Overlevelsesudstyr til. Robert McCluskey

Transkript

1 Overlevelsesudstyr til historien

2 Hvad er der i denne præsentation? Hvad er historie? Stadier i historiefortællingen Historikerens værktøjskasse: Kildetyper Levn og beretning Normative og beskrivende kilder 1. og 2. håndskilder Primære og sekundære kilder Kildekritik

3 Hvad er historie? Ordet historie kommer af det oldgræske ord historia, der betyder videnog undersøgelse. Når man kender til og har undersøgt historien er man altså vidende!

4 Hvad er historie? Historiefaget omfatter som udgangspunkt menneskelige handlinger og samfund i fortiden. (+ de ikke-menneskelige forhold, som har betydning for mennesker)

5 Hvad er historie? Der findes mange grene inden for historievidenskaben

6 Stadier i historiefortællingen Stadier Myter fx Skabelsesberetningen Krøniker. Serier af begivenheder, dog med et tema fx Roskildekrøniken, Saxos Danmarkshistorie Historismen(18-tallet) - Fortiden skal forstås på sine egne præmisser -Historien som en organisme der udvikler sig (ikke nødvendigvis med fremskridt) Historievidenskaben -Historikeren påvirker forståelsen (emne-og datavalg) - Emnet er bredt ud (mere end kongerækker ) - Flere typer kilder, også ikke-skriftlige Kendetegn Opdigtet beretning, der typisk omfatter overnaturlige væsener og fænomener. Kronologisk beretning, der ofte ikke omfatter forklaringer. De forklaringer der bruges, er ofte religiøse. wiees eigentlichgewesen som det egentligt var. Opfattelse af, at den virkelige historie kunne udledes af kilderne (Sherlock Holmes metode) Søger at forklareårsager. Stigende samarbejde med andre discipliner, fx samfundsfag, arkæologi, rumteknologi, mv. Se uddybende beskrivelser og flere stadier i Fortiden er ikke, kap. 3

7 Fra fortid til fremstilling Fra Fortiden er ikke hvad den har været, s. 38

8

9 Kildetyper Menneskeskabte Naturspor (Levn) Ikke-meddelende (Levn) Meddelende Normative (Levn. Primær eller sekundær) Beskrivende (Levn eller beretning. 1. el. 2. håndskilde. Primær eller sekundær)

10 Menneskeskabte Naturspor Kilder - hovedtyper Naturspor - Aske fra vulkanudbruddet ved Pompei - Spor efter oversvømmelser i egyptiske templer Ikke-meddelende Meddelende Normative Beskrivende Ikke-meddelende kilder Stenøkse, (ruiner af) huse til beboelse

11 Kilder - hovedtyper Ikke-meddelende Menneskeskabte Meddelende Naturspor Normative kilder Sproglige kilder der fortæller, hvordan noget bør være. Denne type kilde omhandler typisk noget, der endnu ikke er sket. Det kan dog også godt være en vurdering af noget som er sket. Eksempler: en lovtekst, et budget, en dom, et testamente. Beskrivende kilder Også kaldet Beretning. Omhandler noget, der er sket eller som forventes at ske. Eksempler: en erindringsbog, nyhedsindslag om en begivenhed, et vidneudsagn. Normative Beskrivende

12 Kilder - undertyper Meddelende kilder kan bruges enten som levn eller som beretning. Det afgørende er ikke, hvad det er for en kilde man har fat i, men hvordan man vælger at bruge den; hvilke spørgsmål man prøver at besvare. Levn: Når man bruger en kilde som levn, forholder man sig ikke til, om den der har skabt kilden vil udtrykke noget særligt, en mening eller en holdning. Eksempler: -En romersk kejserstatue kan bruges som kilde til romernes evner inden for kunst og mamorarbejde. -Den første trykte bibel kan bruges som kilde til bogtrykkerkunstens begyndelse og periodens teknologi. Beretning: Når man bruger en kilde som beretning, forholder man sig til, hvad kilden fortæller om noget (andet). Eksempler: -bruger man den romerske kejserstatue til at forstå, hvad kejseren ønskede at udtrykke (fx magt), så anvender men statuen som beretning -Bruger man fx biblen til at forstå verdens skabelse, så bruger man den som beretning.

13 Menneskeskabte Naturspor Kilder - undertyper Ikke-meddelende Normative Meddelende 1. håndskilde Er en beskrivelse af noget egen-oplevet. Vedkommende, der fortæller, har selv oplevet begivenheden. Beskrivende 2. håndskilde Beskrivelse af noget der ikke er egen-oplevet. Vedkommende, der fortæller, har ikke selv oplevet begivenheden, men gengiver andres beskrivelser. John oplever noget John fortæller det til Amina Aminafortæller det videre til os (2. hånd )

14 Eksempler 1. og 2. håndskilder Peter er journalist og oplever kampene i Libyen, bla. et af slagene ved Benghazi. (1. håndskilde). Lillian, der er politiker, ser Peters indslag i fjernsynet. Dagen efter fortæller hun i folketinget om det der er sket i Benghazi. (2. håndskilde).

15 Menneskeskabte Naturspor Kilder - undertyper Ikke-meddelende Meddelende Normative Beskrivende Primær kilde er den tidligste, bevarede beretning om noget. Sekundær kilde er en kilde der bygger på en anden kilde vi har bevaret.

16 Slaget ved Kolberger Heide tidslinie: Eksempler - primære og sekundære kilder 1644 Slaget på Kolberger Heide 1735 Ludvig Holberg skriver om slaget i sin Danmarkshistorie 1645 Christian IV fortæller om slaget i sine breve 1992 Palle Lauring skriver om slaget i sin historiebog Christian IV er primær, da han er tættest på begivenheden (også øjenvidne). Holberg, der er født i år efter slaget kan kun have fået sin viden ved at kigge i Christian IV s breve. Holberg kan umuligt vide mere, end vi selv kan få at vide ved at kigge i de selvsamme breve. Derved bliver Holberg sekundær.

17 Eksempler 1. og 2. håndskilder Ny udvikling: Brevene går tabt! Q: Rigsarkivet brænder! Christian IV s breve og andre øjenvidneberetninger fra slaget går tabt! Hvilken betydning har det for vor kildeklassifikation? A: Holberg rykker op og bliver primær kilde, da han nu er den bevarede kilde, der er tættest på begivenheden uanset at han først fødes 40 år efter slaget. (Eksempler fra Leif Calundann Larsen)

18 Kildekritik Gode spørgsmål om kilder, fx en artikel eller TV-indslag: 1. Hvor kommer informationen fra / hvor ved de det fra? 2. Har de der fortæller nogle særlige interesser, som har indflydelse på det, de fortæller? 3. Har fortælleren en særlig viden eller baggrund, som kan styrke eller svække troværdigheden? 4. Er der noget (åbenlyst) som ikke er omtalt?

19 Litteraturliste Fortiden er ikke hvad den har været, Knut Kjeldstadli. Roskilde Universitets Forlag Hvad er historie, H.P.Clausen Berlingske Forlag Metode i undervisningen, Leif Calundann Larsen