GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION FORSLAG TIL GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION FORSLAG TIL GEOGRAFISK INFORMATION 2010-2015 I ØJENHØJDE"

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE FORSLAG TIL GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE

2 GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE DEPARTEMENT FOR BOLIG, INFRASTRUKTUR OG TRAFIK LANDS OG PROJEKTPLANAFDELINGEN GRØNLANDS SELVSTYRE DECEMBER, 2009

3 Grønlands Strategi for geografisk information , Geografisk Information i øjenhøjde Nuuk, december Landsplan- og Projektafdelingen, Departementet for Bolig, Infrastruktur og Trafik, Grønlands Selvstyre, samt de enkelte forfattere Citat med kildeangivelse tilladt Redaktion: Maja Sig Vestergaard, Thomas Nielsen og Klaus Georg Hansen

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1. Geografisk information i øjenhøjde 1.1 Etableringen af en SDI har mange fordele 1.2 SDI i grønlandsk kontekst 1.3 Samarbejde med andre lande 2. Formulering af visionen - Hvad ønsker vi? 2.1 NunaGIS - en online service 3. Opfyldelse af visionen - Hvilke udfordringer har vi? 4. Implementeringen af visionen - Hvad gør vi? s. 5 s. 7 s. 9 s. 14 s. 15 s. 17 s. 19 s. 23 s. 29 3

5 4

6 FORORD Forordet skrives først til den endelige udgave (red.) 5

7 6

8 1. GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE Globalt set vokser erkendelsen af geodatas (dvs data som kan henføres til et sted) potentiale og vigtighed, og overalt satses der stort på geodata i udviklingen af en geografisk, digital infrastruktur på engelsk kaldet Spatial Digital Infrastructure (SDI). Geodata kan defineres som alle data, der på en eller anden vis knytter sig til et sted eller geografisk område, og efter denne definition kan det meste i den fysiske verden beskrives ved hjælp af geodata. Det vurderes generelt, at op mod 80 % af al offentlig administration knytter sig til geografiske data. Alt fra den daglige administration som eksempelvis forvaltning og planlægning af byer og landområder (herunder f.eks. koncessioner til olieeftersøgning og mineprojekter, beskyttelseszoner og naturressourcer), arealtildelinger og uddeling af jagttilladelser til mere ekstreme begivenheder såsom redningsaktioner, forudsigelser om og håndteringen af natur- og miljøkatastrofer henviser til geografiske steder. Geodata kan således beskrive såvel rumlige dimensioner som tidslige. Grønland har endnu ikke stor erfaring med brugen af geodata, selvom disse kunne spille en vigtig rolle i fremtidens beslutningsprocesser på alle niveauer. Grønland er et stort land med meget få indbyggere og står således over for nogle store problemstillinger såsom, hvorledes der skabes en bedre offentlig service for det grønlandske folk, når afstandene fra kommunens administration til borgeren i mange tilfælde er så store. Af samme grund udvikler Selvstyret mulighederne for en mere digital forvaltning, hvor borgere via internettet kan finde frem til de oplysninger, de har behov for, skrive ansøgninger, stille spørgsmål mm. Bedre borgerservice er målet, og her kan udnyttelsen af geodata spille en vigtig rolle. Som eksempel herpå er det oplagt at benytte kort til at vise et kommuneplantillægs geografiske omfang eller få besvaret, hvilke bestemmelser der gælder ens eget hus eller det areal, man overvejer at ansøge om at få tildelt. Mulighederne for, hvordan en digital forvaltning og geodata kan sammentænkes og kobles, er mange, og flere vil komme til, efterhånden som der sker en udvikling på begge fronter. Opbygningen af en SDI bygger bl.a. på et princip om at data kun skal produceres én gang, men kan bruges et uendeligt antal gange. Dette sparer selvsagt ressourcer. En mere effektiv forvaltning med kortere og nemmere arbejdsgange er én af gevinsterne ved at have en SDI. Dette afspejler sig naturligvis også i økonomiske besparelser. Undersøgelser fra bl.a. USA og Storbritannien (udført af bl.a. NA- SA og den britiske regering) viser, at costbenefit-forhold på omkring 1:4 er almindelige. Præcise tal er dog meget vanskeligt at beregne. Hvor meget er bedre borgerservice fxor eksempel værd? 7

9 På nuværende tidspunkt findes der blandt myndigheder og virksomheder mange forskellige geodatasæt, dvs. samlinger af geodata efter område, tema eller lignende, men disse bliver dog ikke udnyttet fuldt ud, som situationen er. Et af problemerne er, at folk ikke er klar over, hvilke muligheder der ligger i benyttelsen af geodata. Et andet problem er, at der ikke foregår en udveksling af data imellem indehavere af datasæt. Dette betyder, at der risikerer at ske en omkostningstung duplikering af data. Kunne parter blive enige om en deling af data, ville det desuden vise sig umuligt i mange tilfælde, eftersom der ikke findes grønlandske standarder for udformningen af data, og de derfor er uforenelige. Dertil kommer, at der er behov for yderligere geodatasæt og dertilhørende informationer om dataene, så brugeren ved f.eks., hvordan og hvornår dataene er indsamlet (også kaldet metadata). Skal Grønland imødegå disse problemer således, at borgere samt den private og offentlige sektor kan udnytte geodata fuldt ud, er der behov for en Spatial Digital Infrastruktur (SDI). Definitionen på en SDI er de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geografiske data 1. En SDI kan på mange måder sammenlignes med enhver anden infrastruktur, som eksempelvis den trafikale infrastruktur. Situationen i Grønland i dag svarer til, at alle anlægger deres egne veje ud fra egne trafikregler, og ingen ved, hvilke veje andre har anlagt. Der er brug for en fælles strukturering og koordinering således, at vejstykkerne kan sættes sammen, og alle kan benytte de anlagte veje til, hvilket formål de måtte ønske. En SDIs overordnede formål er således at facilitere adgangen til geodata stillet til rådighed af interessenter i den offentlige og private sektor med henblik på at maksimere brugen og nytten af geodata og dermed opnå det bedste cost-benefit-forhold.. 1 GSDI, 2004 Federal Geographic Data Commitee,

10 1.1 ETABLERINGEN AF SDI HAR MANGE FORDELE Etableringen af en SDI vil have mange positive aspekter for Grønland og det på en lang række meget forskellige områder. Hver eneste gang, man kan stille spørgsmålet Hvor?, vil brugen af geodata være vedkommende. For at illustrere geodatas potentiale nævnes her nogle eksempler på, inden for hvilke emner udviklingen af en SDI har en betydning. Mere bæredygtig udvikling for Grønland eller et givent område, da flere aspekter lettere tænkes sammen Større demokratisering og borgerdeltagelse grundet gennemsigtighed og nemmere adgang til information. Koordineret tilgang til fysisk planlægning Med kommunalreformen skal myndigheder kunne fungere effektivt og omkostningseffektivt på tværs af administrative sektorer, og det kræver bl.a. et fælles geografisk administrationsgrundlag. SDI en muliggør en mere koordineret tilgang til den fysiske planlægning, da myndigheder og interessenter hurtigt og nemt på kort kan se, hvilke andre interesser der er i et pågældende område. NunaGIS er en portal hvor alle geografiske informationer kan hentes. Dermed imødegås eventuelle konflikter, hvilket betyder: Mere velfunderede beslutninger i planlægningen Større åbenhed og ansvarlighed i planlægningen Færre misforståelser imellem interessenter Bedre Borgerservice Sideløbende med udviklingen af en geografisk digital infrastruktur sker der i Grønland en udvikling af den digitale borgerservice. Med målet om at skabe en bedre borgerservice er det ambitionen, at der skal være én dør til det offentlige. I denne forbindelse sammentænkes SDI en og især NunaGIS med projektet om bedre borgerservice, og når den offentlige service bliver geografisk bestemt, kan Nuna- GIS anvendes som tilgang. Eksempler på, hvad borgerportalen og NunaGIS kan samarbejde omkring, kunne være: Ansøgninger om arealtildeling, hvor det ønskede område tegnes direkte i NunaGIS Informationer om, hvilke kommunale planer der er gældende i et pågældende område, findes via NunaGIS Fortsættes på side 12. 9

11 HVAD ER? Geodata og geodatasæt Geodata er alle data, der indeholder informationer om et bestemt sted. Geodata visualiseres ofte på kort. Et eksempel kunne være et tal, der fortæller noget om et bestemt steds højde over havoverfladen, hvilket på et kort vil illustreres af en prik med tallet for højden. Geodatasæt er identificerbare samlinger af geodata.et eksempel kunne være en række tal, der fortæller noget om landskabets højde over vandoverfladen, hvilket på et kort vil illustreres af højdekurver. Geodata og geodatasæt kan lagres, hentes, behandles og analyseres i et GIS. GIS GIS står for Geografisk Information System. GIS er et IT-værktøj, som gør det muligt at sammenkoble forskellige geodata for derefter at analysere og visualisere det fremkomne resultat. Derved bliver det muligt at se sammenhænge, som det ellers ikke havde været muligt at gennemskue. I et GIS kan f.eks. geodatatemaer som et vejkort, et kort over boliger og data om et sygehus beliggenhed lægges oven på hinanden, hvorefter man kan analysere sig frem til, hvor lang tid det vil tage for en ambulance at komme fra sygehuset til de fjernest beliggende boliger. Der findes mange forskellige GIS-programmer som f.eks. Google Earth, MapInfo og ArcGIS. NunaGIS er et andet eksempel på et online GIS. NunaGIS NunaGIS er et online GIS indeholdende geodata om Grønland og findes på grønlandsk, dansk og engelsk på Ved hjælp af NunaGIS kan man hente geodata ned på sin egen computer og benytte andre GIS-programmer til at behandle dataene. Med tiden vil man også kunne analysere data direkte i NunaGIS. Man kan også få vist mange forskellige geodata-temaer. Kombineres temaerne, vil man kunne se sammen-hænge som f.eks., hvor der er særlige råstofinteresser og samtidig også fuglekolonier. SDI SDI står for Spatial Digital Infrastruktur. En SDI er en bagvedliggende struktur, som sikrer at adgang til og deling af geodata er relativt ukompliceret. Vigtige elementer i en SDI er geodatatemaer, metadata, et clearinghouse, som giver en samlet adgang til data (i Grønland er dette NunaGIS), standarder og partnerskaber. NunaGIS fungerer som et såkaldt clearinghouse og kommer til at spille en vigtig rolle i Grønlands SDI. Se mere herom i afsnit 2.1 NunaGIS - en online service. En mere formel definition på en SDI er: de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geografiske data 1. 10

12 KOMPONENTERNE I EN SDI En Spatial Digital Infrastruktur (SDI) består af de fem komponenter geodatatemaer, metadata, et clearinghouse fungerende som distribueringsværktøj (f.eks. En webportal som NunaGIS), partnerskaber og standarder. Alle fem komponenter skal være til stede i en velfungerende SDI, og alle fem skal planlægges parallelt. Geodatatemaer Der findes en række geodatatemaer, som i høj grad må betragtes fundamentale, og uden hvilke, andre geodata ikke giver meget mening. Geodatatemaerne indeholder informationer vedrørende et bestemt emne, som rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted eller et geografisk område. Det kan være f.eks. topografiske kort, højdekort, adressekort, hydrologiske kort og lignende. Disse grundlæggende sæt af geodatatemaer tjener som fælles reference for brugere af geodata. Geodatatemaer findes digitalt i form af geodatasæt og geodatatjenester (operationer, som udføres på geodataene). Metadata data om data Metadata eller data om data er sammenlignelige med en varedeklaration. Metadata er informationer, der beskriver geodatasæt og geodatatjenester, og som gør det muligt at finde, registrere og bruge dem. Metadataene er vigtige for brugerens forståelse af geodataene, da de fortæller, hvorledes dataene kan bruges, og samtidig sikrer de en vis ensartethed i geodataene. Metadata kan f.eks. indeholde: Nøgleord (hvis en rød rektangel illustrerer et hus, vil nøgleordet her være hus) Kvalitet og gyldighed Geografisk placering Ansvarlige myndigheder for etablering, forvaltning, vedligeholdelse og distribution således, at brugeren kan se, hvem kilden bag dataene er. Dette øger troværdigheden og giver brugeren mulighed for evt. at rette henvendelse til kilden. Betingelser for adgang til og brug af geodataene. Clearinghouse - web-portalen NunaGIS Der er i en SDI brug for en central, hvor der indsamles og udbredes geodata. Denne central kaldes for et clearinghouse og fungerer som et online interface, der giver adgang til veldokumenterede geodata og metadata fra distribuerede datakilder. Disse data skal kunne benyttes frit på, hvilken måde man ønsker, og interfacet skal tilbyde forskellige tjenester: Søgninger efter geodatasæt og geodatatjenester Visninger, i hvilke det er muligt at vise, navigere, zoome ind/ud og sammensætte geodata Mulighed for at downloade kopier af geodatasæt Clearinghouset skal gøre det enkelt at søge efter geodata, vurdere deres egnethed i forhold til en given brug og at vide, hvilke betingelser der findes i forbindelse med dette brug. De to sidstnævnte knytter sig til komponenten metadata. Geodata skal via clearingshouset kunne kombineres, og de forskellige tjenester skal kunne fungere sammen således, at resultatet er sammenhængende, og værdien af den opnåede geografiske information derved øges. Grønlands clearinghouse hedder NunaGIS og kommer til at spille en vigtig rolle i en grønlandsk SDI. Standarder Når geodata skal deles, er det nødvendigt at have fælles retningslinjer og opstille krav til de data, som skal distribueres videre. Hvis ikke der opstilles en række standarder, som dataudbyderne skal følge, bliver en interoperationalisering umulig. For yderligere at øge anvendeligheden af den grønlandske SDI, kan der med fordel benyttes internationale og bredt accepterede standarder, som f.eks. de i EU anvendte INSPIRE-standarder. Partnerskaber - samarbejde på tværs Skal en velfungerende SDI opbygges, kræver det en koordineret indsats blandt aktører fra Selvstyret, kommuner, virksomheder, organisationer, andre lande og brugere. Der skal laves samarbejdsaftaler således, at der opnås enighed om, hvordan partnerskabet skal fungere, og at der hos parterne skabes en indbyrdes forståelse og ejerskabsfølelse for projektet. Fra Selvstyrets side vil der blive opfordret til brugen af partnerskaber, da dette er den mest omkostningseffektive og formålstjenlige måde at samarbejde om en SDI s indhold. 11

13 Trafik, energi, vand, varme, el, tele mm. Ved alle infrastrukturelle anlæg og forbindelser, hvor der er tale om en form for transport i ledninger/veje eller lignende er implementeringen af en SDI en klar fordel: Mere effektiv planlægning, da det vha. GIS f.eks. er muligt at lokalisere det bedste sted at placere eksempelvis et teletårn. Pga. deling af data og mulighed for fælles kortsystem mindskes risikoen for beskadigelser af ledninger ved fx gravearbejde. Borgernes sikkerhed Udviklingen af en SDI kan betyde præcise og ajourførte geodata som f.eks. et adresseregister således, at redningspersonel og politi hurtigt kan finde det korrekte sted. Dette fører til: Mere effektive redningsaktioner, og i sidste ende sparede menneskeliv Reducerede omkostninger Bedre dokumentation i forbindelse med operationer Miljø og natur Det bliver med en sammenhængende SDI i større grad muligt via geodata at administrere, overvåge og beskytte vand, luft, jord, klima, landskaber, flora, fauna, biodiversitet mm. Det bliver dermed også muligt at lave for eks.: Modeller til beregninger og illustrationer af virkninger på miljøet Forbedrede beslutningsgrundlag Bedre formidling af jagt- og fangstresultater og mulighed for indberetning online. Større forståelse og viden om Grønland Ved hjælp af geodata bliver det muligt at erhverve ny viden om Grønland. Det er muligt at koble statistiske og geodata og derved opnå en større forståelse af forskellige sammenhænge, som kan være geografisk begrundede og/eller kræve en geografisk koordineret indsats. Eksempler herpå kunne være: Det vil være muligt at koble statistiske og geografiske data for derigennem se Grønland i et nyt perspektiv. En sammenholdning af geografiske data og kriminalstatistik, som kan vise, om der er relativt mere kriminalitet i et specifikt område. En sammenholdning af geografiske data og statistik over indkomst, som kan vise, om der er specifikke område, hvor mennesker med et bestemt indkomstniveau er bosat. 12

14 Fordelene ved en implementering af en SDI er således talrige og vidt forskellige, og endnu flere muligheder vil dukke op efterhånden, som teknologien bliver alment kendt, tilgængelig og videreudviklet. Goderne vil generelt kunne opdeles i: Sociale goder grundet bedre planlægning, bedre kortlægning af udsatte områder, bedre udryknings- og redningsarbejde, større gennemsigtighed i beslutningsprocesser og øget demokratisering Miljømæssige goder igennem en mere bæredygtig udvikling, bedre overvågning og administration af naturressourcer, forbedrede muligheder for at imødegå evt. miljø- eller naturkatastrofer Økonomiske goder pga. ο større effektivitet, ved f.eks. sparet tid på datasøgning, -anskaffelse og integration. Dobbeltarbejde undgås desuden i højere grad, f.eks. ved at de samme data ikke produceres to steder uafhængigt af hinanden. Dertil kommer besparelser ved brug af en enkelt online, frit tilgængelig geoportal i forhold til en lang række desktop GISprogrammer som f.eks. MapInfo. ο større virkningsfuldhed, ved f.eks. mindsket usikkerhed om data enten pga. højere kvalitet eller mere tidssvarende data, mere målrettede politikker, mere brugervenlighed, og ο større socioøkonomiske goder, som eksempelvis bedre planlægning og service fra offentlig side, bedre evner til at forudsige effekter af planlægning, mindre risici, større GENERELT OM COST-BENEFIT ANALYSER PÅ SDI Ved en afvejning af omkostninger og udbytte ved implementeringen af en SDI vil det være forholdsvist nemt at bestemme de økonomiske udgifter forbundet hermed, mens de mange fordele kan være sværere at vurdere den samfundsøkonomiske værdi af. I første fase af implementeringen skal der ske en investering i den nødvendige hardware og software. En stor del af denne investering er allerede foretaget ved etableringen af NunaGIS. Derudover skal der afsættes penge til kvalificeret arbejdskraft og -tid, hvortil der kommer organisatoriske omkostninger pga. intern omstrukturering og videreuddannelse. En af de største udgiftsposter er dog selve udviklingen af geodatatemaer. Efterfølgende skal der løbende ske vedligeholdelse af hard og software samt data, og udstyr og personel skal tilpasses fremtidens nyere systemer. Selvom fordelene ved implementeringen af en SDI er betydelige, kan det være vanskeligt at beregne præcis, hvor meget disse beløber sig til. Dog viser cost-benefit analyser fra f.eks. Holland og Catalonien, at der er et anseeligt samfundsøkonomisk overskud at hente ved implementeringen af en SDI. I denne forbindelse skal det understreges, at en SDI ikke er et projekt, som afsluttes. SDI en vil konstant fungere som en national rygsøjle i håndtering af geodata. Der vil ske en vedvarende udvikling på området, hvilket betyder yderligere udgifter og flere goder for Grønland. 13

15 1.2 SDI I GRØNLANDSK KONTEKST Der er intet land i verden som Grønland. Enorme, uberørte og unikke naturområder strækker sig fra kyst til kyst på verdens største ø samtidig med, at landet bebos af ganske få mennesker, som tilmed lever meget spredt. På denne måde er Grønland anderledes end alle andre lande, hvilket også vil have betydning for udformningen og vigtigheden af en SDI. Der er langt fra bygder til byer og imellem byer, og varetagelsen af de øde områder imellem er en stor opgave, som må lettes så meget som muligt med den forhåndenværende teknologi. I Grønland vil opbygningen af en SDI betyde bedre planlægning og administration i forbindelse med landets store arealer. Vinderne her vil først og fremmest være naturen, miljøet og ikke mindst alle, der lever af eller på anden vis nyder godt af Grønlands naturressourcer. Hvor kommunikation tidligere var besværlig og omstændig, er det dog nemt via internettets mange muligheder i dag at komme i kontakt og udveksle data med mennesker langt borte. De fleste i Grønland har adgang til internettet, og i disse år sker der desuden en omfattende digitalisering af den offentlige forvaltning. Derved bliver borgerservicen bedre og mere omkostningseffektiv til gavn for borgerne og især dem, der bor langt fra deres kommunekontor og sagsbehandlere. Af denne grund er en digitalisering specielt gavnlig i Grønland. Implementeringen af en SDI går hånd i hånd med ønsket om en bedre borgerservice, da geoportalen bliver en online indgang til de geografisk orienterede, offentlige sager. Det bliver via en visuel tilgang let at forstå og hente informationer om sit eget lokalområde, kommune og Grønland som helhed. Herigennem opnås en højere grad af gennemsigtighed i forhold til den offentlige forvaltning og fysiske planlægning, hvilket i sidste ende også fører til en øget demokratisering. På samme måde som kommunikationen mellem myndigheder og borgere bliver gjort nemmere ved etableringen af en SDI, bliver kommunikationen myndigheder imellem også lettet. Da det er i Grønland er muligt at benytte ét samlet clearinghouse og én geoportal, vil alle geografiske informationer kunne samles et fælles sted, hvor alle henter de oplysninger, de måtte ønske. Dette betyder, at det bliver hurtigt og nemt for den enkelte myndighed at overskue, hvilke interesser andre instanser har i et givent område. Hermed bliver interessekonflikter taget i opløbet. Eksempelvis arbejdes der i disse år intensivt på at kortlægge og udnytte Grønlands naturressourcer i form af olie, ædelstene og metaller, hvilket betyder en, set i grønlandsk kontekst, ny type konflikt, da det ikke er altid, at naturudnyttelse og -beskyttelse harmonerer. Et fuglereservat kan være beliggende nær værdifulde fund i undergrunden, og på baggrund af tæt dialog og GIS-baserede analyser skal alle sider af sagen overvejes, før beslutninger træffes. Når alt kommer til alt, viser beslutninger truffet på baggrund af et kvalificeret og velfunderet beslutningsgrundlag sig som regel at være bedre beslutninger. 14

16 1.3 SAMARBEJDE MED ANDRE LANDE Mange af de problemstillinger, som Grønland står overfor, deles af andre arktiske lande. Af denne grund er der påbegyndt et uforpligtende samarbejde mellem disse lande om etableringen af en arktisk SDI (ASDI) via kooperation mellem Arktisk Råd og medlemslandenes egne kort- og geodatamyndigheder. Løbende afholdes møder og udveksles erfaring til gavn for medlemslandenes kort- og geodatamyndigheders arbejde, men først og fremmest er ASDI essentiel for Arktisk Råds ekspertarbejdsgruppers arbejde. Som et led i ASDI er der allerede blevet lanceret en arktisk geoportal, hvor man kan finde oplysninger om især natur og miljø for alle de arktiske lande. ARKTISK RÅD Arktisk Råd blev etableret i 1996 for at fremme samarbejdet, koordinationen og interaktionen mellem de arktiske lande for specielt at fremme en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis. Medlemslandene er: Sverige Rusland Finland USA Norge Danmark (Grønland og Færøerne) Canada Island I forbindelse med samarbejder med andre lande er delingen af data gjort nemmere ved, at Grønland benytter opmærkningssproget xml (EXtensible Markup Language) og følger den internationale anerkendte standard OGC (Open Geospatial Consortium). I international sammenhæng findes der ikke en specifik standard som alle benytter, men i EU blev det med INSPIRE-direktivet (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) vedtaget, at alle medlemslande i maj 2009 skulle have lovgivet omkring de i direktivet beskrevne standarder således, at en let udveksling af geodata kan finde sted. INSPIRE-standarderne er det nærmeste, man kommer på internationale standarder og er også en nordisk standard. Derfor vil derfor være oplagt og på længere sigt en fordel i samarbejder med andre lande og dataudveksling, at Grønlands SDI også lever op til INSPIRE s krav til standardisering. Implementeringen af INSPIRE i Grønland kan ske i samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen. På nuværende tidspunkt findes der ingen standarder for grønlandske geodata og stort set ingen dataudveksling. Med denne strategi er det dog hensigten at påbegynde arbejdet med etableringen af en SDI til fordel for den grønlandske befolkning, naturen og miljøet. 15

17 POTENTIALET I BRUG AF GEODATA SKAL VÆRE SYNLIGGJORT STANDARDISEREDE, PRÆCISE OG AJOURFØRTE GEODATA LET TILGÆNGELIGT FOR ALLE GROBUND FOR EN ØGET GENNEMSIGTIGHED I DEN FYSISKE OG SOCIOØKONOMISKE PLANLÆGNING, FORBEDREDE SERVICES SAMT FORVALTNING AF NATUR OG MILJØ 16

18 2. FORMULERING AF VISIONEN - HVAD ØNSKER VI? Vision for Grønlands SDI : Potentialet i brug af geodata skal være synliggjort, og standardiserede, præcise og ajourførte geodata skal være lettilgængelige for alle. Herved skabes der forbedrede services og grobund for en øget gennemsigtighed og øget effektivitet i den fysiske og socioøkonomiske planlægning og forvaltningen af natur og miljø. Visionen benyttes som pejlemærke og som et mål, som tilstræbes under etableringen og udviklingen af SDI en. Til stadighed forbedrede, geografiske informationer og services skal være til rådighed for borgerne, og bevidstheden heromkring skal styrkes. Målet er, at Grønland skal være geografisk informativ. Standardiserede datasæt muliggør en deling af data. Omkostninger mindskes, da standardiserede datasæt distribueres fra centralt hold, hvorved deling af data bliver muligt, og duplikation i højere grad undgås. Adgang til geodata. Alle skal have adgang til geodata og vide, hvor de kan finde de ønskede informationer. God tilgængelighed. Det skal være let og hurtigt at finde og benytte de ønskede informationer for borgere såvel som myndigheder. Øget bevidsthed. Befolkningens bevidsthed om potentialerne og fordelene ved brugen af geodata skal øges. Kortest mulig vej mellem borger og myndighed. Kommunikationen mellem den enkelte borger og kommunen øges ved brug af geodata, da langt mere information kan gives gennem kort. Derfor er det også nemmere for borgeren at involvere sig i høringsprocesser. Øget demokratisering. En større gennemsigtighed i beslutningsprocesser og planlægning fører til en øget demokratisering. Bedre beslutninger. Ved at inddrage geodata i beslutningsprocessen bliver beslutninger mere velfunderede og bedre begrundede og dermed også mindre omkostningstunge. Internationalt samarbejde. Grønlands SDI på højde med andre landes, og geodataene er kompatible, hvorfor det er muligt at dele data med andre lande. Alt i alt: Bedre og mere omkostningseffektiv borgerservice 17

19 Der er identificeret tre fundamentale forudsætninger, som skal være opfyldt for, at strategiens vision kan virkeliggøres. Disse forudsætninger vedrører krav til geo- og metadataenes form, en udvidelse af SDI ens indhold dvs. genereringen af yderligere geodata og sidst, men ikke mindst den brug af SDI en, som visionen forudsætter. 2) Indhold: inddragelse af mere data til visning på NunaGIS. Der skal fortsat ske en løbende videreudvikling af clearinghouset NunaGIS. De data, der vises på geoportalen i dag, møder endnu ikke alle de krav, som brugerne måtte have, og skal portalen benyttes i det ønskede omfang, må den i højere grad imødekomme de behov og ønsker, der er blandt brugere og potentielle brugere. Mulighederne for brugen af NunaGIS er mange, hvorfor geodata og geodatatjenester også skal kunne leve op hertil. Der skal laves flere partnerskaber om deling af data, og der skal samarbejdes med bl.a. KMS om fremskaffelse af manglende data. 1) Form: præcise og ajourførte grunddata og metadata. Det er nødvendigt at have en vis mængde præcise og ajourførte grunddata med tilhørende metadata i en SDI. Når der tales om grunddata, tænkes der på basale geodatatemaer, som nødvendigvis skal være til stede, før andre geodata kan give mening. Dette kan eksempelvis være topografiske kort, vejkort, højdekurver, administrative grænser osv. En behandling og udveksling af disse grunddata er dog ikke mulig så længe, der ikke er sket en standardisering. 3) Brug: interaktivitet mellem myndigheder og borgere. Der stilles med SDI en og specielt clearinghouset NunaGIS en service til rådighed for befolkningen, men ønskes det fra Selvstyrets side, at denne bliver brugt aktivt og i større omfang som indgang til det offentlige i geografisk relaterede sager, er det nødvendigt, at der sker en interaktivitet mellem myndigheder og borgere. Kendskabet til geodata, disses potentiale samt brugen heraf skal øges, og der skal ske en løbende dialog mellem brugere og serviceudbyder for, at SDI en til alle tider bedst muligt møder de behov og ønsker, der måtte være. 18

20 2.1 NUNAGIS - EN ONLINE SERVICE I etableringen af en grønlandske SDI spiller clearinghouset NunaGIS en vigtig rolle. Nuna- GIS skal ses som en service udbudt af Selvstyret og en brugervenlig tilgang til geodata. Her skal det både være muligt at hente data direkte ned på sin egen computer for derefter at fortsætte behandlingen heraf i et GISprogram og fortage søgninger på geodata og få vist og sammenholdt forskellige data. Med tiden er det hensigten, at borgeren skal benytte NunaGIS til alle geografisk relaterede, offentlige sager og henvendelser, og ikke blot være et sted, hvor det er muligt at finde geografisk information. Ambitionen med NunaGIS er: Det er ønsket, at NunaGIS bliver en samlet indgang ( one-door ) til geografisk relateret information om Grønland, og at brugeren vha. af intuitiv tilgang kan finde stedet digitalt og se information direkte på kortet. Brugen af NunaGIS har mange fordele i forhold til borgere, den private og den offentlige sektor: Fordele i forhold til borgere: Hurtig og bedre adgang til geografiske informationer, Større gennemsigtighed i den offentlige planlægning, hvilket også kan føre til en større borgerdeltagelse Hurtigere svar på spørgsmål fra myndigheder Mere målrettet service Brugen af NunaGIS kan være en læringsproces. NunaGIS kan lære den enkelte borger om lokalområdet og Grønland således, at han/hun får en bedre geografisk forståelse og forbedrer sin brug af internettet. Bedre planlægning mm. fra myndigheders side til fordel for borgerne I forhold til den private sektor: Bedre, lettilgængelige og gratis geodata Ensartet datastandard forbedrer mulighederne for udveksling Mulighederne for innovation på baggrund af geodata forbedres. I forhold til den offentlige sektor: Øget samarbejde mellem befolkning og myndigheder Besparelser i tid og penge Brug af en samlet geoportal forbedrer kommunikationen på tværs af sektorerne, og interessekonflikter kan tages i opløbet Bedre mulighed for kontrolføring med og evaluering af aktiviteter Bedre og mere effektiv planlægning fører til mindre problemer i sidste ende, blandt andet pga. større adgang til ajourførte geodata - herunder statistik Bedre begrundet og velfunderet planlægning pga. de muligheder, GIS via modelberegninger giver for at forudsige forandringer og deres følger Mulighederne for internationalt samarbejde inden for geografisk information bliver forbedrede. 19

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Frie data og nye muligheder for at skabe værdi for din virksomhed. Bo Overgaard, bo@septima.dk Septima www.septima.dk

Frie data og nye muligheder for at skabe værdi for din virksomhed. Bo Overgaard, bo@septima.dk Septima www.septima.dk Frie data og nye muligheder for at skabe værdi for din virksomhed Bo Overgaard, bo@septima.dk Septima www.septima.dk Vi har arbejdet med GIS og offentlige data herunder Geodata i mange år Etableret januar

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011 1. Indledning Center for Miljø & Teknik er etableret 1. september 2011. En ny ledelse er netop tiltrådt, og der står effektivisering, innovation og digitalisering på dagsordenen nu og i årene fremover.

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ansvaret for en række opgaver inden for by- og boligområdet, udvikling af landdistrikter og bedre informationer

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere