Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
|
|
- Anna Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\jan-feb-2001\skat-d doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen skal ske ved at fjerne fradragsretten for fagforeningskontingent, reducere det offentlige forbrug, reducere ulandsbistanden og reducere og stramme reglerne for dagpenge mv. De fordelingsmæssige konsekvenser for befolkningen er helt åbenlyse. De rigeste får størst gavn af skatteændringerne og de fattigste kommer til at betale for det. Det er de lavestlønnede, der betaler for de højestlønnede. En parfamilie i lejebolig, hvor de begge har en indkomst på kr., vil skulle betale kr. mere i skat, mens en parfamilie i ejerbolig, hvor de begge har en indkomst på kr., vil tjene kr. Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier Lavindkomst familie Højindkomst familie Bolig Lejer Ejer Lejer Ejer Indkomst 2* kr. 2* kr. 2* kr. 2* kr. Ejendomsværdi kr kr. Skattebesparelse i kr kr kr kr kr. Skattebesparelse i procent -0.9 pct pct. 1.8 pct. 2.3 pct. Note: Se forudsætninger i tabel 1 og 2. Kilde: Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Forslaget om at sænke ejendomsværdiskatten er kun en gevinst for de personer, som allerede har investeret i en bolig. Hvis ejendomsværdiskatten falder fra de nuværende 1 pct. til 0,6 pct., vil effekten på huspriserne være, at disse stiger med op til 9 pct. En bolig til 1,5 mio. kr. vil kunne sælges kr. dyrere. Det betyder, at generationsproblemet vil blive yderligere forstærket. Formålet med de Konservatives skatteforslag er ifølge dem selv, at få flere i arbejde. For de rigeste er det guleroden, man vifter med, for de svageste er det stokken man bruger.
2 2 DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at få flere folk i arbejde. Især mener de, at den private beskæftigelse skal i vejret for at få råd til at finansiere de store ældre årgange i fremtiden. Dette mener de kan løses ved at fjerne mellemskatten. Finansieringen skal ske ved at fjerne fradragsretten for fagforeningskontingent, reducere det offentlige forbrug, reducere ulandsbistanden og reducere og stramme reglerne for dagpenge mv. Samtidig ønsker de Konservative at reducere ejendomsværdibeskatningen. Fordelingsmæssige konsekvenser af skatteudspillet På skatteområdet vil man fjerne mellemskatten, man vil reducere ejendomsværdiskatten og man vil ophæve fradraget for fagforeningskontingent. Se nærmere i boks 1. De fordelingsmæssige konsekvenser for befolkningen er helt åbenlyse. De rigeste får størst gavn af skatteændringerne og de fattigste kommer til at betale for det. Det fremgår af beregningerne i tabel 1 og 2, som viser hvor meget en parfamilie vil spare i skat ved de konservatives forslag. For familier i lejebolig er det de lavestlønnede, der betaler for de højestlønnede. En parfamilie, hvor de begge har en indkomst på kr., vil skulle betale kr. mere i skat, mens en parfamilie, hvor de begge har en indkomst på kr., vil tjene kr. Tabel 1. Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i lejebolig Meget lavindkomst Lavindkomst familie Mellemindkomst Højindkomst familie familie familie Indkomst 2* kr. 2* kr. 2* kr. 2* kr. Skattebesparelse i kr kr kr kr kr. Skattebesparelse i procent -0.9 pct pct. 0.3 pct. 1.8 pct. Note: Beregningerne er foretaget for 2002 skattesystemet og for de Konservatives forslag, når det er fuldt ud gennemført. Det er antaget, at fagforeningskontingentet er 5000 kr. årligt pr. person. Kilde: Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For familier i ejerbolig er der tale om noget bedre vilkår. Det er dog stadig de lavtlønnede, der betaler for de højestlønnede. Samtidig betyder faldet i ejendomsværdiskatten pæne indkomststigninger for boligejerne, specielt dem i dyre boliger. En parfamilie med en indkomst på kr. hver og en bolig til 2 mio. kr., som de har købet efter 1. juli 1998, vil spare i alt kr.
3 3 Tabel 2. Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i ejerbolig Meget lav indkomst Lavindkomstfamilie Mellemindkomstfamilie Højindkomstfamilie Indkomst 2* kr. 2* kr. 2* kr. 2* kr. Ejendomsværdi kr kr kr kr. Gamle ejere, købt bolig før 1. juli 1998 Skattebesparelse i kr kr. -2 kr kr kr. Skattebesparelse i procent -0.6 pct pct. 0.8 pct. 2.3 pct. Nye ejere, købt bolig efter 1. juli 1998 Skattebesparelse i kr kr kr kr kr. Skattebesparelse i procent 0.0 pct. 0.5 pct. 1.4 pct. 2.9 pct. Note: Beregningerne er foretaget for 2002 skattesystemet og for de konservatives forslag, når det er fuldt ud gennemført. Det er antaget, at fagforeningskontingentet er 5000 kr. årligt pr. person. Kilde: Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Boks 1. Skatteændringerne som de konservative ønsker Mellemskatten fjernes over en årrække. Man reducerer altså skatten med 6 pct. Samtidig sænkes topskatteloftet tilsvarende fra nuværende 59 pct. til 53 pct. Ejendomsværdibeskatningen sænkes fra de nuværende 1 pct. til 0,6 pct. For ejendomsværdier over kr. sænkes procentsatsen fra 3 pct. til 2,8 pct. Fagforeningskontingent vil ikke længere være fradragsberettiget i de ligningsmæssige fradrag. Der opretholdes dog fradragsret for A-kasse kontingent og for Efterlønskontingent. De konservatives forslag giver en entydig forbedring, jo mere man tjener. Det fremgår af figur 1, der viser effekten af skattebesparelserne for en enlig lønmodtager. Der er i figuren ikke taget højde for besparelsen af lavere ejendomsværdiskat. Figuren viser, at hvis fagforeningskontingentet er på kr. om året, så vil alle lønmodtagere med en indkomst under kr. tabe på de konservatives forslag, hvorimod gevinsten stiger støt jo højere indkomst man har.
4 4 Figur 1. Skattebesparelse for en lønmodtager ved de konservatives skatteoplæg Skattebesparelse for en lønmodtager Kroner Bruttoindkomst, 1000 kr. Note: Forudsætningerne er en enlig lønmodtager med 5000 kr. i fagforeningskontingent. Der er ikke taget højde for de yderligere besparelser, der er ved fald i ejendomsværdiskatten. Kilde: De Konservatives skatteoplæg, skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ønsket om at sænke marginalskatterne De konservative påstår, at regeringen intet har gjort for at sænke marginalskatterne. Det er forkert. Godt nok er den højeste marginalskat steget lidt fra 1998 til 1999, men marginalskatterne er faldet ganske meget siden Det fremgår af figur 2. Figur 2. Marginalskatter fra 1993 til Højeste (indk. >304 t.kt.) Mellemste (indk t.kt.) Laveste (indk. <204 t.kr.) 65 Procent Note: Marginalskatten er inkl. AM-bidrag, særlige pensionsbidrag og kirkeskat. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
5 5 Det er faktisk den mellemste marginalskat, der er faldet mest i perioden. Fra 1993 til 2002 er den laveste marginalskat faldet med 4,6 pc. point. Den mellemste marginalskat er faldet med hele 8,5 pct. point og den højeste marginalskat er faldet med 5,4 pct. point. Det betyder også, at man jo faktisk gør noget ved de høje marginalskatter og især har man gjort noget for at øge tilskyndelsen til at arbejde for personer med indkomst på mellem og kr. Konsekvensen for huspriser ved at sænke ejendomsværdiskatten Forslaget om at sænke ejendomsværdiskatten er kun en gevinst for de personer, som allerede har investeret i en bolig. Det vil sige, at generationsproblemet vil blive yderligere forstærket af et sådan tiltag. Problemet er at huse typisk sælges på den månedlige nettoydelse. Det vil sige, at et fald i ejendomsværdiskatten blot vil blive modsvaret i en højere kontantpris. Hvis ejendomsværdiskatten falder fra de nuværende 1 pct. til 0,6 pct. vil effekten på huspriserne være, at disse stiger med op til 9 pct. (se forudsætninger for beregning i boks 2). Det vil sige, at konsekvensen ved at sænke ejendomsværdiskatten er, at sælgere kan sælge deres bolig endnu dyrere end i dag og det vil kun forstærke generationsproblemet, fordi størsteparten af sælgerne er i den gruppe, som købte hus i 70'erne. For de unge købere er konsekvensen en stort set uændret nettohusleje, og på den måde løser man ingen problemer, tværtimod. Tabel 3 viser, hvor meget et hus kan stige i pris og stadig bevare den nuværende nettohusleje, hvis man reducerer ejendomsværdiskatten med 0,4 pct. Tabel 3: Hvor meget huspriserne vil stige, når man sænker ejendomsværdiskatten med 0,4 pct. Nuværende huspris Ny pris ved lavere ejendomsværdiskat Gevinst for sælger Note: Under antagelse, at nettoprisen er uændret set over de 30 år man har boliglånet, se boks 2. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
6 6 Boks 2. Husprisen stiger ved faldende ejendomsværdiskat En fald i ejendomsværdiskatten medfører en mindre nettoydelse i boligen. Eftersom stort set alle hushandler sker med udgangspunkt i nettoprisen, vil sælgeren straks se en mulighed for at kunne hæve kontantprisen ved faldende ejendomsværdiskat. Der er to muligheder. Enten så har man fuld forudseenhed og vælger derfor at se på udgifter over hele perioden eller også ser man blot på førsteårs udgiften. Hvis udgift over hele perioden skal være ens Vi har antaget, at nutidsværdien af de samlede udgifter til boligen i de 30 år, som lånet løber, skal være den samme uanset om ejendomsværdiskatten er på 1 pct. eller på 0,6 pct. Et hus til en salgspris på 1,2 mio. kr. og ejendomsværdiskat på 1 pct. kan ved en sænkning af ejendomsværdiskatten sælges for 1,31 mio. kr. Altså en stigning på 9 pct. Beregningen er lavet med et 30 årigt lån til 7 pct., huspriserne er steget med 4 pct. om året, skattefradrag for renteudgifter er 33,2 pct. og en tilbagediskonteringsrate på 4 pct. Hvis førsteårsudgift skal være ens Ser man udelukkende på førsteårsudgiften, vil prisstigningerne være lidt lavere. For at have samme førsteårs nettoydelse som et hus til 1,2 mio. kr. og ejendomsværdiskat på 1 pct., kan prisen stige til 1,280 mio. kr. ved ejendomsværdiskat på 0,6 pct. Det svarer til en prisstigning på 6,3 pct. Hvad betyder forslaget om begrænsning i væksten i de kommunale budgetter De Konservative slår på, at regeringen ikke har været i stand til at sikre en begrænset vækst i de kommunale udgifter. Det er også korrekt, at væksten i kommunerne har været større end man havde forventet. Men man glemmer dog ofte et par ting. For det første, at der er modstand mod, at staten går ind og bestemmer over de kommunale prioriteringer, og for det andet at væksten i de offentlige udgifter er sket inden for hospitaler, undervisning, børnepasning og ældreområdet. Det kunne derfor være rart at se en nærmere konkretisering af hvor de Konservative ønsker at spare 7 mia. kr. på den offentlige service. Gulerod til de rige og stok til de svageste De Konservatives skatteforslag har den klare forudsætning, at man skal have øget beskæftigelsen og arbejdsudbuddet. Det er dog interessant at se på metoderne. For de rigeste er det guleroden man vifter med mens det for de svageste er stokken man bruger. De rige får lavere skat på indkomst og bolig, mens man ud over at fjerne fradragsret for fagforeningskontingent vil forværre en række områder for modtagere af overførselsindkomst.
7 7 Man vil : - Reducere indkomst for dagpengemodtagere, der har været i systemet i mere end et år. - Sænke overførsler for de årige, på lige fod med den nuværende ordning for under 24 årige. - Ydelse til aktiverede fjernes (de skal have den indkomst de fik, før de kom på aktivering). Samtidig viser fordelingsberegninger fra den seneste Finansredegørelse, at skal man huske på, at stramninger i de offentliges velfærdsudgifter især rammer de svageste. Udgifter til hospitaler og ældrepleje som betales af det offentlige, har en fordelingsmæssig god profil forstået på den måde at det kommer de fattigste til gode. Derfor vil nedsat service også gå ud over de svageste. De rigeste har råd til at købe ydelserne andre steder fra. Tabel 4 viser de samlede forslag fra de Konservative og deres effekt for de fattigste og de rigeste. Tabel 4. Effekter der rammer de fattigste og gavner de rigeste Effekter der rammer de fattige Stramning af de offentliges velfærdsudgifter. Fjerne fradrag for fagforeningskontingent Lavere dagpenge for personer, der har været arbejdsløse i mere end et år. Ungeindsatsen (med halvering af dagpenge) skal udviddes til de årige Aktiveringsydelsen skal sættes ned for kontanthjælpsmodtagere samt fjernelse af befordringsgodtgørelse Nedskæringer i Ulandsbistanden Kilde: Det Konservative Folkepartis skatteoplæg, 2001 Effekter der gavner de rigeste Mellemskatten fjernes Ejendomsværdiskatten sænkes Progression i ejendomsværdiskatten for de rigeste pensionister fjernes.
SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereFEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER
i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs merei:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc
i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereKONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereHvem betaler for krisen?
En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.
Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 198 Offentligt J.nr. 2007-318-0591 Dato: 28. marts 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007. (Alm.
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom
DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereMAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER
10. september 2008 af Mie Dalskov direkte tlf. 33557720 MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER Resumé: STADIG POSITIVE REALLØNSSTIGNINGER Danske børnefamilier vil med de nye inflationstal fra
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereFordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )
Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat
Læs mereTOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mere