Side 16. Sikre. skoler. sikkerhedsinvesteringer. giver millionbesparelser. Sikre boliger Oprustning fik bugt med kriminaliteten

Transkript

1 Sikring giver tryghed Side 2 10,5 mord pr indbyggere i Grønland Side 16 Butikstyve mere professionelle Side 17 nr. 6, 2011 Det officielle fagblad for Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Nyhedskanalen for et sikrere samfund Et produkt fra Sådan tjekker du din sikringsleverandør Forsikringsselskabernes brancheforening har en hjemmeside, hvor man kan se, om sikringsleverandøren opfylder kravene for det arbejde, man bestiller ham til. Den kan man have nytte af både i sin virksomhed og hjemme privat. Side 4 Sikre Overvågning skaber tryghed Det er den overordnede konklusion af en undersøgelse, som i 2. kvartal i år blev gennemført til kortlægning og måling af den generelle tryghedsoplevelse blandt borgere på befærdede steder i Danmark. Projektet var initieret af PET, finansieret af TrygFonden og blev gennemført af konsulenthuset Relation-Lab A/S. Side 6 Tyveri koster danske butikker over 3 mia. Efter en årrække med faldende svind og butikstyveri går udviklingen nu den anden vej. Det viser en ny global opgørelse fra detailhandelen foretaget på vegne af sikringsvirksomheden Checkpoint Systems. Globalt set beløber svindet sig til 887 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 6,6 pct. i forhold til Side 10 Fortsat fald i uroligheder ved fodboldkampe Rigspolitiets seneste statistik over antallet af frihedsberøvede i sæsonen 2010/2011 viser det hidtil laveste antal siden I 2010/2011 blev i alt 306 personer frihedsberøvet i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe i Superligaen, 1. division, pokalkampe, europæiske ligaer og landskampe. Dette er mere end en halvering siden sæsonen 2009/2010, hvor i alt 695 personer blev frihedsberøvet. Side 15 skoler sikkerhedsinvesteringer giver millionbesparelser I løbet af en 5-års periode har Assens Kommune investeret meget i sikkerhed og teknik hvilket også har lønnet sig. Blandt andet lykkedes det at reducere udgifterne til forsikringspræmier fra 3,9 mio. kr. i 2009 til 2,5 mio. kr. i 2010 en besparelse på 1,4 mio. kr. som kan bruges på anden vis. Også Køge Kommune har investeret i alarmer og overvågningskameraer på de skoler, der er hårdest ramt af hærværk og indbrud. Side 8 9 Sikre boliger Oprustning fik bugt med kriminaliteten Tyvene har travlt I de mørke timer er der næppe et øjeblik, hvor der ikke er en indbrudstyv i gang et sted i Danmark. Side 20 Lys, luft, gennemsigtighed og kvalitet. Det var nøgleordene, da bolig administrationsselskabet Bo-Vest i 2007 begyndte at opruste bydelen Albertslund Nord på Københavns Vestegn. Satsningen har givet enormt positive resultater. Hærværk, chikanerier og trusler er i dag erstattet af højere indtægter blandt lejerne og færre beboere pr. lejlighed, og boligerne er nu blevet eftertragtede. Side Før Efter Prima 4 ID Printer Prima 4 er en 4-farve plastkortprinter med fantastisk udskriftskvalitet via ReTransfer teknologi. Printeren kan leveres i enkelt- eller dobbeltsidet udgave med lamineringsmodul som tilvalg. Med et holografiskt laminat beskyttes kortet mod kopiering og giver et elegant indtryk. PAS Card AS Tlf info@pascard.dk SVERIGE Stockholm Huskvarna Göteborg Malmö DANMARK København Århus NORGE Oslo NY PRINTER- SERIE

2 leder Sikring giver tryghed Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør, SikkerhedsBranchen Tidligere i år bragte en tv-nyhedsudsendelse et længere indslag om terrorrisiko og terrorsikring på en københavnsk S-togs station og talte i den forbindelse med beboere og forretningsdrivende omkring stationen. Nu skal man passe på med at lave statistik på sådanne udsagn, men det var ret tydeligt, at dem PET (Politiets Efterretningstjeneste) havde kontaktet og fortalt, hvad de i det daglige godt måtte reagere på med en opringning til politiet, også var de, der følte sig mest sikre på, at myndighederne havde styr på sikkerheden på og omkring stationen. Den fornemmelse bekræftes med en ny undersøgelse om sikkerhed og tryghed på befærdede steder, som er blevet lavet på initiativ af PET. Den konkluderer, at synlig sikkerhed er bedre end usynlig sikkerhed. Borgerne føler sig trygge, hvis de kan se, at nogen tager deres sikkerhed seriøst. Synlige overvågningskameraer er et godt eksempel. På et seminar under SecurityUser Expo i København i september fortalte formanden for den almennyttige bebyggelse Gersagerparken i Greve syd for København, at man der kaldte kameraerne for tryghedskameraer, hvad der på baggrund af resultaterne i PET-undersøgelsen må siges at være en meget præcis betegnelse. Hegn og vagter er andre gode tiltag. Det er mange år siden de første forretninger på strøggaderne i de største byer satte uniformerede vagter i indgangen, hvor de tilsyneladende ikke gjorde meget andet end at åbne og lukke døren for kunder, men signalet var rigtigt: Vi passer på dig. PET-undersøgelsen skriver direkte i konklusionen, at de med ansvar for butikken, centret, museet osv. med fordel kan introducere synlige sikkerhedsforanstaltninger. Det skaber tryghed hos kunder og ansatte. Synspunktet underbygges af, at borgerne i undersøgelsen føler sig relativt trygge på trafikale knudepunkter. For eksempel jernbanestationer er nogle af de steder, hvor sikkerheden er mest massiv og synlig. Et andet hovedresultat af PET-undersøgelsen er, at borgerne måler trygheden ud fra, om de er blandt mennesker, de kan læse. Når de er på et offentligt sted og ser mennesker, der ser anderledes ud end dem selv, bliver de usikre. Undersøgelsen viser her heldigvis også, at borgerne generelt har et ønske om at få større viden om andre kulturer og befolkningsgrupper, så det er et problem, der er til at arbejde med. Det fremgår ikke, om der er store regionale forskelle her. Om den danske københavner for eksempel er mindre utryg på offentlige steder end den indfødte jyde fra landet, fordi københavneren oftere møder folk, der ser anderledes ud. Der er noget at arbejde med for både myndigheder og private. Vellykket integration er ikke noget, integrationsministeren klarer alene. Borgerne og virksomhederne skal også deltage. Her glæder jeg mig over, at sikringsbranchen er en af de brancher, der har mange ansatte med indvandrerbaggrund. Det er vagtbranchen med sine mange ansatte, som trækker her. PET s undersøgelse er finansieret af TrygFonden, som samtidig har lavet den årlige måling af danskernes tryghed. Konklusionen er her, at danskerne stadig er meget trygge, men at trygheden er på retur. Det er i rækkefølge helbredet og privatøkonomien skarpt forfulgt af risikoen for at blive udsat for et indbrud, der bekymrer, og alle tre ting kan man gøre noget ved, men jo klart mest effektivt ved risikoen for indbrud. Det er uforståeligt, at politikerne i dette land ikke lytter til disse undersøgelser og vælger at gøre noget ved det. SikkerhedsBranchen har foreslået den nye regering, at man lovgiver om sikring af private hjem. Det har man gjort for 10 år siden i Holland og resultaterne er overbevisende. Oven i købet er det i disse finanskrisetider ikke noget, der belaster statsbudgettet. Hvis man er bekymret for, om det er for stor en udgift at lægge på boligejerne, kan man jo vælge at indføre en fradragsordning eller lignende. Det handler om tryghed og sikring spiller en større og større rolle! Stadig det stærkeste led SecurityUser udgives af AR Media International i samarbejde med SikkerhedsBranchen I disse omskiftelige tider er styrke og stabilitet det, der betyder mest Lad ADI s styrke hjælpe dig. Du kan regne med vores stabilitet til at gøre dine dage stærkere. AR Media International AB Västberga Allé 32, Hägersten, Sweden tel: , fax: , info@armedia.se Nu mere end nogensinde: ADI Ansvarshavende redaktør: Lennart Alexandrie, alex@armedia.se Annoncesalg: Bjørn-Erik Jørgensen, bjorn-erik.jorgensen@armediaint.com Deniz Baykal, deniz@armedia.se Abonnement: 89 DKK/6 nr. info@armedia.se Tryk: Dansk AvisTryk a/s, 2011 Baldershøj 13-15, 2635 Ishøj Tel: Fax: Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

3 UDSTILLINGER SEMINARER SIKKERHEDSBANKETT Sectech november 2012 Hotel Scandic Copenhagen Reserver din stand før det er for sent Reserverer din stand til den næste store teknikfokuserede sikkerhedsmesse i Danmark på Hotel Scandic Copenhagen den november 2012 Endelig er Sectech tilbage i København. Den arrangeres på Hotel Scandic Copenhagen, som skal tage imod de cirka 900 besøgende, som forventes at komme til messe og seminarer. Til stede i de formålstjenlige lokaler vil de besøgende kunne tage del af et arrangement med stort fokus på indbrudsalarmer, kameraovervågning, adgangskontrol og integrerede sikkerhedsløsninger. Et halvt hundrede udstillere fra hele Skandinavien samt nogle internationale virksomheder viser den allerseneste sikkerhedsteknik. Du er velkommen til at booke din stand! For reservation af stand kontakt: Danmark Bjørn-Erik Jørgensen Tel Mob bjorn-erik.jorgensen@armediaint.com Sverige Deniz Baykal Tel Mob deniz.baykal@armedia.se Arrangeres af: Mediapartneret: AR Media International AB, Västberga Allé 32, SE H äg e r s te n Sweden, Tel , Fax Besøg: Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 3

4 regler og love Sådan tjekker du din sikringsleverandør Tre nøgler af forskellig kvalitet. Den med det runde hoved er årtier gammel og låsen, den hører til, må i dag ikke bruges på forsikringsselskabernes sikringsniveauer, men den sidder stadig i tusinder af gamle gadedøre i privathjem. En ny postkasse er i dag ofte forsynet med en sådan lås. Den rundhovede nøgle er en 5-stifts nøgle, den i midten er en 6-stifts nøgle, og den sidste er en 6-stifts nøgle med to spor, hvor låsen er et niveau bedre end den foregående. Bare ved at se på nøglehovedet, kan man aflæse kvaliteten: Rund nøgle forældet lås til gadedør, firkantet nøgle god lås til gadedør. Forsikringsselskabernes brancheforening har en hjemmeside, hvor man kan se, om sikringsleverandøren opfylder kravene for det arbejde, man bestiller ham til. Den kan man have nytte af både i sin virksomhed og hjemme privat. Sidste gang blev der på denne side fortalt om Danmarks hemmeligste lov, persondataloven. Denne gang er emnet en hjemmeside, som nok ikke er Danmarks hemmeligste, og i grunden slet ikke er hemmelig, bl.a. fordi der altid har været en henvisning til den på Forsikring & Pensions officielle hjemmeside, men som alligevel er ukendt af mange, der med fordel kunne bruge den: Forsikring & Pensions hjemmeside, Hvis man googler på Forsikring & Pension, vil det normalt være hjemmesiden www. forsikringogpension.dk, serveren foreslår. Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes brancheorganisation, og hjemmesiden er deres ansigt udadtil. Her er der nyheder fra branchen og forskelligt materiale til forsikringstagerne, private som virksomheder. De sidstnævnte kan for eksempel finde en brandtabsberegner. Serviceside Men Forsikring & Pension driver også siden dk, som er en serviceside for erhvervsvirksomheder og forsikringsselskaber. Når virksomheder tegner en forsikring for tyveri og brand placeres denne på et af seks sikringsniveauer, afhængig af hvor store værdier virksomheden har og hvor tyvetækkelige disse En guldsmed skal ofre mere på sin sikring end en vanlig smed værdier er. En guldsmed med for 10 millioner kroner varer placeres på et højere niveau end en smedevirksomhed med for 10 millioner kroner maskiner og varer. På hvert niveau er der en række præcise minimumskrav til sikringen, som betyder, at guldsmeden skal ofre mere på sin sikring end smeden, hvilket er meget naturligt: Hvem har nogen sinde hørt om, at nogen i en sen nattetime bakkede en firehjulstrækker ind igennem smedens port for at stjæle hans drejebænk? Sikringsniveau Når forsikringsselskabet har meddelt en virksomhed, hvilket sikringsniveau den befinder sig på, kan virksomheden fortælle det videre til sin sikringsleverandør, hvorefter denne kan gå i gang med opgaven. På www. fpsikring.dk kan virksomheden og installatøren se kravene på det aktuelle sikringsniveau helt ned til hvilke detektorer til tyverialarmen, der opfylder kravene til en tyverialarm på lige netop dét sikringsniveau. Så langt ude i detaljen skal man som virksomhed nok være lidt nørdet, hvis man vil følge med, men der er andre steder, hvor det er vigtigt at være vågen. Først og fremmest vil der være krav til virksomheden, der udfører sikringen, typisk et krav om, at virksomheden er ISO 9001-certificeret. Er virksomheden ikke det, risikerer Erstatningen nedsættes Hverken forsikringsselskaberne eller deres kunder fortæller om nedslag i erstatningen efter et indbrud, fordi sikringskravene ikke var overholdt. Men eksemplerne findes. SikkerhedsBranchens interne Medlemsnyt har tidligere fortalt om en landsdækkende kæde af specialforretninger, hvor forsikringsselskabet i 29 tilfælde skar i erstatningen, fordi sikringskravene ikke er overholdt. En del af sagerne handlede om manglende gitre for vinduer og døre, andre om sikring, der ikke fungerede, som den skulle, for eksempel en alarmoverførsel, som ikke fandt sted på grund af manglende batteribackup. man at stå med et anlæg, som forsikringsselskabet dumper den dag, der skal udbetales erstatning efter et tyveri. Virksomheden skal selv sørge for, at installatøren er certificeret, forsikringsselskabet gør det ikke, så man gør klogt i at gå ind på og lede efter den sikringsvirksomhed, man har tænkt sig at give opgaven. Er der krav om certificering og sikringsvirksomheden ikke er registreret på Forsikring & Pensions hjemmeside, er der grund til at være på vagt. Ny udgave Hjemmesiden er ved at blive moderniseret og skulle være klar i den ny udgave 1. december med blandt andet bedre søgefunktioner, men allerede på den gamle kunne man for eksempel finde et vagtselskab ved at taste firmaets postnummer ind. Så viser hjemmesiden de vagtselskaber, der kører på alarmer i det pågældende område med en angivelse af, hvilke sikringsniveauer, de kunne klare. På sikringsniveauerne er der krav om, hvor hurtigt en person skal være til stede på virksomheden, når der udløses en alarm. Jo højere sikringsniveau, jo hurtigere skal vagtfirmaet være fremme. Også her er der krav om ISO 9001-certificering. Kun de vagtselskaber, der har en sådan certificering, accepteres af forsikringsselskaberne til at køre på sikringsniveauerne. Her er eksempel på, hvad man ikke skal gøre. Når man får en alarm, sætter installatøren normalt et alarmskilt op for at advare tyven, men her fortæller man nærmest det modsatte: At det er mange år siden, der her sad en effektiv alarm. Læg mærke til telefonnummeret. Det er længe siden, de var opbygget sådan. Der har da heller ikke været en tyverialarm i huset i mere end 25 år. Skiltet hænger der fra en tidligere ejer. Private kan også bruge Forsikring & Pensions hemmelige hjemmeside. Ganske vist findes der ingen sikringsniveauer for privatforsikringer og forsikringsselskaberne stiller meget få krav til privates sikring, men det forhindrer ikke, at man bruger siden, når man skal vælge sikringsleverandør. Skal man have en lås i husets fordør, ringer man til et låsefirma. I stedet for at finde sådan en i telefonbogen, kan man finde ham på Så er han ISO 9001-certificeret. Der er ikke krav om, at han skal være det, når han skal sætte en lås i døren hos en privatkunde, men certificeringen er et kvalitetssignal, som i øvrigt næppe gør ham dyrere, for på privatmarkedet skal han være konkurrencedygtig i forhold til nogle, der tager lidt lettere på tingene. Hvis han så også er medlem af en brancheforening, her Dansk Låsesmede Forening eller SikkerhedsBranchen, vil det være endnu et signal om seriøsitet. Alle brancheforeninger arbejder på en eller anden måde for at hæve kvaliteten og holde banditterne væk. I det interne nyhedsbrev til SikkerhedsBranchens medlemmer er det også blevet oplyst, at forsikringsselskabet Codan flere gange om ugen skærer i erstatningen, fordi kravene til sikringen ikke er overholdt. Lidt hovedregning Flere gange om ugen, det vil sige nogle hundrede gange om året alene hos Codan, som hverken er det største eller det eneste forsikringsselskab, der udbyder erhvervsforsikringer. Afkortning i erstatningen efter indbrud er altså noget, der sker dagligt. 4 Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

5 Mx-5000 brandcentral hos ADI... Vi lancerer her til foråret, en helt ny brandcentral fra Advanced Electronics Ltd.: Mx-5000 Mx-5000 er mangfoldig og leverer en bred vifte af nye funk tioner, som alle er godkendte i henhold til EN54, del 2,4 & 13. Mx-5000 kommer med følgende funktioner: Adgang via IP Gateway Kompatibel med Mx-4000 produkterne USB tilslutning fra PC til centralen Kommunikation med op til 200 centraler i netværk Programmering af taster på betjeningspanelet (evt. ved sprinklertest) Hændelseslog med lagring af op til 5000 hændelser BMS Interface Kundespecificerede brandmandspaneler. Mx-5000 centralen sammen med de velkendte Apollo XP95 / Discovery detektorer Ring til vores brandafdeling hvis du vil vide mere om den nye brandcentral: Tel: Web:

6 synlig sikkerhed Synlig sikkerhed og øget forebyggelse øger trygheden på befærdede steder. Overvågning skaber tryghed Det er den overordnede konklusion af en undersøgelse, som i 2. kvartal i år blev gennemført til kortlægning og måling af den generelle tryghedsoplevelse blandt borgere på befærdede steder i Danmark. Projektet var initieret af PET, finansieret af TrygFonden og blev gennemført af konsulenthuset Relation-Lab A/S. De mere end adspurgte skulle svare på, hvad der gør dem trygge og utrygge, når de færdes i det offentlige rum. Og 14 virksomheder i København og Aarhus, beliggende på og omkring befærdede steder, blev spurgt om, hvordan de vurderer og arbejder med sikkerhed. Vi vil have synlige sikkerhedstiltag Borgerne blev spurgt om, hvilken betydning synlig eller usynlig sikkerhed har for deres opfattelse af tryghed. Undersøgelsen viser, at synlig sikkerhed og øget forebyggelse vil øge trygheden på befærdede steder. Valget mellem synlige eller usynlige sikkerhedstiltag har altid været en balancegang, da synlig sikkerhed kan have en tendens til at få den modsatte effekt skabe utryghed. Men borgerne oplever synlige sikkerhedsforanstaltninger som direkte tryghedsskabende. I forbindelse med øget forebyggelse peger borgerne på vigtigheden af at kende situationen og vide, hvad der foregår. De vil have oplysning og information, som har en ganske væsentlig betydning for tryghedsoplevelsen. De vil gerne vide, hvad der kan true sikkerheden, og om myndighederne har styr på det. Det skaber ikke tryghed hos borgerne at skjule eller skåne dem for faktuel viden, selvom den måske i sig selv kan skabe usikkerhed - eller rumme en trussel mod sikkerheden. Vagter, kameraer, adgangskontrol Iflg. undersøgelsen har borgerne fokus på politi og myndigheder. De interesserer sig for ressourcer og kompetencer. Men selve bekræftelsen søger borgerne på de respektive pladser i forhold til forskellige synlige sikkerhedstiltag. Det går fra vagter og overvågning til forskellige typer af adgangskontroller. Borgerne søger altså ikke kun information fra politi og myndigheder. De søger også bekræftelse fra virksomhederne i forhold til, at de har styr på deres processer og har iværksat sikkerhedstiltag, der sikrer ro og orden og dermed borgernes tryghed. Kritikken går i høj grad på sikkerhedsforanstaltninger ved større begivenheder, befærdede steder eller bygninger. Dog bliver trafikale knudepunkter oplevet som relativt trygge. Til gengæld får virksomhederne (i undersøgelsen også kaldt pladsholderne og pladsejerne ) kunder, der føler sig trygge i og omkring deres pladser og steder, og som vil kunne gå rundt uden at bekymre sig om egen sikkerhed. Virksomhederne kan med fordel introducere synlige sikkerhedsforanstaltninger. Borgerne, som her er både kunder og ansatte, føler sig meget mere sikre, når de gør det. Så selvom vi ser et meget stærkt behov hos borgerne for et ressourcestærkt politi og terrorberedskab, så vægter summen af ønsker og behov til pladsholdere og deres egne omgivelser generelt tungere. Det er de to områder, der er de vigtigste pejlemærker for borgerens tryghed på befærdede steder. De måler tryghed i forhold til, om de mener, de befinder sig blandt mennesker, de kan læse. Samtidig vurderer de pladsen. De føler større tryghed, når de har tillid til sikkerhedsforholdene fysiske eller taktiske. Det er generelt også her, at trygheden lider mest. For borgerne oplever generelt, at deres behov ikke bliver indfriet. Borgerne efterspørger en bekræftelse på, at pladsen er sikker. Forskellig risikovurdering Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt ikke ser ens på, hvor let det er at skabe sikkerhed og øge tryghedsfølelsen på de respektive pladser. Det skyldes bl.a., at de har en forskellig risikovurdering. Undersøgelsen har kortlagt de faktorer, der har størst indflydelse på, om virksomheder har et højt eller lavt sikkerhedsniveau. Der er særligt to faktorer, der bestemmer indsatsen; det oplevede behov for sikring, dvs. risikovurderingen. Og virksomhederne vilje og evne til at investere i sikkerhed, altså handlekompetence. Virksomhederne vurderer og prioriterer risikofaktorer forskelligt. Undersøgelsen viser, at de fleste af virksomhederne anser brand, tyveri, hærværk og vold som større risikofaktorer end terror. Sikkerhed skal være nemt Undersøgelsen viser, at virksomhederne vurderer de forskellige sikringsalternativer i forhold til deres effekt, og hvor nemme eller svære de er at implementere. De efterspørger generelt løsninger, der er lette at implementere, og hvor man kan forvente høj effekt i forhold til at reducere eller forhindre skader - eller minimere risikoen for et terrorangreb. Bl.a. synligt politi, overvågningskameraer og uddannelse af personale bliver set som de nemmeste sikringstiltag at implementere. De økonomiske omkostninger ved at implementere løsningerne bliver i store træk kun vurderet ud fra påvirkningen af deres egen økonomi. Virksomhederne ser det ikke umiddelbart som deres opgave at finansiere store sikkerhedsmæssige foranstaltninger uden tilskud fra det offentlige. Hele rapporten kan læses på under Vidensbank/Rapporter, aftaler m.m Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

7 Gå en sikker fremtid i møde... Med en sikkerhedsløsning fra ARAS er det muligt at kombinere mange funktioner i et og samme system. Det gælder adgangskontrol, betjening af tyverialarm, tidsregistrering, kameraovervågning samt overvågning af tekniske alarmer. Med en sikkerhedsløsning fra ARAS kan du altid tilslutte flere døre til systemet eller tilføje nye funktioner og virkemåder. Tal med din installatør om en sikkerhedsløsning fra ARAS eller ring direkte på for en fleksibel løsning med økonomisk tryghed. NOX kan downloades til både iphone og Android. Med denne software kan du styre og overvåge dit alarmsystem, lige meget hvor du befinder dig. Funktionerne inkluderer realtime-information om alarmer, områder, logbeskeder og temperatur-/fugtighedsværdier. Med inox har du endvidere mulighed for grafiske etageplaner. Kommunikationen er naturligvis krypteret. ARAS SECURITY A/S Linde Alle Vanløse Tlf Vi sikrer kvalitet og etik Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Alle virksomheders erhvervsforsikring er indplaceret på et sikringsniveau, som bl.a. betyder, at sikringsarbejdet skal udføres af en certificeret virksomhed. SikkerhedsBranchen certificerer i samarbejde med Intertek Danmark danske virksomheder, som arbejder med sikring og sikkerhed. Læs mere om kravene på I øjeblikket er der ISO 9001-certificeringer på disse områder: Vagt, ITV (tv-overvågning), AIA (alarmer mm.), mekanisk sikring (låse mm.), adgangskontrol, rådgivere og leverandører. Den næste certificering bliver en arbejdsmiljø-certificering efter OHSAS Der vil løbende komme flere certificeringer. Ved at bruge en ISO 9001-certificeret virksomhed kan man sikre sig, at kvaliteten er i orden. Er der endnu ikke en certificering på området, er det en fordel at vælge et medlem af SikkerhedsBranchen, fordi virksomheden skal leve op til SikkerhedsBranchens vedtægter og etiske krav. Gør virksomheden ikke det, risikerer den at blive ekskluderet af SikkerhedsBranchen. Det er sket to gange inden for det sidste år. Kvaliteten og etikken skal være i orden. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring SikkerhedsBranchen er brancheforening for danske virksomheder, der professionelt arbejder med sikring og sikkerhed. SikkerhedsBranchens medlemmer tegner sig for 80 procent af branchens omsætning. Medlemsliste på Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 7

8 sikre skoler En tredjedel af skolebrande er påsatte Pålidelig statistik over skolebrande i Danmark er tilgængelig fra 2007 og frem. Mellem 2007 og 2010 var der næsten skolebrande. Omtrent en tredjedel af disse var påsatte. Det er om aftenen, det oftest går skævt i forbindelse med påsatte skolebrande. Især i weekenden, siger Svend Voss, brandteknisk rådgiver ved Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Af Henrik Paulsson Da sikkerhedsmessen SecurityUser Expo fandt sted i København tidligere på efteråret, blev der samtidig afholdt en konference, som handlede om skolernes problemer med brande, skadevoldelse, trusler og vold. På denne konference gav Svend Voss en omfattende præsentation om netop skolebrande, hvorfor de opstår, og hvad man skal gøre for at komme dem til livs. Svend Voss er brandteknisk rådgiver ved Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), som er et selvejende videnscenter, der arbejder inden for brand- og sikringsteknologi samt skadeforebyggelse. DBI er også godkendt som teknologisk servicevirksomhed (GTS) og akkrediteret af DANAK til prøvning, inspektion, brandundersøgelser og certificering. Tal fra 2007 I Danmark er der tilgængelige data om brande fra 2007 og frem til i dag. Disse tal viser, at der mellem 2007 og 2010 blev registreret 944 skolebrande i hele landet, hvoraf omkring halvdelen var bygningsbrande. Ud af disse 944 brande formodes de 315 at have været påsatte. Statistikken i Danmark ser anderledes ud sammenlignet med den i Sverige. En af grundene er, at vi er dårligere til at melde den slags her i Danmark, mener Svend Voss. Hvad angår de påsatte brande er det om aftenen, det som regel går galt. Fra klokken otte om aftenen frem til klokken to opstår de fleste af de påsatte brande. Mht. ugedage er det i weekenden, den største risiko for påsatte brande foreligger. Statistikken viser tydeligt, at det er om aftenen og i weekender, det går galt, og ildebrande, som burde være banale, får ofte, takket være dårlig brandsikkerhed, meget store konsekvenser, siger Svend Voss. Februar er den måned, som er værst ramt af påsatte brande. Risikoen synker, jo længere man kommer ind på året, bortset fra juni og oktober, hvor små toppe bryder trenden. Tre faser Svend Voss identificerer tre faser i en brand: før branden Assens kommunevåben. Assens Kommune ligger på Vestfyn og har cirka indbyggere. Gitta Ravn er risikorådgiver i kommunen og har i stor grad været involveret i arbejdet med de lønsomme sikkerhedsinvesteringer. Vi har arbejdet meget med standarder for, hvad vi vil have på vores skoler. Brandalarmer og indbrudsalarmer er fælles for alle, og det gør situationen meget lettere. opstår, hvor der er tid til forebyggelse, i løbet af branden, hvor den passive og aktive brandsikring kan gøre en forskel, samt efter branden, hvor der arbejdes efter beredskabsplanens anvisninger. Der skal naturligvis forefindes en beredskabsplan for ildebrand, men det er vigtigt at huske, at det er en løbende proces, som indebærer, at man hele tiden skal tænke sikkerhedspolitikken igennem og forandre den, påpeger Svend Voss. De vigtigste anlæg til at begrænse brandskader på skoler er ifølge Svend Voss automatiske brandalarmanlæg (ABAanlæg), automatisk brandventilation (ABV-anlæg) og sprinkleranlæg (AVS-anlæg). Risikostyring Kommunen har valgt at prioritere risikostyring, og derfor har man også en plan, en såkaldt risikostyringsstrategi. Den gælder for en femårsperiode og fastlægger overordnede principper og økonomiske rammer for risikostyringen. Den munder konkret ud i sikringspolitik, forsikringspolitik samt sundheds- og trivselspolitik. Planen angiver bl.a. et antal punkter, som skal være standarder, for eksempel automatiske indbruds-alarmanlæg, ABAanlæg og adgangskontrol. Som eksempel er målet, at alle kommunale bygninger skal have AIA. Ved indbrud får man hurtigt en detektering af skaden, således at vi får etableret afdækning, så skadens omfang kan begrænses. Vi skaber tryghed i forhold til ansatte og beskytter bygningsmassen mod yderligere skader f. eks. vandindtrængning, siger Gitta Ravn. De findes virkelig Hun tøver ikke, når spørgsmålet kommer op, hvorvidt lønsomme sikkerhedsinvesteringer virkelig eksisterer. Lønsomme sikkerhedsinstallationer findes i høj grad, og de penge, vi har sparet på reducerede forsikringspræmier, har vi kunnet bruge til andre ting. Lønsomme sikringsanlæg forudsætter dog bl.a. standarder, risikoanalyse og prioritering af Sprinkler-anlæg er gode, men dyre. Disse systemer starter dog brandbekæmpelsen med det samme, hvilket er essentielt, siger Svend Voss. Et eksempel på god sikkerhed kan man finde i Assens Kommune. I løbet af en 5-års periode har man investeret meget i sikkerhed og teknik hvilket også har lønnet sig. Bl.a. lykkedes det at reducere udgifterne til forsikringspræmier fra 3,9 mio. kr. i 2009 til 2,5 mio. kr. i 2010 en besparelse på 1,4 mio. kr., som kan bruges på anden vis. Af Henrik Paulsson Svend Voss på konferencen Sikre skoler på SecurityUser Expo i København. Smarte sikkerhedsinvesteringer sparede penge opgaverne samt et godt overblik over kommunens anlæg. Mellem 2009 og 2010 sparede kommunen 1,4 mio. kr. på reducerede forsikringspræmier. Disse penge betalte 3,5 ABAanlæg på skolerne. Risikorådgiver Gitta Ravn belyste lønsomme sikkerhedsinvesteringer på en konference i forbindelse med SecurityUser Expo i september. 8 Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

9 sikre skoler Kirstinedalsskolen, som den ser ud i dag, fri for hærværk og graffitti. Kameraer bremser tyveri og hærværk Knuste ovenlysvinduer og glasskår overalt. Sådan så der jævnligt ud på Kirstinedalsskolen i Køge, når børn og voksne mødte ind til en ny skoledag men det har overvågningskameraer og tyverialarmer sammen med en aktiv ledelse lavet om på. Forebyggende indsats virker, oplyser kommunen. Af Jonny Sjöberg Forebyggende indsats virker. Overvågningskameraer og alarmer på skolerne i Køge Kommune standser tyveri og hærværk. Det siger sig selv, at hvis det første børnene ser, når de møder i skolen om morgenen, er knuste vinduer og overmalede vægge, så bliver de meget utrygge og nervøse for, hvad de eventuelt selv kan blive udsat for. Det er ikke rart for nogen at skulle færdes i et miljø, hvor ting er ødelagte. Ituslåede og spolerede genstande er med til at skabe modløshed og oplevelse af, at noget ikke rigtig fungerer, som det skal. Sådanne bekymringer har vi heldigvis ikke længere, siger Mai-Britt Herløv Petersen, som er skoleleder på Kirstinedalsskolen. På Kirstinedalsskolen fik vi sat sikkerhedsudstyr op i 2009 og 2010, og det har betydet, at vi stort set slipper for hærværk, graffiti og indbrud. Det har givet en langt mere tryg hverdag for både børn og voksne. Vi kan nu i stedet koncentrere os om at udvikle et godt læringsmiljø både i skolen og SFO en, fortsætter hun. Fra 63 til 48 anmeldelser Det er ikke kun Kirstinedalsskolen, som kommunen passer ekstra godt på. Siden 2008 har Køge Kommune sat alarmer og overvågningskameraer op på de skoler, der er hårdest ramt af hærværk og indbrud, og den forebyggende indsats virker: I 2009 faldt antallet af anmeldelser af hærværk, indbrud og tyveri på skolerne fra over 63 til 50. I 2010 blev der foretaget 48 anmeldelser. 48 anmeldelser er stadig mange, men vi kan tydeligt se, at den forebyggende indsats fra skolernes ledelse og med bedre teknologi virker. Derfor sætter vi sikkerhedsudstyr op på endnu flere skoler i de kommende år. Vi ved, at det især er børn og unge, der udøver hærværk på skolerne, og det gør ledernes opmærksomhed og den forebyggende indsats ekstra vigtig. Vi vil standse gerningsmændene, inden de kommer for godt i gang, siger formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Johnna Stark (SF). Sikkerhedsudstyret virker forebyggende i sig selv, fordi det får hærværksmænd og tyve til at holde sig væk. Hvis skolerne alligevel får ubudne gæster, bliver filmene fra overvågningskameraerne udleveret til politiet. Det har i flere tilfælde ført til, at gerningsmændene er blevet fundet, fortæller Køge Kommunes risikokoordinator, Søren Bo Lyderik. God forretning Sikkerhedsudstyret skal først og fremmest skabe tryghed på skolerne. Men samtidig er forebyggelsen også en god forretning for Køge Kommune. Kommunen er selvforsikret. Det betyder, at kommunen ikke har en forsikring, der fx betaler for at få fjernet graffiti fra skolerne. Derfor er det vigtigt at undgå skaderne eller at pågribe gerningsmændene, så kommunen kan kræve erstatning. Sikringen af skolerne omfatter også brandalarmer og sikring mod vandskader. Den type skader er meget dyre for os, og derfor har vi valgt også at sætte ind her, selvom brandsikringsanlæg kun er obligatorisk på nybyggeri, fortæller risikokoordinator Søren Bo Lyderik. Foreløbig har fem skoler fået sat sikkerhedsudstyr op: Borup Skole, Herfølge Skole, Ellemarkskolen, Kirstinedalsskolen og senest Hastrupskolen. Holmebækskolen er næste skole på listen. Udstyret betales af kommunen, mens skolerne selv betaler vedligeholdelse og drift. Desuden har en række skoler og institutioner lånt sikkerhedsudstyr af kommunen som en midlertidig løsning. Sikkerhedsudstyret har i flere tilfælde ført til, at gerningsmændene er blevet fundet, fortæller Køge Kommunes risikokoordinator, Søren Bo Lyderik. Køge Kommune gik i 2007 fra at være fuldt forsikringsdækket til selvforsikring med katastrofedækning. Det betyder bl.a., at kommunen selv skal betale for reparationerne, når en skole har været udsat for hærværk. Kommunen satser på forebyggelse for at nedbringe skadernes antal, omfang og omkostninger. En analyse af skaderne i perioden viste, at skolerne er særligt udsatte for brand, hærværk, tyveri og vandskader. Køge Kommune har derfor lavet en handlingsplan for sikring af skolerne med bl.a. brandalarm, overvågningskameraer og tyverialarm. Der er planlagt sikring af ca. 2 skoler årligt. Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 9

10 undersøgelser Politiets omdømme er stærkt og robust Analyseinstituttet Reputation Institute har i efteråret offentliggjort en undersøgelse af de 35 mest synlige offentlige organisationers omdømme i befolkningen. Og den placerer politiet i top fem efter en samlet forbedring i forhold til sidste år på 3,2 procentpoint. Reputation Institute gennemfører en gang årligt en undersøgelse af de 35 mest synlige offentlige organisationers omdømme blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning, den såkaldte RepTrak Public undersøgelse. I forhold til sidste år er politiets omdømme i den danske befolkning forbedret med hele 3,2 procentpoint fra 74,4 til 77,6 på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. Dermed styrker politiet sit i forvejen stærke omdømme og opnår en samlet femteplads i rankingen. Til sammenligning var politiets omdømme i en tilsvarende undersøgelse gennemført i efteråret ,5. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er naturligt nok meget tilfreds med resultatet: Omdømme er et meget komplekst og på mange måder svært håndterligt begreb. Man kan ikke planlægge eller markedsføre sig til et godt omdømme. Det er summen af den enkelte borgers egne oplevelser, holdninger og indtryk. En offentlig organisation kan ikke have et godt omdømme, hvis borgerne ikke har tillid til den, eller hvis den ikke samlet set kommer borgernes forventninger i møde, siger han. Vores stærke, men i forhold til tidligere år også styrkede omdømme bekræfter mig i, at politiet er på rette vej, og at der er bred opbakning til politiet og vores arbejde. Vi arbejder hårdt på at nå helt op, hvor vi gerne vil være. Fokus på ansvarlighed og ledelse Politiet har i undersøgelsen navnlig fremgang på omdømmedimensionen Ansvarlighed, hvor politiet forbedrer sig med 3,7 procentpoint sammenlignet med 2010 og opnår en score på 72,4. Det er særligt politiets evne til at optræde etisk korrekt, pålideligt og behandle borgerne retfærdigt, der er forbedret i forhold til sidste år. Dermed nærmer Ansvarlighed sig samme niveau som politiets stærkeste dimension, Ledelse, der ligger på 73. På de fire resterende dimensioner i undersøgelsen bevarer politiet den stabile position fra sidste år med moderate scorer. Politiets stærke omdømme er drevet af kompetente medarbejdere, der er pålidelige, udviser god dømmekraft, opfører sig etisk korrekt og understøttes af en professionel organisation, der leverer gode resultater, viser undersøgelsen blandt andet. Større tillid og verbal støtte til politiet Borgerne er i år endnu mere støttende overfor politiet end i 2010-undersøgelsen. Særligt borgernes villighed til at stole på politiet er forbedret, men også den verbale støtte er steget. Dette er en meget positiv udvikling, da disse to også har størst indflydelse på politiets samlede omdømme. Befolkningens samarbejdsvillighed er stadig den højeste scorende støttende adfærd med 94,3 point. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg siger: Vi har over de seneste to år haft en positiv udvikling på en række af de helt centrale borgerrettede politiområder. Det gælder fx borgerbetjeningen og indsatsen over for rockere og bander, som alene sidste år resulterede i mere end sigtelser mod personer fra dette miljø. Vi har skærpet vores indsats på indbrudsområdet, og vi kan glæde os over at vores styrkede kontrolindsats har bidraget til et markant fald i antallet af trafikdræbte og ulykker med personskade. Jeg er sikker på, at blandt andet disse resultater er med til at give os bred opbakning i befolkningen. Og jeg glæder mig ikke mindst over, at denne opbakning er tilstede i alle landets politikredse. Den generelle opbakning til politiet ses således også på politikredsniveau, hvor alle politikredse ligger stabilt over 70 på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. En score på 70 er ifølge Reputation Institute udtryk for et robust og stærkt omdømme. Alle politikredse har enten fastholdt eller forbedret deres niveau sammenlignet med sidste år. Om undersøgelsen Oplysningerne i Reputation Institutes undersøgelse er indsamlet i perioden 30. juni til 28. juli Resultaterne for politiet er baseret på besvarelser, mens der samlet indgår svar i Reputation Institutes undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som 15 minutters online interviews. I forhold til sidste år er politiets omdømme i den danske befolkning forbedret med hele 3,2 procentpoint. Tyveri koster igen danske butikker over 3 mia. Efter en årrække med faldende svind og butikstyveri går udviklingen nu den anden vej. Det viser en ny global opgørelse fra detailhandelen foretaget på vegne af sikringsvirksomheden Checkpoint Systems. Globalt set beløber svindet sig til 887 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 6,6 pct. i forhold til Danmark er ingen undtagelse. Her melder dansk detailhandel om svind og butikstyverier for over 3 milliarder kroner. Årsagen er blandt andet en stigning i den organiserede kriminalitet, lyder det fra en tyveriplaget detailkæde. Ikke siden 2007 har svindet i både dansk og international detailhandel været så højt. Det er konklusionen i en ny global opgørelse over svind i detailhandelen. Det er den amerikanske sikringsvirksomhed Checkpoint Systems, der i samarbejde med Center for Retail Research i Nottingham udgiver opgørelsen. Rapporten, der kaldes Global Retail Theft Barometer, dækker 43 lande og opgør i år det globale svind i detailhandlen til 887 mia. kroner, hvilket svarer til en stigning på 6,6 pct. sammenlignet med For Danmarks vedkommende beløber svindet, dvs. butikstyveri, tyveri fra ansatte og leverandører samt interne fejl, sig til over 3 milliarder kroner. Det svarer til 1,29 pct. af det samlede danske detailsalg, hvilket ligeledes er en stigning på 6,6 pct. i forhold til sidste år. Øget organiseret kriminalitet Det er dystre tal og en kedelig udvikling, vi her er vidner til. Det gælder for Danmark, såvel som for den globale detailhandel, siger Allan Mortensen, Country Manager i Checkpoint Systems i Danmark. Checkpoint Systems udvikler og rådgiver detailsektoren omkring sikkerheds- og identifikationsløsninger. Dele af forklaringen skal findes i den øgede mængde af organiseret kriminalitet og bander, som huserer i butikkerne. Det er et stort problem, der på det seneste har taget til i fart. Det er en stor belastning for både store og små butikker, der må ofre flere ressourcer på håndtering af de professionelle tyvebander. I det daglige betyder det blandt andet, at butikspersonalet skal have mere opmærksomhed rettet mod tyvebanderne end mod kunderne, siger Allan Mortensen. Ikke siden 2007 har svindet i både dansk og international detailhandel været så højt Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

11 460,- 460, ,- + 89,- = 1009,- Abonner på Detektor Scandinavia 7 nr Detektor International 4 nr Security User 6 nr ekskl moms Detektor Scandinavia så får du Detektor International og SecurityUser oven i købet Sikring give Side 2 Tegn et helårsabonnement på Skandinaviens førende fagblad, Detektor Scandinavia (7 nr) idag for kun 460,- ekskl. moms. 10,5 mord pr. indbyggere i Grønland Side 16 Det offic ielle fagblad for Den Danske Branche anchefo forening rening for Sikkerh Sikk Side 4 Overvågning skaber tryg Det er den over hed ordnede konklusion af en som i 2. kvar undersøgelse, nemført til kort tryghedsople lægning og måling tal i år blev geni Danmark. velse blandt borgere på af den generelle Proj befærdede sted af TrygFond ektet var initieret af er Relation-Laben og blev gennemført PET, finansieret af konsulen A/S. thuset Side 6 Tyveri kost er butikker over danske 3 mia. Efter en årræ dende svind kke med falog ri går udviklin butikstyveanden vej. Det gen nu den global opgø viser en ny relse handelen fore fra detailcheckpoint taget på vegne af sikringsv Syst til 887 milliarde ems. Globalt set belø irksomheden ber svindet r kroner, hvilk på 6,6 pct. i sig et svarer til forhold til 2010 en stigning. Side 10 Fortsat fald i ved fodboldk uroligheder Rigspolitiets ampe tistik over antaseneste stahedsberøvede llet af fri2010/2011 vise i sæsonen laveste anta r det hidtil l I 2010/2011 siden blev i alt 306 personer frihe dsberøvet lingen af fodb i forbinde pokalkampe, oldkampe i Superlig lse med afvikaen, er mere end europæiske ligaer og land 1. division, hvor i alt 695en halvering siden sæso skampe. Dette nen personer blev frihedsberøve2009/2010, t. Desuden får du uden beregning et års abonnement (6 nr) på den danske avis SecurityUser (normalpris 89,- ekskl. moms). Side 15 Tyvene har travl I de mørke time t næppe et øjeb r er der der ikke er lik, hvor brudstyv i gangen indet sted i Danmark. Side 20 Prima 4 ID Sikre ed og Sikring Nyhedskan alen for et sikrere sam fund skoler giver millio investeringer nbesparels er I løbet af en 5-års period og teknik e har Assens hvi udgifterne til lket også har lønnet Kommune investeret meg sig. en bespar forsikringspræmier fra Blandt andet lykkede et i sikke else s 3,9 mio. kr. i 2009 til 2,5 det at redu Også Køge på 1,4 mio. kr. som de skoler, der Kommune har investeret kan bruges på anden vis. mio. kr. i 2 er hårdest ram i ala t af hærvær rmer og overvågnings k og indbru kamerae d. Sikre bolig er Oprustning fik bugt me d kriminalit Lys, luft, genn eten da boligadm emsigtighed og kvalitet. inist opruste byde rationsselskabet Bo-V Det var nøgleordene, len est i 2007 begy Satsningen Albertslund Nord på har Københavns ndte at givet enor chikanerier og trusler er mt positive resultate Vestegn. blandt lejerne r. Hærværk, i dag erstattet nu blevet efter og færre beboere pr. lejlig af højere indtægter tragtede. hed, og bolig erne er Side Printer Prima 4 er en 4-farve plastkortp Printeren kan rinter med leveres i enke fantastisk udskriftskvalite Med et holog lt- eller dobb eltsidet udga rafiskt lamin t via ReTra nsfer tekno at beskyttes ve med lamin logi. kortet mod eringsmod AS Tlf. 72 ul som tilvalg kopiering info@pasca og giver et. rd.dk www elegant indtr SVER IGE Stockholm.pascard.d yk. k Husk varna Göte borg Malm ö DAN MAR rpak For den, der vil have tjek på tingene, er SUPERPAKKEN løsningen! Før Efter n e k k a K København Århus NOR GE NY PRINTERSERIE Oslo p r pe ken! u S Et prod u sikkerhe ds PAS Card Supe Butikstyv profess www Sådan tjekk er Forsikringsse du din sikringsleverandø har en hjem lskabernes brancheforen r mes ing sikringslever ide, hvor man kan se, det arbejde, andøren opfylder kravene om man bestiller man have nytte ham til. Den for hed og hjem af både i sin virksomkan me privat. - Oven i hatten får du hele SUPERPAKKEN, dvs. et års abonnement (4 nr) på det globale fagblad Detektor International (normalpris 460,- ekskl. moms), som afspejler sikringsindustriens forretninger og teknik set fra et europæisk perspektiv. Gå ikke glip af denne unikke lejlighed til at få en total dækning af, hvad der sker inden for sikkerhed i Skandinavien og ude i verden. r tryghed A R M e d i a I n t e r n a t i o n a l A B, V ä s t b e r g a A l l é 32, S E H ä g e r s te n S w e d e n, Te l , F a x

12 sikre boliger Oprustning fik bugt med kriminaliteten Før (øverst): Nedslidte balkoner mest til brug for paraboler og opbevaring. Efter: Helt nye facader med et betydeligt mere iøjnefaldende udseende. Før: En mørk og nedsænket gangsti uden indsyn gjorde mange utrygge. Før (øverst): Affald, skadevoldelse og voldsomheder var almindeligt forekommende i den trange passage mellem husene på venstre side og garagen til højre. Efter: Betydeligt mere åbne arealer og godt udsyn over bilerne og dem, der passerer i området. Efter: Hele gangstien hævet til jordniveau, ny beplantning og væsentligt forbedret belysning. Lys, luft, gennemsigtighed og kvalitet. Det var nøgleordene, da boligadministrationsselskabet Bo-Vest i 2007 begyndte at opruste bydelen Albertslund Nord på Københavns Vestegn. Satsningen har givet enormt positive resultater. Hærværk, chikanerier og trusler er i dag erstattet af højere indtægter blandt lejerne og færre beboere pr. lejlighed, og boligerne er nu blevet eftertragtede. Af Henrik Paulsson. Dette syn er nu historie i bydelen Albertslund Nord. Carsten R. Larsen, driftskonsulent hos Bo-Vest, talte om tryghedsskabende foranstaltninger på en konference om sikre boliger i forbindelse med sikkerhedsmessen SecurityUser Expo. Bo-Vest er det største boligadministrationsselskab på Vestegnen i København og ejes af de tre boligforeninger Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening og Tranemosegård. Selskabet administrerer boliger spredt ud over Vestegnen. På en konference om sikre boliger i forbindelse med sikkerhedsmessen SecurityUser Expo i september fortalte Carsten R. Larsen, driftskonsulent ved Bo-Vest, om et eksempel på den praktiske håndtering af sikkerhed og tryghed i almene boligafdelinger. Store problemer Albertslund Nord blev opført i årene og består af 507 etageboliger fordelt på 18 fireetagers blokke. For nogle år siden boede der omtrent personer i området, som var præget af lave indtægter, stor arbejdsløshed og stort behov for overførselsindkomster. Skadevoldelse, chikanerier og trusler hørte til hverdagen, hvilket betød store omkostninger og stor utryghed for dem, der boede i området. I 2007 besluttede boligforeningerne at gennemføre en stor fysisk satsning i området. Lys, luft, gennemsigtighed og kvalitet skulle stå i centrum for oprustningen, som bl.a. indebar en totalrenovering af facader og udearealer, større indgangspartier og omlægning af stier og beplantning. Mere belysning og bedre indsyn var virkelig det, vi stræbte efter, for det var vitalt for områdets fremtid, siger Carsten R. Larsen. Sikkerhedskameraer Foruden ombygninger blev der også installeret et stort antal kameraer i området. Målet var dels at forebygge forbrydelser, men også lettere at kunne identificere dem, der ikke opførte sig ordentligt. Satsningen på kameraer er modtaget positivt og har yderligere bidraget til områdets positive udvikling. For en positiv udvikling er netop, hvad området haft. Fire år efter det første spadestik er antallet af beboere pr. lejlighed faldet, indkomsten er steget, flere er i arbejde, og flere børn er tilknyttet institutioner og klubber. Desuden er hærværket aftaget betydeligt, samtidig med at boligerne er blevet eftertragtede. Denne satsning har virkelig været vellykket, og det er vi selvfølgelig enormt glade for, siger Carsten R. Larsen Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

13 sikre boliger Sikring i et arktisk boligmiljø Når en bolig skal sikres, mødes man mere eller mindre af de samme udfordringer, uanset hvor i Danmark boligen er. I Thule Air Base på Grønland ser virkeligheden dog lidt anderledes ud. Med temperaturer på minus 50 grader og et ekstremt krævende miljø bliver udfordringerne nogle helt andre, når dette unikke boligområde skal sikres. Af Henrik Paulsson. Flyvebasen Thule Air Base ligger på Grønlands nordvestkyst. Basen blev bygget i 1951 på bare 104 dage i total hemmelighed. Basen skulle dengang benyttes til optankning af bombefly, der skulle angribe mål i Sovjet. Thule ligger cirka kilometer nord for polarcirklen og er hjem for 450 danskere og 150 amerikanske soldater i 821. Air Base Group. På basen er der et missiladvarselssystem til sporing af interkontinentale missiler for bl.a. North American Aerospace Defense Command (Norad). Koldt og blæsende Det grønlandske klima er ekstremt krævende, og temperaturerne kan ofte falde helt ned til minus 50 grader. Den lavest målte temperatur er på minus 65 grader, og den højest målte vindhastighed er 333 kilometer i timen. Disse betingelser stiller store krav til både personale og sikkerhed. Den tørre luft bidrager til megen statisk elektricitet, og udstyret skal også kunne klare den ekstreme kulde. Basen benytter sig af et adgangskontrolsystem fra Siemens, hvor alle centralenheder er forbundet til basens netværk, og alle indeholder den komplette database. Dette medvirker til en høj redundans til sikkerheden. Hver person har et individuelt adgangskort, og systemet sørger bl.a. for, at de rette personer har adgang til de rette faciliteter på de rette tidspunkter samt sørger for, at personel kommer sikkert hjem og ikke vandrer rundt ude i kulden. Det er vigtigt at have styr på personalet, så ingen ligger ude i sneen som en følge af et uheld eller lignende, siger Thomas Risager ved Siemens Security Products. Persontælling Med systemet passes også alle alarmer på hele basen alarmer, og en persontællingsfunktion gør, at man kan se, hvem der befinder sig hvor henne på basen, hvilket er vældig vigtigt at vide, hvis der skulle opstå ildebrand og der skal evakueres. Adgangskortene fylder altså en vigtig funktion i systemet, og uden kort kan man hverken tage sig ind eller ud gennem basens forskellige dele. Skulle nogen have mistet sit kort, kan man dog komme i kontakt med det såkaldte Hilltop-kontor, som remote kan åbne og låse døre. Thomas Risager fra Siemens fortalte om Thule Air Base på en konference i forbindelse med sikkerhedsmessen SecurityUser Expo i København i september. Administrationen af systemet er meget enkel, hvilket er vigtigt i dette miljø. I alt er det Det er ekstremt vigtigt at have styr på, hvem der befinder sig hvor på basen for en sikkerheds skyld. Temperaturer på minus 50 grader og ekstrema vindhastigheder stiller store krav til udstyret. fire pc er, der udgør rygraden i systemet, siger Thomas Risager. Vores system dækker over 280 døre fordelt på næsten 36 bygninger, og da der hele tiden kommer nye folk til på basen, vil det kræve en del arbejde at administrere nøgler og låse. Dette krævede tidligere, at vi skulle sende låsesmeden ud at for at omkode låse og nøgler, men det kan nu klares på få minutter fra en pc i administrationen, siger Martin Søgaard ved det danske firma Greenland Contractors, som passer den daglige drift på basen. Politiet vil have hjemmehjælperen i uniform Kommunerne bør udstyre hjemmehjælperen med en uniform, så de ældre ikke er i tvivl om, hvem der ringer på døren. Sådan lyder en appel fra Nordsjællands Politi til de nordsjællandske kommuner i et forsøg på at dæmme op for et stigende antal tricktyverier mod ældre, skriver Frederiksborg Amts Avis. Vores anbefaling er, at hjemmehjælperen bærer en eller anden form for uniform, så man er let genkendelig, siger politidirektør Thorkild Fogde fra Nordsjællands Politi. Politiet mener ikke, det er nok, at hjemmehjælperen har et identifikationskort, heller ikke selv om det bæres synligt. Hvis den ældre selv skal spørge til identifikationskortet, er det ikke alle, der får det gjort. Det er høflige mennesker, der er godt opdraget, siger Thorkild Fogde. Han tilføjer, at hvis man stiller sig op med en tilpas selvsikker mine, synes ældre måske, det er uhøfligt at spørge. Derfor synes vi, at vi skal skåne de ældre for det dilemma ved at sørge for, at de med det samme kan se, at det er hjemmehjælperen, der kommer, siger Thorkild Fogde, som kalder tricktyveri for en ussel kriminalitet mod svage mennesker. Ifølge Frederiksborg Amts Avis er der stor forskel fra kommune til kommune i Nordsjælland på, om hjemmehjælperne bærer uniform. I Allerød har de kommunalt ansatte hjemmehjælpere uniform på, men de private hjemmehjælpere har det ikke. Det har været en historisk udvikling, at uniformen er kommet af, fordi man har ønsket at eliminere den afstand, som en uniform giver. Vi har ikke drøftet at stille krav til, at hjemmehjælpere skal bære uniform, og jeg forestiller mig heller ikke, at det er den vej, vi skal gå. Vi hælder til at have et identifikationskort. En uniform er ikke en garanti for noget som helst, siger sundhedschef i Allerød Kommune, Lisbeth Pedersen. Også i Furesø, Gribskov og Hillerød er der hjemmehjælpere uden uniform. I Helsingør valgte kommunen for et par år siden at udstyre hjemmehjælperne med en uniform med synligt logo og identifikationskort. Når der kommer en fra Helsingør Kommune og præsenterer sig, skal man ikke være i tvivl om, at det passer, siger kommunaldirektør i Helsingør, Bjarne Pedersen. Kilde: DR Nyheder. Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 13

14 kort nyt om sikkerhed Afsløret af gps En gps i en stjålet havetraktor ledte politiet til en ejendom i Toftlund i Sønderjylland, hvor der blev fundet et stort lager af stjålne ting, blandt andet havetraktorer og motorsave. Tre mænd fra Litauen er anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Kilde: dr.dk/sønderborg Dit ansigt fortæller hvilken sko du vil have Som optakt til OL i London 2012 vil Adidas åbne ny konceptbutik i den engelske hovedstad med ansigtsgenkendelse, der bestemmer køn og alder. Konkret vil Adidas ved at anvende intelligent videoovervågning til at bestemme en kundes alder og køn og derefter præsentere en række produkter, der passer til kunden. Det skriver The Sunday Times, der beretter, at Adidas vil åbne en konceptbutik i London i starten af det nye år. Det har gennem mange år været muligt at bestemme en persons køn og humør ved hjælp af videokameraer og et tilhørende softwareprogram, der analyserer videostrømmen. Adidas-systemet kan aflæse en kunde på omkring seks-syv meters afstand og anvender oplysninger om højde, næselængde, afstand mellem øjnene og hårlængde til at bestemme køn og alder. Baseret på det vil en stor skærm præsentere forskellige relevante produkter. Dog vil en tredjedel af produkterne være tilfældigt udvalgt, ifølge The Sunday Times for at undgå, at kunden føler sig manipuleret. Kilde: JP Politiets målinger af egen indsats kritiseres Politiets målinger af sin egen indsats er utroværdige, siger tre forskere fra Københavns Universitet. Efter at have undersøgt tallene og metoderne, de indsamles efter, siger de, at tallene er usikre og at målesystemet indbyder til kreativitet for at få pænere tal. De fortæller blandt andet, at en region helt bevidst har tildelt sig selv et lavt pointtal. Det giver nemlig bedre muligheder for at forbedre scoren det følgende år. Forskernes undersøgelser viser i øvrigt dalende tal for politiets synlighed hos borgerne og for borgernes tilfredshed med politiet, og det ærgrer Peter Ibsen, formand for Politiforbundet. Der var oprindelig et mål om, at reformen skulle give 800 ekstra betjente på gaden, men den holdt jo ikke, det må vi bare konstatere, siger han. Foto: Heine Pedersen. Kilde: Berlingske Ekstremister skal bekæmpes bedre Regeringen vil intensivere kampen mod bevægelser, der truer demokratiet, hvad enten de er islamiske, højreradikale eller noget tredje. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger, at de unges søgen efter ekstremistiske miljøet skal betragtes som et socialt problem. Regeringen vil iværksætte en kortlægning af antidemokratiske miljøer og styrke indsatsen for at finde de unge, der er i risiko for at blive tiltrukket af ekstremisme. Kilde: Kristeligt Dagblad Mere lys på Københavns gader skal give mere tryghed Skraldefolk scorede millioner på fupnummer Børn lærer om brand Eleverne i en 4. klasse i Lillebæltsskolen i Middelfart slukkede en række forskellige brande som start på en årlig kampagne, der skal lære børn at forebygge brande og slukke dem, der opstår. Børn skal lære at omgås mange farlige ting, højder og voksne og skarpe ting og trafik, og brand er også en af de ting, siger overingeniør Peter Hofman-Bang, Beredskabsstyrelsen. Kampagnen omfatter børn i 850 skoler. Kilde: TV2 Fyn 13,5 mio. kr. er sikret til at blive til ny gadebelysning, enten hvor lyset mangler eller hvor udskiftning er nødvendig. Og mere og bedre lys skaber større tryghed, skriver dinby.dk For Indre Bys vedkommende betyder det, at den nuværende gadebelysning bl.a. Ved kanalen, Ørstedsparken og Christianshavns Voldgade udskiftes til miljøvenlig og nutidig standard. Så bliver det både lettere at se og mere trygt. Ud over de mange andre indsatser for tryghed er en ny pulje på i alt 55 mio. kr. til ny gadebelysning vigtig. For der skal lys til for at gøre Indre By og Christianshavn tryg og forebygge kriminalitet, idet det er vanskeligere arbejdsforhold at lave hærværk i eller sætte gang i andre lyssky ærinder, når man ikke kan skjule sig i mørket. Desuden skabes større trafiksikkerhed, men også et klimavenligt brokvarter, så Københavns mål om at være CO2-neutral hovedstad i 2025 nås. Mere lys gør det bedre og mere trygt at være københavner og er derfor helt klart med til, hvad socialdemokraterne mener, er kernedrift for kommunen. Kilde: dinby.dk Groft bedrageri på fynsk miljøcenter. Politiet har anholdt tre mænd, der har stukket millioner i egen lomme. Politiet har anholdt tre mænd for et omfattende og årelangt svindelnummer mod aktieselskabet Odense Renovation, som ejes af Odense Kommune. To af mændene, 52 og 56 år gamle, arbejder for indvejningen på Miljøcenter Nord i Odense, mens deres formodede medsammensvoren er en vognmand på 42 år, som kommer fra Nordfyn. Sammen har de snydt med faktureringen af materialer på Miljøcentret, som sorterer affald, og har stukket mere end to millioner kroner i egen lomme over en flerårig periode, oplyser Fyens Politi. Det er betroede folk, der har haft en betroet stilling i indvejningen, som vi nu sigter for groft bedrageri, fortæller vicepolitiinspektør Albert Rasmussen fra afdelingen for Økonomisk kriminalitet. Bedrageriet er foregået sådan, at de to lossepladsansatte har ændret i affaldstype og mængde, når vognmanden har afleveret miljøaffald. De har haft et samarbejde med vognmanden, hvor de systematisk har ændret på affaldskategorierne. Byggeaffald bliver registreret som muldjord på Miljøcentret, men vognmanden fakturerer sin kunde for byggeaffald, siger Albert Rasmussen. Kilde: Berlingske 14 Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

15 kort nyt om sikkerhed Tyve bruger hussalgs-annoncer Hvert fjerde tyveri af designmøbler sker i huse, der er til salg, siger Keld Jacobsen fra Nordsjællands Politi, der flere gange har taget tyve med lister med adresser, hvor husene alle har været til salg. Tyvene bruger ejendomsmæglernes annoncer som et katalog. Avisen har talt med en husejer, der fik stjålet designmøbler to gange, mens huset var til salg. Han siger, at tyvene udover at se møblerne på nettet også der kan studere husets indretning og på Google Earth kan se grunden, og så forberede flugtveje. Kilde: Politiken Debat om PET s grad af åbenhed Der er behov for større åbenhed omkring arbejdet i PET, Politiets Efterretningstjeneste, mener justitsminister Morten Bødskov. Siden terrorangrebet på USA i 2001 har PET fået flere ressourcer og beføjelser, så blandt andet derfor vil justitsministeren vil nedsætte et udvalg, som skal komme med et bud på en ny, samlet antiterrorstrategi. På forhånd mener ministeren (hvis parti har været med til at udforme den gældende terrorlovgivning) ikke, at der er behov for de store ændringer, men det mener både formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg og organisationerne Cepos og Amnesty International. De mener alle, at borgernes retssikkerhed skal forbedres. Den svenske terrorforsker Magnus Ranstrop forstår ikke ønsket Tv-overvågning virker præventivt Tv-overvågning af et boligområde virker præventivt, men problemerne flytter til et andet sted, er erfaringen i Korskærparken i Fredericia. Her har opsætning af kameraer i boligområdet Stendalsparken givet færre problemer, men til gengæld oplever beboerne i en anden del af Korskærparken pludselig mere hærværk og chikane, så nu skal der også kameraer op der. Vi skubber hele tiden Sorteper videre, siger afdelingsformand Steen Knudsen. Kilde: dr.dk/trekantsområdet om større åbenhed. Han siger, at PET formentlig er mere åben end nogen anden sikkerhedstjeneste i verden. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, mener der er et stort behov for, at PET åbner sig over for samfundet, fordi PET er afhængig af hjælp fra helt almindelige danskere. Kilde: DR Nyheder Fortsat fald i uroligheder ved fodboldkampe Rigspolitiets seneste statistik over antallet af frihedsberøvede i sæsonen 2010/2011 viser det hidtil laveste antal siden I 2010/2011 blev i alt 306 personer frihedsberøvet i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe i Superligaen, 1. division, pokalkampe, europæiske ligaer og landskampe. Dette er mere end en halvering siden sæsonen 2009/2010, hvor i alt 695 personer blev frihedsberøvet. Meget tyder således på, at politiets målrettede indsats for at begrænse uro og ballade ved fodboldkampe fortsat har succes. Ifølge politiinspektør Allan Nyring, chef for National Beredskabsenhed, skyldes den positive udvikling blandt andet, at politiet igennem de seneste år har haft stor fokus på indsatsen i forbindelse med fodboldkampe og ikke mindst på udvikling af nye taktiske principper, som fremmer en positiv stemning omkring politiets tilstedeværelse i forbindelse med fodboldkampe, men som samtidig er fleksibel, således at politiet er parat til effektivt at håndtere uroligheder, såfremt disse opstår. Brandsikkerheden på skoler halter Der er 250 skolebrande om året, og alligevel slækkes der på brandsikkerheden på landets skoler. I gennemsnit får hver tredje skole et påbud, når det kommunale beredskab kommer forbi. Stole står stablede foran flugtveje. Og skoler mangler planer for, hvordan børnene skal komme ud, når det brænder. Skolerne står med et problem, lyder det fra flere sider. For selvom et påbud som udgangspunkt gives for en fejl eller mangel i den mindre alvorlige ende af skalaen, så kan konsekvenserne være fatale i tilfælde af brand. Hvis man forestiller sig, at der mangler lys i en lampe over en nødudgang, så kan det jo være afgørende i tilfælde af en brand, siger Niels Christensen, næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB). Allan Nyring tilføjer i den forbindelse, at den positive udvikling blandt andet kan tilskrives indførelsen Peer review, som går ud på, at en gruppe af polititjenestemænd følger den politimæssige indsats i forbindelse med udvalgte fodboldkampe med henblik på løbende læring og udvikling. Senest har Rigspolitiet introduceret et dialogkoncept, som går ud på, at udvalgte polititjenestemænd uddannes til en mere åben og dialogsøgende tilgang til fodbold-tilhængere. Halvering af antallet af frihedsberøvelser I sæsonen 2010/2011 ses det hidtil laveste antal frihedsberøvelser i forbindelse med superligakampe i perioden , hvor antallet af frihedsberøvelser gradvist er blevet mere end halveret. I alt 255 personer blev i sæsonen 2010/2011 frihedsberøvet, hvilket gennemsnitligt svarer til lidt over én person (1,3) pr. kamp. I sæsonen 2009/2010 var det tilsvarende tal 406 personer og lidt over to personer (2,1) pr. kamp. I 2008/2009 sås det hidtil højeste antal frihedsberøvelser, hvor i alt 714 personer blev frihedsberøvet (3,6 personer pr. kamp). I 2007/2008 var tallet 485 personer (2,4 personer pr. kamp) og i 2006/2007 blev 562 personer frihedsberøvet (2,8 personer pr. kamp). I forbindelse med landskampe blev blot én person frihedsberøvet i 2010/2011, hvilket gennemsnitligt svarer til 0,2 person pr. kamp. I 2009/2010 blev 138 personer frihedsberøvet i forbindelse med afviklingen af landskampe, hvilket primært skyldtes, at der i forbindelse med VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Sverige i oktober 2009 blev foretaget et særligt stort antal frihedsberøvelser. Også i forbindelse med afviklingen af europæiske kampe er det gennemsnitlige antal frihedsberøvelser pr. kamp er faldet fra 7,9 personer i 2009/2010 til 0,7 personer i 2010/2011. I 2008/2009 var det tilsvarende antal 1,6 personer. Kilde: Politiet.dk Men under kontrolbesøgene er blokerede flugtveje, overfyldte lokaler og branddøre, som ikke lukker ordentligt til, også normale overtrædelser. Kilde: DR Nyheder Ødelæggelser på Værebro skole i Bagsværd. Overvågning sikrer industrikvarter Efter at politiet har installeret tv-overvågning på indfaldsvejene til et erhvervsområde i udkanten af Middelfart, er der det seneste år registreret 3 indbrud mod mellem 12 og 23 i de foregående fire år. Vi kan konstatere, at der er et stort fald i det område, hvor vi har indført videoovervågning, og hvor virksomhederne har taget kontakt til et vagtfirma, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen, Fyns Politi. Lektor Peter Lauritsen, Aarhus Universitet, konstaterer, at overvågning virker, hvor en kriminel laver en risikoanalyse. Kilde: metroxpress Ofre for hjemmerøveri føler sig glemt af politi Mange ofre for kriminalitet føler sig glemt af politiet, efter at anmeldelsen er faldet. Men politiet er ikke forpligtet til at holde borgerne opdateret om efterforskningen, skriver Helsingør Dagblad. Når indbrudstyven har været ind og endevende hjemmet sikrer politiet spor fra gerningsstedet, forsyner den ramte med en kvittering for anmeldelsen og går derefter i gang med at efterforske forbrydelsen. Og så hører offeret i 99 procent af tilfældene ellers ikke mere fra ordensmagten. Flere ofre for eksempelvis indbrud i privat beboelse har over for Helsingør Dagblad givet udtryk for deres undren over, at de intet har hørt fra politiet, efter at der er blevet optaget rapport på forbrydelsen. Dette gælder også ofre for hjemmerøverier. Kilde: Helsingør Dagblad Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 15

16 kort nyt om sikkerhed Flere sikrer sig med gps Det er ikke længere kun ejere af dyre biler, der ønsker at sikre deres personlige ejendele. En ny kundegruppe melder sig på banen, og det mærker man blandt andet hos firmaet Tripple Track, der leverede sporingsudstyr, som ledte politiet på sporet af nogle tyve, der havde stjålet værktøj fra nordjyske Brønderslev Maskincenter. Vi oplever en større forespørgsel efter sporingsudstyr. Vi ser en stigende tendens til, at selskaberne lægger deres kunder på sinde, at de skal sikre ejendele af en vis værdi med GPS-udstyr, fortæller Ebbe Novrup fra Tripple Track s afdeling for salg og marketing. Det er blandt andet tagpap og kobber på kirkegården, som kunderne ønsker at sikre. I forsikringsbranchen holder man også øje med den nye måde at sikre sine ejendele på: Vi følger meget interesseret med i udviklingen, der kan være med til at sætte en dæmper på skadebilledet. Dels er der en præventiv virkning, som forhindrer tyveri. Men det er også en større genfindingsprocent på effekter med GPS i, siger pressechef Mads Houe fra Codan. Kilde: Nordjyske.dk Ny bog sætter punktum for politireformen Verdens bedste politi Politireformen i Danmark er titlen på en ny bog, som netop er udkommet. Bogen, der er skrevet af Flemming Balvig, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen fra Københavns Universitet, er et resultat af et samarbejde mellem forfatterne og Rigspolitiet, som blev indgået i 2006 med det formål løbende at evaluere den dengang forestående politireform. Bogen er dermed det sidste afsnit i evalueringen. Foruden Verdens bedste politi har der inden for rammerne af det samme projekt været offentliggjort rapporterne Fem minutter i tolv (2007), Politireformen år ét (2007), Fem minutter over tolv (2008), Politireformen år to (2008) og Tilliden til politiet i Danmark 2010 (2010). Rigspolitiet glæder sig over, at der er foretaget en uafhængig evaluering af politireformen, som der nu kan sættes et afsluttende punktum for. Udvikling beskriver en U-kurve Bogens forfattere konkluderer i Verdens bedste politi blandt andet: Fra et på de fleste områder meget godt niveau i 2006 gik udviklingen i såvel politiets indsats og effektivitet som i borgernes vurdering af politiet frem til 2008 i den gale retning, hvorefter den på de fleste områder vendte igen frem til 2010/11. På denne baggrund er spørgsmålet derfor først og fremmest, hvordan udviklingen vil gå de næste år: Vil den beskrive en U-kurve, således at samarbejde, tilfredshed, tillid og tryghed stabiliseres på samme niveau som før reformen? Vil den positive udvikling fortsætte de næste år, således at niveauet fra 2006 overgås? Eller er udviklingen allerede nu stagneret, således at politiets karakterer i de kommende år ikke på alle områder vil nå højderne fra før reformen? Den gode udvikling fortsætter Hertil siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Jeg er overbevist om, at vi er på rette vej selvom der er en række områder, hvor vi fortsat kan forbedre os. Det eksterne analyseinstitut Reputation Institute har netop offentliggjort sin årlige undersøgelse af de 35 mest synlige offentlige organisationers omdømme i befolkningen. I undersøgelsen er politiet nu placeret i top fem, og vi har opnået en stor forbedring siden Samtidig har vi over de seneste to år haft en positiv udvikling på en række af de helt centrale borgerrettede politiområder. Det gælder for eksempel borgerbetjeningen, indsatsen over for rockere og bander og vores indsats over for den personfarlige kriminalitet. Jeg er sikker på, at blandt andet disse resultater er med til at give os bred opbakning i befolkningen, og at det derfor er mere sandsynligt, at den positive udvikling vil fortsætte end det modsatte. Det morderiske Grønland Sigtet for 11 benzintyverier En 20-årig mand fra Græsted blev i efteråret sigtet for ikke færre end 11 benzintyverier fra Statoil i Græsted og Gilleleje. Den driftige benzintyv tilstod alle tyverierne, herunder også tre tyverier af nummerplader. Sommeren igennem har den unge mand mæsket sig med billig benzin fra Statoil i Gilleleje og Statoil i Græsted. Manden tankede tre gange i Gilleleje og otte gange i Græsted stak hver gang af fra regningen. Benzintyven har desuden også stået for tyveri af hele tre sæt nummerplader, som blev benyttet, da han har tankede sin Ford Ka og en Citroén, som i sagens natur ikke var udstyret med nummerplader. Kilde: Nordkysten.nu Leasingsvindlere får lange fængselsstraffe Tre mænd er idømt fængselsstraf på op til tre år for svindel for 8,5 millioner kroner. Svindlen stod på i flere år og gik ud over 19 leasingselskaber og 15 kunder over hele landet, blandt andet skoler, organisationer og hospitaler. Det gik blandt andet ud over Frederiksberg Hospital, der blev snydt i hele fem tilfælde. Retten lagde vægt på, at de var fælles om det, som de kalder deres forretningskoncept, men som dækker over svindel og bedrag, siger anklager Bertil Håkonsson, Københavns Vestegns Politi. De har fået folks underskrifter på kontrakter om leje af udstyr, som de vidste, at de ikke ville levere, siger han Mændene etablerede et firma og slog sig op som mellemleverandører. Det lykkedes dem at lave en stribe aftaler mellem leasingselskaberne og deres kunder om at leje udstyr som stregkodelæsere eller kopimaskiner. Men aftalerne var fup. Kilde: Skive Folkeblad 20 gange flere mord i Grønland end i Danmark. Flest mord pr. indbygger i verden bliver begået i Honduras. Organisationen UNODC har netop udsendt sin første globale undersøgelse af drab. Rapporten har medtalt i alt drab i 2010, og skriver, at der er størst risiko for at blive udsat for forsætteligt drab i Centralog Sydamerika, Caribien og centrale og sydlige Afrika. Danmark dukker først op langt nede på listen, med 0.9 mord per indbyggere - hvis man altså ikke tæller Grønland med. For Grønland ramler ind i røde tal, der er tyve gange højere end Danmark. Grønland har hele 10.5 mord per indbyggere. Honduras er indehaver af førstepladsen med 82 mord per indbyggere, hvilket er væsentligt højere end andenpladsen, hvor man finder El Salvador med 66 mord. Rapporten viser desuden, at drab på kvinder oftest er en følge af vold i hjemmet. Antallet af drab har generelt været faldende i de fleste steder af verden siden 1995, men er for nyligt begyndt at stige igen i Mellemamerika og Caribien Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

17 kort nyt om sikkerhed Justitsministeren klar med stalkinglov Justitsminister Morten Bødskov har fremsat forslag til en ny lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Med lovforslaget samles reglerne om tilhold, opholdsforbud (geografisk bestemte tilhold) og bortvisning der i dag er fordelt mellem flere love og til dels må udledes af praksis i én ny lov. Iflg. Justitsministeriet indeholder lovforslaget følgende nye elementer: En definition af stalking. Systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane skal fremover være en skærpende omstændighed ved udmåling af straf for overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. I dag kan der alene gives et opholdsforbud det vil sige et forbud mod at opholde sig i et nærmere afgrænset område, f.eks. i nærheden af den forurettedes bopæl eller arbejdsplads i de tilfælde, hvor krænkeren tillige bortvises fra hjemmet. Fremover vil der også kunne gives et opholdsforbud i tilknytning til et tilhold (selv om der ikke sker bortvisning). Betingelserne for tilhold må i dag i det væsentligste udledes af praksis. Fremover vil betingelserne fremgå af loven. Dermed klargøres retstilstanden, og anvendelsen af tilhold styrkes. Tilhold vil kunne meddeles, hvis der er begrundet mistanke om fredskrænkelse mv., og der samtidig er bestemte grunde til at antage, at krænkelsen vil fortsætte. Tilhold kan fremover beskytte mod enhver kontakt og ikke som i dag alene kontakt, der kan anses for en fredskrænkelse. Overtrædelser af tilhold bliver dermed lettere at fastslå. Fremover kan tilhold og opholdsforbud udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes husstand. Der foreslås en særlig regel om, at en person, der har været udsat for grov personfarlig kriminalitet, uden videre skal kunne opnå tilhold mod gerningsmanden. Derved sikres det, at den forurettede eller dennes nærmeste ikke skal tåle kontakt mv. med gerningsmanden. Bedre muligheder for efterforskning og fremskaffelse af beviser: I retsplejeloven sker en præcisering af adgangen til edition så det f.eks. kan klarlægges, hvem der er indehaver af en kendt adresse og en vis udvidelse af adgangen til teleoplysning f.eks. oplysning om, fra hvilken telefon der er ringet. I tilknytning til lovforslaget vil der for yderligere at styrke indsatsen på området blive iværksat en række opfølgende tiltag: Der udarbejdes informationsmateriale, der kan udleveres til anmeldere, med de centrale regler om tilhold mv. og råd om, hvordan ofre for forfølgelse og chikane bør forholde sig. Der udarbejdes pjecer om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, herunder om egnede behandlingstilbud til stalkere, til politiet, andre offentlige myndigheder og fagfolk fra organisationer mv., som de kan anvende i deres rådgivning. Retningslinjerne om politiets underretning og inddragelse af de sociale myndigheder i sager om tilhold mv. vil blive præciseret. Der sikres mulighed for, at en underliggende konflikt i tilholdssager mv. kan behandles i konfliktråd, hvis der er udsigt til, at konflikten kan løses på den måde. Det vil være frivilligt for de involverede, om de ønsker at deltage i konfliktråd. Justitsministeriets Forskningskontor har iværksat en undersøgelse af, hvilke behandlingsprogrammer for stalkere der anvendes i Danmark og i andre lande, med henblik på at kortlægge, i hvilket omfang disse programmer er blevet effektevalueret, og hvad resultaterne af evalueringerne er. Undersøgelsen vil herefter danne grundlag for en nærmere vurdering af, om der er behov for at tage yderligere initiativer på området. Danmark har Europarekord i indbrud Danmark har en kedelig Europarekord i indbrud. Derfor skal Folketinget stille krav om, at danske hjem sikres bedre mod indbrud. Sådan lyder opfordringen fra SikkerhedsBranchen. Danmark er det vesteuropæiske land, hvor borgerne gør mindst ud af at sikre deres hjem. I nogle andre lande stilles der krav til sikringen, og derfor har de færre indbrud, siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen. Han foreslår, at Folketinget indfører nogle minimumskrav til sikring af privathjem eller indfører et fradrag på sikringen som det gennem årene er brugt for energisparende foranstaltninger. Baggrunden for forslaget er udsigten til, at der i år bliver lige så mange indbrud i villaer, lejligheder og sommerhuse som sidste år. Sidste år var der indbrud i villaer og lejligheder og indbrud i sommerhuse. Det var i alt eller 173 om dagen! Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for 3. kvartal i år, og en sammenligning mellem de tre første kvartaler i år med den tilsvarende periode sidste år tyder på, at antallet af indbrud i år vil ende på samme niveau som i Samme sammenligning for antallet af indbrud i virksomheder tyder på et fald i år på næsten 20 procent i forhold til sidste år. Forklaringen er formentlig, at der stilles krav til sikringen i virksomhederne. Derfor er en dansk virksomhed langt bedre sikret end en dansk privatbolig, siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen. Kommuner sætter rekord i brandsyn Kommunerne foretog i 2010 hele 99,6 procent af de lovpligtige brandsyn. Det er en fremgang i forhold til året før, og er det hidtil bedste resultat. Det viser en opgørelse over kommunernes indberetninger. Hele 99,6 procent. Så mange af de lovpligtige brandsyn gennemførte landets kommuner i Det er en fremgang i forhold til 2009 og er det hidtil bedste resultat. Det viser en opgørelse, Beredskabsstyrelsen har udarbejdet på baggrund af kommunernes indberetninger om foretagne brandsyn i Det er glædeligt, at kommunerne har gjort en indsats, så vi nu er tættere på målet end nogensinde, siger chef for Center for Forebyggelse, Elsebeth Grinvalds. I perioden har kommunernes samlede antal gennemførte lovpligtige brandsyn i gennemsnit ligget på 96,4 procent. Flere kommuner når alle lovpligtige brandsyn Kommunerne har også forbedret sig enkeltvist. I 2009 nåede 11 kommuner ikke at foretage samtlige lovpligtige brandsyn, mens det kun gjorde sig gældende for fire kommuner i Beredskabsstyrelsens succeskriterium er naturligvis, at alle kommuner efterlever brandsynspligten fuldt ud, og at samtlige brandsyn gennemføres hvert år. Og det går jeg også ud fra er kommunernes succeskriterium, siger Elsebeth Grinvalds. Beredskabsstyrelsen følger op med dialog med de kommuner, der ikke har gennemført samtlige lovpligtige brandsyn. I 2010 foretog kommunerne i alt over brandsyn. Parterne kender hinanden i knivsager 41 procent af alle knivepisoder finder sted i private hjem, og i to ud af tre tilfælde kender gerningsmand og offer hinanden, viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd, der anbefaler, at skoleelever undervises i konflikthåndtering. S og SF synes, det er en god idé. Ifølge undersøgelsen var enten gerningsmand eller offer påvirket af stoffer eller alkohol i 81 procent af sagerne. Kilde: Berlingske Tidende Butikstyve mere professionelle Butikstyvene er i stigende grad organiseret i grupper, konkluderer Dansk Erhverv efter den årlige svindundersøgelse blandt sine medlemmer i detailbranchen, cirka butikker over hele landet. Undersøgelsen viser, at overvågning er det foretrukne redskab til at dæmme op for tyverierne. Når ting virker, så bliver de efterspurgt. Virksomheder, der er startet med et par kameraer, er måske nu klar til at sætte 20 kameraer op, men det er jo en udgift, der kan læses direkte i regnskabet. Hvad branchen i virkeligheden også ønsker er en større bevågenhed fra politiets side, siger procesdirektør Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv. Kilde: Berlingske Tidende Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 17

18 udvalgte produktnyheder Ny teknik og innovation På disse sider præsenteres produktnyt fra nogle af de virksomheder, der har valgt at stå i SecurityUsers leverandørregister. Danmarks hurtigste skydeport Ny fingeraftrykslæser med webserver og touchscreen Den nye, intelligente industriport kan selv aflæse, hvem den skal åbne for. KIBO Skydeport SKP 500 leveres med portautomatik og sikkerhedsudstyr. Sikringsvirksomheden KIBO System A/S introducerer nu en ny skydeport, der er så hurtig, at den ved åbning og lukning kommer op på en fart af ikke mindre end 0,72 meter pr. sekund, hvilket er en stor tidsbesparende faktor. Industriporten er tillige så intelligent, at den kan aflæse, hvem den skal åbne for. KIBO Skydeport SKP 500, som er udviklet via den nyeste forskning inden for Easy Sliding Gate Technology, er en selvbærende, automatisk skydeport, der fortrinsvis er fremstillet af alu-komponenter. Motor, kontrol og sikkerhedssystem er integreret, hvorved porten fremstår som en komplet og meget brugervenlig enhed. Som standard leveres skydeporten med portautomatik samt sikkerhedsudstyr i henhold til gældende regler eksempelvis nødstop, sikkerhedslister og udtag for kortlæser. Den automatiske version er med åbningsbredder 250 til 500 cm og i højderne 200 og 250 cm. Hanekam medfølger. Selve udfyldningen er runde balustre i aluminium. Og så er den i øvrigt certificeret i henhold til NEN-EN Adgangskontrol automatiseres nu i langt højere grad blandt andet med en skydeport som denne, hvor der er mulighed for eksempelvis at tilføje nummerpladegenkendelse, mobiltelefon kommunikation eller IP forbindelse til PLC/ styringen, fortæller salgsdirektør Jørn Fogh, KIBO System. Vitanis BioStation T2 kan - ud over integreret webserver, fingeraftrykslæser, trådløst LAN og PoE - også brillere med en 5 stor touchscreen og mulighed for at lade BioStation T2 styre op til 9 andre fingeraftrykslæsere eller IP-baserede kortlæsere. Med Biostation T2 kan man nu ikke blot nøjes med at benytte sit fingeraftryk eller adgangskort for at låse døren op også webadgang eller en iphone app kan bruges. For en lang række mindre og mellemstore virksomheder som ikke har behov for mere end 10 dørs adgangskontrol, kan man nu for alvor vinke farvel til det gammeldags kort og kode princip. Da alt er IP-baseret, brugerfladen webbaseret og opsætningen kan leveres forprogrammeret, reduceres den installerede pris Vitanis BioStation T2. til et niveau, hvor løsningen bliver konkurrencedygtig med traditionelle adgangskontrolsystemer. Bosch får EN 54-certificering for talevarslingsanlæg og komponenter Det fuldt digitale Bosch-system Praesideo er blevet EN 54-certificeret. Bosch talevarslingsanlæg - Plena samt det fuldt digitale system Praesideo - er blevet EN 54-certificeret. Certificeringen inkluderer ikke kun det centrale varslingsanlæg, men også biprodukter, for eksempel højttalere. Bosch Security Systems har længe været fortaler for internationale standarder for sikkerhedsudstyr og var en af de første virksomheder i verden, der opfyldte den ny EN 54-standard for talevarslingsanlæg. EN 54 blev først introduceret som en europæisk standard for brandalarmer, men inkluderer nu også talende varslingsanlæg for at imødegå den trend på markedet, som tydeligt viser, at brandalarmer og talende varslingssystemer hører sammen. Standarden dækker tre vigtige udstyrsområder for talevarslingsanlæg: EN (centraludstyr til talende alarmer), EN (højttalere til talende meddelelser) og EN 54-4 (strømforsyning til brandlarmsystemer). Allerede i begyndelsen af 2009 lancerede Bosch sit første EN tilpassede talevarslingsanlæg. Derefter, for at opnå EN-certificering på samtlige af virksomhedens varslingsanlæg, som der blev stillet krav om i april 2009, arbejdede Bosch sammen med flere akkrediterede organisationer for at certificere varslingsudstyr. Takket være dette kan Bosch nu meddele, at alle komponenter i relation til talevarslingsanlæg har fået EN 54-certificering af disse akkrediterede laboratorier. Praesideo 3.5 og Plena VAS 2.16 er blvet certificeret iht. EN Bosch leverer også ladningsudstyr certificeret iht. EN 54-4, og virksomheden har fået EN certificering for en lang række højttalere, som dækker en stor mængde anlæg associeret med talevarslingsanlæg. Til forskel fra andre producenter, som kun tilbyder højttalere til et eller to definerede anlæg, tilbyder Bosch EN certificerede produkter til hele udbuddet af lydanlæg, inklusive talevarslingsanlæg, baggrundsmusik, forgrundsmusik og professionelt lydudstyr. Udbuddet inkluderer både højttalere til indendørsbrug og udendørsbrug og desuden indbyggede højttalere til loft eller vægge Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

19 sikkerhedsleverandører Leverandørregister fra NOMEX A-S ACTAS A/S Hobrovej Aalborg SV, Danmark Tel: Fax: ADI-ALARMSYSTEM A/S Baldershøj Ishøj, Danmark Tel: Fax: AGIS Fire & Security Slotsherrensvej 411 B 2610 Rødovre, Danmark Tel: Fax: agisdk@agisfs.com, Alux AS Holmbladsvej 4-6 DK-8600 Silkeborg Danmark Tel: Fax: alux@alux.dk, ARAS SECURITY A/S Linde Alle Vanløse, Danmark Tel: Fax: mik@aras.dk, Axis Communications AB Emdalavägen Lund, Sweden Tel: Fax: sales-se@axis.com, Bravida Danmark A/S Park Allé Brøndby, Danmark Tel: Fax: fire&security@bravida.dk ID Company ID Company ApS Hørkær 2, 1. sal 2730 Herlev, Danmark Tel: Kaba Denmark A/S Algade Ejby, Danmark Tel: Tel: info@mollerundall.dk KIBO SYSTEM A/S Energivej Kibæk, Danmark Tel: Fax: mt@kibo-system.dk Kidde Danmark A/S Industriholmen Hvidovre, Danmark Tel: Fax: info@kidde-danmark.dk NetDesign A/S Hørmarken 2, 3520 Farum, Danmark Tel: jhj@netdesign.dk Nomex Scandinavia A/S Lilleringvej 14 B 8462 Harlev J, Danmark Tel: Fax: nomex@nomex.dk, PAS Card A/S Herstedøstervej 27 29, Bygning A 2620 Albertslund, Danmark Tel: Fax: ordre@pascardas.dk Pro-Sec ApS Yderholmvej Lille Skensved, Danmark Tel: Fax: sales@pro-sec.dk, Protect A/S Jegstrupvej Hasselager, Danmark Tel: Fax: nfo@protectglobal.com Robert Bosch A/S Telegraf vej Ballerup, Danmark Tel: Fax: dk.securitysystems@bosch.com Ruko A/S Marielundvej 20 DK-2730 Herlev, Danmark Tel: Fax: ruko@ruko.dk, SafeVision a division of EET Nordic A/S Bregnerødvej 144 D 3460 Birkerød, Danmark Tel: Fax: cri@eet.dk, Sagio A/S Bregnerødvej Birkerød, Danmark Tel: Fax: sales@sagio.com Schneider Electric Buildings Denmark A/S Hørkær 12b Herlev, Danmark Tel: Fax: info.denmark@buildings.schneiderelectric.com SHJ Elektronik Vardevej Aalborg Øst, Danmark Tel: Fax: svend@shjelektronik.dk SmokeCloak Danmark Agerhatten Odense SØ, Danmark Tel: salg@smokecloak.dk Solar Danmark A/S Industrivej Vest Vejen, Danmark Tel: sikringsupport@solar.dk, Teletec Connect A/S Virkeholm 3B 2730 Herlev, Danmark Tel: Fax: info@teletec.dk, TKH Security Solutions Nordic Industriparken Ballerup, Danmark Tel: Fax: th@tkhsecurity.dk, UTC Fire & Security Danmark A/S UTC Fire & Security Sverige AB Husby Alle 15 A Box 1224, SOLNA 2630 Taastrup, Danmark Tel Tel: Fax Fax: denmark@fs.utc.com Besöksadress: Englundavägen 9, SOLNA Siemens AB Box Solna, Sverige Tel: UTCFS_40x40.indd Fax: Vitani A/S :54:04 info.securityproducts.se@siemens.com Vognmagervej 14 securityproducts 8800 Viborg, Danmark Tel: Fax: rp@vitani.dk, Nyhedskanalen for tryggere arbejdsplads og sikrere forretninger!

20 FIRMA AS Lisa Andersen ikkerhed og Sikring statistik Tyvene har travlt I de mørke timer er der næppe et øjeblik, hvor der ikke er en indbrudstyv i gang et sted i Danmark Lige inden denne avis gik i trykken, kom der tal for indbruddene fra 3. kvartal, og tendensen er den samme som i de to tidligere kvartaler: Antallet af indbrud i villaer, lejligheder og sommerhuse er stort set som i de tre første kvartaler sidste år, så de endelige tal for 2011 ender formentlig nogenlunde på niveauet i Her var der indbrud i villaer og lejligheder og i sommerhuse. Hvis man lægger de to tal sammen, oplevede private i 2010 i alt indbrud eller 1214 om ugen, 173 om dagen og godt 7 i timen. Og da langt de fleste indbrud sker i den mørke del af døgnet, betyder det reelt, at der hele tiden er mindst én indbrudstyv på arbejde. Tyvene har det ret nemt. Danskerne er ikke gode til at sikre deres hjem. Mentalt er mange af danskerne stadig landsbyboere fra dengang, de færreste låste døren, når de gik i marken eller i seng. I de andre vesteuropæiske lande er man bedre til at sikre privathjemmet, i flere lande er der ligefrem lovbestemmelser om det, og det kan ses på indbrudstallene. Ligesom det i Danmark kan ses på indbrudstallet for erhvervsvirksomheder, at forsikringsselskaberne for dette område er blevet enige om nogle fælles krav til sikringen. Antallet af erhvervs indbrud ser ud til at falde med 20 procent i år i forhold til sidste år. Det er på den baggrund, at SikkerhedsBranchen har opford ret Folketinget til at stille krav til privates sikring eller eventuelt give et fradrag for udgifter til sikring, som det kendes for energibesparende investeringer kvartal kvartal Indbrud erhverv Indbrud villaer og lejligheder Indbrud sommerhuse mv Kilde: DANMARKS STATISTIK PAS DK x156 SecurityUser PASonline Bestil jeres Foto-ID kort via webportal Til jer, der jævnligt bestiller personificerede produkter, tilbyder vi adgang til vores webbaserede bestillingsportal PASonline. Her kan I bestille produkter som f.eks. Foto-ID kort, loyalitetskort, studiekort, adgangskort mm. Som PASonline-kunde kan I med personligt brugernavn og kodeord logge ind og oprette nye ordrer, se tidligere ordrer samt administrere og se status på kort. ID Solutions ONLINE ONLINE Det er hurtigt og enkelt at komme i gang med PASonline. Ved at følge nogle enkle trin bestiller I de produkter, I ønsker og modtager leverance inden for få dage. Ved Foto-ID kort bestilling kan I f.eks. tilføje et foto og et navn og derefter få en forhåndsvisning på, hvordan det færdige kort kommer til at se ud, inden I godkender bestillingen. Læs mere om PASonline på PASonline FIRMA AS FIRMA AS FIRMA AS Lisa Andersen Lisa Andersen Lisa Andersen PAS Card A/S Herstedøstervej Bygn. A 2620 Albertslund Tlf ordre@pascard.dk SVERIGE Stockholm Huskvarna Göteborg Malmö DANMARK København Århus NORGE Oslo 20 Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen