FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

Transkript

1 DANMARK KIBLIE 1913

2 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE IGNAL-YEM YEMFI/A& OG VARANDER Anvendt som ystemflag hejses denne tander under Nationsflaget. Anvendt som varstander hejses den paa Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

3 OFFIIEL FOREGNELE OVER DANKE KRIG- OG HANDELKIBE MED KENDINGIGNALER AM ALFABEIK REGIER OVER HANDELKIBENE UDGIVE EFER FORANALNING AF MINIERIE FOR HANDEL OG ØFAR VED REGIRERING- OG KIBMAALING-BUREAUE 21. UDGAVE, AFLUE 31. DEEMBER 1912 FORHANDLE FRA DE KONGELIGE ØKOR-ARKIV KJØBENHAVN

4 BIANO LUNO BOGRYKKERI

5 INDHOLDFOREGNELE. Indledning. ide Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe... V Det internationale Kendingssignal-ystem... VI ignalering med internationale ignalstationer... VI Danske Kyst-ignalstationer... VII Danske tormvarsel-tationer... VIII Engelske Kyst-ignalstationer... X Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret... XI Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler for kibe under dansk Flag. Afsnit.. A. Kendingssignaler for Krigsskibe... XVI - B. Kendingssignaler for Handelsskib, hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget...xvii -. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne, Island og de dansk - vestindiske Øer...XXVII Afdeling II. Alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 ) b. Dampskibs-Rederier 1 ) c. Motorskibe 1 ) d. ejlskibe 1 ) e. ejlskibs*-rederier 1 ) f. Færøske kibe g. Islandske kibe h. Dansk-vestindiske kibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget. * Herunder Moterskibe. illæg. abel over Antal og onnage af de i Afdeling II opførte kibe Rettelser

6 INDLEDNING. Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe. om illæg til International ignalbog" skal der til Brug for kibe i øen og ignalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver østat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale ignalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A. B og ) optagne Lister alle Danske kibe, der ere tildelte Kendingssignaler efter dette ystem, ordnede efter ignalbogstaverues alfabetiske Rækkefølge saaledes. at disse ignaler let kuune findes og aflæses; dog er der her. for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført Navn. idet kibets eller akling, i Forbindelse med Nationsflaget. der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende kib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om kibet, f. Ex. om Rederiet. Hjemstedet, onnagen, opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II. (Afsnit a, b, c, d, e, f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende kib i den rette Liste er der føjet Bogstavet D" (for Dampskibe), eller M" (for Motorskibe) til de Navne, som føres af disse kibe. Findes der tiere kibe af samme Navn. vil ignalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket kib det er, hvorom der er pørgsmaal. As an Appendix to the International ode of ignals a ode List, containing the names of ships to which ode ignals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at ignal tations on shore. and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present ode List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered onnage has been left out. partly because these data can be found by referring to Part II. (ection a, b, c, d, e, f, g and h). containing the Lists of steamers. motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter D" (for steamers), or M" (for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale Kendingssignal-ystem. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende International ignalbog" benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svare til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til ignalering paa øen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en tander af forskellig Farve og Mønster 1 ). ignalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: o-flags ignaler, re-flags ignaler og Fire-Flags ignaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller emaforsignaler 2 ). kibes Kendingssignaler bestaa af 4 Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en tander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende kib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (tutflag), er kibet et Handelsskib. Fire-Flags ignalerne fra GQB til GWV (1440 ignaler) ere saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra HBD til WV (53040 ignaler) ere tildelte Handelsskibene. Enhver tat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de kibe, som føre dens Flag. kibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme Kendingssignal; kibe af samme Nationalitet derimod aldrig. kibe, som mødes paa øen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres Navn, Hjemsted. onnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands kibsliste, bør dog saavel ignalbogstaverne som kibets Nationalitet og, foruden Længde- og Breddegrad, samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 islandske kibe 30 Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og kibsmaalings-bureauet i et Kendingssignal. Dette er indført i kibets Nationalitets-og Registrerings- ertifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes kibet, saa længe dette eksisterer. For kibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget, benyttes Kendingssignalerne fra NBD til NWV; for kibe, hjemmehørende paa Færøerne. ignalerne fra KBD; for kibe, hjemmehørende paa Island, fra LBGD og for kibe, hjemmehørende paa de dansk-vestindiske Øer, fra MBD. ignalering med internationale ignalstationer. Paa de fleste østaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale ignalstationer, til hvilke passerende kibe af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive taters kibslister samt af International ignalbog", dels kunne opgive deres Navn, Hjemsted og Netto Register-onnage, dels modtage eller afsende elegrammer fra eller til deres Redere. Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til ignalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o ). Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige ignalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller emaforsignaler 3 ). tationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske elegrafnet, befordre videre de dem fra øen signalerede Meddelelser, enten pr, elegraf eller pr. Post; pr. elegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale elegrafkonvention. aadanne elegrammer benævnes i elegrafsproget ignaltelegrammer" og skal i Indledningen til elegrammet gives denne Betegnelse, ligesom de, naar de ere bestemte til kibe i øen, skal indeholde Oplysning om kibets Navn, og Nationalitet. elegrammerne bør være affattede enten i det Lands prog, i hvilket den paagældende ignalstation er beliggende, eller i ignalbogstav-grupper efter Bestemmelserne i International ignalbog*. elegram fra kib i øen befordres i ignalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt prog. 1 ) e Flagtabel paa Bindets 2den ide. 2 ) e International ignalbog", ide ) 651.

8 VII En stor Del ignalstationer rapportere til Offentliggørelse (i øfartstidender) Navnene paa de kibe, der, idet de passere tationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til kib i øen bestemt ignaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: kibets Nationalitet, Kendingssignal, Navn, akling samt Hjemsted. Hertil føjes som Del af Adressen ignaltelegram" samt ignalstationens Navn. Med Hensyn til selve ignaleringen er at bemærke: 1) Naar et kib kun vil vise Kending s s i g n a l. hejses dette i god id paa tor- eller Krydstoppen, medens samtidig Nations f l a g e t hejses under Gaflen eller paa en tang agter. Kendingssignalet maa ikk e n e d h a l e s, førend det er besvaret fra tationen med varstanderen. 2) Vil kibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør ystemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre ignaler under Iagttagelse af, at intet ignal nedhales, forinden det er besvaret. 3) Naar en ignalstation har Ordre til et kib, maa det ignal, som angiver Havnen, hvortil det beordres, gentages af kibet. aksten for hvert elegram, der udveksles med kibe i øen, er 1 Franc (Kr. 0,75). Dette Beløb lægges til elegramtaksten efter de almindeligw Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til kibe i øen adresserede elegrammer, og hos Adressaten for de fra kibe kommende elegrammer. Danske Kyst-ignalstationer. tats-ignalstationerne*) i Kongeriget Danmark ere for iden følgende: H a n s t h o l m. ignal-apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals. Ø.t.N. kagen. paa en Klit Ø. for det ny Fyrtaarn. Fornæs. ØØ. for Fyrtaarnet.. paa Kronborg-Pynt Ø. for lottet. Hammeren. NV. for Fyrtaarnet. tationerne modtage og afgive ignaler samt elegrammer fra olopgang til olnedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler. Paa Forlangende signalere tationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørge Begæring om Lods. Bugserdamper Uden at afvente Forespørgsel signalere tationerne hurtigst mulig til ethvert kib Underretning om Farer ved ejladsen. kibe, der under Forbisejlingen af en af disse tationer vise deres Kendingssignal, ville, uden Udgift, hver Dag K1. 1. D. blive meldte pr. elegraf til Børserne i og Aarhus, og Meldingen offentliggøres samme Dags Aften i flere Blade, deriblandt Berlingske idende" Kbhvn. Meldingen optages desuden i Hamburgischer orrespondent, Neues Børsen Halle" og i hipping & Mercantile Gazette and Lloyd's List". *) 1 or oprettet en Radiotelegrafstation (traadløs elegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Denne tation (Kyststation) kan benyttes til Udveksling af elegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i kibe i øen (kibsstationer) og vil under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne kibe, der befinde sig indenfor en Afstand af ea. 400 Kilometer fra Kyststationen. Denne, hvis Kaldesignal er GRA, er aaben hele Døgnet rundt. For den radiotelegrafiske Befordring af elegrammer gennem nævnte Kyststation erlægges et illægsgebyr af 15 entimer pr. Ord for Kyststationens Vedkommende og et for hver enkelt kibsstations Vedkommende fastsat særligt kibsgebyr. elegrammer til kibe i rum ø, der have Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske elegrafstationer, der give Oplysning om akster samt om hvilke kibe, der have elegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland elegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillade det (jfr. Efterretninger for øfarende Nr. 5/1909, Punkt 279). Endvidere kan s elefon-aktieselskabs Abonnenter indtelefonere Radiotelegrammer direkte til Kyststationen. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Kyststationen, efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut, 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (jfr. Efterretninger for øfarende Nr. 52 af 28. December 1911).

9 VIII Ønskes et kibs Forbisejling meldt pr. elegraf direkte til Rederen, maa vedkommende ignalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa kibet begære dette ved ignaler, samt, om nødvendigt, signalere Hederens Navn og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kunne ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe ere forsynede med International ignalbog" *) og ville, naar et kib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse ignalet J D De stævner mod Fare". Fyrskibene Gedser-Havn". Drogden". Horns-Rev", Vyl" og Graadyb" samt Blaavands-Huk Fyr ere forsynede med Radiotelegrafstationer, men modtage kun elegrammer fra kibe i Nød. Danske tormvarsel-tationer. I,, Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn, kagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i Esbjerg og horshavn samt paa Fyrskibene Horns-Rev" og Vyl" er oprettet tormvarsel-tationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk institut i Kbhvn. saavidt mulig at give Underretning om torme, som nærme sig. Paa hver tation i de nævnte Byer findes en ignalmast med Raa. en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt ted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende teder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskassen ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut.. Masten er anbragt paa Kronborg lots store, firkantede aarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa oldbodbygningen. Aarhus. Masten er anbragt yd for det.-ligste røde Fyr paa.-molen. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest tor Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret. Frederikshavn. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa oldboden i Nærheden af Havnekontoret. kagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit. NNV. for kagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og tyrke ved Hanstholm ug ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. I'aa hver ide af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angive Vindens tyrke. Forsiden af emaforen vender mod Ø. Paa N.-iden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne ide angive Vindens Retning og tyrke ved Hanstholm; paa.-iden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne ide angive Vindens Retning og tyrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar emaforen ses bagfra. es emaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N, opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. et V. fra vise derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angive Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's kala. tille angives ved, at Viser og Arme vende nedefter. At intet ignal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter elegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og tyrke]. Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet. Esbjerg. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. horshavn. Masten er anbragt paa kanseodde, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar elegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles tormvarselstjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. *) Foruden de foranførte tats-ignalstationer er endvidere ejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International ignalbog".

10 IX Paa Fyrskibene Horns-Rev og Vyl hejses tormvarsel-ignalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast. tormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende ignaler: 1 Ballon. der betyder: Uro i Vejret, saa torm kan ventes. se elegrammer7. 1 Kegle med pidsen opad, der betyder: torm fra NV. 1 Kegle med pidsen nedad, torm fra V. 2 Kegler med pidsen opad, torm fra NØ. 2 Kegler med pidsen nedad, torm fra Ø. Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag. der betyder: Vinden drejer til højre (med olen). 2 røde Flag, der betyder: Vinden drejer til venstre (mod olen). Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse ignaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er. hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I,, Odense, A alborg, Frederikshavn, kagen Havn og Esbjerg vises tillige ignaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende teder: Hammeren. Gjedser, Fornæs, kagen. Hanstholm og Blaavands-Huk. ignalerne gives med Flag. der hejses paa oppen af tormsignal-masterne, undtagen ved, hvor de hejses paa Masten paa Lods og Karantænehuset paa Havnens.-Mole. og ved kagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken og Flagenes egning og Farve angiver det ted. Hvor der er haard eller stormende Kuling. saaledes som nedenstaaende abel udviser: ted Vindstyrke (Beaufort's kala) Hammeren... Gjedser... Fornæs... kagen... (B)

11 X ted Vindstyrke (Beaufort's kala) Hanstholm Blaavands-Huk sort gult hvidt rødt ignalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte teder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert ilfælde ved Mørkets Frembrud. (Jfr. Efterretninger for øfarende Nr. 40 af 5. Oktober 1904, Nr. 50 af 14. December s. A., Nr. 4 af 25. Januar 1905, Nr. 24 af 13. Juni 1906 og Nr. 51 af 18. December 1907). Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Kyststationen se Fodnoten ide VII. Engelske Kyst-ignalstationer 1 ). he ociety of Lloyd's har paa de engelske Kyster oprettet følgende ignalstationer: outhend Pier. ynemouth**. Dover*. Flamborough Head. andgate. purn Head. Dungeness. Haisbro Lightship. Beachy Head. Aldeburgh. Horse-and Fort* (pithead). uskar Rock. t. atherine's Point* (I. of W.), Roche's Point. Needles (I. of W.). Old Head of Kinsale*. Portland Bill. Fastnet*. Berry Head (Brixham). Brow Head*. Prawle Point*. Inishtrahull*. he Lizard*. orr Head. Penzance. Kildonan (Mouth of the lyde). cilly Islands. Butt of Lewis (Hebrides). Lundv Island. ape Wrath. Barry Island. Dunnet Head (Pentland Firth). t. Ann's Head (Milford Haven). t. Abb's Head. he malls. Irland. kotland. og udenfor England findes endvidere ca. 130 tationer, der sende eller modtage Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. kibe, som vise deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte tationer, ville, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i hipping & Mercantile Gazette and Lloyd's List" samt i Lloyd's Weekly hipping Index. Enhver Anmodning fra Rederierne om at faa Ordre signaleret til kibe maa adresseres til he ecretary of Lloyd's, London E. ", der giver Oplysning om Betingelserne for ignalering fra tationerne til forbisejlende kibe. Alle Instruktioner, gaaende ud paa at stoppe et kib ved en af Lloyd's ignalstationer eller paa at give Ordre til en saadan, maa sendes til ekretæren, der besørger dem videre til tationen, og de maa ikke sendes direkte til denne. 1) De med * mærkede tationer ere indrettede til ogsaa at modtage Nat-Keadingssignaler fra kibe, hvis Rederier have registreret hos Board of rade de Natsignaler, deres kibe benytte. Et rødt Blus paa 30 ekunders Varighed afgives af tationerne som egn paa, at ignalet er forstaaet. De modtage og afgive endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse s ode (jfr. International ignalbog, Udgave 1901, ide 562). De med ** mærkede tationer modtage om Natten kun de ovennævnte registrerede Kendingssignaler.

12 XI Britiske og irske traadløse elegrafstationer meddele til Lloyd's modtagne Underretninger ang. kibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe ere forsynede med he International ode of ignals og ville, naar noget kil) ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse ignalet JD De stævner mod Fare og, om fornødent, affyre kud eller opsende Raketter, indtil ignalet besvares. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. palte 1. e Det internationale Kendingssignal-ystem, ide VI. palte 2. En tjerne * efter Navnet betegner, at Rederen tillige er Fører. palte 3. Aab. betyder aaben uden Dæk.. betyder kruedampskib. Bk. Bark.. (2) med 2 kruer. Bjærgn. Bjærgningsdampskib. andg. andgravemaskine. Bugs. Bugserdampskib. andp. andpumpemaskine. Fg. Færge. k. konnert. H. Hjuldampskib. rawl. rawldampskib. M. Mast. Uddybn. Uddybningsmaskine. Redn. Redningsdampskib. palte 4. ei er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. palte 5. For Kortheds kyld er her kun angivet Aarstallets to sidste iffre. I ilfælde af Ombygning er et anført over og Ombygningsaaret under en horizontal treg. palte 6. A. betyder Alm. k. betyder kobberforhudet. Awng. D. Awning Deck, : fuld- Pt. Partial. stændigt Overdæk af let- p. D. par Deck, : fuldstændigt tere Konstruktion. Overdæk. B. Bog. tl. taal. BH. Bulkheads. : Vandtætte. eak. kodder. Wd. Well decked- kib. : kib E. Eg. med udækket Rum mellem Elek. L. Elektrisk Belvsning. Bak og midtskibs Overbygning. F. Fyr. y. Yellow, : forhudet med G. Gran. gult Metal. J. Jærn. z. zinkforhudet. palte 7. For Maskinernes Hestekraft betegner det øverste al den nominelle Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste al den indicerede Hestekraft. H. og. betyder henholdsvis ompound-", Højtryks- og riple expansion Maskine. palte 8, 9 og 10. Antallet af ons DW. tons deadweight à 2240 lbs. = 1016 kg.), som kibet efter Angivelse fra Rederiet (evt. efter Lloyd's Register of British and Foreign hipping ), henholdsvis kan føre i de permanente Kulrum (bunkers) palte 8 og kan rumme i water ballast tanks palte 9 samt kan bære under almindelige Forhold (med fyldte bunkers ), altsaa dets arrying apacity palte 10. A P. betyder After Peak ank". D B. Double Bottom ank", : Dobbelt Bund til Vandballast. D. Deep ank, Almindelige Vandballast-Rum (Højtank). F P. Fore Peak ank. palte og 13. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0,971 danske Fod = 0,305 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn: Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklæd- (B*)

13 XII ningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne); Dybde, midtskibs paa 1 2 Længde. fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I kibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. palte 14. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, taste Dæk i kibe med 1 eller 2 Dæk. og det næstnederste, faste Dæk i kibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 100 engelske = danske Kubikfod = 2.83 Kubikmeter. palte 15. Brutto (Gross) Register-onnagen saavel for Damp- som for ejlskibe angiver ummen af: 1) onnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) onnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) onnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. palte Og 18. Dampskibes (Motorskibes) Netto Register-onnage bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage saavel onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for kibets Fører og Mandskab samt til kibets Navigering m. v. (p. 17). for saa vidt nævnte Rum fyldestgøre de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa onnagen af det eller de Rum. der optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft (p. 16). Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte British Rule (a) (Merchant hipping Acts 1894 & 1907, ect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i kruedampskibe med 32 pt. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-, Kedel- og Akselrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under 20 pt. af Brutto onnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pt. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 20 men under 30 pt. af Brutto onnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det. egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende. saakaldte Danube Rule, anvendes for kruedampskibe, naar onnagen af Maskin-, Kedelog Akselrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pt. og derunder. eller 20 pt. og derover af Brutto onnagen: idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med 1 3 /4 Gang onnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjul dampskibe, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 20 pt. og derunder, eller 30 pt. og derover af Rrutto onnagen, og Fradraget gives da med l1 2 Gang onnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft i Dampskibe (Motorskibe), maa dog ikke overstige 55 pt. af den onnage, som bliver til Rest. efter at alle andre fradragsberettigede Rum ere fradragne Brutto onnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Overfor kibe, som ere byggede før den 1. Maj 1907, træder Begrænsningen ikke i Kraft før d. 1. Januar Naar der foran onnagen er anført et ( circa ), har det paagældende kib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-ertifikat. palte 19. Eet Hjemsted betegner, at dette er fælles for Rederi og kib, to Hjemsteder betegne henholdsvis Rederiets og kibets Hjemsted. Parentesen indeholder Navn og Hjemsted for den bestyrende Reder, Forretningsfører o. 1. Naar her intet Hjemsted er anført, har denne samme Hjemsted som Rederiet. kibets Hjemsted er trykt med federe yper. Kbhvn. Afsnit b. Herunder er optaget Rederier med registreret onnage af og over 100 Registertons Brutto. Rederierne ere ordnede efter Hjemstederne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto onnagens tørrelse. Indenfor hvert Rederi ere kibene ordnede efter Brutto onnagens tørrelse. Det efter kibets Navn i Parentes tilføjede tednavn og al betegner henholdsvis kibets Hjemsted og Netto-Register onnage. elegramadresse. Kontorflag og

14 XIII korstensmærke ei optaget efter Rederiernes Anmeldelse. Aalb. :. Aalboig, Aarh. : Aarhus, Esbj. : Esbjerg, Frdhvn. : Frederikshavrij Rudkj. : Rudkjobing og Kold. : Kolding. palte 1 og 2. e under Afsnit a. Afsnit c. palte 3. 1 m eller 2 m Ff. betyder En- eller Lomastet Fiskerfartøj. Aabf. betyder Aabent FartøJ. Kv. betyder Handelskvase. (e tillige under Afsnit d. palte 4. 5 og 6. e under Afsnit a. palte. 7. om Motoren? Hestekraft er opført den af Hederiel angivne effektive H. K. palte 8. Dybden. der er angivet i e n g e l s k e F o d. er maalt midtskibs. paa 1 2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved iden af Kølsvinet En treg betegner, at kibet er maalt efter Regel II. i hvilket ilfælde den ovennaevnte Dybde ikke kan angives. 1 engelsk Fod = 0,971 dansk Fod = 0,305 Meter. palte 9 og 10. e under Afsnit a. palte 16, 17 og I. 1 Regist e r t o n = 100 engelske = 91,59 danske Kubikfod = 2.83 Kubikmeter. Vedørende registrerede kibe under 20 Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske kibes Registering, 8. palte 11. At kibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.) eller (Akts.) Er Rederens Navn efterfulgt af et tednavn i Parentes, angiver dette Rederens Hjemsted. Aalb. : Aalborg. Frdhvn. : Frederikshavn. Kbhvn. :. tubbekbg. : tubbekjøbing og vendbg. : vendborg. Afsnit d.') palte 1 og 2. e under Afsnit a. palte 3. e tillige under Afsnit a og c Bg. betyder Brig. Df.,, Dæksfartwj. Ev.,, Evert. Evgl.,, Evertgalease. F. b.,, Fuldrigget kib. Gl.,, Galease. H.,, Hjælpeskrue. J.,, Jagt. Jgl.,, Jagtgalease. Jsk. Jagtskonnert. Kf. Kuf. Kfgl.,, Kulgalease. Kt.,, Kutter. palte 4. 5 og 6. e under Afsnit a. palte 7. e under Afsnit c. palte 8. palte 8. e under Afsnit c. palte 9 og 10. Ktgl. betyder Kuttergalease (Yawl) Lgt.,, Lægter. L. Y.,, Lyst-Yacht. Pr.,, Pram. kbg,, konnertbrig. kkf.,, konnertkuf. I.,, hip. id.,, lupgalease. jk.,, jalk. 1 m.,, Enmastet. 2 m.,, omastet. 3 m,, remastet. 4 m.,, Firemastet. palte 9. Et ejlskibs Netto onnage besternmes ved i Brutto onnagen at fradrage onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold ellei Brug for kibets Fører og Mandskab saint til kibets Navigering m. m for saa vidt de fyldestgøre de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I ilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas. bliver altsaa et ejlskibs Netto onnage ansal lig med dets Brutto onnage. (e tillige under Afsnit a. palte 18. sidste tykke). palte 10. e under Afsnit c. palte ) Herunder er optaget ikke selvbevægende Laegtere, Pramme o. L, for saa vidt de ere optagne i kibsregistret.

15 XIV Afsnit e. Herunder er optaget Rederier med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. ordnede efter Hjemstederne i alfabetisk Raækkefølge samt efter Netto onnagens tørrelse. Indenfor hvert Rederi ere kibene ordnede efter Netto onnagens tørrelse. Det efter Rederiets. eller efter kibets Navn i Parentes tilføjede tednavn betegner Rederiets eller kibets Hjernsted. (M) betyder Motorskib. Afsnit f : Færøske kibe. Afsnit g: Islandske kibe. Afsnit h: Dansk-vestindiske kibe. For D a m p s k i b e s Vedkommende: palte 1. e under Afsnit a. palte 2. kibene ere indenfor Rederierne ordnede i alfabetisk Rapkkefølge. (Hv.) betyder Hvalfangerskib. palte , og 10. e under Afsnit a. (For i s l a n d s k e kibe er Hestekraften angivet i Henhold til islandsk Lov ora omeringen af 10. November 1905.) palte 11. Afsnit a, palte 19). Rederierne ere ordnede efter Brntto onnagens tørrelse (se iøvrigt under For e j l s k i b e s Vedkommende: e under Afsnit d. (M) betyder Motorskib. egnet i nogen af de ning savnes. foran nævnte palter angiver, at den paagældende Oplys-