Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S"

Transkript

1 Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2014 Titel: Forside: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Foto taget i Peder Barkes gade ved Vor Frue Kirke. Her har Kloakselskabet deltaget i et fællesprojekt i området omkring Vor Frue Kirke, hvor alle ledningsejere sammen med vejmyndigheden har renoveret området. Projektet bestod i udskiftning af gas-, vand-, fjernvarme-, el-, kommunikations- og kloakledninger samt etablering af en ny plads omkring Vor Frue Kirke og etablering af ny belægning i Peder Barkes gade. Kloakarbejderne bestod i en separatkloakering af området, der sammen med den kommende separatkloakering af Danmarksgade m.fl. og de tidligere projekter i Nyhavnsgade, Løkkegade m.fl. gør det muligt inden for en kortere årrække at afslutte separatkloakeringen af et stort område mellem Nyhavnsgade, Kjellerupsgade, Kayerødsgade og Peder Barkes Gade.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Grønt regnskab og miljøregulering... 4 Aktiviteter... 5 Ressourcer og forurening... 6 Energi... 7 Luft Affald Råstof og hjælpestoffer Mål og muligheder Miljøberetning Skemaer Forklaring vedr. angivelse af metode Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 3

4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg, P-nr Pumpestation, Vestre Havnepromenade 25, 9000 Aalborg, P-nr Kloakselskabets forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød) Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i koncernen Aalborg Forsyning sammen med Vand A/S, Varme, Gas og Renovation. Kloakselskabet er ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Som en del af Kloakselskabets certificering skal der tilvejebringes de oplysninger, som indgår i et grønt regnskab. Kloakselskabet har derfor valgt at udarbejde et grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Aalborg Kommune er godkendelsesmyndighed og Miljøstyrelsen Aarhus er tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. I Skema 1 side 17 findes en oversigt over Kloakselskabets miljøgodkendelser. Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

5 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg pr. 1. januar 2013: Store centrale renseanlæg 2 stk. Mindre renseanlæg 1 stk. Minirenseanlæg 14 stk. Pumpestationer 251 stk. Bassiner ekskl. rørbassiner 98 stk. Overløbsbygværker 138 stk. Hovedledninger ca km Stikledninger ca. 400 km Brønde ca stk. De store centrale renseanlæg er Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst, og det mindre renseanlæg er Dokkedal Renseanlæg. Det sidste mindre renseanlæg, Dokkedal Renseanlæg er nedlagt pr. 12. december 2013, se boks til højre herfor. Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, svarende til ca. 8% af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra dele af Rebild Kommune. ENERGI- OG CO 2-BESPARELSER Det sidste mindre renseanlæg er nu nedlagt! I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 overtog kloakselskabet syv mindre renseanlæg, og i overensstemmelse med kloakselskabets overordnede mål om central håndtering af spildevand samt decentral regnvandshåndtering er disse anlæg nu blevet nedlagt. Dokkedal Renseanlæg blev som det sidste anlæg nedlagt d , og der er nu kun de to store renseanlæg, Renseanlæg Vest og Øst tilbage. For at kunne nedlægge Dokkedal Renseanlæg er der gennemført separatkloakering i byen. Spildevandet pumpes nu til Egense og videre til Renseanlæg Øst. Regnvandet udledes til lokale vandløb og herfra videre til Aalborg Bugt i Kattegat. Der er ved projektet anlagt ca. 6 km trykledning til spildevand, 1,8 km regnvandsledning, tre pumpestationer og et regnvandsbassin. Til gengæld er der, udover renseanlægget, nedlagt et overløbsbygværk og to pumpestationer. Nedlæggelsen af de syv mindre renseanlæg betyder en årlig driftsbesparelse på ca. 8 mio. kr. samt besparelser på det samlede elforbrug på ca MWh pr. år. Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 270 millioner om året. Der er i 2013 behandlet 24,0 mio. m 3 spildevand. 78% af dette er behandlet på Renseanlæg Vest og 22% på Renseanlæg Øst. Der er solgt ca. 11 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes oplande. Dokkedal Renseanlæg er nu, som det sidste af de mindre renseanlæg nedlagt. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 5

6 Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger vedrører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst udleder direkte til Limfjorden. Dokkedal Renseanlæg udleder til et lokalt vandløb, som har udløb i Kattegat. Renseanlæggene har overholdt alle udledningskrav i Alt spildevandet er mekanisk renset, mens 93% af spildevandet endvidere er biologisk og kemisk renset. Målet er at 95% af spildevandet skal renses biologisk og kemisk. Udledning af mekanisk renset spildevand forekommer under regnskyl. Der arbejdes på forbedret regnstyring af anlægget og på at gøre anlægget mindre regnpåvirket ved bl.a. strømpeforing af utætte ledninger og separatkloakering i renseanlæggets opland. For at reducere risiko for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til vandløb, Limfjorden og Kattegat. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, da det kan føre til erosion og oversvømmelser. På de separate regnvandsledninger er der derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand til vandløb. Herved opnås en mere naturlig afstrømning af regnvandet. KLIMATILPASNING Håndtering af oversvømmelser på Toftevej Den 6. august 2012 oplevede Kloakselskabet et skybrud, der ramte store dele af forsyningsområdet. Et af de områder, der ved den lejlighed blev oversvømmet, var Toftevej i Nørresundby, hvor skybruddet gav anledning til kælderoversvømmelser og vand på vej og i haver. Efterfølgende blev årsagen til problemerne på Toftevej lokaliseret til at være en fælles ledning med for lille kapacitet til at kunne aflede de store regnmængder. Der blev søgt bevilling om gennemførelse af klimatilpasningsprojekt for bl.a. Toftevej hos Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Efter at mulighederne for en løsning var gransket, blev den bedste og samtidig billigste løsning valgt. Denne omfatter separatkloakering af området med rørbassiner til håndtering af regnvand. Løsningen på Toftevej sikrer mod kælderoversvømmelse, mod terrænoversvømmelse og forbedrer forholdene nedstrøms i Nørresundby pga. magasineringen i rørbassinerne. 1. etape af projektet er gennemført i 2013, og projektet ventes afsluttet ved udgangen af Etablering af brønd til rørbassin på Toftevej Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

7 Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern energiudnyttelse af slamgranulat og ristegods. Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af Kloakselskabets energiforbrug. De største energiforbrug går til procesopvarmning af rådnetanke, beluftning af procestanke og tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som er gengivet med røde streger på nedenstående figurer. Hidtil har målsætningen været, at kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug skulle være neutralt i I mellemtiden er der igangsat en række energitiltag på Renseanlæg Øst, som kommer til at betyde, at kloakselskabet bliver energiproducerende (netto) langt tidligere målsætningen er nu, at kloakselskabet samlet set er energiproducerende og CO 2 -neutral i Se boksen "Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst " på side 11. MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet MWh Energiforbrug - renseanlæg Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning ristegods Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiregnskab samlet for hele Kloakselskabet, hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug, hvilket er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. For tredje år i træk er der i 2013 opnået et energioverskud på renseanlæggene. Dette ses af nettoenergiforbruget for renseanlæg på figuren ovenfor. Dette skyldes bl.a. en målrettet indsats på slamtørringsanlægget, nedlæggelse af renseanlæggene i Hals og Nibe, og en øget elproduktion på Renseanlæg Vest. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 7

8 Elforbrug Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan elforbruget fordeler sig på aktiviteter. Brutto-elforbruget var i MWh, hvilket er ca MWh lavere end i Dette skyldes i høj grad nedlæggelse af Nibe Renseanlæg ved udgangen af Som det ses, har nedlæggelsen af Nibe Renseanlæg ikke øget elforbruget til de øvrige aktiviteter væsentligt. Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 18. MWh Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Elproduktion Netto-elforbrug Elregnskab for hele Kloakselskabet. Det samlede brutto-elforbrug var i MWh mod MWh i 2012 og i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling. På ovenstående figur ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Kloakselskabet har som målsætning inden 2025 at reducere netto-elforbruget med 25% i forhold til 2007, svarende til MWh. Netto-elforbruget i 2013 var 29% lavere end i 2007, hvormed målet for 2025 er nået allerede i Der fortsættes med tiltag, således at målopfyldelsen kan opretholdes. Fra 2012 til 2013 var der et fald fra MWh til MWh. Dette skyldes dels, at man nu kan se effekten af nedlæggelse af renseanlæggene i Hals og Nibe, dels en forøgelse af elproduktionen i forhold til 2012 (her var der 2 måneder uden elproduktion), samt desuden et fald i elforbruget til vandbehandling på Renseanlæg Øst. Energikortlægning Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i Kloakselskabet. I skema 7 side 21 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. For projekter, der er gennemført inden udgangen af 2012, og som der derfor kan have været fuld effekt af i 2013 er der beregnet en besparelse på ca. 22% i forhold til Netto-elforbuget i 2013 har reelt været 29% lavere i 2013 end i Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

9 Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 -neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion og overskudsvarme. Overskudsvarmen anvendes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels afsættes en mindre del til fjernvarmenettet. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2013 til 68% af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. I 2012 blev afsat 246 MWh fjernvarme til fjernvarmenettet. Der har ikke været afsætning af fjernvarme fra Renseanlæg Øst i 2013, idet al varme har kunnet anvendes internt. Til gengæld har forbruget af købt fjernvarme til Renseanlæg Øst været lavt. Tidligere blev anvendt mellem 200 og MWh købt fjernvarme årligt. I 2013 blev anvendt 95 MWh købt fjernvarme på Renseanlæg Øst. På Renseanlæg Vest har ekstra slammængde fra Renseanlæg Øst og nedlæggelse af Nibe Renseanlæg sammen med de nye gasmotorer (se boks side 9) betydet, at elproduktionen er øget fra MWh i 2012 til MWh i Til gengæld er afsætningen af fjernvarme fra Renseanlæg Vest faldet fra MWh i 2012 til MWh i Naturgas anvendes udelukkende til tørring af slam på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget har været stort set det samme i 2013 som i ENERGI- OG CO 2-BESPARELSER Nye gasmotorer på Renseanlæg Vest øger energiproduktionen og forbedrer arbejdsmiljøet På Renseanlæg Vest har 2013 i høj grad været præget af den meget omfattende udskiftning af gasmotorerne, som omdanner biogas fra rådnetankene til el- og varmeproduktion. De fire gamle gasmotorer var udtjente og er nu blevet erstattet af tre nye gasmotorer og en gaskedel alle med bedre virkningsgrad, idet virkningsgraden på de gamle motorer var ca. 1,5 kwh el/m 3 biogas og virkningsgraden på de nye motorer er ca. 2,0 kwh el/m 3 biogas. De nye gasmotorer overholder desuden de helt nye miljøkrav til emissioner. Renseanlæggets personale er meget glade for udskiftningen, der har givet bedre arbejdsmiljø i form af forbedrede serviceforhold, mindre støj og optimeret rumventilation. De tre nye gasmotorer er placeret i hvert deres bulderhus for at mindske støjpåvirkningen af personalet og dermed forbedre arbejdsmiljøet. (Foto: NISSEN energi teknik A/S) Gasmotorinstallationen blev idriftsat primo marts 2013, og tal fra den hidtidige drift har vist, at der kan forventes en årsproduktion af el på over MWh. Dette skal sammenholdes med de gamle motorer, som i 2011 producerede ca MWh. Med de nye motorer vil ca. 80% af elforbruget på Renseanlæg Vest kunne dækkes ved egenproduktion. Den store forskel mellem den nye og den gamle installation skyldes ikke kun en forbedret virkningsgrad på de nye motorer, men også et øget fokus fra renseanlæggets side på at øge biogasproduktionen ved at optimere driften af rådnetank og slamlagertanke. Gasmotoranlægget producerer både el og varme, og når alle tiltag er gennemført ventes en årlig elproduktion på mere en MWh. Til gengæld ventes, at varmeproduktionen nedsættes, og dermed falder afsætningen til fjernvarmenettet. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 9

10 Oversvømmelse ved Lucernevej Foto: Peter V. Nielsen KLIMATILPASNING Oversvømmelse på Lucernevej i Klarup Den 15. august 2006 indtraf der en ekstrem regnhændelse over Aalborg. Regnhændelsen blev kategoriseret som en 140-års regn, og flere steder i Aalborg og omegn blev byområder oversvømmet. I Klarup blev den laveste del af Lucernevejsområdet oversvømmet. Kloakforsyningen udarbejdede som en konsekvens heraf en ændring af Spildevandsplanen, så et større område i Klarup midtby er blevet separatkloakeret. Arbejdet er foregået i fem etaper fra 2009 til 2013, og der er etableret to jordbassiner og et rørbassin. Sideløbende har de private husejere anlagt separat regn- og spildevandsafledning på egen grund. Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør miljøberetningen side 13. Emissioner fremgår af skema 3 på side 18. Affald De primære affaldsmængder består af slam, ristegods og sand fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brøndgods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/ sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde for-søges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra renseanlæggene bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energi-produktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i alt produceret tons vådt slam med et tørstofindhold på ca. 29%, svarende til tons tørstof. Det producerede slam sendes til tørring på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 477 tons tørstof fra forrige års produktion. Den samlede mængde var således tons tørstof. Af den samlede mængde blev tons tørstof tørret og 733 tons tørstof lagret til senere tørring, mens den resterende slammængde, svarende til 224 tons tørstof blev nedpløjet på det miljøgodkendte slamdeponi. Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

11 Det tørrede slam blev afhændte til Aalborg Portland cementfabrik, hvor det nyttiggøres. både ved energiudnyttelse og ved anvendelse af askeresten i cementproduktionen. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2013 været 89% set i forhold til årets slampro-- duktion. Dette er lidt lavere end 2011 og 2012, hvor hhv. 91% og 97% af årets slamproduktion blev tørret. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på minimum 95% er dermed ikke nået i Det skyldes primært, at en del af slammet i slamlageret havde dannet skorpe, og dermed ikke kunne pumpes ind i tørreanlægget. Der arbejdes fortsat med tiltag til mere stabil drift af slamtørringsanlægget. Ved udgangen af 2012 blev sand fra renseanlæggets sandvaskere udbudt. Det har betydet at al sand fra renseanlægget i dag genanvendes, hvor det tidligere blev deponeret. Der er produceret 528 tons sand i 2013 som genanvendes som bl.a anvendes i havne- og voldanlæg. I 2013 er dog deponeret 972 tons sand fra , som var midlertidigt lagret. Råstof og hjælpestoffer ENERGI- OG CO 2-BESPARELSER Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Kloakselskabet har i 2013 taget hul på et stort energiudnyttelsesprojekt på Renseanlæg Øst. Renseanlæggene blev CO 2 -neutrale og energiproducerende i Målet er nu, at hele kloakselskabet skal være energiproducerende og CO 2 -neutrale i Den forbedrede energiudnyttelse består i hovedtræk i at øge biogasproduktionen, og at sikre fleksibel udnyttelse af den producerede biogas. Anlægsmæssigt består projektet i otte hovedelementer. Biogas dannes ved udrådning af det organiske stof i spildevand i rådnetanke. Ved at lade slam bundfælde i nye primærtanke kan mængden af slam, der udrådnes, omtrent fordobles. En sidegevinst herved er, at renseanlæggets forsyningssikkerhed forbedres, idet rensekapaciteten øges fra til personækvivalenter (85% fraktil). For at kunne håndtere og udnytte den øgede biogasmængde fleksibelt anlægges m 3 gaslager i to kugleformede tanke. I 2013 er projektet skudt i gang med etablering af spildevandsledning fra sand- og fedtfang til luftningstanke, se miljøberetningen. Desuden er der klargjort til anlæg af ny rådnetank, primærtank og biogaslager i perioden I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer, herunder bl.a. fældningskemikalier. Forbruget af fældningskemikalier har været faldende i de seneste år, og forbruget er nu nede på samme lave niveau som før Forbruget af polymer til slambehandling er højere i 2013 end i 2012, særligt for polymer til slutafvanding. Pga. af ombygningsprojektet på Renseanlæg Øst er slam overført til Renseanlæg Vest i årets sidste måneder. Det har betydet at forbruget af aminer til slutafvandingen er øget væsentligt for at opretholde rent rejektvand. Illustration af de forestående anlægsarbejder på Renseanlæg Øst i perioden Der er i 2013 anvendt en mindre mængde polymer til vandbehandling på Renseanlæg Vest. Kloakselskabets vandforbrug anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99% af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 11

12 I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Forbruget er steget væsentligt gennem de senere år på grund af opstart og indkøring af nye trykledninger i de områder, hvor der er sløjfet renseanlæg. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 6 side 20. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision, og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre, at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourført. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Overholde lovgivning og overordnede rammer for kloakskabets virke Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Opfyldelse af delmål i 2013 For gradvist at arbejde sig frem mod de besluttede målsætninger og mål udarbejdede de enkelte grupper i kloakselskabet egne delmål for De udarbejde delmål for 2013, samt status herfor, var følgende: Renseanlæg: Højere virkningsgrad på el-produktionsanlæg på Renseanlæg Vest fra Mwh i 2009 til Mwh i 2013 Status: Delmålet er opfyldt. Reducere elforbruget til beluftning på Renseanlæg Øst fra MWh/år til MWh/år i 2013 Status: Delmålet er opfyldt. Kloaksystem: Alle interne medarbejdere i Kloak A/S har adgang til driftsdatabaserne via KloakIntra i 2013 Status: Delmålet er opfyldt. Kloakprojektering: Alle udbud er digitale i 2013 Status: Delmålet er opfyldt. Sekretariatet: Reducere papirforbruget i 2013 med 5% i forhold til 2012 og udsende under eksterne breve med post i Status: Delmålet er/forventes opfyldt. Sekretariatet: "2013 udarbejdes retningslinjer for fastsættelse af ekspropriation og købspriser for kommunalt ejet jord." Status: Delmålet er opfyldt. Renseanlæg Vest: " Besparelse på 5% af elforbruget i indløbspumpestationen i 2013 i forhold til 2012 ved udskiftning af tre motorer" Status: Delmålet er opfyldt. Renseanlæg Øst: " I 2013 at synliggøre elforbrug via SRO-anlæg og Kloakintra ved at kortlægge elforbrug på de enkelte processer, opstille typiske forbrug i forskellige tidsperioder og kvalitetssikre elforbruget." Status: Delmålet er opfyldt. Vestre Havnepromenade Pumpestation: Alle bygværker er registreret i Anlægsregistret ASSET i 2013 Status: Delmålet er ikke opfyldt. Der arbejdes videre med dette i Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

13 Målsætninger og mål Til politikken er udarbejdet målsætninger og mål. Målsætningerne er de overordnede mål, som kloakselskabet ønsker at opnå. For at kunne vurdere, om målsætningerne er opfyldes, er der opstillet målbare mål. Målsætningerne markeret med og målene markeret med - er revideret i 2014 og er her gengivet i korte træk: Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14% - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69% (areal) inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed, der er uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Kortlægge indsivning i det afskærende ledningssystem. Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere - Fastholde det lave sygefravær på maksimalt 5 årlige sygefraværsdage pr. medarbejder Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25% i 2025 i forhold til forbruget i Øge energioverskuddet, så kloakselskabet bliver energiproducernde og CO 2 -neutral i Miljøberetning Miljøberetningen er en beskrivelse af de tiltag, som er foretaget i årets løb, som enten direkte eller indirekte har tjent miljømæssige formål. Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloakselskabet i en række forskningsprojekter. I skema 2 side 17 findes en oversigt over disse projekter. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Der er i 2013 anlagt ca. 19,5 km nyanlæg, hvoraf de ca. 8,0 km er anlagt som afskærende ledning, der primært er udført mellem Dokkedal og Egense. Desuden er ca. 8,2 km nye ledninger anlagt ved sommerhuskloakering ved Hals og Hou. Kloakselskabet har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 3,1 km kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Hanebjælken i Vestbjerg, Skalhøje i Nibe, Duathlonvej i Svenstrup, Midgården i Svenstrup og Nørholm Villavej. Endelig er der nyanlagt yderligere 0,4 km nye kloakledninger, primært ved spildevandskloakering i Vaarst. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 13

14 Kloakselskabet har i 2013 fornyet ca. 18,1 km eksisterende kloakledninger. Ved omlægning fra fælleskloak til separatsystem er anlagt ca. 6,4 km ledning. Det er bl.a. foregået på Kystvej i Dokkedal, Halkærvej i Bislev, Lucernevej i Klarup, Bellinisvej i Frejlev og Klarupvej og Romdrupvej i Klarup. Yderligere 8,5 km er forberedt for separatkloakering, dvs. de offentlige ledninger er separatkloakeret og vand fra veje udledes lokalt, mens de private grundejere endnu ikke har separeret vand og spildevand. Det er bl.a. sket på Toftevej i Nørresundby, Niels Ebbesensgade, Kattesundet, Korsgade og Vestre Fjordvej i Aalborg samt Niels Buggesvej og Skakvej i Sønderholm. Der er renoveret 0,1 km ledning ved strømpeforing, hvilket er sket på mindre strækninger i Nørresundby og Aalborg. Endelig er ca. 3,1 km ledning udskiftet af forskellige årsager, bl.a. Gasværkvej i Aalborg og i Sønderholm-Frejlev. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2013 oppe på ca. 64,6% af det kloakerede areal. I det vestlige Aalborg er der i 2013 taget hul på et større projekt omkring strømpeforing af meter hovedledning. Hovedledningen har utætte samlinger og ligger i et område med høj grundvandsstand. Det betyder, at der er meget stor indsivning af vand fra området til ledningen. I december 2013 er de første 340 meter strømpeforing gennemført. Dette indgår dog ikke i ovenstående statistik, idet ledningerne rent regnskabsmæssigt ikke er aktiveret før Der er etableret en ny pumpestation på Saltsydervænget i Nibe i forbindelse med afskæring af spildevandet fra Nibe. Desuden er der etableret en ny pumpestation på Sydvestvej ved Hals i forbindelse med sommerhuskloakering. Otte pumpestationer er i 2013 taget ud af drift. En i Bislev, to i Nibe, to i Dokkedal og tre i Storvorde. Der er etableret fire nye regnvandsbassiner. Bassinerne er etableret ved Aalborgvej i Nibe, Bellinisvej i Frejlev, Romdrupvej i Klarup og Duathlonvej i Svenstrup. Der er ikke etableret nye overløbsbygværker i Der er nedlagt tre overløbsbygværker. Disse var beliggende på Jørgensmindevej i Klarup, Kystvejen i Dokkedal og Restrup Kærvej i St. Restrup. I 2013 er 1. etape af sommerhuskloakeringen ved Hals og Hou afsluttet, hvorved 260 sommerhuse omkring Vestvej er blevet spildevandskloakerede dvs. spildevand fra husholdningen er tilsluttet kloakselskabets kloak, mens sommerhusejerne selv håndterer regnvand på grunden, f.eks. ved nedsivning. Endvidere er 2. etape i 2013 påbegyndt omkring Bisnapvej, Portlandsvej og Kattegatsvej. Her vil 408 ejendomme i løbet af 2014 blive tilsluttet spildevandskloak. I alt spildevandskloakeres ca sommerhuse i området ved Hals og Hou frem mod Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 på side 19. Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

15 Renseanlæg Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Som første led i et større energiudnyttelsesprojekt er der på Renseanlæg Øst gennemført følgende: - Ombygget den gamle anaerobtank til ny slamlager- og rejektvandstank. Den gamle anaerobtank har indtil ombygningen ikke haft anden funktion end gennemstrømningstank. Tanken er nu inddelt i tre afsnit med hver sin funktion. I et afsnit skal opbevares forafvandet slam fra den biologiske rensning samt primærtanke, inden dette sendes til udrådning i rådnetankene. I et andet afsnit opbevares det udrådnede slam fra rådnetankene, inden det sendes til slutafvanding og tørring. I det sidste afsnit samles rejektvand fra afvandingen, inden det sendes til den biologiske rensning. Tanken forventes taget i drift i Etableret en ny rørføring fra sand- og fedtfang, direkte til den biologiske rensning. Hermed ledes spildevandet uden om den gamle anaerobtank, der, som det fremgår i forrige punkt, har fået tre nye funktioner. Kapaciteten af den gamle ledning var desuden for lille, og der er nu etableret en ny 1100 mm ledning. - Etableret bundbeluftning i luftningstankene til erstatning for den hidtidige overfladebeluftning. Der er monteret en highspeed og vedligeholdelsesfri turboblæser, som på sigt skal erstatte de rotorer, der anvendes i dag. Målinger i 2013 viser, at der med den nye bundbeluftning kan spares op til 45 % af elforbruget til beluftning svarende til ca. 700 MWh pr. år. Se endvidere boksen "Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst " på side 11. På Renseanlæg Vest er installation af nye gasmotorer nu gennemført og de nye gasmotorer er sat i drift, se boksen "Nye gasmotorer på Renseanlæg Vest øger energiproduktionen og forbedrer arbejdsmiljøet" på side 9. På Renseanlæg Vest er optimering af indløbet afsluttet i Indløbspumperne har fået nye elmotorer, og denne udskiftning alene har medført en energibesparelse på 55 MWh. På Renseanlæg Vest er omrøring i en slamlagertank forbedret, og således er indpumpningstrykket på rådnetankene blevet mindre og samtidig mere stabil. Dokkedal Renseanlæg er nedlagt pr. 12. december Se boksen "Det sidste mindre renseanlæg er nu nedlagt" på side 5. Effekten af nedlæggelsen af Nibe Renseanlæg kunne i 2013 især konstateres ved en besparelse på elforbruget. Det årlige elforbrug på Nibe Renseanlæg var ca. 840 MWh. Elforbruget til pumpning af spildevand og behandling af spildevand på Renseanlæg Vest er ikke øget tilsvarende. Det vurderes, at nedlæggelsen samlet set har givet en årlig elbesparelse på op til 600 MWh. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 15

16 Det åbne land I Aalborg Kommunes spildevandsplan fremgår bl.a., at en obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene. Desuden er regelmæssig tømning af tankene en væsentlig forudsætning for at sikre bundfældningstankenes funktion. Driften af tømningsordningen er overdraget til kloakselskabet. Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 18. Fra 2011 har alle ca ikke-kloakerede ejendomme i Aalborg Kommune været inddraget i tømningsordningen. I forbindelse med spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved Hals og Hou vil der frem til 2020 årligt være ejendomme, der udtages af tømningsordningen, samlet set ca ejendomme. Der er i 2013 udført tømninger. Ved den første tømning med den nye tømningsordning blev der indsamlet tons afvandet slam. I de efterfølgende år er der blevet indsamlet ca tons afvandet slam pr. år. Dette indikerer, at der er flere steder, som er blevet tømt for første gang i en årrække ved tømningen i Der er en del tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes med en lille traditionel slamsuger. Slammængden indsamlet fra disse tømninger har ligget stabilt på tons siden Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme løser opgaven selv, men der er ved udgangen af 2013 opført 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet. Tømning af bundfældningstanken ved et sommerhus. Foto: FKS Slamson A/S Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

17 Skemaer Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 29 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Renseanlæg Øst (25. januar 2012) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012) VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4.juli 2012) og Renseanlæg Øst (11.januar 2012) Udledningstilladelse for Dokkedal Renseanlæg (19. december 2000) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg på renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999) Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst vedrørende oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg Vest (23. november 2011) Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003) Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til computerovervågning af pumpesystemer (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx) Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx) Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for renseanlæg og biogasanlæg (http://www.microbialdatabase.dk/) Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar. ( Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 17

18 Skema 3: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Netto elforbrug M/NRB MWh Naturgasforbrug M/NRB Nm Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton SO 2 7 NO x 7 B/NRB ton 2,0 1,8 2,1 2,0 1,9 3,7 3,5 B/NRB ton 16,6 17,3 18,2 16,8 16,9 18,8 17,7 Affald/restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton 434 (100%) 424 (100%) 409 (100%) 361 (100%) 100% 349 (100%) 100% Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (55%) (67%) (91%) 3.797(97%) 100% 3.722(89%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS (55%) (62%) (75%) (89%) Min. 90% (80%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS (37%) 990 (20%) 926 (18%) 0 (0%) (5%) 0 Slam på lager 5 S ton 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) 477 (11%) Max. 10% 477 (16%) Max. 10% Sand fra renseanlæg - deponi 8 M/OTH ton (65%) 0 Sand fra renseanlæg - genanvendelse M/OTH ton (7%) (35%) 100% Sand fra kloak - genanvendelse M/OTH ton Jord fra kloak - deponi 6 M/OTH ton Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Note 6: Mængden er inkl tons kridt fra Ellidshøj. Note 7: Miljødeklarationen for biogas er ændret markant i 2013 når det angår SO 2 og NO x ud fra nye tal fra Dansk Gasteknisk Center. Note 8: Fra 2013 genanvendes alt produceret sand fra renseanlæggene. Den deponerede mængde i 2013 er deponi af et sandlager fra tidligere år. Skema 4: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk. Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk. Slammængde (2% tørstof) M/OTH Tons Slammængde (15% tørstof) M/OTH Tons Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

19 Skema 5: Planlægning, drift og anlæg - kloak Metode 1 Enhed Regnskab Måltal Regnskab Måltal Planlægning Berigtigelser af spildevandsplanen M/OTH stk Andel af overløbsbygværker med SRO M/OTH % Registrering af kloakledning v. TV-inspektion M/OTH km Drift Spuling M/OTH km , ,3 - TV-inspektion M/OTH km 7,3 0,6 2,1 3,1-1,6 - Registrering af offentlige kloakbrønde M/OTH % Projekter Etablering/udskiftning af pumpestationer M/OTH stk Udbygning af overløbsbygværker og bassiner M/OTH stk Forsyning af byggemodning M/OTH % Omlægning af fællessystem til separatsystem M/OTH km 4,1 7,1 6,5 9,6 10,4 14,9 - Etablering af afskærende ledning M/OTH km 12,6 10,2 8,2 13,8 8 8,0 - Fornyelse af kloaksystemets hovedledning M/OTH km 3,8 4,6 3,5 3,5 2,1 3,2 - Anlæg ultimo året Overløbsbygværker M/OTH stk Pumpestationer M/OTH stk Bassiner 2 M/OTH stk Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Note 2: Tal fra 2009 indeholder rørbassiner. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Side 19

20 Skema 6: Belastning, udledning Regnskab Måltal Resultat Måltal og forbrug af hjælpestoffer Metode 1 Enhed Kapacitet og belastning Kapacitet (85% fraktil) 2 B/PER PE BOD Belastning (85% fraktil) 3 M/PER PE BOD Udledning af renset spildevand Renset biologisk M/CRM m Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM m Andel aflastet efter mek. rensning B/OTH % 3,7% 3,4% 4,4% 5,3% max. 3% 6,7% max. 5% Stofudledning fra renseanlæg COD M/PER ton (8%) 813 (7%) 881 (6%) (7%) max. 10% (7%) max. 10% BI5 M/PER ton 77 (2%) 82 (2%) 94 (2%) 191 (3%) max. 5% 217 (3%) max. 5% Total kvælstof M/PER ton 156 (19%) 148 (14%) 145 (10%) 166 (13%) max. 15% 159 (15%) max. 15% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Total fosfor M/PER ton 12 (8%) 9 (6%) 9 (6%) 14 (8%) max. 10% 16 (9%) max. 10% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Suspenderet stof M/PER ton 219 (3%) 156 (2%) 227 (3%) 363 (4%) max. 5% 378 (4%) max. 5% Rensekvalitet Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % min min. 95 Rensegrad - total kvælstof M/OTH % min min. 85 Rensegrad - total fosfor M/OTH % min min. 90 Råstof og hjælpestofforbrug Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m max max Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m Jern (aktivt stof) M/OTH ton max max. 200 Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton max max. 25 Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD Calciumnitrat til kloak (aktivt stof) M/OTH ton 3,5 8,1 10,9 29,1-47,1 - Polymer til slambehandling - forafvanding (aktivt stof) M/OTH kg max max Nøgletal for forafvandet slam B/OTH kg polymer/ tons TS 5,5 4,8 5,0 5,1 4,8 Polymer til slambehandling - slutafvanding (aktivt stof) M/OTH kg max max Nøgletal for slutafvandet slam B/OTH kg polymer/ tons TS 18,1 20,6 21,6 22,6 24,4 Polymer til slambehandling - total (aktivt stof) M/OTH kg max max Tørstof-% - afvandet slam B/OTH % 30,5% 29,8% 30,5% 28,6% min. 30% 28,5% min. 30% Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Note 2: Opgørelse ultimo året. Note 3: For 2013 er belastningen behæftet med målefejl. I stedet er anført en beregnet belastning på PE. Denne er bestemt ud fra en slambelastningsmodel. Den faktiske belastning i 2013 er formentlig på ca PE som i de forudgående år. Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013

Grønne regnskaber 2011

Grønne regnskaber 2011 Grønne regnskaber 2011 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Udgivelse: Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

Grønne regnskaber 2014. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst

Grønne regnskaber 2014. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Grønne regnskaber 2014 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2015 Titel: Grønne regnskaber 2014 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2014 Titel: Grønne regnskaber 2013 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2015 Titel: Forside: Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2012 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S AALBORG FORSYNING Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S... 5 Grønt regnskab og miljøregulering... 5 Aktiviteter... 6 Ressourcer og forurening...

Læs mere

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Aalborg d. 28. november 2013 DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Arrangører: DANVA Helle Kayerød KRÜGER Vibeke Borregaard, Morten Bech, Svend Marker, Lars Dalum m.fl. COWI Charlotte Korgaard

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. FUNKTIONSKRAV

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk

Læs mere

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune Tillæg nr. 10 til spildevandsplan 2001 2008 for Odder Kommune Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og indledning 2. Lovgrundlag 3. Miljøvurdering 4 Areal og ejerforhold 5. Ændring af kloakopland og kloakeringsprincip

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Planlagt separatkloakering af K-område i Vedbæk

Planlagt separatkloakering af K-område i Vedbæk Planlagt separatkloakering af K-område 3.3.01 i Vedbæk Beskrivelse af de konkrete ændringer Spildevandsplanen ændres, således at hele det fælleskloakerede K-område 3.3.01 angives som separatkloakeret med

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Tillæg nr. 2012/3 til spildevandsplanen

Tillæg nr. 2012/3 til spildevandsplanen Tillæg nr. 2012/3 til spildevandsplanen Separatkloakering af et område ved Violstræde og Assensvej i Faldsled Februar 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Sagsfremstilling...3 Status...3 Plan...4

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou.

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou. Punkt 12. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou. 2011-18446. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at forslag om ændring af kommunens spildevandsplan offentliggøres

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Grønt Regnskab. Administration Administration

Grønt Regnskab. Administration Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Administration 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto:

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto: Fakta om Forsyningsvirksomhederne - Læs om Forsyningsvirksomhederne som en forvaltning i Aalborg Kommune og som en del af Aalborg Forsyningkoncernen. Indhold Energi for milliarder En forvaltning i Aalborg

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen

Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2.SAGSFREMSTILLING... 2 2.1 INDDRAGELSE AF BOLIGOMRÅDET SAUGSTEDVANG

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV

Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Brønderslev Kommune Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Januar 2009 Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 Side i I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for bundfældningstanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE...

Læs mere

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. Punkt 2. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. 2011-45872. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S Notat Dato: 22.04.2014 Sagsnr.: 2012-29736 Dok. nr.: Direkte telefon: 7743 9250 Initialer: BOL Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen

Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen - Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen Separatkloakering i et område ved Stationsvej i Årslev November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 3 2. SAGSFREMSTILLING... 3 2.1 STATUS... 3 2.2 PLAN... 3

Læs mere

Den 21. marts 2006 Århus Kommune

Den 21. marts 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten gistratens 2. Afdeling Den 21. marts 2006 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Teknik og Miljø Nedlæggelse af Sabro Rodzoneanlæg og tilslutning af spildevand

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 bla Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 Sags nr 15/01935 Selskabsnavn DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Adresse 1 Godthåbsvej 83 Adresse 2 Postnummer 8660 By Skanderborg

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500

Læs mere

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Aabenraa Kommune Separering af fælleskloak i Hovslund St. By Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan juni 2013 Udgivelsesdato : juni 2013 Projekt : 14.9500.96 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere