ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov

Transkript

1 ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov howroom og salgskontor i København ådehavnsgade 6, KBH. SV RUNE LIGHTING Rune Tønnes rune@runelighting.dk Ollerupvej Højbjerg - Hovedkontor, lager og produktion Vrøndingvej Horsens

2 ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Lysdesignet til mock-uppen er udviklet på baggrund af den viden Rune Tønnes har tilegnet sig ved at arbejde med lysdesign på hospitalerne i Danmark. Lysarmaturerne er udviklet, delvis produceret og testet i Danmark. Print og styring er udviklet af danske ingeniører Kvalitetstestet Nyeste robot teknologi anvendes Vi tilbyder altid den senest udviklede LED teknologi og derved også markedets bedste driftsøkonomi. Produceres efter ordre, ligger som halvfabrikata Fit & Forget løsning, Ca. 20 års levetid ved normal drift Vedligeholdelsesfrit hvad angår lyskildeudskiftning og rengøring. Garanti 5 år på LED og driver L h Det lyder dyrt men LUMINEX tilbyder fuld dynamiske LED armaturer til priser der ligger under markedsniveauet for kvalitets LED belysning

3 Vi tilpasser belysningen til Jeres ønske og behov Tilgodeser beboernes individuelle behov og personalets døgnrytme Vi opfylder definerede krav til lysteknik, formgivning og teknisk konstruktion Sikrer optimalt samspil mellem dagslys og kunstig belysning

4 Vision 21 specialiserede medarbejdere Luminex vil være Danmarks førende samarbejdspartner indenfor professionel belysning

5 Spørgsmål vedrørende lysarmaturerne?

6 Sikrer optimalt samspil mellem dagslys og kunstig belysning. Lyset følger de ældres ønske og behov så bedre trivsel og velvære opnås: Læseevnen Nattesøvnen Minimere risikoen for depressioner

7 Ovenlys simulering Calvin change: K RGB-W: 16,7 mio farvekombinations muligheder Sikrer optimalt samspil mellem dagslys og kunstig belysning

8 PROJEKTOPGAVEN Videnskab: Dynamisk belysning (RGBW) er baseret på forskning i lys og fysiologi. Både danske og udenlandske resultater af kliniske studier og undersøgelser er brugt i udviklingen af dynamisk belysning. Læren om lys går tilbage før elektricitetens opfindelse, og vores fysiologi er heller ikke nogen ny opfindelse, men den måde vi har indrettet vores moderne verden, afhængig af kunstigt lys, er ikke gunstig for vores urmenneskekrop. Derfor udnytter vi nu vores viden om lys til at skabe dynamisk belysning, der kan hjælpe os mod generne ved et liv i kunstig belysning. Som mennesker er vi beregnet til at være aktive i lys og sove i mørke. Det lys, vi skal være aktive i, er dagslys, som består af alle farver. I vores moderne definition vil det sige 16.7mio. farver. I dynamisk belysning bruger vi de 16.7mio farver til at bygge belysningerne op til den specifikke synsopgave, mens vi undgår de farver, der generer os fysiologisk. Opgaven Dynamisk belysning (RGBW) Varm og blød, behagelig belysning der usynligt hæver lysniveauet og dermed giver øget mulighed for at orientere sig uden at forstyrre hyggen. Aftenbelysningen giver kroppen optimale betingelser for at falde til ro og forberedes på den gode nattesøvn. Betjening: Den dynamiske belysning er betjeningsfri. For friske beboere vil betjeningen være, som det kendes fra et almindeligt hjem, med tryk til at tænde og slukke lyset, blot med den overbygning at den dynamiske belysning automatisk indretter sig efter det valg, beboeren har foretaget. Den dynamiske belysning kan således være aktiv, selvom lyset i princippet er slukket. En anden situation kan være, når beboeren tænder ekstra lys for at læse eller lave håndarbejde, her vil den dynamiske belysning automatisk regulere almenbelysningen op, så beboeren ikke oplever for dybe kontraster, hvor øjet ikke kan følge med forskellen på lys og mørke. Det vi kender som røde pletter for øjnene, når vi oplever mørke hurtigt efter kraftigt lys. Rumfølere og lyssensorer vil kontinuerligt overvåge boligen, og sammen med trykkene i boligen levere de nødvendige data, for at automatikken kan indstille den optimale dynamiske belysning.

9 PROJEKTOPGAVEN Mock-up: For at vise mulighederne i det dynamiske lysdesign, vil der i mock-uppen være et LCD touch-panel, hvor belysninger, funktioner og døgnrytme kan simuleres. Installationen af komponenterne kan enten være påbygning og kan således installeres i alle hjem med et minimum af ekstraomkostninger, eller indbygning som kan integreres i en arkitektonisk sammenhæng. Der er mulighed for to overordnede styringsformer: Lysdesign 1: Rolls-Royce modellen hvor en hel afdeling af boliger eller bygning styres af en central belysningsprocessor. Lysdesign 1 kan løbende omprogrammeres og tilpasses til ændrede forhold, og det er muligt at kommunikere med CTS/BMS, alarmer etc. for et endnu mere integreret system. Systemet består af en plug & play løsning hvor personalet let og enkelt kan skifte lysdesign iht. den ønskede funktionalitet. Systemet kan have overvågningsfunktioner til hjælp for personalet, enten som telemetri eller som pop-up vinduer på arbejdsstationer. Kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmulighederne i Lysdesign 1. Lysdesign 2: Den simple model med begrænsede styringsmuligheder kan installeres som stand-alone og fast farvetemperatur. Armaturerne kan opgraderes til lysdesign 1, når den enkelte beboer eller personalet måtte have behov herfor. Fælles for Lysdesign 1 og 2: Systemet er vedligeholdelsesfrit, og der er ingen daglige betjeningsrutiner for personale eller beboere.

10 Funktionsbeskrivelse Lysdesign 1 Dagslys: Fuldspektret belysning (kunstigt dagslys). Dagslyset kan enten følge den naturlige døgnrytme eller tilpasses beboerens behov. Ex. Hvis beboeren ønsker terapifunktion i forbindelse med vinterdepresion eller vintertræthed, kan belysningen have funktion som vækkeur og skabe en kunstig solopgang. Dermed bliver beboeren vækket blidt med et fuldspektret lys, der sætter dagshormonerne i gang og giver energi til dagen. Ex. Hvis beboeren har problemer med at sove, kan belysningen programmeres til en fast døgnrytme, der hjælper kroppen til at time hormonproduktionen til en bedre nattesøvn. Terapibelysninger: Først og fremmest til hjælp mod vinterdepresion og vintertræthed. Anvendelse af lys mod disse lidelser er noget af det mest dokumenterede på området og er en naturlig del af lysløsningen, ligesom visse former for søvnproblemer kan afhjælpes. Efterhånden som forskningen viser nye muligheder for anvendelse af terapeutisk belysning, kan nye funktioner implementeres. Aftenbelysning: Varm og blød, behagelig belysning der usynligt hæver lysniveauet og dermed giver øget mulighed for at orientere sig uden at forstyrre hyggen. Aftenbelysningen giver kroppen optimale betingelser for at falde til ro og forberedes på den gode nattesøvn.

11 Funktionsbeskrivelse Lysdesign 1 Nattelys: For de beboere der ofte er oppe om natten, kan nattelyset hjælpe ved at give orienteringslys(til og fra toilettet) uden at vække beboeren. Nattelyset er afdæmpet og farvetilpasset for at give den mest skånsomme belysning, så søvnen lettere kan vende tilbage. Nattelyset er rumligt for at lette orienteringen og undgå balanceproblemer. Plejebelysningen: Hos plejekrævende beboere er alle belysninger yderligere tilpasset plejepersonalets behov for arbejdsbelysning. Først og fremmest ved at farvetilpasse belysningerne så den hjemlige hygge ikke overdøves. Plejepersonalets belysningsbehov indarbejdes enten i hele hjemmets lysløsning eller i områder i hjemmet, alt efter plejens omfang og tilhørende arbejdsrutiner. Plejebelysningen kan være permanent eller vælges til og fra efter behov. Rengøringsbelysning betjenes ved tryk i boligen. Akutbelysning tænder hele boligens belysning fuldspektret og sikrer, at personalet har optimale belysningsforhold i akutte situationer. Akutbelysningen kan i større systemer ligeledes tænde lys i gangarealer, vagtstuer, medicinrum o. lign. og på den måde hjælpe personalet, alt lys i relevante områder er tændt på forhånd, personalet kan således koncentrere sig om opgaven uden at skulle finde vej i mørke og lede efter kontakter.

12 Funktionsbeskrivelse Lysdesign 1 Pædagogiske funktioner: Ved demens eller andre mere eller mindre konfuse tilstande kan belysningerne indrettes til at hjælpe beboeren til at orientere sig i hjemmet, finde vej, mindske forvirring, skabe tryghed og ro. Ex. nattelyset tændes automatisk ved bevægelse, mellem sengetid og solopgang og viser vej mellem seng og toilet, resten af hjemmet forbliver slukket. Rehab: Den dynamiske belysning har i flere undersøgelser og forskningsprojekter vist sig gavnlig for energien hos både raske og syge mennesker. Ved at stimulere produktionen af dagshormoner øges energiniveauet og aktivitetsniveauet. Når dagshormonerne er produceret i rette mængder på rette tidspunkter af døgnet, og kroppen har været i tilstrækkelig aktivitet, vil melatonin bedre kunne produceres om natten, forbedre søvnen og nulstille kroppens døgnur. Ved den sunde døgnrytme styrkes immunforsvaret tillige og forbedrer kroppens rehabilitering. Trivsel, energi, aktivitet og velvære. Synsproblemer: En del beboere vil have behov belysning med særligt hensyn til synshandicap som f.eks. grå stær. Belysningerne indrettes specifikt til den enkelte beboers behov, og eventuelle synshandicap indarbejdes til den nuværende tilstand af sygdommen og evalueres løbende, så belysningen kan følge en eventuel forværring eller forbedring af sygdommen. Linsen ændre med alderen transmissionsegenskaber så der transmitteres mindre af blåt lys som er medvirkende til at øge vores følelsesmæssige begejstring. Belysninger for synshandicap vil altid være indarbejdet med den nyeste forskningsresultater og anvisninger.

13 Funktionsbeskrivelse Lysdesign 1 Videnskab: Dynamisk belysning er baseret på forskning i lys og fysiologi. Både danske og udenlandske resultater af kliniske studier og undersøgelser er brugt i udviklingen af dynamisk belysning. Læren om lys går tilbage før elektricitetens opfindelse, og vores fysiologi er heller ikke nogen ny opfindelse men den måde vi har indrettet vores moderne verden, afhængig af kunstigt lys, er ikke gunstig for vores urmenneske krop. Derfor udnytter vi nu vores viden om lys til at skabe dynamisk belysning, der kan hjælpe os mod generne ved et liv i kunstig belysning. Som mennesker er vi beregnet til at være aktive i lys og sove i mørke. Det lys, vi skal være aktive i, er dagslys, som består af alle farver. I vores moderne definition vil det sige 16.7mio. farver. I dynamisk belysning bruger vi de 16.7mio farver til at bygge belysningerne op til den specifikke synsopgave, mens vi undgår de farver, der generer os fysiologisk. Betjening: Den dynamiske belysning er betjeningsfri. For friske beboere vil betjeningen være som det kendes fra et almindeligt hjem, med tryk til at tænde og slukke lyset, blot med den overbygning at den dynamiske belysning automatisk indretter sig efter det valg beboeren har foretaget. Den dynamiske belysning kan således være aktiv, selvom lyset i princippet er slukket. En anden situation kan være, når beboeren tænder ekstra lys for at læse eller lave håndarbejde, her vil den dynamiske belysning automatisk regulere almenbelysningen op, så beboeren ikke oplever for dybe kontraster, hvor øjet ikke kan følge med forskellen på lys og mørke. Det vi kender som røde pletter for øjnene, når vi oplever mørke hurtigt efter kraftigt lys. Rumfølere og lyssensorer vil kontinuerligt overvåge boligen og sammen med trykkene i boligen levere de nødvendige data for at automatikken kan indstille den optimale dynamiske belysning.

14 Funktionsbeskrivelse Lysdesign 1 Døgnrytme: Den dynamiske belysning kan bygges op omkring en overordnet døgnrytme. Døgnrytmen sørger for solopgang, skumring/aftenbelysning og nattelys. Tidspunkterne for de forskellige belysninger er tilpasset beboeren og kan afspejle beboerens tidligere liv og vaner. Døgnrytmen kan også være tilpasset personalets vagtplan, så man vækker og putter beboere, når der er personale til stede. Det kan lyde lidt drastisk, men det må også ses i lyset af, at der bliver færre ressourcer til stadig mere plejekrævende beboere, og på den baggrund kan det være en fordel at lade belysningen hjælpe til at beboere og personale er klar til hinanden på samme tid. Erfaringer fra sygehusafdelinger viser at denne form for regulering af døgnrytmen kan give personalet mindre stressende arbejdsforhold og beboeren/patienter mere ro i plejesituationen. Døgnrytmen sørger ligeledes for at belysningen indretter efter tiden på døgnet når rumfølerne registrerer bevægelse. Ex. vil belysningen tænde og slukke langsommere om natten end om dagen/aftenen for at give en blidere overgang mellem mørke og lys. Ex. hos en dement beboer vil rumfølerne kun tænde lys mellem seng og toilet om natten, resten af hjemmet forbliver mørkt og på den måde søge at undgå at beboeren tager fejl af toiletdør og entredør om natten!

15 PLANTEGNING BELYSNINGSPLAN

16 Betjeningen af belysningen kan i alle enkeltheder tilpasses beboer og personale. Beboer: Friske og selvhjulpne beboerer kan ønske en belysning der er mage til den beboeren har været vant til i eget hjem. Betjeningsfunktionerne vil derfor være de samme som almindelig installation med kontakter til at tænde og slukke lys. Den dynamiske belysning bidrager med de fysiologiske elementer. Mindre friske, men stadig selvhjulpne beboerer kan have hjælp af at betjeningen bliver tilføjet visse pædagogiske funktioner, f.eks. systemet holder øje med om beboeren glemmer at slukke lyset når et rum forlades eller automatisk tænder og slukker lyset ved natlige toiletbesøg. Friske, men mindre mobile beboerer kan have hjælp af mere avanceret styring, hvor en del af funktionerne er halv,- eller helautomatiske, f.eks. hvis beboeren har balanceproblemer og er utryg ved at skulle slippe rolatoren vil stemmestyring være en hjælp, eller at beboeren kan betjene hele hjemmets belysning fra sofaen, sengen, lænestolen, etc. Mindre friske og mindre mobile beboerer kan hjælpes igennem dagligdagen i et fuldautomatisk system hvor døgnrytme og tilstedeværelse kontinuerligt tilpasser den mest optimale belysning.

17 Plejepersonale: Alle belysningsfunktioner kan tilpasses personalets plejefunktioner og rutiner. Hvor beboeren ikke har behov, eller meget lidt, behov for pleje, kan en simpel trykhedsfunktion som AKUT være en hjælp. Funktionen kan være et tryk i boligen, en beboeralarm, en faldalarm eller andet, som tænder alt nødvendigt lys i en akut opstået situation. I større systemer kan ganglys kobles på så lyset ikke kun tænder i boligen men også ganglyset hele vejen fra vagtrummet og frem til boligen således at personalet kan koncentrerer sig om beboeren og ikke behøver at lede efter lyskontakter. Hos beboerer med større plejebehov vil personalets belysningsbehov indarbejdes i boligens belysning til de nødvendige plejefunktioner. Beboerens egne indstillinger vil blive tilpasset til personalets behov for arbejdsbelysning således at stemningen i boligen ikke ændres, blot tilpasses, så beboeren forbliver hjemme, også i en krævende plejesituation med høje krav til arbejdsbelysning. Plejepersonalet har altid de overordnede styringsmuligheder og kan løbende justerer belysninger og funktioner til beboerens ønsker og behov. Hvis en beboerer f.eks. bliver opereret for stær, vil belysningen skulle tilpasses beboerens nye syn, evt. af flere omgange efterhånden som synet forbedres, eller hvis beboeren er bundet til hjemmet i en længere periode i forbindelse med sygdom.

18 Døgnrytme: Bag ved alle funktioner og belysningsscenarier ligger døgnrytmen som en overordnet styringsfunktion der automatisk tilpasser og justerer til optimale belysningsforhold. Døgnrytmen er udviklet på baggrund af undersøgelser og forskning i lysets indvirkning på kroppens fysiologi og bruger farveintensiteten til at støtte kroppens naturlige døgncyklus.

19 Melatonin. Melatonin, også kaldet søvnens hormon, står for kroppens døgnrytme, og er overordnet bestemmende for de tidspunkter hvor andre hormoner udskilles. Tilstedeværelsen af Melatonin er en forudsætning for at vi kan falde i søvn, samt sikre os en god søvn kvalitet. Melatonin er endvidere en kraftig antioxidant, der kan bruges i bekæmpelsen af de farlige frie radikaler. Melatonin beskytter hjerte, kar, pancreas, virker stimulerende på immunsystemets organer og reducerer stress og angst. Melatonin virker antikoagulerende, og har dermed en tromboseforebyggende effekt om natten. Melatonin er en af de stærkeste antioxidanter kroppen producerer, hvilket giver hjernen god beskyttelse. Hjernen producerer flere skadelige affaldsstoffer og de fleste af disse er skadelige frie radikaler, derfor har hjernen et stort behov for Melatonins stabilliserende effekt. Døgnrytmen styres af få faktorer, heraf er lys og temperatur de to mest dominerende faktorer. Det er nu bevist at koglekirtlen omsætter den daglige lyspåvirkning til en given Melatoninproduktion, at det Melatoninproducerende system er meget påvirkeligt af lys, og at lys virker supprimerende på produktionen af Melatonin. Det er påvist af selv ved en lav lyseksponering om natten forskydes døgnrytmen signifikant. Ved at kontrollere Melatoninniveauet, medicinsk eller ved lyseksponering kan der opnås positive resultater i behandlingen af søvnforstyrrelser. Antioxidanter defineres som enhver substans, der kan hæmme eller forhindre iltning. De frie radikaler, som er nødvendig for visse stofskifteprocesser, angriber også fedtstofferne i cellemembraner, arvemateriale og proteiner, hvilket kan føre til akutte, såvel som kroniske skader.

20 Dynamisk belysning Optimal arbejdslys til pleje og behandling af patienter, rapportering mm. Den ønskede samfundsmæssige gevinst er en hurtigere/bedre helbredelse af patienter, samtidig med at det skåner særligt personalet med natarbejde mod de uhensigtsmæssige påvirkninger af traditionelt kunstigt lys

21