Den vedtagne skattereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den vedtagne skattereform"

Transkript

1 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12 Generelle medarbejderaktier...13 Medarbejderobligationer...13 Udvidet indberetningspligt for personalegoder...14 Loft over fradrag for rejseudgifter...14 Arbejdsmarkedsbidrag for udenlandske medarbejdere...15 Erhvervsbeskatningen...16 Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning...16 Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde...23 Fradragsret for visse advokat- og revisoromkostninger, samt omkostninger til undersøgelse af nye markeder ophæves...23 Kursgevinster/-tab på fordringer og gæld...23 Beskatning af kapitalfondspartnere m.v Fradragsret for renter ved køb af udenlandske selskaber...25 Skattefrie omstruktureringer...25 Beskatning af fast ejendom/driftsmidler...26 Moms...26 Moms på salg af fast ejendom...26 Moms på ejendomsadministration...28 Rejsebureauer...28 Udsigt til betydelige meromkostninger for finansielle virksomheder...33 Personbeskatning Lempelser og stramninger i personskatten Den nye skattereform betyder markante ændringer af skatten for personer. Skatten på arbejdsindkomst og positiv nettokapitalindkomst nedsættes samtidig med, at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst falder, dog over en årrække. De vedtagne love følger ånden i forslagene fra Skattekommissionen om, at der i højere grad skal ske opsparing i privat regi i stedet for gennem eksempelvis pensionsordninger. Der sættes et loft på * connectedthinking

2 kr. for fradrag på ratepensionsordninger og beskatningen af positiv nettokapitalindkomst falder fra de nuværende ca. 59% til ca. 51,5%. Hvad det betyder for den enkelte afhænger i høj grad af, hvorledes indkomst og fradrag sammensætter sig. Oversigt over lempelser og stramninger: Skattenedsættelser Afskaffelse af mellemskatten på 6% Bundskatteprocenten nedsættes med 1,5% Beskæftigelsesfradraget øges fra 4,25% til 5,6%, dog max kr. årligt Topskattegrænsen forhøjes med kr kr. i 2010 og yderligere kr. i 2011 Skat på aktieindkomst sænkes til 27% / 42% mod nu 28% / 43% / 45% Finansiering Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst sænkes fra 33,5% til 25,5%, dog undtaget kr. pr. person. Nedsættelserne indføres gradvist over otte år med 1% pr. år fra 2012 til 2019 Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag sænkes fra 33,5% til 25,5%. Nedsættelserne indføres gradvist over otte år med 1% pr. år fra 2012 til 2019 Kompensationsordning, hvis tabet ved lavere skatteværdi af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag bliver større end nedsættelsen af indkomstskatten Loft over fradrag for indbetaling på rateordninger og ophørende livrenter på kr. årligt Forventet udligningsskat på 7,5% på indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger årligt over kr. Bortfald af skattebegunstigelse på visse personalegoder. 2

3 Større forskel i skat af lønindkomst I og med mellemskatten forsvinder, bliver der større spring i skattesatserne afhængig af, om der skal betales topskat eller ej. Grænsen for, hvornår der skal betales topskat, øges med kr kr. i 2010 og yderligere kr. i Marginalskatten på lønindkomst op til ca kr. i 2010 og ca kr. i 2011 kan dermed maksimalt udgøre ca. 42.3% inkl. AM-bidrag. På lønindkomst herudover vil marginalskatten inkl. AM-bidrag udgøre ca. 56%. Finansiering På personsiden finansieres skattelettelserne primært ved at reducere skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fra ca. 33,5% i dag til ca. 25,5%. i Dog fritages negativ nettokapitalindkomst på indtil kr. pr. person eller kr. for ægtepar for en reduktion i skatteværdien. Den fastholdes som i dag til ca. 33,5%. Nedsættelsen af skatteværdien af den negative nettokapitalindkomst over kr./ kr. og de ligningsmæssige fradrag skal indfases gradvist over otte år med 1% pr. år fra 2012 til Ligningsmæssige fradrag omfatter eksempelvis befordring mellem hjem-arbejde, fagforeningskontingent, indbetaling til A-kasser og efterlønsbidrag, underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle. Finansiering Gradvis nedsættelse af skatteværdien på negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fra 33,5% til 25,5% med 1% om året fra og med ,5% 25,5% Gradvis nedsættelse År Procent , , , , , , , , , , Hvis tabet ved den lavere skatteværdi af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag bliver større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten, ydes der en kompensation fra og med 2012 til 2019, hvorefter der tages stilling til en eventuel videreførelse af kompensationsordningen. 3

4 Effekten for den enkelte skatteyder Effekten for den enkelte skatteyder afhænger især af størrelsen af indkomsterne, deres sammensætning om det er personlig indkomst eller kapitalindkomst og størrelsen af de hidtidige fradrag. Nedenfor vises en oversigt over udviklingen i beskatningen og fradragsværdien af ligningsmæssige fradrag og den negative nettokapitalindkomst fra 2010 til Oversigt over ændring af marginalskattesatser m.v. Laveste marginalskat inkl. AM-bidrag Højeste marginalskat inkl. AM-bidrag Laveste marginalskat ekskl. AM-bidrag Højeste marginalskat ekskl. AM-bidrag Negativ nettokapitalindkomst under bundgrænsen Negativ nettokapitalindkomst over bundgrænsen Ligningsmæssige fradrag % % % % % % % % % % % 42,3 40,9 40,9 40,9 40,9 40,9 40,9 40,9 40,9 40,9 40,9 63,0 56,1 56,1 56,1 56,1 56,1 56,1 56,1 56,1 56,1 56,1 38,8 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 59,7 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 32,5 31,5 30,5 29,5 28,5 27,5 26,5 25,5 33,5 33,5 33,5 32,5 31,5 30,5 29,5 28,5 27,5 26,5 25,5 Beskatningen af kapitalindkomst, eller mere korrekt nettokapitalindkomst, afhænger af, om nettokapitalindkomsten samlet er positiv eller negativ. Er man gift, ses ægtefællernes nettokapitalindkomst under et. 4

5 Personskat Ændret skat på nettokapitalindkomst med kirkeskat Nu Nye regler 59,7% 52,2% 0 39/45% / kr. 0 37,3% 33,5% / kr. 33,5% 25,5% Som det fremgår af oversigten, falder beskatningen af positiv nettokapitalindkomst fra maksimalt ca. 59,7% inkl. kirkeskat til ca. 52,2% inkl. kirkeskat. Der indføres en grænse på kr. pr. person og kr. for ægtefæller, så først når den samlede positive nettokapitalindkomst oversiger disse grænser, betales der topskat. Er den samlede nettokapitalindkomst negativ, fastholdes den nuværende skatteværdi på 33,5% af de første kr. pr. person og kr. for ægtefæller. Beløb herudover får kun en skatteværdi på ca. 25,5% i Pensionsordninger Lønmodtagere m.v. For at tilskynde til den private opsparing i stedet for pensionsopsparing sættes der et loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner, rateforsikringer samt ophørende livrenter på maksimalt kr. De ophørende livrenter er omfattet af begrænsningen, uanset om de er tegnet med eller uden garantidækning. Beløbsgrænsen på kr. (2010-niveau), reguleres årligt. De eneste ordninger, som fra og med 2010 kan fratrækkes ud over loftet på kr., er de livsvarige livrenter. 5

6 Loftet på kr. vil have en stor adfærdsregulerende effekt for manges pensionsopsparing. Lovændringen skønnes at komme til at berøre ca personer, med en forventet reduktion på 16 mia. kr. i forhold til deres nuværende årlige pensionsindbetalinger, hvoraf kun ca. 7 mia. kr. årligt forventes indskudt på livsvarige livrenter. Der er således tale om en betydelig påvirkning af de danske pensionsindbetalinger. Statens merprovenu som følge af den lavere pensionsopsparing forventes de første år at blive ca. 4,5 mia. kr. årligt. Der vil fortsat være mulighed for indbetaling på en kapitalpension på maksimalt kr. (i 2010), men som følge af at mellemskatten afskaffes, bliver skatteværdien ved indbetaling ca. 37% sammenholdt med en afgift på 40% ved udbetaling. Det kan dog fortsat være en god ide at indbetale på en kapitalpension, hvis der er 5 år eller mere mellem tidspunktet for indbetaling og udbetaling. Loft på alle typer ratepensionsordninger og ophørende livrenter Beløbsgrænsen på kr. kommer til at gælde samlet for pensionsordninger, som oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Når indbetalingen sker via arbejdsgiveren, kan der i alt indbetales op til kr. på en rateordning, da pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag af indbetalingen, så der herefter netto er kr. tilbage på pensionsordningen. Er der både en arbejdsgiverordning og en privat tegnet ordning, går indbetalingerne fra arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til den privat tegnede ordning. Er arbejdsgiverbidraget (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) f.eks kr. årligt, kan der højst opnås et fradrag for kr. ved indskud på en privat tegnet ordning. Indbetales der f.eks kr. på en privat tegnet ordning, kan indskyderen vælge enten at overføre kr. til en livsvarig livrente, at få de kr. udbetalt eller lade de kr. blive stående. Hvis de kr. bliver stående på pensionskontoen, udbetales de senere uden skat. Overgangsregler Loftet på de kr. har virkning for fradrag, der foretages fra den 1. januar Loftet gælder for alle ordninger, også ordninger, der er oprettet før lovforslagets offentliggørelse den 22. april Aftalt præmieperiode på mindst 10 år Er der før den 22. april 2009 f.eks. indgået en aftale med et pensionsinstitut om en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mindst 10 år, der rækker ind i 2010 og senere år, skal pensionsopspareren vælge ét af følgende alternativer: at nedsætte indbetalingerne til ratepensionsordningen eller den ophørende livrente til kr. eller mindre i 2010 og fremover uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne at den overskydende del indbetales på en livsvarig livrente at indbetale det aftalte beløb i de kommende år, men ikke få fradrag for det overskydende beløb ud over de kr. Som et modstykke til dette beskattes beløbet ikke ved udbetalingen, dog beskattes de tilskrevne renter. 6

7 Eksempel En pensionsopsparer har i 2005 indgået en individuel aftale med sit pensionsinstitut om at indbetale kr. årligt i 12 år til en rateopsparing i pensionsøjemed, i alt 3 mio. kr. I perioden har pensionsopspareren årligt fradraget kr. ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. I indkomstårene kan pensionsopspareren imidlertid alene fradrage kr. årligt, jf. det foreslåede loft på kr. Det årligt overskydende beløb på kr. kan imidlertid indskydes på en pensionsordning med livsvarig livrente, hvorved pensionsopspareren opnår fradragsret for beløbet. Alternativt kan pensionsopspareren vælge at lade de årlige beløb, der overskrider grænsen på kr. indskyde på ratepensionsordningen. Virkningen heraf er imidlertid, at pensionsopspareren ikke kan fradrage beløbet. Modsætningsvis beskattes beløbet heller ikke ved udbetaling. Endelig kan den pågældende vælge at nedsætte indbetalingerne fra kr. til kr. eller for den sags skyld helt standse dem i 2010 og fremover uden at blive efterbeskattet efter pensionsbeskatningslovens 18 A. At nedsætte indbetalinger til ratepensionsordningen m.v. må nødvendigvis forudsætte, at pensionsaftalen giver mulighed for dette. Kapitalindskud på pensionsordning Hvor pensionsopspareren har foretaget et kapitalindskud på en rateordning, og hvor kapitalindskuddet fradragsmæssigt er fordelt over 10 år, bibeholdes fradraget også i 2010 og senere indkomstår som oprindeligt forudsat ved den foretagne fradragsfordeling. Eksempel En pensionsopsparer indskød i mio. kr. på en rateopsparing i pensionsøjemed. Kapitalindskuddet er efter gældende regler blevet fordelt over 2005 og de efterfølgende 9 år med kr. årligt. Pensionsopspareren har således i indkomstårene fradraget kr. årligt. I indkomstårene kan pensionsopspareren fortsat fradrage kr. hvert år. Den pågældende vil dog ikke kunne opnå yderligere fradrag for indskud på ratepension m.v. før efter De kollektive pensionsordninger Der vil ikke i en overgangsperiode ske en begrænsning i fradraget for de allerede indgåede kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet, selvom indbetalingerne via arbejdsgiveren overstiger loftet på de kr. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst er indgået inden den 22. april 2009, og undtagelsen gælder alene så længe, som den indgåede overenskomst løber typisk to til tre år. Forhøjelse af udbetalingsgrænsen for kapitalpensioner En kapitalpension skal med de nuværende regler være udbetalt senest 10 år efter, den pågældende når efterlønsalderen. Er efterlønsalderen f.eks. 62 år, skal kapitalpensionen være udbetalt senest ved det fyldte 72. år. 7

8 Aldersgrænsen forhøjes med yderligere 5 år for, hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt. Er efterlønsalderen 62 år, skal kapitalpensionen derfor være udbetalt senest ved det fyldte 77. år. Selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige erhvervsdrivende har ikke mulighed for at anvende den fleksible ordning med indskud af pensionsmidler gennem en arbejdsgiver, hvor indskuddet kan varieres fra år til år, hvis det ønskes. De har alene mulighed for at indskyde på privat tegnede ordninger, dog er reglerne mere fleksible, end hvad der gælder for lønmodtagere. Endvidere har de selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at udskyde beskatningen ved salg af virksomheden ved indskud på en ophørspension. Selvstændige erhvervsdrivende kan indbetale indtil 30% af årets skattepligtige indkomst før renter på en pensionsordning. Der er tale om en meget fleksibel ordning, som er meget populær hos selvstændige erhvervsdrivende, da de ikke på forhånd ønsker at binde sig til at skulle indbetale et fast beløb. De ønsker som regel lige at se, hvordan resultatet bliver i det pågældende år, før indbetalingen sker. Disse regler trådte først i kraft i 2004, så derfor vil loftet på de kr. på rateordninger og ophørende livrenter først gælde fra og med 2015 for selvstændige erhvervsdrivende. De får således mulighed for at indbetale som hidtil i de næste fem år. Fra og med 2015 sidestilles de selvstændige erhvervsdrivende med lønmodtagerne, dog undtaget ophørspensionerne. De selvstændige erhvervsdrivendes ophørspensioner går fri af stramningerne, og selvstændige kan fortsat indskyde en skattepligtig fortjeneste på en ophørspension, når aldersbetingelsen på de 55 år m.v. er opfyldt. Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor pensionsordningen udbetales. I 2009 kan der højst indskydes en skattepligtig fortjeneste på ca. 2,5 mio. kr. Det er fortsat et krav, at der skal gå mindst 5 år fra oprettelse af en rateordning ved ophørspension, før første rateudbetaling kan ske. Udligningsskat Skattekommissionen foreslog, at der skal betales en udligningsskat af de årlige indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der overstiger kr. De indkomstskattepligtige pensionsordninger vil eksempelvis være rateordninger, livrenter (livsvarige og ophørende), tjenestemandspensioner, indeksordninger, ATP m.v. I skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fastholdt man en udligningsskat, men aftalte, at den skal være midlertidig. Med midlertidig menes formentlig, at den først vil blive helt afskaffet i Det forventes, at udligningsskatten bliver på 7,5% og med aftrapning med 0,5% om året fra 2025, så den er helt væk i Politisk er udligningsskatten dog ikke forhandlet på plads endnu, så de nærmere detaljer er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Det forventes, at der fremsættes et lovforslag i efteråret 2009, med formodet virkning allerede fra og med Måske bliver grænsen på kr. forhøjet til den gældende topskattegrænse. Der er politisk enighed om, at man blandt andet skal se på de situationer, hvor der er stor skævhed mellem ægtefællernes indbetaling på pensionsordninger. Denne skævhed kan være opstået, fordi det alene er 8

9 den ene ægtefælle, som har haft lønindkomst og derfor kun den ene ægtefælle som har stået for ægtefællernes samlede indbetaling til pension. Det kan tænkes, at reglerne udformes således, at udligningsskatten beregnes for ægtefællerne under et, så hvis den ene ægtefælle ikke udnytter sin egen bundgrænse ved beregning af udligningsskatten, overføres det overskydende beløb til den anden ægtefælle. Lignende regler kendes i dag ved overførsel af uudnyttede bundfradrag på mellemskatten og uudnyttede personfradrag. Som nævnt, er der alene tale om formodninger, så vi må afvente lovforslagets fremsættelse i efteråret. Kan det betale sig at fortsætte med pensionsopsparingen? Ja, som udgangspunkt. Det reducerer ikke fordelen, at beskatningen af lønindkomst reduceres. For mange vil skatteværdien af indbetalingen fortsat være højere end beskatningen ved udbetalingen. Med afskaffelse af mellemskatten på 6%, vil forskellen mellem den laveste marginalskatteprocent (ca. 37%) og den højeste (ca. 52%), blive 15%, når der bortses fra arbejdsmarkedsbidrag. De 15% svarer til den gældende topskatteprocent. Udgangspunktet er skattemæssigt, at det kan betale sig at indskyde op til det maksimale beløb på rateordninger, men det skal selvfølgelig afpasses til den enkeltes økonomi samt familiens fremtidige behov for indkomst i pensionisttilværelsen. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om pensionsindbetalinger i 2010 og følgende år indgår i beregningsgrundlaget for udligningsskatten, eller om det alene er pensionsindbetalinger, som er foretaget inden indkomståret Dette kan have en indflydelse på, om det set ud fra en skattemæssig synsvinkel er lønsomt at indbetale på en pensionsordning. Der skal dog altid tages hensyn til, om et yderligere indskud på en pensionsordning får en negativ påvirkning på f.eks. efterløn og sociale pensioner. Ønskes en større pensionsopsparing, skal det nødvendigvis ske som en livsvarig livrente med eventuel sikring på længstlevendes liv. Selvom udbetalingerne til sin tid kan være mindre end ved rateordningerne, som udbetales over en bestemt periode, mens livrenterne udbetales så længe den forsikrede lever, eventuelt på længstlevendes liv, kan det fortsat være en god ide at indbetale på en livsvarig livrente. Det skyldes, at vi lever længere og kan vælge at se noget af pensionsopsparingen som en forsikring, hvor man er garanteret et vist beløb hele sit liv, uanset hvor længe man lever. Det giver større fleksibilitet i forhold til forbrug af anden formue, eksempelvis gennem salg af værdipapirer eller belåning af friværdien i ejendommen, når man er garanteret en vis minimums pension. Måske også for den længstlevende, hvis man har tegnet livrenten på længstlevendes liv. Området og ordningerne er meget individuelle og komplicerede, så det anbefales at drøfte dette med egne rådgivere. 9

10 Multimediebeskatning Den nye lov om multimediebeskatning er vedtaget ud fra et ønske om dels at fremtidssikre beskatning af multimedia og kommunikationsmuligheder og dels at sikre en forenkling af reglerne. Multimediebeskatningen omfatter computere med sædvanligt tilbehør. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer, såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelige størrelse og standard. Endvidere omfatter beskatningen en telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter og selve telefonapparatet samt adgang til og brug af internet, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Hvis en medarbejder får stillet ét eller flere af disse goder til rådighed for privat anvendelse, beskattes medarbejderen årligt med kr. Beskatningen gøres derfor uafhængig af, hvor mange af goderne der stilles til rådighed for privat anvendelse. I bemærkningerne skelnes der ikke længere mellem de forskellige former for multimedier, men der lægges op til et mere ensartet regelsæt for både borgerne og SKAT, uanset om det er en computer eller en telefon, der stilles til rådighed for medarbejderen. Medarbejderen bliver således beskattet, hvad enten arbejdsgiveren stiller én telefon til rådighed, eller arbejdsgiveren stiller flere multimedier til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Medarbejderens private rådighed dækker, at andre personer i husstanden også har mulighed for at anvende de pågældende goder, men ikke at arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed til medarbejderens ægtefælles private benyttelse. Multimediebeskatningen forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over ét af de pågældende goder, hvilket betyder, at blot det, at medarbejderen har mulighed for at bruge godet privat, er tilstrækkeligt til at udløse beskatning. I praksis betyder det, at hvis medarbejderen én gang tager et af goderne med hjem, er der en formodning om, at der er privat rådighed over godet, og derfor udløses beskatningen. Modsat udløses der dog ikke beskatning blot ved, at medarbejderen har en bærbar computer på sin arbejdsplads, og derved har mulighed for at tage computeren med hjem. Det er op til medarbejderen at dokumentere, at telefon eller computer kun er brugt erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af internetforbindelse på medarbejderens bopæl vil altid udløse beskatning. Der er opstillet eksempler i bemærkningerne på, hvordan visse medarbejdergrupper som skolelærere, tilkaldevagter og rejsende kan undgå multimedieskatten, når de anvender multimediet i deres arbejde, og dermed i hvilke tilfælde en medarbejder generelt ikke anses for at have privat rådighed over multimedier. Eksempel 1 Hvis eksempelvis en skoles lærere i ny og næ har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale, vil der være tale om ren erhvervsmæssig anvendelse af computeren, som ikke direkte er stillet til 10

11 rådighed for medarbejderen. Denne situation vil ikke udløse multimedieskatten. Det anføres i bemærkningerne, at der naturligvis skal være støtte for, at computeren udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og at der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån fra skolens side. Eksempel 2 Det er endvidere muligt at afkræfte den private rådighed over telefonen, selvom den tages med hjem i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. Er der en arbejdsmæssig begrundelse for, at en medarbejder får stillet en mobiltelefon til rådighed fordi arbejdsgiveren, kunder m.v. skal kunne komme i kontakt med medarbejderne i og uden for almindelige arbejdstid, er betingelsen om nødvendighed opfyldt. Det forudsætter som i dag, at der indgås en tro og love erklæring mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af telefonen. Hertil indføres nu en direkte kontrolforpligtelse for arbejdsgiveren om at sikre, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Dette kan ske ved at få udtræk af specificerede lister på telefonopkald, som medarbejderen har foretaget. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet på en sådan telefon var mulig uden beskatning, ophæves. Det præciseres endvidere, at det ikke er muligt at indgå tro og love erklæringer i forhold til en computer, der tages med hjem eller en internetadgang fra bopælen, da der ikke foreligger samme dokumentationsmulighed ved disse goder. En telefon omfatter efter bemærkningerne også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion såsom PDA o. lign. Eksempel 3 Der er yderligere mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over et multimedie, selvom det tages med hjem på bopælen i den situation, hvor en medarbejder er på forretningsrejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed eksempelvis en bærbar computer. Det forudsættes, at godet kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes som et arbejdsredskab, og hvor medarbejderen ikke uden unødig besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen. I en sådan situation er der efter lovens bemærkninger ligeledes en arbejdsmæssig nødvendig begrundelse for, at godet anvendes uden for den almindelige arbejdstid, og ikke som sådan udløser beskatning. --o0o-- Hvis begge ægtefæller får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed af hver af deres arbejdsgiver, bliver begge ægtefæller beskattet af kr. årligt. Den tidligere mulighed for at reducere den skattemæssige værdi på fri telefon med private afholdte udgifter er ophævet. Multimedier gøres endvidere til A-indkomst, således at arbejdsgiveren løbende indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af goderne. 11

12 Reglen træder i kraft fra og med indkomståret 2010, dvs. normalt den 1. januar 2010, således at medarbejdere, der allerede har et eller flere goder til rådighed, omfattes af multimedieskatten, hvis goderne opretholdes. Hjemme-pc-ordninger For de såkaldte hjemme-pc-ordninger, hvor medarbejderen foretager en egenbetaling mod at få en computer stillet til rådighed på bopælen af arbejdsgiveren til delvis eller hel privat benyttelse, er der vedtaget en overgangsregel. For disse ordninger, hvor der inden den 22. april 2009 er indgået aftale om, at medarbejderen skal betale arbejdsgiveren for at stille det pågældende gode til rådighed, og arbejdsgiveren afholder 25% af udgifterne, er det vedtaget, at reglerne om multimedieskat først har virkning fra indkomståret Medarbejderen vil dog blive omfattet af multimedieskatten, hvis denne har et andet multimedie stillet til rådighed af arbejdsgiveren til privat benyttelse. Selvstændige erhvervsdrivende De selvstændige erhvervsdrivende omfattes også af den nye multimedieskat og beskattes af kr., hvis de har et eller flere af goderne til rådighed. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er i virksomhedsskatteordningen, beskattes multimediet på lige fod med eksempelvis en bil, der indgår i virksomhedsordningen, dvs. en beskatning af den private rådighed over multimediet, som om det var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Hvilken betydning har indførelsen af multimedieskatten? Indførelsen af multimedieskatten vil sandsynligvis begrænse fleksibiliteten i forhold til den traditionelle hjemmearbejdsplads, som mange steder er en naturlig og integreret del af den nuværende arbejdsdag. Endvidere kan det have indvirkning på fleksibilitet for børnefamilier ved f.eks. fravær grundet sygdom hos børnene, og i det hele taget den gensidige fleksibilitet, som mange danske virksomheder ser som en vigtig og nødvendig del af deres virksomhedskultur. Hvis medarbejderne vælger at fortsætte deres nuværende rådighed over de forskellige multimedier, udløses en multimedieskat, som betyder, at medarbejdere, der ikke betaler topskat skal betale ca kr. i skat, og for medarbejdere, der betaler topskat, vil der skulle betales ca kr. Aktieoptionsordninger Den favorable regel, hvorefter tildelinger af optioner/warrants tidligere skulle holde sig inden for én af to grænser: 1) værdien af optioner/warrants (eller aktier) må ikke overstige 10% af medarbejderens årsløn, eller 2) optionens/warrantens udnyttelseskurs skal mindst udgøre 85% af den underliggende akties markedskurs 12

13 for at beskatningen af optionerne/warranterne blev udløst med satserne for aktieavance (i år med maksimalt 45% (og efter 1. januar 2010 med 42%)) i stedet for med satserne for lønindkomst (i år med maksimalt ca. 63% (og efter 1. januar 2010 med ca. 56%)) ændres, således at bestemmelsen kun omfatter tildelinger af optioner/warrants eller aktier op til en grænse på 10% af medarbejderens årsløn. Anvendelsen af reglen har betydning for både medarbejderen og arbejdsgiverselskabet. For medarbejderen medfører en anvendelse af reglen dels ovennævnte skattebesparelse, og dels en likviditetsforbedring (idet skatten først udløses ved salget af de underliggende aktier i stedet for allerede ved udnyttelsen af optionen eller warranten). For arbejdsgiverselskabet betyder anvendelsen af reglen, at "lønudgiften" (optionens eller warrantens værdi på udnyttelsestidspunktet) ikke længere kan fradrages som en driftsomkostning - og medfører altså dermed alt andet lige en øget skattebetaling i selskabet. Ophævelsen af muligheden for at bruge 85%-grænsen har virkning for optioner og warrants, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere. Eftersom retserhvervelse i henhold til SKATs seneste praksis kan være udskudt tre år eller mere efter tildelingen (f.eks. såfremt der er knyttet ansættelsesbetingelser til udnyttelsen af optionerne/warranterne), betyder det i praksis, at ophævelsen kan få tilbagevirkende kraft på tildelinger før 2010 selvom der måtte være indgået aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiverselskabet om valg af 85%-grænsen for flere år siden, og SKAT er blevet behørigt orienteret om dette. Reglen var oprindeligt en del af regeringens konkurrencepakke og havde som overordnet formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier, options- og warrantordninger som aflønningsform for derigennem "at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse". Sigtet med at indføre reglen var "at bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet", og bestemmelsen har været flittigt brugt siden dens indførelse i Hovedparten af de danske virksomheder og danske datterselskaber af udenlandske koncerner, som bruger aktiebaseret aflønning, har indrettet sig særligt efter denne del af reglen, der nu ophæves, og det vil derfor være nødvendigt for disse virksomheder at gennemgå incitamentsprogrammerne med henblik på at konstatere, om de fremadrettet kan benytte sig af 10%-grænsen i stedet, og hvis ikke hvilke alternative beskatningsmuligheder, der vil passe ind i deres incitamentsstruktur. Generelle medarbejderaktier Der er ingen afgørende ændringer til reglerne om tildeling af henholdvis gratis- og favøraktier. Medarbejderobligationer Den favorable regel, om at virksomheder kan udstede obligationer til medarbejderne (med eller uden en forudgående lønnedgang) til ca. 30% beskatning, ophæves. Dette sker som udgangspunkt med virkning for obligationer, der modtages efter den 31. december Der er dog indsat en overgangsregel, som finder anvendelse såfremt der inden 22. april 2009 er indgået aftale mellem medarbejderen og virksomheden om udlodninger af obligationer. I det tilfælde kan der godt ske udlodninger i 2010, men kun såfremt aftalen maksimalt løber over 12 måneder. 13

14 Udvidet indberetningspligt for personalegoder Det er vedtaget, at arbejdsgiverne fra 2010 skal værdiansætte og indberette alle personalegoder - og ikke som nu kun en række klart definerede goder (fri bil, fri bolig, fri båd, fri sommerbolig, TV/radiolicens, telefon, rådighed over computer samt personalelån og frikort til offentlig transport). Personalegoder, der fortrinsvis er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, og som er af en årlig værdi på under kr. (2009-beløb), skal dog fortsat ikke indberettes. Desuden vil personalegoder, hvor værdiansættelsen er vanskelig, eksempelvis privat brug af bonuspoint optjent på forretningsrejser, enten ikke blive omfattet af indberetningspligten eller blot blive omfattet af indberetning med krydsmarkering. Grænsedragningen af hvad der er besværligt at opgøre i værdi, er ikke fastlagt endnu. Lovændringen indebærer, at det vil være Skatteministeriet, der fremover skal fastlægge grænserne for, hvad der skal indberettes, og hvad der ikke skal indberettes af arbejdsgiverne og den endelige grænsedragning må derfor afvente dette. Loft over fradrag for rejseudgifter Kort om ændringerne Mulighederne for udbetaling af skattefri godtgørelse ændres ikke. Mulighederne for fradrag for rejseomkostninger efter rejsereglerne begrænses til kr. både for lønmodtagere og selvstændige. Det er stadig ønsket, at der skal være et incitament til at arbejde over større afstande, men medarbejderen forventes at kunne indrette sig efter forholdene og dermed begrænse rejseudgifterne. Fradrag for dobbelt husførelse omfattes af begrænsningsreglen. Reglerne om, hvornår en ny rejse starter, således at en ny 12 måneders periode kan begynde, præciseres således, at der fremover kræves skift til et nyt midlertidigt arbejdssted mindst 8 km væk. Skift til et nyt projekt samme sted eller til en ny arbejdsgiver uden skift af arbejdssted vil ikke længere være nok. Reglerne om arbejdsstedsskifte og tilbagevenden til samme midlertidige arbejdssted skærpes, således at der fremover skal gå 40 dage i stedet for 20 dage for, at en ny 12 måneders periode kan begynde. Kommentarer Baggrunden for reglerne om skattefri rejsegodtgørelse og mulighederne for fradrag for rejseudgifterne, såfremt der ikke udbetales godtgørelse, er kort fortalt et ønske om at anerkende medarbejderes omkostninger ved arbejdsrelaterede rejser skattemæssigt. Det sker ikke sjældent, at en udenlandsk arbejdsgiver, der sender medarbejdere ud til flere lande i Europa, støder på meget forskellige regler, der skal administreres i relation til disse rejser. I den henseende opleves de danske regler ofte som vanskelige at administrere. Derfor er det mere reglen end undtagelsen, at den udenlandske arbejdsgiver opgiver at anvende reglerne om udbetaling af rejsegodtgørelse til de rejsende medarbejdere. I stedet er det op til medarbejderne at anmode om fradrag efter satserne, som de er berettiget til. 14

15 Dermed rammer begrænsningen af netop fradraget for rejseomkostninger også udenlandsk arbejdskraft. Det gælder både de østeuropæiske håndværkere, og de udenlandske specialister, som ikke er så højtlønnede, at de kan anvende ekspertbeskatningen. Også danske medarbejdere med arbejder over lange afstande, herunder udstationerede medarbejdere, rammes af begrænsningen. Lovændringen virker derfor noget kortsigtet, dvs. indrettet efter at skaffe lidt finansiering lige nu uden tanke på de mere langsigtede demografiske udfordringer, som ikke forsvinder på grund af en finanskrise. Arbejdsmarkedsbidrag for udenlandske medarbejdere De hidtidige regler om mulighed for at undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidraget) for udenlandske medarbejdere, der arbejder i Danmark ændres fra Efter de eksisterende regler indeholder arbejdsmarkedsbidragsloven en række fritagelser i forhold til at betale AM-bidrag for eksempelvis udenlandske medarbejdere, der i en kortere eller længere periode arbejder i Danmark, og som fra hjemlandet har den såkaldte E 101-blanket. Fremover vil udenlandsk arbejdskraft nu altid skulle betale AM-bidrag. Hermed vil alle medarbejdere, der er omfattet af udenlandsk social sikring, fremover ikke længere kunne opnå fritagelse for AM-bidraget. Med andre ord skal medarbejderne både betale AM-bidrag i Danmark og sociale bidrag i deres hjemland. Virkningerne for den udenlandske arbejdskraft bliver derfor følgende: 25%-skatten for expat-ordning bliver reelt til en 31% skat 33%-skatten for expat-ordning bliver til en 38,36% skat, mens 30%-arbejdsudleje- og kulbrinteskatten bliver til 35,6% skat Medlemmer af danske bestyrelser bosat i udlandet vil tilsvarende skulle betale AM-bidraget, selvom de tidligere har kunnet undgå det. Virkningen vil være, at der vil opstå en dobbeltbeskatning af lønindkomsten i form af de 8% i AM-bidrag i Danmark, og det udenlandske sociale medarbejderbidrag, som ofte som minimum svarer til de 8%, der betales i Danmark. Det vil efter al sandsynlighed bevirke, at de danske arbejdsgivere eller deres koncernforbundne selskaber i udlandet får en højere lønomkostning i forbindelse med, at den udenlandske arbejdskraft kommer til Danmark, da medarbejderne oftest holdes skadefri med hensyn til betaling af dansk skat og AM-bidraget i forbindelse med en udstationering. 15

16 Erhvervsbeskatningen Ændringen af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (harmonisering af selskabers aktieog udbyttebeskatning m.v.) indeholder først og fremmest en række stramninger inden for erhvervsbeskatningen. Der er dog ligeledes enkelte lempelser at finde i den vedtagne lov. Ændringerne har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 2010, men der er fastsat en række specifikke ikrafttrædelsesdatoer, som er vigtige at være opmærksomme på. Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning Efter gældende regler beskattes aktieavancer og udbytter forskelligt. Forskellen har efter vores opfattelse givet anledning til en række uhensigtsmæssigheder i skattelovgivningen og som konsekvens heraf en række komplicerede værnsregler. Med lovændringen harmoniseres beskatningen af aktieavance og udbytter for aktionærer, der er selskaber, foreninger, fonde m.v. Ændringerne vil i mange situationer indebære en fordel for aktionæren, jf. nedenfor, men medfører ligeledes stramninger, der rammer de aktionærer, der ejer mindre ejerandele. Derudover indeholder loven en værnsregel vedrørende holdingselskaber, der vil ramme rigtig mange eksisterende koncernstrukturer. Overordnet sker harmoniseringen ved, at der indføres følgende tre nye definitioner i aktieavancebeskatningsloven: - Koncernselskabsaktier - Datterselskabsaktier - Porteføljeaktier. Fremover er det kun udbytte og aktieavance på porteføljeaktier, der beskattes. Det er vigtigt at være opmærksom på, at definitionerne ikke kun har betydning for aktionærer, der er selskaber, men også for fonde, foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. I det følgende beskrives først definitionen af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier. Derefter beskrives beskatningen af de forskellige typer aktier samt overgangsreglerne. Sidst beskrives den ovennævnte værnsregel, som primært berører holdingselskaber. Definition af datterselskabsaktier Datterselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktionæren ejer minimum 10% af aktiekapitalen. Det er en betingelse, at datterselskabet er beliggende inden for EU/EØS eller i et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 16

17 Definition af koncernselskabsaktier Koncernselskabsaktier defineres som aktier i selskaber, hvormed aktionæren er sambeskattet eller ville kunne sambeskattes. Endvidere skal der ved koncernselskabsaktier også forstås aktier i selskaber, hvor en fond m.v. er koncernforbundet med det selskab, der ejes aktier i. Koncerndefinitionen er således den samme som i sambeskatningsreglerne, og det er uden betydning, hvor selskaberne er hjemmehørende, blot selskaberne er koncernforbundne. Konsekvensen af disse regler er således, at et selskab, som eksempelvis ejer 5% af aktierne i et andet selskab, skal anse disse aktier som koncernselskabsaktier, hvis selskaberne er koncernforbundne via et fælles ultimativt moderselskab. Definition af porteføljeaktier Er der hverken tale om koncernselskabsaktier, datterselskabsaktier eller egne aktier, vil der være tale om porteføljeaktier. Der vil således normalt være tale om porteføljeaktier, når aktionæren ejer under 10% af aktiekapitalen, eller når aktionæren ejer fra 10% til og med 50% af aktiekapitalen i et selskab beliggende uden for EU/EØS eller i et land, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Definitionen af porteføljeaktier gælder både for børsnoterede og unoterede aktier. Beskatningen af koncernselskabsaktier, datterselskabsaktier og egne aktier Aktieavancer på koncernselskabsaktier, datterselskabsaktier og egne aktier vil fremover være skattefrie uanset ejertid. Dette er en lempelse i forhold til gældende regler, hvor aktierne først kan afstås skattefrit efter 3 års ejerskab. Ligeledes er udbytte fra datterselskaber og koncernselskabsaktier som hovedregel skattefrie uanset ejertid, hvilket er en lempelse i forhold til gældende regler, hvor aktier skal ejes i en sammenhængende periode på 1 år. Udenlandske selskabsaktionærer, der modtager udbytte fra et dansk datterselskab beskattes ligeledes ikke af udbyttet, uanset hvor lang tid aktierne i det danske selskab har været ejet. Som det er gældende i dag, er betingelsen dog, at det udenlandske selskab er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbytte til udenlandske selskabsaktionærer af koncernaktier, der ikke er datterselskabsaktier, er dog kun skattefrit, hvis udbyttemodtageren er hjemmehørende i EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt der havde været tale om datterselskabsaktier. Beskatning af porteføljeaktier Er der tale om porteføljeaktier, skal aktionæren i alle tilfælde fuldt ud medregne udbytte og aktieavance i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om egne aktier. Derved skærpes reglerne for beskatningen af aktieavancer, idet avancer efter de gældende regler er skattefrie efter 3 års ejertid. Skærpelsen indføres, til trods for at flere af de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, ikke beskatter avancer på unoterede aktier. 17

18 Ligeledes er der tale om en skærpelse i forhold til beskatningen af udbytte, idet danske aktionærer hidtil kun har medregnet 66% af udbyttebeløbet i den skattepligtige indkomst. Ved investering i porteføljeaktier bør aktionæren som konsekvens heraf overveje at foretage investeringen direkte frem for at investere via et selskab. Forskellen kan illustreres ved følgende eksempel: Investering via selskab i porteføljeaktier Direkte aktieinvestering Indkomst i et porteføljeselskab 100,00 100,00 Skat i et porteføljeselskab, 25% -25,00-25,00 Indkomst til udlodning 75,00 75,00 Indkomst i et holdingselskab 75,00 Skat af udbytte eller aktieavance, 25% -18,75 Indkomst til udlodning til aktionæren 56,25 Indkomst hos aktionæren 56,25 75,00 Skat hos aktionæren, 42% -23,63-31,50 Provenu hos aktionæren 32,62 43,50 Selskabers avancer på porteføljeaktier skal fremover som udgangspunkt beskattes efter et lagerprincip, hvorved aktionæren således skal medregne kursstigninger og kursfald i den skattepligtige indkomst, uanset om aktierne er afstået. For unoterede aktier kan selskabsaktionæren dog vælge at anvende realisationsprincippet, hvilket medfører, at aktionæren først medregner en avance/tab, når aktierne sælges. Anvendelsen af realisationsprincippet indebærer dog, at tab på porteføljeaktier ikke kan modregnes i anden indkomst (som er tilfældet ved lagerbeskatning), men derimod kun i gevinster på andre unoterede porteføljeaktier i samme indkomstår, eller fremføres til modregning i senere indkomstår (dvs. kildeartsbegrænset tab). Selskabet kan ikke vælge at anvende realisationsprincippet, såfremt selskabet tidligere har anvendt lagerprincippet. Valget af realisationsprincip frem for lagerprincip må træffes konkret, bl.a. under hensyntagen til, at beskatning efter lagerprincippet kan være meget likviditetskrævende og kræver, at der foretages en markedsværdiansættelse ved udløb af hvert indkomstår. Vælges realisationsprincippet, skal dette anvendes for alle unoterede porteføljeaktier. 18

19 Overgangsregler De nye regler gælder som udgangspunkt fra og med indkomståret For udbytter gælder reglerne dog fra kalenderåret 2010 og senere. Indgangsværdi og nettotabssaldo Da avancer fra porteføljeaktier fremover bliver skattepligtige, skal der ved overgang til de nye regler fastsættes en indgangsværdi på porteføljeaktier. Indgangsværdien skal selvangives, og udgør en del af skatteansættelsen for Som indgangsværdi anvendes som hovedregel handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret Dette gælder, uanset om aktierne har været ejet i over eller under 3 år, og uanset om aktierne er børsnoterede eller ej. På grund af udviklingen i aktiemarkedet de seneste år vil handelsværdien af selskabers porteføljeaktier ofte være lavere end den skattemæssige anskaffelsessum, hvilket medfører et tab for selskabet. På baggrund heraf indføres en regel om opgørelse af en nettotabssaldo. Nettotabssaldoen skal som udgangspunkt opgøres samlet for alle selskabets porteføljeaktier. Overstiger selskabets samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier den samlede handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010, vil forskellen udgøre selskabets nettotabssaldo. Den opgjorte nettotabssaldo kan fremføres til modregning i senere indkomstårs nettogevinster på porteføljeaktier. Nettotabssaldoen skal ligeledes selvangives og udgør en del af skatteansættelsen for Nettotabssaldoen opgøres som hovedregel samlet for alle porteføljeaktier. Har selskabet valgt at anvende realisationsprincippet for ikke børsnoterede aktier (jf. ovenfor), skal selskabets nettokurstab dog opdeles i to saldi, én saldo for tab på realisationsbeskattede (ikke børsnoterede) aktier, og én saldo for lagerbeskattede (børsnoterede) aktier. Baggrunden herfor er, at tab på realisationsbeskattede aktier kun skal kunne modregnes i gevinst på realisationsbeskattede aktier, og altså ikke i lagerbeskattede aktier. Saldoen for nettokurstab skal nedsættes med udbytter, som selskabet på grund af 66%-reglen ikke har medregnet i den skattepligtige indkomst. Saldoen skal dog kun nedsættes med den ikke-skattepligtige del af udbytter modtaget i Har selskabet i ejerperioden kunnet modtage skattefrie udbytter (fordi selskabet på et tidspunkt har ejet en større andel), kan tab på disse aktier ikke fremføres i saldoen. Gevinst på disse aktier vil derimod reducere saldoen. Ejer selskabet porteføljeaktier, som på grund af 3 års-reglen vil kunne afstås skattefrit i indkomståret 2009, kan selskabet opnå, at eventuelle gevinster udelades ved opgørelsen af det samlede nettokurstab, hvorved saldoen bliver større. Da dette ikke er tiltænkt, skal anskaffelsessummen for de afståede aktier, hvis disse afstås den 25. maj 2009 eller senere, tillægges den samlede anskaffelsessum for de porteføljeaktier, som stadig ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, og afståelsessummen skal ligeledes tillægges handelsværdien af de aktier, som stadig ejes ved begyndelsen af indkomståret Det gælder dog 19

20 kun, hvis aktierne er afstået skattefrit, dvs., at de på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere. Både aktier, der er afstået med gevinst og aktier, der er afstået med tab, indgår i saldoen. Tilsvarende kan tab på aktier som selskabet har erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere, ikke medregnes i nettotabssaldoen. Dette skyldes, at selskaber ikke skal kunne opsplitte tabsgivende og gevinstgivende aktier ved en skattefri omstrukturering. Opgørelsen af nettotabssaldoen kan illustreres ved følgende eksempel, hvor et selskab ejer børsnoterede porteføljeaktier i fire selskaber: Opgørelse af nettotabssaldoen Medregnes i nettotabssaldo Gevinst (+), tab (-) Porteføljeaktie 1 Anskaffelsessum 1/ Handelsværdi 1/ Porteføljeaktie 2 Anskaffelsessum 1/ Handelsværdi 1/ Porteføljeaktie 3 Anskaffelsessum 1/ Handelsværdi 1/ Porteføljeaktie 4* Anskaffelsessum 1/ Afståelsessum 1/ Udbytte Udbytte på aktier i behold, modtaget i Skattefri andel (34%) Nettotabssaldo i alt -33 *Porteføljeaktie 4 er afstået inden begyndelsen af indkomståret 2010, men idet aktierne har været ejet i over 3 år på afståelsestidspunktet den 1. oktober 2009, medregnes anskaffelsessummen og afståelsessummen i opgørelsen af nettotabssaldoen Nettotabssaldoen kan således opgøres til 33, der kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på børsnoterede porteføljeaktier. For selskaber, der den 25. maj 2009 (tidspunktet for fremsættelsen af ændringsforslag til det oprindelige forslag) ikke ejede porteføljeaktier, og som ikke på dette tidspunkt havde påbegyndt indkomståret 2010, gælder en undtagelse til ovenstående hovedregel om at anvende handelsværdien som indgangsværdi. Erhverver et sådant selskab i tidsrummet mellem den 25. maj 2009 og begyndelsen af indkomståret 2010 porteføljeaktier, skal selskabet i stedet anvende den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi. 20

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009 22. april 2009 Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag Indholdsfortegnelse Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...4 Multimediebeskatning...9

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Fredag den 20. marts 2009 sendte Skatteministeriet lovforslag om skattereformen i høring.

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2013 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2013 3 UIE United International

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2007 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Aktuel Skat 1. halvår 2009 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2006 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER I denne vejledning kan du læse om den nye multimediebeskatning, som indføres fra 1. januar 2010, og som gælder, når din arbejdsgiver stiller multimedier

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 8. oktober 2009 Agenda Hovedelementer i Forårspakken Opdatering vedrørende Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor TEMA 2012 FINANSLOVEN

Læs mere

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ:

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ: FORÅRSPAKKE 2.0 Juni 2009 Det konstruktive alternativ: Kreston danmark Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2008 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder:

Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder: Februar 2009 Så er Skattekommissionens forslag offentliggjort, og ikke overraskende skal en stor del af finansieringen hentes via en begrænsning af boligejernes rentefradrag, og erhvervslivet må lægge

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Revision, rådgivning og skat. AjourSpots. April 2009. Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup.

Revision, rådgivning og skat. AjourSpots. April 2009. Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup. Revision, rådgivning og skat AjourSpots April 2009 Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup AjourSpots 1 Leder Den af regeringen nedsatte skatte kommission barslede

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere