Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer"

Transkript

1 d David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet især med henblik på strukturel ledighed. Dette notat dokumenterer modellens kalibrering og præsenterer effekten af forskellige politikændringer samt følsomhedsanalyser. Notatet skal ses i sammenhæng med det tekniske baggrundsnotat, der beskriver de enkelte relationer i modellen. I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en kalibreret AGL-model til at vurdere konsekvenserne for strukturel ledighed af forskellige typer af ændringer i dagpengesystemet. Modellens enkelte relationer er beskrevet i et teknisk dokumentationsnotat (jf. Tønners (2014)). I dette notat beskrives først modellens kalibrering, dvs. valg af parameterværdier, i afsnit 1.1. Derefter beskrives i afsnit 1.2 effekten af forskellige politikændringer, når den kalibrerede model anvendes. Endelig præsenteres i afsnit 1.3 forskellige følsomhedsanalyser, med henblik på at vise, hvordan ændrede antagelser påvirker de enkelte politikændringers effekt på strukturel ledighed. 1.1 Kalibrering af modellen Modellen er kalibreret til årlige værdier, og der tages udgangspunkt i en strukturel ligevægt i 2020, hvor dagpengereformen fra 2010 er fuldt indfaset. Dagpengeniveauet relativt til den gennemsnitlige lønindkomst, dvs. parameteren, tager udgangspunkt i seneste SMEC-fremskrivning af variablen BTYD, der er på 0,46 i Denne er opgjort før-skat (men efter arbejdsmarkedsbidrag), og niveauet er derfor opskrevet med en faktor 1,15. 1 Derfor er. Kontanthjælpsniveauet er sat til 65 pct. af dagpengeniveauet 2, således at. Som nævnt i det tekniske 1 Svarende til regneeksemplet i Fordeling og Incitamenter, Dette svarer til forholdet mellem SMEC-variablene ttyks og ttyd i Dansk Økonomi, forår 2014.

2 baggrundsnotat er modellen ikke indrettet således, at det er meningsfuldt at medtage modregningen i kontanthjælpssystemet. Dagpengeperiodens længde bestemmes i modellen af parameteren. En ledig, der ikke finder beskæftigelse er i gennemsnit i hver enkelt dagpengeanciennitetsgruppe i periodelængden. Da der i modellen er inkluderet 8 dagpengeanciennitetsgrupper, skal hver af disse svare til et kvartal i udgangspunktet med en to-årig dagpengeperiode. Derfor er i udgangspunktet. Tilsvarende er, svarende til et generelt genoptjeningskrav på et år. Andelen af arbejdsstyrken, der er medlem af en A-kasse er sat til 0,8, svarende til 80 pct. Andelen af dagpengeudgifterne, der finansieres via skatter,, er sat til 0,2. 3 Modellen er kalibreret til at reproducere følgende egenskaber: En ledighedsprocent på 3 pct., omtrent svarende til fremskrivningen af nettoledighedsprocenten til 2020 i Dansk Økonomi, efterår 2014 At en tilbagerulning af dagpengereformen (dvs. en tilbagevenden til en fireårig dagpengeperiode og en genindførelse af særreglen for genoptjeningskravet for ledige, der har opbrugt dagpengeretten) forøger ledigheden med ca. 0,5 pct.point, svarende til resultatet af analyserne i afsnit II.4 i Dansk Økonomi, efterår 2014 At andelen af ledige, der modtager dagpenge, udgør 80 pct. af den samlede ledighed, omtrent svarende til fremskrivningen i Dansk Økonomi, efterår De resterende 20 pct. af ledige udgøres af to grupper o Ledige uden A-kassemedlemskab udgør 15 pct. af den samlede ledighed o Ledige med A-kassemedlemskab, der har opbrugt dagpengeretten, udgør 5 pct. af den samlede ledighed For at sikre at ledigheden udgør 3 pct. af arbejdsstyrken i udgangspunktet justeres virksomhedernes omkostning ved at holde et jobopslag,. Jo højere denne værdi er, jo lavere er arbejdsmarkedets stramhedsgrad i ligevægt, jf. free entry betingelsen i ligning (28) i det tekniske baggrundsnotat (virksomhederne vil således slå færre job op jo højere omkostningerne herved er). En lavere værdi af arbejdsmarkedets stramhedsgrad vil reducere overgangen fra ledighed til beskæftigelse for alle grupper af ledige, og jo højere vil ledigheden dermed være. Det primære håndtag til at sikre, at en tilbagerulning af dagpengereformen forøger ledighedsprocenten med ca. 0,5 pct.point, er parameteren, der beskriver, hvor højt glæden ved fritid vægtes relativt til forbrug. Tilbagerulningen af reformen er konkret modelleret som en overgang fra en situation, hvor og til en situation, hvor og, svarende til en fireårig dagpengeperiode og et genoptjeningskrav for 3 Dette svarer til fremskrivningen til 2020 i Dansk Økonomi, forår

3 de ledige, der har opbrugt dagpengeretten på et halvt år. er generelt en nøgleparameter i forhold til, i hvor høj grad ændringer i dagpengesystemet slår igennem på ændringer i de lediges valg af søgeintensitet, jf. ligning (21) i det tilhørende modeldokumentationsnotat. En høj værdi af trækker således i retning af, at ændringer i dagpengesystemets indretning og generøsitet slår relativt kraftigt igennem på ændringer i jobsøgeintensiteten og dermed i ledigheden. I modellens kalibrering er denne parameter sat til 0,8, som er en anelse højere end i Fredriksson og Holmlund (2001), hvor den sættes til 0,7. Den sidste egenskab, fordelingen af den samlede ledighed på dagpengemodtagere mv., er primært sikret via valget af jobsøgningseffektiviteten for de enkelte dagpengeanciennitetsgrupper, dvs. parametrene,,,, og. Disse parametre er således medbestemmende for de enkelte ledighedsanciennitetsgruppers overgangsrater til beskæftigelse og derigennem for bestanden af de enkelte grupper. De anvendte værdier for,,, og er vist i figur 1, idet ledighedsanciennitetsgrupperne 9 og 10 i figuren repræsenterer gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten. Som nævnt i det tilhørende modeldokumentationsnotat er der flere forskellige måder at fortolke den høje jobsøgningseffektivitet i begyndelsen af et dagpengeforløb på. Det er ikke valgt, at lægge en præcis profil ind for overgangsraterne til beskæftigelse, men derimod kun at sikre, at overgangsraten er høj for nyledige, hvilket øger modellens empiriske konsistens. For gruppen af ledige uden A-kassemedlemskab er der sat. Figur 1 ledige 1,1 Jobsøgningseffektivitet som funktion af ledighedsanciennitet for forsikrede 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0, NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. 9. kvartal repræsenterer gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten - 3 -

4 Den resulterende profil for overgangsraterne til beskæftigelse og fordelingen af ledige på de enkelte dagpengeanciennitetsgrupper er i illustreret i figur 2 og 3. Overgangsraterne til beskæftigelse begynder i modellen at stige tidligt i ledighedsforløbet. Empirisk begynder overgangsraterne først at stige relativt sent i et dagpengeforløb, men det er ikke valgt at justere modellen ind efter dette. Bemærk også, at fordelingen af ledige på de enkelte anciennitetsgrupper er endogen i modellen, og derfor vil ændre sig, når der eksempelvis ændres på dagpengesystemet. Figur 2 3 Overgangsrater til beskæftigelse for dagpengemodtagere 2,5 2 1,5 1 0, NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. Når overgangsraten for den første gruppe eks. er 2,5 kan det fortolkes som, at en nyledig i gennemsnit vil befinde sig knap 2 måneder (=1/(4 + 2,5)*12) i første ledighedsanciennitetsgruppe. Med hensyn til matchingfunktionen (ligning (5) i modeldokumentationsnotatet) antages det, som det er for vane i litteraturen, at denne er af Cobb-Douglas typen, dvs.: Parameteren er sat til 0,65, i overensstemmelse med estimationsresultaterne i Dansk Økonomi, efterår 2012, hvor en matchingfunktion blev estimeret for dansk økonomi for perioderne og Niveauvariablen er tilpasset således, at antallet af jobmatch per ledig stilling svarer til 0,7, som i Pedersen (2012). 4 4 Simulationer har vist, at værdien af ikke er afgørende for effekten af ændringer i dagpengesystemet, når modellens simuleres for et givet ledighedsniveau i udgangspunktet

5 Figur 3 35 Fordeling af dagpengeledige på de enkelte anciennitetsgrupper NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. y-aksen angiver pct. af den samlede ledighed blandt dagpengemodtagere. Derudover er der valgt følgende parameterværdier: Jobdestruktionsraten,, er sat til 0,063, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i eksempelvis kapitel 2 i Dansk Økonomi, efterår Husholdningernes tidspræferencerate og renten er sat til 3,5 pct. svarende til Andelen af de beskæftigedes tid, der anvendes på at arbejde, dvs. er sat til 0,5 Risiko-aversions parameteren er sat til 1, som i Fredriksson og Holmlund (2001), svarende til at elementarnyttefunktionen er logaritmisk i forbruget. Nogle empiriske studier finder en risiko-aversions parameter over 1. Som det er kutyme i litteraturen sættes, dvs. at for gruppen af A- kassemedlemmer antages det, at arbejdstager og arbejdsgiver har lige stor forhandlingsstyrke. For ikke-medlemmerne sættes arbejdernes forhandlingsstyrke en anelse højere for at sikre, at deres løn ikke afviger fra det generelle lønniveau i økonomien Produktiviteten,, er sat til 1,03, således at den samlede produktion i udgangspunktet normeres til 1. Ændringer i produktivitetsniveauet slår igennem i lønninger og ikke i ledigheden, og valget af udgør dermed blot en normering af produktionen og det gennemsnitlige lønniveau Endelig er parameteren afgørende for, hvor stor en andel af de nyledige, der lever op til det skærpede beskæftigelseskrav i den modeludvidelse, der præsenteres i afsnit 3 i det tekniske baggrundsnotat. Ved at vælge på 0,009705, sikres det, at andelen af nyledige, der opfylder det skærpede beskæftigelseskrav udgør 20 pct., svarende til den andel, der findes empirisk i afsnit II.5 i Dansk Økonomi, efterår

6 1.2 Effekten af politikændringer I det følgende anvendes den kalibrerede model til at analysere følgende politikændringer: A) En generel stigning i dagpengeniveauet på 10 pct. for et fastholdt kontanthjælpsniveau B) En generel stigning i såvel dagpengeniveauet som kontanthjælpsniveauet på 10 pct. C) En stigning i dagpengeniveauet for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe på 25 pct. finansieret via et lavere dagpengeniveau for de øvrige dagpengemodtagere D) En stigning i dagpengeniveauet for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe på 25 pct. finansieret via højere skatter og højere A-kassebidrag E) Et lempeligere genoptjeningskrav, herunder: 1. Et lempeligere genoptjeningskrav for de ledige, der har opbrugt dagpengeretten (dvs. en genindførsel af den særregel, der gjaldt inden dagpengereformens ikrafttrædelse) 2. Et lempeligere genoptjeningskrav for alle Eksperiment C), D) og E) er nævnt i kapitel II i Dansk Økonomi, efterår Eksperiment A) består i en stigning på 10 pct. i dagpengeniveauet for alle dagpengemodtagere, finansieret via en højere skattesats og et højere A-kassekontingent. I dette eksperiment holdes kontanthjælpsniveauet uændret. Samlet stiger ledigheden med 0,34 pct.point, svarende til ca. 11 pct., jf. tabel 1. Dermed er elasticiteten i ledigheden med hensyn til dagpengeniveauet lige omkring 1 (elasticiteten angiver den relative ændring i ledigheden delt med den relative ændring i dagpengeniveauet). Den højere ledighed er primært et resultat af en reduktion i jobsøgningsintensiteten blandt de ledige dagpengemodtagere, som følge af at gevinsten ved at overgå til beskæftigelse mindskes. Den lavere jobsøgningsintensitet sætter sig i lavere overgangsrater til beskæftigelse for de ledige, og dermed en højere ledighed. Jobsøgningsintensiteten reduceres primært blandt dagpengemodtagere med lav ledighedsanciennitet, jf. figur 4. Dette skyldes, at disse kan forvente, at få størst glæde af det øgede dagpengeniveau. Såfremt de lediges valg af jobsøgningsintensitet holdes uændret i modellen medfører det højere dagpengeniveau kun en stigning i ledigheden på 0,07 pct.point, hvilket illustrerer, at lavere jobsøgningsintensitet er den primære årsag til den højere ledighed. Når ledigheden alligevel forøges for en uændret jobsøgningsintensitet skyldes det, at det mere generøse dagpengesystem skaber en tendens til et øget lønpres blandt beskæftigede med fuld dagpengeret, som udgør størstedelen af de beskæftigede

7 Tendensen til højere lønninger reducerer virksomhedernes forventede gevinst ved at slå et job op og medfører dermed et fald i antallet af opslåede job. Sammen med det højere antal ledige 5 fører dette til et fald i arbejdsmarkedets stramhedsgrad (antallet af ledige stillinger relativt til det effektive søgeinput fra ledige) og trækker dermed yderligere i retning af lavere overgangsrater til beskæftigelse, jf. ligning (6) i det tekniske baggrundsnotat. De dårligere beskæftigelsesudsigter trækker endvidere i retning af at moderere de højere lønkrav blandt beskæftigede med fuld dagpengeret, og beskæftigede, der overgår til en ledighedsgruppe med relativt høj dagpengeanciennitet i tilfælde af afskedigelse, opnår samlet lavere lønninger. Figur 4 0,7 Søgeintensitet for forsikrede ledige 0,6 0,5 0,4 0,3 Udgangspunkt Eksperiment a Eksperiment b 0, NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. 9. kvartal repræsenterer gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten I eksperiment B) forøges dagpengeniveauet igen med 10 pct., men denne gang forøges kontanthjælpsniveauet ligeledes med 10 pct. I dette tilfælde medfører eksperimentet en stigning i ledigheden på 0,54 pct.point. I forhold til eksperiment A) reduceres søgeintensiteten nu især for de ledige dagpengemodtagere, der har høj dagpengeanciennitet, idet disse har størst risiko for at nå at opbruge dagpengeretten, og dermed i forventede termer er de ledige dagpengemodtagere, der får størst glæde af det højere kontanthjælpsniveau. Ligeledes reduceres jobsøgningsintensiteten for de ledige, der har opbrugt dagpengeretten og ledige uden A-kassemedlemskab, hvilket ligeledes bidrager til den højere ledighed. Ligesom i eksperiment A) trækker et forøget lønpres i retning af mindre jobskabelse og dermed en højere ledighed. Sammenlignet med eksperiment A) forøges lønningerne for alle beskæftigede A-kassemedlemmer. Effekten 5 Den lavere søgeintensitet blandt ledige trækker i retning af et lavere effektivt søgeinput, men denne effekt domineres dog af, at der bliver flere ledige til at søge - 7 -

8 er størst for de beskæftigede, der ved overgang til ledighed overgår til en ledighedsgruppe med høj dagpengeanciennitet og for de beskæftigede A- kassemedlemmer, der ikke har ret til dagpenge i tilfælde af fyring. Når effekten af at forøge kontanthjælpsniveauet (dvs. overgangen fra eksperiment A) til B)) er relativt stor i forhold til effekten af at forøge dagpengeniveauet skal det blandt andet ses i lyset af, at gruppen uden A-kassemedlemskab reagerer på et højere kontanthjælpsniveau, men ikke umiddelbart reagerer på et højere dagpengeniveau. Eksperiment C) består i en omlægning af dagpengesystemet, således at ydelsesniveauet forøges for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe, mens det til gengæld reduceres for de øvrige dagpengemodtagere. Konkret betragtes et eksperiment, hvor ydelsesniveauet hæves med 25 pct. for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe, mens ydelsesniveauet reduceres 10 pct. for de øvrige dagpengemodtagere 6. Denne omlægning medfører en reduktion i ledigheden på 0,19 pct.point, primært som konsekvens af højere søgeintensitet. Den øgede søgeintensitet er mest markant for de dagpengemodtagere, der modtager en lavere ydelse og i særdeleshed for dem med relativt lav ledighedsanciennitet. For gruppen med lavest ledighedsanciennitet, der opnår et højere dagpengeniveau, er der en beskeden stigning i søgeintensiteten. Den negative incitamentseffekt som følge af det højere øjeblikkelige dagpengeniveau modvirkes således af at risikoen for at forblive ledig, og dermed opnå en lavere dagpengeydelse i fremtiden, trækker i retning af mere intensiveret jobsøgning. Da disse ledige kun forøger søgeintensiteten relativt lidt i forhold til de øvrige dagpengemodtagere, sker der en stigning i den andel af den samlede dagpengeledighed, der udgøres af ledige på første kvartal. For den betragtede omlægning, der er mekanisk finansieret, er der ikke nogen tendens til øget lønpres blandt de beskæftigede, der har fuld dagpengeret. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigede med fuld dagpengeret godt nok kan se frem til en højere ydelse umiddelbart efter en eventuel afskedigelse, men at de samtidige tager højde for den lavere ydelse i tilfælde af længerevarende ledighed. Idet omlægningen er finansieret mekanisk og den samlede ledighed falder, vil de gennemsnitlige dagpengeudgifter ligeledes falde, hvorved dagpengesystemet reelt er blevet mindre generøst. Anvendes de lavere dagpengeudgifter derimod til at forøge dagpengeniveauet vil der være en tendens til højere lønninger, der trækker i retning af lavere jobskabelse og højere ledighed. Ligeledes vil søgeintensitet blive reduceret relativt til den mekanisk finansierede omlægning. Samlet peger modelberegningerne dog fortsat i retning af en reduktion i ledigheden. 6 Den præcise finansieringsprofil er valgt således at omlægningen er finansieret med den ledighedsanciennitetsfordeling der forefindes for 2012 tilpasset til en to-årig dagpengeperiode, jf. afsnit II.5 i Dansk Økonomi, efterår AGL-modellens ledighedsfordeling på tværs af ledighedsanciennitetsgrupper svarer imidlertid ikke fuldstændigt til denne ledighedsanciennitetsfordeling, blandt andet fordi AGL-modellen er kalibreret til en to-årig dagpengeperiode. Forskellen er dog så lille, at den betragtede omlægning også svarer omtrent til en mekanisk finansieret omlægning indenfor rammerne af AGLmodellen

9 I eksperiment D) betragtes igen en stigning i dagpengeniveauet for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe på 25 pct., men denne gang finansieres det via højere skatter og et højere A-kassebidrag. Der er således ikke nogen dagpengemodtagere, der opnår et lavere ydelsesniveau. Dermed reduceres søgeintensiteten entydigt for ledige dagpengemodtagere i første ledighedsanciennitetsgruppe. Den højere dagpengeydelse i starten af et ledighedsforløb skaber desuden en tendens til øget lønpres for beskæftigede med fuld dagpengeret. Ledigheden stiger som resultat af de to nævnte effekter med 0,07 pct.point. De øvrige dagpengemodtagere forøger omvendt deres søgeintensitet en anelse. Dette skyldes, at disse tager højde for, at gevinsten ved at komme i beskæftigelse forøges, da de i tilfælde af at de når at genoptjene den fulde dagpengeret opnår et højere dagpengeniveau i tilfælde af afskedigelse. Effekten på disse lediges søgeintensitet er dog meget beskeden. I eksperiment E) betragtes et lempeligere genoptjeningskrav, således at dette forkortes fra et år til et halvt år for enten de ledige, der har opbrugt dagpengeretten (E.1), eller for alle ledige (E.2). Konkret analyseres E.1 som en overgang fra til for en fastholdt værdi af, mens E.2 analyseres som overgangen fra til. Et lempeligere genoptjeningskrav forøger den strukturelle ledighed, dels som følge af mindre intensiv jobsøgning blandt dagpengemodtagere og dels som følge af at en negativ indvirkning på virksomhedernes jobskabelse. Den lavere søgeintensitet blandt dagpengemodtagere skyldes, at et lempeligere genoptjeningskrav gør dagpengesystemet mere generøst, idet den fulde dagpengeret hurtigere genoptjenes, når en ledig kommer i beskæftigelse. Gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten forøger derimod sin søgeintensitet en anelse, idet det nu bliver mere attraktivt for denne gruppe at komme i beskæftigelse og dermed potentielt få adgang til det nu mere generøse dagpengesystem. Den øgede søgeintensitet for denne gruppe er dog kun beskeden, og gruppens størrelse er ligeledes beskeden i forhold til den samlede ledighed. Den samlede effekt vil derfor bestå i lavere jobsøgning blandt de ledige. Dertil kommer, at et lempeligere genoptjeningskrav skaber højere lønpres blandt beskæftigede med fuld dagpengeret, igen som udtryk for at dagpengesystemet er blevet mere generøst. Beskæftigede uden fuld dagpengeret vil desuden hurtigere genoptjene den fulde dagpengeret, og andelen af beskæftigede med fuld dagpengeret stiger derfor. Dette trækker ligeledes i retning af at forøge det gennemsnitlige lønniveau, da beskæftigede med fuld dagpengeret opnår højere lønninger end de øvrige beskæftigede. Det højere gennemsnitlige lønniveau bidrager til at reducere jobskabelsen, og dermed forøges ledigheden. I modsat retning trækker, at de beskæftigede, der ikke har ret til en fuld dagpengeperiode i tilfælde af fyring (herunder de beskæftigede A- kassemedlemmer, der ikke har ret til dagpenge i tilfælde af fyring) accepterer lavere lønninger, som følge af at de nu hurtigere kan se frem til at genoptjene dagpengeretten og dermed nå op på et højere lønniveau

10 Samlet medfører en reduktion i genoptjeningskravet til et halvt år en ledighedsforøgelse på 0,06 pct.point såfremt det kun sker for de ledige, der har opbrugt dagpengeretten, mens det forøges med 0,10 pct.point såfremt det lempes for alle ledige. 1.3 Følsomhedsanalyser Der er naturligvis betydelig usikkerhed forbundet med at knytte værdier til de enkelte parametre i modellen. For at illustrere, hvordan ændrede forudsætninger omkring værdien af parametrene kan påvirke resultaterne af de ovenfor nævnte politikændringer betragtes følgende afvigelser fra den ovenfor beskrevne kalibrering: 1) En situation, hvor tilbagerulningen af dagpengereformen forøger den strukturelle ledighed med 0,33 pct.point, i stedet for 0,5 pct.point. Dette svarer til resultatet af analysen i afsnit II.4 i Dansk Økonomi, efterår 2014 når gruppen af ledige i 2009 anvendes som sammenligningsgrundlag. Modellens kalibrering justeres desuden således, at ledigheden i udgangspunktet udgør 3,2 pct. af arbejdsstyrken 2) En situation, hvor tilbagerulningen af dagpengereformen forøger den strukturelle ledighed med 0,68 pct.point, i stedet for 0,5 pct.point. Dette svarer til resultatet af analysen i afsnit II.4 i Dansk Økonomi, efterår 2014 når gruppen af ledige i 2008 anvendes som sammenligningsgrundlag. Modellens kalibrering justeres desuden således, at ledigheden i udgangspunktet udgør 2,8 pct. af arbejdsstyrken 3) En højere risikoaversionsparameter ( i stedet for ) 4) Et udgangspunkt, hvor ledigheden udgør 4 pct. af arbejdsstyrken i stedet for 3 pct. 5) En højere forhandlingsstyrke blandt arbejdere ( i stedet for ) 6) En lavere forhandlingsstyrke blandt arbejdere ( i stedet for ) 7) Et lavere kontanthjælpsniveau, således at det i udgangspunktet er 25 pct. lavere end i standardkalibrereingen Punkt 1) og 2) er oplagte at betragte, fordi der naturligvis knytter sig usikkerhed til den empiriske analyse, som modellen er kalibreret efter. 3), 5) og 6) er interessante fordi disse parameterværdier ikke bygger på empirisk evidens, men derimod er valgt udelukkende på baggrund af, hvad der er standard i litteraturen. Punkt 4) kan eks. vise konsekvenserne, hvis modellen i stedet for at tilpasses niveauet for nettoledigheden tilpasses niveauet for bruttoledigheden. Endelig er punkt 7) interessant, fordi det kan illustrere nogle af konsekvenserne af at medtage modregningen i kontanthjælpssystemet idet nogle af de ledige, der ikke er berettigede til dagpenge i praksis heller ikke vil være berettiget til kontanthjælp som følge af formue eller familieindkomst 7. 7 Det bør dog her bemærkes, at med det lavere kontanthjælpsniveau kan nedgangen i forbruget ved en overgang fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet blive overvurderet, da ledige, der ikke er berettiget til kontanthjælp netop ikke er berettigede fordi de i praksis i nogen grad vil have mulighed for at reducere forbrugsnedgangen via et lavere opsparingsniveau. Dette tager modellen ikke højde for, da opsparing ikke er medtaget i modellen. Dette har betydning for modellens kalibrering idet forskellen mellem dagpenge- og kontanthjælpsniveauet er afgørende for effekten af en længere dagpengeperiode

11 For 3) 7) er modellens kalibrering fortsat tilpasset således, at en tilbagerulning af dagpengereformen forøger ledigheden med 0,5 pct.point. For 3), 5), 6) og 7) er kalibreringen fortsat tilpasset således, at ledigheden i udgangspunktet udgør 3 pct. af arbejdsstyrken. Resultaterne af at ændre på modellens kalibrering er illustreret i tabel 1. For hver type kalibrering er vist effekten på den samlede ledighedsprocent ved de forskellige politikeksperimenter. Som nævnt er parameteren generelt afgørende for, hvor kraftigt ændringer i dagpengesystemet indvirker på de lediges søgeadfærd og dermed på ledighedsniveauet. I de to første afvigelser justeres henholdsvis ned og op for at kunne reproducere enten mindre eller større effekter af dagpengereformen. I det første tilfælde, hvor er lavere end i standardkalibreringen, vil ændringer i dagpengesystemet generelt have mindre indvirkning på ledighedsniveauet og vice versa. For disse to tilfælde betyder politikændringen i form af en generel stigning i dagpengeniveauet på 10 pct. eks. en effekt på ledigheden på henholdsvis 0,21 pct.point og 0,46 pct.point, svarende til en elasticitet på henholdsvis 0,7 og 1,6. De øvrige afvigelser fra standardkalibreringen ligger indenfor dette interval, bortset fra tilfældet, hvor ledigheden i udgangspunktet kalibreres til 4 pct. I dette tilfælde er elasticiteten på 0,6. En højere risikoaversionsparameter trækker alt andet lige i retning af at ledige reagerer mindre på ændringer og dagpengesystemet, herunder dagpengelængden. For at fastholde en ledighedseffekt af tilbagerulningen af dagpengereformen på 0,5 pct.point er derfor samtidig forøget. Den samlede effekt er, at effekterne af de betragtede politikændringer kun er marginalt forskellige fra standardkalibreringen, bortset fra eksperiment B), hvor effekten er en anelse større. Modellen er således relativt robust overfor en ændret antagelse om graden af risikoaversion, når effekten af tilbagerulningen af dagpengereformen vel at mærke fastholdes. Med et højere initialt ledighedsniveau er der alt andet lige en tendens til en større effekt af dagpengereformen, og er derfor samtidig reduceret. Den samlede effekt er, at politikændringerne har mindre effekt på ledighedsniveauet, bortset fra ændringer i genoptjeningskravet, som har en anelse større effekter. En højere forhandlingsstyrke for arbejderne gør generelt effekten af de betragtede politikændringer større, med undtagelse af ændringer i genoptjeningskravet, som bliver mindre. Det modsatte gør sig gældende for en lavere forhandlingsstyrke. At effekterne bliver større med en højere forhandlingsstyrke for arbejderne skal blandt andet ses i lyset af, at ændringer i dagpengesystemets generøsitet slår stærkere igennem på lønkravene og dermed på jobskabelsen

12 Et lavere kontanthjælpsniveau i udgangspunktet forøger forskellen mellem dagpengeog kontanthjælpsniveauet og trækker dermed alt andet lige i retning af en større effekt af at ændre på dagpengelængden. Derfor er samtidig justeret ned. Dette bidrager til, at ændringer i dagpengesystemets generøsitet generelt har mindre effekter på ledighedsniveauet. Samtidig vil eksempelvis en generel forøgelse af dagpengeniveauet have en mindre effekt, fordi det bliver mere risikabelt for den enkelte ledige at reducere sin søgeintensitet idet understøttelsesniveauet i tilfælde af at den ledige når at opbruge sin dagpengeret er lavere 8. Effekterne af ændringer i genoptjeningskravet er til gengæld omtrent uændrede i forhold til standardkalibreringen. Litteratur Fredriksson, P. og B. Holmlund (2001): Optimal Unemployment Insurance in Search Equilibrium. Journal of Labor Economics, 19 (2), s Pedersen, J. (2012): Finanspolitik i makroøkonomiske modeller. Tønners, D. (2014): AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat. 8 Effekten af en generel forøgelse af dagpengeniveauet afhænger i modellen desuden også af andre institutionelle forhold såsom dagpengeperiodens længde, genoptjeningskravet, det initiale dagpengeniveau og andelen af arbejdsstyrken, der er medlem af en A- kasse. En længere dagpengeperiode, et mere lempeligt genoptjeningskrav, et højere initialt dagpengeniveau og en større andel, der er medlem af en A-kasse trækker således alle i retning af, at gøre ledighedseffekten af at forøge dagpengeniveauet stor

13 Tabel 1 Effekten på ledighedsprocenten i pct.point ved forskellige politikændringer og for forskellige modelkalibreringer A) B) C) D) E.1) E.2) 0) Standardkalibrering 0,34 0,54-0,19 0,07 0,06 0,10 1) Effekt af DP-reform på 0,24 0,39-0,15 0,05 0,05 0,08 0,33 pct.point 2) Effekt af DP-reform på 0,46 0,70-0,23 0,08 0,07 0,11 0,68 pct.point 3) Højere risikoaversion 0,37 0,60-0,21 0,08 0,06 0,11 4) Initial ledighed = 4% 0,25 0,49-0,17 0,05 0,08 0,11 5) Højere forhandlingsstyrke 0,46 0,67-0,23 0,09 0,03 0,06 for arbejdere 6) Lavere forhandlingsstyrke 0,26 0,46-0,16 0,05 0,10 0,15 for arbejdere 7) 25 pct. lavere kontanthjælpsniveau 0,21 0,31-0,13 0,05 0,06 0,11 i udgangspunktet NB: A) E.2) henviser til de politikændringer, der er oplistet på side 6.

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET II.1 Indledning Reform af dagpengesystemet Analyse af ændringer i dagpengesystemet Dagpenge forsikrer indkomst, mens kontanthjælp sikrer forsørgelse Dagpengereformen fra 2010

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05

Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05 Resumé Side 1 af 14 Indhold 1.1 Principper for ledighedsforsikring................................ 3 2.1 Fagforeningsmodel........................................ 5 2.2 Efficienslønsmodel........................................

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen

Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen Mikkel Nørlem Hermansen De Økonomiske Råds Sekretariat Arbejdspapir 2014:3 Sekretariatet

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - december 2013

Ledigheden på FTF-området - december 2013 09-1455 MELA/JEEI - 30.01.2014 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - december 2013 Den generelle ledighed er svagt faldende. En tendens, som har været gældende

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden

Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Regeringen DA KL Danske Regioner Aftale om akutjob 24. oktober 2012 Overgangen til den vedtagne dagpengereform, herunder den 2-årige dagpengeperiode, den midlertidige periodeforlængelse med FL12 samt de

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE November 213 LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: November

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere