Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark"

Transkript

1 Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1

2 Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark, når de skal beslutte, hvor de vil investere. Siden år 2000 er de udenlandske investeringer reelt stået stille, og gabet mellem Danmarks beholdning af direkte udenlandske investeringer og udlandets ditto er vokset til 500 mia. kr. I stedet går investeringerne og dermed den livsvigtige kapital og know-how til andre små åbne økonomier som Sverige, Belgien og Irland. Samtidig befinder investeringerne i Danmarks fysiske kapitalapparat sig stadig i krisens hængedynd - hele 20 mia. kr. lavere i kvartalet sammenlignet med årene før krisen. Udviklingen betyder, at Danmarks nettoinvesteringer har været negative eller tæt på nul i snart fire år, hvilket indebærer, at Danmarks kapitalapparat langsomt udsultes år for år. Det voksende investeringsunderskud betyder reelle fald i beskæftigelsen, og at jobs flyttes ud af landet. I industrien alene ligger beskæftigelsen under niveauet fra før krisen. Hvis Danmarks nuværende velstandsniveau skal holdes eller endda stige er det derfor bydende nødvendigt, at der hvert år investeres i nye maskiner, bygninger og ny teknologi, så produktiviteten, og dermed Danmarks velstand, bringes tilbage på højeste niveau. Det Konservative Folkeparti ønsker handling nu Flere investeringer er afgørende, hvis Danmark fremadrettet skal løfte sit velstandsniveau. Vi er nødt til at udnytte globaliseringen offensivt og dermed sikre en investeringspolitik, der fokuserer på rammevilkår frem for skadelige symbol-tiltag og kortsigtede ønsker om øget provenu til staten. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi ikke bare at se passivt til, mens investeringerne går uden om Danmark, og vores kapitalapparat udsultes. Hidtidige tiltag, som begrænsede skattekreditter og forlængelsen af investeringsvinduet, har vist sig utilstrækkelige. Derfor har vi udarbejdet dette udspil til en målrettet investeringspakke, der skal sikre, at motoren i dansk økonomi får den nødvendige tilførsel af brændstof, så krisen endelig kan blive afløst af velstand og udvikling. Det Konservative Folkepartis forslag til en Investeringspakke 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal også have som formål at gøre Danmark attraktivt som investeringsland 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år skal styrkes, og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&U-aktiviteter skal gælde allerede fra Indfør mindre restriktive afskrivningsregler, som sikrer, at afskrivningshorisonten aldrig er længere end investeringens reelle levetid 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis 6. Fjern gabestokken på SKATs hjemmeside over virksomhedernes skattebetalinger 7. Arbejd hen imod Nordisk Model for beskatning af langsigtede investeringer 2

3 Konservative initiativer oversigt Vores forslag til en investeringspakke til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark fokuserer på at lette skatten, målrette eksisterende ordninger og aftaler samt endeligt at udrydde skadelig praksis og symbol-politik, der hæmmer investeringerne i Danmark. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Axcelfuture vurderer, at initiativerne samlet vil have en markant positiv effekt på både de udenlandske investeringer i Danmark og på investeringsniveauet i Danmark som helhed. Forslag 2-6 kan gennemføres allerede i 2014 og indebærer en negativ provenueffekt på mio. kr., mens lettelsen af selskabsskatten koster 3,1 mia. kr. i Initiativerne finansieres bl.a. ved nulvækst i det offentlige forbrug, genindførelse af kontanthjælpsloftet og stop for fradrag til fagforeningskontingenter. Se specifikke antagelser om provenueffekten i tabellen nedenfor. På de efterfølgende sider uddybes først de enkelte initiativer i Investeringspakken, mens vi afslutningsvis gennemgår og analyserer Danmarks investeringskrise mere indgående. Provenueffekter af Det Konservative Folkepartis Investeringspakke Initiativer Kommentar Provenueffekt, Mio. kr. 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 Effekten tager afsæt i Vækstplan DK, som indebærer at selskabsskatten når 22 pct. i i i 2020 Kilde: Skatteministeriet 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal også have som formål at gøre Danmark Det vurderes, at danske virksomheder står med en årlig skatteregning på 200 mio. kr. som følge af opsigelsen af DBO erne med Frankrig og Spanien -200 årligt attraktivt som investeringsland Kilde Dansk Industri og Rederiforeningen 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud skal styrkes, og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&Uaktiviteter skal gælde allerede fra Indfør mindre restriktive afskrivningsregler 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i SKAT s regler og praksisser Den varige effekt ved at genindføre muligheden for at udnytte skattemæssige underskud er et provenutab på blot 100 mio. kr., mens effekten i 2014 anslås til -700 mio. kr. Fremrykning af skattekreditterne koster 200 mio. kr. Kilde: Dansk Industri og Vækstplan DK -700 i i 2014 Provenueffekten afhænger af den valgte model* TBD Udgifter til sekretariatsbistand Kilde: Axcelfuture Fjern gabestokken på SKATs hjemmeside 7. Arbejd henimod Nordisk Model for langsigtede investeringer Ingen udgifter 0 Provenueffekten afhænger af den valgte model TBD Anm.: Provenueffekter angives efter adfærd og tilbageløb * Forslaget vil udover et rentetab ikke på sigt forværre det offentlige budget eller offentlige gæld, da der alene er tale om, at virksomhederne evt. kan fremrykke deres afskrivninger, mens effekten på kort sigt vil afhænge af den valgte model 3

4 Konservative initiativer - gennemgang 1. Selskabsskatten skal nedsættes til 19 pct. i 2016 og nå 15 pct. i 2020 En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver midler, som virksomhederne kan investere i nye teknologier, maskiner og medarbejdere. Over de seneste 25 år er den danske selskabsskattesats blevet nedsat i flere omgange fra 50 pct. i 1990 til 25 pct. i dag, mens Vækstplan DK endeligt sikrer, at den falder til 22 pct. frem mod Ifølge tal fra Eurostat vil Danmark dog fortsat ligge næsten et procentpoint over gennemsnittet blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i Europa, ligesom det er sandsynligt, at der i landene omkring os vil blive gennemført yderligere lettelser end dem, der er kendte i dag. Vi har derfor brug for at være mere ambitiøse. Derfor ønsker vi at styrke Vækstplan DK ved i 2016 at sætte selskabsskatten til 19 pct., og derfra reducere den yderlige med et point om året, så den i 2020 når 15 pct. Skatteministeriet vurderer, at sænkelsen af selskabsskatten til 19 pct. i 2016 indebærer en samlet provenueffekt på -3,1 mia. kr. sammenlignet med Vækstplan DK. 2. Bilaterale aftaler vedrørende dobbeltbeskatning skal have som hovedformål at gøre Danmark attraktivt som investeringsland Udenlandske porteføljeinvesteringer 1 i Danmark er pålagt kildeskat. Danmark har typisk retten til at beskatte dividendeudbetalinger, mens udlandet (bopælslandet) har retten til at beskatte avancer. Som udgangspunkt opkræver Danmark en kildeskat på 27 pct. For at undgå at disse investeringer bliver udsat for dobbeltbeskatning, har Danmark bilaterale aftaler med en række lande, som benævnes dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er). Disse sikrer en dansk kildeskat på 15 pct. over for alle vores aftale-lande. Det er afgørende, at man ser DBO er som mere end bare en mekanisme, der skal forhindre dobbeltbeskatning. Fokus bør i langt højere grad være på at gøre Danmark til et attraktivt land at drive virksomhed i og ud fra. Dette er i dag ikke tilfældet. På baggrund at et svar til Skatteudvalget den 25. september 2012 er det tydeligt, at SKAT udelukkende opfatter DBO erne som et redskab til at forhindre dobbeltbeskatning. Sådan ser vi ikke på det, og det er meget tydeligt, at resten af verden heller ikke gør. Eksempelvis fremgår det af en opgørelse fra Copenhagen Economics fra 2012, at en række EU-lande, herunder Sverige, Belgien og Finland, har indgået bilaterale aftaler om at nedsætte kildeskatten, mens Danmark ligger passivt på 15 pct. for alle EU-lande. Et andet eksempel er, at Danmark i 2008 valgte at opsige sine DBO er med Frankrig og Spanien. Dette har medvirket til at skabe usikkerhed omkring porteføljeinvesteringer i Danmark og dermed hæmmet udenlandske investeringer yderligere i Danmark. 1 Defineres residualt til direkte investeringer (FDI) og refererer til bl.a. til udenlandske personers investeringer i Danmark, samt udenlandske investeringsforeningers og pensionsselskabers investeringer i Danmark 4

5 Konkret bør Danmark, som det er tilfældet i mange andre lande, bruge DBO erne offensivt til at sikre skattemæssige incitamenter, der både fremmer investeringer ind i Danmark og samtidig ligestiller danske virksomheder med datterselskaber i udlandet I en undersøgelse foretaget af Dansk Industri og Rederiforeningen vurderes det, at danske virksomheder står med en årlig skatteregning på 200 mio. kr. som følge af opsigelsen af DBO erne med Frankrig og Spanien. 3. Virksomheders muligheder for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år skal styrkes og forhøjelsen af grænsen for skattekreditter for F&U-aktiviteter skal gælde allerede fra 2014 Der er en grundlæggende asymmetri i den måde, vi beskatter selskaber på, da nettoindtægter beskattes, mens underskud ikke nødvendigvis kan udnyttes, hvis virksomheden går konkurs eller har et utilstrækkeligt overskud de efterfølgende år. Vi mener grundlæggende ikke, at der bør betales selskabsskat af en investering før end denne har genereret et egentligt overskud. Det er jo kun fordi man opgør indkomsten i (arbitrære) årlige intervaller, at problemet opstår. Dette forhold blev kraftigt forværret, da regeringen med støtte fra Enhedslisten i 2012 indførte en lov, der begrænser selskabers mulighed for at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år. Kort fortalt medfører de nye regler, at en skattepligtig indkomst over 7,5 mio. kr., kun kan reduceres med 60 pct. som følge af fremførte skattemæssige underskud. Loven er særligt problematisk for risikobehæftede investeringer og opstart af ny virksomhed. Her er risikoen for konkurs typisk stor og indtjeningen de første par år højst usikker, hvilket øger behovet for at kunne udnytte skattemæssige underskud, når overskuddet endelig indtræffer. Desuden repræsenterer loven en direkte hæmsko for investeringer i Danmark, hvilket endda udtrykkes eksplicit i lovforslagets afsnit 6 side 22: Underskudsfremførslen vil føre til et mindre fald i det forventede afkast af investeringer i Danmark. Det skyldes, at der sker en fremrykning af tidspunktet for, hvornår selskaberne skal betale selskabsskat, samt at der vil være en øget risiko for, at underskuddene går endeligt tabt. Det skønnes, således at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark. Tiltaget reducerer ikke bare investeringsomfanget, men fordrejer altså også investeringerne væk fra risikobehæftede investeringer, der typisk har et højt forventet afkast. I Vækstplan DK aftalte vi desuden at forhøje grænsen for skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter, så små og store vækstvirksomheder kan få udbetalt skatteværdien af et eventuelt underskud op til 5,50 mio. kr. Regeringen ønsker dog først, at ordningen træder i kraft fra og med 2015, hvilket vi finder højst bemærkelsesværdigt. Hvis initiativet er rigtigt og godt i sin nuværende form, kan vi ikke se nogen grund til at vente endnu et år, før danske virksomheder får glæde heraf. Derfor skal virksomhedernes muligheder for at udnytte skattemæssige underskud styrkes, ligesom den bebudede forhøjelse af skattekreditter bør fremrykkes til Dansk Industri vurderer, at den varige effekt ved at genindføre muligheden for at udnytte skattemæssige underskud er et provenutab på 100 mio. kr., mens effekten i 2014 anslås til -700 mio. kr. Fremrykningen af skattekreditterne vil i følge Vækstplan DK koste 200 mio. kr. 5

6 4. Indfør mindre restriktive afskrivningsregler, som sikrer, at afskrivningshorisonten aldrig er længere end investeringens reelle levetid I nogle tilfælde er den økonomiske levetid på en investering kortere end den skattemæssige. I sådanne tilfælde vil virksomheden reelt agere kreditor for staten og opleve et effektivt rentetab. Afskrivningsreglerne bør i princippet afspejle aktivernes reelle økonomiske nedslidning. Det betyder blandt andet, at afskrivningsreglerne for eksempelvis IT-hardware eller anden højteknologi er for restriktive, da forældelsen af sådanne investeringer klart overhaler den typiske årlige afskrivning på pct. Desuden bør vi se på muligheden for at udvide definitionen for aktiver, der kan straksafskrives, så det ikke længere kun gælder småaktiver til under kr., edb-software samt udstyr, der anvendes til forskning. En udvidelse af definitionen såvel som en højere beløbsgrænse for straksafskrivninger forventes således at øge incitamentet til at modernisere kapitalapparatet blandt et langt bredere udsnit af danske virksomheder, end det er tilfældet i dag. Derfor foreslår vi, at man laver nogle intelligente og mindre restriktive afskrivningsregler, der styrker likviditeten i danske virksomheder og i højere grad afspejler den reelle økonomiske levetid, en given investering måtte have. Forslaget vil udover et rentetab ikke på sigt forværre det offentlige budget eller offentlige gæld, da der alene er tale om, at virksomhederne evt. kan fremrykke deres afskrivninger, mens effekten på kort sigt vil afhænge af den valgte model. 5. Nedsæt en uafhængig arbejdsgruppe, der rydder ud i regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis De danske skatteregler fremstår ustabile og uberegnelige, hvilket er problematisk for et lille land som Danmark med en åben økonomi. Virksomheders skattebetalinger afhænger ikke kun af selskabsskatteprocenten. Danmark beskatter ud fra en meget bred skattebase i forhold til andre lande, hvorfor den effektive danske skatteprocent for mange virksomheder ofte er meget højere end den formelle skatteprocent på 25. Samtidig ændres danske skatteregler meget ofte. Det er sket mere end 300 gange alene de seneste 10 år. Blandt de mest iøjnefaldende danske skatteregler og praksisser, som der har været peget på er: Betingelser for sambeskatning mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber, der er så restriktive, at stort set ingen koncerner kan benytte adgangen Regler, der forhindrer danske virksomheder i at ekspandere gennem opkøb af udenlandske selskaber, fordi de i modsætning til selskaber i andre lande ikke kan fradrage renteudgifterne i forbindelse med overtagelsen Regler om tvungen omkvalifikation af danske selskaber og transaktioner ud fra en udenlandsk beskatning, selvom der ikke er nogen dansk skatteeffekt af den udenlandske beskatning, men udelukkende fordi de udenlandske regler ikke harmonerer med en dansk retsopfattelse Regler om flytning af indkomst mellem to ens beskattede danske søsterselskaber, hvis primære formål er at omgå EU s forbud mod forskelsbehandling af indenlandske og udenlandske selskaber 6

7 SKATs stadige bestræbelser på at indskrænke driftsomkostningsbegrebet Derfor bør der nedsættes en uafhængig arbejdsgruppe, der kan rydde ud i de mange regler og praksisser, hvor SKAT går enegang i forhold til veletableret international praksis. Udgifter forbundet med sekretariatsbistand til udførelse af økonomiske konsekvensberegninger og juridisk arbejde anslås til 10 mio. kr. 6. Fjern gabestokken på SKAT s hjemmeside over virksomhedernes skattebetalinger I december 2012 gav SKAT på sin hjemmeside mulighed for at se oplysninger om danske og udenlandske virksomheders selskabsskatter. Begrundelsen er, at listerne skal animere virksomhederne til at betale den skat, de rent faktisk skal betale. Vi mener, at listerne er misvisende og fungerer som en populistisk gabestok, der fuldstændig negligerer virksomhedernes reelle samfundsbidrag. For det første kan samfundsgavnlige investeringer i bygninger, maskiner og forskning reducere skatten, fordi de er fradragsberettigede. For det andet giver skattelisterne et misvisende indtryk af selskabsskatten. Denne udgør kun 40 mia. kr. om året, mens de private virksomheder samlet set leverer over 450 mia. kr. i indtægter til det offentlige via selskabsskatter, afgifter og indkomstskat mv. hos de medarbejdere, som de private virksomheder beskæftiger. Vi mener, at gabestokken sender et meget uheldigt signal og trækker fronterne mellem borgere og erhvervsliv unødigt op. Samtidig skaber de en frygt for miskreditering i tilfælde, hvor virksomheden opfører sig fuldt lovligt og hensigtsmæssigt. Derfor bør listerne fjernes fra SKAT s hjemmeside hurtigst muligt. 7. Arbejd hen imod Nordisk Model for langsigtede investeringer Danmark har en betydeligt højere beskatning af aktie- og renteindkomst end alle sammenlignelige lande. Konkret har Danmark den højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning i OECD og vi har den næsthøjeste sammensatte selskabs- og dividendebeskatning i OECD. Dette er særligt et problem for de små og mellemstore virksomheder, som har vanskeligere ved at rejse finansiering uden for landets grænser. Gældende regler siger, at hovedaktionærer ikke skal kunne undgå skat ved at veksle højtbeskattet løn til lavere beskattet aktieindkomst, også kaldet maskeret løn. Den samlede profitskat (selskabsskat og herefter aktieindkomstskat) skal altså modsvare den øverste marginalskat, som i dag er 56,1 pct. De øvrige nordiske lande har betydeligt lavere beskatning af langsigtede investeringer end Danmark. De har samtidig indført såkaldte værnsregler, som netop begrænser mulighederne for at virksomhedsejere kan få maskeret løn. Vi foreslår derfor, at vi i Danmark ser på mulighederne for at lave en Nordisk Model, der indeholder nødvendige værnsregler og samtidig bringer os på et konkurrencedygtigt niveau med landene omkring os. Den endelige provenueffekt vil afhænge af den valgte model og størrelsen af de dynamiske effekter. 7

8 Danmark befinder sig i en investeringskrise - gennemgang Danmark bliver fravalgt af udenlandske investorer Nulvækst i udenlandske investeringer siden 2000 I forhold til BNP har udenlandske virksomheder ikke øget omfanget af deres investeringer ind i Danmark siden år 2000, mens de største danske virksomheder i samme periode har fordoblet deres investeringer i udlandet. 2 Virksomheder flytter investeringer uden om Danmark (se figur 1) Frem til 2007 var tendensen, at udviklingen i de direkte investeringer ud af Danmark nogenlunde blev modsvaret af investeringer ind i Danmark. Den samlede beholdning af danske direkte investeringer i udlandet er siden 2007 vokset tre gange så hurtigt som den udenlandske bestand af investeringer i Danmark, hvorfor investeringsgabet over for udlandet i år rundede 500 mia. kr. Danmark dårligst blandt små åbne økonomier til at tiltrække investeringer Generelt er Danmark dårligere til at tiltrække udenlandske investeringer end andre små, åbne økonomier som Sverige, Belgien og Irland. Figur 1. Samlet beholdning af danske direkte investeringer i udlandet versus udenlandske direkte investeringer i Danmark, mia. kr Udadgående Indadgående Anm.: Direkte investeringer vedrører ejer- eller stemmeandele over 10 pct. Kilde: Danmarks Nationalbank 2 Et midlertidigt investeringsunderskud er ikke nødvendigvis et problem for Danmark. Hvis Carlsberg eksempelvis var blevet opkøbt af Scottish & Newcastle, i modsætning til hvad der skete, så havde det bidraget til, at Danmark fik en bedre investeringsbalance. Prisen for at få den bedre investeringsbalance ville så være, at Carlsberg ikke længere ville have hovedkvarter i Danmark. Omvendt tæller det tilsvarende positivt på investeringsbalancen, når Georg Jensen bliver opkøbt af en udenlandsk investor, hvilket har blandede afledte konsekvenser. 8

9 Danske investeringer stadig ikke fri af krisen Investeringerne er i et slæbespor På trods af et historisk højt offentligt investeringsniveau ligger de løbende kvartalsvise bruttoinvesteringer i Danmark stadig 20 mia. kr. under niveauet fra før krisen. Danmarks kapitalapparat udsultes (se figur 2) Siden første kvartal 2009 har Danmarks nettoinvesteringer været negative eller ligget tæt på nul. Negative nettoinvesteringer betyder, at der afskrives mere end, der nyinvesteres og at Danmarks kapitalapparat derfor reelt udsultes. Manglende investeringer i industrien for 50 mia. kr. Den danske investeringskrise betyder et gab alene i industrien på 50 mia. kr., hvoraf de mia. kr. skyldes strukturelle forhold, som kan og bør adresseres politisk. 3 Sverige viser vejen Landene omkring os oplevede også et fald i investeringerne i 2009, men i f.eks. Sverige er erhvervsinvesteringerne kommet hurtigt i gang igen og er næsten på samme niveau som før krisen, hvilket i høj grad har bidraget til at løfte svensk økonomi ud af krisen. Konkret ligger de svenske erhvervsinvesteringer nu inden for blot 10 pct. af det naturlige niveau havde det ikke været for krisen mens Danmark er 40 pct. efter sit. 4 Figur 2. Kvartalsvise nettoinvesteringer i Danmark, mia. kr. (2005 priser) kvartal 2004 Kilde: Danmarks Statistiks Nationalregnskab 1. kvartal kvartal Copenhagen Economics 4 Copenhagen Economics 9

10 De manglende investeringer koster løn og arbejdspladser Danmark viden og kompetencer Udviklingen er kritisk, fordi Danmark taber produktivitet som en konsekvens af de manglende investeringer fra udlandet. Det afgørende er nemlig, at investeringer fra udlandet tilfører ny viden og kompetence, og at danske virksomheder bliver bedre integreret i internationale værdikæder, når de modtager udenlandske investeringer. Industri-job flyttes fortsat ud af landet (se figur 3) Parallelt med det voksende investeringsunderskud flyttes industri-job ud af Danmark. I kriseårene, mellem 2008 og 2010, faldt antallet af ansatte i industrien med mere end På trods af rekordhøje offentlige investeringer er det endnu ikke lykkedes regeringen at vende udviklingen, og beskæftigelsen i industrien er i dag faldet med yderligere til i dag kun at beskæftige Manglende investeringer koster også på lønnen Investeringskrisen koster ikke kun job. Det er også et spørgsmål om løn. For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde det nuværende lønniveau, kræver det, at der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og ny teknologi, fordi produktiviteten ellers vil falde. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5 pct. om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt, for at høj løn og den nuværende beskæftigelse kan fastholdes. Figur 3. Fuldtidsbeskæftigede i industrien, 1000 pers Kilde: Danmarks Statistiks Nationalregnskab 10

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I

Læs mere

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Der kan tages udgangspunkt i nedenstående talepunkter i dit oplæg. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for invitationen.

Der kan tages udgangspunkt i nedenstående talepunkter i dit oplæg. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for invitationen. Talelinje 6. april 2016 J.nr. 16-0206530 Koncernkommunikation og presse JBI Oplæg til årsmøde hos Børsmæglerforeningen Sag/problemstilling Du er blevet bedt om at holde et politisk oplæg på 15 min. med

Læs mere

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin H. Thelle Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af afskrivningsloven

Forslag. Lov om ændring af afskrivningsloven Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2011-12 Fremsat den 30. maj 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven (Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. juni 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del)

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme

Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme Statistik for beholdningen af udenlandske direkte investeringer (FDI) for Danmark er gennem længere tid tolket som, at vi i Danmark

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015

Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Regeringen klar med skatte- og afgiftslettelser for 2,4 mia. kr. Regeringen fremlagde i denne uge sit udspil til finansloven for 2016 og heri afsættes der blandt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere