Sorgplan for Maria Mikkelsens Børnehave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorgplan for Maria Mikkelsens Børnehave"

Transkript

1 Sorgplan for Maria Mikkelsens Børnehave o Når et barn dør o Når en medarbejder dør o Når et barn mister en af sine nærmeste o Når der sker en ulykke o Når der opstår krise i barnets nærmeste omgivelser (skilsmisse, alvorlig sygdom..) Det er pædagogen for den berørte stue der er ansvarlig for at sorgplanen følges. En meddelelse om, at nogen, vi kender, er døde, skaber en eller anden form for følelsesmæssig samt praktisk forvirring og kaos. For at tage del, kræves ikke et overmenneske kun et menneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Det er alment kendt, at mennesker i sorg og krise ofte føler sig undgåede og isolerede. Dette materiale kan skabe tryghed og orden i en forvirret og kaotisk situation skabe grundlag for en erkendelse af, at der i en krisesituation skal snakkes og handles ikke ties. Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede. (Kinesisk ordsprog)

2 Når et barn dør Følgende foretages i børnehaven: Alle medarbejdere indkaldes til møde på kontoret og ledelsen informerer. Personale, der ikke måtte være til stede, underrettes pr. mail eller telefon. Bestyrelsen underrettes af ledelsen. Pædagogen sørger for skriftlig information til alle forældre (bilag C) Børnehavens øvrige stuer underrettes af deres pædagoger. (bilag B) Kontakt til hjemmet i form af et lille besøg af pædagogen eller/og anden kollega tæt på afdøde, medbringende en blomst, et personligt brev, tegning eller breve fra kammerater. Lad børnene tale om det,de tænker og føler. Vær konkret om det, der er sket. Børnehaven holdes åben så længe, der er behov for det. Som afslutning på dagen afholdes der et kort møde i personalegruppen. Konkrete handlinger Der flages på halvt i børnehaven. Begravelsesdagen Flaget på halv i børnehaven Bårebuket fra børnehaven Børnehaven deltager med ledelsen samt stuepædagogen/andre medarbejdere der gerne vil deltage Hvis dødsfaldet sker i ferien Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen og stuepædagogen Ledelsen er ansvarlig for at sende blomster til hjemmet eller begravelsen. Lederen sender information til de øvrige børn og deres forældre, personalet og bestyrelsen. Husk også at informere om begravelsen til personalet og bestyrelsen, hvis der er nogen, der ønsker at deltage. Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp (se bilag D) Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner (se bilag D) Samtaler i gruppen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil have stor betydning.

3 Når en medarbejder dør Følgende foretages i børnehaven: Alle medarbejdere indkaldes til møde på kontoret og ledelsen informerer. Personale, der ikke måtte være til stede, underrettes personligt og gennem mail. Bestyrelsen underrettes af ledelsen. Ledelsen sørger for skriftlig information til alle forældre (bilag C) Børnehavensstuer underrettes af deres pædagoger.(bilag B) Kontakt til hjemmet i form af et lille besøg af lederen eller/og anden kollega tæt på afdøde, medbringende en blomst, et personligt brev, tegning eller breve fra børnene. Lad børnene tale om det,de tænker og føler. Vær konkret om det, der er sket. Børnehaven holdes åben så længe, der er behov for det. Som afslutning på dagen afholdes der et kort møde i personalegruppen. Konkrete handlinger Der flages på halvt i børnehaven. Kontoret sørger for dødsannonce Begravelsesdagen Flaget på halv i børnehaven Bårebuket fra børnehaven Børnehaven deltager med ledelsen samt stuepædagogen/andre medarbejdere der gerne vil deltage Hvis dødsfaldet sker i ferien Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen og stuepædagogen Ledelsen er ansvarlig for at sende blomster til hjemmet eller begravelsen. Lederen sender information til de øvrige børn og deres forældre, personalet og bestyrelsen. Husk også at informere om begravelsen til personalet og bestyrelsen, hvis der er nogen, der ønsker at deltage. Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp (se bilag D) Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner (se bilag D) Samtaler i gruppen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil have stor betydning.

4 Når et barn mister en af sine nærmeste Lige efter dødsfaldet Er omstændighederne, at et barn akut skal informeres i børnehaven, bør det ske efter retningslinjerne i bilag A. Følgende foretages i børnehaven: personalegruppen orienteres mundtligt eller via mail. der gives støtte til stuepædagogen og øvrige ansatte fra ledelsen. stuepædagogen (primært) kontakter om muligt barnets familie hurtigst muligt Fortælle om, at der vil blive talt åbent om dødsfaldet i børnehaven Orientere om hvordan barnet kan blive støttet i børnehaven. (bilag D) Aftale et besøg hvis hjemmet er indforstået med dette. Medbring evt. en buket eller en ting til barnet (bamse etc.) Hjemmet kan oplyses om, at der er mulighed for at få hjælp til barnets sorgforløb via PPR, psykolog eller via sorggrupper. I børnegruppen I børnehaven orienteres barnets gruppe af (primært) stuepædagog, og der tales om, hvad børnene kan gøre for at hjælpe barnet igennem forløbet (bilag B) Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered børnene på, at kammeraten kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vises ekstra omtanke (bilag D). Begravelsesdagen: Bårebuket fra børnehaven. (ledelsen sørger for bestillingen). Børnehaven deltager med ledelsen samt stuepædagogen og andre medarbejder der gerne vil Hvis dødsfaldet sker i ferien: Hvis dødsfaldet sker i en ferie, er det vigtigt at ledelsen og pædagogerne informeres. Børnehavens forældre orienteres gennem mail. Sker dødsfaldet i ferien, gennemføres det, der er muligt af proceduren efter ferien i børnehaven Opfølgning Efter ca. 3 uger kontaktes hjemmet mhb på en opfølgning. Tal åbent om dødsfaldet i gruppen efterfølgende Børnehavens personale tager sig særligt af barnet. Vær opmærksom på barnets sorgreaktioner: Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner efter. Respekter forskellige reaktionsformer. Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun på

5 grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

6 Når der sker en ulykke Forholdsregler på ulykkesstedet Giv førstehjælp Alarmer 112 og børnehaven for nødvendig ekstrahjælp Afskærm børnene fra ulykkesstedet Hent pædagog om nødvendigt Ved ulykker udenfor børnehaven Sørg for hjemtransport til børnehaven Forældre kontaktes med henblik på afhentning Underretning Ledelsen underretter barnets hjem om ulykken Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af politiet, evt. sammen med en pædagog eller børnehavens ledelse Ledelsen informerer personalet så hurtigt som muligt personligt og/eller gennem mail Ledelsen giver børnenes forældre og pressen samme information Pædagogerne taler åbent og konkret om det, der er sket (bilag B) Lad børnene snakke om det, de tænker og føler Lederen underretter bestyrelsen Opfølgning Børnene skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket De implicerede tilbydes psykisk førstehjælp Reaktionsmønstre efter ulykken er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere (bilag D) Ved skader, der fører til længere sygehusophold for et barn, holder stuepædagogen kontakt med hjemmet Hvis et barn får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af stuepædagogen mht. til genforening med børnehavegruppen Hvis ulykken sker i ferien: Så vurderes det, om dele af ovennævnte procedure skal gennemføres efter ferien

7 Bilag A Information om dødsfald. Procedurer over for det enkelte barn, som har mistet en af sine nærmeste Lad den, som formidler budskabet, være en, som barnet stoler på eller har tillid til, fortrinsvis stuepædagogen, evt. samarbejde med familien Før budskabet gives, bør man, gennem politiet eller andre, have skaffet sig tilstrækkelig information til, at man kan besvare spørgsmålet om, hvornår og hvordan dødsfaldet skete. Budskabet bør gives åbent og direkte, men med nogen tid til mental forberedelse. Det er ikke hensigtsmæssigt at udsætte formidlingen af budskabet til dagens slutning, eller udsætte at fortælle om alvoren i situationen, til barnet er kommet hjem. Der må afsættes tid til at sidde med barnet, efter at budskabet er givet, hvor de reaktioner, som måtte komme, får udløb. Undgå fraser som: Er sovet ind, Det skal nok gå godt, Tiden læger alle sår, etc. Lad ikke barnet være alene, giv gerne trøst, som falder naturlig. Fysisk kontakt kan have en beroligende effekt, men det bør respekteres, hvis vedkommende ikke ønsker en sådan nærhed. Efter at budskabet er givet, er det vigtigt, at medarbejderen kan følge vedkommende hjem eller til det sted, familien opholder sig. Bilag B Orientering af barnets gruppe Børnene kan sidde i rundkreds, således at alle kan se hinanden. Ekstra pædagog kan fungere som observatør, dvs er specielt opmærksom på børnenes reaktioner og behov for hjælp og støtte. Pædagogens opgave: Introduktion (beskriv formål med samtalen) Fakta (hvad er der sket) Tanker og relationer får frit løb Supplerende information (evt. info om alm. eftervirkninger) Afslutning (opsamling og afrunding af samtalen) Holder egne meninger tilbage Lytter, ser på, accepterer, indgyder tillidsfuldhed Undgår færdige løsninger

8 Bilag C Eksempel på brev til hjemmet. Maria Mikkelsens Børnehave d. Børnehaven har i dag fået den sørgelige meddelelse at X er død. Det skete i dag ( i går ) på grund af Vi har brugt meget tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke hvornår begravelsen skal finde sted, yderligere oplysninger følger, Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. Fx vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre får fx ondt i hoved eller mave. Vi må derfor i fællesskab være opmærksom på at lytte til børnenes signaler, uden at gøre det til et problem. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for en snak. Med venlig hilsen

9 Bilag D Gode råd om psykisk førstehjælp Vær aktiv i støtte og omsorg. Aflast og beskyt mod stressende påvirkninger, stærke indtryk, nysgerrige m.v. Undgå falsk trøst og friske bemærkninger Brug tid lyt Støt om nødvendigt personen i at fortælle. Lad være med at dramatisere, kritisere, korrigere og bremse følelser. Accepter reaktionerne. Hjælp den ramte med at få struktur på oplevelsen og den nære fremtid. Værd at huske. Det centrale begreb er tab Tab kan føre til en krise, men gør det ikke nødvendigvis. Tab fører altid til sorg. Sorg, der ikke gennemarbejdes, bliver patologisk, dvs. gør personen mindre livsduelig. Sorgreaktioner Mennesker udtrykker sorgen forskelligt. Men følgende symptomer kan være udtryk for sorg: Fysiske symptomer Appetitløshed Vægttab Søvnløshed Ulidelig træthed Hjertebanken Diffuse smerter i kroppen Ustandselig sukken Psykiske symptomer Skyldfølelser Angst Vrede Oplever verden som gennem en tyk glasvæg Følelse af at bevæge sig i spring mellem nutid og fortid Forestilling om, at kunne gøre den sorgfremkaldende begivenhed ugjort Oplevelse af følelser af ukendt styrke, ofte modsat rettede følelser Springende følelser: vrede, galgenhumor, angst. Værd at huske Bearbejdelsen af sorg er en lang proces over mange måneder, år. Der er både psykiske og fysiske lægende kræfter i gråd. Sorgen er kraftigst ved højtider og mærkedage. Sorg kan føre til en krise, men gør det ikke nødvendigvis

10 Sorgens fire faser 1. Chokfasen Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt, virke behersket på overfladen, men under den, er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er blevet sagt eller sket. 2. Reaktionsfasen Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt. 3. Bearbejdningsfasen Denne fase indtræder måske et halvt til et helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for, som tidligere, at være totalt optaget af traumet og det forgangne. 4. Nyorienteringsfasen Nye interesser har erstattet det tabte. Den vaklende selvfølelse er blevet genoprettet, de skuffede forhåbninger er blevet bearbejdet. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet arbejde sig igennem krisen

11 Om tab og om sorgens følelser Skrevet til dem, som har brug for at forstå den nødvendige smertes betydning i den lægende proces. I ethvert menneskes liv er der adskillige tab, som det er nødvendigt at bearbejde følelsesmæssigt for at kunne fortsætte et liv i almindelig balance. Det at blive forladt enten ved et dødsfald eller en skilsmisse, at sige farvel til sit gamle fortrolige hjem, at få et handicappet barn, selv at blive kronisk handicappet eller livstruende syg, er eksempler på tab, som i en periode kan få en til at føle, at livet ikke er værd at leve. Tabet forårsager et sår i sjælen, et sår, som normalt læger, hvis sorgen over det skete forløses i gråd, vrede og fortvivlelse. Tabet kan ryste sjælen på en så voldsom måde, at sorgens følelser kan blive til en krisetilstand, hvor man har brug for hjælp fra sine nære. Man mister for en tid kontrollen over sine følelser, bliver angst, brister pludselig i gråd eller bliver vred uden grund. Dette er både sundt og naturligt, men for mange mennesker er det foruroligende og kan få en til at overveje, om man er ved at blive sindssyg. Oplevelsen af kaos og uvirkelighed, det er ikke mig, dette er sket for, fornemmelsen af at se den afdøde på gaden eller høre vedkommendes stemme er også normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg. Sorgen har sit forløb, således at man efterhånden kan adskille sig fra det, man har mistet, og dermed blive i stand til at knytte nye bånd, finde nyt livsindhold og lære de nye færdigheder, der skal til for at mestre en anden slags liv. Svære tab betyder nemlig, at man aldrig bliver den samme som før. Derfor er det at sørge hårdt arbejde. Man kan betragte sorgarbejdet som fire opgaver, man skal løse på mange forskellige niveauer i det tidsrum, der skal til for at nå til et nyt liv. Et liv som enlig, et liv med et handicappet barn, et liv, hvor man har en livstruende sygdom med sig, hvor man skal kunne fungere med et handicap eller måske som arbejdsløs. Lige meget, hvad man mister sorgarbejdet er det samme, men det kan opleves meget forskelligt alt efter, hvem det er, der har mistet hvad, hvordan og hvornår i livet. Sorgarbejdets første opgave er, at du må erkende, hvad der er sket, og det er specielt i begyndelsen svært, fordi uvirkelighedsfornemmelsen kan være stor, når din sjæl er blevet rystet. Efterhånden trænger erkendelsen af det skete igennem, selv om det kan tage lang tid, inden tabets omfang bliver klart for dig. Nye erkendelser vil dukke op igennem hele sorgprocessen, som desværre kræver tid, vilje og energi. Når erkendelsen af tabet efterhånden når dig, overvældes du af fortvivlelse, måske af fysiske smerter. Følelsen af ensomhed blandes med ængstelse over det, der er sket med dig, og som vil ske med dig. Specielt i begyndelsen er sorgens følelser ofte på en pinagtig måde blandet både med skyldfølelse over, at du gjorde, som du gjorde, og vrede rettet mod de personer, som har haft med din tragedie at gøre f.eks. læger, hospital, venner, slægtninge muligvis Gud, og måske også mod den, der har forladt dig. De tilbagevendende spørgsmål, som er helt naturlige for os alle er: Hvorfor skete det? Hvorfor mig? En anden opgave er med andre ord, at du giver dig hen i dine følelsers vold at græde, hulke, fortvivle og rase følelser, der, som tidligere nævnt, specielt i begyndelsen kan være skræmmende, men som er den sunde naturlige forløsning. Det er den kraft, der i længden læger dine sår i sjælen, som det traumatiske tab har forvoldt sig. Den dybe hulken er livgivende. Det er måden, du får styrke til at give slip på det, du har mistet, for langsomt at kunne vende dig imod nyt. Det er almindeligt, at sørgende frygter, at de dermed mister kontrollen og må give op. Det forholder sig modsat. Ingen kan hulke mere end max. 10

12 minutter ad gangen, og den dybe gråd er så muskel-afspændende, at du får fornyet kraft til at handle. Når du er blevet ramt i din sjæl, mister du for en periode tilliden til din verden, og en del af sorgarbejdet er at genvinde den, så angsten for livet ikke tager over. Vores forhold til andre er afgørende for, at vi kan genvinde den almindelige balance. Isolerer du dig i din sorg, har du et ekstra problem, fordi ensomhed forlænger sorgprocessen. Den tredje opgave er at lære noget nyt. For de fleste af os betyder det at etablere et tættere forhold til andre mennesker, således at man kan dele sorgens følelser med andre. De fleste er villige til at lytte, men når så mange sørgende har svært ved at finde det forstående netværk, når de første måneder er gået, er det, fordi de pårørende tror, de skal gøre noget at det ikke er nok at lytte omsorgsfuldt til sorgens følelser. Derfor bliver du nødt til at lære den nye færdighed, det er, at bede om hjælp på den rigtige måde. Du er med andre ord nødt til at bede dine pårørende om at besøge dig, og du må spørge dem, om du må tale med dem om dit tab, fordi det hjælper dig. At sørge sammen med andre lindrer smerten og giver dig mulighed for at genvinde tilliden til dit liv igen. Du bliver således nødt til at lære noget nyt, da du ikke er den samme, som før du blev ramt. Du skal normalt aldrig undgå at tale om dit tab, og du bør heller ikke undgå genstande eller steder med smertelige genkendelser. Kun ved at se tabet i øjnene kan du på længere sigt formindske smerten. Beroligende midler, antidepressiv medicin eller alkohol kan midlertidigt bedøve din sorg, men de forlænger kun processen. Den fjerde opgave er efterhånden at vende dig mod fremtiden og dermed adskille dig fra det, du har mistet. Denne proces foregår hele den lange og pinagtige sorgperiode, hvor der ikke findes smutveje. Sorg er en del af livet, og det er muligt at komme styrket gennem den nødvendige smerte, fordi du i dit møde med de kaotiske følelser og tanker får et mere afklaret forhold til det faktum, at ingen kender dagen, før solen går ned. Litteraturhenvisning: Den nødvendige smerte. Munksgård, Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick.

13 Efterreaktioner på traumer Når et barn har oplevet/været vidne til eller været konfronteret med en begivenhed, som involverer død/dødstrussel eller alvorlig tilskadekomst rettet mod personen selv eller andre, er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet har: Psykiske symptomer aggressivitet angst/frygt overdreven kontrol med hensyn til sig selv og omgivelserne overdreven brug af magi og overtro hjælpeløshed/passivitet angstpræget, klæbende kontakt manglende formuleringsevne skyld/skam udtrykker fremtidspessimisme hævnplaner nærtagenhed Fysiske symptomer appetitløshed søvnløshed ulidelig træthed hjertebanken diverse smerter i kroppen sukken hysterisk latter isolerer sig Reaktionerne varierer afhængigt af barnets alder. Evnen til at mestre traumet skal ses i relation til barnets opvækstvilkår, netværk og fysiske tilstand.

14 Litteraturliste for børn og voksne Billedbøger: Brandt, Aage: Crowther, Kitty: Crowther, Kitty: Durant, Alan: Ende, Michael: Maddern, Eric: Nilsson,Ulf: Ringtved, Glenn: Scherfig, Lilja: Schopf, Sylvia: Winding, Thomas: Aakeson, Kim Fupz: Aakeson, Kim Fupz: Aakeson, Kim Fupz: Aakeson, Kim Fupz: Hvor går man hen, når man går bort Døden og englen Mig og ingenting Til evig tid Ophelias skyggeteater Døden i en nøddeskal Farvel hr. Muffin Græd blot hjerte Peter og postbudet Afsked med Pjuske Bedstemor i himlen Drengen, der lå i sin seng, mens hans far Paradis Pigen, der skulle vælge Så blev farfar et spøgelse Skønlitteratur: Bejder, Peter: Brandt, Hanne: Gammelgaard, Per: Hartung Nielsen, J.: Martin, Guni: Martlev, Ingrid: Nørgaard, Inga: Oscar K.: Læs om begravelse Skyskibet Ane får et chok Sille, Elo og mormor Marvi Myrebjørn finder nyt håb Farvel Rosa Med Christian til begravelse Børnenes bedemand Abrahamsen, Aase: Det var ikke min skyld Bexell, Eva: En ven er en ven Brandt, Hanne: Den blå cykel Herzog, Anette: Kaptajn i morfars have Højer Mikkelsen, Henrik: Du må ikke dø, mor Lauridsen, Irma: Er alting forbi? Lian, Torun: Maria langt borte Lindboe, Karin: Stella for evigt Lindgren, Astrid: Brødrene Løvehjerte Lyhne, Mogens: Giv slip, Danny Martlev, Ingrid: Farvel Rosa Park, Barbara: Bare 2 cm flamingo Pedersen, Henrieth: Månestien Shearer, Alex: På den anden side Smith, Doris B.: Husker du smagen af brombær Varmer, Hjørdis: Historien om Rusti

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg Indledning Ved en elevs død Ved dødsfald i personalegruppen Ved dødsfald i elevers nærmeste familie Ved ulykker Skolens møde med børn i sorg Litteraturliste

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13 Indhold Oversigt over bilag. 4 Når en elev dør 5 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen/bisættelsen. Opfølgning. Når en elev mister en af sine nærmeste 10 Lige efter dødsfaldet. Opfølgning. Når en ansat

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

OmSorgsplan for Hyldgårdsskolen

OmSorgsplan for Hyldgårdsskolen OmSorgsplan for Hyldgårdsskolen For at tage del, kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig en anden tager over 1 2 Indhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

OmSorgHandleplan Gedved skole

OmSorgHandleplan Gedved skole OmSorgHandleplan Gedved skole Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår". Revideret juni 2013

Læs mere

SOFIENDALSKOLENS OMSORGSPLAN

SOFIENDALSKOLENS OMSORGSPLAN SOFIENDALSKOLENS OMSORGSPLAN Det fælles tab (når klassen mister en kammerat) Kræver handling med det samme af skoleledelsen, klasselærer, DUS-pædagog, fritidspædagog eller en anden af klassens lærere,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan Sorgplan Børnegården Om sorg og omsorgshandleplan Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen OMSORGSPLAN Sorg og krise En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen 1 Omsorgsplan sorg og krise Indhold INDLEDNING... 3 NÅR BARNET OPLEVER FORÆLDRES SKILSMISSE... 4 ALVORLIG

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2 Forord Dette er Maglegårdsskolens OmSorgsplan. Det er en handleplan, der skal tydeliggøre hvem, der har hvilke opgaver og hvilket ansvar, når elever eller ansatte rammes af et dødsfald eller i forbindelse

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sorg krise og omsorgsplan

Sorg krise og omsorgsplan Sorg krise og omsorgsplan Omsorgsplan for børn og voksne i sorg og krise (fysisk og psykisk) i forbindelse med skilsmisse, sygdom og dødsfald Indledning Indhold i omsorgplanen Børns forståelse af døden

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: - Indledning - Hændelser i institutionen: Ulykke på tur - Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen - Alvorlig sygdom i barnets nærmeste familie - Dødsfald i barnets nærmeste

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere