Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Transkript

1 DI Analysepapir, maj Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, En række EU-lande, herunder også kernelande som Frankrig, Spanien og Holland får problemer med at leve op til henstillingen fra EU, hvis ikke de kommer i arbejdstøjet og får øget reformtempoet. Det fremgår af Europa-Kommissionens seneste prognose. Ti ud af de lande i underskudsproceduren ser ud til at have problemer med at leve op til den henstilling, de har fået fra Kommissionen om at stramme op på de offentlige finanser. Cypern og Litauen risikerer at blive ramt af de skærpede sanktionsmuligheder under Stabilitets- og Vækstpagten, der trådte i kraft fra. januar. Kommissionens forårsprognose viser følgende status på underskudsproceduren: Lande i risiko for at få en løftet Cypern (), Litauen () pegefinger Lande som skal tage sig sammen det næste år for ikke at få løftet pegefinger Lande der i høj grad lever op til kravene Lande der formentlig kommer ud af underskudsproceduren Belgien (), Spanien (), Slovakiet (), Holland (), Frankrig (), Slovenien (), UK (), Grækenland () Tyskland (), Italien () Malta (), Bulgarien () Anm.: Tal i parentes angiv er år med frist for at bringe underskud under pct. Kilde: DI-skøn pba EU-Kommissionens forårsprognose. Stramningen af regelsættet i Stabilitets- og Vækstpagten, der går under tilnavnet Six-pack en, blev endeligt vedtaget af Rådet d. 8. november. Stramningen betyder blandt andet, at eurolande der ikke lever op til deres henstilling, kan pålægges en bøde på, pct. af BNP. Sagsnr.:

2 De øvrige otte lande har dog først frist for konsolidering i eller, og kan således endnu nå at vedtage yderligere tiltag for at indfri henstillingen. Det gælder blandt andet Frankrig, Holland og Spanien. Disse lande slipper formentlig for en påtale i denne omgang, men vil formentlig få besked om at, der skal skrues op for ambitionsniveauet det kommende år, hvis ikke de vil risikere sanktioner næste år. Malta og Bulgarien kan formentlig se frem til at komme ud af underskudsproceduren, da deres underskud var under pct. af BNP i (hvor de havde frist) og skønnes at blive herunder de kommende år. Tyskland og Italien ser ud til i særlig grad at leve op til EU s krav. De kommer dog højst sandsynligt ikke ud af underskudsproceduren endnu, da der kan nå at ske meget endnu, inden deres frist udløber i. Danmark har heller ikke udsigt til at slippe ud af proceduren, på trods af at underskuddet skønnes nedbragt tilstrækkeligt. Det skal blandt andet ses i lyset af, at vi kun ventes at leve op til kravet om at stramme op med, pct. af BNP fra til, hvis der sker en voldsom opstramning næste år. Underskudsproceduren i Stabilitets- og Vækstpagten EU-landene er med reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten forpligtet til at føre en ansvarlig finanspolitik. De finanspolitiske regler tilsiger, at der maksimalt må være et underskud på de offentlige finanser på pct. af BNP (og den offentlige bruttogæld må ikke overstige pct. af BNP). Såfremt et land overskrider dette krav iværksættes en proces (proceduren for uforholdsmæssigt store underskud), hvor EU opstiller konkrete målsætninger for at sikre, at underskuddet igen kommer under de pct. af BNP, og hvor hvert enkelt land skal dokumentere, at de lever op til disse mål. ud af 7 EUlande har fået henstilling om at nedbringe underskud I gennemsnit skal der strammes op med pct. af BNP ud af de 7 EU-lande har fået en henstilling fra EU om at bringe det offentlige underskud ned under pct. af BNP inden for en given tidsperiode og med konkrete mål for den gennemsnitlige årlige konsolidering. Det gælder som bekendt også for Danmark, der fik en henstilling om at stramme op på de offentlige finanser svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på mindst ½ pct. af BNP i alt i perioden -. Det er den samme henstilling fx Tyskland har fået. EU-landene skal i gennemsnit stramme op med mere end pct. af BNP i de kommende år blot for at få underskuddene under pct. af BNP. De fleste lande blev pålagt allerede at påbegynde konsolideringen i. Enkelte lande, herunder Danmark, kunne dog også i mindske effekterne af krisen via

3 ekspansiv finanspolitik og skulle først fra starte med at stramme op. EU-kommissionens henstilling til opstramning Krav til samlet finanspolitisk stramning i den angivne periode 8 - Malta Bulgarien Danmark Tyskland Østrig Holland Cypern Ungarn Italien Belgien - - Polen Rumænien Litauen Letland Slovenien Slovakiet Tjekkiet Frankrig Portugal Spanien UK Irland Anm.: Ungarn skal udover stramningen i, sikre at der gennemføres tilstrækkelige finanspolitiske stramninger i, således at det faktiske offentlige underskud holdes under pct. af BNP i. Irland modtog i foråret 9 en henstilling om at stramme op i - og havde igangsat konsolideringen, da deres banksektor kollapsede i. Derfor har Irland fået en revideret henstilling for -. Kilde: Finansministeriet og Europa-Kommissionen. Grækenland EU gnsn. 8 Gældskrisen og manglende reformiver gav i efteråret flere lande problemer med EUhenstilling Status på underskudsprocedure Da gældskrisen for alvor blussede op i efteråret medførte det store nedjusteringer af vækstudsigterne og deraf følgende pres på de offentlige finanser. Det betød, at en lang række lande ifølge EU-kommissionen efterårsprognose så ud til at kunne få problemer med at leve op til henstillingen fra Kommissionen. Samtidig var der tegn på, at landene ikke i tilstrækkelig grad havde gennemført de nødvendige tiltag og strammet op i det omfang, som henstillingen fra Kommissionen tilsiger. Det førte konkret til, at fem lande fik en løftet pegefinger og efterfølgende tog en række yderligere initiativer. Flere lande har problemer med at leve op til EU-henstilling om underskud Underskud på den offentlige saldo ved udgang af henstillingsperiode 7 7 EU-henstilling Tyskland Østrig Danmark Italien Bulgarien Letland Ungarn Tjekkiet Malta Irland* Rumænien Belgien Polen Portugal Litauen Cypern Slovenien Frankrig Holland Slovakiet UK* Grækenland* Spanien * Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på baggrund af Kommissionens skøn for og landenes eget skøn for forbedring fra til sidste henstillingsår ifl. Stabilitetsprogrammet. Kilde: Europa-Kommissionen og DI-beregninger. Den seneste prognose udpeger færre syndere Den seneste prognose fra Europa-Kommissionen fra maj hiver vækstudsigterne en lille tak mere nedad i år, hvor der er

4 udsigt til nulvækst i EU-landene under ét. Næste år ventes til en beskeden fremgang på, pct., hvilket er lidt højere end skønnet i efteråret. Men stadig store udfordringer for lande som Frankrig, Holland, UK og ikke mindst Spanien og Grækenland Med de opdaterede skøn (og de tiltag, der er taget i den mellemliggende periode) er der nu udsigt til, at ti ud af de lande i underskudsproceduren ikke er i stand til at bringe det offentlige underskud ned under pct. af BNP ved udgangen af deres henstillingsperiode med de nuværende annoncerede tiltag. Det gælder ud over lande som Grækenland og Spanien også for kernelande som Frankrig, Holland og Storbritannien. Danmark skønnes derimod at komme under de pct. Status på konsolideringen Af Kommissionens forårsrapport fremgår desuden, hvor meget hvert enkelt land ventes at stramme op i henstillingsperioden. Det opgøres ved Kommissionens skøn for udviklingen i den strukturelle saldo. En række lande strammer tilsyneladende ikke nok Den gennemsnitlige årlige forbedring af den strukturelle saldo i henstillingsperioden halter desværre også efter det påkrævede ifølge henstillingerne i ud af de lande. Det afspejler især, at en række lande med henstillingsfrist i endnu ikke har fremlagt konkrete tiltag med et tilstrækkeligt stort omfang. Også problemer med henstillingen om gennemsnitlig årlig opstramning Gennemsnitlig årlig ændring i strukturel saldo ifølge Kommissionens forårsrapport Ungarn Danmark Tyskland Italien Belgien Bulgarien Malta Holland Østrig Slovenien Tjekkiet Frankrig ) Gns-lig opstramning i alle henstillingsår Opstramning i EU-henstilling ) Fra første konsolideringsår til eller til sidste konsolideringsår, såfremt det er før. Kilde: Europa-Kommissionen og DI-beregninger. Slovakiet Polen Portugal Spanien Cypern Rumænien UK Grækenland Irland Litauen Letland Opgørelsen af den strukturelle saldo er behæftet med ekstra stor usikkerhed i lyset af finanskrisen. At en række lande har problemer med at levere de krævede opstramninger bekræftes dog også af OECD s skøn for den strukturelle saldo. Ifølge deres opgørelse strammer 8 ud af de EU-lande, som de har tal for, ikke tilstrækkeligt op. I ventes ud af de lande at stramme mindre end den gennemsnitlige årlige krævede konsolidering. I er det ud af lande, der ikke strammer tilstrækkeligt op.

5 Gns.lig årlig afvigelse fra henstilling, pct af BNP Danmark lever umiddelbart op til kravene, på trods af at Kommissionens tal viser noget andet men vi kan nemt komme i problemer Ifølge Kommissionens tal strammer Danmark ikke op med de påkrævede ½ pct. af BNP i -. Tværtimod skønnes en lempelse på knap, pct. af BNP. Dette skal tages med et gran salt, da EU s opgørelse af den strukturelle saldo for Danmark lider under, at de ikke i tilstrækkelig grad får renset for midlertidige udsving i eksempelvis selskabsskat og pensionsafkastskat. Dette har Kommissionen erkendt, og vurderingen af, om landene gør nok, beror derfor også på en mere kvalitativ vurdering, fx hvilke initiativer, der er taget. Men også Danmark kan hurtigt få problemer med at leve op til henstillingen. Finansloven for trækker i hvert fald i den forkerte retning med en yderligere forværring af den offentlige saldo i som følge af den planlagte kickstart. Der er derfor behov for en kraftig opstramning i for, at vi kan leve op til henstillingen. Danmark har med andre ord udskudt en stor del af opstramningsbehovet til det sidste år. Samlet vurdering af status DI har ikke mulighed for at foretage en kvalitativ vurdering af hvert enkelt land, såsom Kommissionen gør. Men hvis et land hverken ser ud til at få underskuddet ned under pct. af BNP inden tidsfristen eller skønnes at foretage de påkrævede opstramninger, må der dog være en ret stor sandsynlighed for, at Kommissionen vil anvende de nye sanktionsmuligheder (for eurolande) eller som minimum efterspørge yderligere handling. Det første må især ventes at kunne blive en mulighed for de eurolande, hvor tidsfristen for henstillingen er ved at løbe ud. Samlet status på EU-henstillingen - Kommissionens skøn Sammenligning af planlagt opstramning med de to kriterier for EU-henstillingen,,,, -, -, -, ES GR* SK GB* NL FR LT IE* RO Lever fuldt ud op til henstilling IT PT PL MT DK (FM-tal) SI CZ BG CY HU AT BE LV DK DE -, Problemer med henstilling -, Afvigelse fra mål om pct. af BNP i slutår, pct af BNP * Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på baggrund af Kommissionens skøn for og landenes eget skøn for forbedring fra til sidste henstillingsår ifl. Stabilitetsprogrammet. Kilde: Europa-Kommissionen og DI-beregninger. Samlet viser analysen at lande kan komme under pres fra Kommissionen Ni lande befinder sig ifølge analysen i risikogruppen ved at fejle på begge parametre. Hertil kommer, at Belgien (som skønnes at bringe underskuddet ned på præcis pct. af BNP i

6 Gns.lig årlig afvigelse fra henstilling, pct af BNP som påkrævet) har udsigt til at underskuddet i igen vil overstige pct. af BNP.... de fleste slipper dog nok med en advarsel i denne omgang De fleste af disse lande har dog frist for konsolidering i, og kan således endnu nå at vedtage yderligere tiltag for at indfri henstillingen. Det gælder blandt andet Frankrig, Holland og Spanien. Disse lande slipper formentlig for en påtale i denne omgang, men vil formentlig få besked om at, der skal skrues op for ambitionsniveauet det kommende år, hvis ikke de vil risikere sanktioner næste år. I den forbindelse er det værd at bemærke, at udfordringen faktisk er blevet klart større i både Spanien, Holland, Storbritannien og Grækenland. Cypern og Litauen har begge frist i og fejler på begge parametre. De skal derfor formentlig i den kommende tid via en række konkrete ekstra tiltag overbevise Kommissionen om, at de kan få bragt underskuddet tilstrækkelig langt ned. Forseelsen er dog ikke så stor, så de kan måske slippe med en advarsel i første omgang. Alle EU-landene har i løbet af april og starten af maj indleveret deres Stabilitets- og Konvergensprogrammer til Kommissionen. I disse programmer fremgår landenes eget skøn for udviklingen på de offentlige finanser, herunder status på underskudsproceduren. Landene vurderer selv, at de lever op til kravene Ikke overraskende vurderer samtlige lande (undtagen Storbritannien), at de nok skal få bragt underskuddet under pct. af BNP inden tidsfristens udløb. Det er dog slående, at hele ti af landene vurderer at kunne nå i mål uden at foretage den krævede opstramning af den strukturelle saldo. Det afspejler, at disse lande ser mere optimistisk på de økonomiske udsigter end Kommissionen. Samlet status på EU-henstillingen - landenes eget skøn Sammenligning af planlagt opstramning med de to kriterier for EU-henstillingen,, ES Lever fuldt ud op til henstilling,, -, -, -, -, GB* MT NL CY FR PL SI CZ RO DK SK AT IT HU LT BG Problemer med henstilling -, Afvigelse fra mål om pct. af BNP i slutår, pct af BNP * Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på baggrund af Kommissionens skøn for og landenes eget skøn for forbedring fra til sidste henstillingsår ifl. Stabilitetsprogrammet. Kilde: Landenes egne Stabilitets- og Konvergensprogrammer. PT IE* LV DE

7 Bekymrende at mange lande har udskudt konsolidering til Alt i alt er det glædeligt, at udfordringerne er blevet lidt mindre siden Kommissionens sidste vurdering i efteråret. Det er dog bekymrende, at en lang række lande (herunder Frankrig, Spanien, Holland men også Danmark) har udskudt en stor del af konsolideringen til næste år. Det bliver et langt sejt træk, at komme gennem gældskrisen. Og kravene i finanspagten medfører, at der er behov yderligere konsolidering i årene efter landenes henstillingsfrist. Men der er ingen vej uden om. Konsolidering på dagsordenen mange år frem øger behovet for fokus på reformer Hvis ikke, der kommer styr på de offentlige finanser, er der ingen chance for, at vi igen kan få genskabt væksten i Europa. Alternativet, at presset fra finansmarkederne fører til væsentligt højere renter for en lang række lande (som det tidligere er sket for blandt andet Grækenland, Irland og Portugal) er nemlig meget værre. Det betyder også, at de konkrete konsolideringstiltag i endnu højere grad bør målrettes mod de håndtag, der er med til at øge væksten på den lidt længere bane. Her peger pilen på reformer af arbejds- og produktmarkeder samt omprioriteringer af de offentlige udgifter i en mere vækstvenlig retning. I den forbindelsen bør regeringen roses for med sin -plan Danmark i arbejde at have lægge op til at hive i mange af de rette håndtag. Ambitionsniveauet er dog alt for lavt. 7