Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer"

Transkript

1 d David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet især med henblik på strukturel ledighed. Dette notat dokumenterer modellens kalibrering og præsenterer effekten af forskellige politikændringer samt følsomhedsanalyser. Notatet skal ses i sammenhæng med det tekniske baggrundsnotat, der beskriver de enkelte relationer i modellen. I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en kalibreret AGL-model til at vurdere konsekvenserne for strukturel ledighed af forskellige typer af ændringer i dagpengesystemet. Modellens enkelte relationer er beskrevet i et teknisk dokumentationsnotat (jf. Tønners (2014)). I dette notat beskrives først modellens kalibrering, dvs. valg af parameterværdier, i afsnit 1.1. Derefter beskrives i afsnit 1.2 effekten af forskellige politikændringer, når den kalibrerede model anvendes. Endelig præsenteres i afsnit 1.3 forskellige følsomhedsanalyser, med henblik på at vise, hvordan ændrede antagelser påvirker de enkelte politikændringers effekt på strukturel ledighed. 1.1 Kalibrering af modellen Modellen er kalibreret til årlige værdier, og der tages udgangspunkt i en strukturel ligevægt i 2020, hvor dagpengereformen fra 2010 er fuldt indfaset. Dagpengeniveauet relativt til den gennemsnitlige lønindkomst, dvs. parameteren, tager udgangspunkt i seneste SMEC-fremskrivning af variablen BTYD, der er på 0,46 i Denne er opgjort før-skat (men efter arbejdsmarkedsbidrag), og niveauet er derfor opskrevet med en faktor 1,15. 1 Derfor er. Kontanthjælpsniveauet er sat til 65 pct. af dagpengeniveauet 2, således at. Som nævnt i det tekniske 1 Svarende til regneeksemplet i Fordeling og Incitamenter, Dette svarer til forholdet mellem SMEC-variablene ttyks og ttyd i Dansk Økonomi, forår 2014.

2 baggrundsnotat er modellen ikke indrettet således, at det er meningsfuldt at medtage modregningen i kontanthjælpssystemet. Dagpengeperiodens længde bestemmes i modellen af parameteren. En ledig, der ikke finder beskæftigelse er i gennemsnit i hver enkelt dagpengeanciennitetsgruppe i periodelængden. Da der i modellen er inkluderet 8 dagpengeanciennitetsgrupper, skal hver af disse svare til et kvartal i udgangspunktet med en to-årig dagpengeperiode. Derfor er i udgangspunktet. Tilsvarende er, svarende til et generelt genoptjeningskrav på et år. Andelen af arbejdsstyrken, der er medlem af en A-kasse er sat til 0,8, svarende til 80 pct. Andelen af dagpengeudgifterne, der finansieres via skatter,, er sat til 0,2. 3 Modellen er kalibreret til at reproducere følgende egenskaber: En ledighedsprocent på 3 pct., omtrent svarende til fremskrivningen af nettoledighedsprocenten til 2020 i Dansk Økonomi, efterår 2014 At en tilbagerulning af dagpengereformen (dvs. en tilbagevenden til en fireårig dagpengeperiode og en genindførelse af særreglen for genoptjeningskravet for ledige, der har opbrugt dagpengeretten) forøger ledigheden med ca. 0,5 pct.point, svarende til resultatet af analyserne i afsnit II.4 i Dansk Økonomi, efterår 2014 At andelen af ledige, der modtager dagpenge, udgør 80 pct. af den samlede ledighed, omtrent svarende til fremskrivningen i Dansk Økonomi, efterår De resterende 20 pct. af ledige udgøres af to grupper o Ledige uden A-kassemedlemskab udgør 15 pct. af den samlede ledighed o Ledige med A-kassemedlemskab, der har opbrugt dagpengeretten, udgør 5 pct. af den samlede ledighed For at sikre at ledigheden udgør 3 pct. af arbejdsstyrken i udgangspunktet justeres virksomhedernes omkostning ved at holde et jobopslag,. Jo højere denne værdi er, jo lavere er arbejdsmarkedets stramhedsgrad i ligevægt, jf. free entry betingelsen i ligning (28) i det tekniske baggrundsnotat (virksomhederne vil således slå færre job op jo højere omkostningerne herved er). En lavere værdi af arbejdsmarkedets stramhedsgrad vil reducere overgangen fra ledighed til beskæftigelse for alle grupper af ledige, og jo højere vil ledigheden dermed være. Det primære håndtag til at sikre, at en tilbagerulning af dagpengereformen forøger ledighedsprocenten med ca. 0,5 pct.point, er parameteren, der beskriver, hvor højt glæden ved fritid vægtes relativt til forbrug. Tilbagerulningen af reformen er konkret modelleret som en overgang fra en situation, hvor og til en situation, hvor og, svarende til en fireårig dagpengeperiode og et genoptjeningskrav for 3 Dette svarer til fremskrivningen til 2020 i Dansk Økonomi, forår

3 de ledige, der har opbrugt dagpengeretten på et halvt år. er generelt en nøgleparameter i forhold til, i hvor høj grad ændringer i dagpengesystemet slår igennem på ændringer i de lediges valg af søgeintensitet, jf. ligning (21) i det tilhørende modeldokumentationsnotat. En høj værdi af trækker således i retning af, at ændringer i dagpengesystemets indretning og generøsitet slår relativt kraftigt igennem på ændringer i jobsøgeintensiteten og dermed i ledigheden. I modellens kalibrering er denne parameter sat til 0,8, som er en anelse højere end i Fredriksson og Holmlund (2001), hvor den sættes til 0,7. Den sidste egenskab, fordelingen af den samlede ledighed på dagpengemodtagere mv., er primært sikret via valget af jobsøgningseffektiviteten for de enkelte dagpengeanciennitetsgrupper, dvs. parametrene,,,, og. Disse parametre er således medbestemmende for de enkelte ledighedsanciennitetsgruppers overgangsrater til beskæftigelse og derigennem for bestanden af de enkelte grupper. De anvendte værdier for,,, og er vist i figur 1, idet ledighedsanciennitetsgrupperne 9 og 10 i figuren repræsenterer gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten. Som nævnt i det tilhørende modeldokumentationsnotat er der flere forskellige måder at fortolke den høje jobsøgningseffektivitet i begyndelsen af et dagpengeforløb på. Det er ikke valgt, at lægge en præcis profil ind for overgangsraterne til beskæftigelse, men derimod kun at sikre, at overgangsraten er høj for nyledige, hvilket øger modellens empiriske konsistens. For gruppen af ledige uden A-kassemedlemskab er der sat. Figur 1 ledige 1,1 Jobsøgningseffektivitet som funktion af ledighedsanciennitet for forsikrede 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0, NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. 9. kvartal repræsenterer gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten - 3 -

4 Den resulterende profil for overgangsraterne til beskæftigelse og fordelingen af ledige på de enkelte dagpengeanciennitetsgrupper er i illustreret i figur 2 og 3. Overgangsraterne til beskæftigelse begynder i modellen at stige tidligt i ledighedsforløbet. Empirisk begynder overgangsraterne først at stige relativt sent i et dagpengeforløb, men det er ikke valgt at justere modellen ind efter dette. Bemærk også, at fordelingen af ledige på de enkelte anciennitetsgrupper er endogen i modellen, og derfor vil ændre sig, når der eksempelvis ændres på dagpengesystemet. Figur 2 3 Overgangsrater til beskæftigelse for dagpengemodtagere 2,5 2 1,5 1 0, NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. Når overgangsraten for den første gruppe eks. er 2,5 kan det fortolkes som, at en nyledig i gennemsnit vil befinde sig knap 2 måneder (=1/(4 + 2,5)*12) i første ledighedsanciennitetsgruppe. Med hensyn til matchingfunktionen (ligning (5) i modeldokumentationsnotatet) antages det, som det er for vane i litteraturen, at denne er af Cobb-Douglas typen, dvs.: Parameteren er sat til 0,65, i overensstemmelse med estimationsresultaterne i Dansk Økonomi, efterår 2012, hvor en matchingfunktion blev estimeret for dansk økonomi for perioderne og Niveauvariablen er tilpasset således, at antallet af jobmatch per ledig stilling svarer til 0,7, som i Pedersen (2012). 4 4 Simulationer har vist, at værdien af ikke er afgørende for effekten af ændringer i dagpengesystemet, når modellens simuleres for et givet ledighedsniveau i udgangspunktet

5 Figur 3 35 Fordeling af dagpengeledige på de enkelte anciennitetsgrupper NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. y-aksen angiver pct. af den samlede ledighed blandt dagpengemodtagere. Derudover er der valgt følgende parameterværdier: Jobdestruktionsraten,, er sat til 0,063, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i eksempelvis kapitel 2 i Dansk Økonomi, efterår Husholdningernes tidspræferencerate og renten er sat til 3,5 pct. svarende til Andelen af de beskæftigedes tid, der anvendes på at arbejde, dvs. er sat til 0,5 Risiko-aversions parameteren er sat til 1, som i Fredriksson og Holmlund (2001), svarende til at elementarnyttefunktionen er logaritmisk i forbruget. Nogle empiriske studier finder en risiko-aversions parameter over 1. Som det er kutyme i litteraturen sættes, dvs. at for gruppen af A- kassemedlemmer antages det, at arbejdstager og arbejdsgiver har lige stor forhandlingsstyrke. For ikke-medlemmerne sættes arbejdernes forhandlingsstyrke en anelse højere for at sikre, at deres løn ikke afviger fra det generelle lønniveau i økonomien Produktiviteten,, er sat til 1,03, således at den samlede produktion i udgangspunktet normeres til 1. Ændringer i produktivitetsniveauet slår igennem i lønninger og ikke i ledigheden, og valget af udgør dermed blot en normering af produktionen og det gennemsnitlige lønniveau Endelig er parameteren afgørende for, hvor stor en andel af de nyledige, der lever op til det skærpede beskæftigelseskrav i den modeludvidelse, der præsenteres i afsnit 3 i det tekniske baggrundsnotat. Ved at vælge på 0,009705, sikres det, at andelen af nyledige, der opfylder det skærpede beskæftigelseskrav udgør 20 pct., svarende til den andel, der findes empirisk i afsnit II.5 i Dansk Økonomi, efterår

6 1.2 Effekten af politikændringer I det følgende anvendes den kalibrerede model til at analysere følgende politikændringer: A) En generel stigning i dagpengeniveauet på 10 pct. for et fastholdt kontanthjælpsniveau B) En generel stigning i såvel dagpengeniveauet som kontanthjælpsniveauet på 10 pct. C) En stigning i dagpengeniveauet for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe på 25 pct. finansieret via et lavere dagpengeniveau for de øvrige dagpengemodtagere D) En stigning i dagpengeniveauet for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe på 25 pct. finansieret via højere skatter og højere A-kassebidrag E) Et lempeligere genoptjeningskrav, herunder: 1. Et lempeligere genoptjeningskrav for de ledige, der har opbrugt dagpengeretten (dvs. en genindførsel af den særregel, der gjaldt inden dagpengereformens ikrafttrædelse) 2. Et lempeligere genoptjeningskrav for alle Eksperiment C), D) og E) er nævnt i kapitel II i Dansk Økonomi, efterår Eksperiment A) består i en stigning på 10 pct. i dagpengeniveauet for alle dagpengemodtagere, finansieret via en højere skattesats og et højere A-kassekontingent. I dette eksperiment holdes kontanthjælpsniveauet uændret. Samlet stiger ledigheden med 0,34 pct.point, svarende til ca. 11 pct., jf. tabel 1. Dermed er elasticiteten i ledigheden med hensyn til dagpengeniveauet lige omkring 1 (elasticiteten angiver den relative ændring i ledigheden delt med den relative ændring i dagpengeniveauet). Den højere ledighed er primært et resultat af en reduktion i jobsøgningsintensiteten blandt de ledige dagpengemodtagere, som følge af at gevinsten ved at overgå til beskæftigelse mindskes. Den lavere jobsøgningsintensitet sætter sig i lavere overgangsrater til beskæftigelse for de ledige, og dermed en højere ledighed. Jobsøgningsintensiteten reduceres primært blandt dagpengemodtagere med lav ledighedsanciennitet, jf. figur 4. Dette skyldes, at disse kan forvente, at få størst glæde af det øgede dagpengeniveau. Såfremt de lediges valg af jobsøgningsintensitet holdes uændret i modellen medfører det højere dagpengeniveau kun en stigning i ledigheden på 0,07 pct.point, hvilket illustrerer, at lavere jobsøgningsintensitet er den primære årsag til den højere ledighed. Når ledigheden alligevel forøges for en uændret jobsøgningsintensitet skyldes det, at det mere generøse dagpengesystem skaber en tendens til et øget lønpres blandt beskæftigede med fuld dagpengeret, som udgør størstedelen af de beskæftigede

7 Tendensen til højere lønninger reducerer virksomhedernes forventede gevinst ved at slå et job op og medfører dermed et fald i antallet af opslåede job. Sammen med det højere antal ledige 5 fører dette til et fald i arbejdsmarkedets stramhedsgrad (antallet af ledige stillinger relativt til det effektive søgeinput fra ledige) og trækker dermed yderligere i retning af lavere overgangsrater til beskæftigelse, jf. ligning (6) i det tekniske baggrundsnotat. De dårligere beskæftigelsesudsigter trækker endvidere i retning af at moderere de højere lønkrav blandt beskæftigede med fuld dagpengeret, og beskæftigede, der overgår til en ledighedsgruppe med relativt høj dagpengeanciennitet i tilfælde af afskedigelse, opnår samlet lavere lønninger. Figur 4 0,7 Søgeintensitet for forsikrede ledige 0,6 0,5 0,4 0,3 Udgangspunkt Eksperiment a Eksperiment b 0, NB: I udgangspunktet med en toårig dagpengeperiode svarer hvert af punkterne på x-aksen til et kvartals varighed. 9. kvartal repræsenterer gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten I eksperiment B) forøges dagpengeniveauet igen med 10 pct., men denne gang forøges kontanthjælpsniveauet ligeledes med 10 pct. I dette tilfælde medfører eksperimentet en stigning i ledigheden på 0,54 pct.point. I forhold til eksperiment A) reduceres søgeintensiteten nu især for de ledige dagpengemodtagere, der har høj dagpengeanciennitet, idet disse har størst risiko for at nå at opbruge dagpengeretten, og dermed i forventede termer er de ledige dagpengemodtagere, der får størst glæde af det højere kontanthjælpsniveau. Ligeledes reduceres jobsøgningsintensiteten for de ledige, der har opbrugt dagpengeretten og ledige uden A-kassemedlemskab, hvilket ligeledes bidrager til den højere ledighed. Ligesom i eksperiment A) trækker et forøget lønpres i retning af mindre jobskabelse og dermed en højere ledighed. Sammenlignet med eksperiment A) forøges lønningerne for alle beskæftigede A-kassemedlemmer. Effekten 5 Den lavere søgeintensitet blandt ledige trækker i retning af et lavere effektivt søgeinput, men denne effekt domineres dog af, at der bliver flere ledige til at søge - 7 -

8 er størst for de beskæftigede, der ved overgang til ledighed overgår til en ledighedsgruppe med høj dagpengeanciennitet og for de beskæftigede A- kassemedlemmer, der ikke har ret til dagpenge i tilfælde af fyring. Når effekten af at forøge kontanthjælpsniveauet (dvs. overgangen fra eksperiment A) til B)) er relativt stor i forhold til effekten af at forøge dagpengeniveauet skal det blandt andet ses i lyset af, at gruppen uden A-kassemedlemskab reagerer på et højere kontanthjælpsniveau, men ikke umiddelbart reagerer på et højere dagpengeniveau. Eksperiment C) består i en omlægning af dagpengesystemet, således at ydelsesniveauet forøges for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe, mens det til gengæld reduceres for de øvrige dagpengemodtagere. Konkret betragtes et eksperiment, hvor ydelsesniveauet hæves med 25 pct. for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe, mens ydelsesniveauet reduceres 10 pct. for de øvrige dagpengemodtagere 6. Denne omlægning medfører en reduktion i ledigheden på 0,19 pct.point, primært som konsekvens af højere søgeintensitet. Den øgede søgeintensitet er mest markant for de dagpengemodtagere, der modtager en lavere ydelse og i særdeleshed for dem med relativt lav ledighedsanciennitet. For gruppen med lavest ledighedsanciennitet, der opnår et højere dagpengeniveau, er der en beskeden stigning i søgeintensiteten. Den negative incitamentseffekt som følge af det højere øjeblikkelige dagpengeniveau modvirkes således af at risikoen for at forblive ledig, og dermed opnå en lavere dagpengeydelse i fremtiden, trækker i retning af mere intensiveret jobsøgning. Da disse ledige kun forøger søgeintensiteten relativt lidt i forhold til de øvrige dagpengemodtagere, sker der en stigning i den andel af den samlede dagpengeledighed, der udgøres af ledige på første kvartal. For den betragtede omlægning, der er mekanisk finansieret, er der ikke nogen tendens til øget lønpres blandt de beskæftigede, der har fuld dagpengeret. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigede med fuld dagpengeret godt nok kan se frem til en højere ydelse umiddelbart efter en eventuel afskedigelse, men at de samtidige tager højde for den lavere ydelse i tilfælde af længerevarende ledighed. Idet omlægningen er finansieret mekanisk og den samlede ledighed falder, vil de gennemsnitlige dagpengeudgifter ligeledes falde, hvorved dagpengesystemet reelt er blevet mindre generøst. Anvendes de lavere dagpengeudgifter derimod til at forøge dagpengeniveauet vil der være en tendens til højere lønninger, der trækker i retning af lavere jobskabelse og højere ledighed. Ligeledes vil søgeintensitet blive reduceret relativt til den mekanisk finansierede omlægning. Samlet peger modelberegningerne dog fortsat i retning af en reduktion i ledigheden. 6 Den præcise finansieringsprofil er valgt således at omlægningen er finansieret med den ledighedsanciennitetsfordeling der forefindes for 2012 tilpasset til en to-årig dagpengeperiode, jf. afsnit II.5 i Dansk Økonomi, efterår AGL-modellens ledighedsfordeling på tværs af ledighedsanciennitetsgrupper svarer imidlertid ikke fuldstændigt til denne ledighedsanciennitetsfordeling, blandt andet fordi AGL-modellen er kalibreret til en to-årig dagpengeperiode. Forskellen er dog så lille, at den betragtede omlægning også svarer omtrent til en mekanisk finansieret omlægning indenfor rammerne af AGLmodellen

9 I eksperiment D) betragtes igen en stigning i dagpengeniveauet for ledige i første ledighedsanciennitetsgruppe på 25 pct., men denne gang finansieres det via højere skatter og et højere A-kassebidrag. Der er således ikke nogen dagpengemodtagere, der opnår et lavere ydelsesniveau. Dermed reduceres søgeintensiteten entydigt for ledige dagpengemodtagere i første ledighedsanciennitetsgruppe. Den højere dagpengeydelse i starten af et ledighedsforløb skaber desuden en tendens til øget lønpres for beskæftigede med fuld dagpengeret. Ledigheden stiger som resultat af de to nævnte effekter med 0,07 pct.point. De øvrige dagpengemodtagere forøger omvendt deres søgeintensitet en anelse. Dette skyldes, at disse tager højde for, at gevinsten ved at komme i beskæftigelse forøges, da de i tilfælde af at de når at genoptjene den fulde dagpengeret opnår et højere dagpengeniveau i tilfælde af afskedigelse. Effekten på disse lediges søgeintensitet er dog meget beskeden. I eksperiment E) betragtes et lempeligere genoptjeningskrav, således at dette forkortes fra et år til et halvt år for enten de ledige, der har opbrugt dagpengeretten (E.1), eller for alle ledige (E.2). Konkret analyseres E.1 som en overgang fra til for en fastholdt værdi af, mens E.2 analyseres som overgangen fra til. Et lempeligere genoptjeningskrav forøger den strukturelle ledighed, dels som følge af mindre intensiv jobsøgning blandt dagpengemodtagere og dels som følge af at en negativ indvirkning på virksomhedernes jobskabelse. Den lavere søgeintensitet blandt dagpengemodtagere skyldes, at et lempeligere genoptjeningskrav gør dagpengesystemet mere generøst, idet den fulde dagpengeret hurtigere genoptjenes, når en ledig kommer i beskæftigelse. Gruppen af ledige, der har opbrugt dagpengeretten forøger derimod sin søgeintensitet en anelse, idet det nu bliver mere attraktivt for denne gruppe at komme i beskæftigelse og dermed potentielt få adgang til det nu mere generøse dagpengesystem. Den øgede søgeintensitet for denne gruppe er dog kun beskeden, og gruppens størrelse er ligeledes beskeden i forhold til den samlede ledighed. Den samlede effekt vil derfor bestå i lavere jobsøgning blandt de ledige. Dertil kommer, at et lempeligere genoptjeningskrav skaber højere lønpres blandt beskæftigede med fuld dagpengeret, igen som udtryk for at dagpengesystemet er blevet mere generøst. Beskæftigede uden fuld dagpengeret vil desuden hurtigere genoptjene den fulde dagpengeret, og andelen af beskæftigede med fuld dagpengeret stiger derfor. Dette trækker ligeledes i retning af at forøge det gennemsnitlige lønniveau, da beskæftigede med fuld dagpengeret opnår højere lønninger end de øvrige beskæftigede. Det højere gennemsnitlige lønniveau bidrager til at reducere jobskabelsen, og dermed forøges ledigheden. I modsat retning trækker, at de beskæftigede, der ikke har ret til en fuld dagpengeperiode i tilfælde af fyring (herunder de beskæftigede A- kassemedlemmer, der ikke har ret til dagpenge i tilfælde af fyring) accepterer lavere lønninger, som følge af at de nu hurtigere kan se frem til at genoptjene dagpengeretten og dermed nå op på et højere lønniveau

10 Samlet medfører en reduktion i genoptjeningskravet til et halvt år en ledighedsforøgelse på 0,06 pct.point såfremt det kun sker for de ledige, der har opbrugt dagpengeretten, mens det forøges med 0,10 pct.point såfremt det lempes for alle ledige. 1.3 Følsomhedsanalyser Der er naturligvis betydelig usikkerhed forbundet med at knytte værdier til de enkelte parametre i modellen. For at illustrere, hvordan ændrede forudsætninger omkring værdien af parametrene kan påvirke resultaterne af de ovenfor nævnte politikændringer betragtes følgende afvigelser fra den ovenfor beskrevne kalibrering: 1) En situation, hvor tilbagerulningen af dagpengereformen forøger den strukturelle ledighed med 0,33 pct.point, i stedet for 0,5 pct.point. Dette svarer til resultatet af analysen i afsnit II.4 i Dansk Økonomi, efterår 2014 når gruppen af ledige i 2009 anvendes som sammenligningsgrundlag. Modellens kalibrering justeres desuden således, at ledigheden i udgangspunktet udgør 3,2 pct. af arbejdsstyrken 2) En situation, hvor tilbagerulningen af dagpengereformen forøger den strukturelle ledighed med 0,68 pct.point, i stedet for 0,5 pct.point. Dette svarer til resultatet af analysen i afsnit II.4 i Dansk Økonomi, efterår 2014 når gruppen af ledige i 2008 anvendes som sammenligningsgrundlag. Modellens kalibrering justeres desuden således, at ledigheden i udgangspunktet udgør 2,8 pct. af arbejdsstyrken 3) En højere risikoaversionsparameter ( i stedet for ) 4) Et udgangspunkt, hvor ledigheden udgør 4 pct. af arbejdsstyrken i stedet for 3 pct. 5) En højere forhandlingsstyrke blandt arbejdere ( i stedet for ) 6) En lavere forhandlingsstyrke blandt arbejdere ( i stedet for ) 7) Et lavere kontanthjælpsniveau, således at det i udgangspunktet er 25 pct. lavere end i standardkalibrereingen Punkt 1) og 2) er oplagte at betragte, fordi der naturligvis knytter sig usikkerhed til den empiriske analyse, som modellen er kalibreret efter. 3), 5) og 6) er interessante fordi disse parameterværdier ikke bygger på empirisk evidens, men derimod er valgt udelukkende på baggrund af, hvad der er standard i litteraturen. Punkt 4) kan eks. vise konsekvenserne, hvis modellen i stedet for at tilpasses niveauet for nettoledigheden tilpasses niveauet for bruttoledigheden. Endelig er punkt 7) interessant, fordi det kan illustrere nogle af konsekvenserne af at medtage modregningen i kontanthjælpssystemet idet nogle af de ledige, der ikke er berettigede til dagpenge i praksis heller ikke vil være berettiget til kontanthjælp som følge af formue eller familieindkomst 7. 7 Det bør dog her bemærkes, at med det lavere kontanthjælpsniveau kan nedgangen i forbruget ved en overgang fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet blive overvurderet, da ledige, der ikke er berettiget til kontanthjælp netop ikke er berettigede fordi de i praksis i nogen grad vil have mulighed for at reducere forbrugsnedgangen via et lavere opsparingsniveau. Dette tager modellen ikke højde for, da opsparing ikke er medtaget i modellen. Dette har betydning for modellens kalibrering idet forskellen mellem dagpenge- og kontanthjælpsniveauet er afgørende for effekten af en længere dagpengeperiode

11 For 3) 7) er modellens kalibrering fortsat tilpasset således, at en tilbagerulning af dagpengereformen forøger ledigheden med 0,5 pct.point. For 3), 5), 6) og 7) er kalibreringen fortsat tilpasset således, at ledigheden i udgangspunktet udgør 3 pct. af arbejdsstyrken. Resultaterne af at ændre på modellens kalibrering er illustreret i tabel 1. For hver type kalibrering er vist effekten på den samlede ledighedsprocent ved de forskellige politikeksperimenter. Som nævnt er parameteren generelt afgørende for, hvor kraftigt ændringer i dagpengesystemet indvirker på de lediges søgeadfærd og dermed på ledighedsniveauet. I de to første afvigelser justeres henholdsvis ned og op for at kunne reproducere enten mindre eller større effekter af dagpengereformen. I det første tilfælde, hvor er lavere end i standardkalibreringen, vil ændringer i dagpengesystemet generelt have mindre indvirkning på ledighedsniveauet og vice versa. For disse to tilfælde betyder politikændringen i form af en generel stigning i dagpengeniveauet på 10 pct. eks. en effekt på ledigheden på henholdsvis 0,21 pct.point og 0,46 pct.point, svarende til en elasticitet på henholdsvis 0,7 og 1,6. De øvrige afvigelser fra standardkalibreringen ligger indenfor dette interval, bortset fra tilfældet, hvor ledigheden i udgangspunktet kalibreres til 4 pct. I dette tilfælde er elasticiteten på 0,6. En højere risikoaversionsparameter trækker alt andet lige i retning af at ledige reagerer mindre på ændringer og dagpengesystemet, herunder dagpengelængden. For at fastholde en ledighedseffekt af tilbagerulningen af dagpengereformen på 0,5 pct.point er derfor samtidig forøget. Den samlede effekt er, at effekterne af de betragtede politikændringer kun er marginalt forskellige fra standardkalibreringen, bortset fra eksperiment B), hvor effekten er en anelse større. Modellen er således relativt robust overfor en ændret antagelse om graden af risikoaversion, når effekten af tilbagerulningen af dagpengereformen vel at mærke fastholdes. Med et højere initialt ledighedsniveau er der alt andet lige en tendens til en større effekt af dagpengereformen, og er derfor samtidig reduceret. Den samlede effekt er, at politikændringerne har mindre effekt på ledighedsniveauet, bortset fra ændringer i genoptjeningskravet, som har en anelse større effekter. En højere forhandlingsstyrke for arbejderne gør generelt effekten af de betragtede politikændringer større, med undtagelse af ændringer i genoptjeningskravet, som bliver mindre. Det modsatte gør sig gældende for en lavere forhandlingsstyrke. At effekterne bliver større med en højere forhandlingsstyrke for arbejderne skal blandt andet ses i lyset af, at ændringer i dagpengesystemets generøsitet slår stærkere igennem på lønkravene og dermed på jobskabelsen

12 Et lavere kontanthjælpsniveau i udgangspunktet forøger forskellen mellem dagpengeog kontanthjælpsniveauet og trækker dermed alt andet lige i retning af en større effekt af at ændre på dagpengelængden. Derfor er samtidig justeret ned. Dette bidrager til, at ændringer i dagpengesystemets generøsitet generelt har mindre effekter på ledighedsniveauet. Samtidig vil eksempelvis en generel forøgelse af dagpengeniveauet have en mindre effekt, fordi det bliver mere risikabelt for den enkelte ledige at reducere sin søgeintensitet idet understøttelsesniveauet i tilfælde af at den ledige når at opbruge sin dagpengeret er lavere 8. Effekterne af ændringer i genoptjeningskravet er til gengæld omtrent uændrede i forhold til standardkalibreringen. Litteratur Fredriksson, P. og B. Holmlund (2001): Optimal Unemployment Insurance in Search Equilibrium. Journal of Labor Economics, 19 (2), s Pedersen, J. (2012): Finanspolitik i makroøkonomiske modeller. Tønners, D. (2014): AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat. 8 Effekten af en generel forøgelse af dagpengeniveauet afhænger i modellen desuden også af andre institutionelle forhold såsom dagpengeperiodens længde, genoptjeningskravet, det initiale dagpengeniveau og andelen af arbejdsstyrken, der er medlem af en A- kasse. En længere dagpengeperiode, et mere lempeligt genoptjeningskrav, et højere initialt dagpengeniveau og en større andel, der er medlem af en A-kasse trækker således alle i retning af, at gøre ledighedseffekten af at forøge dagpengeniveauet stor

13 Tabel 1 Effekten på ledighedsprocenten i pct.point ved forskellige politikændringer og for forskellige modelkalibreringer A) B) C) D) E.1) E.2) 0) Standardkalibrering 0,34 0,54-0,19 0,07 0,06 0,10 1) Effekt af DP-reform på 0,24 0,39-0,15 0,05 0,05 0,08 0,33 pct.point 2) Effekt af DP-reform på 0,46 0,70-0,23 0,08 0,07 0,11 0,68 pct.point 3) Højere risikoaversion 0,37 0,60-0,21 0,08 0,06 0,11 4) Initial ledighed = 4% 0,25 0,49-0,17 0,05 0,08 0,11 5) Højere forhandlingsstyrke 0,46 0,67-0,23 0,09 0,03 0,06 for arbejdere 6) Lavere forhandlingsstyrke 0,26 0,46-0,16 0,05 0,10 0,15 for arbejdere 7) 25 pct. lavere kontanthjælpsniveau 0,21 0,31-0,13 0,05 0,06 0,11 i udgangspunktet NB: A) E.2) henviser til de politikændringer, der er oplistet på side 6.

AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat.

AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat. 6.10.2014 David Tønners (DØRS) AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat. I dette notat beskrives den AGL-model, der anvendes til at vurdere konsekvenserne

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

OKTOBER 2015 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET

OKTOBER 2015 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET OKTOBER 21 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET Figur 1.1 Oversigt over dagpengemodellen Individniveau Makroniveau Persondata Regler og satser Statisk dagpengemodel

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET II.1 Indledning Reform af dagpengesystemet Analyse af ændringer i dagpengesystemet Dagpenge forsikrer indkomst, mens kontanthjælp sikrer forsørgelse Dagpengereformen fra 2010

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler:

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler: RESUME Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Dagpengesystemet Rapporten er udarbejdet af De Økonomiske

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Den danske dagpengereform 2015/2016

Den danske dagpengereform 2015/2016 Den danske dagpengereform 2015/2016 Nordisk socialforsikringsmøde Fornebu 2016 Thomas Mølsted Jørgensen tmj@bm.dk Dagpengereformens tre hovedmål 1. Større tryghed for den enkelte Mindske opbrug af dagpengeret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus A N A LYSE Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus Formålet med denne analyse er at se på de personer, der er i målgruppen for akutpakkerne. Analysen vil fokusere på,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05

Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05 Resumé Side 1 af 14 Indhold 1.1 Principper for ledighedsforsikring................................ 3 2.1 Fagforeningsmodel........................................ 5 2.2 Efficienslønsmodel........................................

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Flere risikerer at miste dagpengene

Flere risikerer at miste dagpengene Flere risikerer at miste dagpengene Dagpengeperioden er blevet halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år. I løbet af det seneste år er der stort set sket en fordobling af antallet, der

Læs mere

Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken)

Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) Kvartalsstatistik Den 12. august 2015 Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014

/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 / Analyse og ledelsesinformation Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed,

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

har mistet deres dagpengeret i 2013

har mistet deres dagpengeret i 2013 AK-Samvirke 33.900 har mistet deres dagpengeret i 2013 Status for hele 2013 11. februar 2014 Michel Klos 1 Indhold 33.900 ledige mistede deres dagpengeret i 2013... 3 Antal ledige har mistet deres dagpenge

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Fastholdelse og Rekruttering

Fastholdelse og Rekruttering Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere