Forudsætninger for vurdering af grundlæggende hensyn i forhold til Faglig bæredygtighed og kvalitet

Transkript

1 Forudsætninger for vurdering af grundlæggende hensyn i forhold til Faglig bæredygtighed og kvalitet Når skolen vurderes med børns og forældrenes målestok lægges der vægt på, at barnet er glad for skolen, har gode kammeraterne og dygtige lærere. Skolen skal være et trygt og nært miljø, som giver og skaber fællesskaber i og udenfor skoletiden. Det har betydning, at skolen har en mangfoldighed af tilbud, så alle børn også de med særlige behov får det bedste ud af deres skolegang. Når skolen måles på kommunalt niveau af politikere og administration er der krav til, at skolen lever op til lovgivningen, har gode ledere, der omsætter de kommunale værdier og som viser ledelse både pædagogisk, strategisk, administrativt og personalemæssigt. Det forventes at skolevæsenet tilpasses det aktuelle elevtal og den aktuelle økonomiske kapacitet som en del af det kommunale fællesskab og helheden. Når den danske skole måles i et nationalt og internationalt perspektiv er det med en målestok, der vurderer skolen på resultater, overgang/gennemførelse ifht ungdomsuddannelserne og økonomisk bæredygtighed. Resultaterne kommer til udtryk i obligatoriske nationale test, afgangsprøveresultater og gennem forskellige internationale programmer som Pisa, Timss og Pirls. Dette overordnede syn på skolen suppleres eller understøttes af erfaringer, neutrale videnskabelige indsigter og forskning, som tilsammen udstikker retningen for Den gode skole. Skolen udvikler sig i spændingsfeltet mellem disse 3 områder. Viden Erfaring og forskning Det civile Følelser og fornuft Det offentlige Love og økonomi Acadre:10/21281

2 Udvikling og forandring kommer i nogle tilfælde glidende, uden at vi bemærker det, men andre gange kommer ændringerne i ryk og skaber forstyrrelser, der kan føre til kvalitetsløft. Vi taler om kontinuitet og brud, som vi gør det i pædagogiske sammenhænge eksempelvis, når vi beskriver, hvordan spædbarnet flytter fra hjemmets kendte rammer til vuggestuen med nye voksne og flere børn eller fra børnehaven til skolen med nye voksne, andre normer og nye udviklingsmuligheder. Alle ryk giver tab af noget rutinemæssigt og velkendt, men også muligheder for at få udfordringer og at bruge sine talenter eller kompetencer i nye sammenhænge og dermed udvikle sig. Skolestrukturændringer kan sammenlignes med brud på kontinuitet og derfor er det meningsfyldt at beskrive, hvad de nye muligheder eller kvaliteter kunne være set i forhold til status. De muligheder vi bruger som afsæt for prioritering af grundlæggende hensyn er hentet fra: De gode eksempler (Jill Mehlbye, AKF) Effekter af specialundervisningen (Niels Egelund og Susan Tetler) Når klokken ringer ud opgør med industrisamfundets skole (Hildebrandt og Laursen) Nye unge ny ungdomspædagogik (Børne- og Kulturchefforeningen) Litteraturstudie (UVM s hjemmeside) Uligheder og variationer (Thomas Nordahl på UVM s hjemmeside) Rejseholdets anbefalinger (UVM), Nysyn på folkeskolen (KL) På baggrund af denne litteratur kan der indkredses indikatorer, som er til stede i højt præsterende skoler og som understøtter faglig bæredygtighed. Indikatorer: 1. Ledelse 2. Organisation 3. Pædagogisk kvalitet 4. Lærerkompetencer 5. Inklusion 6. Overgang til ungdomsuddannelserne ungdomspædagogik 7. Skolens fysiske rum 8. Skolen og det omgivende samfund Side 2 af 7

3 De grundlæggende hensyn baseres på disse indikatorer og valideres i forhold til den måde de kan henholdsvis understøtte eller være udfordrende for kvaliteten i en ny struktur. På nogle områder vil indikatorerne være neutrale. Dette gælder eksempelvis det overordnede mål i Formålet for Skole og Dagtilbud frem mod For hver af de otte indikatorer er der formuleret felter, der kan vurderes på under hensyn til om modellerne henholdsvis fremmer/understøtter, er neutrale eller udfordrer/hæmmer udviklingen af Den Gode Skole. Vurderinger: Fremmer, neutral og udfordrer. Indikatorer De otte indikatorer beskrevet i kort form: 1. Ledelse Udøvelse af ledelsesfunktionen er under forandring og stadig mere krævende: Pædagogiske opgaver, personalemæssige opgaver, repræsentative opgaver, administrative opgaver og sekretæropgaver for skolebestyrelsen. Hertil kommer opgaver i kraft af decentraliseringen, inkluderingen af flere specialundervisningsbørn samt en stadig mere udbredt digitalisering og dermed nye og flere opgaver. Ledelse praktiseres gennem teamledelse, hvor forskellige spidskompetencer kommer i spil. Skolelederen bruger mere tid på pædagogisk tilsyn. Skolelederen har høje forventninger til lærere og børn og er resultatorienteret. Pædagogiske tilsyn Teamledelse Løse nye opgaver 2. Organisation Skolen skal løse nye opgaver i forhold til, at alle børn i distriktet skal have skoletilbud på distriktsskolen. Det stiller krav til de voksne om mangfoldighed i metodevalg, til mulighederne for holddannelse og til fleksibiliteten i strukturen i det hele taget. Fleksibilitet Mangfoldighed Side 3 af 7

4 3. Pædagogisk kvalitet Der er beskrevet rammer for undervisningen. Der er opdateret viden om didaktik, metodeudvikling, samarbejde, evaluering, valgmuligheder og inddragelse af IT. Skoleleder og lærere har høje forventninger til børn og unge. Klasselæreren vægter arbejdet med elevernes færdigheder i dansk og matematik meget højt. God praksis lægger vægt på at de fagligt svage elever ikke udskilles fra fælles faglige aktiviteter. At deltage aktivt med faglige opgaver sammen med kammeraterne er med til at skabe engagement. Hensynet til forskelle i elevernes kulturelle, personlige og faglige forudsætninger og interesser kræver inddragelse af varierede undervisningsmetoder. Kontinuitet og brud: Brud har både positiv og negativ virkning på elevernes udviklingsforløb. Brud kan opleves som tab af kammeratskaber og længsel efter at komme tilbage til gammel skole. Andre oplever at komme væk fra noget, der var mindre godt. For forældrene drejer brud sig om, at viden om elevens læringsstrategier med videre går tabt. Der skal være strategier for, hvordan overleveringerne sker i det professionelle miljø. Positive brud kendes på, at der er strategier for videndeling, og at overlevering er aftalt og praktiseret. Nye lærere med indsigt i nye fag eller indsigt i de faglige krav på det nye klassetrin giver anledning til at etablere nye alliancer og gøre nye faglige erfaringer og fremskridt. Positive brud omfatter også godt samarbejde med PPR/familieafdelingen og i Den Tværfaglige Gruppe. Klassestørrelsen har ikke dokumenteret indflydelse på elevernes faglige færdigheder, men det påpeges dog, at mindre klassestørrelser og relativt flere lærertimer er to faktorer, der øger sandsynligheden for at den unge går videre i uddannelsessystemet. Høje forventninger til børn og unge Gode relationer mellem barn og voksen Inklusion Overlevering Samarbejde på tværs 4. Lærerkompetencer Vidensamfundets skole skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle, hvor der er gensidig sparring lærerne imellem. Der er løbende faglig dialog mellem ledere og lærere om undervisning og om særlige problemer omkring elever. Der er stor viden om didaktik, metoder, fag-faglig viden og netværk, som led i udviklingen af nye praksisser. Lærere skal have mulighed for at afprøve forskellige former for undervisning, i forskelligt indhold, på forskellige alderstrin og med forskellige Side 4 af 7

5 samarbejdspartnere Der er løbende tilbud om efteruddannelse for at udvikle den autentiske lærer. Udvikling af lærerrollen Forskellige faglige udfordringer Efteruddannelse 5. Inklusion Inklusion tolkes her bredt og omfatter børn med særlige behov og børn med anden etnisk baggrund. Reel inklusion er beskrevet i inkluderingsdimensioner: Fysisk tilstedeværelse i sin lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) Kreativ undervisningsdifferentiering. Særligt udfordrende elever klarer sig bedre med specialundervisning i normalklasser frem for i specialklasser. Der er konsulentbistand og viden fra eksperter og støttepersoner som en del af den måde, det specialpædagogiske felt er organiseret på. Der etableres særlige undervisningstilbud til elever med vanskeligheder i dansk og matematik midt i skoleforløbet (7. kl.) Generelt skal normalundervisningen udvikles og specialundervisningen nedtones Mange spidskompetencer Integrerede specialundervisningsbørn Konsultativ støtte Specialtilbud til børn midt i forløbet 6. Overgang til ungdomsuddannelserne ungdomspædagogik Kommunen skaber helhed og sammenhæng i indsatsen ved at skabe fælles platforme for ungdomspædagogikken. Der skal være samarbejde på tværs af faggrupperne og arbejdes på at etablere læringsmiljøer for unge og de professionelle også udenfor de almindelige undervisningsmiljøer i skole og ungdomsuddannelse. Højt kapitalniveau blandt dem, der omgiver individet, kan på mange måder indvirke på sandsynlighederne for eksempelvis videre uddannelse, det kan være gennem forventninger og stimulering. Man vil se en positiv effekt, hvis der målrettes finansielle midler til den socioøkonomiske svage gruppe Side 5 af 7

6 af elever. Der er generelt lavere sandsynlighed for elever i små skoledistrikter at få en ungdomsuddannelse. De voksne, der har en ungdomspædagogisk opgave understøttes ved, at der etableres lokale netværk og at der tilbydes tværfaglig efter- og videreuddannelse. Ungdomspædagogen skal udvikle særlige kompetencer: Evne til at tilegne sig viden og omsætte den til mening og værdiskabende handling for, af og med unge, skal kunne agere professionelt i et multikulturelt samfund, skal kunne tage teten i mødet med den unge, skal være nærværende og reflekterende i mødet med den unge og kunne rumme forskellige valg af livsstil samtidig med at insistere på forpligtelsen over for fællesskabet. Fælles platform for pædagogisk arbejde Fælles læringsmiljøer for unge og professionelle Høj menneskelig og faglig kapital Midler til socioøkonomiske udfordringer Stort distrikt Ungdomspædagogisk kompetence 7. Skolens fysiske rum Elevernes læringsrum handler først og fremmest om de pædagogiske vilkår, som eleven tilbydes - og ikke det sted, hvor undervisningen finder sted. Antagelsen er, at der ikke er direkte linje mellem placering på sted og pædagogiks/didaktisk indhold, men skolerne skal bygges til fleksibilitet og lokalerne skal fyldes med mere produktorienteret undervisning. Særlige hensyn er rum til at hvile sig i, et fredeligt rum eller mulighed for fysisk aktivitet og en løbetur i skolegården. Fleksible rum Forskellige rum Uderum 8. Skolen og det omgivende samfund Vidensamfundets skole er i dialog med sine lokale omgivelse. Det kan understøtte den projektorganiserede arbejdsform og børns og unges forståelse af samfundsforhold og produktionsforhold. Skolens øgede samarbejde med erhvervslivet og andre institutioner kan understøtte overgangen til ungdomsuddannelserne og senere erhvervsvalg. Læringsskabende kontakter Side 6 af 7

7 Oversigt over indikatorer med vurderingsområder Vurderingsområderne er skrevet ind i skemaerne til de enkelte modeller. Indikator Vurderingsområder Ledelse Pædagogisk tilsyn, teamledelse og løsning af nye opgaver. Organisation Fleksibilitet og mangfoldighed. Pædagogisk kvalitet Høje forventninger til børn og unge, inklusion, overlevering, gode relationer mellem barn og voksen og samarbejde på tværs. Lærerkompetence Udvikling af lærerrollen, forskellige faglige udfordringer og efteruddannelse. Inklusion Mange spidskompetencer, integrerede specialundervisningselever og konsultativ støtte og specialtilbud til børn midt i forløbet. Overgang til Fælles platform for pædagogisk arbejde, fælles ungdomsuddannelserne læringsmiljøer for unge og professionelle, høj menneskelig kapital, stort distrikt, midler til socioøkonomiske udfordringer og ungdomspædagogiske kompetencer. Skolens fysiske rum Fleksible rum, forskellige rum og uderum. Skolen og det omgivende Læringsskabende kontakter. samfund Side 7 af 7