GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION FORSLAG TIL GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION FORSLAG TIL GEOGRAFISK INFORMATION 2010-2015 I ØJENHØJDE"

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE FORSLAG TIL GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE

2 GRØNLANDS STRATEGI FOR GEOGRAFISK INFORMATION GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE DEPARTEMENT FOR BOLIG, INFRASTRUKTUR OG TRAFIK LANDS OG PROJEKTPLANAFDELINGEN GRØNLANDS SELVSTYRE DECEMBER, 2009

3 Grønlands Strategi for geografisk information , Geografisk Information i øjenhøjde Nuuk, december Landsplan- og Projektafdelingen, Departementet for Bolig, Infrastruktur og Trafik, Grønlands Selvstyre, samt de enkelte forfattere Citat med kildeangivelse tilladt Redaktion: Maja Sig Vestergaard, Thomas Nielsen og Klaus Georg Hansen

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1. Geografisk information i øjenhøjde 1.1 Etableringen af en SDI har mange fordele 1.2 SDI i grønlandsk kontekst 1.3 Samarbejde med andre lande 2. Formulering af visionen - Hvad ønsker vi? 2.1 NunaGIS - en online service 3. Opfyldelse af visionen - Hvilke udfordringer har vi? 4. Implementeringen af visionen - Hvad gør vi? s. 5 s. 7 s. 9 s. 14 s. 15 s. 17 s. 19 s. 23 s. 29 3

5 4

6 FORORD Forordet skrives først til den endelige udgave (red.) 5

7 6

8 1. GEOGRAFISK INFORMATION I ØJENHØJDE Globalt set vokser erkendelsen af geodatas (dvs data som kan henføres til et sted) potentiale og vigtighed, og overalt satses der stort på geodata i udviklingen af en geografisk, digital infrastruktur på engelsk kaldet Spatial Digital Infrastructure (SDI). Geodata kan defineres som alle data, der på en eller anden vis knytter sig til et sted eller geografisk område, og efter denne definition kan det meste i den fysiske verden beskrives ved hjælp af geodata. Det vurderes generelt, at op mod 80 % af al offentlig administration knytter sig til geografiske data. Alt fra den daglige administration som eksempelvis forvaltning og planlægning af byer og landområder (herunder f.eks. koncessioner til olieeftersøgning og mineprojekter, beskyttelseszoner og naturressourcer), arealtildelinger og uddeling af jagttilladelser til mere ekstreme begivenheder såsom redningsaktioner, forudsigelser om og håndteringen af natur- og miljøkatastrofer henviser til geografiske steder. Geodata kan således beskrive såvel rumlige dimensioner som tidslige. Grønland har endnu ikke stor erfaring med brugen af geodata, selvom disse kunne spille en vigtig rolle i fremtidens beslutningsprocesser på alle niveauer. Grønland er et stort land med meget få indbyggere og står således over for nogle store problemstillinger såsom, hvorledes der skabes en bedre offentlig service for det grønlandske folk, når afstandene fra kommunens administration til borgeren i mange tilfælde er så store. Af samme grund udvikler Selvstyret mulighederne for en mere digital forvaltning, hvor borgere via internettet kan finde frem til de oplysninger, de har behov for, skrive ansøgninger, stille spørgsmål mm. Bedre borgerservice er målet, og her kan udnyttelsen af geodata spille en vigtig rolle. Som eksempel herpå er det oplagt at benytte kort til at vise et kommuneplantillægs geografiske omfang eller få besvaret, hvilke bestemmelser der gælder ens eget hus eller det areal, man overvejer at ansøge om at få tildelt. Mulighederne for, hvordan en digital forvaltning og geodata kan sammentænkes og kobles, er mange, og flere vil komme til, efterhånden som der sker en udvikling på begge fronter. Opbygningen af en SDI bygger bl.a. på et princip om at data kun skal produceres én gang, men kan bruges et uendeligt antal gange. Dette sparer selvsagt ressourcer. En mere effektiv forvaltning med kortere og nemmere arbejdsgange er én af gevinsterne ved at have en SDI. Dette afspejler sig naturligvis også i økonomiske besparelser. Undersøgelser fra bl.a. USA og Storbritannien (udført af bl.a. NA- SA og den britiske regering) viser, at costbenefit-forhold på omkring 1:4 er almindelige. Præcise tal er dog meget vanskeligt at beregne. Hvor meget er bedre borgerservice fxor eksempel værd? 7

9 På nuværende tidspunkt findes der blandt myndigheder og virksomheder mange forskellige geodatasæt, dvs. samlinger af geodata efter område, tema eller lignende, men disse bliver dog ikke udnyttet fuldt ud, som situationen er. Et af problemerne er, at folk ikke er klar over, hvilke muligheder der ligger i benyttelsen af geodata. Et andet problem er, at der ikke foregår en udveksling af data imellem indehavere af datasæt. Dette betyder, at der risikerer at ske en omkostningstung duplikering af data. Kunne parter blive enige om en deling af data, ville det desuden vise sig umuligt i mange tilfælde, eftersom der ikke findes grønlandske standarder for udformningen af data, og de derfor er uforenelige. Dertil kommer, at der er behov for yderligere geodatasæt og dertilhørende informationer om dataene, så brugeren ved f.eks., hvordan og hvornår dataene er indsamlet (også kaldet metadata). Skal Grønland imødegå disse problemer således, at borgere samt den private og offentlige sektor kan udnytte geodata fuldt ud, er der behov for en Spatial Digital Infrastruktur (SDI). Definitionen på en SDI er de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geografiske data 1. En SDI kan på mange måder sammenlignes med enhver anden infrastruktur, som eksempelvis den trafikale infrastruktur. Situationen i Grønland i dag svarer til, at alle anlægger deres egne veje ud fra egne trafikregler, og ingen ved, hvilke veje andre har anlagt. Der er brug for en fælles strukturering og koordinering således, at vejstykkerne kan sættes sammen, og alle kan benytte de anlagte veje til, hvilket formål de måtte ønske. En SDIs overordnede formål er således at facilitere adgangen til geodata stillet til rådighed af interessenter i den offentlige og private sektor med henblik på at maksimere brugen og nytten af geodata og dermed opnå det bedste cost-benefit-forhold.. 1 GSDI, 2004 Federal Geographic Data Commitee,

10 1.1 ETABLERINGEN AF SDI HAR MANGE FORDELE Etableringen af en SDI vil have mange positive aspekter for Grønland og det på en lang række meget forskellige områder. Hver eneste gang, man kan stille spørgsmålet Hvor?, vil brugen af geodata være vedkommende. For at illustrere geodatas potentiale nævnes her nogle eksempler på, inden for hvilke emner udviklingen af en SDI har en betydning. Mere bæredygtig udvikling for Grønland eller et givent område, da flere aspekter lettere tænkes sammen Større demokratisering og borgerdeltagelse grundet gennemsigtighed og nemmere adgang til information. Koordineret tilgang til fysisk planlægning Med kommunalreformen skal myndigheder kunne fungere effektivt og omkostningseffektivt på tværs af administrative sektorer, og det kræver bl.a. et fælles geografisk administrationsgrundlag. SDI en muliggør en mere koordineret tilgang til den fysiske planlægning, da myndigheder og interessenter hurtigt og nemt på kort kan se, hvilke andre interesser der er i et pågældende område. NunaGIS er en portal hvor alle geografiske informationer kan hentes. Dermed imødegås eventuelle konflikter, hvilket betyder: Mere velfunderede beslutninger i planlægningen Større åbenhed og ansvarlighed i planlægningen Færre misforståelser imellem interessenter Bedre Borgerservice Sideløbende med udviklingen af en geografisk digital infrastruktur sker der i Grønland en udvikling af den digitale borgerservice. Med målet om at skabe en bedre borgerservice er det ambitionen, at der skal være én dør til det offentlige. I denne forbindelse sammentænkes SDI en og især NunaGIS med projektet om bedre borgerservice, og når den offentlige service bliver geografisk bestemt, kan Nuna- GIS anvendes som tilgang. Eksempler på, hvad borgerportalen og NunaGIS kan samarbejde omkring, kunne være: Ansøgninger om arealtildeling, hvor det ønskede område tegnes direkte i NunaGIS Informationer om, hvilke kommunale planer der er gældende i et pågældende område, findes via NunaGIS Fortsættes på side 12. 9

11 HVAD ER? Geodata og geodatasæt Geodata er alle data, der indeholder informationer om et bestemt sted. Geodata visualiseres ofte på kort. Et eksempel kunne være et tal, der fortæller noget om et bestemt steds højde over havoverfladen, hvilket på et kort vil illustreres af en prik med tallet for højden. Geodatasæt er identificerbare samlinger af geodata.et eksempel kunne være en række tal, der fortæller noget om landskabets højde over vandoverfladen, hvilket på et kort vil illustreres af højdekurver. Geodata og geodatasæt kan lagres, hentes, behandles og analyseres i et GIS. GIS GIS står for Geografisk Information System. GIS er et IT-værktøj, som gør det muligt at sammenkoble forskellige geodata for derefter at analysere og visualisere det fremkomne resultat. Derved bliver det muligt at se sammenhænge, som det ellers ikke havde været muligt at gennemskue. I et GIS kan f.eks. geodatatemaer som et vejkort, et kort over boliger og data om et sygehus beliggenhed lægges oven på hinanden, hvorefter man kan analysere sig frem til, hvor lang tid det vil tage for en ambulance at komme fra sygehuset til de fjernest beliggende boliger. Der findes mange forskellige GIS-programmer som f.eks. Google Earth, MapInfo og ArcGIS. NunaGIS er et andet eksempel på et online GIS. NunaGIS NunaGIS er et online GIS indeholdende geodata om Grønland og findes på grønlandsk, dansk og engelsk på Ved hjælp af NunaGIS kan man hente geodata ned på sin egen computer og benytte andre GIS-programmer til at behandle dataene. Med tiden vil man også kunne analysere data direkte i NunaGIS. Man kan også få vist mange forskellige geodata-temaer. Kombineres temaerne, vil man kunne se sammen-hænge som f.eks., hvor der er særlige råstofinteresser og samtidig også fuglekolonier. SDI SDI står for Spatial Digital Infrastruktur. En SDI er en bagvedliggende struktur, som sikrer at adgang til og deling af geodata er relativt ukompliceret. Vigtige elementer i en SDI er geodatatemaer, metadata, et clearinghouse, som giver en samlet adgang til data (i Grønland er dette NunaGIS), standarder og partnerskaber. NunaGIS fungerer som et såkaldt clearinghouse og kommer til at spille en vigtig rolle i Grønlands SDI. Se mere herom i afsnit 2.1 NunaGIS - en online service. En mere formel definition på en SDI er: de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geografiske data 1. 10

12 KOMPONENTERNE I EN SDI En Spatial Digital Infrastruktur (SDI) består af de fem komponenter geodatatemaer, metadata, et clearinghouse fungerende som distribueringsværktøj (f.eks. En webportal som NunaGIS), partnerskaber og standarder. Alle fem komponenter skal være til stede i en velfungerende SDI, og alle fem skal planlægges parallelt. Geodatatemaer Der findes en række geodatatemaer, som i høj grad må betragtes fundamentale, og uden hvilke, andre geodata ikke giver meget mening. Geodatatemaerne indeholder informationer vedrørende et bestemt emne, som rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted eller et geografisk område. Det kan være f.eks. topografiske kort, højdekort, adressekort, hydrologiske kort og lignende. Disse grundlæggende sæt af geodatatemaer tjener som fælles reference for brugere af geodata. Geodatatemaer findes digitalt i form af geodatasæt og geodatatjenester (operationer, som udføres på geodataene). Metadata data om data Metadata eller data om data er sammenlignelige med en varedeklaration. Metadata er informationer, der beskriver geodatasæt og geodatatjenester, og som gør det muligt at finde, registrere og bruge dem. Metadataene er vigtige for brugerens forståelse af geodataene, da de fortæller, hvorledes dataene kan bruges, og samtidig sikrer de en vis ensartethed i geodataene. Metadata kan f.eks. indeholde: Nøgleord (hvis en rød rektangel illustrerer et hus, vil nøgleordet her være hus) Kvalitet og gyldighed Geografisk placering Ansvarlige myndigheder for etablering, forvaltning, vedligeholdelse og distribution således, at brugeren kan se, hvem kilden bag dataene er. Dette øger troværdigheden og giver brugeren mulighed for evt. at rette henvendelse til kilden. Betingelser for adgang til og brug af geodataene. Clearinghouse - web-portalen NunaGIS Der er i en SDI brug for en central, hvor der indsamles og udbredes geodata. Denne central kaldes for et clearinghouse og fungerer som et online interface, der giver adgang til veldokumenterede geodata og metadata fra distribuerede datakilder. Disse data skal kunne benyttes frit på, hvilken måde man ønsker, og interfacet skal tilbyde forskellige tjenester: Søgninger efter geodatasæt og geodatatjenester Visninger, i hvilke det er muligt at vise, navigere, zoome ind/ud og sammensætte geodata Mulighed for at downloade kopier af geodatasæt Clearinghouset skal gøre det enkelt at søge efter geodata, vurdere deres egnethed i forhold til en given brug og at vide, hvilke betingelser der findes i forbindelse med dette brug. De to sidstnævnte knytter sig til komponenten metadata. Geodata skal via clearingshouset kunne kombineres, og de forskellige tjenester skal kunne fungere sammen således, at resultatet er sammenhængende, og værdien af den opnåede geografiske information derved øges. Grønlands clearinghouse hedder NunaGIS og kommer til at spille en vigtig rolle i en grønlandsk SDI. Standarder Når geodata skal deles, er det nødvendigt at have fælles retningslinjer og opstille krav til de data, som skal distribueres videre. Hvis ikke der opstilles en række standarder, som dataudbyderne skal følge, bliver en interoperationalisering umulig. For yderligere at øge anvendeligheden af den grønlandske SDI, kan der med fordel benyttes internationale og bredt accepterede standarder, som f.eks. de i EU anvendte INSPIRE-standarder. Partnerskaber - samarbejde på tværs Skal en velfungerende SDI opbygges, kræver det en koordineret indsats blandt aktører fra Selvstyret, kommuner, virksomheder, organisationer, andre lande og brugere. Der skal laves samarbejdsaftaler således, at der opnås enighed om, hvordan partnerskabet skal fungere, og at der hos parterne skabes en indbyrdes forståelse og ejerskabsfølelse for projektet. Fra Selvstyrets side vil der blive opfordret til brugen af partnerskaber, da dette er den mest omkostningseffektive og formålstjenlige måde at samarbejde om en SDI s indhold. 11

13 Trafik, energi, vand, varme, el, tele mm. Ved alle infrastrukturelle anlæg og forbindelser, hvor der er tale om en form for transport i ledninger/veje eller lignende er implementeringen af en SDI en klar fordel: Mere effektiv planlægning, da det vha. GIS f.eks. er muligt at lokalisere det bedste sted at placere eksempelvis et teletårn. Pga. deling af data og mulighed for fælles kortsystem mindskes risikoen for beskadigelser af ledninger ved fx gravearbejde. Borgernes sikkerhed Udviklingen af en SDI kan betyde præcise og ajourførte geodata som f.eks. et adresseregister således, at redningspersonel og politi hurtigt kan finde det korrekte sted. Dette fører til: Mere effektive redningsaktioner, og i sidste ende sparede menneskeliv Reducerede omkostninger Bedre dokumentation i forbindelse med operationer Miljø og natur Det bliver med en sammenhængende SDI i større grad muligt via geodata at administrere, overvåge og beskytte vand, luft, jord, klima, landskaber, flora, fauna, biodiversitet mm. Det bliver dermed også muligt at lave for eks.: Modeller til beregninger og illustrationer af virkninger på miljøet Forbedrede beslutningsgrundlag Bedre formidling af jagt- og fangstresultater og mulighed for indberetning online. Større forståelse og viden om Grønland Ved hjælp af geodata bliver det muligt at erhverve ny viden om Grønland. Det er muligt at koble statistiske og geodata og derved opnå en større forståelse af forskellige sammenhænge, som kan være geografisk begrundede og/eller kræve en geografisk koordineret indsats. Eksempler herpå kunne være: Det vil være muligt at koble statistiske og geografiske data for derigennem se Grønland i et nyt perspektiv. En sammenholdning af geografiske data og kriminalstatistik, som kan vise, om der er relativt mere kriminalitet i et specifikt område. En sammenholdning af geografiske data og statistik over indkomst, som kan vise, om der er specifikke område, hvor mennesker med et bestemt indkomstniveau er bosat. 12

14 Fordelene ved en implementering af en SDI er således talrige og vidt forskellige, og endnu flere muligheder vil dukke op efterhånden, som teknologien bliver alment kendt, tilgængelig og videreudviklet. Goderne vil generelt kunne opdeles i: Sociale goder grundet bedre planlægning, bedre kortlægning af udsatte områder, bedre udryknings- og redningsarbejde, større gennemsigtighed i beslutningsprocesser og øget demokratisering Miljømæssige goder igennem en mere bæredygtig udvikling, bedre overvågning og administration af naturressourcer, forbedrede muligheder for at imødegå evt. miljø- eller naturkatastrofer Økonomiske goder pga. ο større effektivitet, ved f.eks. sparet tid på datasøgning, -anskaffelse og integration. Dobbeltarbejde undgås desuden i højere grad, f.eks. ved at de samme data ikke produceres to steder uafhængigt af hinanden. Dertil kommer besparelser ved brug af en enkelt online, frit tilgængelig geoportal i forhold til en lang række desktop GISprogrammer som f.eks. MapInfo. ο større virkningsfuldhed, ved f.eks. mindsket usikkerhed om data enten pga. højere kvalitet eller mere tidssvarende data, mere målrettede politikker, mere brugervenlighed, og ο større socioøkonomiske goder, som eksempelvis bedre planlægning og service fra offentlig side, bedre evner til at forudsige effekter af planlægning, mindre risici, større GENERELT OM COST-BENEFIT ANALYSER PÅ SDI Ved en afvejning af omkostninger og udbytte ved implementeringen af en SDI vil det være forholdsvist nemt at bestemme de økonomiske udgifter forbundet hermed, mens de mange fordele kan være sværere at vurdere den samfundsøkonomiske værdi af. I første fase af implementeringen skal der ske en investering i den nødvendige hardware og software. En stor del af denne investering er allerede foretaget ved etableringen af NunaGIS. Derudover skal der afsættes penge til kvalificeret arbejdskraft og -tid, hvortil der kommer organisatoriske omkostninger pga. intern omstrukturering og videreuddannelse. En af de største udgiftsposter er dog selve udviklingen af geodatatemaer. Efterfølgende skal der løbende ske vedligeholdelse af hard og software samt data, og udstyr og personel skal tilpasses fremtidens nyere systemer. Selvom fordelene ved implementeringen af en SDI er betydelige, kan det være vanskeligt at beregne præcis, hvor meget disse beløber sig til. Dog viser cost-benefit analyser fra f.eks. Holland og Catalonien, at der er et anseeligt samfundsøkonomisk overskud at hente ved implementeringen af en SDI. I denne forbindelse skal det understreges, at en SDI ikke er et projekt, som afsluttes. SDI en vil konstant fungere som en national rygsøjle i håndtering af geodata. Der vil ske en vedvarende udvikling på området, hvilket betyder yderligere udgifter og flere goder for Grønland. 13

15 1.2 SDI I GRØNLANDSK KONTEKST Der er intet land i verden som Grønland. Enorme, uberørte og unikke naturområder strækker sig fra kyst til kyst på verdens største ø samtidig med, at landet bebos af ganske få mennesker, som tilmed lever meget spredt. På denne måde er Grønland anderledes end alle andre lande, hvilket også vil have betydning for udformningen og vigtigheden af en SDI. Der er langt fra bygder til byer og imellem byer, og varetagelsen af de øde områder imellem er en stor opgave, som må lettes så meget som muligt med den forhåndenværende teknologi. I Grønland vil opbygningen af en SDI betyde bedre planlægning og administration i forbindelse med landets store arealer. Vinderne her vil først og fremmest være naturen, miljøet og ikke mindst alle, der lever af eller på anden vis nyder godt af Grønlands naturressourcer. Hvor kommunikation tidligere var besværlig og omstændig, er det dog nemt via internettets mange muligheder i dag at komme i kontakt og udveksle data med mennesker langt borte. De fleste i Grønland har adgang til internettet, og i disse år sker der desuden en omfattende digitalisering af den offentlige forvaltning. Derved bliver borgerservicen bedre og mere omkostningseffektiv til gavn for borgerne og især dem, der bor langt fra deres kommunekontor og sagsbehandlere. Af denne grund er en digitalisering specielt gavnlig i Grønland. Implementeringen af en SDI går hånd i hånd med ønsket om en bedre borgerservice, da geoportalen bliver en online indgang til de geografisk orienterede, offentlige sager. Det bliver via en visuel tilgang let at forstå og hente informationer om sit eget lokalområde, kommune og Grønland som helhed. Herigennem opnås en højere grad af gennemsigtighed i forhold til den offentlige forvaltning og fysiske planlægning, hvilket i sidste ende også fører til en øget demokratisering. På samme måde som kommunikationen mellem myndigheder og borgere bliver gjort nemmere ved etableringen af en SDI, bliver kommunikationen myndigheder imellem også lettet. Da det er i Grønland er muligt at benytte ét samlet clearinghouse og én geoportal, vil alle geografiske informationer kunne samles et fælles sted, hvor alle henter de oplysninger, de måtte ønske. Dette betyder, at det bliver hurtigt og nemt for den enkelte myndighed at overskue, hvilke interesser andre instanser har i et givent område. Hermed bliver interessekonflikter taget i opløbet. Eksempelvis arbejdes der i disse år intensivt på at kortlægge og udnytte Grønlands naturressourcer i form af olie, ædelstene og metaller, hvilket betyder en, set i grønlandsk kontekst, ny type konflikt, da det ikke er altid, at naturudnyttelse og -beskyttelse harmonerer. Et fuglereservat kan være beliggende nær værdifulde fund i undergrunden, og på baggrund af tæt dialog og GIS-baserede analyser skal alle sider af sagen overvejes, før beslutninger træffes. Når alt kommer til alt, viser beslutninger truffet på baggrund af et kvalificeret og velfunderet beslutningsgrundlag sig som regel at være bedre beslutninger. 14

16 1.3 SAMARBEJDE MED ANDRE LANDE Mange af de problemstillinger, som Grønland står overfor, deles af andre arktiske lande. Af denne grund er der påbegyndt et uforpligtende samarbejde mellem disse lande om etableringen af en arktisk SDI (ASDI) via kooperation mellem Arktisk Råd og medlemslandenes egne kort- og geodatamyndigheder. Løbende afholdes møder og udveksles erfaring til gavn for medlemslandenes kort- og geodatamyndigheders arbejde, men først og fremmest er ASDI essentiel for Arktisk Råds ekspertarbejdsgruppers arbejde. Som et led i ASDI er der allerede blevet lanceret en arktisk geoportal, hvor man kan finde oplysninger om især natur og miljø for alle de arktiske lande. ARKTISK RÅD Arktisk Råd blev etableret i 1996 for at fremme samarbejdet, koordinationen og interaktionen mellem de arktiske lande for specielt at fremme en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis. Medlemslandene er: Sverige Rusland Finland USA Norge Danmark (Grønland og Færøerne) Canada Island I forbindelse med samarbejder med andre lande er delingen af data gjort nemmere ved, at Grønland benytter opmærkningssproget xml (EXtensible Markup Language) og følger den internationale anerkendte standard OGC (Open Geospatial Consortium). I international sammenhæng findes der ikke en specifik standard som alle benytter, men i EU blev det med INSPIRE-direktivet (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) vedtaget, at alle medlemslande i maj 2009 skulle have lovgivet omkring de i direktivet beskrevne standarder således, at en let udveksling af geodata kan finde sted. INSPIRE-standarderne er det nærmeste, man kommer på internationale standarder og er også en nordisk standard. Derfor vil derfor være oplagt og på længere sigt en fordel i samarbejder med andre lande og dataudveksling, at Grønlands SDI også lever op til INSPIRE s krav til standardisering. Implementeringen af INSPIRE i Grønland kan ske i samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen. På nuværende tidspunkt findes der ingen standarder for grønlandske geodata og stort set ingen dataudveksling. Med denne strategi er det dog hensigten at påbegynde arbejdet med etableringen af en SDI til fordel for den grønlandske befolkning, naturen og miljøet. 15

17 POTENTIALET I BRUG AF GEODATA SKAL VÆRE SYNLIGGJORT STANDARDISEREDE, PRÆCISE OG AJOURFØRTE GEODATA LET TILGÆNGELIGT FOR ALLE GROBUND FOR EN ØGET GENNEMSIGTIGHED I DEN FYSISKE OG SOCIOØKONOMISKE PLANLÆGNING, FORBEDREDE SERVICES SAMT FORVALTNING AF NATUR OG MILJØ 16

18 2. FORMULERING AF VISIONEN - HVAD ØNSKER VI? Vision for Grønlands SDI : Potentialet i brug af geodata skal være synliggjort, og standardiserede, præcise og ajourførte geodata skal være lettilgængelige for alle. Herved skabes der forbedrede services og grobund for en øget gennemsigtighed og øget effektivitet i den fysiske og socioøkonomiske planlægning og forvaltningen af natur og miljø. Visionen benyttes som pejlemærke og som et mål, som tilstræbes under etableringen og udviklingen af SDI en. Til stadighed forbedrede, geografiske informationer og services skal være til rådighed for borgerne, og bevidstheden heromkring skal styrkes. Målet er, at Grønland skal være geografisk informativ. Standardiserede datasæt muliggør en deling af data. Omkostninger mindskes, da standardiserede datasæt distribueres fra centralt hold, hvorved deling af data bliver muligt, og duplikation i højere grad undgås. Adgang til geodata. Alle skal have adgang til geodata og vide, hvor de kan finde de ønskede informationer. God tilgængelighed. Det skal være let og hurtigt at finde og benytte de ønskede informationer for borgere såvel som myndigheder. Øget bevidsthed. Befolkningens bevidsthed om potentialerne og fordelene ved brugen af geodata skal øges. Kortest mulig vej mellem borger og myndighed. Kommunikationen mellem den enkelte borger og kommunen øges ved brug af geodata, da langt mere information kan gives gennem kort. Derfor er det også nemmere for borgeren at involvere sig i høringsprocesser. Øget demokratisering. En større gennemsigtighed i beslutningsprocesser og planlægning fører til en øget demokratisering. Bedre beslutninger. Ved at inddrage geodata i beslutningsprocessen bliver beslutninger mere velfunderede og bedre begrundede og dermed også mindre omkostningstunge. Internationalt samarbejde. Grønlands SDI på højde med andre landes, og geodataene er kompatible, hvorfor det er muligt at dele data med andre lande. Alt i alt: Bedre og mere omkostningseffektiv borgerservice 17

19 Der er identificeret tre fundamentale forudsætninger, som skal være opfyldt for, at strategiens vision kan virkeliggøres. Disse forudsætninger vedrører krav til geo- og metadataenes form, en udvidelse af SDI ens indhold dvs. genereringen af yderligere geodata og sidst, men ikke mindst den brug af SDI en, som visionen forudsætter. 2) Indhold: inddragelse af mere data til visning på NunaGIS. Der skal fortsat ske en løbende videreudvikling af clearinghouset NunaGIS. De data, der vises på geoportalen i dag, møder endnu ikke alle de krav, som brugerne måtte have, og skal portalen benyttes i det ønskede omfang, må den i højere grad imødekomme de behov og ønsker, der er blandt brugere og potentielle brugere. Mulighederne for brugen af NunaGIS er mange, hvorfor geodata og geodatatjenester også skal kunne leve op hertil. Der skal laves flere partnerskaber om deling af data, og der skal samarbejdes med bl.a. KMS om fremskaffelse af manglende data. 1) Form: præcise og ajourførte grunddata og metadata. Det er nødvendigt at have en vis mængde præcise og ajourførte grunddata med tilhørende metadata i en SDI. Når der tales om grunddata, tænkes der på basale geodatatemaer, som nødvendigvis skal være til stede, før andre geodata kan give mening. Dette kan eksempelvis være topografiske kort, vejkort, højdekurver, administrative grænser osv. En behandling og udveksling af disse grunddata er dog ikke mulig så længe, der ikke er sket en standardisering. 3) Brug: interaktivitet mellem myndigheder og borgere. Der stilles med SDI en og specielt clearinghouset NunaGIS en service til rådighed for befolkningen, men ønskes det fra Selvstyrets side, at denne bliver brugt aktivt og i større omfang som indgang til det offentlige i geografisk relaterede sager, er det nødvendigt, at der sker en interaktivitet mellem myndigheder og borgere. Kendskabet til geodata, disses potentiale samt brugen heraf skal øges, og der skal ske en løbende dialog mellem brugere og serviceudbyder for, at SDI en til alle tider bedst muligt møder de behov og ønsker, der måtte være. 18

20 2.1 NUNAGIS - EN ONLINE SERVICE I etableringen af en grønlandske SDI spiller clearinghouset NunaGIS en vigtig rolle. Nuna- GIS skal ses som en service udbudt af Selvstyret og en brugervenlig tilgang til geodata. Her skal det både være muligt at hente data direkte ned på sin egen computer for derefter at fortsætte behandlingen heraf i et GISprogram og fortage søgninger på geodata og få vist og sammenholdt forskellige data. Med tiden er det hensigten, at borgeren skal benytte NunaGIS til alle geografisk relaterede, offentlige sager og henvendelser, og ikke blot være et sted, hvor det er muligt at finde geografisk information. Ambitionen med NunaGIS er: Det er ønsket, at NunaGIS bliver en samlet indgang ( one-door ) til geografisk relateret information om Grønland, og at brugeren vha. af intuitiv tilgang kan finde stedet digitalt og se information direkte på kortet. Brugen af NunaGIS har mange fordele i forhold til borgere, den private og den offentlige sektor: Fordele i forhold til borgere: Hurtig og bedre adgang til geografiske informationer, Større gennemsigtighed i den offentlige planlægning, hvilket også kan føre til en større borgerdeltagelse Hurtigere svar på spørgsmål fra myndigheder Mere målrettet service Brugen af NunaGIS kan være en læringsproces. NunaGIS kan lære den enkelte borger om lokalområdet og Grønland således, at han/hun får en bedre geografisk forståelse og forbedrer sin brug af internettet. Bedre planlægning mm. fra myndigheders side til fordel for borgerne I forhold til den private sektor: Bedre, lettilgængelige og gratis geodata Ensartet datastandard forbedrer mulighederne for udveksling Mulighederne for innovation på baggrund af geodata forbedres. I forhold til den offentlige sektor: Øget samarbejde mellem befolkning og myndigheder Besparelser i tid og penge Brug af en samlet geoportal forbedrer kommunikationen på tværs af sektorerne, og interessekonflikter kan tages i opløbet Bedre mulighed for kontrolføring med og evaluering af aktiviteter Bedre og mere effektiv planlægning fører til mindre problemer i sidste ende, blandt andet pga. større adgang til ajourførte geodata - herunder statistik Bedre begrundet og velfunderet planlægning pga. de muligheder, GIS via modelberegninger giver for at forudsige forandringer og deres følger Mulighederne for internationalt samarbejde inden for geografisk information bliver forbedrede. 19

Lov om infrastruktur for geografisk information 1)

Lov om infrastruktur for geografisk information 1) LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den 23. 25. november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Emner INSPIRE direktivet GI lov Status på implementering Lille demo

Læs mere

INSPIRE og Geodata-info

INSPIRE og Geodata-info INSPIRE og Geodata-info MapInfo Netværksmøde, 13 Oktober 2011 Anders Friis-Christensen Kort & Matrikelstyrelsen andfr@kms.dk Disposition INSPIRE Hvad er Geodata-info? Indhold, rolle og anvendelse Opsummering

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008 Dansk Inspire FølgegruppeF 5. november 2008 Dagsorden for mødet den 5-11-2008 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Praktiske forhold 3. Status for lovforslaget om Infrastruktur for Geografisk Information 4.

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark

SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark Henrik Larsen Chefkonsulent By- og Landskabsstyrelsen Nuuk, Juni 2010 SDI hovedprincipper (disposition) Intro - PlansystemDK

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020 Digitaliseringens muligheder Udviklingen af vores samfund sker med større og større hast, og samtidig stiger kravene til den offentlige sektor.

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Nyt fra Geodatastyrelsen

Nyt fra Geodatastyrelsen Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Hvordan indfrier vi Projekt bedre borgerservice?

Hvordan indfrier vi Projekt bedre borgerservice? DIAS 1 Konsulentservice Hvordan indfrier vi Projekt bedre borgerservice? 14. Oktober 2009 Sisimiut DIAS 2 Konsulentservice Tre punkter: -> Hvor bevæger borgerservice sig hen generelt -> Hvad skal IT understøtte

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

GIS i den digitale forvaltning. Jesper Stenstrup Gentofte Kommune

GIS i den digitale forvaltning. Jesper Stenstrup Gentofte Kommune GIS i den digitale forvaltning Jesper Stenstrup Gentofte Kommune Det vil jeg komme ind på GIS i Digital forvaltning Projekt Digital byggesagsbehandling Løsningen Erfaringer Hvad er anderledes i en digital

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Industri 4.0. Hvilken vej skal Danmarks standardiseringsindsats på IoT-området gå?

Industri 4.0. Hvilken vej skal Danmarks standardiseringsindsats på IoT-området gå? Industri 4.0 Hvilken vej skal Danmarks standardiseringsindsats på IoT-området gå? Dansk Standard en vigtig del af dansk erhvervsliv Danmarks officielle standardiseringsorganisation Grundlagt i 1926 Erhvervsdrivende

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI 2013-2015

NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI 2013-2015 NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI 2013-2015 September 2013 Version 2.0 GIS-STRATEGI 2013-2015 0. INDLEDNING... 3 1. OFFENTLIGE STRATEGIER OG INITIATIVER SÆTTER RAMMERNE FOR NÆSTVED KOMMUNES S GIS-STRATEGI...

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere