Almindelig tnstruks for famgselstjeneste.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindelig tnstruks for famgselstjeneste."

Transkript

1 Almindelig tnstruks for famgselstjeneste. Udfserdiget i September 1948 af Direkt0ren for Faengselsvsesenet med Justitsministerens godkendelse. Den opgave, der er overdraget FsengselsvEesenets personate, bestar f0rst og fremmest i fuldbyrdelsen af frihedsstraf, der id0mmes et samfundsmedlem i anledning af begaet lovovertrsedelse. Strafinstitutionens historde tager sin begyndelse samtidig med de mere ordnede samfundsdannelsers opstaen, men feist ret sent i menneskehedens historic er friihedsstraffen blevet den fremherakende. I oldtiden og naesten hele middelalderen benyttedes indespserring vseaentlig kun overfor varetsegts- og gjeldsarrestanter, medens straffesystemet hvilede pa afskrjekkelse gennem grusomme legems- og livsstraff e. Kun i de sidste arhundreder bar der eksisteret en frihedsstraf, der kan sammenlignes med den mmerende. I det f0rste afsnit af frihedsstraffens historie skete anbringelse af fanger ofte i uhygiejniske, overfyldte rum, hvor personer af alle aldre og begge k0n blev anbragt sammen, ofte uden tilstra;kkeligt arbejde og tilstraskkelig forplejning og underkastet en brutal og vilkarlig behandling. Udvlklingen bar

2 herfra bevzeget sig mod stedse st0rre menneskelig-hed og forstaelse i behandlingen, som i moderne samfund ogsa findes i andre former end egentlig frihedsstraf, saledes de ogsa herhjemme kendte SEerforanstaltninger overfor unge, psykisk defekte og recidivister. Frihedsstraf fens betydning i dag beror hovedsagelig pa to forhold. Dels er truslen om den lidelse, som en frihedsberavelse altid medforer, egnet til at skabe en sarlig tilskyndelse hos samfundets medlemmer til at undlade lovovertrasdelser. Dette kaldes straffens generalprasventive virkning. Dels giver frihedsberovelsen samfundet en mulighed for at f0re den enkelte lovovertrasder tilbage til en normal tilvasrelse i samfundet. Denne virkning af straffen betegnes som den specialprseventive. L0sningen af denne sidste opgave forudseetter et indgaende kendskab til fangens person og forhold. De vigtigste af de midler, der herved star til Fsengselsvsesenets radighed, er tilvsenning og optrsening til normalt samfundsnyttigt arbejde og undervisning af faglig eller almindelig kulturel art. Men dernsest kail der ved samtaler, ved eksempel og i det hele ved den and, der rader i en anstalt, oves en p^virkning, der gar ud pa at asndre fangernes indstilling, saledes at disse, i rnodsastning til tidligere, vil kunne indordne sig under samfundets love. Gennem forsorgsarbejdet fors0ges det derhos at formidle fangens overgang til en fri tilvasrelse, Det er nodvendigt, at hele personalet medvirker til det nffivnte formals gennemf0relse. Derfor er det. f0rste krav, der stilles til fengselsmanden, vilje og evne til samarbejde. Selv om der tildeles de enkelte af personalet forskellige opgaver indenfor anstalten, er formdlet med alt fasngselsarbejde det samme, nenilig fangens tilbageffirelse til en lovlydig tilvssrelse. De i denne almindelige instruks indeholdte regler for fsengselspersonalet kan alle udledes af dette grundsynspunkt og b0r lasses og tilegnes i forstaelse heraf. Fsengselsarbejdet ma aldrig blive en s!0vende rutine. De givne regler skal overholdes, men til deres rette overholdelse krseves forstaelse af deres formal. I. Sikkerhedstjeneisten. En meget vigtig del af feengselsmandens opgave er sikkerhedstjenesten. Nar samfundet gennem. en i henhold til dets lovgivning afsagt dom har bestemt, at en person skal bereves sin frihed i et fastsat tidsrum eller for ubestemt tid, forventes det, at denne frihedsberovelse gennemfores saledes, at fangen ikke ved undvigelse unddrager sig denne gennem kortere eller laengere tid. Endvidere er det vigtigt, at fangen ikke under opholdet g0r sig skyldig i skadegorende handlinger. Dette er ikke alene i samfundets, men ogs& i fangens egen interesse. Gennem undvigelse eller ved forbrydelser i anstalten bevirkes kun en forlsengelse af opholdet og en forstyrrelse af arbejdet med at bringe fangen pa ret k01 igen. Medens en efterhanden betydelig del af fangerne, selv blandt dem, der er id0mt svserere straffe eller

3 forvaring, sk0nnes egnede til anbringelse under mere eller mindre frie former, ma det stadig anses for pakrsevet, at mange fanger udstar straffe eller underkastes andre foranstaltninger i mere eller mindre lukkede anstalter. I overensstemrnelse hermed findes inden for Feengselsveesenet lukkede anstalter med et stasrkt udviklet sikkerhedssystern, bestaende dels i det sakaldte»d0de v ern«, d. v. s. ringrnure, svssre bygningsmure og d0re, arrnerede vinduer, sikkerhedshegn, elektriske alarmsystemer og lignende, dels i et stserkt»levende vsern«, d. v. s. et system af poster, der ved papasselighed og arvagenhed hindrer, at det»d0de v ern«forceres, eventuelt efter at det er itubrudt. Ved disse anstalter er det bl. a. personalets opgave ved hyppige eftersyn at konstatere, at de tekniske sikringsmidler er i orden. Ved andre anstalter har man indskrfenket sig til alene at foretage sikring af vinduer og d0re, og eventuelt opsietning af lettere hegn (halvdbne anstalter). Formalet er at yde et vist vsern mod undvigelser, saledes at disse kun kan finde sted pa en sadan made, at opdagelse og efters0gning begunstiges. Endelig findes der dbne anstalter, hvor sa at sige ethvert ydre vfern er opgivet. Ved disse anstalter bygges vaesentligst pa fangens egen interesse i at forblive pa anstalten og blive feerdig med sin straf. Den tillid, der vises fangen ved anbringelse pa en aben anstalt, er et vigtigt led i arbejdet for at. opbygge bans personiighed og dermed for hans tilbagef0relse til samfundet. Dette betyder dog ikke, at der ikke er sikkerhedsopgaver ved en aben anstalt. Et SEerligt problem er det her at forhindre ulovligt samkvem mellem fanger og uvedkommende, ligesom den stadige kontrol med fangernes tilstedevjerelse gor det vanskeligere med held at gennemfore en nndvigelse, og far dem til at afsta fra forsog herpa. Et for alle anstalter fselles sp0rgsmal er konstateringen af fangernes tilstedevasrelse, der har til formal at sikre, at det antal, der if01ge den stedfundne til- og afgang skal vsere pa anstalten, er i overensstemmelse med det antal, der faktisk befinder sig der. Dette tal fores til enhver tid pa vagtmesterkontoret. Heraf f01ger, at al tilgang til og afgang fra anstalten skal ske gennem dette kontor eller saledes, at dette uopholdeiigt underrettes. Vagtmesterkontoret skal til enhver tid have klarhed over, hvorledes fangerne er fordelt mellem personalet, ligesom enhver af personalet skal vtsre klar over, hvor mange fanger der er undergivet ham, og om disse faktisk er til stede. Enhver fange er saledes til enhver tid undergivet en bestemt ftengselsmands tilsyn. Selv om en fange arbejder uden direkte og stadigt tilsyn, f. eks..som rogter eller fyrb0der eller i marken, er han dog stedse undergivet en ftengselsmand, hvem det pahviler med mellemrum at tilse ham eller vgere opmeerksom pa, at han vender tilbage til fastsat tid. Det kan saledes fastslas, at sikkerhedstjenesten i den ovenanf0rte betydning er et hovedprincip i straffuldbyrdelsen, og der opstilles i overensstemroelse hermed folgende regler:

4 1. Ftengselsmanden bar altid vaere arvagen og papasselig. Forberedelser til undvigelser kan herved i tide opdages, og undvigelser forebygges. Er undvigelse ivaarksat, guelder det forst og fremmest om, at anstaltens eftersogningssystem ssettes i gang, hvilket sker ved alarm til vagtmesterkontoret. Ferst nar dette er sket, her fasngselsmanden selv iveerkssette forfelgelse. Safremt undvigelsen har bevirket et hul i sikkerhedssystemet, 1 eks. ved gennembrydning af vindue, mur eller lignende, b0r dette sikres, ligesom poster, der er n0dvendige i sikkerhedssystemet, ikke ma blottes. Sker undvigelse fra arbejdshold, der arbejder uden for det egentlige anstaltsomrade, feres resten af holdet straks hjem. Er flere af personalet til tjeneste ved holdet, kan disse efter forholdene fordele sig ved alarm, hjemforsel og ojeblikkelig forfelgelse. Det er vigtigt, at der ved alarmen kan gives nejagtig underretning om, hvilken fange der er undveget, hans paklsedning, samt i hvilken retning nan ma antag.es at vasre undveget. Under ophold i celle ber fsengselsmanden savidt muligt placere sig mellem fangen og dfiren. 2. Faengselsmanden skal altid nejagtlgt kende antallet af de ham undergivne fanger. Dette gselder, safremt ikke andet udtrykkelig er foreskrevet, savel arbejdsledere som dem, der udelukkende f0rer opsyn, savel selvsteendige poster som assisterende. Ved overtagelse af arbejdshold, postafsnit og i det hele af en gruppe fanger, skal tallet opgives af den afleverende. Tilling af fangeme til konstatering af, om det opgivne antal stemmer, skal ske ved enhver direkte aflevering af en gruppe fanger. Tsellingen skal foretages savel af den, der afleverer, som af den, der modtager fangerne. Sserlig vigtig er teelling ved ind- og udlukning, nar fanger fra forskellige afsnit sarnies til gardtur, kirkegang, foredrag o. 1, Her skal tallet kontro'leres ved at man sammenholder summen af de fra det afleverende personale opgivne tal med det tal, der fremgar af teellingen ved indlukningen. Tielling skal ievrigt forega sa ofte, som det er foreskrevet, og i0vrigt nar det skennes pakraevet, navnlig nar fangerne skifter placering. Pa udehold skal tselling ske med ganske korte mellemrum. Det er en selvfelge, at ingen fange kan udtages fra hold, afdeling eller i det hele taget af en faengselsmands tilsyn, uden at denne underrettes. Ved tilbagelevering sker melding ligeledes straks til denne. 3. Ingen post ma forlades, forinden afleseren er kommet til stede og har modtaget alle nedvendige oplysninger, herunder om det under posten horende antal fanger. 4. Prongselsmanden ma n0je passe pa de ham betroede negler. Han ma saledes aldrig lade dem blive siddende i lasene eller Isegge dem fra sig under tjenesten.

5 8 Han ma ikke lade nogen d0r, der bor veere aflaset, selv i den korteste tid vagre uaflaset. Noglerne aflever.es, nar tjenesten forlades. 5. Fa: tigs el sm an den skal iaevnlig visitere fangernes opholdsrum (bade arbejds-, fritids- og soverum) for at forvisse sig om, at fangerne ikke er i besiddelse af ureglementerede genstande eller har forberedt undvigelse. Ved visitationen ma det bl. a. pases, at vinduer, vinduesgittere, d0re, riste, skruer, beslag, senge etc. er faste og ubeskadigede, at intet utilborligt findes skjult i luftkanaler, potterum eller senge, under borde, beenke eller stole, i arbejdsmaterialet eller andetsteds, at intet er skrevet pa VEegge, d0r'e eller andet trasveerk, under horde, basnke eller stole, og at der ikke findes huller i madrasserne. Enhver ved visitationen forefunden uorden eller uregelrnsessighed skal meldes til vagtmesterkontoret, og dette skal ske uopholdelig, hvis det ved visitationen forefundne vfekker blot den ringeste mistanke om, at der er patsenkt undvigelse eller andet, hvis forebyggelse kraaver den hurtigst mulige indskriden. Fasngselsmanden skal til vagtmesterkontoret aflevere alle ureglementerede sager, der forefindes hos fangerne, derunder ogsa i og for sig vterdilose genstande, og skriftlige meddelelser, selv om deres indhold synes ganske betydnings!0st. Bortkastning, beskadigelse eller 0dela?ggelse af inventar, bekleedningsgenstande, arbejdsredskaber eller arbejdsmaterialer skal indberettes, idet fangen kan tilpligtes at yde erstatning af sine arbejdspenge. Det samme gselder beskadigelse paa bygningerne. Visitationerne af de enkelte opholdsrum m4 ikke forega i bestemt rsekkefolge, og det skal pases, at det samme rum af og til visiteres flere gange i 10bet af kort tid. Nar en fange forlader en celle for at 10slades eller anbringes i en anden celle, skal den forladte celle visiteres grundigt, f orinden den paiiy tages i brug. Ved visitation af fangers t0j bor saerlig alle s0mme og sammensyninger n0je undersoges; ligeledes b0r de genstande, der forefindes i fangers lommer: skratobaksdaser, urkapsler, blyanter o. 1., omhyggeligt efterses, for at de ikke af fangerne skal benyttes som gemmesteder for ureglementerede skriverier m,m. Ved eftersyn af indbragte efler tilsendte genstande eller ekstraforplejning eller af husflidsarbejde, der skal hjemsendes, b0r opm^rksomheden sarlig vsere henvendt pa, at alle hulrum og gemmesteder opdages. Ved kropsvisitationer skal to af personalet veere til stede bortset fra patrsengende tilffelde, hvor ojeniedet ville forspildes ved udseettelse. Kropsvisitation skal vtere sa effektiv, som formalet kreever, men b0r i0vrigt gennemfores pa en for fangen sa lidt st0- dende made som muligt. Fangen bor selv opfordres til at aftage sine klsedningsstykker, og befoling af fangens legeme b0r savidt muligt undgas.

6 10 6. Ftengselsmanden skal surge for, at der om aftenen af cellen udtages alle de redskaber, beklsedmngsstykker og andre genstande, som fangen ikke ma have hos sig om natten. I overensstemmelse med derom givne regler skal genstandenes tal afkontrolleres. Pa arbejdssale og vserksteder, hvor der beskaeftiges fanger, skal fsengselsmanden ved arbejdstidens ophor pase, at alt til lokalet h0rende v erkt0j er til stede og anbragt pa dets reglernenterede plads. Safremt lokalet tillige anvendes som opholdsrum, skal sadan kontrol ogsa finde sted forinden afm0nstring. 7. Hvis fsengselsmanden bar tilsyn med fanger, som arbejder eller i an den anledmng opholder sig udenders, sasrlig uden for en ringmur eller uden for det egentlige anstaltsornrade, skal han placere dem saledes, at han uafbrudt eller med ganske korte mellemnim kan konstatere deres tilstedevsrelse. Han skal pase, at de ikke taler med eller bar samkvem. med uvedkommende personer. Deltag-er ftengselsmanden i ledelsen af arbejdet, b0r han gennemf0re denne saledes, at hans opsyn ikke svsekkes afgorende derved. Der er intet til hinder for, at han selv deltager i arbejdet, navnlig for at vejlede og vise fangerne til rette ved dette, men hans opmaarksomhed ma ikke for Isengere tid vsere bortledt fra hele holdet. En 0vet fsengselsmand vil kunne finde en form, hvor han 10ser begge de opgaver, der er palagt ham ved ledelsen af og tilsynet med et arbejdshold. 11 II. Fanger nes arbejde. Fangernes beskseftigelse er et vigtigt led i arbejdet for deres genopdragelse. For mange fangers vedkommende geelder det, at de er kommet ind pa forbrydelsen, fordi de ikke har kunnet klare sig pa en almindelig arbejdsplads. Hvis de efter 10sladelsen kun kan beskasftiges ved darligt lonnet og usikkert arbejde, vil de let fristes til at fortssette med kriminelle handlinger. En del af fangerne mangier rutine og sikkerhed i almindeligt forekomrnende arbejde. De mangier derfor selvtillid, og dette medf0rer atter, at de opgiver de pladser, som de anbringes i eller skaffer sig ved 10sladelsen. Malet med fangearbejdet bliver derfor af fangen at ska.be en brugbar arbejder. Der skal alts& principielt stilles samme krav til en fange, som der stilles til en fri arbejder pa en god arbejdsplads, selvf0igelig med tilborlig hensyntagen til en oplferings- eller optreeningstid, safremt dette matte veere nedvendigt. Fangerne pa et vserksted eller et arbejdshold skal derfor ikke blot holdes i gang, for at tiden kan ga, men udf0re et virkeligt arbey'de. I overensstemmelse hermed opstilles f01gende regler: 8. Faengselsmanden skal, nar han leder fangearbejde, pase, at arbejdet fremmes med den fornedne hurtighed, najagtighed og samvittigtiedsfuldhed. Han skal vejlede fangerne med hensyn til arbejdets rette udf0relse i overensstemmelse med den lodende v^rkmesters anvisninger. Han skal s0rge for en passende fordeling af arbejdet mellem fangerne og for,

7 12 at alle fanger er uafbrudt beskseftigede i hele arbejdstiden. Det skal pases, at en fange ikke med eller mod sin vilje udf0rer et arbejde, som er palagt eller overdraget en anden. 9. Fxngselsmanden skal serge for, at arbejdsredskaber og arbejdsmaterialer behandles med omhu og 0konomi, og at der pa vasrkstedet eller arbejdspladsen hersker den n0dvendige orden. Nar disse forlades, skal der veere ryddet op, og alle redskaber skal vsere anbragt pa deres bestemte plads. Der ma ikke henligge arbejdsmaterialer eller fasrdige varer i unodvendigt orafang. 10. Fasngse Ism anden skal pase, at alle pabudte og ievrigt alle hensigtsmaessige sikkerhedsforanstaltninger ved arbejdets udferelse er iagttaget. Det skal ligeledes af den pagasldende arbejdsleder pases, at fanger, der anvendes til betjening af farlige maskiner, forinden har afgivet skriftlig erklsering om, at de er villige hertil. 11. Faengselsmonden skal opmaerksomt iagttage liver enkelt fanges arbejdspraestation Safremt denne er utilfredsstillende, skal ban g0re sig klart, om dette skyldes manglende vilje eller evne og fserdighed eller andre omstsendigheder. Skyldes det manglende vilje, skal fangen pamindes om at g0re sig storre anstrengelse, eventuelt indberettes for dovenskab. I andre tilfselde gives der ham forn0den vejledning, eller der afgives indberetning om, at fangen 13 med fordel kan overflyttes til andet arbejde. Er en fange saarlig flittig og dygtig, indberettes ogsa dette. En arbejdsbed0mmelse b0r indeholde vurdering af fangens arbejdsevne og arbejdsvilje, af hans evne til at indordne sig under arbejdsfgellesskabet og sa3rlig forud for 10sladelse hans muligheder for arbejdsmgessigt at klare sig ude. III. g anden kulturel pavirkning. Ligesom der i det frie liv i meget vidt omfang er undervisning for personer, der er fgerdige med den almindelige skoleuddannelse, er det naturligt, at der i fcengslet arrangeres undervisning for fangerne. Ligesom i det frie liv kan undervisningen vasre faglig eller almendannende. Pa en vis made kan der siges at vsere et storre behov for undervisningen i fsengslet end udenfor. Fangen er et menneske, der darligt har kunnet tilpasse sig samfundets krav, og ligesom man gennem beskseftigelsen kan opeve hans praktiske arbejdsduelighed, kan man gennem undervisningen 0ge hans indsigt i den faglige teori, der h0rer til ethvert stykke arbejde. Yderligere kan man tilstrsebe at 0g.e hans duelighed som samfundsmedlem i almindelighed ved gennem undervisning, foredrag og lignende at vise ham livsvardier, som han ikke hidtil har kunnet se, og som kan hjselpe til at stabilisere hans tilvserelse. Gennem undervisning i samfundslsere kan man derhos fors0ge at bibringe ham forstaelse af samfundets opbygning og

8 14 den hermed sammenhsengende n0dvendighed for gensidig hensyntagen mellem dets medlemmer. Mangier han forn0den fgerdighed i elementaere fag som regning, dansk og skrivning, er det en selvf01ge, at denne mangel b0r s0ges afhjulpet. Ogsa fangens beskseftigelse med fritidssysler som Igesning, s!0jd, tegning, idrset og Hgnende kan skabe interesser, der senere kan hjaslpe ham til at undga en darlig og farlig anvendelse af fritiden. Undervisningen varetages af de faste Iserere og af timelonnede Iserere, der enten hentes udefra eller blandt anstaltens eget personale. Selv om de fleste af personalet saledes ikke medvirker direkte ved undervisningen, har de dog den opgave at medvirke ved undervisningens praktiske gennemf0relse. 1 forbindelse med undervisningen fremheeves f01- gende: 12. Fxngselsmanden skal pase, at fangen meder rettidig til undervisningen, og at han efter dennes ophor uden unodigt ophold vender tilbage til det ham anviste opholdssted. 13. Fasngselsmandeti skal pase, at ftmgen behandler de ham udleverede undervisningsmaterialer og biblioteksb0ger med forn0den omhu. 14. Faengselsmanden skal pase, at materialer, der udleveres fangerae til fritidsbeskasftlgelse, ikke anvendes til andre formal end det, hvortil de er bestemt, og at der ikke 0dsles med disse Faengselsmanden ber i sin bedommelse af fangerne anfere iagttagelser om, hvorledes fangerne udnytter deres iritid, f. eks. oplyse om sserlig flid ved forberedelse til undervisning, ved selvstudium eller ved anden fritidsbeskseftigelse. IY, FfengsclsmanileHS almindelige optrteden. Fangernes holdning og hele indstilling til fsengslet og hele samfundet afheenger i h0j grad af, hvilken optrseden de moder fra fsengselsmandens side. Ved en hard og brutal fremfeerd kan man opna, at en del af fangerne g0res skreemte og medg0rlige, medens andre stivner i trods. Man kan imidlertid aldrig pa denne made skabe en sadan indstilling hos fangen, at han bliver bedre egnet til at vende tilbage til samfundet. Opretholdelse af disciplin og orden i et fsengsel krgever myndighed og bestemthed fra personalets side, og der ma ikke herske tvivl om, at det er dette, der angiver tonen i fsengslet; men sidelobende hermed ma der vsere forstdelse og interesse for fangens ve og vel. For den ftengselsmand, der forstar sin opgave, er det ikke n0dvendigt stadigt at pukke pa sin myndighed eller de tvangsmidler, der kan bringes i anvendelse. Gennem hele sit vsesen og sin veeremade og gennem den fornuft og det madehold, der prseger hans handlinger og udtalelser, indgyder han fangen respekt og g0r det til en naturlig sag for denne at f01ge de anvisninger, han giver. Folgende regler ggelder herom:

9 Faengselsmanden skal i sin tjeneste vise fasthed og alvor, At ffengselsmanden skal vise fasthed betyder, at han ikke ma vagre slap eller eftergivende i sin tjeneste. Han ma ikke lukke 0jnene for fangernes forseelser. Da flere af personalet far med fangen at g0re, vil det betyde, at der skabes sgerlige vanskeligheder for den pligtopfyldende fasngselsmand, nar han pataler forhold, der hos andre passerer upatalt. Fangerne er meget f01somme over for uensartethed i bestemmelsernes gennemf0relse og befinder sig iovrigt bedst, hvis reglerne altid krseves overholdt. Ordrer skal va?re korte og klare. Der skal ikke gives flere ordrer end nodvendigt og aldrig ordrer, der er uigennemforlige; men er en ordre udstedt, skal det pases, at den efterkommes uden ophold. Kravet om alvor indeholder, at fsengselsmanden ikke ma vsere pjattet og pjanket i sin optrseden over for fangerne, og han b0r heller ikke tolerere sadan optrasden fra disses side. Han b0r udtrykke sig uden vidt!0ftigheder og omsv0b og skal afholde sig fra utilb0rlig og takt!0s tale, ligesom han skal afholde sig fra eder, slang- og kraftudtryk. Han b0r erindre, at han ikke er fangernes kammerat, men deres foresatte. En velvillig og positiv indstilling er ikke uforenelig med alvor, som pa den anden side ikke er ensbetydende med hardhed og brutalitet. Et fsengselsophold er for en fange alvor, i det mindste i den forstand, at han under dette kan og skal arbejde for sin fremtid og ikke blot s0ge at fa tiden til at ga. Fgengselsmanden skal underst0tte fangen i en sadan opfattelse F&ngselsmanden skal vsere rolig og besindig. Fangerne kan ofte vsere irritable og uligevsegtige som f01ge af indespserringen og hele den skete forrykkelse af deres normale livsforhold, og denne sindstilstand kan resultere i us0mmelige og respektstridige udtalelser over for personalet. Over for en sadan opf0rsel fra fangernes side ma fgengselsmanden bevare sin ro og ikke seette sin autoritet pa spil ved at blive heftig og opfarende. Den rolige og beherskede fsengselsmand vil efter erfaringen blive langt mindre udsat for us0mmelige udtalelser end den, der ikke kan beherske sig. Ganske utilstedeligt er det, hvis fsengselsmanden tirrer, driller eller haner fangen. Loven yder fsengselsmanden et vsern gennem forh0jet straf for overgreb imod ham, og alene af denne grund er en udseskende holdning fra hans side meget forkastelig. Over for respektstridige udtalelser anvendes en i korrekt form afgivet tilrettevisning eller, safremt det sk0nnes n0dvendigt, indberetning til inspektionen gennem vagtmesterkontoret. 18. Fsngselsmanden skal veere retfserdig og sta fri og ubunden over for fangerne. Mange fanger foler sig forurettede gennem dom og straf, og denne forurettethedsfolelse ma ikke styrkes eller fremkaldes gennem en vilkarlig eller partisk behandling i fsengslet. Bade i rapporter om brud pa disciplinen og i almindelige bed0mmelsesrapporter b0r der n0gternt og uhildet g0res rede for forholdene. I disciplineerrapporter skal anf0res eventuelle formil-

10 18 dende omsteendigheder, herunder oplysninger om fejl eller forlobelse fra feengselsmandens egen side. Nogle fanger vil 'Vise sig lettere at omgas end andre. Fsengselsmanden ma, uanset ora han matte have vseret udsat for grove kreenkelser fra fangers side, optrasde ens over for dem, og ingen fange ma med rette fa indtrykket af, at han forfolges, eller at der ses ned pa ham. Omvendt bor fanger ikke.kunne opna noget ved at indynde sig hos personalet, f. eks. ved ydelse af personlige tjenester, ved Ian, gave eller lignende. Feengselsmanden m& overhovedet ikke af fangerne eller af andre pa fangernes vegne eller for fangernes skyld modtage noget til lans, forvaring eller som gave. Han ma ikke handle med fangen eller lade denne udf0re lonnet eller ui0nnet arbejde for sig. Han ma hasvde sin stilling som fuldstaendig.uafhgengig og upartisk. Fsengselsmanden skal anmelde til inspektionen, nar en person, som han star i slasgtskabs- eller venskabsforhold til, eller som han pa en eller anden made er afhasngig- af, 1 eks. som skyldner, bliver indsat i anstalten. 19. fcengselsmanden skal forega fangen med et godt ekserapel. Ligesom ved andre former for pavirkning og opdragelse spiller eksemplet en stor rolle i behandlingen af fanger. Faangselsmanden skal stille krav til fangen, men der er ingen styrke i disse krav, hvis ikke fasngselsmanden er den f0rste til selv at opfylde de krav, der stilles til ham. 19 Naar der krseves orden og renlighed af fangerne, er det n0dvendigt, at dette ogsa prgeger fgengselsmandens klgededragt og perso'n. Nar der krseves pligtopfyldenhed fra fangernes side, er det nedbrydende for fa3ngselsmandens autoritet, at han selv viser sig ligegyldig og s!0set ved tjenestens udf0- relse. Den fasngselsmand, der bserer preeg af at vasre forfalden til spiritus, eller som m0der p&virket af spiritus til tjeneste, hvilket selvsagt er en grov tjenesteforseelse, sveekker veegten af den pavirkning, der gar ud pa at fa fangerne til at forsta faren ved overdreven nydelse af alkohol. Ogsa selve feengselsmandens omgangstone over for kolleger, underordnede og fanger spiller en vsesentlig rolle. Anvender fasngselsmanden en br0sig, uh0flig og affejende tiltaleforrn, vil han ikke kunne forvente h0flige og korrekte svar. Ligesom han skal krasve h0flighed, b0r han ogsa vise hoflighed. 20. Ficngselsmaiiden skal vaere taktfuld. * Safremt en fange tillidsfuldt henvender sig til ham, b0r han efter evne st0tte fangen med r d og vejledning, men han b0r ikke udfritte fangen oni dennes private forhold eller give denne oplysninger om sit eget privatliv. Seerlig med hensyn til samtale med fangen om dennes forbrydelser b0r han vtere tilbageholdende. Det er ikke muligt pa forsvarlig made at drofte disse forhold med fangen, medmindre man er ganske n0je inde i hans sag. I modsat fald vil resultatet kunne blive, at man enten lader sig binde en del pa Eermet eller omvendt benasgter ting, som fangen

11 20 beretter sandfasrdigt om. I begge tilfcelde er droftelsen til mere skade end gavn. 21. Fiengselsraanden m& kun anvende magt efter nedennaevnte regler: Magtanvendelse, herunder brug af staven, ma kun finde sted i nfidsfald og kun: a) Nar det er n0dvendigt for at afv serge personlig overlast mod vedkommende fasngselsmand selv eller andre. b) Nar det er nodvendigt for at hindre, at en fange undviger, og faengselsmanden har grund til at tro, at han ikke pi anden made kan hindre undvigelsen. c) Nar det er n0dvendigt for at pagv-ibe en undvegen fange, og fgengselsmanden har grund til at tro, at han ikke pa anden made kan sikre sig fangens pagribelse. d) Til fremtvingelse af lydighed over for en given befaling, hvis ojeblikkelige efterkommelse er en n0dvendighed, og mod hvilken der gores aktiv eller passiv rnodstand, som ikke pa anden made skonnes at kunne overvindes. Der ma i det enkelte tilfaalde kun anvendes det efter forholdene mindst vidtgaende magtmiddel og kun i det omfang, formalet krsever. Nar magtanvendelse finder sted, skal det ske med besindighed for ikke at tilfoje storre overlast end n0dvendigt, og ved anvendelse af staven b0r det tilstrobes kun at rarnme a-rmene eller ryggen. Om enhver magtanvendelse skal der straks afgives skriftlig indberetning til inspektionen. Anvendelse af spsendetroje, handjern, henssettelse i sikringscelle eller andre sikringsmidler kan kun ske efter neermere ordre. 21 T. Orileu i feengslet, hygiejne og fangernes helbredstilstand. Hvor som i et fgsngsel mange mennesker er henvist til at leve sammen pa et begrgenset omrade, er det uomgeengelig nedvendigt, at der opstilles faste regler for disses daglige tilvserelse, saledes at ro og orden gennemf0res i alle forhold. Orden er ogsa forudsastningen for den gennemf0rte renlighed, der b0r herske i anstalten, og som har sin saerlige betydning for at modvirke udbredelse af srnitsomme sygdomme. Kravet om orden og renlighed er ikke alene n0dvendiggjort af praktiske og hygiejniske hensyn, men ma ogsa ses som et led i anstaltens hele opdragende arbejde. Fangerne er pligtige til at lade sig behandle for sygdomme. Hertil svarer et ansvar for personalet med hensyn til sygdommens behandling. Fsengselsmanden skal derfor have et vagent 0je med, om en fange matte lide af en legemlig eller sjselelig sygdom, saledes at han ved indberetning henleder opmterksomheden pa en ss,dan. Det forekommer hyppigt, at en fange simulerer syg for at opna goder eller lettelser. Da kun en lagge forsvarligt kan sk0nne over, om en sygdom er virkelig, indbildt eller foregivet, ma funktion^eren ikke undlade at indberette sygdomstilfaside eller undertrykke anrnodninger om fremstilling for lasgen, fordi han mener at sta over for en simulant; men han kan selvsagt meddele iagttagelser, der peger i denne retning. Med hensyn til sjselelige lidelser bernserkes sserligt, at der foruden dem, der kan ramme enhver ogsa

12 22 uden for anstalten, findes sindslidelser, der kan fremkaldes af indespjerring. Disse, der kaldes fcengselspsykoser, kan ytre sig som staerkt nedtrykt sindsstemning, hallucinationer (den pagseldende ser syner, tror at here stemmer o. 1.), raseritilstande eller ved anden stasrkt pafaldende opforsel. Om disse tilstande b0r der uden ophold indberettes. I forbindelse hermed gaglder f01gende regler: 22. Faeng seism anden skal pase, at der overalt inden for bans tjenesteomrade hersker god orden og renlighed. Dette gselder savel fangernes person og beklsedning som inventar og lokaliteter. Lokaler, der benyttes til ophold for fanger, skal udluftes regelmasssigt. Fangerne skal selv geres interesserede i at holde rent og ordentligt og bibringes forstaelse af dettes betydning. 23. Faengselsmanden skal p&se, at fangerne ikke freiubringer unedlg lann og stej, sasorn ved raben, syngen, ringen og banken. Det udstrakte feellesskab kan vasre en belastning af mange fangers nervesystem, og denne b0r ikke 0ges ved unodig larm og uro. Ogsa pa dette punkt skal fsengselsmanden s0ge at bibringe fangerne forstaelse. 24. Da fangernes deltagelse i gardture er begrundet i sundhedsmeessige forhold, skal faangselsmanden pase, at alle fanger, der ikke har udearbejde ogsa de, der hensidder i strafcelle deltager i gardture i 23 overensstemraelse med de regler, der er fastsat ved hver enkelt anstalt. 25. Fasngselsmanden skal s0rge for, at meddelelser om, at fanger legemligt eller sjseleligt er syge eller bef&ngt med utfij, fnat og lignende, hvad enten de beror pa egne wgttagelser eller pa fangens forklaring, uden ophold viderebringes til vagtmestcrkontor eller sygeafdeling. Ved selvmordsforstfg eller ulykkestilftelde foretages foruden uopholdelig alarmering om IsegehJEelp sadan f0rste hjgelp, som fa3ngselsmanden selv kan yde. Fanger, der har hsengt sig, nedskseres og underkastes kunstigt andedrast. Ved oversksering af pulsaren an- Isegges slynge. Alle foranstaltninger, der tjener til forebyggelse af selvmordsfors0g, skal traaffes; saledes skal piller og tabletter udleveres oplost i vand. Overfor fanger, af hvem selvmordshandlinger med sandsynlighed kan ventes, trseffes egnede modforholdsregler, sasom fjernelse af rem og seler, skarpe og spidse redskaber ra. v. Hvis fangen ved ringning tilkalder feengselsmanden, skal denne ufortovet tilse ham, selv om han tid- Hgere matte have tilkaldt fjengselsmanden uden grund. 26. Sdfremt fasngselsmanden matte iagttage seksuelle handlinger fra fangens side, der enten forstyrrer fxngselsor&enen eller kan bringe fangens sundhed i fare, skal dette indberettes.

13 24 Homoseksualitet, d. v. s. k0nsligt forhold mellem personer af samme k0n, forekommer undertiden i anstalterne. Blandt andet fordi det kan medfore en varig afsporing i fangens k0nsliv og dermed besvgerliggore hans genindpasning i sarnfundet, kan det ikke tolereres. Onani, d. v, s. k0nslig tilfredsstillelse uden partner, er -hyppig L feengsler og vil normalt unddrage sig iagttagelse. Forsavidt den ikke overdrives, er den ifelge laegevidenskaben uskadelig, hvorimod stark overdrivelse kan medfore nervose sveekkelser. Observeres tilfselde af sidstngevnte art, b0r indberetning finde sted. VI. Andre regler om fangernes behandling in. v. 27. Er en fange anbragt i enrum, skal f&ngselsmanden pdse, at han ikke ssstter sig i forbindelse fried andre fanger, ligesom fsellesfanger, der er anbragt i forskellige afdelinger af anstalten, ikke m& sgette sig i forbindelse med fanger fra andre afdelinger udover, hvad sserlig er tilladt. Fsengselsmanden ma ikke vsere forbindelsesled mellem fanger eller omtale den ene fange for den anden. 28. Den forplejning og de effekter, der udleveres en fange i anstalten, er bestemt for ham selv, og fgengselsmanden skal pase, at fangerne ikke indbyrdes bytter, sxlger eller bortsktenker det, der er dem tildelt eller udleveret. 25 t 29. Det er ifelge gasldende bestemmelser fangens ret at fa anstaltens leder og det 0vrige overordnede personale i tale. Tilsvarende ggelder fremstilling for Direkt0ren for Fsengselsvsesenet, nar denne pa embeds vegne opholder sig i anstalten. Det er feengselsmandens pligt at videregive sadanne anmodninger. Skulle en fange lade sig forlyde med, at han har begaet andre forbrydelser end dem, han er d0mt for, eller frenikomme med andre udtalelser, der sk0nnes at vsere af interesse for det offentlige, skal fgengselsmanden indgive rapport heroni. 30. Ffengselsmanden skal veere n0je inde i de for fangerne gasldende bestemmelser. Han skal ikke blot pase, at fangerne opfylder de pligter, der pahviler dem, men ogsa at de far de rettigheder, der tilkommer dem efter de geeldende regler. 31. Gor fangen sig skyldig i overtrgedelse af ggeldende anordninger og reglementer, kan han med hjemmel i Straffeloven straffes disciplingert. Afgorelse herom trgeffes af anstaltens leder pa grundlag af skriftlige rapporter fra personalet og afh0ring af fangen, eventuelt tillige efter at vedkommende fgengselsrnand mundtligt har gjort rede for forseelsen. Vedrorende indgivelse af disciplinserrapporter b0r f01gende iagttages: a) Enhver grovere forseelse b0r indberettes. Sk0nnet over, om en sadan forseelse eventuelt kan afgores med en advarsel, b0r trasffes af anstaltens

14 26 leder, men fsengselsmanden kan i rapporten anf0re, hvad der taler for en sadan afg0relse. Ved mindre grove forseelser kan fsengselsmanden n0jes med selv at patale disse og tilkendegive fangen, at han i gentagelsestilftelde vil blive indberettet. b) Det er feengselsmandens ufravigelige pligt at jndberette det passerede pa en sandfserdig og korrekt m&de. Han ma aldrig soge at»sv erte«fangen eller stille ham i et darligere lys, end hans optragden berettiger til. Formildende omstasndigheder, herunder om fangens optrgeden belt eller delvis skyldes ukorrekt forhold fra rapportgiverens eller det 0vrige personales side, skal anf0res. Fsengselsrnanden ma erindre, at ledelsen ved sagens afgorelse i veesentlig grad rna bygge pa hans udsagn, og at en afgorelse, der som f01ge af en urigtig indberetning bliver uretfeerdig over for fangen, nedbryder den tillid til anstaltens personale, som er det bedste og sikreste gnmdlag for dets autoritet. c) Rapporten om en discipline forseelse bor indeholde alle vxsentlige omstasndigheder ved forseelsen, men b0r ikke vgere Itengere, end dette formal kraever. Den skal vsere dateret, angive tid og sted for forseelsen og den eller de implicerede fanger, eller safremt ingen fange med sikkerhed kan udpeges, den eller dem, der med f0je kan misteenkes. Rapporten skal affattes sa hurtigt som muligt efter forseelsen, evt. saledes at der straks g0res notater til senere renskrivning af rapporten. Bestar forseelsen i respektstridige udtalelser, b0r disse savidt muligt gengives ordret. 27 Er faengselsmanden ikke helt sikker med hensyn til et eller andet punkt, skal dette angives i rapporten, f. eks. ved at tilf0je udtryk som»savidt jeg kunne se«eller»savidt jeg kan huske«. Fsengselsmanden ma ikke give sig til at afholde forh0r over fangen til sagens ngermere unders0gelse. 32. Det er af afgorende betydning for gennemf0- relsen af fangebehandlingen, at der opnas et sa fuldstsendigt og nfijagtigt billede af fangens karakter og personlighed som muligt. Feengselsmanden skal medvirke hertil ved at mserke sig alle trsek fra fangens person og feerden, der kan have interesse. Det er umuligt at give en blot nogenlunde udt0mmende opregning, men som trask, der er grund til at nasvne, kan anf0res: flid, evner, forhold til medfanger, almindelig optreeden, herunder eksempelvis om fangen er ligevsegtig eller opfarende, om han svinger mellem lys og m0rk stemning, om han er aben eller indesluttet, om han virker vagen eller s!0v, om han er omhyggelig med sin person eller sjusket og uordentlig, og om det af hans udtalelser og hele indstilling fremgar, at han 0nsker at f0re en normal og ordentlig tilvserelse efter 10sladelsen, eller om han synes at have indstillet sig pa et liv i konftikt med loven. Om disse iagttagelser skal fsengselsmanden give indberetninger, normalt efter anmodning, men eventuelt uden sadan anmodning, safremt der er anledning dertil. Ligesom ved rapporter om disciplinserforseelser er det vigtigt, at indberetningen er sandfserdig og korrekt, og det b0r af rapporten fremga,

15 28 hvad der er direkte iagttagelser, og hvad der er fsengselsmandens slutninger af disse eller af samtaler med kolleger. 33. Ved fangens lasladelse fra anstalten opherer det nor male tjensthge forhold mellem faengselsmanden og fangen. Dette gilder i f0rste reekke den endeligt og uden vilkhr losladte fange, men ogsa den pa prove 10sladte fange, med hvem tilsynet feres af en sserlig dertil udpeget person blandt eller uden for anstaltens personale. Dette betyder imidlertid ikke, at fsengselsmandens forhold til fangen efter losladelsen bliver det samme som til ethvert andet frit medlem af samfundet. For det forste skal fsengselsmanden vise en s&rlig tilbageholdenhed og takt over for den 10sladte fange. Viser den 10sladte ikke tegn til at ville genkende eller hilse pa ffengselsmanden, b0r denne forholde sig pa tilsvarende made. Dette ggelder ister, nar den 10sladte er i f01ge med andre. Hilser den bsladte derimod pa fsengselsmanden, b0r denne hilsen gengsldes, ligesom der normalt heller ikke er noget betsenkeligt ved, at f?engselsmanden indlader sig i en samtale med 10sladte, nar han blot stadig erindrer det tidligere mellem dem bestaende forhold. Set fra et tjenstligt synspunkt er vserdien af denne samtale, at fsengselsmanden kan fa oplysninger om den lesladtes fserden efter 10sladelsen. S&danne oplysninger b0r rneddeles faengslets ledelse. Derneest b0r fsengselsmanden huske, at der bestar 29 en mulighed for, at den 10sladte pany indssettes i anstalten, og han b0r derfor ikke ved samtaler eller sit forhold til den 10sladte i0vrigt vanskeligg0re sin stilling, hvis denne mulighed bliver til virkelighed. Han b0r ikke indlade sig p en diskussion af anstaltens forhold eller det til denne knyttede personale, han b0r ikke lade sig traktere af fangen eller modtage nogen forsering eller betaling af denne, ligesom han normalt heller ikke b0r indlade sig i omgang med denne. Til. Forskellige pligter som tjenea tern and. 34. Fxngselsmanden skal vjere pligtopfyldende og satnvlttighedsfuld i al sin tjeneste. Han skal efterkomme de almindelige regler, der er givet for hans tjeneste, savel som de ordrer og paleeg, der gives af hans foresatte. Han mli rn0de rettidigt til tjeneste og ikke i utide uden gyldig grund forlade sin post. I tjenestetiden ska! han ssette hele sin kraft ind pa tjenesten og ma ikke vs&re optaget af samtaler, der er tjenesten uvedkommende, eller af Isesning af breve og b0ger eller lign., undtagen hvor det i sasrlige tilfselde er tilladt. 35. Paengselsmanden skal udvise kollegial optrseden. Hvis en kollega under tjenesten skulle trsenge til hans hjselp, skal han uopfordret yde denne ufort0vet og efter bedste evne. Han skal vsere h0flig over for sine foresatte, og

16 30 han ma aldrig i fangernes pah0r tale respektstridigt om sine overordnede eller kritisere de af disse trufne bestemmelser og afgorelser og ejheller tale nedsaettende om sine kolleger. Det er derimod misforstaet kollegialitet, safremt en fsengselsmand dsekker over misligheder eller overgreb, der begas af andre af personalet. Det er tveertimod hans pligt, safremt han matte bemeerke urigtige eller ulovlige forhold, hvadenten disse vedr0rer personalet, fangerne, udenforstaende personer, bygninger eller beholdninger, at give indberetning herom til ledelsen, og han fritages ikke herfor, fordi det urigtige eller ulovlige forhold falder uden for hans egentlige tjenesteomrade. 36. Under udferelsen af sin tjeneste skal faengselsmanden - bortset fra de tilfeelde, hvor han af inspektionen er fritaget derfor, vaere reglementeret paklxdt, bare signalf!0jte pa foreskreven made og vsere i besiddelse af stav eller andet reg-lementeret forsvarsmiddel, samt af kniv og tsendstikker. Nar fgengselsmanden bserer uniform uden for tjenesten, ma han stedse erindre, at han gennem uniformen reprsesenterer sin stand, og at bedommelsen af denne vil kunne pavirkes af hans optrjeden og udseende. 37. OgsS uden for den egentlige tjenestetid ma ftengselsmanden vaere parat til at indfinde sig pi anstalten og traede i tjeneste. Hvis der uden for hans tjenestetid matte udbryde 31 ildebrand eller uroligheder i anstalten, eller denne pa grund af andre ekstraordineere omstcendigheder matte trsenge til assistance af sa meget personale som muligt, skal fsengselsmanden uopholdeligt indfinde sig i anstalten. Blandt andet for at denne beredskabspligt kan vsere effektiv,»kal folgende iagttages: a) Fjengselsmanden skal have en lydelig d0rklokke ved sin bolig og kan ikke modseette sig, at der pa passende sted i hans bolig anbringes en alarmklokke med direkte forbindelse til anstalten. b) Ved sygdomsforfald, forfald pa grund af smitsom sygdom i hjemmet eller af anden grund skal der snarest muligt tilga anstaltens vagtraesterkontor meddelelse herom med angivelse af grunden og i sygdomstilfselde i foreskrevet omfang med vedleeggelse af Iffigeattest. Det kan palsegges fasngselsmanden at lade sig unders0ge af fa^ngselsleegen. c) Fsengselsmanderi skal, nar han skifter bopsel, gennem vagtmesterkontoret anmelde dette senest dagen forinden bopeelsforandringen. 38. Ifelge Straffelovens 144 straffes den, der under udforelsa af offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel. Faengselsmanden ma under dette ansvar ikke af anstaltens Ieverand0rer eller entreprenorer eller af andre f ordre, modtage eller lade sig tilsige gaver eller andre fordele, og det er i sa henseende uden betydning, hvorledes fordelen betegnes eller begrundes.

17 H01ge Straffelovens 152 straffes den, der virker 1 ofientlig tjeneste eller hverv, nar ban nether, hvad han 1 tjenestens eller hvervets medfor bar erfaret som liemmelighed, eller hvad der ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som slidan. Tavshedspligten opherer ikke med udtrteden af tjenesten. Fjengselsmanden ma under dette ansvar ikke give udenforstaende meddelelser orn fangernes personer, forbrydelser eller i det hele om de anstalten vedrarende forhold, der efter sagens natur er hemmelige. 40. Ifelge Tjenestemandslovens 18 Ran der som disciplinaerstrai fortjenstllgforseelseanvendes advarsel eller irettessettelse, bode, forsaattelse til anden tjeneste, forflyttelse, degradation eller afskedigelse. 41. Denne instruks gaelder for alle, der er ansatte eller antagne til at udfere fsengselstjeneste pa de under Faengselsvzesenet h0rende anstalter. Udover de i instruksen fastsatte almindelige bestemmelser er der af Direktoratet for Fsengselsvsesenet eller efter dettes bemyndigelse fastsat sserlige regler for personalet ved de enkelte anstalter og afdelinger, herunder arresthusene. Endvidere geelder for de enkelte anstalter de af inspektionen udstedte almindeiige eller for det enkelte tilfaelde specielle ordrer. Et eksemplar af instruksen skal ved antagelse i Fangselsvsesenets tjeneste udleveres den pageeldende, der stedse skal vaare i besiddelse af den. BESTEMMELSER on tjenstlig brug af skydevaben ved de anstalter under iaeng hvor skydevaben udleveres til personalet. a. Skydevaben ma kun benyttes, nar andre mldler under de givne forhold skennes utilstrsekkelige. b. Personale under direkte kommando af en leder ma, bortset fra selvforsvar, kun anvende skydevaben, nar dette befales af lederen. a. Forinden skydevaben benyttes, ber i alle tilfselde, hvor der levnes tid dertil, og forholdene g0r det muligt, gives advarsel ved tilrab om, at skydevaben vil blive benyttet, og eventuelt ved affyring af skra-mmeskud. Skrsemmeskud skal affyres Hge op i luften. b. Det bor, nar forholdene ikke matte nedvendiggere anden fremgangsmade, under skydning tilstraebes alene at uskadeligg0re den pagaeldende, f. eks. ved gennem skud mod arm eller ben at hindre vabenbrug eller flugt. c. Om enhver brug af eller trusel om anvendelse af skydevaben skal der omgaende ske indberetning til inspektoren. Denne giver straks underlining til direktoratet. I II

18 Ill Skydevaben vil, nar det sk0nnes n0dvendigt, kunne anvendes i folgende tilfaelde: a. Til selvforsvar overfor overhsmgende eller pabegyndte, livsfarlige angreb samt til afvaergelse af sadanne angreb mod andre personer. b. For at forhindre undvigelse eller gennemf0re pagribelse af personer, som har begaet, eller som efter det foreliggcnde med f0je ma antages at ville bega alvorlige forbrydelser, sasora drab grove overfald og scedelighedsforbrydelser eller alvorligere forbrydelser mod statens selvstsndighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de overste statsmyndigheder. c. Til afveergelse af ulovlig indtrasngen i anstalten, nar det med foje ma antages, at formalet er at bemscgtige sig denne, afstedkomme edelseggelse af den, befri fanger eller andre tvangsanbragte personer eller tilegne sig i anstalten beroende dokumenter, udrustning eller andre genstande af betydning for statens sikkerhed. d. Under opstand eller tumulter i anstalten, nar sadan opstand antager en farlig karakter. Justitsministeriet, den 27. marts 1958 Hans Hxkkerup I I Carsten Jepsen

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Ad pkt. 2.3.3. Besøgsrum

Ad pkt. 2.3.3. Besøgsrum 1 Den 29. oktober 1999 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion af Arresthuset i Vejle den 8. juni 1999. I rapporten bad jeg arresthuset om nærmere underretning mv. vedrørende forskellige forhold.

Læs mere

PBU PaBdagogernes Pensionskasse

PBU PaBdagogernes Pensionskasse PBU PaBdagogernes Pensionskasse VEDT/EGTER for Pensionskassen for B0rne- og Ungdomspaedagoger 30. april 2014 Vedtaegter for PBU Side 2 af 6 1 Pensionskassens formal Pensionskassens formal er at drive pensionskasse-

Læs mere

S0farendes rettigheder, pligter og kvalifikationer om bord

S0farendes rettigheder, pligter og kvalifikationer om bord S0farendes rettigheder, pligter og kvalifikationer om bord S0mandsloven, samt lov om skibes besaetning og lov om maritime uddannelser i uddrag af Jesper Dyre Jespersen 1. udgave Iver C. Weilbach & Co.

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Kgbenhavn ~ 28. januar 2015 Tine LundinJacobsen Advokat T +45 72 27 35 11 tij@bechbruun.com

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Deloitte. UU-center Syd. Revisionsprotokollat til arsregnskab 2012

Deloitte. UU-center Syd. Revisionsprotokollat til arsregnskab 2012 Deloitte Deloitte Statsautoriseret Revision spartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 Kebenhavn C Telefon 36102030 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk UU-center Syd Revisionsprotokollat

Læs mere

Affalds- og Ressourceindustrien - ARI

Affalds- og Ressourceindustrien - ARI Affalds- og Ressourceindustrien - ARI VED17EGTER Kapitel 1. Navn, hjemsted og formal i. Navn og hjemsted Foreningens navn er Affalds- og Ressourceindustrien. Foreningens navn forkortes ARI. Foreningens

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

NALUNAARUTIT' Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT' Grønlandsk Lovsamling ( Til I idsrepræsentanter NALUNAARUTIT' Grønlandsk Lovsamling Serie C-II tt ilov. 2014 OVERENSKOMST mel-lem Nal-aakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik sarsiuteqartut Kattuffiat om Tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Leje og Leveringsbetingelser

Leje og Leveringsbetingelser Leje og Leveringsbetingelser Så længe lejemålet varer, bærer lejeren enhver risiko og ansvar for det lejede materiel Lejer er, ved tilbagelevering, forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand (

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen. Bannere til udendørs formidling 2007-2010 Driftsaftale

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen. Bannere til udendørs formidling 2007-2010 Driftsaftale KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bannere til udendørs formidling 2007-2010 Driftsaftale Januar 2007 Bannere til udendørs kulturformidling, 2007-2010 1 Driftsaftalen 1.1 Udbudsgrundlag Denne

Læs mere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Takster Principper og regler Takster i Horsens

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Fællesbetingelser for Codan Care - gruppeforsikringer i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler med senere

Læs mere

Oversigt over aendringer: Paragraf 1: tilf0jes foreningens vision NYT. Paragraf 2: Konto opg0relse er medlemsbevis NYT

Oversigt over aendringer: Paragraf 1: tilf0jes foreningens vision NYT. Paragraf 2: Konto opg0relse er medlemsbevis NYT Denne oversigt skulle gerne hjaelpe dig med at overse de aendringer bestyrelsen agter at fremlaegge pa f0rstkommende ekstraordinaere generalforsamling den 9 marts Oversigt over aendringer: Paragraf 1:

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) Bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) I medfør af 1 a, 52, 70, 70 a, 70 b, 70c, 149, stk. 10, og 153 i lov om luftfart,

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

VOGNMANDSKONTRAKT FOR A-ANPARTSHAVERE. De Danske Vognmænd ApS Galoche Allé 15 4600 Køge (herefter benævnt "DDV")

VOGNMANDSKONTRAKT FOR A-ANPARTSHAVERE. De Danske Vognmænd ApS Galoche Allé 15 4600 Køge (herefter benævnt DDV) VOGNMANDSKONTRAKT FOR A-ANPARTSHAVERE Mellem De Danske Vognmænd ApS Galoche Allé 15 4600 Køge (herefter benævnt "DDV") og Vognmanden (herefter benævnt "Vognmanden") Som enten personligt eller via sit selskab

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Afg0relse. Skatteankestyrelsen

Afg0relse. Skatteankestyrelsen Afg0relse fra Skatteankestyrelsen 4 FEB. 2015 Sagsnr. 15-0056343 Klager: Kaas & Mulvad I/S v/nils Mulvad Klage over: SKATs afgorelse af 16. december 2014 Cvr-nr.: 29907528 SKAT har givet afslag pa anmodning

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast kirkens/kirkernes navn(e) kirke(r) Sognemedhjælperen har det selvstændige ansvar for at løse de opgaver, som efter menighedsrådets beslutning

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Advarsel 16:1 En advarsel er den passende straf for: a) forseelser, der skal straffes progressivt (8:3, sammenlign dog 16:3b og 16:6d); b) usportslig opførsel,

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

Del 3. Elementer til kontrakt

Del 3. Elementer til kontrakt Del 3 Elementer til kontrakt 1 Indholdsfortegnelse 1. Kontraktens parter...4 2. Formål med kontrakten...4 3. Kontraktens omfang og indhold...4 4. Myndighedsopgaver og ansvar...5 5. Samarbejdsmodel...5

Læs mere

KØBSAFTALE Adresse, postnr. + by

KØBSAFTALE Adresse, postnr. + by Bilag 1 Handelsvilkår KØBSAFTALE Adresse, postnr. + by Undertegnede navn adresse postnr. + by (i det følgende benævnt sælger) overdrager herved til medundertegnede Kolding Kommune CVR-nr. 29189897 Nytorv

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED

GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED VEJLE AMT. GODKENDELSE SOM SOCIALPACDAGOGISK OPHOLDSSTED Vejle Amt godkender hewed Porsgaard som socialpzdagogisk opholdssted i henhold ti1 lov om social sellrice $49, stk. 2. Opholdsstedet Porsgaard har

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven Revisionsinstruks Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven 1 REVISIONSKRAV VEDRØRENDE KOMMUNALE TILSKUD I HENHOLD TIL FOL- KEOPLYSNINGSLOVEN I henhold til Folkeoplysningslovens kap.

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København Landpladsreglement Version 2.00 for Sejlklubben Sundet København Stiftet 8. november 1901 Gældende pr 26 november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Administration... 3 3. Sanktionsbestemmelser...

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. D O M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 2A-1978/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tiltalte, er tiltalt for: 1. ved den 20. februar 2012

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Handelsgymnasiet Studie- og ordensreglerne er fastlagt i henhold til gældende lov og bekendtgørelse om hhx. De konkrete

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet.

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. 1 Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. Det anbefales at De deltager i fraflytningssynet. I givet fald får De udleveret en kopi af synsrapporten. Ellers bliver denne tilsendt Dem senest

Læs mere

Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen

Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen 27. juli 2015 Ordensregler for SOSU Aarhus Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen På SOSU Aarhus tager den enkelte ansvar for sine handlinger og indgår i et fællesskab, der er præget af

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere