science team k projektledelsens erfaringer Og anbefalinger fra perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "science team k projektledelsens erfaringer Og anbefalinger fra perioden 00 006"

Transkript

1 1 science team k projektledelsens erfaringer Og anbefalinger fra perioden

2 INDHOLD

3 Forord ved Lundbeckfonden...4 Læsevejledning...5 Introduktion til projektet...6 Projektorganisation og ledelse...7 Styre- og referencegrupper trin i en organisering af naturfagsområdet Eleverne skal opleve, at naturfag er i fokus Lærere som nøglen til elevers naturfagsinteresse Initiativpuljen læreres chance for egne projekter og nyt udstyr Internet og intern kommunikation midler til sammenhæng Branding og PR vejen til opbakning i skolernes omgivelser Evaluering og ekstern sparring Opsamling af erfaringer og anbefalinger til Science-kommuner Projektledelsens afrunding BILAG: Bilag 1. Projektorganisation og -ledelse Bilag 2. Initiativpuljen Bilag 3. Resumé-kapitel fra Danmarks Pædagogiske Universitets rapport: Science Team K: Slutrapport fra evalueringen af et lokalt forankret naturfagsprojekt Bilag 4. Resultater af deltagernes arbejde med Science Team K-modellen ved afslutningskonferencen den

4 4 forord ved Lundbeckfonden LUNDBECKFONDEN har ved flere tidligere lejligheder ydet støtte til projekter, der har haft til formål at udvikle og støtte unges interesse for naturvidenskab. Imidlertid har vi tit - såvel ved egne som andres projekter - savnet en efterfølgende evaluering og rapportering af, hvilken effekt - om nogen - sådanne projekter har haft. Tanken opstod derfor, at man burde prøve at gennemføre et større projekt, hvor evalueringen af effekten fra starten skulle indgå som et formål i sig selv. Samtidig blev det besluttet, at for at få en mulighed for at påvise et resultat burde der udvælges et geografisk afgrænset område til at gennemføre projektet i. Med hjælp fra flere sider i særdeleshed fra Dansk Naturvidenskabsformidling opstod herefter Kalundborgprojektet, som det oprindelig blev kaldt. Projektet fik herved det dobbelte formål, dels at søge at gøre noget for interessen for naturvidenskab i Kalundborgområdet, dels at gøre dette på en måde, så effekten kunne måles bagefter og beskrives, således at resultaterne og erfaringerne gode og dårlige kunne blive tilgængelige for alle med interesse for emnet. Evalueringen af projektet endte med at bestå af tre komponenter, dels en kvalitativ rapport om projektet, dels en spørgeskemaundersøgelse blandt elever og lærere i området før og efter projektets gennemførelse, som begge hermed fremlægges, og endelig et forsøg på statistisk at påvise en effekt gående ud på, at flere elever har valgt naturvidenskabelige fag i gymnasiet og i deres senere studier. Denne sidste evaluering vil i sagens natur først kunne foreligge på et senere tidspunkt. Lundbeckfonden bevilgede oprindelig 7,9 mio. kr. til projektet. Efterfølgende er der - under indtryk af projektets positive udvikling bevilget yderligere 1,0 mio. kr. til at bidrage til at sikre, at projektet får en mere varig betydning for Kalundborgområdet, samt til at sikre at det statistiske arbejde kan gennemføres. Det glæder Fonden meget, at der fra politisk hold i området har vist sig interesse for at gøre en varig indsats for at styrke interessen for naturvidenskab. Endelig ville det måske være på sin plads her kort at begrunde Lundbeckfondens interesse i at udvikle og støtte unges interesse for naturvidenskab. Vi plejer at sige, at vi har to specifikke og en generel grund hertil. Den ene specifikke er, at Lundbeckfonden uddeler betydelige beløb til dansk sundheds- og naturvidenskabelig forskning - p.t. ca. 250 mio. kr. årligt - og derfor er interesseret i, at der foregår forskning på højeste niveau på disse områder i Danmark og som følge heraf er interesseret i, at mange og i særdeleshed de dygtigste elever vælger naturvidenskabelige fag i deres uddannelse. Den anden specifikke er, at Lundbeckfonden er kontrollerende aktionær i to danske virksomheder H. Lundbeck A/S og ALK-Abello A/S, som begge udfører betydelig forskning på højeste niveau, og derfor er interesseret i, at der uddannes mange og højt kvalificerede kandidater indenfor sundheds- og naturvidenskab på de danske universiteter. Det skal her tilføjes, at hvis projektet skulle vise sig at have en positiv effekt, vil det være til fordel for alle danske forskende virksomheder. Endelig finder Lundbeckfonden generelt, at interessen, respekten og kendskabet til naturvidenskab trænger til at øges i Danmark. Lundbeckfonden har efterfølgende bevilget 5,1 mio. kr. til projektet DASG Danske Science Gymnasier. Arne V. Jensen Formand for Lundbeckfonden Oktober 2006

5 5 LæSevejLeDNINg Denne rapport er tænkt som praktisk inspiration og henvender sig primært til kommuner, der ønsker at fremme interessen for naturfag og teknik blandt børn og unge. alle andre med interesse for naturfagsområdet kan naturligvis læse med. rapporten er et udvalg af projektledelsens praktiske erfaringer. ud fra erfaringerne kommer projektledelsen med anbefalinger til indsatsområder og skitserer en science team k-model til fremme af naturfagsinteressen i en kommune. Denne rapports citater fra skoleledere og lærere stammer fra de indsamlede data til Danmarks pædagogiske universitets (Dpu) evaluering af projektet. Dpu s evalueringen er afrapporteret i en særskilt rapport: science team k - slutrapport fra evalueringen af et lokalt forankret naturfagsprojekt. resumé af Dpu s evalueringsrapport findes som bilag 3 til nærværende rapport. projektledelsens erfaringer er ikke nødvendigvis dokumenterbare, men understøttet af Dpu s evalueringsrapport, der bør læses som supplement til denne rapport. i rapporten bruges vi synonymt med projektledelsen og stk bruges som forkortelse af science team k. fra ultimo november 2006 vil denne rapport og Dpu s evalueringsrapport være tilgængelige på hvor der også findes yderligere materiale fra stk. lisbeth randers og Hans colind Hansen projektledere november 2006

6 6 Lærer: Man skal sørge for at have et slagkraftigt organ, der kan organisere et formaliseret samarbejde mellem skoler, virksomheder og UU vejledning. Enkelte lærere eller projekt initiativer kan slet ikke løfte denne opgave. introduktion til Projektet projektets etablering I 2002 tog Lundbeckfonden initiativ til at afprøve en indsats til at stimulere unges interesse for at vælge naturvidenskab som karrierevej. Lundbeckfonden kontaktede i forbindelse med dette initiativ Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF), som blev bedt om at komme med forslag til et konkret projekt. DNF gennemførte et feasibility studie med arbejdstitlen Aktiv naturvidenskab. Studiet mundede ud i en beskrivelse af et treårigt projekt, der skulle øge interessen for fagene fysik og kemi i et lokalområde gennem aktivt at en gagere et lokalt gymnasium, grund skoler ( klasse) fra oplandet samt lokale virksomheder i en sammen hængende indsats. Under studiet undersøgte DNF tre geografiske områder: Bjerringbro, Tønder og Kalundborg. Valget faldt på Kalundborgområdet, hvor Kalundborg Gymnasium & HF var et naturligt centrum for grundskoler i de fem kommuner Kalundborg, Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk og Tornved. Primo 2003 indgik Lundbeckfonden en samarbejdsaftale med DNF om gennemførelse af et projekt med en samlet bevilling på 7,9 mio. kroner i perioden Projektet skulle være en saltvandsindsprøjtning til Kalundborgegnen og via en mangestrenget indsats øge opmærksomheden på naturvidenskab især fagene fysik og kemi, bl.a. ved hjælp af: * Efteruddannelse af lærere i form af faglig inspiration (ikke egentlig fagdidaktisk efteruddannelse). * Økonomisk støtte til undervisningsmidler og ekskursioner. * Netværk og samarbejde med virksomheder. Faget natur/teknik ( klasse) blev bevidst valgt fra. Ved projektets etablering ønskede Lundbeckfonden fokus på de ældste klassetrin og gymnasium. Desuden blev det vurderet, at lærere i natur/teknik ville være optaget af anderledes udfordringer end undervisere i klasse og gymnasium. Fra begyndelsen af skoleåret var der i alt 17 grundskoler og et gymnasium med i projektet. Blandt grundskolerne var der tre friskoler og én privatskole. Sidstnævnte har forladt projektet undervejs p.g.a. lukning. Ved begyndelsen af hvert skoleår tilmeldte skolerne på opfordring de af deres lærere, der skulle være i projektets målgruppe. Projektet begyndte med 80 lærere tilmeldt. Undervejs faldt tallet til 73, især p.g.a. grund skolernes koncentrering af naturfagsundervisningen på færre lærere. Projektets sekundære målgruppe og samarbejdspartnere har været de lokale interessenter, der havde indflydelse på rammerne for lærernes naturfagsundervisning. Det var politikere og forvaltninger i amt og kommuner, skoleledere, forældre, offentlige og private virksomheder, formidlingsinstitutioner som folkebiblioteker og Symbiosecenter samt presse og lokalsamfund i almindelighed. Projektet har fra begyndelsen været tænkt som et undersøgelsesprojekt, der skulle afprøve forskellige indsatsers egnethed ikke et projekt, der alene skulle løse problemer på naturfagsområdet. projektmål Science Team K har haft det overordnede formål: * At øge interessen for fysik og kemi blandt børn og unge for derved at øge antallet af unge i lokalområdet, der studerer disse fag, både i gymnasiet og senere på de videregående uddannelser, Projektet var baseret på en noget-for-noget model, hvor lokalsamfundet skulle yde en indsats og dermed bidrage til projektets resultater og sikre forankring. Projektets primære målgruppe var undervisere i grundskolens ældste klasser ( klasse) og i gymnasieskolen. samt delmålene: * At skabe en metodik til at gennemføre en indsats i et lokalområde, der kan anvendes som model i andre områder, * At skabe konkrete undervisningsforløb og samarbejdsmodeller, der kan anvendes i andre lokalområder.

7 Succeskriterierne har været: * At undervisere fra både grundskoler og gymnasium er opkvalificeret og inspireret fagligt og pædagogisk, * At en bedre og mere spændende undervisning i de naturvidenskabelige fag, fysik og kemi, bl.a. ved, at utraditionelle undervisningsmidler er introduceret, * At der er skabt nye netværk og samarbejdsformer dels mellem grundskoler og gymnasium og dels mellem uddannelsesinstitutioner og eksterne samarbejdspartnere, herunder både offentlige og private virksomheder og arbejdspladser. Disse tre succeskriterier blev valgt fordi de blev vurderet som langtidsholdbare med virkning ud over selve projektets periode. Særskilt projekt om erfaringsopsamling og evaluering Fra side 14 i Busch, H., Sølberg, J. og F. Horn Science Team K: Slutrapport fra evaluering af et lokaltforankret naturfagsprojekt. Danmarks Pædagogiske Universitet, København Projektledelsen indgik i august 2003 aftale med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) om at evaluere projektet. DPU blev valgt som ansvarlig for projektevalueringen for at sikre, at der bag evalueringsdesign, analyser af data og afrapportering lå en solid naturfagsdidaktisk ekspertise og mulighed for en udviklingsorienteret evaluering. Der var derfor tale om en faglig/didaktisk orienteret evaluering, som refererede direkte til de opstillede delmål og succeskriterier for Science Team K, men som eksempelvis ikke skulle beskæftige sig med økonomi- og projektstyring. Selve projektorganiseringen var imidlertid et vigtigt projektelement og blev derfor også omfattet af evalueringen. Der blev formuleret en samarbejdsaftale mellem projektledelsen og DPU med overskriften Lokal Udvikling af Naturfagsundervisning Evaluering og Udvikling. Aftalen omfattede to opgaver: Delopgave 1 At bidrage til en løbende kvalitetsudvikling af Science Team K, Delopgave 2 At sikre en fremadrettet erfaringsopsamling, som kan anvendes i fremtidige lignende lokalt forankrede naturfaglige udviklingsprojekter. Det har dermed indgået i evalueringsopgaven, at evalueringsgruppen løbende skulle anvende det indsamlede empiriske materiale i en pædagogisk og fagdidaktisk sparring med lærere, skoleledere og projektledelse. Det har desuden været opgaven at udarbejde anbefalinger til elementer i en Science Team K-model med afsæt i de analyser, der udarbejdes. Samtidig med, at der har været fokus på løbende feed-back til projektaktørerne og på udviklingsperspektivet, har der i projektet også indgået en mere traditionel redegørelse for graden af målopfyldelse og for om udviklingsprojektet har levet op til sine succeskriterier. Det var ikke opgaven at undersøge om Science Team K levede op til det overordnede formål dels fordi rekrutteringsønsket rakte videre ud end Kalundborgskolerne og dermed det empiriske grundlag, og dels fordi det involverede et tidsperspektiv, der var betydelig længere end projektperioden. Der blev på trods af dette indlagt empiriske undersøgelser i evalueringsdesignet, som gav mulighed for at udtale sig om nogle aspekter vedr. interesseforandring og rekruttering og som etablerede et grundlag for en langsigtet undersøgelse af udviklingen. Projektorganisation og -ledelse Projektet blev gennemført af en Projektledelse, der refererede til en Styregruppe hos Lundbeckfonden. Projektledelsen bestod af to projektledere på halv tid. Den ene projektleder havde base i Dansk Naturvidenskabsformidling i København mens den lokale projektleder var tilknyttet Kalundborg Gymnasium & HF. Projektledelsens samlede kompetence var naturfaglig, formidlingsfaglig og organisatorisk. Dansk Naturvidenskabsformidling stillede sekretariat og ekspertise til rådighed for projektet. Projektledelsens formelle kontakt til lokale interessenter og deltagere forgik via Koordineringsgruppen og Lærernetværksgruppen, Lærer: Ambitionerne omkring projektet mener jeg, har været for højt satte. For mig har det været en umulig opgave at leve op til de mål og forventninger, som Science Team K har opstillet ( )

8 STYREGRUPPE DPU PROJEKTLEDELSE KOORDINERINGS- GRUPPE LÆRERNETVÆRKS- GRUPPE ERHVERVSLIV SKOLELEDERE 5 KOMMUNER NATURFAGSLÆRERE CA ELEVER i 7. klasse-3.g pr. årgang der er beskrevet senere. Den daglige kontakt foregik med de lærere, der deltog i projektets aktiviteter. Projektledelsens arbejde blev styret af møderne i Styregruppe samt milepælene i samarbejdsaftalen med Lundbeckfonden, f.eks. styregruppemøder, Midtvejskonference, Den store Finale og Afslutningskonference. Mange aktiviteter opstod desuden undervejs ud fra deltagernes engagement i projektet og spontane idéer. Projektets gennemførelse forgik på 11 MILEPÆLE / TID halvår halvår halvår halvår halvår halvår 06 Forberedelse og beskrivelse Tværkommunalt møde m. borgmestre, forvaltningschefer og skoleledere Kick-off-lærerkonference for skolerettede aktiviteter Ansøgningsrunder for Initiativpulje Midtvejskonference - fælles status Den store Finale -udstilling afsluttede skolerettede aktiviteter Evaluering og Afslutningskonference

9 9 Styre- og referencegruppe Styre- og 6% Afsluttende referencegruppe konference 6% 6% Afsluttende konference 6% Evaluering 10% Evaluering Udstillinger Udstillinger Rejser Rejser 10% 7% 7% Administrative omkostninger Administrative omkostninger 7% 3% 15% 7% 3% 29% 29% 15% Kurser og seminarer Kurser og seminarer Eksterne pædagogiske konsulenter 5% Eksterne pædagogiske Internet og intern konsulenter 5% 6% kommunikation 6% 6% Initiativpuljen Internet og intern kommunikation Branding og PR Branding og PR Lærer Om HvaD projektledelse kunne Have gjort BeDre: Være mere bestemte over for skolerne og kræve et forsøg af skolen, når den nu var tilmeldt. Det ville have givet underviserne bedre mulighed for at få timerne til projekterne. Initiativpuljen indsatsområder med selvstændige budgetter for løn og omkostninger. Udvalgte indsatsområder behandles senere i rapporten. Figuren ovenfor viser, hvordan det samlede budget på 7,9 mil. kr. fordelte sig på indsatsområderne. erfaringer: * Projektet blev igangsat på et tværkommunalt borgmestermøde, hvor også amtsborgmester, enkelte forvaltningschefer og skoleledere deltog. Projektledelsen gik herefter i gang med at kontakte naturfagslærerne på de enkelte skoler, virksomheder og andre interessenter. Det viste sig, at denne opstart havde været alt for uforpligtende og vi opdagede sent, at projektet slet ikke var blevet kommunikeret og forankret i de involverede kommuner og amt. STK s noget for noget -filosofi blev ikke praktiseret i forhold til kommunerne, der f.eks. havde kunnet give en ekstraordinær timepulje til læreres efteruddannelse. * Folk med anciennitet på mere end 20 år i Kalundborg-området kunne fortælle om de gode erfaringer fra dengang Symbiosesamarbejdet indebar et frugtbart samspil mellem kommune, skoler og virksomheder. Imidlertid var dette positive samspil ikke blevet holdt vedlige og erfaringerne var ikke blevet overleveret til f.eks. nytilkomne lærere. I de deltagende kommuner eksisterede der heller ikke overlevende strukturer fra Symbiose-tiden, som kunne modtage projektet og tjene som projektets samarbejdspartnere og kommunikationskanaler på naturfagsområdet. Den opbyggede projektorganisation med repræsentanter for forvaltninger, skoleledere, naturfagslærere og erhvervsliv har derfor mest fungeret som inspirations- og høringsorgan for STK - ikke som en organisation til at kommunikere og gennemføre initiativer. Fravær af et fælles forum gjorde, at projektets noget-fornoget filosofi heller ikke blev gennemført i samarbejdet med det lokale erhvervsliv, selvom projektet kunne tilbyde fremtidig, kvalificeret arbejdskraft mod at virksom-

10 Elev på en stand ved den Den store Finale : Hvor er det fedt, at det er i orden at vide en masse! 10 hederne stillede op som rollemodeller fra virkeligheden. Lærer om fremtiden efter STK: Scienceklubber er forhåbentlig blevet et kommunalt anliggende. Naturfaglig kultur: I mere generelle vendinger kan naturfaglig kultur beskrives som en subkultur i skolen. Den er skabt gennem en fortløbende udveksling og udvikling af fagopfattelser, værdisæt, normer og praksisformer med henblik på at realisere naturfaglig undervisning i relation til skolens samlede opgave. C.f. J.Sølberg. Den lokale naturfaglige kultur et fokus for Udvikling. MONA * I fraværet af lokale strukturer og organisering på naturfagsområdet blev projektledelsens opgaver derfor: At igangsætte og vedligeholde: Vi måtte løbende inspirere og sætte initiativer i gang. Det har til stadighed været vigtigt at vedligeholde engagement, aktiviteter og netværk. Ved store aktiviteter som Dansk Naturvidenskabsfestival 2004, etablering af Skoletjeneste og udstillingen Den store Finale har projektledelsen haft stor gavn af at kunne organisere forberedende adhoc-grupper af lærere. At følge op: Vi har fulgt op på initiativer, f.eks. at det bevilligede udstyr blev anvendt i undervisningen eller at konkrete problemer blev løst. At anerkende: Vi har fungeret som interessen udefra og anerkendt f.eks. en lærers indsats, så den blev tydelig i forhold til skoleledelsen og lokalsamfundet. At servicere: Vi har serviceret interessenterne, således at de kunne koncentrere sig om det væsentlige og ikke blev belastet af bureaukrati og ekstra arbejde. Fraværet af en lokal organisering og prioriteringer på naturfagsområdet har betydet, at projektledelsen hele tiden har skullet modvirke, at ligegyldighed eller resignation skulle overdøve læreres incitament til at udnytte projektets muligheder for udvikling. * Det var op til den enkelte skole at gribe chancen og styrke den naturfaglige profil. Denne mulighed blev i høj grad udnyttet af skoler, der i forvejen havde en udviklet naturfaglig kultur, mens skoler med en svagere kultur havde svært ved at gribe chancen eller var længe om at se mulighederne. Frivillig deltagelse og engagement løftede ikke per automatik de svage skoler, og der har således også i STK været hvide pletter, dvs. skoler, der kun i meget begrænset omfang har deltaget i projektet. Projektledelsen har efter aftale med Styregruppen ikke prioriteret disse hvide pletter, men sat ind der, hvor lysten og engagementet allerede var tilstede. Anbefalinger: Inden man går i gang med et lokalt projekt på naturfagsområdet, skal man: * Forankre projektet i de relevante kommunale strukturer, således at projektet bliver en del af en evt. kommunal indsats eller i det mindste er kendt i forvaltningen. * Sørge for, at projektdeltagerne er ordentligt organiserede, således at projektledelsen kan kommunikere og operere i sammenhængende strukturer. Organisering styrker desuden netværksdannelsen og sikrer spredning af information, uden projektledelsens mellemkomst. * Aftale ansvars- og opgavefordeling i projektet i forhold den kommunale forvaltning og skoleledere, så de varetager følgende funktioner i projektet: Skoleforvaltning: Administrere og følge op på projektets bevillinger til skoler, anerkende indsatsen på skolerne og stimulere naturfaglige netværk på tværs af skoler, Skoleledere: Opmuntre, følge op på og anerkende naturfagslæreres indsats, så en lokal naturfaglig kultur får gode vækstbetingelser. Brug en kombination af en kommuneekstern og en lokal projektledelse til at opnå flerfaglige kompetencer med mange fordele: * Udefrakommende perspektiv giver inspiration og fokus på nye områder, hævet over en lokal dagsorden. * Lokalkendskab og nærhed giver en effektiv daglig ledelse. Detailkendskab til lærere, skoler og virksomheder gør det muligt for en projektledelse at sætte målrettet ind. * Stor grad af uafhængighed af den formelle kommunale administration og bred ikkenaturfaglig kompetence giver en projektledelse handlefrihed og åbenhed for anderledes tiltag, hvor f.eks. naturfaglig formidling kan komme i højsædet.

11 styre- og referencegrupper - trin i en organisering af naturfagsområdet STK er blevet fulgt af * Styregruppen * Koordineringsgruppen * Lærernetværksgruppen De to sidstnævnte grupper har udelukkende været referencegrupper med rådgivende funktion. Se gruppernes sammensætning og mødefrekvens i bilag 1, side 28. erfaringer: * Styregruppen: Styregruppen havde opstillet en række milepæle for projektet, som skulle være opnået, før næste delbevilling blev udbetalt. Vi har således økonomisk været forpligtet til at levere varen. Det har været afgørende for projektledelsens engagement, at Styregruppen medlevende og kritisk har fulgt projektet, f.eks. med to besøg på Kalundborgegnens skoler og Kalundborg Kommune. Styregruppens interesse har udmøntet sig i forslag, krav og ønsker til stadig inspiration for os. * Koordineringsgruppen: Her har vi indhentet mange gode råd og væsentlig viden, f.eks. om skolernes økonomi. Dog har der manglet en fast repræsentant fra erhvervslivet, som kunne repræsentere disses synspunkter og rådgive om veje til involvering. * Lærernetværksgruppen: Gruppen har fungeret som inspirator og tænketank for os. Ligesom Koordineringsgruppen har den givet os mange gode råd og væsentlig viden, f.eks. om lærernes arbejdsvilkår. I gruppen foregik der i vid udstrækning videndeling mellem deltagerne. Lærernetværksgruppen har desuden været arnested for mange af Initiativpuljens projekter. At enkelte skoler var repræsenteret ved deres skoleleder i gruppen har kun bidraget til at kvalificere gruppens arbejde og indsigt i de faktiske rammevilkår for naturfagene. anbefalinger: * Etablér en styregruppe med ekspertise udefra, der er synlig for projektdeltagerne og både holder øje med projektledelsen og tilfører inspiration. * Etablér referencegrupper, hvor interessenterne sikrer, at projektledelsen har fingeren på pulsen og kender deres ønsker og behov. Dialogen i disse grupper er med til at bevidstgøre alle om de komplekse sammenhænge i skolesystemet og i forhold til erhvervslivet. eleverne skal opleve, at naturfag er i fokus Projektets overordnede formål var at undersøge muligheder for at ændre indstillingen til naturfag blandt elever. Eleverne har imidlertid ikke været en primær målgruppe, idet påvirkningen af eleverne især skete via naturfagslærere og skoleledere. Blandt aktiviteter med direkte adresse til elever har været støtte til klassers ekskursioner til science-centre f.eks. i København, uddeling af USB-nøgler til alle elever og scienceformidlingsaktiviteter som f.eks. aktiviteter i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival og udstillingen Den store Finale. Alle 1.g og HF ere årgang 2005 deltog i klimakonferencen Science con Census. For særligt interesserede elever fra grundskoler og gymnasium var der efter skoletid etableret fire forskellige science-klubber med tilknyttede lærere samt budget til udstyr og ekskursioner. Klubben Science Sild var forbeholdt piger. I samarbejde med Kalundborg Børnebibliotek har STK tilbudt forældre og børn naturfaglige aktiviteter, f.eks. et foredrag om Havskildpadden Lucky og tilbuddet: Saft til Hjernesvampen i efterårsferien Saft til Hjernesvampen har bl.a. budt på science shows, enzym-workshop og underholdning af Doktor Pjuskebusk. erfaringer: * Ekskursioner til science-centre og virksomheder: Ekskursioner er en kilde til nysgerrighed, anderledes undervisning og uformel læring. Ikke alle elever i en klasse var imidlertid interesserede, og der var tilfælde, hvor disse forringede udbyttet for klassens øvrige elever. 11 Lærer: Eksempelvis var eleverne sammen på en ekskursion. Mine piger blev bjergtaget af de lidt ældre gymnasiedrenge, og pludselig var fokus det helt forkerte sted. Der var dog også elever, der gik på med krum hals og fik et absolut rimeligt udbytte af turen.

12 1 Lærer: Dygtige lærere er bygget af jægersoldatstof. Det skal de være, ellers går de i stykker. * Science-formidlingsaktiviteter som Dansk Naturvidenskabsfestival og Den store Finale : Aktiviteterne har fremhævet, at naturfagsområdet var i fokus i lokalområdet og givet særligt interesserede elever lejlighed til at formidle deres viden til kammerater og forældre. Elev-elevformidling sammen med hands-on eksperimenter var virkningsfuld og skabte begejstring. * Virksomheders formidling af eksempler på deres praktiske anvendelse af naturvidenskab ved Den store Finale blev afprøvet til alles tilfredshed. Det synliggjorde forbindelsen mellem naturfagsundervisning og erhvervsliv. * Eleverne betragtede opmærksomhed og mange besøgende som udtryk for succes ved Den store Finale. Markedsføring og fri bustransport var derfor med til at sikre elevernes succesoplevelse. Det krævede mange ressourcer at planlægge og gennemføre fælles science-formidlingsaktiviteter, men både for lærere og elever var de fælles aktiviteter nyttige milepæle og med til at synliggøre, at indsatsen i den enkelte klasse var del af en større sammenhæng i Kalundborgområdet. * Science-klubber: Klubberne har kørt fint takket være engagerede lærere. Elever har oplevet det som en anerkendelse, når deres naturfagslærere har anbefalet dem at deltage i en science-klub. Såvel bogligt stærke som praktisk orienterede elever har oplevet anerkendelse af deres færdigheder ved at kunne dyrke fælles interesser sammen - at kunne være nørder sammen. En fælles ekskursion for alle fire klubber til Berlin gav en værdifuld dialog mellem grundskole- og gymnasieelever, både om fag og ungdomsliv. * Forældreaktiviteter: Forældre spiller en stor rolle i børnenes valg af ungdomsuddannelse og karrierevej. Vi har derfor tilbudt en række aktiviteter, der skulle få forældrene til at blive opmærksomme på fagene. Især tilbuddene i efterårsferier har været store trækplastre og fået vældig god mediedækning. Det er imidlertid vigtigt at tilbyde disse aktiviteter, når forældrene har tid, f.eks. i weekender eller i ferier - ellers

13 Lærer: Jeg var selv mere tændt, og det smittede af på eleverne. kommer der kun ganske få til arrangementerne. Kalundborg Børnebibliotek har et effektivt distributionsapparat, f.eks til institutioner på egnen, hvilket har gjort det ukompliceret at markedsføre tilbuddene om forældreaktiviteter. Anbefalinger: * Sammenhængen i et naturfagsforløb fra grundskole til ungdomsuddannelse bør styrkes, så eleverne ikke oplever unødigt besværlige overgange undervejs. Her bør kommunen være storsindet, selvom overgangene også involverer fri- og efterskoler eller ungdomsuddannelser udenfor kommunens ansvarsområde. * Aktiviteter, hvor elever formidler science til f.eks. kammerater og forældre, skaber begejstring og er en cost effective vej til at vække elevers interesse for naturfag. Overvej en fast fælles formidlingsaktivitet i skolernes årsplan, så erfaringerne kan genbruges fra år til år. Den årlige Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39 er en oplagt anledning. * Særligt interesserede elever kan med fordel støttes i at dyrke naturfag som en fritidsinteresse sammen med ligesindede på tværs af klassetrin og skoler, f.eks. i scienceklubber. Science-klubber har et potentiale i forhold til at fange særlige gruppers interesse, f.eks. piger og bogligt svage elever, men integrationsaspekter bør også overvejes p.g.a. naturvidenskabens neutralitet. * Involvér lokale science-formidlere, som f.eks. børnebibliotek og Symbiosecenter i at tilbyde fælles aktiviteter for børn og voksne - det styrker forældres opbakning om naturfag. Lærere som nøglen til elevers naturfagsinteresse Ved projektets etablering var lærernes betydning for elevernes interesse for naturfag i fokus. 15 % af projektets midler var afsat til faglige kurser og seminarer for lærere. Med udgangspunkt i projektets nogetfor-noget filosofi aftalte projektet med skolelederne, at deltagende naturfagslærere fik tildelt 20 timer pr. skoleår til generelt engagement i projektaktiviteter. Hvis en lærer havde yderligere behov for timer og ressourcer, forventede vi, at skolens almindelige budget kunne dække dette. Det viste sig imidlertid, at hverdagen på skolerne var så presset, at den planlagte indsats rettet mod lærere måtte reduceres til nogle faglige inspirationsaktiviteter, hovedsagligt udenfor skoletiden. Styregruppens grundholdning har fra første færd været, at kommunerne og ikke projektet skulle dække udgifterne til læreres deltagelse i projektets aktiviteter. Det har ikke været ambitionen, at projektet skulle lappe på den forsømte efteruddannelsesindsats blandt naturfagslærere. Det skal nævnes, at projektet har kunnet frikøbe lærere til særlige opgaver efter aftale med kommuner/skoleledere. STK har desuden efter ansøgning fra lærere bevilget timer til deres arbejde med egne undervisningsprojekter i tilfælde, hvor de omfattede samarbejde med andre skoler. Erfaringer: Naturfagslærerne var generelt positive over for at udnytte projektets muligheder, men ofte var de forhindrede heri af deres snærende rammevilkår, f.eks. manglende timeallokering til faglig udvikling og efteruddannelse. Projektet adresserede ildsjælene på skolerne og opfordrede dem f.eks. til at søge om penge til egne projekter. Det har været en balancegang mellem at engagere disse kræfter og samtidig respektere deres rammer, således at den enkelte naturfaglærer ikke kom i klemme. * Faglige lærernetværk Der var ikke formelle netværk af naturfagslærere i Kalundborgområdet, som projektet kunne bygge videre på. Mange lærere synes at have arbejdet alene uden sparring fra en leder eller faglig dialog og videndeling med kolleger. Kick-off- og midtvejskonferencer, studiekreds og lærerstormøde har bidraget til at udvikle et grundlag for faglig dialog og videndeling på tværs af skoler 13 Lærer: Det var en velsignelse at få noget til mig selv, hvor man kunne tage hjem og sige: Hold kæft, der lærte jeg virkelig noget, jeg kan bruge! Og det sker alt for sjældent. Vi kunne yde meget mere, hvis man gad at investere en lille smule i os. Lærer: Når man går meget kraftigt ind i et sådant projekt som dette, må man imidlertid huske, at for mange folkeskolelærere er dette blot et projekt ud af mange.

14 14 og mellem grundskoler og gymnasium. Ved alle projektets aktiviteter for lærere har udvikling af netværk været medtænkt - møder mellem naturfagslærere synes at være en Lærer: Indregn en pulje til egen udvikling, når noget pludselig byder sig (...)...et personligt råderum god investering i udvikling af en naturfagskultur. * Faglige inspirationsaktiviteter Den planlagte faglige inspirationsindsats måtte opgives af de ovennævnte årsager. Indsatsen har været indskrænket til tilbud om faglige fif og inspiration efter skoletid, f.eks.: Lærer: Studiekredsen er meget vigtig, især for folkeskolelærerne (...). Det tager tid at få folk til at overskride den grænse, det er at melde sig til en studiekreds. Den proces er rigtigt godt i gang. Faglige foredrag: Med faglige kapaciteter som f.eks. astrofysikeren Anja Andersen som indleder har der været gennemført arrangementer for naturfagslærere. Vi fik den bedste tilslutning ved placering mellem kl eller kl Formålet har været faglig inspiration og netværksudvikling. Trods tidlig og omfattende annoncering har det kun været muligt at få tilmeldinger fra mellem 15 og 30 % af lærerne, der generelt havde svært ved at finde tid/incitament til faglig udvikling og videndeling udenfor skoletiden. Spørge- og debatlysten har været noget begrænset - lærerne synes i disse fora ikke at være trygge nok ved hinanden til at drøfte faglige udfordringer åbent. Faglig rangorden mellem grundskole- og gymnasielærere har også været nævnt som årsag til tilbageholdenhed. Det har vist sig vigtigt, at der var en koordinator, interesserede lærere kunne kontakte og drøfte deres evt. deltagelse med og som kunne indsamle impulser til kommende aktiviteter. Studiekredse og ekskursioner: Studiekreds for naturfagslærere i grundskoler viste sig nyttig til at behandle fælles udfordringer, f.eks. nye prøveformer. Forskellige grupper af lærere har til inspiration besøgt f.eks. Ungdomslaboratoriet ved Niels Bohr Instituttet, Grundfos skoletjeneste, Vetenskabens Hus i Stockholm og CERN i Svejts. Lærere har refereret positivt til de faglige oplevelser og det kollegiale samvær under rejsen. Udstyrskurser: Nyt kompliceret undervisningsudstyr har afstedkommet behov for praktiske kurser i at bruge udstyret i undervisningen - ikke mindst i et nyt og for nogle ukendt samspil med PC ere. Især for datalogger- og robotudstyr har det vist sig nyttigt med workshop-kurser, hvor interesserede lærere har mødtes i et fysiklokale og fået tips & tricks fra erfarne kolleger. Det har vist sig, at lokale lærere sagtens kan undervise kolleger, både med fagligt udbytte og netværksudvikling til følge. Som supplement til kurserne har det været nødvendigt at støtte med oversættelse af visse engelsksprogede udstyrs-manualer og udvikling af øvelsessamlinger til datalogger-udstyr. Det er vigtigt at især grundskolelærerne får lov til selv at afprøve udstyret og lave eksperimenter, for senere effektivt at kunne udnytte det i undervisningen. Mangel på faglig selvtillid og erfaring begrænser i mange tilfælde den enkelte lærer, hvilket i sidste ende begrænser undervisningens grad af kreativitet og perspektivering. Derfor har hands-on - elementet været vigtig på alle kurser. * Skoletjeneste Skoletjenesten var et struktureret tilbud til skoler om at inddrage virksomheder i

15 15 naturfagsundervisningen. For at inspirere lærere til at koble naturfagsundervisningen med virksomhedernes anvendelse af na turvidenskab og teknik, havde et skoletjene s- teudvalg af lærere etableret en skoletjene s - te med deltagelse af både offentlige vær ker og private virksomheder. Naturfagslærerne på hver skole har ultimo 2005 fået overleveret en trykt vejledning med forslag til undervisningsforløb til de deltagende værker/virksomheder. Skole tjenesten har efterfølgende fået egen hjemmeside via Lærerne har taget godt imod initiativet, som det er op til den enkelte lærer at udnytte. Det var åbenlyst, at dialogen mellem lærerne i skoletjenesteudvalget og de involverede værker/virksomheder var lærerig for begge parter og bidrog til ideer om samarbejde. Imidlertid udviklede skoletjenesten ikke sig selv - der var brug for en tovholder med ansvar for og engagement i at vedligeholde, eva luere og tage nye initiativer. * Virksomhedsbesøg Med sigte på at give lærere et førstehåndskendskab til skoletjenestens tilbud og kontaktpersoner på virksomhederne, er der blevet gennemført besøgsforløb på udvalgte værker og virksomheder. Især gymnasielærerne efterlyste muligheder for at samarbejde med de lokale virksomheder på et højt fagligt niveau, f.eks. ud fra nøgletal og beskrivelser af produktionen. Ligesom ved de faglige foredrag har det været svært at tiltrække lærere til aktiviteten. Det kunne konstateres, at det trods gode viljer var svært at få gang i en dialog mellem naturfagslærere og besøgsværter om, hvordan de sammen kunne gøre naturfagsundervisningen mere nærværende for elever. For besøgsværterne var det en hæmsko, at de ikke kendte tilstrækkeligt til naturfagslærernes vilkår og undervisning. Det var derfor svært for dem præcist at fremdrage relevante eksempler fra virksomhedernes daglige anvendelse af naturvidenskab. Selv om virksomheders ledere var positivt indstillede, syntes flere virksomheder ikke at være bevidste om formålet med at stille deres brug af naturvidenskab til rådighed for undervisningsformål - det var bare noget de gjorde på opfordring! * Overgange og sammenhæng i hele natur fagsforløbet Oplevelsen af manglende sammenhæng i naturfagsforløbet har været udgangspunkt for, at der som en del af Initiativpuljen blev oprettet flere overgangsprojekter. Disse SkOLeLeDer: Erhvervslivet har meget svært ved at sætte sig ind i skoleelevernes verden, og derfor er det meget svært med virksomhedssamarbejde, selvom det er vigtigt. Lærer: Begrebet naturvejleder er et samlingspunkt, og sådan én kunne der godt være som formidler mellem virksomheder og undervisningssteder.

16 16 projekter har haft til formål at lette elevernes overgange mellem de forskellige skoleformer og undgå kedelige overlap og forventningsspring. Lærere har - både med og uden elever - besøgt hinandens timer, lavet Lærer: Endvidere har det været godt at samarbejde med gymnasielærere, som jo overtager en del af vores elever. fælles ekskursioner eller virksomhedsbesøg. Nyindkøbt udstyr har ofte tjent som igangsætter af en dialog mellem grundskole- og gymnasielærere. Der er blevet udvekslet erfaringer og viden, og de deltagende lærere har fået en større forståelse af hhv. elevernes forudsætninger og de krav, som eleverne møder i naturfagsforløbet f.eks. på gymnasiet. Lærerne har også opnået en indsigt i de meget forskellige vilkår for naturfagsundervisningen, f.eks. på en stor byskole og en mindre omegnsskole. Nyttig forståelse for progressionen i hele naturfagsforløbet udviklede sig. Tre fri- og efterskoler har deltaget i projektet. På friskolerne adskilte de fysiske rammer, lærerholdninger, undervisningsformer, elevtyper m.m. sig ofte fra folkeskolerne. Lærer: Meget positivt at Forskellene har bidraget til gensidig skolerne har samarbejdet på tværs. Det har været et gode inspiration på tværs af skoletyper. at lære kollegaer fra andre F.eks. har en af friskolerne udnyttet, skoler at kende, samt udveksle erfaringer og at eleverne i efterskoleafdelingen undervisningsforløb. var til stede om aftenen og natten, hvor det var optimalt at afprøve den nyindkøbte stjernekikkert. Den ide har folkeskoler senere efterprøvet. De naturfaglige lærere på gymnasiet har undervejs udviklet et tættere tværfagligt samarbejde, bl.a. i kraft af, at alle faggrupper begyndte at anvende det samme dataloggerudstyr. Lærerne har i øget omfang lagt deres undervisningsmateriale på skolens intranet, hvilket har stimuleret videndeling. Fysiklærerne har etableret et fælles forberedelsesrum i forbindelse med faglokalerne, hvilket har styrket den faglige identitet og dialogen om faget. Flere gymnasielærere har efterlyst faglig sparring i regi af projektet - f.eks. i form af inspiration og idéer fra naturfagslærere fra andre gymnasier og ungdomsuddannelser. Dette har understreget, at ikke alle ønsker og behov kan imødekommes indenfor kommunegrænsen. anbefalinger: * Naturfagslærere, der vises interesse, tillid og får ordentlige vilkår, vil for flertallets vedkommende gerne engagere sig i at udvikle naturfagsundervisningen. Det bør skoleledere, forvaltning og erhvervsliv have in mente. Positiv opmærksomhed giver status og bedre undervisning. * Udvikling af et fagligt og socialt netværk mellem naturfagslærere i et geografisk område på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser udvikler naturfagsundervisningen. Indsatsen kan anskues som et supplement til den HR-udvikling, der sjældent foregår på den enkelte skole men med fordel kan løses i samspil mellem områdets skoleledere, offentlige samt private virksomheder. Opgaven skal være forankret hos en koordinator, der kender til såvel undervisningssektor som erhvervsliv. NB. Udvikling af netværk erstatter ikke efteruddannelse, men giver til gengæld et godt udgangspunkt for at drøfte behovet for efteruddannelse. * Der bør deltage flere konkurrerende ungdomsuddannelser i indsatsen, f.eks. et gymnasium og en teknisk skole. initiativpuljen - læreres chance for egne Projekter og nyt udstyr STK-lærere har alene eller i teams kunnet ansøge om midler til undervisningsudstyr og - aktiviteter til gennemførelse af egne undervisningsprojekter. Ansøgningen skulle indeholde en projektbeskrivelse, herunder didaktiske overvejelser, budget og overvejelser om formidling af erfaringer til skolens øvrige lærere.

17 Lærer: Fysikken blev sexet og farlig (...) Eleverne var ellevilde og høje som i en rus efter at have leget med kvælstof. i de forskellige ansøgningsrunder 17 Marts 04 November 04 April 05 November 05 Antal ansøgninger Antal bevilninger Et bevillingsudvalg bestående af en folkeskolelærer, en gymnasielærer samt DNF s direktør og projektleder behandlede ansøgningerne. Som en del af bevillingsudvalgets procedure blev støtte til skolernes basisudstyr som f.eks. bærbare computere afvist. Bevilgede midler er blevet udbetalt mod fakturaer. Alle gennemførte projekter er blevet evalueret af de projektansvarlige lærere. Der har været gennemført i alt fire ansøgningsrunder forår og efterår i årene 2004 og I alt indkom 117 ansøgninger, hvoraf 86 blev imødekommet. Tabellen viser ansøgningernes fordeling over ansøgningsrunderne. Op til 80 lærere har kunnet indsende ansøgninger - af dem har 45 lærere fået bevilget projekter, som de derpå har været projektledere for. Der var afsat i alt ca. 2,1 mio. kr. til Initiativpuljen. Alle afsatte midler blev uddelt og i sidste runde måtte bevillingsudvalget henvise en kvalificeret ansøgning til at søge alternativ finansiering. Lidt under halvdelen af de bevilgede midler er gået til gymnasieprojekter. I gennemsnit har en bevilling været på ca kr. med den mindste bevilling på ca kr. og den største på ca kr. Til sammenligning har en grundskole typisk mellem kr. årligt på fagkontoen for fysik og kemi. En skole opgjorde beløbet på fagkontoen til 8 kr. pr. elev pr. år! STK har koordineret nogle af udstyrsindkøbene og opnået betydelige rabatter. De støttede initiativer har været af typerne a) indkøb af udstyr, b) lærer-timer til udvikling af undervisningsforløb og studiekredse, c) projekter til at lette overgangen mellem grundskoler og gymnasium samt d) klubber og ekskursioner for særligt interesserede elever. Projektledelsen har rådet skolerne til at anskaffe samme typer datalogger-udstyr og robot-udstyr med henblik på at lette fælles erfaringsdannelse og elevers overgang fra grundskoler til gymnasium. Udstyr med relation til elevernes hverdag og mulighed for hands on-oplevelser har nydt fremme og ligeså projekter, der stimulerede samarbejde mellem naturfagslærere. Bilag 2, side 31 giver oversigt over bevillingerne fra Initiativpuljens bevillinger og eksempler på støttede aktiviteter. Erfaringer: * Lærernes adgang til på en ubureaukratisk måde at søge midler til realisering af egne ideer har været meget motiverende for en stor gruppe lærere. Bevillingerne har befordret videndeling, på tværs af fag, internt på skoler og mellem skoler langs hele naturfagsforløbet. Lærernes ideer har bragt elevnære og - aktuelle emner ind i naturfagsundervisningen f.eks. vejr, astronomi, nye energiformer, ny teknologi samt krop & fysiologi og dermed øget elevernes faglige forståelse. Lærerne har accepteret bevillingsudvalgets spilleregler for afslag, udvist økonomisk ansvarlighed og været loyale overfor STK s fokus på især fysik og kemi. Generelt har lærernes tidsforbrug med egne projekter været større, end de selv havde forudset. * Bevillingernes størrelse og deres effekt hænger ikke nødvendigvis sammen. Mindre bevillinger på kr. har ofte været netop rygstød til, at en lærer har kunnet gennemføre anderledes og spændende undervisning. Interessen for Initiativpuljen afslørede et opsparet behov for udvikling og nyt udstyr - efter fjerde og sidste ansøgningsrunde har lærere dog meddelt en mæthed og et behov for at fordøje og indarbejde det nye udstyr. Lærer: Måske var vi som lærere slet ikke i stand til at udnytte projektet fra starten. Da jeg søgte midler første gang, var jeg meget tilbageholdende. Jeg søgte for et beløb svarende til to års fysikbudget. OG JEG FIK DET. Jeg var ganske målløs. Husk på at vi er vant til at vende hver eneste 25-øre, og nu regner det ned i ens turban!!

18 1 Lærer: Vi har nu mulighed for at samtlige elever kan få fingrene i suppen, i stedet for at de bare bliver passive aktører til demoforsøg. * Det nyindkøbte udstyr har bl.a. introduceret brugen af PC ere i grundskolernes fysikundervisning og stimuleret initiativer til at renovere naturfagslokaler. * Ansøgningsformen har medført, at projektarbejdsformen er blevet introduceret via learning by doing. Kvaliteten af lærernes ansøgninger steg mærkbart i projektperioden. passe til, at lærerne oplever puljen som et incitament til at udvikle naturfagsundervisningen - gerne med forpligtelse om samspil med kolleger. * Sørg for en let og ubureaukratisk ansøgningsprocedure, der er timet i forhold til skolernes årsplanlægning, og hold skoleledere positiv interesserede i opfølgning på læreres projekter. Lærer: (...) for mig personligt har (det) givet et STORT løft, der er blevet tændt en gnist, og jeg har oplevet sider af mig selv, jeg ikke vidste var der. Alt i alt har Initiativpuljen virket stimulerende for de engagerede lærere og synliggjort deres indsats overfor kollegaer og skoleleder. Der har været value for money, og en positiv udviklingsspiral i lærernes lyst til at udvikle naturfagsundervisningen blev sat i gang. anbefalinger: * Anerkend, at nyt udstyr til naturfagsundervisningen styrker lærernes muligheder for at fange elevernes interesse og afstiver den faglige selvtillid. * Udnyt, at nyt udstyr skaber anledning til samarbejde mellem lærere og stimulerer dermed de naturfaglige kulturer på skolerne. * Spændende, tidssvarende undervisning koster penge! Etabler en økonomisk initiativpulje, hvorfra lærere kan søge midler til realisering af egne ideer - det virker stærkt motiverende på flertallet af lærere og støtter en lærerdrevet udvikling af naturfagsundervisningen. Størrelsen af puljen skal internet og intern kommunikation - midler til sammenhæng STK har fra projektets begyndelse haft egen hjemmeside (www.scienceteam.dk). Hjemmesiden har fungeret som projektets ansigt udadtil og sikret information indadtil, f.eks. ved udsendelse af ca. 6 nyhedsbreve årligt. I foråret 2006 blev en Skoletjeneste med interesserede virksomheder offentliggjort som link på STK s hjemmeside. På SkoleKom har der desuden været et lukket konference-forum for alle projektets lærere. Projektledelsen har i projektperioden gennemført tre skolebesøgsrunder til stort set alle deltagende skoler for at mødes med deltagende lærere og skoleledere på hjemmebane. erfaringer: * Hjemmesiden har i vid udstrækning formidlet projektets fællesskab mellem deltagerne, bl.a. med billeder, lister over deltagere og projekter, links og materialer.

19 De mange muligheder for løbende at tilføje nye tilbud, lægge faglige forløb og evalueringer ind etc. var ideelle og ukomplicerede at videreføre i andre initiativer, f.eks. Skoletjenestens hjemmeside, hvor nye interesserede virksomheder let har kunnet indpasses. Projektledelsen havde gerne set en dynamisk hjemmeside, der løbende afspejlede aktiviteter i projektet. Dette ville imidlertid være yderst tidskrævende - måske manglede vi færdigheder! * Nyhedsbrevene har sikret spredning af information fra projektledelsen til deltagerne og skabt fælles identitet. Man har kunnet se, at der hele tiden skete noget i projektet! Man skal som projektledelse passe på ikke at komme med for mange informationer og tilbud i det enkelte nyhedsbrev, men sikre en overskuelig, hurtig og letlæselig form. For at stimulere fremdrift har vi således forsøgt at informere om nyheder og fremtidige tiltag/begivenheder. Fotos fra STK s arrangementer har fungeret som dokumentation og appetitvækker i nyhedsbrevene. * Post: har været vor foretrukne kommunikationsform, men især i begyndelsen var ikke alle skoler og lærere fortrolige med at kommunikere på denne måde. For nogle deltagere har deltagelse i STK derfor været en introduktion til computerbaseret kommunikation. Indvendingen: En lærers arbejde er at undervise - ikke at sidde foran en computer har vi forsøgt at respektere ved kritisk at selektere informationer. Til gengæld har vi prioriteret, at deltagere hurtigt fik svar på elektroniske forespørgsler til projektledelsen. Mail-grupper har sikret ubesværet kommunikation, f.eks. med lærere, skoleledere og virksomheder. Særligt vigtige breve, som f.eks. bevillingsbreve og kontrakter, er sendt med almindelig post. * SkoleKom-hjemmeside: SkoleKom-konferencen har tilbudt en fælles kommunikationsplatform, som burde være ideel til såvel information som videndeling. Ved projektets begyndelse har vi imidlertid forsømt at bruge forummet konsekvent, og derfor har mange lærere oplevet at der ikke var noget at komme efter. Der har også været en høj grad af blufærdighed hos lærerne i forhold til at dele viden og ufærdigt materiale, hvilket også mindskede værdien af en fælles kommunikationsplatform. Alt i alt er konferencen blevet brugt for sporadisk, hvilket har medført uoverskuelighed i dens struktur. * Skolebesøg: Den personlige kontakt har været afgørende. Ikke al kommunikation kan klares over computeren - indimellem er det nødvendigt at mødes og tale sammen. Efter første besøgsrunde til de involverede skolers lærere, vurderede vi, at vi burde inddrage skolelederne ved fremtidige besøgsrunder. Skolebesøgene fulgte en udsendt dagsorden og var vigtige i forhold til at sætte initiativer i gang, fastholde engagementet, sikre udnyttelse af det bevilligede udstyr og stimulere et skoleforankret, naturfagligt netværk. Desuden har skolebesøgene skabt opmærksomhed og fokus internt på skolerne og støttet ildsjælene. Dialogen om skolens engagement i STK med og mellem de involverede lærere og skolelederen har været i højsædet ved skolebesøgene, men projektledelsen har også udnyttet møderne til opfølgning på konkrete aftaler i medfør af bevillinger fra Initiativpuljen og indgåelse af aftaler om deltagelse i kommende aktiviteter. Anbefalinger: * Den personlige kontakt ved skolebesøgene er afgørende for denne type projekt: Besøgene synliggør opbakningen og indsatsen, skaber fremdrift samt sikrer videndeling og overblik på den enkelte skole. * Hjemmesider er gode og billige løsninger til at skabe en fælles identitet, men kan også sluge uanede tidsressourcer, der ikke nødvendigvis gør projektet tilsvarende bedre. * En intern SkoleKom-konference bør bruges konsekvent som kommunikationsplatform og lige fra projektets begyndelse. 19

20 20 Branding og PR - vejen til opbakning i skolernes omgivelser Lærer: Der har været fokus på det i hele området via dagspressen, så man har hørt om projektet på flere folkeskoler og i gymnasiet. Med valg af navnet Science Team K ønskede vi at afstøve den traditionelle opfattelse af naturvidenskab og udsende friske signaler. Derfor var ordvalget engelsk og bestod af korte ord, hvoraf det ene slog på samarbejde. Vi valgte at forkorte det tunge Kalundborgegnen til et K i samme bestræbelse. Et logo blev udarbejdet og anvendt på tryksager, bannere, udstyr og ved al kommunikation. I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2004 blev der lavet gule T-shirts og orange kasketter med STK-logo. Der har været uddelt informationsfoldere til elever og forældre samt USB-nøgler med STKinformation til alle deltagende lærere, elever og deres forældre i efteråret 2004 hhv Projektledelsen har haft et tæt og positivt samarbejde med den lokale presse (Kalundborg Folkeblad) med en fast kontaktperson på bladet. Desuden har projektet i forbindelse med større aktiviteter opnået omtale i nationale medier. Erfaringer: * Navn og logo: Et fælles navn og logo har i høj grad været med til at give fælles identitet, stor gennemslagskraft og genkendelighed i lokalsamfundet. Det har lettet projektledelsens arbejde med f.eks. at engagere virksomheder i projektet, at de udsendte breve så professionelle ud, og at mange allerede kendte projektets navn. Projektledelsen har sørget for, at navnet blev nævnt i enhver relevant sammenhæng, så den lokale interesse for naturvidenskab blev branded med STK. F.eks. blev det indkøbte udstyr på skolerne mærket med labels: Støttet af Science Team K. * Projektets markante ambition: Det stærke fokus på naturfagslærere sammen med projektets høje ambitioner skræmte nogle lærere i begyndelsen. De følte sig spændt for nogle forventninger, som deres vilkår ikke gav dem mulighed for at indfri. Det var derfor vigtigt også at signalere ydmyghed og lytte til følelser, når der blev kommunikeret til lærere, hvis selvtillid kunne være tyndslidt. Projektets markante ambition og omfang har omvendt givet genlyd og gjort det lettere at få opmærksomhed i medier og lokalsamfund. * Foldere: Det er svært at afgøre i hvor høj grad folderne i realiteten er blevet læst af målgruppen (elever og forældre), men folderne har været med til at styrke projektets identitet, og har været yderst nyttige til almindelig information, f.eks. på udstillinger og ved besøg. * USB-nøgler: Nøglerne har været populære og nyttige for eleverne (og lærere) ud over naturfagsområdet. De har virket som en eye opener for det fælles projekt, bidraget til at afstøve fagområdet og vise praktiske anvendelsesmuligheder af naturvidenskab. Nogle skoleledere har personligt uddelt nøglerne til eleverne og dermed signaleret deres interesse og opbakning til naturfag. Blandt elever har der været lidt kult over USB-nøglerne. * T-shirts og kasketter: Det giver fælles identitet og sammenhold at have ens tøj på, ikke mindst ved formidlingsarrangementer. Det har f.eks. Scienceklubben på Kalundborg Gymnasium haft glæde af. De klare farver (gul og orange) har givet gode fotos til formidling. * Lokal presse: Artiklerne i Kalundborg Folkeblad har øget den lokale opmærksomhed, f.eks. blandt forældrene. Omtalen af naturfagsundervisningen har rettet fokus på skolerne på en positiv måde, og flere lærere er blevet omtalt som rollemodeller. Projektet har således fungeret som en lokal modvægt til mediernes dårlige omtale af især folkeskolen. Omtale af skoleklassers virksomhedsbesøg har tegnet et positivt billede af de involverede virksomheder i lokalsamfundet. Måske kan den positive pressedækning have virket som en sovepude for interessenter udenfor skolerne og udviklet en det kører jo af sig selv -indstilling. * Nationale medier: STK er blevet omtalt i de elektroniske medier, f.eks. TV2 Øst og i Nyhederne på DR1 og TV2, hvilket har fået en kolossal lokal opmærksomhed. Nogle lokale politikere har udtrykt stolthed over, at

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Science Team K. Slutrapport fra evalueringen af et lokalt forankret naturfagsprojekt. Henrik Busch, Jan Sølberg og Finn Horn

Science Team K. Slutrapport fra evalueringen af et lokalt forankret naturfagsprojekt. Henrik Busch, Jan Sølberg og Finn Horn Science Team K Slutrapport fra evalueringen af et lokalt forankret naturfagsprojekt Henrik Busch, Jan Sølberg og Finn Horn Danmarks Pædagogiske Universitet 2 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 5 2A RESULTATER...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere