selv det meste og oplever ikke de store problemer, selvom de bekymrer sig lidt om fx komfuret, som Mogens godt kan komme til at glemme at slukke for, når det har været i sving. De har ikke længere bil, for det er ikke sikkert, at Mogens kører, selvom han sagtens kan finde ud af teknikken. Orienteringen kniber det mere med. Derfor er de også glade for at bidrage til Demens i Hjemmet. De fortæller gerne om deres liv både før og nu. Derfor var de også meget åbne for et besøg, hvor et af firmaerne i projektet testede den brugerdrevne innovationsmetode. De oplevede, at det at kunne fortælle om egne erfaringer gav mening. En historie, som de selv trækker frem, handler om alarmknappen på den ældrevenlige telefon, som de på et tidspunkt havde. Når man så havde den i lommen eller fik lagt den forkert, så kom man nemt til at trykke på den der alarm-knap. Vi havde sådan set ikke lavet en aftale om at være tilsluttet alarmsystemet, men fordi den var lidt følsom og let blev trykket ind, så kom vi et par gange til at ringe op. Og så sad de jo der i den anden ende og råbte hallo, fordi de troede, vi ville have hjælp, fortæller Mogens. Hans løsning på problemet var enkel: De påsatte en af den slags filtdupper, som man bruger under stole- og bordben, så den ikke længere reagerede så let. Her påpegede de over for designerne både et problem og en vej til at løse det: Det dur ikke, at noget reagerer så let, at man ikke kan bruge det i en praktisk hverdag, hvor en telefon ligger i lommen, men man kan faktisk også ganske let skabe en smartere praktisk anvendelse. Det var som om, det pludselig var svært at få det til at give mening. Tove Hjort, Odense Tove kommer med et andet eksempel, som viser, hvordan mennesker med demens og deres nærmeste kan have lidt problemer med den måde, teknologien virker på. Når hun selv eller andre ringer hjem til Mogens, så holder telefonen hurtigt op med at ringe og går på voice mail. Det er efter måske 4 dut, og når jeg så ringer tilbage, så går den direkte på voice mail en igen. Og så ved man ikke, om Mogens bare ikke har nået at få fat i den, eller om der måske er noget galt, fortæller Tove. Det er en ting, der måske ikke syner af meget, men som ikke desto mindre kan give anledning til hovedbrud og bekymringer. Selvfølgelig kan man få hjælp til at sætte telefonen til at ringe længere, så det har de gjort. Men her kan praktiske dagligdagserfaringer vise udviklere af teknologi, hvad det er, der kan udvikles, så brugerne, mennesker med demens, har mere gavn af teknikken. Ægteparret fortæller, at det, at den lokale demenskoordinator var med, gjorde, at de ikke behøvede at være eksperter. Hun kunne byde ind, og supplere os, for det er jo ikke alt, vi ved om det her med demens, fortæller Tove. De synes, at det er godt at fortælle om deres hverdag, også selvom de ikke føler sig så hårdt ramt af demenssygdommen endnu. De synes måske ikke, at deres liv er præget af det, for Mogens klarer sig fint, selvom han godt kan blive forvirret. Men kan de hjælpe ved at dele ud af deres erfaringer, så giver det mening for dem. Derfor siger de gerne ja til at fortælle, for, som de siger, så kan de på den måde måske både hjælpe andre og sig selv. Om det så er til en snak om teknologier og behov eller i forbindelse med tilbud om at deltage i undersøgelser om motion og kontakt med andre, der står i samme situation, er mindre vigtigt. Kan man give noget, så får man også noget igen, synes at være deres holdning, og på den måde kan brugerinddragelsen være en positiv ting, når demens pludselig er en faktor i ens tilværelse.
8 8 Demens i Hjemmet Hands-on erfaringer er bedre end 100 PowerPoint-slides Virksomheden PlayAlive, som udvikler interaktive løsninger, havde længe tænkt på, at deres produkter kunne bruges af andre end børn og personer med handicap. Demens i Hjemmet blev indgangen til en ny målgruppe. PlayAlives løsninger er kendetegnet ved, at de motiverer til mere fysisk bevægelse for både børn og voksne. Fokus i produkterne ligger på motivation til bevægelse og mental træning. For PlayAlive var Demens i Hjemmet en enestående mulighed for at komme i kontakt med slutbrugere og eksperter på demensområdet. I forhold til demente har det nemlig vist sig, at hvis man kan involvere dem i fysiske aktiviteter, kan det være med til at udsætte sygdommens fremadskriden. PlayAlive havde allerede udviklet produkter, der motiverer til fysiske aktiviteter blandt børn og personer med handicap, men med dette projekt Projektet gjorde det muligt at forfine og videreudvikle de produkter, man havde i forvejen Lau Kierstein, PlayAlive blev det muligt for virksomheden at engagere sig i et andet segment. PlayAlive havde i forvejen tænkt sig at engagere sig i et projekt med denne målgruppe, men Demens i Hjemmet gjorde risikoen mindre. Hvis man som virksomhed skulle investere sin tid i sådan et projekt, gjorde Demens i Hjemmet den risiko, der er forbundet med at investere i projekter, mindre. Der var ikke tale om, at man som virksomhed skulle udvikle et nyt produkt, men projektet gjorde det muligt at forfine og videreudvikle de produkter, man havde i forvejen, siger Lau Kierstein fra PlayAlive. PlayAlive havde gjort sig sine erfaringer med brugerdreven innovation, da virksomheden siden 2009 havde arbejdet med tilgangen. Man oplevede den imidlertid som mere systematisk i projektet, og det var også med til at løfte virksomhedens kompetence inden for brugerdreven innovation. I forhold til udviklingsfaserne var den brugerdrevne metode medvirkende til, at man kunne teste produkterne og eliminere eventuelle fejl og mangler ved produkterne. Metoden gav nogle gode input især til kravspecifikationerne for produkterne, og dermed kunne man udvikle en bedre platform, siger Lau Kierstein fra virksomheden, der ikke før projektet havde nærmere kendskab til demens. Derfor var det rart, at vi både kunne få en praktisk og teoretisk indgangsvinkel med dette projekt, siger Lau Kierstein. Demenskoordinatorerne gav virksomhederne en teoretisk vinkel på demenssygdommen gennem samarbejde og oplæg i workshops. Navnligt de tre workshops med demenskoordinatorerne var gavnlige, da de kunne give den specialiserede viden om sygdommen, som virksomheden manglede. Det at komme ud og være i dialog med slutbrugeren var dog det mest specielle for PlayAlive. Det gav, hvad 100 PowerPoint-slides med teori ikke ville have kunnet give os. Det var godt med hands on-erfaringer, siger Lau Kierstein. PlayAlive er stadig i gang med at teste produkterne i ældrecentre, og den foreløbige feedback fra brugerne har været positiv.
9 Brugerdreven innovation 9
10 10 Demens i Hjemmet En øjenåbner for demenskoordinatoren I Demens i Hjemmet deltog flere demenskoordinatorer fra forskellige kommuner i landet. Demenskoordinatorerne skulle hjælpe virksomhederne med at forstå den komplekse sygdom og samarbejde med dem ved hjælp af brugerdreven innovation.
11 Brugerdreven innovation 11 Demenskoordinator Elsebeth Kjær gaard fra Odense Kommune beskriver sine erfaringer i projektet således: Det har været en øjenåbner, for man har skullet forklare sin faglighed på en helt anden måde mere overordnet, end det er i mit daglige arbejde. For hende som demenskoordinator betød samarbejdet med virksomhederne, at hun fik en anden rolle, end hun er vant til i sit arbejde. Her var det at have en rolle som faglig konsulent, der skulle viderebringe viden om demens, mere bredt, end jeg er vant til. Firmaerne havde noget viden om, hvordan man udvikler teknik, som jeg ikke vidste noget om. Det, at hele projektet var kædet sammen af Teknologisk Institut og Socialstyrelsen, gjorde, at det hele kom op i et helikopterperspektiv, jeg ellers ikke plejer at have, og det har været rigtig spændende, siger Elsebeth Kjærgaard. Hun fik også spejlet sin egen måde at kommunikere på i projektet, når hun skulle forklare virksomhederne, hvordan det kunne være, at en dement borger sagtens kunne betjene et gammelt komfur, men ikke huske, hvordan man startede den nye vaskemaskine. Det ligger jo helt klart i alle mennesker, at vi gerne vil fremstå så gode som muligt. Så de besøgende virksomheder blev det første lange stykke tid hos borgerne mødt med meldingen om, at jeg har den sygdom, som jeg nu har, men egentligt er der ikke nogen problemer. Min rolle var så at hjælpe med at italesætte de problemer, der var, på en måde, så den demensramte ikke følte, at vedkommende tabte ansigt. Det gør man selvfølgelig ikke, men det kan man godt have følelsen af, når man skal tale om at leve med sygdommen. Udfordringen var altså, at koordinatorerne som fagfolk og virksomhederne skulle bag om borgernes første beskrivelse, og både virksomhederne og Designskolens medarbejdere gav undervejs udtryk for, at de ikke havde opfanget de nuancer, hvis ikke der var en fagperson med, fortæller Elsebeth Kjærgaard. Tiden må vise, om den brugerdrevne innovationsmetode kan komme derind, hvis ikke der er en fagperson til stede ved mødet. Den brugerdrevne innovationsmetode gav ikke kun virksomhederne noget at tænke over, men også de demenskoordinatorer, der deltog. Hvad giver mening for en borger? Det er også det, der er i brugerdreven innovation. Det skal komme fra dem, der skal bruge det. Det skal vores tilgang til borgerne i princippet også, sådan som vi gerne vil tænke i dag nemlig rehabiliterende. Det er ikke det samme ved en demensramt: Vi Det har været en øjenåbner, for man har skullet forklare sin faglighed på en helt anden måde Demenskoordinator Elsebeth Kjærgaard, Odense Kommune trykker lige på et par knapper, og så bliver de raske igen nej. Det er, hvad der giver mening for dem i den situation, de er i nu, siger Elsebeth Kjærgaard. Elsebeth Kjærgaard blev også brugt til at holde oplæg for virksomhederne. Her brugte hun sin faglige viden som demenskoordinator til at forklare virksomhederne om demens. Hun beskriver samarbejdet således: Det har været en helt anden måde at være sammen om arbejdet med demens på, end vi som fagpersoner oplever til daglig. Fordi virksomhederne ikke havde nogen forudsætninger i forvejen, og fordi de dybest set har en vision om at udvikle noget, som er godt for demente borgere. Men de har i sagens natur også en mission om at udvikle et produkt, de kan tjene penge på, og det er fair nok, siger Elsebeth Kjærgaard. Netop fordommen om, at virksomheder udelukkende er interesseret i at tjene penge, synes Elsebeth Kjærgaard er blevet gjort fuldstændig til skamme i projektet. Hun oplevede tværtimod en meget positiv og åben tilgang fra virksomheder og designerne: De forløb, jeg har været med i, har været præget af megen værdighed og af, hvor positivt borgerne har taget imod virksomhederne, hvor stolte nogle ligefrem har været over at kunne fortælle deres historie og få lov at hjælpe til. For det er det, de føler. Der er ikke nogen forventning om, at borgerne skal synes, at det er godt. De skal prøve produkterne og vurdere, hvordan de er. Det giver de demente borgere en værdi, og det er vel almenmenneskeligt, at det føles godt. Og det skal man ikke ekskludere folk fra, bare fordi de har en demenssygdom. Vi vil hjælpe til der, hvor vi kan. Derfor giver det god mening at gå ud og spørge pårørende og demente borgere. Elsebeth Kjærgaard håber, at projektet på længere sigt kan bidrage med nogle teknologier, der kan lette tilværelsen for de personer, hun kommer ud til, og dermed også for kommunen.
12 12 Demens i Hjemmet
13 Brugerdreven innovation 13 Tættere på borgernes behov med brugerdreven innovation Tele Call Danmark er en virksomhed, der er specialiseret i at hjælpe ældre og handicappede med at finde telefoner og kommunikationshjælpemidler, som er tilpasset den enkeltes særlige behov. Virksomheden havde ikke beskæftiget sig med løsninger til let demente før Demens i Hjemmet, men det gør den nu. Stifteren af Tele Call Danmark, Henrik Bryld, formulerer det således: Jeg er gået ind i det her med et åbent sind. Det er et område, som jeg ikke ved så meget om, så jeg har ladet mig rive med. Det at komme ud på dybt vand og se, hvad der sker, er en noget anden tilgang end den, jeg ellers har arbejdet med. Men det her er en anderledes måde at finde ud af, hvad der egentlig skal laves. Henrik Bryld kendte godt til brugerdreven innovation, men havde aldrig prøvet den, før Tele Call Danmark involverede sig i projektet. Han oplevede det som rigtig spændende at komme ud og tale med de let demente borgere. sådan. For eksempel når man taler om én, der kommer senere til en aftale, så kan mennesker med demens ikke altid huske, hvem den person er, før de faktisk dukker op, siger Henrik Bryld. Tele Call Danmark har forsøgt at løse denne udfordring ved at koble billeder sammen med kontakterne på telefonen. På den måde kan den demente borger danne en kobling mellem den person, borgeren taler med, og billedet og dermed huske personen. Det andet produkt blev også udviklet ud fra Henrik Brylds erfaringer fra projektet: Noget af det, vi har oplevet, er, at man bliver mindre socialt >> Vi håber på den her måde at komme tættere på de behov, som de demente har. Så vi kan finde nøjagtig de ting, som de demente har brug for, siger Henrik Bryld, der inden projektet ikke havde lagt sig fast på, hvilke produkter man skulle udvikle i forbindelse med projektet. Jeg havde en ide om, at det skulle have noget med telefoni at gøre. Men jeg var slet ikke låst fast på, hvad det skulle være. Telefoni eller kommunikation vi er gået ud fra nogle forskellige behov, som vi har analyseret os frem til i det her projekt, siger Henrik Bryld. På baggrund af de erfaringer, som Tele Call Danmark gjorde sig under projektet, fandt man især to produkter, som Tele Call Danmark kunne videreudvikle med deres speciale i telefoner. En ting, vi har observeret, er, at der er nogle demente, som ikke kan danne sammenhæng mellem navne og billeder. Det har været en aha-oplevelse, at nogle mennesker kan have det
14 14 Demens i Hjemmet aktiv. Vi har forsøgt at finde ud af, hvad årsagen er til det. Det har jo været sådan, at nogle demente siger, at personalet i ældrecenteret er mærkelige. Hvorfor er de mærkelige? Det kunne jo være, fordi de stiller spørgsmål som: Hvad lavede din mand? Hvor mange børnebørn har du? Det, vi så er i gang med, er at lave billeder på telefonen og sætte det op, så der fortælles en historie en livshistorie. Det kan både være historien om vedkommendes børnebørn, mand eller vedkommende selv. Det kan man bygge op individuelt. Det har egentlig ikke så meget med telefonen at gøre, men det har noget at gøre med det, man putter ind i de her billedserier. Teknisk er der ikke så meget i det, men vi håber på, at det, der sker, er, at når der er en, som spørger en dement om, hvad vedkommendes mand lavede, så kan den demente sige: Nu skal du bare se her, jeg har en lille historie. Netop at vende borgernes svagheder til en styrke har været en drivkraft for projektet, mener Henrik Bryld. Uden samarbejde med kommunerne havde det dog været svært at gennemføre projektet. Det handler om, at man skal finde nogle demente borgere, der er repræsentative for gruppen. Det har vi jo ikke rigtig nogen erfaring med, og der bliver vi nødt til at gå igennem en demenskoordinator. Det har været rigtig interessant, at der i projektet har været så mange forskellige kompetencer med, som normalt ikke mødes. Normalt lever man jo i sin egen verden, siger Henrik Bryld. Han mener, at metoden ikke alene kan bruges i forbindelse med at afdække demente borgeres behov: For det er jo samtalen og det at spørge ind til det, de siger. Men det er jo også at lytte til det, de siger, ikke bare at høre det, men virkelig at lytte efter og finde ud af, hvad der egentlig ligger bag de ord, der bliver sagt, siger Henrik Bryld. Jeg er gået ind i det her med et åbent sind. Det er et område, som jeg ikke ved så meget om, så jeg har ladet mig rive med. Henrik Bryld, stifter af Tele Call Danmark
15 Brugerdreven innovation 15 Baggrund Projektet Demens i Hjemmet havde tre overordnede målsætninger: For det første skal projektet skabe vækst i syddanske virksomheder. For det andet skal de involverede virksomheder tilegne sig nye, systematisk baserede metoder til afdækning af brugeres og kunders behov. For det tredje skal projektet udvikle og designe en række nye teknologiske hjælpemidler, der kan lette hverdagen for diagnosticerede borgere med demens og deres pårørende. Det fysiske resultat af projektet vil være mock ups til fremtidige teknologiske produkter til demensområdet. Tre mock ups skal sigte mod at være produkter, der understøtter personer med demens i forbindelse med deres funktionsnedsættelse eller afhjælper de problemer, som funktionsnedsættelsen giver. De andre tre mock ups skal sigte mod produkter, som udsætter den demensbetingede funktionsnedsættelse. I projektet er der også udarbejdet en håndbog i brugerdreven innovation især rettet mod virksomheder, der ønsker at arbejde med udvikling af teknologier inden for demensområdet. På hjemmesiden demens-i-hjemmet.dk kan man læse mere om de forskellige mock ups, som blev udviklet i projektet. Fonde Projektet har modtaget støtte fra to fonde: Program for brugerdreven innovation medvirkede til at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser, koncepter og processer i såvel virksomheder som offentlige institutioner på grundlag af et bedre kendskab til kunders og brugeres behov. Programmet blev administreret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere på ebst.dk Projektet modtog også støtte fra EU s Regionalfond under Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Du kan læse mere om EU s regionalfond på Mock-up En mock up er en model af et produkt til brug ved produktudvikling, design, undervisning, præsentation, designevaluering, promovering og lignende. En mock up er ikke nødvendigvis funktionsdygtig. Formålet med en mock up er at kunne vurdere udformningen af det påtænkte produkt uden et for stort ressourceforbrug, så produktet kan rettes til på et tidligt tidspunkt i design- og udviklingsprocessen. Derved kan antallet af fejl ved slutproduktet nedbringes. Vi investerer i din fremtid
16 Deltagere og partnere I projektet deltog følgende parter: Teknologisk Institut var projektleder og desuden med til at formidle projektet og udvikle mock up. Designskolen Kolding medvirkede og udviklede bl.a. metoden til brugerdreven innovation målrettet personer med demens i tidlig fase, som stadig bor i eget hjem. Socialstyrelsen bidrog med viden om området og stod for formidling af projektet og resultaterne. Vejle Kommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune bidrog både med faglig sparring og med de borgere, som var med til at afprøve og udvikle metoden. Virksomhederne Astrid Leisner & Søn, Tele Call Danmark, PlayAlive, Care4all og Detech deltog alle i udvikling og afprøvning af den brugerdrevne innovationsmetode og udvikling af mock up. Endelig deltog e-mergency med en sidste afprøvning af den brugerdrevne innovationsmetode, som sikrede, at projektets resultater var testet også af udenforstående, som ikke havde været en del af udviklingsfasen.
Evaluering af projektet
Demens i Hjemmet skaber vækst for virksomheder. Projektet er derfor en stor succes! Citat fra afslutningskonferencen den 4. april 2013 Evaluering af projektet Udgivet af: Teknologisk Institut, Robotteknologi
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereDialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens
R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.
Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereVelfærdsteknologi på ældreområdet
Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereDet kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!
Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset formandsuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereDanish University Colleges. Evaluering af projektet Demens i Hjemmet Rasmussen, Dorte Malig. Publication date: 2013
Danish University Colleges Evaluering af projektet Demens i Hjemmet Rasmussen, Dorte Malig Publication date: 2013 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen har
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan
Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler
Læs mereNyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015
Nr. 1. februar 2015 Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage I efteråret 2014, nærmere bestemt den 10/10 kl. 10.10, slog Teknologi i i Hverdagen dørene op for første gang. Teknologi i Hverdagen er et såkaldt
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereNr. 6: At involvere sine børn
Nr. 6: At involvere sine børn Januar 2018: Der er før kommet hjælp fra børnene. Blandt andet stod en datter for at male køkkenet. Foto: Abelone Glahn Selvom vi var kommet bemærkelsesværdigt langt med saneringen
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereVi var nærmest euforiske
Vi var nærmest euforiske Fire forældre fire løsninger. Da Michael og Jette mødte andre forældre, som havde problemer med deres unges brug af rusmidler, fandt de tro, håb og nye veje frem Tavshed. Sådan
Læs mereDEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET
DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereKonsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske
M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereVurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mere1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen
E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereDERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU
DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU Mellemlederne hos KD Gruppen brugte for meget tid på drift og detaljer. De løb hurtigere og hurtigere for at nå mere og mere selv, mens
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereFå alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder
Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs merefælles demens om livet med I Brønderslev Kommune er vi Brønderslev Kommunes demensstrategi
I Brønderslev Kommune er vi fælles om livet med demens Brønderslev Kommunes demensstrategi 2018-2025 Indledning De sidste års massive nationale fokus på demens, med blandt andet udgivelsen af Den Nationale
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereINSPIRATIONSLEJLIGHED FOR BORGERE MED DEMENS
INSPIRATIONSLEJLIGHED FOR BORGERE MED DEMENS INSPIRATIONSLEJLIGHED FOR BORGERE MED DEMENS Et innovationsprojekt mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Københavns s Innovationshus Et samarbejde mellem
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereLIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København
34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereSnapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009
Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereFORENINGSUDVIKLING. Jeg synes, der er bare ét råd, det er; se at komme i gang. Ja, det er faktisk det første..
FORENINGSUDVIKLING Jeg synes, der er bare ét råd, det er; se at komme i gang. Ja, det er faktisk det første.. Og det tror jeg faktisk også er det sværeste, fordi vi var også svære at skubbe i gang dengang
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereBORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015
BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereNYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN
NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.
Læs mereNår demenssygdom sætter stop for bilkørsel. - Gode råd til bilister med demens og deres pårørende
Når demenssygdom sætter stop for bilkørsel - Gode råd til bilister med demens og deres pårørende Når det er slut med at køre bil Alle bilister med en demenssygdom skal på et tidspunkt stoppe med at køre
Læs merePROJEKT NEM KOMMUNIKATION. Nem Kommunikation. Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder
Nem Kommunikation Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder Henrik Bryld Stifter af Tele Call (2005) Baggrund som projektleder hos TDC Udviklings og implementerings
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mere