Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet syv eksempler på god praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet syv eksempler på god praksis"

Transkript

1 REG LAB fokusanalyse 2: Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet syv eksempler på god praksis Udarbejdet af Teknologisk Institut, Inside Consulting og FORA Februar 2006

2 Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet syv eksempler på god praksis Udarbejdet af Teknologisk Institut, Inside Consulting og FORA Introduktion Som led i REG LABs analyse af uddannelses-institutioners samspil med erhvervslivet er der udarbejdet syv case studier på fire danske og tre udenlandske institutioner. Formålet har været at afdække god praksis i samspillet. Det vil sige illustrative eksempler på, hvordan institutioner og virksomheder samarbejder om uddannelse, kompetenceudvikling og innovation. Denne publikation gennemgår hver af de syv case studier, og kan forhåbentlig være til inspiration for AMU-centre, erhvervsskoler, erhvervsakademier, CVUer og deres samarbejdspartnere. Som led i projektet er der også udarbejdet en hovedrapport, der giver et samlet billede af, hvordan institutioner, myndigheder og erhvervsliv kan udvikle samspillet i de kommende år. Case studierne er bygget op om den samme skabelon: Afsnit 1 gennemgår de vigtigste fakta om institutionen Afsnit 2 er et baggrundsafsnit om den region, institutionen ligger i. Afsnittet ser også på særlige regionale forhold, strategier og initiativer, der har betydning for institutionernes relationer til erhvervslivet Afsnit 3 gennemgår institutionens overordnede strategi Afsnit 4 er det længste afsnit. Det går i dybden med de såkaldte fyrtårne. Det vil sige initiativer, der er særligt interessante på de enkelte institutioner, og som andre forhåbentlig kan lære af. De syv casestudier viser, at seks faktorer er centrale i uddannelsesinstitutionernes fremtidige rolle som erhvervsudviklere. De seks faktorer vist neden for - er grundigt gennemgået i hovedrapporten. Særlige læringsmiljøer Kompetencecentre Strategi Praksisnær kompetenceudvikling Iværksætteri Behovsdækning/videnhjemtagning Uddannelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet 2

3 I casestudierne beskrives institutionens strategi som nævnt i afsnit 3, mens afsnit 4 indledes med i oversigtsform at vise, hvor i den højre del af figuren at den enkelte institution har gennemført særligt interessante initiativer. Herefter gennemgås de enkelte initiativer (fyrtårne). Det er ikke hensigten med casestudierne at beskrive alt hvad institutionen gør for at udvikle samspillet med erhvervslivet. Formålet er at trække de initiativer frem, som andre institutioner kan lære mest af. Institutionerne gennemgås i følgende rækkefølge: Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (side 4-24) Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød (side 25-38) Aalborg Tekniske Skole (side 39-53) AMU Djursland (side 54-66) Haywood Community College i North Carolina (side 67-86) Thomas Danby College i Leeds (side ) Blekinge Tekniske Højskole (side ) De fire danske institutioner er udvalgt ud fra tre kriterier: Institutionen har generelt et højt samarbejde med erhvervslivet og er på udvalgte områder særligt innovative i den måde, de har grebet samarbejdet an. Udvælgelsen er dels baseret på den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som led i projektet. Dels på research af en række institutioner. Der skulle både være eksempler på fyrtårnsinitiativer inden for institutionernes kerneydelser (uddannelse/efteruddannelse) og inden for nye typer af ydelser (fx videncentre) Institutionerne repræsenterer samlet både en spredning på institutionstyper (uddannelsesniveauer) og på geografi. De tre udenlandske institutioner er udvalgt på baggrund af en omfattende research. Igen har kriterierne været høj innovation i samspilsformerne og en spredning på institutionstyper (uddannelsesniveauer). Det er vores indtryk, at danske uddannelsesinstitutioner (fra AMU til CVUer) generelt er langt fremme, når det handler om at udvikle samspillet med erhvervslivet. Når vi alligevel har valgt at medtage udenlandske case studier skyldes det, at eksempler fra andre lande kan være med til at udfordre den måde, vi i Danmark tænker samspil og regionaludvikling. De udenlandske cases indeholder da også alle initiativer, som i et dansk perspektiv er nytænkende. God læselyst. Uddannelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet 3

4 Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning Et innoversitet der kombinerer uddannelse, erhvervsfremme og anvendt forskning 1. Fakta om HIH Nøgletal HIH er en handels- og ingeniørhøjskole etableret i 1995 med fokus på at anskue sprog, økonomi og teknik som en helhed. Hovedfagområderne er erhvervsøkonomi, erhvervssprog, international kommunikation, ingeniørvidenskab og ledelse. HIH udbyder i alt 9 fuldtidsstudier inden for erhvervssprog og kommunikation (2), erhvervsøkonomi (3) og ingeniør/teknik (4) Hertil kommer 6 deltidsuddannelser, heraf 5 diplomuddannelser HIH driver fem erhvervsrettede innovationscentre (videncentre) HIH har ca studerende samt 100 fastansatte lærere og 100 timelærere Skolen har en årlig omsætning på ca. 70 mio. kr. Bestyrelsen stærk forankring i det regionale erhvervsliv Herning/Ikast/Brande/Åskov Erhvervsråd udpeger bestyrelsen på indstilling fra erhvervsråd i Viborg og Rindkøbing amter samt i Silkeborgområdet Bestyrelsen består af ni erhvervsfolk fra samme område. Formand er adm. direktør Kenneth Iversen, Unimerco Ledelse ansættes af bestyrelsen Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 1. Fakta om HIH 4

5 Resultater og udvikling HIH er i fortsat vækst hvad angår antal af studerende og udbud af uddannelser. Skolens aktivitetsniveau er i dag dobbelt så stor som i Tæt på fuld beskæftigelse af deres studerende efter endt uddannelse. Især de regionale virksomheder er aftagere. 50% af de studerende har job inden de forlader uddannelsen. Samlet omsætning inden for erhvervsfremme-området (HIHs videncentre) på 16 mio.kr. årligt. 25 årsværk beskæftiget med samspilsaktiviteter, der rækker ud over institutionens uddannelser. HIH ligger absolut i top i Danmark, når det gælder omfanget af samarbejde med andre videninstitutioner i og uden for Danmark (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af TI for Erhvervs- og Byggestyrelsen) Struktur for HIH Bestyrelsen Formand Kenneth Iversen Rektorat Rektor Carsten Laustsen Prorektor Erik Ernø-Kjølhede Administration og service Administrator Eigil Andersen Erhvervsfremme, anvendt forskning og udvikling Prorektor Erik Ernø-Kjølhede Center for Underleverandører Business Factory HIH-Vind HIH s Virksomhedsuniversitet Center for Integreret IT-Udvikling Center for Powerline Communication Sekretariat for SMV Partnerforum Ph.d.-projektgruppen Forskningsprojekter Uddannelse Rektor Carsten Laustsen Viceuddannelseschef John Hansen Dagstudier: Adgangskursus, BA, HA, HAim, ICM, cand. merc., Produktionsingeniør, IT-ingeniør, Forretningsudviklings- Ingeniør, GMM-ingeniør Deltidsstudier: ED, HD (Regnskab, Organisation Afsætning, Finansiering), Diplom i Ledelse, Teknologi, Innovation og Iværksætteri, Elektronisk Forretningsstrategi Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 1. Fakta om HIH 5

6 2. Baggrund Historik etableret ud fra ønske om at fremme regional udvikling HIH blev etableret i 1995 for at styrke adgangen til kvalificeret arbejdskraft i regionen. Det vil sige i Ringkøbing og Viborg amter samt i den vestlige del af Århus Amt. Dette område er det lavest uddannede område i Danmark. HIH er en fusion af Vestjysk Teknikum og Midtjysk Handelshøjskolecenter. Visionen med sammenlægningen var at skabe en dynamisk uddannelsesinstitution med fokus på tværfagligt samarbejde svarende til udviklingen i erhvervslivet. For at signalere en ny start byggedes et helt nyt uddannelsescenter designet af Henning Larsens tegnestue Erhvervsstruktur traditionelle erhverv der klarer sig godt! Regionen er domineret af små og mellemstore virksomheder (SMVer) inden for traditionelle erhverv som metal, maskinindustri og fødevarer. Hertil kommer en betydelig elektronikindustri samt en stærk energisektor (herunder vindenergi). Regionen er samtidig kendetegnet ved at de traditionelle industrierhverv klarer sig godt. Specielt i Herning-Ringkøbing området, hvor denne gruppe af erhverv oplever fremgang i beskæftigelsen i kontrast til resten af landet, hvor beskæftigelsen i de traditionelle erhverv er faldet med 10% siden 1995 (kilde REG LABs fokusanalyse af traditionelle erhverv i videnøkonomien). Regionens stærke side er et relativt højt antal innovative virksomheder. Derimod er iværksætterandelen lav. Regionen har mange velfungerende erhvervsråd med en god kontakt til virksomhederne. Det betyder, at HIHs specielle form for valg af bestyrelse fungerer godt. Samtidig er erhvervsrådene et stærkt bindeled mellem HIH og virksomhederne. Erhvervsrådene har bl.a. stor betydning for, at HIHs praktikpladsordning benyttes af mange virksomheder, og de er en vigtig formidler af de aktiviteter, der foregår i HIHs videncentre. HIHs idégrundlag er at uddanne kandidater der er kvalificerede til at arbejde i alle typer af virksomheder med særlig vægt på SMVer. Dette fokus er baseret på et ønske om at være til størst mulig nytte for den regionale udvikling. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 2. Baggrund 6

7 HIHs tætte relationer til regionen HIH ser den centrale og vestlige del af Region Midtjylland (Viborg amt, Ringkøbing amt og Silkeborgområdet) som sit naturlige fokusområde, når det gælder afsættelse af kandidater og virksomhedssamarbejde. HIH har et tæt samarbejde med regionens myndigheder. Det gælder ikke mindst Rindkøbing Amt samt kommunerne i Landsdelcenter Midt- Vest. Amt og kommuner har medfinansieret mange initiativer på Handels- og Ingeniørhøjskolen. Herudover har Ringkøbing Amt finansieret prorektor Erik Ernø-Kjølhedes stilling som leder af HIHs erhvervsfremmeaktiviteter. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 2. Baggrund 7

8 3. Strategi HIH som innoversitet HIHs strategi/vision HIH har regional erhvervsudvikling som sit hovedformål og ser således sin opgave som bredere end at udvikle kandidater på et højt fagligt niveau. HIH opfatter sig som Danmarks første Innoversitet dvs. en organisation der samler uddannelse, anvendt FoU og erhvervsfremme i én organisation. Erhvervsfremme er et klart defineret formål og indsatsområde. Filosofien er at regionens erhvervsfremme kan styrkes gennem institutionens netværk og forsknings- og uddannelsesmæssige kompetencer. HIH opfatter sig således som centrum for ikke bare uddannelse, men også for rådgivning, innovationsfremme, udvikling af nye virksomheder mv. Hvor de fleste institutioner i Danmark i varierende omfang indgår som samarbejdspartner i fx regionale kompetenceprojekter eller innovationsprojekter, så har HIH med stærk støtte fra specielt Ringkøbing Amt valgt at fungere som egentlig operatør på erhvervsfremmeopgaver. Innoversitets-strategien bunder også i et mål om at differentiere sig fra andre ingeniørudbydere beliggende i storbyer. Fokus er på at skabe et tæt samspil med erhvervslivet, der differentierer uddannelserne fra rene teoretiske uddannelser på andre institutioner, og samtidig gør kandidaterne ansætbare. Samling af uddannelse, videnudvikling og erhvervsfremme i én organisation Uddannelse Anvendt forskning Erhvervsfremme Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 3. Strategi HIH som innoversitet 8

9 Uddannelse og erhvervsfremme bliver integreret på HIH HIHs vision om at bruge skolens kompetencer inden for anvendt forskning og uddannelse til erhvervsfremme er afspejlet i organiseringen. HIHs fem erhvervsrettede videncentre refererer ledelsesmæssigt til HIHs prorektor. HIHs ledelse ønsker at mange medarbejdere skal bruges i både fuldtidsstudierne og i videncentrene. I dag bruger lærerne på ingeniøruddannelserne 6-10% af deres tid på samspilsaktiviteter, der ligger ud over fuldtids- og deltidsstudierne. Typisk ved at de trækkes ind til konkrete projektaktiviteter i videncentrene. En enkelt lærer er deltidsansat i et videncentre. Ledelsen satser på at øge omfanget af personalemobilitet mellem uddannelserne og videncentrene bl.a. gennem bedre langtidsplanlægning, så lærerne i en periode helt eller delvist kan fritages fra undervisningsforpligtelser. Herudover bruges studenterprojekter som et aktivt middel i videncentrenes erhvervsfremmeprojekter. Lærerne på HIH laver ofte individuel coaching af de studerende mhp. at kvalificere dem til at indgå i projekter under videncentrene. Det vil sige at de studerende bliver bindeled mellem HIHs undervisere og projekterne i videncentrene. Der afholdes ligeledes emneuger på HIH som går på tværs af uddannelserne og videncentrene, fx en globaliseringsuge. Langt de fleste undervisere er hvert år engageret i arrangementer på HIH for erhvervslivet. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 3. Strategi HIH som innoversitet 9

10 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH HIH og de seks elementer i et stærkt samspil Nye roller Nye læringsformer Nye ydelser Show room for it-teknologi (powerline teknologi) samt udviklingspark 2 Fem videncentre udbyder innovationsprojekter, rådgivning og træning Regional udvikling er HIHs hovedformål 1 Tværfaglige uddannelser og velfungerende praktikmetode sikrer både høj videndeling og ansætbare kandidater 3 Iværksætteri fremmes via idemodning samt kurser og coaching i Business Factory Behovsafdækning og videnhjemtagning sker i høj grad uformelt og via HIHs mange virksomhedsrelationer = Fyrtåne. Områder hvor HIH har udviklet særligt innovative samspilsformer Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 10

11 1 Tværfaglige uddannelser og velfungerende praktikmetode HIHs ni fuldtidsstudier er ifølge ledelsen den vigtigste kanal til at realisere HIHs mål om at bidrage til regional udvikling. For det første ansættes de fleste kandidater i regionens virksomheder. HIHs uddannelser er bygget op på den måde, at kandidaternes kvalifikationer målrettes små og mellemstore virksomheder. Teori og cases i undervisningen er således udviklet med det fokus, at kandidaterne skal være ansætbare i små og mellemstore virksomheder. For det andet sker der en omfattende videnoverførsel og videndeling mellem HIH og erhvervslivet i selve uddannelsesforløbet via HIHs praktikpladsordning, der er designet med henblik på at skabe en direkte sammenhæng mellem uddannelserne og innovationsarbejdet i regionens virksomheder. Uddannelse Tværfaglighed Praktik Ansætbare kandidater Praktikprojekter Virksomhed Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 11

12 Tværfaglige uddannelser En af hjørnestenene i HIHs uddannelser er et højt element af tværfaglighed. Sigtet med HIHs uddannelser er at forberede de studerende på at kunne løse konkrete ledelsesmæssige, produktionsmæssige, logistiske og innovationsmæssige udfordringer i virksomhederne. Det indebærer, at alle ingeniøruddannelser indeholder elementer af enpreneurship, produktion, ledelse, sprog, organisationsudvikling, netværk, etc. Tværfagligheden kombineret med en stærk vekselvirkning mellem teori og praksis er med til at gøre kandidaterne umiddelbart ansætbare. Det vil sige, at den tid virksomhederne skal investere i kompetenceudvikling og tilpasning er mindre end i de fleste teoretiske uddannelser. Målsætningen er at kandidaterne skal kunne gå direkte ind i ledende ingeniørjob i mindre virksomheder. Et eksempel på hvordan HIH arbejder med tværfaglighed og med at udvikle nye uddannelser, der matcher fremtidens kvalifikationskrav, er uddannelsen Global Management and Manufacturing. Uddannelsen tager udgangspunkt i, at kravene til ingeniører ændrer sig i mange virksomheder pga. den geografiske opsplitning af værdikæden, der sker som led i globaliseringen. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 12

13 Global Management and Manufacturing Som led i HIHs fokus på at tilpasse uddannelserne til erhvervslivets behov udbydes en ny uddannelse fra 2005 under overskriften Global Management and Manufacturing. Udgangspunktet er at moderne produktionsingeniører udover teknologisk kunnen også skal mestre kompetencer inden for strategi, ledelse og produktionsstyring af opgaver, der udføres fra enheder lokaliseret mange forskellige steder i verden. Uddannelsen tager afsæt i, at kravene til moderne produktionsingeniører omfatter viden om strategi, organisation inden for globale produktionssystemer, produktionsdesign, sourcing, økonomi, it, logistik og kulturforståelse. Uddannelsen kombinerer således ingeniørfag med en dyb forståelse for globale markeds- og produktionsforhold. Uddannelsen omfatter syv semestre med fag inden for global produktion, produktionsstyring i mindre virksomheder, ledelse/miljø, produktudvikling og logistik. En nyudvikling i forbindelse med uddannelsen er, at de studerende deltidsansættes i en virksomhed fra 3. semester (se næste case). Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Odense, der også udbyder uddannelsen. Endvidere har TEKO medvirket i udviklingsarbejdet. Samtidig har HIH haft nedsat en særlig virksomhedsgruppe, som udviklingen af uddannelsen har været diskuteret med. Gruppen har bestået af lokale virksomheder med moderne produktion og en global værdikæde. På den måde har HIH sikret sig, at uddannelsen er skræddersyet til de kompetencebehov, som kendetegner HIHs målgruppe. Der er i undervisningsforløbet indbygget en række praktiske cases for at sikre vekselvirkning mellem teori og praksis. I den sammenhæng trækkes virksomheder ind i undervisningen for at uddybe og konkretisere den viden, som de studerende får gennem den teoretiske undervisning. Optaget i sommeren 2005 var 21 studerende hvoraf ca. 1/3 var udenlandske studerende. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 13

14 HIHs praktikpladsordning skaber innovation og bedre kandidater HIH har udviklet en praktikpladsordning på ingeniørstudierne, der indebærer, at der er indlagt praktik på alle semestre. Samlet udgør virksomhedsprojekter ca. 1/3 af uddannelsesforløbet. Alle afgangsprojekter gennemføres på en virksomhed. HIH har tre hovedformål med deres praktikpladsordning Praktikken skal fungere som en murbrækker i forhold til ansættelse af højtuddannede. Mange af praktikpladserne foregår på virksomheder, der ikke har erfaringer med ansættelse af akademikere. Det er HIHs vurdering, at mange virksomheder i regionen har ansat deres første akademiker i forlængelse af et praktikophold. Samtidig fungerer praktikken som murbrækker til at SMVer kan hente viden på en videregående uddannelsesinstitution. Virksomhederne får en tilknytning, der betyder, at barrieren for at samarbejde med fx et af HIHs videncentre bliver mindre. Praktikken er et vigtigt element i HIHs målsætning om at kandidaterne får job i regionen. Mange virksomheder vælger senere at ansætte studerende, der har været i praktik hos dem. Praktikken er et stærkt samspilsværktøj til innovation. De studerende gennemfører analyser af virksomheden, som tager udgangspunkt i et erkendt udviklingsbehov i den enkelte virksomhed eller i den gruppe af virksomheder, som projektet fokuserer på. Det er et centralt element i ordningen, at det er virksomhederne der definerer projektet. Herefter tilpasser HIH projektet, hvis der er behov for at justere i forhold til undervisningstemaet på det pågældende semester og i forhold til den tid, som den studerende skal bruge på projektet. HIHs netværk til erhvervslivet er så stærkt, at der normalt er flere projektidéer, end der er studerende til. Behovsafklaring og idéudvikling sker ofte gennem uformelle kontakter og via kontaktpersoner for de enkelte uddannelser. I forhold til at trække nye virksomheder fx uden højtuddannede ind i ordningen spiller regionens erhvervschefer en central rolle. Mange af de lokale erhvervsråd laver et stort opsøgende arbejde i mindre virksomheder og ser HIHs praktikpladsordning som et centralt værktøj i kompetenceopbygning i regionens virksomheder. Ny type af praktikplads Som led i Global Management og Manufacturing uddannelsen (se oven for) har HIH udviklet en ny form for praktik. Praktikken er organiseret på den måde, at den studerende deltidsansættes i en fast mentorvirksomhed fra 3. semester. Det indebærer altså, at den studerende tilknyttes den pågældende virksomhed i hele uddannelsesforløbet. Formålet hermed er Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 14

15 bl.a., at den studerende får mulighed for at følge implementeringen af deres projekter og analyser, der typisk finder efter det pågældende semesters afslutning. Flere virksomheder har endvidere givet udtryk for et ønske om at have de studerende i længere tid med henblik på en dybere tilknytning og en stærkere forståelse for virksomhedens kultur, produkter, konkurrencesituation mv. Modellen skal samtidig sikre en dybere forankring af den tillærte viden i virksomheden, idet den studerende ofte med coaching fra en HIH-lærer får mulighed for at deltage i implementeringen af idéer og analyser i praktikvirksomheden. Alle uddannelsens hovedtemaer skal kunne dækkes af praktikvirksomheden, og der skal afsluttes et projekt i hvert semester. Dette kan være en udfordring i forhold til mindre virksomheder, der kan have vanskeligt ved fagligt at dække alle fag. Derfor arbejder HIH også med, at de studerende kan tilknyttes et netværk af virksomheder. Der tilknyttes en fast coach i virksomheden til den studerende. Virksomhederne dækker overhead i forbindelse med deltidsanasættelsen. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 15

16 2 Markedsorienterede videncentre Der er siden 2003 etableret fem videncentre på HIH. Målet med videncentrene er at bidrage til vækst og innovation i erhvervslivet. Det betyder, at centrene er stærkt efterspørgselsstyrede. Med andre ord fastlægges aktiviteterne og de kompetencer, som videncentrene tilbyder, ud fra erhvervslivets behov for viden. I kontrast til en strategi, hvor aktiviteternes fokus er på at sælge institutionens kompetencer. Centrene er udviklet og drives med udgangspunkt i tre byggesten: De skal rette sig mod behovet for videntilførsel i regionens erhvervsliv. Det betyder, at centrene fokuserer på regionale klynger og specialiseringer som vind, elektronikindustri og underleverandørindustrien. Der skal være en væsentlig kompetencebase på HIH, der gør institutionen til en naturlig vært for de enkelte videncentre. Komplementære kompetencer trækkes ind fra andre videninstitutioner for at sikre virksomhederne størst mulig nytte af aktiviteterne. De fem videncentre kort: Center for underleverandører fokuserer på netværksdannelse og kompetenceudvikling blandt underleverandører i hele Danmark. (Se uddybende case neden for) HIH Vind leverer skræddersyet uddannelse til primært vindmølleproducenterne samt LM Glasfiber. Virksomhedsuniversitet leverer skræddersyet rådgivning og kurser med udgangspunkt i virksom-heders behov. Forretningsenhed, hvor virksomhederne kan købe ydelser fra HIHs lærerkorps. Center for Integreret IT-udvikling udvikler og faciliterer innovationsprojekter inden for integreret it-udvikling, herunder bl.a. Powerline Teknologi (kommunikation gennem ledningsnettet). Business Factory modner projektidéer til kommercialisering gennem rådgivning og adgang til en inkubator. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 16

17 Videncentrenes indhold og fokus er i nogen grad fastlagt via de muligheder, der har været for statslig og regional medfinansiering. Således har det jysk-fynske erhvervssamarbejde være en vigtig brik, idet HIH herigennem har hentet finansiering til tre af videncentrene. Det vil sige, at centrene er finansieret af amter, lokale kommuner og Videnskabsministeriet med udgangspunkt i de forslag, der udsprang af det jysk-fynske erhvervssamarbejde. Videncentrene er overvejende bemandet med fuldtidsansatte der er hentet fra erhvervlivet og i nogle tilfælde fra HIHs lærerkorps. Herudover trækker centrene på HIHs lærere og studerende. Lærerne bidrager ofte med sparring og idéudvikling til videncentrenes projekter. Og de studerende laver analyser eller løser konkrete opgaver for de deltagende virksomheder. Det er ledelsens vision at styrke samspillet mellem uddannelse og videncentre endnu mere i fremtiden gennem flere deleansættelser, udstationeringer og større mobilitet. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 17

18 Center for Underleverandører et eksempel på et velfungerende videncenter Center for underleverandører er et godt eksempel på, at HIH via sine uddannelser besidder kompetencer, der har stor betydning i et erhvervsudviklingsperspektiv. Center for underleverandører blev etableret i 2003 under ordningen regionale vækstmiljøer. Centret udspringer af den jysk-fynsk erhvervsstrategi og var begrundet i et ønske om flere tilbud til kapital- og ressourcesvage SMVer. En målgruppe der i høj manglede i det eksisterende erhvervsfremmetilbud. Centret er finansieret af Ringkøbing Amt, Landsdelscenter Midt-Vest og Videnskabsministeriet, der samlet har bidraget med 14 mio.kr. i perioden Udgangspunktet for centret er, at underleverandører er pressede af globalisering og krav fra globale virksomheder, der samler deres leverancer på færre virksomheder og ofte stiller krav om total- eller systemleverancer. Centrets vision er, at danske underleverandører skal udvikle deres konkurrenceevne og et stærkere forretningsgrundlag. Projekterne under centret skal indeholde en kombination af erhvervsfremme, metodeudvikling, forskning og innovation. Det primære mål er at fremme nye samarbejds- og markedsformer blandt underleverandørerne, men projekterne skal samtidig bidrage til læring og kompetenceopbygning blandt de deltagende videninstitutioner. Fokusområderne i projekterne er: Systemleverancer (fx maskinløsninger) og værdikædesamarbejde med udgangspunkt i konkret kunde eller opgave. Markedsudvikling Sourcing. Centrets succes hænger i høj grad sammen med dets markedsorienterede tilgang. Udgangspunktet er således i alle tilfælde en konkret opgave, der skal løses af et leverandørnetværk eller et formuleret behov hos en bestemt kunde. Samtidig arbejdes der i projekter med at identificere nye markedsmuligheder, som virksomhederne sammen kan realisere. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 18

19 De vigtigste elementer i centrets metode er: Centret opstiller ramme for hvordan underleverandører kan kommunikere og samarbejde På et par møder afdækkes de centrale udfordringer Med afsæt i konkret udfordring bidrager centret til kompetenceudvikling i netværk, opbygning af kunderelationer, udvikling af forretningsplaner, løsning af konkrete problemstillinger i relation til nye typer af opgaver, fælles indkøbsstrategier, salgsteknikker mv. Endvidere gennemfører centret korte kurser inden for forhandling, forberedelse af messer, kommunikation mv. Centret fungerer således som uafhængig igangsætter og facilitator for virksomheder, der ønsker at samarbejde. Samtidig er centret med til at identificere og screene relevante samarbejdspartnere. Kontakterne til virksomhederne skabes dog ofte af lokale erhvervsråd og brancheorganisationer, der således er vigtige samarbejdspartnere for centret. Ofte deltager erhvervsrådene i projektlederrolle, og i mange tilfælde identificeres mulige netværk via opsøgende arbejde fra erhvervsrådenes side. Fakta om CFU Har siden 2003 har kontakt til ca virksomheder via foredrag, orienteringsmøder, projekter mv. 200 virksomheder har deltaget i egentlige udviklingsprojekter Der er fire medarbejdere på CFU, heraf er en person deltidsansat som underviser på HIH Der er et årligt ad hoc træk på HIH-undervisere svarende til 0,25 årsværk typisk som sparringspartnere Tæt samarbejde med Copenhagen Business School, Delta og Teknologisk Institut. Træk svarende til ca. 0,2 årsværk i alt. En række ledige akademikere har været tilknyttet projekterne (via arbejdsmarkedsmidler) Centret trækker meget på studerende/studenterprojekter Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 19

20 HIH som vært for Center for underleverandører HIH står stærkt videnmæssigt inden for de fleste af de kompetenceområder, som er centrale for at udvikle leverandørnetværk. Netværksteori og Supply Chain Management udbydes som kursus på både ingeniøruddannelserne og inden for erhvervsøkonomi. Centralt i uddannelserne står bl.a. logistikhåndtering i en værdikæde, og hvordan virksomheder etablerer og udvikler netværk. Endvidere er HIH stærke inden for ressourceteori, hvor man i undervisningen bl.a. fokuserer på, hvordan virksomhederne kan identificere, udvikle og kommunikere sine kernekompetencer og anvende dem i et netværksperspektiv. Hertil kommer, at teorien på ingeniør- og erhvervsøkonomiuddannelserne også fokuserer på at skabe kundeoplevelser og på værktøjer til at sætte sig ind i kundens behov og problemstillinger. Out-sourcing og insourcing er endvidere et centralt element i ingeniøruddannelserne. Med andre ord udgør HIH en central videnbase i relation til at udvikle og håndtere leverandørsamarbejde. HIHs undervisere deltager ofte i centrets projekter som sparringspartnere i designet af projekterne og som oplægsholdere på temamøder. En central ressource er endvidere de studerende på HIH. Der er eksempler på semesterprojekter, hvor mere end 10 studerende er gået sammen om at gennemføre analyser og udarbejde udviklingsplaner for virksomheder i et CFU-projekt. De studerende udgør dermed en meget stærk ressource i at udarbejde det strategiske grundlag for leverandørsamarbejde. Endvidere modtager de studerende i flere tilfælde målrettet undervisning fra HIHs undervisere i forhold til de projekter, de indgår i. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 20

21 Eksempler på CFU-projekter Center for Underleverandører har et løbende aktivitetsniveau på 4-5 netværk med ca virksomheder. Eksempler på netværk igangsat i 2005 er: Underleverandører i overhalingsbanen I samarbejde med Horsens Erhvervsråd og Horsens Handelsskole blev i 2005 sammensat et udviklingsprogram for ejere og ledere af mindre underleverandørvirksomheder med at styrke underleverandørers kompetencer inden for salg og opbygning af kunderelationer. Projektet bestod bl.a. af seks 6 uddannelsesdage samt individuel coaching med deltagelse af lærere fra HIH. Blandt temaerne var: Værdikædeovervejelser, egen placering og udviklingsmuligheder Kundens vurdering af underleverandørers rolle og bidrag samt underleverandørtyper Gennemførelse af kundeudviklingssamtaler, kundedialog og måling af kundebehov Kernekompetencer og styrkeprofil. Projektet har haft deltagelse af i alt 17 virksomheder samt en række ledige akademikere, der har gennemført strategiarbejde for virksomhederne. Flere af de ledige er efterfølgende blevet ansat. Underleverandørnetværk på forsvarsområdet Der er igangsat et netværk på virksomheder, der vil i gang med et udviklingsforløb for at levere komponenter og systemer på forsvarsområdet. Automotive netværk Der er etableret et nyt automotivt netværk med fokus på det engelske marked, hvor der er mange producenter af specialkøretøjer og nicheprodukter. Et større fremstød i England er planlagt i Herudover gennemfører CFU bl.a. kurser i messetræning og arrangerer fællesstande på en række messer. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 4. Samspil med erhvervslivet god praksis på HIH 21

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet Job- og kravprofil Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet til Vitus Bering Innovation Park i Horsens Indledning VitusBering Innovation Park er ejet af VIA University College og Insero

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Stiftelsesdokument for det nye REG LAB

Stiftelsesdokument for det nye REG LAB December 2007 Stiftelsesdokument for det nye REG LAB 1. Indledning REG LAB har eksisteret i tre år som medlemsbaseret forening, som dog juridisk er organiseret som projekt ejet af konsulentfirmaet Inside

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Learnmark Horsens Juni 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Learnmark Horsens Juni 2015 Stillings- og personprofil Direktør Learnmark Horsens Juni 2015 Opdragsgiver Learnmark Horsens Adresse Stadionsvej 2 8700 Horsens Telefon: 88 16 36 00 www.learnmark.dk Stilling Refererer til Ansættelsen

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere