Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark"

Transkript

1 Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1

2 Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark, når de skal beslutte, hvor de vil investere. Siden år 2000 er de udenlandske investeringer reelt stået stille, og gabet mellem Danmarks beholdning af direkte udenlandske investeringer og udlandets ditto er vokset til 500 mia. kr. I stedet går investeringerne og dermed den livsvigtige kapital og know-how til andre små åbne økonomier som Sverige, Belgien og Irland. Samtidig befinder investeringerne i Danmarks fysiske kapitalapparat sig stadig i krisens hængedynd - hele 20 mia. kr. lavere i kvartalet sammenlignet med årene før krisen. Udviklingen betyder, at Danmarks nettoinvesteringer har været negative eller tæt på nul i snart fire år, hvilket indebærer, at Danmarks kapitalapparat langsomt udsultes år for år. Det voksende investeringsunderskud betyder reelle fald i beskæftigelsen, og at jobs flyttes ud af landet. I industrien alene ligger beskæftigelsen under niveauet fra før krisen. Hvis Danmarks nuværende velstandsniveau skal holdes eller endda stige er det derfor bydende nødvendigt, at der hvert år investeres i nye maskiner, bygninger og ny teknologi, så produktiviteten, og dermed Danmarks velstand, bringes tilbage på højeste niveau. Det Konservative Folkeparti ønsker handling nu Flere investeringer er afgørende, hvis Danmark fremadrettet skal løfte sit velstandsniveau. Vi er nødt til at udnytte globaliseringen offensivt og dermed sikre en investeringspolitik, der fokuserer på rammevilkår frem for skadelige symbol-tiltag og kortsigtede ønsker om øget provenu til staten. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi ikke bare at se passivt til, mens investeringerne går uden om Danmark, og vores kapitalapparat udsultes. Hidtidige tiltag, som begrænsede skattekreditter og forlængelsen af investeringsvinduet, har vist sig utilstrækkelige. Derfor har vi udarbejdet dette udspil til en målrettet investeringspakke, der skal sikre, at motoren i dansk økonomi får den nødvendige tilførsel af brændstof, så krisen endelig kan blive afløst af velstand og udvikling. Det Konservative Folkepartis forslag til en Investeringspakke 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal også have som formål at gøre Danmark attraktivt som investeringsland 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år skal styrkes, og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&U-aktiviteter skal gælde allerede fra Indfør mindre restriktive afskrivningsregler, som sikrer, at afskrivningshorisonten aldrig er længere end investeringens reelle levetid 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis 6. Fjern gabestokken på SKATs hjemmeside over virksomhedernes skattebetalinger 7. Arbejd hen imod Nordisk Model for beskatning af langsigtede investeringer 2

3 Konservative initiativer oversigt Vores forslag til en investeringspakke til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark fokuserer på at lette skatten, målrette eksisterende ordninger og aftaler samt endeligt at udrydde skadelig praksis og symbol-politik, der hæmmer investeringerne i Danmark. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Axcelfuture vurderer, at initiativerne samlet vil have en markant positiv effekt på både de udenlandske investeringer i Danmark og på investeringsniveauet i Danmark som helhed. Forslag 2-6 kan gennemføres allerede i 2014 og indebærer en negativ provenueffekt på mio. kr., mens lettelsen af selskabsskatten koster 3,1 mia. kr. i Initiativerne finansieres bl.a. ved nulvækst i det offentlige forbrug, genindførelse af kontanthjælpsloftet og stop for fradrag til fagforeningskontingenter. Se specifikke antagelser om provenueffekten i tabellen nedenfor. På de efterfølgende sider uddybes først de enkelte initiativer i Investeringspakken, mens vi afslutningsvis gennemgår og analyserer Danmarks investeringskrise mere indgående. Provenueffekter af Det Konservative Folkepartis Investeringspakke Initiativer Kommentar Provenueffekt, Mio. kr. 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 Effekten tager afsæt i Vækstplan DK, som indebærer at selskabsskatten når 22 pct. i i i 2020 Kilde: Skatteministeriet 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal også have som formål at gøre Danmark Det vurderes, at danske virksomheder står med en årlig skatteregning på 200 mio. kr. som følge af opsigelsen af DBO erne med Frankrig og Spanien -200 årligt attraktivt som investeringsland Kilde Dansk Industri og Rederiforeningen 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud skal styrkes, og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&Uaktiviteter skal gælde allerede fra Indfør mindre restriktive afskrivningsregler 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i SKAT s regler og praksisser Den varige effekt ved at genindføre muligheden for at udnytte skattemæssige underskud er et provenutab på blot 100 mio. kr., mens effekten i 2014 anslås til -700 mio. kr. Fremrykning af skattekreditterne koster 200 mio. kr. Kilde: Dansk Industri og Vækstplan DK -700 i i 2014 Provenueffekten afhænger af den valgte model* TBD Udgifter til sekretariatsbistand Kilde: Axcelfuture Fjern gabestokken på SKATs hjemmeside 7. Arbejd henimod Nordisk Model for langsigtede investeringer Ingen udgifter 0 Provenueffekten afhænger af den valgte model TBD Anm.: Provenueffekter angives efter adfærd og tilbageløb * Forslaget vil udover et rentetab ikke på sigt forværre det offentlige budget eller offentlige gæld, da der alene er tale om, at virksomhederne evt. kan fremrykke deres afskrivninger, mens effekten på kort sigt vil afhænge af den valgte model 3

4 Konservative initiativer - gennemgang 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver midler, som virksomhederne kan investere i nye teknologier, maskiner og medarbejdere. Over de seneste 25 år er den danske selskabsskattesats blevet nedsat i flere omgange fra 50 pct. i 1990 til 25 pct. i dag, mens Vækstplan DK endeligt sikrer, at den falder til 22 pct. frem mod Ifølge tal fra Eurostat vil Danmark dog fortsat ligge næsten et procentpoint over gennemsnittet blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i Europa, ligesom det er sandsynligt, at der i landene omkring os vil blive gennemført yderligere lettelser end dem, der er kendte i dag. Vi har derfor brug for at være mere ambitiøse. Derfor ønsker vi at styrke Vækstplan DK ved i 2016 at sætte selskabsskatten til 19 pct., og derfra reducere den yderlige med et point om året, så den i 2020 når 15 pct. Skatteministeriet vurderer, at sænkelsen af selskabsskatten til 19 pct. i 2016 indebærer en samlet provenueffekt på -3,1 mia. kr. sammenlignet med Vækstplan DK. 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal have som hovedformål at gøre Danmark attraktivt som investeringsland Udenlandske porteføljeinvesteringer 1 i Danmark er pålagt kildeskat. Danmark har typisk retten til at beskatte dividendeudbetalinger, mens udlandet (bopælslandet) har retten til at beskatte avancer. Som udgangspunkt opkræver Danmark en kildeskat på 27 pct. For at undgå at disse investeringer bliver udsat for dobbeltbeskatning, har Danmark bilaterale aftaler med en række lande, som benævnes dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er). Disse sikrer en dansk kildeskat på 15 pct. over for alle vores aftale-lande. Det er afgørende, at man ser DBO er som mere end bare en mekanisme, der skal forhindre dobbeltbeskatning. Fokus bør i langt højere grad være på at gøre Danmark til et attraktivt land at drive virksomhed i og ud fra. Dette er i dag ikke tilfældet. På baggrund at et svar til Skatteudvalget den 25. september 2012 er det tydeligt, at SKAT udelukkende opfatter DBO erne som et redskab til at forhindre dobbeltbeskatning. Sådan ser vi ikke på det, og det er meget tydeligt, at resten af verden heller ikke gør. Eksempelvis fremgår det af en opgørelse fra Copenhagen Economics fra 2012, at en række EU-lande, herunder Sverige, Belgien og Finland, har indgået bilaterale aftaler om at nedsætte kildeskatten, mens Danmark ligger passivt på 15 pct. for alle EU-lande. Et andet eksempel er, at Danmark i 2008 valgte at opsige sine DBO er med Frankrig og Spanien. Dette har medvirket til at skabe usikkerhed omkring porteføljeinvesteringer i Danmark og dermed hæmmet udenlandske investeringer yderligere i Danmark. 1 Defineres residualt til direkte investeringer (FDI) og refererer til bl.a. til udenlandske personers investeringer i Danmark, samt udenlandske investeringsforeningers og pensionsselskabers investeringer i Danmark 4

5 Konkret bør Danmark, som det er tilfældet i mange andre lande, bruge DBO erne offensivt til at sikre skattemæssige incitamenter, der både fremmer investeringer ind i Danmark og samtidig ligestiller danske virksomheder med datterselskaber i udlandet I en undersøgelse foretaget af Dansk Industri og Rederiforeningen vurderes det, at danske virksomheder står med en årlig skatteregning på 200 mio. kr. som følge af opsigelsen af DBO erne med Frankrig og Spanien. 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år skal styrkes og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&U-aktiviteter skal gælde allerede fra 2014 Der er en grundlæggende asymmetri i den måde, vi beskatter selskaber på, da nettoindtægter beskattes, mens underskud ikke nødvendigvis kan udnyttes, hvis virksomheden går konkurs eller har et utilstrækkeligt overskud de efterfølgende år. Vi mener grundlæggende ikke, at der bør betales selskabsskat af en investering før end denne har genereret et egentligt overskud. Det er jo kun fordi man opgør indkomsten i (arbitrære) årlige intervaller, at problemet opstår. Dette forhold blev kraftigt forværret, da regeringen med støtte fra Enhedslisten i 2012 indførte en lov, der begrænser selskabers mulighed for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år. Kort fortalt medfører de nye regler, at en skattepligtig indkomst over 7,5 mio. kr., kun kan reduceres med 60 pct. som følge af fremførte skattemæssige underskud. Loven er særligt problematisk for risikobehæftede investeringer og opstart af ny virksomhed. Her er risikoen for konkurs typisk stor og indtjeningen de første par år højst usikker, hvilket øger behovet for at kunne udnytte skattemæssige underskud, når overskuddet endelig indtræffer. Desuden repræsenterer loven en direkte hæmsko for investeringer i Danmark, hvilket endda udtrykkes eksplicit i lovforslagets afsnit 6 side 22: Underskudsfremførslen vil føre til et mindre fald i det forventede afkast af investeringer i Danmark. Det skyldes, at der sker en fremrykning af tidspunktet for, hvornår selskaberne skal betale selskabsskat, samt at der vil være en øget risiko for, at underskuddene går endeligt tabt. Det skønnes, således at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark. Tiltaget reducerer ikke bare investeringsomfanget, men fordrejer altså også investeringerne væk fra risikobehæftede investeringer, der typisk har et højt forventet afkast. I Vækstplan DK aftalte vi desuden at forhøje grænsen for skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter, så små og store vækstvirksomheder kan få udbetalt skatteværdien af et eventuelt underskud op til 5,50 mio. kr. Regeringen ønsker dog først, at ordningen træder i kraft fra og med 2015, hvilket vi finder højst bemærkelsesværdigt. Hvis initiativet er rigtigt og godt i sin nuværende form, kan vi ikke se nogen grund til at vente endnu et år, før danske virksomheder får glæde heraf. Derfor skal virksomhedernes muligheder for at udnytte skattemæssige underskud styrkes, ligesom den bebudede forhøjelse af skattekreditter bør fremrykkes til Dansk Industri vurderer, at den varige effekt ved at genindføre muligheden for at udnytte skattemæssige underskud er et provenutab på 100 mio. kr., mens effekten i 2014 anslås til -700 mio. kr. Fremrykningen af skattekreditterne vil i følge Vækstplan DK koste 200 mio. kr. 5

6 4. Indfør mindre restriktive afskrivningsregler, som sikrer, at afskrivningshorisonten aldrig er længere end investeringens reelle levetid I nogle tilfælde er den økonomiske levetid på en investering kortere end den skattemæssige. I sådanne tilfælde vil virksomheden reelt agere kreditor for staten og opleve et effektivt rentetab. Afskrivningsreglerne bør i princippet afspejle aktivernes reelle økonomiske nedslidning. Det betyder blandt andet, at afskrivningsreglerne for eksempelvis IT-hardware eller anden højteknologi er for restriktive, da forældelsen af sådanne investeringer klart overhaler den typiske årlige afskrivning på pct. Desuden bør vi se på muligheden for at udvide definitionen for aktiver, der kan straksafskrives, så det ikke længere kun gælder småaktiver til under kr., edb-software samt udstyr, der anvendes til forskning. En udvidelse af definitionen såvel som en højere beløbsgrænse for straksafskrivninger forventes således at øge incitamentet til at modernisere kapitalapparatet blandt et langt bredere udsnit af danske virksomheder, end det er tilfældet i dag. Derfor foreslår vi, at man laver nogle intelligente og mindre restriktive afskrivningsregler, der styrker likviditeten i danske virksomheder og i højere grad afspejler den reelle økonomiske levetid, en given investering måtte have. Forslaget vil udover et rentetab ikke på sigt forværre det offentlige budget eller offentlige gæld, da der alene er tale om, at virksomhederne evt. kan fremrykke deres afskrivninger, mens effekten på kort sigt vil afhænge af den valgte model. 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis De danske skatteregler fremstår ustabile og uberegnelige, hvilket er problematisk for et lille land som Danmark med en åben økonomi. Virksomheders skattebetalinger afhænger ikke kun af selskabsskatteprocenten. Danmark beskatter ud fra en meget bred skattebase i forhold til andre lande, hvorfor den effektive danske skatteprocent for mange virksomheder ofte er meget højere end den formelle skatteprocent på 25. Samtidig ændres danske skatteregler meget ofte. Det er sket mere end 300 gange alene de seneste 10 år. Blandt de mest iøjnefaldende danske skatteregler og praksisser, som der har været peget på er: Betingelser for sambeskatning mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber, der er så restriktive, at stort set ingen koncerner kan benytte adgangen Regler, der forhindrer danske virksomheder i at ekspandere gennem opkøb af udenlandske selskaber, fordi de i modsætning til selskaber i andre lande ikke kan fradrage renteudgifterne i forbindelse med overtagelsen Regler om tvungen omkvalifikation af danske selskaber og transaktioner ud fra en udenlandsk beskatning, selvom der ikke er nogen dansk skatteeffekt af den udenlandske beskatning, men udelukkende fordi de udenlandske regler ikke harmonerer med en dansk retsopfattelse Regler om flytning af indkomst mellem to ens beskattede danske søsterselskaber, hvis primære formål er at omgå EU s forbud mod forskelsbehandling af indenlandske og udenlandske selskaber 6

7 SKATs stadige bestræbelser på at indskrænke driftsomkostningsbegrebet Derfor bør der nedsættes en uafhængig arbejdsgruppe, der kan rydde ud i de mange regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis. Udgifter forbundet med sekretariatsbistand til udførelse af økonomiske konsekvensberegninger og juridisk arbejde anslås til 10 mio. kr. 6. Fjern gabestokken på SKAT s hjemmeside over virksomhedernes skattebetalinger I december 2012 gav SKAT på sin hjemmeside mulighed for at se oplysninger om danske og udenlandske virksomheders selskabsskatter. Begrundelsen er, at listerne skal animere virksomhederne til at betale den skat, de rent faktisk skal betale. Vi mener, at listerne er misvisende og fungerer som en populistisk gabestok, der fuldstændig negligerer virksomhedernes reelle samfundsbidrag. For det første kan samfundsgavnlige investeringer i bygninger, maskiner og forskning reducere skatten, fordi de er fradragsberettigede. For det andet giver skattelisterne et misvisende indtryk af selskabsskatten. Denne udgør kun 40 mia. kr. om året, mens de private virksomheder samlet set leverer over 450 mia. kr. i indtægter til det offentlige via selskabsskatter, afgifter og indkomstskat mv. hos de medarbejdere, som de private virksomheder beskæftiger. Vi mener, at gabestokken sender et meget uheldigt signal og trækker fronterne mellem borgere og erhvervsliv unødigt op. Samtidig skaber de en frygt for miskreditering i tilfælde, hvor virksomheden opfører sig fuldt lovligt og hensigtsmæssigt. Derfor bør listerne fjernes fra SKAT s hjemmeside hurtigst muligt. 7. Arbejd hen imod Nordisk Model for langsigtede investeringer Danmark har en betydeligt højere beskatning af aktie- og renteindkomst end alle sammenlignelige lande. Konkret har Danmark den højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning i OECD og vi har den næsthøjeste sammensatte selskabs- og dividendebeskatning i OECD. Dette er særligt et problem for de små og mellemstore virksomheder, som har vanskeligere ved at rejse finansiering uden for landets grænser. Gældende regler siger, at hovedaktionærer ikke skal kunne undgå skat ved at veksle højtbeskattet løn til lavere beskattet aktieindkomst, også kaldet maskeret løn. Den samlede profitskat (selskabsskat og herefter aktieindkomstskat) skal altså modsvare den øverste marginalskat, som i dag er 56,1 pct. De øvrige nordiske lande har betydeligt lavere beskatning af langsigtede investeringer end Danmark. De har samtidig indført såkaldte værnsregler, som netop begrænser mulighederne for at virksomhedsejere kan få maskeret løn. Vi foreslår derfor, at vi i Danmark ser på mulighederne for at lave en Nordisk Model, der indeholder nødvendige værnsregler og samtidig bringer os på et konkurrencedygtigt niveau med landene omkring os. Den endelige provenueffekt vil afhænge af den valgte model og størrelsen af de dynamiske effekter. 7

8 Danmark befinder sig i en investeringskrise - gennemgang Danmark bliver fravalgt af udenlandske investorer Nulvækst i udenlandske investeringer siden 2000 I forhold til BNP har udenlandske virksomheder ikke øget omfanget af deres investeringer ind i Danmark siden år 2000, mens de største danske virksomheder i samme periode har fordoblet deres investeringer i udlandet. 2 Virksomheder flytter investeringer uden om Danmark (se figur 1) Frem til 2007 var tendensen, at udviklingen i de direkte investeringer ud af Danmark nogenlunde blev modsvaret af investeringer ind i Danmark. Den samlede beholdning af danske direkte investeringer i udlandet er siden 2007 vokset tre gange så hurtigt som den udenlandske bestand af investeringer i Danmark, hvorfor investeringsgabet over for udlandet i år rundede 500 mia. kr. Danmark dårligst blandt små åbne økonomier til at tiltrække investeringer Generelt er Danmark dårligere til at tiltrække udenlandske investeringer end andre små, åbne økonomier som Sverige, Belgien og Irland. Figur 1. Samlet beholdning af danske direkte investeringer i udlandet versus udenlandske direkte investeringer i Danmark, mia. kr Udadgående Indadgående Anm.: Direkte investeringer vedrører ejer- eller stemmeandele over 10 pct. Kilde: Danmarks Nationalbank 2 Et midlertidigt investeringsunderskud er ikke nødvendigvis et problem for Danmark. Hvis Carlsberg eksempelvis var blevet opkøbt af Scottish & Newcastle, i modsætning til hvad der skete, så havde det bidraget til, at Danmark fik en bedre investeringsbalance. Prisen for at få den bedre investeringsbalance ville så være, at Carlsberg ikke længere ville have hovedkvarter i Danmark. Omvendt tæller det tilsvarende positivt på investeringsbalancen, når Georg Jensen bliver opkøbt af en udenlandsk investor, hvilket har blandede afledte konsekvenser. 8

9 Danske investeringer stadig ikke fri af krisen Investeringerne er i et slæbespor På trods af et historisk højt offentligt investeringsniveau ligger de løbende kvartalsvise bruttoinvesteringer i Danmark stadig 20 mia. kr. under niveauet fra før krisen. Danmarks kapitalapparat udsultes (se figur 2) Siden første kvartal 2009 har Danmarks nettoinvesteringer været negative eller ligget tæt på nul. Negative nettoinvesteringer betyder, at der afskrives mere end, der nyinvesteres og at Danmarks kapitalapparat derfor reelt udsultes. Manglende investeringer i industrien for 50 mia. kr. Den danske investeringskrise betyder et gab alene i industrien på 50 mia. kr., hvoraf de mia. kr. skyldes strukturelle forhold, som kan og bør adresseres politisk. 3 Sverige viser vejen Landene omkring os oplevede også et fald i investeringerne i 2009, men i f.eks. Sverige er erhvervsinvesteringerne kommet hurtigt i gang igen og er næsten på samme niveau som før krisen, hvilket i høj grad har bidraget til at løfte svensk økonomi ud af krisen. Konkret ligger de svenske erhvervsinvesteringer nu inden for blot 10 pct. af det naturlige niveau havde det ikke været for krisen mens Danmark er 40 pct. efter sit. 4 Figur 2. Kvartalsvise nettoinvesteringer i Danmark, mia. kr. (2005 priser) kvartal 2004 Kilde: Danmarks Statistiks Nationalregnskab 1. kvartal kvartal Copenhagen Economics 4 Copenhagen Economics 9

10 De manglende investeringer koster løn og arbejdspladser Danmark viden og kompetencer Udviklingen er kritisk, fordi Danmark taber produktivitet som en konsekvens af de manglende investeringer fra udlandet. Det afgørende er nemlig, at investeringer fra udlandet tilfører ny viden og kompetence, og at danske virksomheder bliver bedre integreret i internationale værdikæder, når de modtager udenlandske investeringer. Industri-job flyttes fortsat ud af landet (se figur 3) Parallelt med det voksende investeringsunderskud flyttes industri-job ud af Danmark. I kriseårene, mellem 2008 og 2010, faldt antallet af ansatte i industrien med mere end På trods af rekordhøje offentlige investeringer er det endnu ikke lykkedes regeringen at vende udviklingen, og beskæftigelsen i industrien er i dag faldet med yderligere til i dag kun at beskæftige Manglende investeringer koster også på lønnen Investeringskrisen koster ikke kun job. Det er også et spørgsmål om løn. For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde det nuværende lønniveau, kræver det, at der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og ny teknologi, fordi produktiviteten ellers vil falde. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5 pct. om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt, for at høj løn og den nuværende beskæftigelse kan fastholdes. Figur 3. Fuldtidsbeskæftigede i industrien, 1000 pers Kilde: Danmarks Statistiks Nationalregnskab 10

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin H. Thelle Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 8 DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danmark har langt flere direkte investeringer i udlandet, end udlandet har

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne

Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne Axcelfuture har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan skaffe flere investeringer og flere arbejdspladser til Danmark. Axcelfuture

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 65 Offentligt J.nr. 2007-611-0004 Dato: 8. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Direkte investeringer

Direkte investeringer 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere