Budget Budgetoverslag i detaljer

Transkript

1 overslag i detaljer

2 Indledning Hermed foreligger og budgetoverslag for Silkeborg Kommune. tet består af to dele: En kort udgave med titlen i overblik, som primært retter sig mod dem, der ønsker et overblik over kommunens økonomi og politiske målsætninger, samt en mere dybdegående udgave i detaljer (denne), der retter sig mod dem, der ønsker at gå i detaljen på enkeltområder. i detaljer indeholder: - og anlægsoversigt Hovedoversigt, tværgående artsoversigt og låneoversigt Beskrivelsen af de enkelte bevillinger indeholdende: o o o o Forside forudsætninger Anlægsoversigt oversigt God læselyst.

3 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Byrådets mission og vision...1 opgørelse Skattefinansieret anlæg materiale: Økonomiudvalget: Mission og vision Renter Finansforskydninger Lån Tilskud og udligning Skatter Ældreboliger Kommunale ejendomme Brand og Redning Centralfunktioner Fælles formål Tværgående aktiviteter Vej- og Trafikudvalget: Mission og vision Kollektiv Trafik Veje Entreprenøropgaver Kultur- og Fritidsudvalget: Mission og vision Kultur og Fritid Børne- og Ungeudvalget: Mission og vision Skoler Børn og Familie Handicap - børn Handicap børneinstitutioner Familie Institutioner Socialudvalget: Mission og vision Social Service Socialpsykiatrisk Center Handicap Handicap sociale overførsler Handicap institutioner Social Service institutioner Arbejdsmarkedsudvalget: Mission og vision Arbejdsmarked - service Arbejdsmarked - overførsler Sociale overførsler Arbejdsmarked - institutioner Ældre- og Sundhedsudvalget: Mission og vision Sundhedsområdet Ældreområdet Fritvalgsområdet Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Mission og vision Natur og Miljø Planlægning og Byggemodning Hovedoversigt Tværgående artsoversigt Låneoversigt...446

4 BYRÅDET Mission: Silkeborg Kommune skal gennem demokratiske processer i byrådet og det omgivende lokalsamfund skabe det bedst mulige grundlag for at leve og virke i vort område. Vision: I Silkeborg Kommune skaber vi et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. 1

5 Mio. kr. - netto Løbende priser opgørelse sår Skatter 3.608, , , , ,3 Tilskud og udligning 1.291, , , , ,2 Ekstraordinært finansieringstilskud 46,8 Betinget balancetilskud 48,0 64,0 64,1 64,3 64,6 i alt 4.947, , , , ,1 2. Driftsudgifter Økonomiudvalget -621,0-694,8-646,7-618,6-585,7 Vej- og Trafikudvalget -115,1-115,1-115,1-115,1-115,1 Kultur- og Fritidsudvalget -135,4-134,9-134,1-134,1-134,1 Børne- og Ungeudvalget , , , , ,7 Socialudvalget -355,3-367,9-367,9-367,9-367,9 Arbejdsmarkedsudvalget -22,5-21,1-21,1-21,1-21,1 Ældre- og Sundhedsudvalget -981,6-991,4-991,4-991,4-991,4 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -8,9-8,9-8,9-8,9-8,9 Driftsudgifter ex. overførselsudgifter , , , , ,9 Socialudvalget -22,5-21,2-21,2-21,2-21,2 Arbejdsmarkedsudvalget , , , , ,5 Økonomiudvalget (forsikringspulje) -15,8-0,9 Overførselsudgifter i alt , , , , ,7 Anslået pris- og lønskøn -86,3-173,9-262,5 Driftsudgifter i alt , , , , ,1 3. Renter m.v. -21,5-20,5-18,8-18,3-17,9 Resultat af ordinær drift 248,3 212,9 231,3 274,5 313,0 4. Anlægsudgifter Økonomiudvalget -55,7-64,2-65,0-65,5-53,5 Vej- og Trafikudvalget -36,8-54,6-54,9-82,4-69,6 Kultur- og Fritidsudvalget -22,9-3,8-14,3-19,7-31,3 Børne- og Ungeudvalget -50,4-45,2-28,7-24,6-22,5 Socialudvalget -11,0-7,7-3,0-3,5-3,5 Ældre- og Sundhedsudvalget -3,0-2,5-98,3-104,3-80,9 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -30,5-21,7-21,5-16,0-16,0 Anlægsudgifter i alt -210,2-199,5-285,7-316,0-277,3 Resultat af skattefin. område 38,1 13,4-54,4-41,5 35,8 Likviditet Resultat i alt (pkt. B) 38,1 13,4-54,4-41,5 35,8 Låneoptag/ændret afdragsprofil 67,1 34,0 34,2 35,3 23,3 Energiinvestering-låneoptag 48,0 34,0 30,0 Ældreboliger-låneoptag og beboerindskud 76,0 76,0 38,0 Afdrag på lån -97,1-84,0-84,2-85,3-73,3 Finansforskydninger (inkl. kursreg.) -7,0-11,3-6,0-8,3-8,3 I alt - ændring af likvide aktiver 1,1 0,1-0,4 6,3 15,5 Anm.: Positive tal angiver indtægter/overskud Negative tal angiver udgifter/underskud 2

6 SKATTEFINANSIERET ANLÆG 3

7 Anlægsbudget, og overslagsårene Ved Økonomiudvalgets fremsendelse af anlægsbudgetforslag til 1. behandling er der blandt partierne enighed om følgende: Der afsættes midler i årene senest 2016 til etablering af et plejecenter på pladser på Stadiongrunden i Silkeborg, inkl. cafe og daghjem (flyttes fra Remstruplund). Der afsættes midler i 2017 til ombygning og etablering af rehabiliteringscenter på Remstruplund. Indtil Rehabiliteringscentret er færdigbygget (2017), løses kapacitetsproblemerne ved, at det midlertidige træningscenter på det tidligere Kjellerup Sygehus efter behov, udvides med en del af den ambulante dagtræning, der i dag foregår på Remstruplund. Socialudvalget samt Ældre- og Sundhedsudvalget færdiggør om- og udbygningsplaner med udgangen af Heri skal indgå, hvorledes en del af det tidligere Kjellerup Sygehus fremadrettet kan anvendes til sundhedsformål. Når planerne er udarbejdet, tager partierne endelig stilling til anlægsbehovet for og fordeling af plejehjemspladser til de enkelte målgrupper (sindslidende, udviklingshæmmede og demente). Heri tages stilling til, om der skal bygges 96 eller 120 pladser på Stadiongrunden. Beslutning herom har ingen betydning for den aftalte tidsplan for projektet. Derudover tages stilling til geografisk placering af andre nødvendige anlæg, herunder fornyelse af små og utidssvarende boliger under socialudvalgets område, med udgangspunkt i borgernes behov, de faglige synergier, den overordnede økonomi, samt de anbefalinger der i øvrigt fremkommer i om- og udbygningsplanerne. 4

8 Anlægsoversigt ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projek - i kr. i -priser 2016 Senere Bevilling 12 Ejendomme Salg Køb Energi-investeringer Pulje til vedligeholdelse jf. almenboliglovgivningen Renoveringer og vedligehold Bevilling 15 Fælles formål Modernisering og udbygning af IT infrastruktur og materiel Bevilling 16 Tværgående aktiviteter Campus Bindslevs Plads Pulje til særlige indsatser / vækstpulje Pulje til medfinansiering af lokalt initierede projekter Anlægspulje til senere disponering ØKONOMIUDVALGET Veje Mindre anlægsarbejder Vejbelysning, renovering Bindslevs Plads, offentlig andel af p-kælder Belægning Torvet - Skolegade, Kjellerup Rundkørsel, Grønnningen, Kjellerup Søndergade i Kjellerup, cykelstier fra Skolegade til Grønningen Amaliegade, Bindslevs Plads og "Brandvejen", renovering efter opgravning Renovering af vejvisning Christian 8. vej Nørretorv til Drewsensvej, inkl. Søtorvet omdannelse til bypark Drewsensvej øst, Nordskovvej, forlængelse til Århusvej Drewsensvej vest, forlængelse til Søndre Ringvej Sejling Hedevej Vest Industrivej Hårup, cykelstier Cykelsti Anebjergvej ifbm. MV 500 Øster Bordingvej, udbygning og forlægning Havneområdet, renovering Hostrupsgade, ombygning syd for Skoletorvet Konkrete undersøgelser vedr. vejanlæg Viborgvej i Skægkær, sti til Skægkærvej Østre Højmarksvej, forlængelse til Skærbækvej Omfartsvej i Grauballe - Søndre Grauballevej Hårupvej, forlægning vest om Hårup Torvet i Silkeborg renovering efter opgravning Østergade mellem Torvet og Søtorvet, renovering efter opgravning Vej fra rådhus vest til p-kælder Viborgvej, brede kantbaner nord for Tandskovvej Vestre Højmarksvej, forlængelse til Funder Viborgvej rundkørsel v/nordre Ringvej Iller Damvej og Gjessøvej, cykelstier Balle Kirkevej, cykelstier Nørrevænget, cykelstier Søndertorv, renovering Vestergade, renovering af gågaden Havneområdet fra Hjejlekiosken til Jernbanebroen Ombygning af kryds i Grønbæk Stier ved Funder Kirkeby 500 Trafiksikkehedsplan Jernbaneoverskæring i Silkeborg VEJ- OG TRAFIKUDVALGET Kultur og Fritid Renoveringsopgaver i Indelukket Bynært aktivitetsområde i Kjellerup Bynært aktivitetsområde i Silkeborg Forbedring af koncertaktiviteter Søsportscenter Renovering af søbade, generelt

9 ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projek - i kr. i -priser 2016 Senere Indretning af dækket på motorvejstunnellen til aktiviteter Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre nyanlæg Udskiftning af legeredskaber Retablering af idrætsanlæg, Søholt, konsekvens af motorvej Etablering af nye idrætsanlæg Bjerget Kjellerup, aktivitetsområde Udbygning af Svømmecenter Nordvest Haller Udskiftning af nøglesystemer Ombygning og forbedring Bibliotek/kulturhus i Them Indretning af lokale til Perronteatret Jorns fødselsdag Optimering af driften i Lunden/Vestergadehallen eller bygningsforbedringer Udearealer på Bindslev Plads KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Bevilling 41 Skoler Sølystskolen, om- og tilbygning incl. lokaler til specialuv Modernisering, Kjellerup Skole Sorring Skole, 2. etape Modernisering, Thorning Skole Modernisering, Vestre Skole Digitalisering af undervisning inkl. udstyr Dybkær specialskole Frisholm skole 2. etape Driftsoptimering af lokaler afledt af personalebesparelser Funder skole, udvidelse og modernisering Fårvang Skole, renovering af overbygning Bevilling 43 Børn og Familie Ramme til renovering ifbm. lovkrav og pålæg Resenbro børnehave Fårvang børnehave Funder ny daginstitution: 1. etape etape Erstatningsbyggeri/driftsoptimering for 3 daginstitutioner i Kjellerup Alderslyst Digitalisering i daginstitutionerne Bevilling 48 Handicap - børneinstitutioner Kvistens funktioner flyttes til nyopført tilbygning Modernisering af Regnbuen, Solbo Nyt aflastningstilbud med 10 pladser BØRN OG UNGEUDVALGET Bevilling 58 Handicap - institutioner Frydenslund Ny-/ombygning indenfor Handicap- og psykiatriområdet Diverse bygningsmæssige ændringer Udbygning af tilbud i STU-regi Udvidelse af Horsensvej med 4 boliger og personale faciliteter Plejehjem til ældre handicappede borgere Nyt socialpsykriatrisk botilbud ca. 20 pladser Pulje til investeringer i velfærdsteknologi SOCIALUDVALGET Bevilling 73 Ældreområdet Nyt plejecenter i Silkeborg - skitse/servicearealer/inventar Nyt plejecenter i Silkeborg (jf. om- og udbygningen) Genoptræning Remstruplund Nyt plejecenter i Silkeborg - boligdel 88%/beboerind 2% Nyt plejecenter i Silkeborg - egenfinan./grundkapital 10% Nyt plejecenter i Silkeborg (jf. om- og udbygningsplan)- boligdel 88%/ beboerind 2% Nyt plejecenter i Silkeborg (jf. om- og udbygningsplan) egenfinan./grundkapital 10%

10 ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projek - i kr. i -priser 2016 Senere Velfærdsteknologi mv Daghjem Center/cafe Administration ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET Bevilling 81 Natur og Miljø Kortlægning/naturprojekter bilag IV arter Krabbes Grønne Ring 300 Stenholt Mose, Natura 2000 (LIFE-projekt) De blå stier, 1-2 nye stier pr. år (foldere, infotavler) Teglværksgrunden i Gjern (fra fabriksområde til rekreativ natur) Gubsø sti 500 Kjellerupbanen Stier i Kjellerup (forbedringer, udskiftninger af broer m.m.) 300 Kortlægning af bilag 4-arter + projekter, fast årlig ramme 300 Tingdalsøerne (nåleskov til løvskov, hegning, plantning, kulturpleje) 300 Stier i naturområder v/hedevang, Fårvang 300 Shelter, sti mv. v/rødebæk Enge 300 Genopretning af Fattigkær, Kærsgårds plantage 200 Fiskebroer, forbedret adgang 300 Naturhandleplaner Udarb. af vandløbsregulativer 200 Bevilling 82 Planlægning og Byggemodning Byggemodning, færdiggørelse, tilslutningsbidrag m.m Forundersøgelser, ad hoc Frisholmparken v. Tømmerbyvej, Them 500 Krondyrvej, Ans Landskronavej - 2. etape Silkeborg Margrethesvej - 2. etape Voel Tingbakken - 3. etape, Gjern Romervej - 2. etape 2, Grauballe Bundgården, Sorring 500 Løgagervej, Gjessø Fårvang (nye områder) Øst for Turkuvej, Silkeborg Gøteborgvej - 2. etape, Silkeborg Frisholmparken - 2. etape, Them Hårup Erhverv Funder - facadegrunde til motorvej Silkeborg Nord v. Kraftvarmeværket Lergravsvej II, Kjellerup Erhvervsområde i Funder (Skærskovgårdsvej) Skærskovvej II, Funder (Porten mod Herning) Erhvervsområde nord for FL Kjellerup syd (forbrænding) A. P. Møllersvej - 2. etape, Silkeborg Dybkærcenteret - 2. etape Gødvad Bygade, Silkeborg - Tilslutningsbidrag PLAN-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET ANLÆG I ALT

11 ØKONOMIUDVALGET Mission: Økonomiudvalgets mission er gennem overblik og sammenhæng at sætte rammer for drift og udvikling. Vision: Økonomiudvalgets vision er at sikre et bæredygtigt fundament for Silkeborg Kommune, der understøtter service, udvikling og trivsel. I handlingerne udvises tillid, respekt og mod. 8

12 Bevilling 2 Renter Netto 1000 kr. i løbende priser Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld Renter af langfristet gæld I alt

13 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 02 Renter Renter af likvide aktiver kr. Løbende priser Netto På denne funktion budgetteres med renteindtægter af penge- og værdibeholdninger. Renteindtægten er budgetteret på grundlag af en gennemsnitlig beholdning på 150 mio.kr. og med en forrentning på 2 % Renter af kortfristede tilgodehavender kr. Løbende priser Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af kortfristede tilgodehavender og vedrører renter for ikke rettidig indbetaling af kommunale krav Renter af langfristede tilgodehavender kr. Løbende priser Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af langfristede tilgodehavender hos borgere og virksomheder, hvor betalingskravet strækker sig over flere år Renter af langfristet gæld kr. Løbende priser Netto Renteudgifterne er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo

14 1 ØKONOMIUDVALGET 02 RENTER BUDGET 02 Renter Renter Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter m.v Renter af kortfristede tilgodehavender i 260 øvrigt 14 Tilgodehavender i betalingskontrol Renter af langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Renter af langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekreditforeningen Kommunale ældreboliger

15 Bevilling 3 Finansforskydninger Netto 1000 kr. i løbende priser Forskydninger i likvide aktiver Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån og tilgodehavender Forskydning i passiver tilhørende fonds, legater m.v Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter I alt

16 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 03 Finansforskydninger Forskydninger i likvide aktiver kr. Løbende priser Netto På denne funktion budgetteres med forskydninger i kassebeholdningen Indskud i Landsbyggefonden kr. Løbende priser Netto Der budgetteres med indskud i Landsbyggefonden (10 %) for 25 almene boliger i, 36 boliger i samt 50 boliger årligt i og Andre langfristede udlån og tilgodehavender kr. Løbende priser Netto Funktionen indeholder indtægter vedrørende tilbagebetaling af lån. I er der afsat 7,3 mio. kr. til udbetaling af rente- og afdragsfrit lån Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater m.v kr. Løbende priser Netto På denne funktion budgetteres med beboerindskud vedrørende nye ældreboliger Kirkelige skatter og afgifter kr. Løbende priser Netto Her budgetteres med forskydninger vedrørende kirkelige skatter. 13

17 1 ØKONOMIUDVALGET 03 FINANSFORSKYDNINGER BUDGET 03 Finansforskydninger Balanceforskydninger Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Kontante beholdninger Kassebeholdning Forskydninger i langfristede tilgodehavender Indskud i landsbyggefonden m.v Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) 25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Kunstcenter Silkeborg Bad Lån nr. 07 (ydet ) Silkeborg Sportscenter Forskydninger i kortfristet gæld til staten 52 Anden gæld JOB OG BORGERSERVICEAFDELINGEN 012 Sygedagpenge til lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere ( 27) 013 Sygedagpenge i øvrigt Sygedagpenge i øvrigt med 100 pct refusion 095 Refusion af dagpengeydelser Refusion af ATP bidrag Kontanthjælp, aktivering og revalidering m.fl. 020 Sygedagpenge og barselsdagpenge ATP bidrag kontanthjælp Bidrag af kontanthjælp ATP bidrag sygedagpenge Bidrag af dagpenge ved sygdom og fødsel m.v. nyt system PENSION, NYT SYSTEM Folkepension Skattepligtig

18 1 ØKONOMIUDVALGET 03 FINANSFORSKYDNINGER BUDGET 003 Supplerende pensionsydelse (pensionsloven 72 d) 003 Skattepligtig Højeste og mellemste førtidspension Højeste og mellemste Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension 070 Skattepligtig Supplerende opsparingsordning for 770 førtidspensionister 019 Tillægsydelse for pensionister med 900 alm. eller forhøjet alm. førtidspension PENSION IØVRIGT ATP bidrag førtidspension Bidrag af førtidspension Delpension Skattepligtig Refusion af offentlige pensioner Indeværende år Refusion af supplerende 770 opsparingsordning for førtidspensionister 097 Refusion af ATP bidrag Førtidspension Fleksydelse Bidrag vedr. fleksydelse Refusion vedr. fleksydelse Indeværende år Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 53 Kirkelige skatter og afgifter 001 Forskudsbeløb af kirkeskat Landskirkeskat Lokale kirkelige kasser Kirkekasser

19 Bevilling 4 Lån Netto 1000 kr. i løbende priser Afdrag på lån Optagne lån I alt

20 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 04 Lån Forskydninger i langfristet gæld kr. -priser Netto På denne funktion budgetteres med kommunens låneoptagelse (indtægt) og afdrag på lån (udgift). Låneoptagelse: Der budgetteres med låneoptag/ændret afdragsprofil med henblik på et nettoafdrag svarende til 50 mio. kr. årligt, hvilket reduceres med nedenstående budgetterede låneoptag. Der er forudsat et låneoptag i 10-årige serielån med første ydelse året efter. Til energiinvesteringer er der budgetteret med et låneoptag på 48 mio. i, 34 mio. i og 30 mio. i. Låneoptagelse i forbindelse med opførelse af ældreboliger budgetteres med 76 mio. kr. i og samt 38 mio. i Afdrag på lån: Afdrag på lån er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo

21 1 ØKONOMIUDVALGET 04 LÅN BUDGET 04 Lån Afdrag på lån og leasingforpligtelser Balanceforskydninger Forskydninger i langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Finansiering Balanceforskydninger Forskydninger i langfristet gæld Kommunekreditforeningen

22 Bevilling 5 Tilskud og udligning Netto 1000 kr. i løbende priser Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms I alt

23 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud kr. Løbende priser Netto Her budgetteres: Generelle statstilskud. Landsudligning. Udligning af selskabsskat. Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse, da sådanne forskelle hovedsagelig ligger uden for det enkelte Byråds indflydelse. Herefter bliver det i højere grad forskelle i kommunernes serviceniveau, der slår igennem i udskrivningsprocenterne, således at et højt serviceniveau normalt betyder et stort udskrivningsbehov og dermed høj udskrivningsprocent. På denne måde bliver der sammenfald mellem Byrådets kompetence og økonomiske ansvar. Kommunerne kan vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skattesiden/udligningssiden, nemlig: Selvbudgettering af såvel udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Folketinget har den 12. juni 2012 vedtaget lovforslaget L 191 "Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet)" (lov nr. 582). Herudover har en række andre lovændringer betydning for kommunernes økonomi og budgetlægning. Ændret udligning og tilskud Justeringer af lovgrundlaget har konsekvenser for opgørelsen af udligningen fra og med tilskudsåret. De væsentligste ændringer for kommunerne er: Ændringer vedrørende opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov: Antallet af aldersgrupper i opgørelsen af det demografisk betingede udgiftsbehov udvides for at gøre opgørelsen mere retvisende i forhold til overførselsområdet. Vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografisk bestemte udgiftsbehov nedsættes fra 2 pct. til 1,5 pct. Ændringen skal ses i sammenhæng med en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, jf. nedenfor. Ændringer vedrørende opgørelsen af det sociale udgiftsbehov: Afgrænsningen af en række af de eksisterende kriterier i opgørelsen af de socialt betingede udgiftsbehov ændres. Der indføres tre nye sociale kriterier; "Lønmodtagere på grundniveau", "Børn af enlige forsørgere" og "Børn som er flyttet". Det sociale kriterium "Tabte leveår" udgår af opgørelsen. De enkelte kriteriers vægt, i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov, justeres. 20

24 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Ændringer vedrørende opgørelsen af beskatningsgrundlaget: Opgørelsen af beskatningsgrundlaget i udligningen ændres, så der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Grundværdierne for produktionsjord indregnes fremover med en lavere procent end for øvrig jord. For at imødegå utilsigtede fordelingsvirkninger af den ændrede indregning af produktionsjord løftes grænsen for beregning af udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Endvidere nedsættes - som tidligere nævnt - vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Som en konsekvens af disse ændringer videreføres det hidtidige tilskud til kommuner med produktionsjord ikke fra. Dette er indregnet i de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget om justering af udligningssystemet. Der afsættes to "skattepuljer se budgetforudsætningerne til bevilling 6 Skatter. Ændringer vedrørende særtilskud: Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner fastsættes til 400 mio. kr. i og. Basistilskudspuljen er på 176 mio. kr. Den resterende del af tilskudspuljen op til de 400 mio. kr. finansieres af bloktilskuddet. Puljen til kommuner med økonomiske problemer i hovedstadsområdet udgør i dag 0,07 pct. af hovedstadskommunernes beskatningsgrundlag. Andelen nedsættes til 0,05 pct. Endvidere skal de enkelte kommuners bidrag til finansieringen af hovedstadspuljen fremover beregnes på grundlag af beskatningsgrundlaget frem for indbyggertallet. Der oprettes en ny tilskudspulje på 400 mio. kr. til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen fordeles efter ansøgning. Hovedstadskommunerne pålægges et særligt finansieringsbidrag til puljen på 0,03 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Resten af tilskudspuljen finansierers af bloktilskuddet. Overgangstilskud: Der ydes et overgangstilskud til kommuner med tab på justeringerne af udligningen på mere end 0,02 pct. af beskatningsgrundlaget. Tilskuddet finansieres af bloktilskuddet og dækker i det fulde tab over 0,2 pct. svarende til i alt 223 mio. kr. Balancetilskuddet løftes i ekstraordinært med 3 mia. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet bl.a. i forhold til likviditetstab i forbindelse med overgang til Udbetaling Danmark. Det betingede balancetilskud Med virkning fra og med regnskabet for 2012 indføres der en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider de økonomiske rammer, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. For 2012 fastsættes rammen svarende til de budgetterede serviceudgifter for For fastsættes rammen svarende til de aftalte serviceudgifter for. Nedsættelsen ved overskridelse af rammen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. 21

25 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Justering af det betingede bloktilskud Med henblik på at styrke kommunernes incitamenter til at budgettere i overensstemmelse med det forudsatte indføres der med virkning fra budgettet for et nyt betinget bloktilskud, der vedrører bruttoanlægsudgifterne og supplerer det betingede bloktilskud vedrørende serviceudgifterne. Det betingede bloktilskud vedrørende serviceudgifterne udgør 3 mia. kr., mens det betingede bloktilskud vedrørende anlægsudgifterne udgør 1 mia. kr. Med hensyn til fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse indebærer ordningen, at Økonomi- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen af den del af tilskudsnedsættelsen, der vedrører serviceudgifterne. Formålet er, at hvis det betingede bloktilskud ikke fuldt ud kan udbetales, indføres der mulighed for at gøre udbetalingen af det betingede bloktilskud helt eller delvist individuel, dvs. afhængig af den enkelte kommunes budgetadfærd. Ordningen indebærer, at der i det enkelte år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år samlet overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer Økonomi- og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner eller efter individuelle kriterier eller som en kombination. Det bemærkes, at en eventuel nedsættelse vedrørende anlægsudgifterne vil blive afregnet som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, det vil sige i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene: Følgende er brugt til beregning af tilskuds- og udligningsbeløb, udskrivningsgrundlaget i er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Til fremskrivning af udskrivningsgrundlagene til 2016 er anvendt KL s skøn for udviklingen fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg kommune i de opgjorte år 2008, 2009 og 2010: År Mio. kr , , , ,2 Udskrivningsprocent, grundværdier vedr. øvrige ejendomme (Statsgaranterede), grundværdier vedr. produktionsjord (statsgaranterede) og grundskyldspromille, som indgår i beregningerne, er sat til henholdsvis 25,5 %, ,6 mio. kr., 1.995,2 mio. kr. og 28,26. Beregningen af tilskud og udligning er baseret på et kommunalt bloktilskud på ,5 mio. kr. Heraf udgør balancetilskuddet 2.036,8 mio. kr. hvoraf 4 mia. kr. er betinget balancetilskud Silkeborg Kommune modtager netto 1.039,4 mio. kr. i. Beløbet er sammensat således (mio. kr.): Landsudligning Statstilskud Statstilskud betinget Overudligning Udligning af selskabsskat 801,2 mio. kr. 160,8 mio. kr. 64,0 mio. kr. 0,1 mio. kr. 13,3 mio. kr. Beløbene fremkommer således: Landsudligning Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens 22