Om at Ole Ditlev NielseN. undervise. 20 skridt til at blive en bedre lærer. DaNsk psykologisk forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at Ole Ditlev NielseN. undervise. 20 skridt til at blive en bedre lærer. DaNsk psykologisk forlag"

Transkript

1 Om at Ole Ditlev NielseN undervise 20 skridt til at blive en bedre lærer DaNsk psykologisk forlag

2

3 OM AT UNDERVISE 20 SKRIDT TIL AT BLIVE EN BEDRE LÆRER

4

5 Ole Ditlev Nielsen OM AT UNDERVISE 20 SKRIDT TIL AT BLIVE EN BEDRE LÆRER Dansk Psykologisk Forlag

6 Ole Ditlev Nielsen OM AT UNDERVISE 20 SKRIDT TIL AT BLIVE EN BEDRE LÆRER 2013 Forfatteren og Dansk Psykologisk Forlag A/S Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen og Jette Brinkel Rosenberg Grafisk layout: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Tilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises design Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Sat med Minion Pro og Trade Gothic 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Printed in Denmark 2013 Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

7 INDHOLD FØRST OG FREMMEST FØRSTE SKRIDT DEN EMPATISKE UNDERVISER ANDET SKRIDT FRA GENERATION Y TIL GENERATION Z TREDJE SKRIDT GRÆNSESÆTNING OG RESPEKT FJERDE SKRIDT CLASSROOM MANAGEMENT FEMTE SKRIDT AT SKABE RO I TIMEN SJETTE SKRIDT VARIATION I UNDERVISNINGEN SYVENDE SKRIDT COOPERATIVE LEARNING OTTENDE SKRIDT AT PLANLÆGGE EN TIME, ET FORLØB, ET SEMESTER NIENDE SKRIDT DEL DIN VIDEN TIENDE SKRIDT HER ER DE BEDSTE IT-REDSKABER ELLEVTE SKRIDT SÅDAN UNDGÅR DU STRESS TOLVTE SKRIDT DE TALENTFULDE, DE UDFORDREDE OG ALLE DE ANDRE TRETTENDE SKRIDT SÅDAN BRUGER DU INNOVATION I DIN UNDERVISNING

8 FJORTENDE SKRIDT SÅDAN FORBEREDER OG AFHOLDER DU EKSAMEN FEMTENDE SKRIDT BEGREBET FLOW SEKSTENDE SKRIDT ELEVSAMTALEN OG VEJLEDNING VED PROJEKTER SYTTENDE SKRIDT MOTIVATION ATTENDE SKRIDT AT MØDE DE TOSPROGEDE ELEVER NITTENDE SKRIDT VÆR INTERNATIONAL TYVENDE SKRIDT NÅR DU SKAL SÆTTE DET HELE SAMMEN TAK INSPIRATIONSLISTE DET SIGER ANDRE OM DE TYVE SKRIDT STIKORD EGNE NOTATER

9 FØRST OG FREMMEST De fleste underviser ikke. Det er der mange gode grunde til. At stille sig op foran en klasse, om det er syvårige, der netop har været oppe at slås i frikvarteret, vrangvillige teenagere med næsen vendt mod Facebook eller et auditorium fuldt af kritiske studerende på universitetet, kan være en skræmmende oplevelse. Så mange ansigter, så mange, der kigger på en, så mange muligheder for at begå fejl, der vil blive bemærket. Hvordan skal man nogensinde holde styr på eleverne? Er man forberedt tilstrækkeligt? Har man styr på faget? Hvor længe er der til næste pause? Til weekenden? Til semestrets afslutning? Skoleårets? Jo, der er nok at være bange for. Heldigvis er der to gode nyheder. Den ene er, at der samtidig er meget at glæde sig over. At være underviser kan være det mest fantastiske job i verden. At mærke elever være i flow, at se dem udvikle sig menneskeligt og fagligt og flytte sig steder hen, man aldrig havde troet muligt, er noget af det mest meningsfulde, man kan opleve i noget arbejdsliv. Den anden nyhed er, at man kan undgå faldgruberne, udvikle sig og lære at tackle de mange udfordringer, jobbet byder på. Som underviser har man en værktøjskasse med redskaber, man trækker på. Sin faglighed, erindringen om, hvordan det var, da man selv var elev eller studerende, ofte en pædagogisk uddannelse (men desværre ikke altid og i mange tilfælde ikke den dag, hvor man for første gang træder ind i et klasselokale), undervisningsmaterialer og kollegers gode råd. Af og til har vi undervisere behov for at udvide værktøjskassen. Vi har brug for konkrete værktøjer til at variere vores undervisning, brug for at blive bedre til at møde eleverne, hvor de er, eller blot at få udfordret vores vaner, FØRST OG FREMMEST 7

10 både i måden, vi underviser på, men også i den måde, vi tilrettelægger vores arbejde på. Det er derfor, du sidder med denne bog i hånden. Den vil give dig konkrete og helt-nede-på-jorden-forslag til, hvordan du kan udvikle din undervisning, og den vil lære dig at tænke undervisning på en ny måde. Intentionen er ikke at give en akademisk tung rapport om underviserens udfordringer, men derimod så konkret og lavpraktisk som muligt at forsyne din underviserværktøjskasse med en ny skruetrækker, et bor, en stak søm og beslag og til de vanskelige elever, nej, ikke en hammer, men snarere en dåseåbner. HVORDAN DU BRUGER DENNE BOG Du er underviser, du har travlt, og derfor har du lyst til at stille følgende spørgsmål: Behøver jeg at læse hele bogen? Nej, alt kan inspirere dig, men du kan sagtens få udbytte af kun at læse dele af bogen, se nedenfor. Hvad er den ultrakorte version? Læs første skridt. Læs derefter de fire øvelser, der afslutter hvert kapitel. De fylder mindre end en side, og det vil tage dig maksimalt en time. Så er du allerede i gang med at skabe forandringer i din undervisning. Hvad, hvis jeg er interesseret i at blive klogere på eleverne og på, hvordan de styres? Læs andet, tredje, fjerde og femte skridt. Hvad, hvis jeg er interesseret i konkrete redskaber til at forbedre min undervisning? Læs sjette, syvende, tiende og femtende skridt. Hvad, hvis jeg er interesseret i at blive mere effektiv, mindre stresset og i at organisere arbejdet bedre? Læs ottende, niende, tiende og ellevte skridt. 8 OM AT UNDERVISE

11 Har jeg brug for supplerende læsning eller forhåndsviden? Nej, men du kan tjekke og de forslag til relevante bøger eller hjemmesider, der er nævnt undervejs i bogen og i inspirationslisten bagest. Skal jeg lave alle øvelserne? Nej, det er en god idé, at du vælger og prioriterer. Læs tyvende skridt. Virker det? Bogen her er ikke forskning og foregiver ikke at være det, og i det hele taget er dokumentation for, hvilke undervisningsmetoder der virker, svær at finde. Når det er så svært at finde holdbar dokumentation, skyldes det, at klasser er forskellige, elever er forskellige, og uddannelser er forskellige. Du vil med stor sandsynlighed opdage, at hvis du gennemfører den samme af bogens øvelser i to forskellige klasser, vil resultatet falde forskelligt ud. Ikke nødvendigvis godt det ene sted og skidt det andet, men forskelligt, i forhold til hvad du selv og eleverne får ud af øvelsen. Hvad jeg garanterer, er, at bogen vil udvikle dig. Hvis du følger råd og øvelser fra bogen, vil din undervisning blive mere varieret, du vil få færre vanskeligheder med dine elever, og du vil opleve at få mere tid og overskud. Øvelserne og de enkelte råd er gennemprøvet i mere end ti års undervisning, en række prøvelæsere har læst og afprøvet bogens metoder i deres undervisning, og deres resultater og værdifulde input er indarbejdet i bogens endelige udformning. Det var et langt svar, så jeg spørger igen, virker det? Ja, men ikke altid på den måde, du havde troet. Kan jeg og mine kolleger booke et kursus, hvis vi vil vide mere og prøve det af i praksis? Ja, tjek FØRST OG FREMMEST 9

12 HVOR ER DU, DER LÆSER DENNE BOG? Du er underviser, eller måske overvejer du at blive det. Egentlig synes du, at det går ret godt i de fleste af dine klasser, men indimellem er du træt af din undervisningsform, der rigtig mange gange består af at lade dine elever læse en tekst (måske derhjemme) og lade dem besvare arbejdsspørgsmål, der inden lektionens slutning gennemgås i plenum. Du synes ikke, det er helt så sjovt at lave PowerPoints som for tre år siden, det seneste gruppearbejde gik i fisk, og elevernes fremlæggelser var trivielle. Samtidig oplever du, at eleverne efterspørger variation, og du er lidt irriteret over, at kun to tredjedele af eleverne afleverer deres skriftlige opgaver til tiden. Den seneste pædagogiske dag på din skole havde en inspirerende oplægsholder, men du har haft svært ved at omsætte foredraget om elevmotivation til praksis. Du kan godt bruge noget forandring. Min egen pædagogiske rejse Jeg havde en interessant oplevelse i På det tidspunkt havde jeg undervist på min nuværende arbejdsplads, Handelsskolen København Nord, i fire år. Jeg var ved at afslutte mit pædagogikum, der gav mig mange teoretiske, men kun få praktiske input. Jeg havde i nogle år deltaget i arbejdet i vores pædagogiske råd og også i et længere kursusforløb om undervisningsmetoden Cooperative Learning. Så blev jeg bedt om at holde et kursus i metoden for mine kolleger, hvor jeg skulle dele ud af min nys tilegnede pædagogiske viden, og det interessante var at se, hvordan mine kolleger reagerede, da jeg begyndte at formidle og dele denne viden. Cooperative Learning er en undervisningsmetode, jeg ikke kan anbefale nok her er vi ude i en luksusskruemaskine til din underviserværktøjskasse og jeg skal nok ofre spalteplads på den senere her i bogen, men det tankevækkende for mig var at opleve, hvor positive mine kolleger var over for at få del i konkrete redskaber til at forbedre undervisningen. Det var ikke kun de unge undervisere, der sugede til sig, men også de matematiklærere, der havde været på skolen siden slutningen af 1970 erne, og vi oplevede en regulær forandring. Alt var og er naturligvis ikke forandret, men vi fik sat en positiv forandringsproces i 10 OM AT UNDERVISE

13 gang, og den er fortsat siden 2010, løber nu og er en vigtig del af min baggrund for at skrive denne bog. Mine kolleger på København Nord og jeg begyndte at dele viden; vi fandt en række praktiske løsninger, som vi udvekslede, og som førte til konkrete forandringer i vores undervisning såvel som i organisationen. Hvordan vi bar os ad i praksis, og hvordan man skaber en pædagogisk forandringsproces i organisationen er en hel bog for sig, men hvis du vil have konkrete råd hertil, så læs niende skridt. I min og mange af mine kollegers praksis har en sådan form for videndeling vist sig meget effektiv. På min arbejdsplads handlede det snart ikke blot om Cooperative Learning, men også om skriftlighed, gruppedannelser, itværktøjer, classroom management, motivation, individuel vejledning og meget, meget mere. Jeg blev bedt om at holde flere kurser på skolens forskellige afdelinger. Snart blev kurserne også eksterne, og de mange input fra undervisere, jeg har fået, når vi har drøftet og løst konkrete problemstillinger i undervisningen, har givet mig grundlaget for at skrive denne bog. Mine oplevelser i denne proces har gjort det klart for mig, at behovet er til stede. At en lettilgængelig og praktisk håndbog i undervisning ikke rigtig findes, og at det præcis er, hvad mange undervisere har brug for. Derfor har jeg skrevet den, og derfor sidder du med den nu fordi behovet er der, og fordi du ønsker praktiske og ikke teoretiske løsninger. Det betyder imidlertid ikke, at bogen er skrevet ud af den blå luft. Dens empiri har sit grundlag i de afprøvninger af bogens konkrete råd og øvelser, som jeg og mine kolleger har foretaget i vores undervisning, og som jeg har præsenteret og modtaget feedback på i forbindelse med kurser fra Hobro til Østerbro i løbet af de seneste to år. Endvidere er disse øvelser ikke noget, der er fundet på over en flok fredagsøl på et lærerværelse. Tværtimod baserer de tyve skridt sig på pædagogisk og didaktisk forskning, som jeg har forsøgt at omsætte til praksis. Teorierne bag bogen Bogen skrevet ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, og dens grundsyn baserer sig på den banebrydende sovjetiske psykolog Lev Vygotskijs ( ) tanker, der lægger vægt på at opfatte mennesket som kulturvæsen. Han understreger, at læringen foregår i et socialt samspil, og han er især kendt for at tale om zonen for nærmeste udvikling. Dette begreb er også er et grundbegreb i undervisningsmetoden Cooperative Learning, der som nævnt blev min vej ind FØRST OG FREMMEST 11

14 i arbejdet med pædagogisk formidling, og som du kan læse om i syvende skridt. Denne zone handler om balancen mellem, hvad barnet lærer selv, og hvad barnet lærer i samspil med sine omgivelser. Lige nøjagtig her tager bogen sit udgangspunkt: i at dyrke elevernes eller de studerendes aktive læringsarbejde frem for at forlade sig på, at de lærer gennem passiv lytning, og ved at dyrke samspillet med de mennesker først og fremmest dig, der er deres lærer der omgiver dem. Dette er den røde tråd i de tyve skridt, og det er den grundlæggende måde, hvorpå bogen opfatter læring og elever. I tilknytning til Vygotskij er der en række andre fremtrædende forskere, som spiller en afgørende rolle for de tyve skridt. Her tænker jeg i særlig grad på den amerikanske professor Spencer Kagan, der har udviklet Cooperative Learning, som effektivt er tilpasset det danske uddannelsessystem af Jette Stenlev (syvende skridt), professorparret Rita og Kenneth Dunn, der står bag den fremtrædende teori om læringsstile (tolvte skridt), og den meget inspirerende forsker i begrebet flow, Mihaly Csikszentmihalyi (femtende skridt). Det er deres teorier, bogens praktiske fokus bygger på. I inspirationslisten bagest i bogen er der yderligere en række inspirationskilder til de enkelte skridt, som du kan studere nærmere. Her er der ud over nogle få, men fundamentalt gode, generelle værker en anbefaling af det absolut bedste værk eller den klart stærkeste online-ressource til hvert enkelt skridt. Det gælder også de af bogens skridt, der ikke direkte handler om undervisningssituationen, men i højere grad om, hvordan du tilrettelægger dit arbejdsliv, så du på én gang bliver en mindre stresset, mere effektiv og gladere lærer. Her kan vi lære mest af nogle af verdens førende bloggere og livsstilshackere som Leo Babauta (ellevte skridt) og Timothy Ferriss (find ham i inspirationslisten under overskriften De få, men gode). Øvelserne Bogen udgøres af tyve skridt med praktiske råd til at variere din undervisning. De tyve skridt udfordrer samtidig den måde, du tænker undervisning på. Hvert skridt beskrives i et kapitel, og hvert kapitel afsluttes med fire øvelser, som du kan tage med ind i dit klasselokale og afprøve med eleverne. Det er ikke tanken, at du skal implementere alle øvelser og da slet ikke på én gang. Forsøg dig frem! Du behøver ikke følge bogen slavisk, og du kan vælge dine skridt ud fra, hvilke udfordringer du synes, du har i din undervisning lige nu. Så kan du hen ad ve- 12 OM AT UNDERVISE

15 jen bygge ovenpå og prøve flere øvelser af og til slut står du med en udvidet værktøjskasse. Hvem er den gode lærer? Du har helt sikkert stillet dig selv ovenstående spørgsmål massevis af gange. Inden vi går i gang med at gøre dig til en bedre lærer, end du nogensinde har drømt om at blive, er det en god idé at standse op og overveje, hvad det grundlæggende vil sige at være en god lærer. Hvad gør en lærer til en god lærer? Er det den rutinerede lærerinde med knold i nakken, der ved at løfte et øjenbryn kan få eleverne til at adlyde sit mindste vink? Er det læreren som ham i Døde poeters klub, der med humor og personlighed formår at engagere eleverne, få dem til at udvikle sig og lære noget? Er det den unge, nyuddannede lærer, der er frisk fra pædagogikum, taler de unges sprog, og som sidder hver aften og forbereder sig til sent? Det er ikke nogen af dem. Den gode lærer det er dig! Du er allerede i gang og kombinerer sikkert elementer fra de tre eksempler herover i din undervisning. Det er afgørende, at du ikke kopierer en anden lærertype, men at du finder dig selv, din stil og din naturlige måde at være lærer på. Du kan læse al mulig teori om pædagogik og læring, finde hjemmesider, der hjælper dig, og tage på alverdens kurser. Det er alt sammen fint og nødvendige redskaber til at udvikle dig og din lærergerning. Lad dig inspirere, stjæl med arme og ben et par af kapitlerne i denne bog handler præcis om det men dine elever gennemskuer det lynhurtigt, hvis du optræder for dem med en undervisning, der virker som noget, du har læst dig til, og som du ikke føler dig tilpas ved. Det vigtigste råd til dig er derfor, at du er autentisk og tilrettelægger din undervisning på en måde, du har det godt med. Den gode underviser er den, der tør være sig selv. Prøv at tænke tilbage på undervisere, du har haft i tidens løb, i folkeskolen, gymnasiet, universitetet. Hvem husker du? Hvorfor? Hvem inspirerede dig, og hvad var det, de lærere gjorde ved dig og dine klassekammerater, der fik det til FØRST OG FREMMEST 13

16 at virke? Det er en god øvelse at reflektere over det, og den vil hjælpe dig til at blive autentisk. Når jeg ser tilbage på min folkeskoletid, der fandt sted i 1980 ernes Danmark, er der to lærere, der står klart i erindringen. Den ene var min dansklærer, den bløde, rødhårede Inger-Lise, der havde min klasse gennem alle ni folkeskoleår, og som var rundet af værdierne fra 1968 og de politiserende 1970 ere. Hun så kompetencer og muligheder selv i klassens bølle, og jeg kan ikke huske, at hun nogensinde råbte højt eller smed en elev ud af lokalet for at være ubehøvlet eller støjende. Nu havde jeg hende også i et af mine yndlingsfag, men jeg var glad for hende og følte mig lige som mine klassekammerater godt tilpas i hendes timer, uanset om vi skulle lære grammatik eller skrive kreative eventyr om arbejderklassen. Noget må Inger-Lise have gjort rigtigt. Da vi efter ni år skulle til afgangsprøver i faget stil, diktat og mundtlig dansk fik flere af os 13 i mere end én af disse discipliner, og generelt gik det hele klassen godt. Også bøllen Carsten, fodboldspilleren Henrik og Heidi, der ville være frisør og aldrig havde orket at læse en linje. Den bløde, empatiske Inger-Lise fik os igennem, skabte resultater, og de fleste af os nød det undervejs. Den anden lærer, jeg i særlig grad husker, er Erik. Han var vores matematikog fysiklærer og kom til i 7. klasse, hvor han afløste den bløde, guitarspillende Helge, som vi elskede højt, men i hvis timer jeg ikke rigtig kan huske, at vi nogensinde lavede noget. Erik havde et overskæg, der mindede om Hitlers, var ny på skolen, og inden vi havde haft ham en måned, samlede han os og meddelte med dommedagsrøst: Jeg er ikke bleg for at sige, at I er mere end et år bagud sammenlignet med eleverne på samme trin på den skole, jeg kommer fra. Hvis I nogensinde vil blive til noget, skal I tage jer sammen. Nu. Der fulgte en lang pause, og så fortsatte han ellers med et regime, der, selvom vi ikke nød det undervejs, viste sig at være effektivt. Jeg blev smidt ud af en fysiktime for at nyse, andre blev på tilsvarende måder sanktioneret for de mindste bagateller, men effekten udeblev ikke. Vi arbejdede, lærte noget, og som i dansk endte vi også med at få fine karakterer til afgangsprøverne i Eriks fag. 14 OM AT UNDERVISE

17 Han døde desværre i en tidlig alder, men jeg spekulerer af og til på, hvordan han havde håndteret den ungdomsgeneration, der i dag går i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne, for de giver udfordringer i forhold til disciplinen og lader sig nemt aflede af mobiltelefoner og de sociale medier. Mit bedste bud er, at han havde fastholdt sin disciplinære tilgang, næppe fået mange venner blandt eleverne, men havde fået dem til at klare sig fint til afgangsprøven. Her har vi to eksempler på vidt forskellige lærertyper, der begge opnåede det samme: at engagere eleverne, få dem til at arbejde i undervisningen og få dem til at klare sig godt til eksamen. Jeg ved godt, hvem af dem jeg synes bedst om, og hvem jeg tror, der på den lange bane er den bedste lærer, men det er en anden historie, som jeg kommer tilbage til. Skal du så være Inger-Lise? Erik? Nej, helst ingen af delene, og det er ikke pointen, at du skal være en anden. Du kan og bør selvfølgelig lade dig inspirere, men pointen er, at de på hver sin måde var effektive undervisere, fordi de helt grundlæggende turde holde fast i at være sig selv. De gik ikke på kompromis med deres personlighed, lavede ikke sig selv om, og vi, der var deres elever, oplevede dem som autentiske og ægte. Det bør du også være. Og det skal du glæde dig over. Utrolig mange lærere forsøger at spille en rolle. De tager en maske eller måske en usynlig lærerkappe på, som de af en eller anden grund føler, det er nødvendigt at iføre sig for at åbne døren, træde ind i et klasselokale og møde tredive elever med hovedet et helt andet sted. Det er meget nemmere at lade være. Vær dig selv. Du har nu smidt det første åg i processen mod et nemmere og mere givende lærerliv. Ingen kappe, ingen rolle, men mere tid til at fokusere på det vigtige: din undervisning og dit samvær med eleverne. Når du først gør det, så kan du hurtigt få det mest givende og lærerige job i verden. Jeg håber, denne bog kan støtte dig i den proces. FØRST OG FREMMEST 15

18 16 ANDET SKRIDT

19 FØRSTE SKRIDT DEN EMPATISKE UNDERVISER Skab frugtbare relationer til eleverne Hvad er det, eleverne ønsker? Hvad vil de have? Det er et sundt spørgsmål at stille sig selv og et godt udgangspunkt for at skabe forandring i sin undervisning. Udgangspunktet er, at hvis du vil nå eleverne med din faglighed, din uddannelse, dine pædagogiske og didaktiske overvejelser (du har mange flere, end du tror, eksempelvis når du sidder i bilen, på cyklen eller i S-toget på vej til første morgentime) og dine gode ideer til, hvordan læringsprocesser bedst finder sted, så må du møde eleverne, hvor de er. Du skal ramme dem et sted, hvor de sidder i målskiven, for ellers kommer du til at kaste dartpile ud i den tomme luft. Den slags har det med at dratte trist til jorden, så hvis du vil ramme dine elever, kan det ikke nytte noget, at du taler i et sprog, de ikke forstår, gennemgår emner, der siger dem lige så meget, som hvis du talte urdu til dem, eller hvis du irettesætter eleverne på en måde, der får dem til at tænke, at du er en sur, gammel stakitpisser. Og tro mig, det kan de gøre, uanset hvor gammel du er. På en særlig dårlig morgen, da jeg var en nybagt underviser sidst i tyverne, skød en hel klasse mig til at være midt i fyrrerne. Nu cirka ti år senere bliver jeg på de gode dage skudt til at være midt i tyverne. Det handler om, hvordan jeg møder eleverne. Det er dit første skridt: at sætte den ene fod frem og træde over midterlinjen og ind på elevernes banehalvdel. Gør dig selv klart, at det er det, du gør, og at du gør det, fordi du gerne vil have eleverne til at lytte til dig. Indgangsspørgsmålet, som du skal have besvaret, er: DEN EMPATISKE UNDERVISER 17

20 Hvad vil de have? Der findes bøger og masser af forskning om elevtyper, motivation og læringsstile. Det er alt sammen fint, og jeg kommer ind på det i løbet af bogen, men af og til skal man ikke gøre det indlysende til raketvidenskab. Det kan blokere for produktivitet og forandring. Først og fremmest vil eleven have en lærer, der lytter. Dette udgangspunkt har jeg endnu til gode at møde en elev eller en underviser, der ikke vil skrive under på. Måske er det særlig udpræget for elever i den vestlige verden i begyndelsen af det 21. århundrede, men formentlig er der ikke ret mange elever ret mange steder i verden, der ikke vil foretrække en lærer, der er lydhør over for deres behov, frem for en lærer, der underviser, som var det en Boeing 777, der fløj hen over hovedet på dem og aldrig lagde an til landing i undervisningslokalet. Sammen med tre gode kolleger på Handelsskolen København Nord gennemførte jeg i 2010 en større kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med flere hundrede elever, hvor vi stillede dem spørgsmål om motivation, fremtidsplaner, deres selvforståelse og ikke mindst det mest centrale spørgsmål af dem alle. Det spørgsmål, hvis svar udgør krukken af guld for enden af regnbuen for enhver underviser: Hvad synes du, gør en lærer til en god lærer? Jeg påstår ikke, at vi lavede en videnskabeligt udtømmende undersøgelse, men alligevel var arbejdet med at analysere elevernes svar enormt af to grunde: For det første havde de skrevet meget, og de demonstrerede tydeligt, at dette og andre af undersøgelsens spørgsmål lå dem på sinde, så vi fik et enormt tidskrævende arbejde med at udrede det centrale af elevernes svar. Og for det andet, fordi det var enormt interessant at læse elevernes svar. Det var, og er, en øjen- 18 FØRSTE SKRIDT

21 åbner for mig, og de følgende to udsagn var typiske og er citeret direkte, som eleverne skrev dem i deres besvarelser: Man skal føle at man kan snakke med læreren, og at det ikke er en pligt at læreren er her, men godt kan lide det. Hvis læreren er lyttende og forstående, men samtidig kan stå fast over for eleverne sætter sig i respekt. Det kan virke som et paradoks, at elever på den ene side ønsker en buddy, de kan tale med, og som forstår dem, mens de på den anden side efterspørger konsekvens. Imidlertid siger eleven i eksemplet her både lyttende og forstående før respekt, og den prioritering er næppe tilfældig. Derudover er jeg temmelig sikker på, at når eleverne efterlyser respekt og konsekvens, så er det de andre elever, og ikke sig selv, de har i tankerne. Endvidere blev det i undersøgelsen skrigende tydeligt, at eleverne først og fremmest ser den gode lærer som en lærer, der forstår dem. Jo, der var da elever, der udtrykte, at elementer som lærerens faglighed, forberedelse og evne til at strukturere undervisningen var vigtige, men det var et mindretal. De ønskede, at deres lærer skulle være forstående, lyttende, hjælpsom og i stand til at respektere dem og meget gerne have et indgående kendskab til den enkelte elev. Først derefter kom andre ønsker at læreren gerne må være sjov, gøre stoffet spændende, evne at motivere eleverne osv. Nu tænker du måske, at det lyder meget godt, men at det i praksis ikke lader sig gøre. Du har måske fem klasser med rundt regnet 30 elever i hver. Det giver i alt 150 elever, og det er naturligvis umuligt at have et indgående kendskab til 150 elever. Der er jo heller ingen af os, der har 150 nære familiemedlemmer eller venner, som vi kender alt til. Mindre kan gøre det, for eleverne ved det jo godt at vi ikke kan mandsopdække dem alle. Men med få, enkle midler kan du vise eleverne, at du lytter til dem og forstår deres bekymringer, tanker og værdier. Tænk over, om det altid skal være dig, der fastsætter de emner, der gennemgås i undervisningen, og den måde, de vinkles på. Hvad med lidt oftere at lade klassen vælge eller i hvert fald snakke med klassen om, hvad I skal lave? Sig eksempelvis noget i retning af: DEN EMPATISKE UNDERVISER 19

22 Ja, jeg forstår godt, at når man går på et it-gymnasium i 2013, føles det underligt at skulle læse Holberg fra 1700-tallet. Men oplysningstiden er en super central del af fortællingen om, hvorfor du og jeg er de mennesker, vi er i dag. Og så er det jo en vigtig del af pensum, og jeg vil blive virkelig glad, hvis I imponerer mig og den censor, der garanteret er en gammel mand fra Herning, den dag I skal til eksamen. Du kan variere det på tusind måder, men det, at du italesætter, at du er opmærksom på elevernes frustrationer og forstår dem, vil gøre underværker for din relation til eleverne. Hvis du kombinerer det med af og til at lade dem vælge selv og med at give lidt mere af dig selv, vil dine elever på kort tid opleve dig som en mere empatisk underviser, og du vil møde meget mindre modstand i din undervisning. Hvorfor er det vigtigt at give noget af sig selv? Fordi empati går begge veje, og lærer-elev-relationen er gensidig. Dine elever vil gerne have, at du kender dem og lytter til dem, men de vil også gerne kende dig. Hvem køber du en bil af? Du køber en bil hos den sælger, der er mest troværdig og formår at skabe en personlig relation til dig. Du skal ikke sælge bilen, men du skal skabe en relation, der gør det muligt for dig at lære dine elever noget om Raymond Carvers noveller eller det periodiske system. Relationen er afgørende, og for at styrke den, skal du vide noget om de elever, der møder dig, og det bringer os frem til næste skridt. 20 FØRSTE SKRIDT

23 ØVELSER 1. Når du underviser i morgen, så lav en miniundersøgelse i en af dine klasser, hvor du giver eleverne et spørgeskema og beder dem om at besvare disse tre spørgsmål: 1. Hvad synes du, er det mest spændende ved at gå på din uddannelse? (Indsæt gerne din egen skoles navn i stedet for uddannelse ). 2. Hvad motiverer dig til at gøre noget ekstra ud af dit faglige arbejde? 3. Hvad gør en lærer til en god lærer? Du kan eventuelt lave spørgsmålene elektronisk og stille dem som en smart quiz på www. socrative.com. Det er et genialt redskab, som du kan læse mere om i tiende skridt Læs elevernes svar samme aften. Du vil blive overrasket. Og glad. 2. Spørg en tilfældig elev, næste gang du underviser hende en mandag morgen, hvordan hendes weekend har været. Iagttag hendes adfærd over for dig resten af ugen. Kan du se en ændring? 3. Fortæl i en undervisningstime i morgen noget fra dit eget liv. Det må gerne være en sjov historie fra din ungdom, men endnu bedre en hændelse fra dit hverdagsliv. At din kat kastede op på køkkengulvet i morges, at du gav din hustru morgenmad på sengen i søndags, eller at du så en virkelig god fodboldkamp i aftes. Gør det til en vane at bruge to minutter på at give eleverne lidt af dit eget liv, og iagttag, hvordan klassens adfærd ændrer sig. 4. Næste gang du har en diskussion med en elev, for eksempel om en skriftlig opgave der ikke er afleveret til tiden, så giv eleven ret. Uanset hvad. Sig du forstår problemet. Overvej, om det koster dig noget. FRA GENERATION Y TIL GENERATION Z 21

24 22 ANDET SKRIDT

25

26 Om at undervise 20 skridt til at blive en bedre lærer er en værktøjsbog, der i tyve kapitler hjælper læseren til at blive en bedre, mere effektiv og mindre stresset underviser. bogen indeholder en række enkle, konkrete og umiddelbart anvendelige forslag til, hvordan man kan skabe positive forandringer i skolen og i sit liv som lærer. Den tager fat i temaer som ro i klassen, variation i undervisningen, lærerens tid til forberedelse, videndeling og meget mere. bogen beskriver en række nyere pædagogiske tendenser, bl.a. Cooperative learning, flow, innovationspædagogik og classroom management. bogen præsenterer også en række af de bedste Web 2.0-værktøjer, der kan medvirke til at styrke elevernes engagement i undervisningen. Hvert af bogens tyve skridt afsluttes med fire øvelser, som læseren straks kan bruge sammen med eleverne og dermed omsætte bogens indhold til bedre undervisning. fremstillingen er illustreret med eksempler fra forfatterens egen praksis som lærer på en ungdomsuddannelse. Om at undervise 20 skridt til at blive en bedre lærer henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelserne, herunder grundskolens ældste klasser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og de korte videregående uddannelser, samt til lærer- og pædagogikumstuderende. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK PSYKOLOG ORGANISATION PÆDAGOGIK

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Portfolio Mark Hemmeløff Christensen MMD Odense, EAL Web B, 1. semester DK

Portfolio Mark Hemmeløff Christensen MMD Odense, EAL Web B, 1. semester DK Portfolio Mark Hemmeløff Christensen MMD Odense, EAL Web B, 1. semester DK URL: http://mark4286.mmd.eal.dk/ 3-1-2013 S. 0 Portfolio Der er gået ½ år siden jeg begyndte på Multimedieuddannelsen i Odense

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol. 10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.dk Agenda: Dogmeregler Dogmeregler i praksis Effekt af dogmeregler

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere