Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv

Transkript

1 Grønt regnskab 28 for Novo Nordisk i Måløv Maj 29

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 5 Vand- og energiforbrug... 5 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 7 Spildevand... 8 Affald... 9 Udledninger til luft... 1 Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Måløv 12 Bilag 2: PRTR data 28 for Novo Nordisk i Måløv.13 Bilag 3: Supplerende oplysninger.14 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Novo Nordisk Park 276 Måløv Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 2

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk Park i Måløv, der dækker et areal på 45. m 2, ligger i et erhvervsområde i udkanten af Måløv i Ballerup Kommune og må ifølge lokalplanen benyttes til administration samt lettere produktion, herunder farmaceutisk færdigvareproduktion, laboratorier og lagre. De omkringliggende områder mod syd og vest er udlagt til erhverv, området mod nord er åbent og ubebygget, og området mod øst er udlagt til rekreative formål samt til skole og boligbebyggelse. Afstanden til nærmeste boligbebyggelse er ca. 5 meter. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger i Biopharmaceuticals SDF under Product Supply. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Novo Nordisk s aktiviteter i Måløv. Novo Nordisk i Måløv Novo Nordisk s primære aktiviteter i Måløv omfatter produktion af hormontabletter til behandling af kvinder med menopausesymptomer, forskning og udvikling af nye lægemidler samt pakning af produkter til kliniske forsøg for hele Novo Nordisk. Der er beskæftiget i alt ca. 14 medarbejdere i Måløv, heraf ca. 25 i produktionen. Hovedparten af Novo Nordisk s produktion af hormontabletter foregår i bygning C2 i Måløv og varetages af Biopharmaceuticals SDF, der hører under Product Supply (SDF står for Solid Dosage Forms, d.v.s. tabletter). Fabrikken fremstiller hormontabletter baseret på indkøbte hormonstoffer, østrogener, samt påfylder og pakker de færdige produkter, der også kaldes HRT produkter. Desuden er der tilknyttet analyselaboratorier til kvalitetskontrol af hormontabletterne. Forsknings- og udviklingsområdet (R&D), der omfatter Discovery og CMC Development, råder over adskillige laboratorier, dyrestalde og forsøgsanlæg til udvikling af nye farmaceutiske produkter. Hertil kommer diverse fælles hjælpefunktioner som kantine, værksteder, kedelcentral og administration. Miljøforhold generelt Det væsentligste ressourceforbrug er vand, energi og råvarer til fremstilling af hormontabletter - hovedsageligt mælkesukker og majsstivelse - samt emballagematerialer i form af plast, papir og pap. De vigtigste miljøpåvirkninger stammer fra hormonholdigt affald og spildevand fra produktionen af hormontabletter. Dette affald sender vi til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Det øvrige spildevand afledes til og behandles på Måløv Rensningsanlæg. Biopharmaceuticals SDF arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 91 for kvalitetsledelse og ISO 141 for miljøledelse samt OHSAS 181 for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Produktions- og forsøgsanlæg i Måløv er endvidere godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse i form af miljøgodkendelser og en spildevandstilladelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Anvendelsen af genetisk modificerede organismer i forsøgsanlæg og laboratorier er godkendt og reguleret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De myndigheder, som godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Ballerup Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Miljøgodkendelsen af Biopharmaceuticals SDF er, som det fremgår af bilag 3, fra Da den således er mere end 8 år gammel skal den tages op til revurdering af miljømyndigheden. Vi har derfor den 3. december 3 af 2

4 28 indsendt en opdateret miljøteknisk beskrivelse af Biopharmaceuticals SDF til vores miljømyndigheder, der omfatter følgende bygninger: C1: Varemodtagelse og pakkeri C2: Anlæg til fremstilling af hormontabletter, påfyldning af tabletter i dispenser og pakning af færdigvarer C3: Lagerbygning til råvarer, pakkematerialer og færdigvarer Der er ikke sket væsentlige ændringer af miljømæssig betydning i 28. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Måløv arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO 141 og arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 i vores fabrik, der fremstiller hormontabletter. Arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 er certificeret i 28. Vi er efter ISO 141 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores produktions- og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/- projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørers miljøforhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 1% i 214 i forhold til 24, affaldsreduktion samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. 4 af 2

5 For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med en miljøkoordinator for vores produktionsområde, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere har vi i 28 indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 i alle vores fabrikker. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 28 haft fokus på miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes og, at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. På miljøområdet har vi i 28 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser samt energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi. Vi har i 28 opnået gode resultater på miljøområdet. Her skal nævnes: Biopharmaceuticals SDF har opnået vand- og energibesparelser på henholdsvis 28% og 11% i forhold til 27. Vi har ikke modtaget klager over gener fra vores aktiviteter. Vi har kun haft en (tvivlsom) vilkårsoverskridelse vedrørende ph i spildevand. Vi har kun haft to udslip af kølemidler, hvilket ikke er meget i betragtning af, at vi har et stort antal køleanlæg i Måløv. Resultaterne af vores miljøarbejde i 28 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Det samlede vandforbrug er faldet med 12% fra 46.2 m 3 i 27 til 4.6 m 3 i 28, hvilket til dels skyldes vandbesparende tiltag i Biopharmaceuticals SDF. For energi er det samlede forbrug i samme periode steget med 1% til 168. GJ. For Biopharmaceuticals SDF ser udviklingen fra 27 til 28 således ud: Ressource Udvikling Vand m m 3-28% Energi m GJ - 11% Udviklingen i det totale forbrug af vand og energi fra 24 til 28 fremgår af nedenstående figurer: 5 af 2

6 Vandforbrug m3 48, 46, 44, 42, 4, 38, 36, År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Biopharmaceuticals SDF har som led i bestræbelserne på løbende forbedringer gennemført flere vand- og energibesparende tiltag i 28. Her skal nævnes: Vandbesparende tiltag: Der er installeret nye vandudladere på dampsystemet, hvilket har reduceret forbruget af vand til dampproduktion. Varmeflader i ventilationsanlæg opvarmes med damp, hvorved en del af dampen kondenserer. Med de nye vandudladere ledes betydeligt mere kondensat tilbage fra varmefladerne til kedelanlægget, hvorved behovet for tilførsel af nyt vand reduceres tilsvarende. Nyt vand tilføres fra et vandbehandlingsanlæg, der kører med en anslået virkningsgrad på 7-8%. Lukning af befugtning af rumluft i forsøgsanlæg, når produktionslinierne ikke er i brug. Der er indført færre CIP-rengøringer i forbindelse med tabletproduktionen, hvilket har reduceret forbruget af vand og mængden af spildevand med ca. 1 m 3 i forhold til 27. Etablering af flere vandbesparende toiletter. Energibesparende tiltag: De nye vandudladere har medført et lavere energiforbrug til dampproduktion, idet recirkulation af kondensat med en temperatur på 8-9 o C betyder mindre energiforbrug til dampproduktion, end når der tilføres vand med en temperatur på 1 o C. Reduceret forbrug af damp til befugtning af rumluft i forsøgsanlæg og dermed mindre dampproduktion. Reduceret ventilation i påfyldning og pakkeri og dermed mindre energiforbrug til ventilation og opvarmning af rumluft. 6 af 2

7 Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage i Biopharmaceuticals SDF er samlet set faldet fra tons i 27 til tons i 28; et fald på 11%. For råvarer er forbruget faldet med 5% fra 455 tons til 43 tons, mens forbruget af emballage er faldet med 14% fra 857 tons til 737 tons. Det faldende forbrug skyldes dels en mindre produktion, og dels at der i 28 er indført en ny procedure i pakkerierne, hvor anbrudte pakker med brugsanvisninger nu returneres til lageret, i stedet for som hidtil at blive kasseret. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 28 er vist i nedenstående figur: Råvaresammensætning 28 16% 1% Device materialer og komponenter 8% Næringsstoffer Organiske forbindelser 75% Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning 28 3% Metal 51% 46% Papir og pap Plast Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Ca.,2% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i Biopharmaceuticals SDF er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Det drejer sig om østradiol og norethisteronacetat, der indgår som aktive stoffer i vores hormontabletter. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: 7 af 2

8 Giftige og miljøfarlige stoffer 28,2%,18%,18%,18%,15%,1%,5%,%,% T N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Måløv udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Måløv Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Værebro Å og derfra videre til Roskilde Fjord. Den samlede spildevandsmængde er faldet fra 34. m 3 i 27 til 32.3 m 3 i 28, et fald på 5%. Spildevandsmængden fra Biopharmaceuticals SDF er i samme periode faldet med 13% fra m 3 til 8.33 m 3. Udledningen af COD, N og P er tilsvarende faldet med 4-5% til henholdsvis 26 tons COD, 2 tons N og,5 tons P. Se endvidere bemærkningerne til udledningstallene for 27 i bilag 1. Den samlede udledning af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor 8 af 2

9 Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Ballerup Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 26 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: affaldsmængde og -farlighed miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Måløv med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Udviklingen i mængden af affald i perioden 24 til 28 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Der er fra 27 til 28 sket et fald i den samlede affaldsmængde fra 2.95 tons til 1.88 tons svarende til et fald på 1%. Dette dækker over et fald i mængden af farligt affald på 28% fra 159 tons til 115 tons, og et fald i mængden af ikke-farligt affald på 9% fra tons til tons. Udviklingen i Biopharmaceuticals SDF s affaldsmængder fra 27 til 28 ser således ud: Affaldstype Udvikling Farligt affald 36 tons 39 tons + 8% Ikke-farligt affald # 18 tons 114 tons - 37% Hormonholdigt spildevand 1.35 tons tons - 1% # Excl. Hormonholdigt spildevand. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 28 er vist på nedenstående figur: 9 af 2

10 Bortskaffelse af affald 28 17% 11% 6% 1% 65% Farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den forholdsvis store fraktion af ikke-farligt affald til specialbehandling (65%) er hormonholdigt spildevandvand, der som følge af myndighedskrav opsamles og sendes til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Som det fremgår af nedenstående tabel, er andelen af farligt affald faldet fra 7,6% i 27 til 6,1% i 28. Endvidere ses, at den samlede andel af affald til genanvendelse er 11%, hvilket er det samme som i Affald, total (tons) Farligt affald, % af total 4,3 6,3 5,5 7,6 6,1 Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Affaldsprojekter Der er i 28 indført en ny procedure i pakkerierne, hvor anbrudte pakker med brugsanvisninger nu kan returneres til lageret, i stedet for som hidtil at blive kasseret. Dette har medført et fald i mængden af papir og pap til genanvendelse, der er faldet fra 137 tons i 27 til 18 tons i 28. Hormonholdigt spildevand, der som nævnt opsamles og bortskaffes via Kommunekemi, udgør 65% af den samlede affaldsmængde (og ca. 15% af Biopharmaceuticals SDF s spildevandsmængde). Dette er en miljømæssig og økonomisk dyr bortskaffelsesform, der har kostet os ca. 3 millioner kr. i 28. Vi har derfor iværksat en undersøgelse af mulighederne for at reducere mængden af hormonholdigt spildevand og alternative behandlingsmetoder. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Udledning af støv fra vores produktion er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores aktiviteter giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 26 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 1% i 214 i forhold til 24. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 27 indgået et partnerskab med Dong Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 26 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med Dong Energy. 1 af 2

11 Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 28 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 68% for CO 2, 98% for SO 2 og 8% for NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra gasfyrede kedelanlæg. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Måløv, der er baseret på nøgletal for 25-27, fremgår af nedenstående figur. I perioden blev 1% af energiforbruget dækket af vindenergi, biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale (affald dog kun delvist). Perioden 25-27, er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i 28. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Fordeling af energikilder El, kul 23% El, olie 54% 3% 1% 2% 3% 5% El, naturgas El, affald El, biomasse El, vindenergi Intern energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er samlet set steget med 4% fra 15.8 tons i 27 til 16.5 tons i 28. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 3% og 7%, hovedsageligt som følge af forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År Andre luftformige udledninger Der har i 28 været et udslip på 361 kg af kølemidlet HCFC 22 fra et køleanlæg i Biopharmaceuticals SDF på grund af lækage. Udslippet har en miljøeffekt svarende til et ozonlagsnedbrydningspotentiale på 51 kg CFC 11 ækvivalenter. Se endvidere under afsnittet Udslip. 11 af 2

12 Ekstern støj Novo Nordisk i Måløv er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 25 haft ekstra fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af kølemidler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 1% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Der er i 28 registreret to udslip af kølemidler fra køleanlæg i Måløv: Udslip af 361 kg HCFC 22 fra køleanlæg i C2 på grund af rørbrud. Da det drejer sig om et gammelt anlæg fra 1992 er det besluttet at udskifte det med et nyt og mere tidssvarende køleanlæg baseret på ammoniak. For at sikre den nødvendige køling af procesanlæg i Biopharmaceuticals SDF er der indtil da opstillet et midlertidigt køleanlæg uden for bygning C2. Udslip af 11 kg ammoniak fra køleanlæg i bygning B9 på grund af utæt sikkerhedsventil. Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 28 registreret en enkelt vilkårsoverskridelse vedrørende ph i spildevand. Overskridelsen skyldes sandsynligvis en defekt forstærker, der overfører signalet fra ph-elektrode til datalogger. Forstærkeren blev udskiftet i september måned, og der har siden da ikke været problemer med at overholde ph-grænserne. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Måløv i af 2

13 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Måløv for regnskabsåret 28. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 28 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Novo Nordisk A/S, Måløv i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Karin Sørensen, Miljøcenter Roskilde 13 af 2

14 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 24 til 28 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Måløv. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Affaldsmængder er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 28 sige Beregningsmetoden er indført i 27 i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (2 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (2 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,3 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 26 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 27 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Måløv overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Luftemission: HCFC Affald: Farligt affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 28 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljøgodkendelser m.v. 14 af 2

15 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Måløv Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M 1. m3 43,4 44,7 44,8 46,2 4,6 Energi Energi (total) M 1. GJ Ekstern produktion (elektricitet) M 1. GJ Intern produktion (naturgas) M 1. GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagematerialer M tons Spildevand Volumen M 1. m3 36,5 36,5 37,1 34, 32,3 Suspenderet stof #1 M tons BOD5 #1 M tons 8, 7, COD #1 M tons Kvælstof #1 M tons 1,6 1,9 2, 2,1 2, Fosfor #1 M tons,4,4,5,6,5 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Ikke -farligt affald (total) M tons Deponering M tons 7, ,2 24 Specialbehandling (spildevandsfraktion) #2 M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Glas M tons 9, 6, 7,1,1 Haveaffald M tons 1,8 Madaffald M tons 1 3 Metal M tons Papir & pap M tons Plast M tons Træ M tons 4, 2, Luftemission Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC) B kg Kuldioxid (CO 2 ) B 1. tons 13,1 13,5 14,2 15,8 16,5 Kuldioxid (CO 2) fra ekstern produktion B 1. tons 8,4 8,6 9, 1,5 11,3 Kuldioxid (CO 2) fra intern produktion B 1. tons 4,7 4,9 5,2 5,3 5,2 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 5,4 5,5 5,6 6,2 6, Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 5,3 5,4 5,5 6, 5,9 Svovldioxid (SO 2) fra intern produktion B tons,1,1,1,2,1 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 18,3 18,7 19,6 2,3 18,9 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 14,2 14,4 15,2 16,1 15,1 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 4,1 4,3 4,4 4,2 3,8 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1. tons CO2-ækv. 13,1 13,4 14,2 15,8 18,2 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv.,2 51 Sur nedbør B tons SO2-ækv. 18, 18, 2, 2, 19,2 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 45, 47, 51, 52, 51,7 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelser af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M 1 Bemærkninger #1: 27-tallene for SS, BOD5, COD, N og P er ændret i f.t. det grønne regnskab for 27 p.g.a. fejl i beregningene. Tallene er ændret på følgende måde (angivet i tons): SS: 11 er ændret til 16; BOD5: 12 er ændret til 17; COD: 18 er ændret til 28; N: 1,9 er ændret til 2,1; P:,5 er ændret til,6. #2: Mængden af affald til specialbehandling (hormonholdigt spildevand) er revideret for 25, 26 og 27 i f.t. tallene i det grønne regnskab for 27. Tallene er ændret på følgende måde (angivet i tons): 25: er ændret til 1.416; 26: er ændret til 1.345; 27: 1.11 er ændret til Disse ændringer har medført tilsvarende ændringer i total-tallene for Ikke-farligt affald og Affald (total). 15 af 2

16 Bilag 2: PRTR data 28 for Novo Nordisk i Måløv PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/a nalyse metode 28 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO2 1.. Luft B ETS NOx 1. Luft B OTH VOC 1. Luft M PER HFC 1 Luft B OTH HCFC 1 Luft B OTH 361 CFC 1 Luft B OTH N-total Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER 2.44 P-total Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER 541 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/a nalyse metode 28 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH 199 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 2

17 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 28 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljøgodkendelser m.v. 17 af 2

18 Vilkårsdokumentation Vi udfører løbende egenkontrolmålinger på vores forsøgs- og produktionsanlæg for at dokumentere overholdelsen af udledningsvilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelse. Resultater af egenkontrolmålinger udført i 28 er sammenfattet i det følgende. Spildevandsmålinger Ballerup kommune har i spildevandstilladelsen til Novo Nordisk i Måløv stillet en række krav til udledning af spildevand. Som led i vores egenkontrol har vi i 28 udført målinger af udledt spildevand fra Novo Nordisk i Måløv. Prøveudtagning og kontinuerte målinger af flow, ph og temperatur samt udarbejdelse af målerapporter er udført NNE Pharmaplan, der er akkrediteret til udtagning af spildevandsprøver. Analyser af udtagne prøver er udført af et akkrediteret analyselaboratorium efter godkendte DS/EN/ISO-metoder. Alle prøver er udtaget flowproportionalt i målebrønd umiddelbart inden udledning til det offentlige kloaksystem. Resultaterne af de udførte målinger i 28 er sammenfattet i nedenstående tabel: Parameter Grænseværdi Antal målinger Målte værdier Antal vilkårsoverskridelser Spildevandsvolumen Max. 1 m 3 /time 6 2,3 34,1 m 3 /time Max. 61 m 3 / døgn m 3 /døgn Max m 3 /år m 3 /år ph 6,5 x 9. 6 ph 5,1 9,4 * 1 * Spidsværdier til ph 4 og 1 kan accepteres for max. 1 m 3 /time, dog max. for 4 m 3 /døgn. Temperatur Max. 5 o C o C Suspenderet stof Max. 42 kg/døgn Kg/døgn BOD5 Max. 61 kg/døgn Kg/døgn COD Ingen Kg/døgn Kvælstof Max. 12 kg/døgn 6 4,3 1,7 Kg/døgn Fosfor Max. 28 kg/døgn 6 1,4 2,9 Nitrifikationshæmning ved 2 ml/l Kg/døgn Max. 5 % 6 < 1 15 % * ph-målingerne har i perioden fra maj til september været misvisende, idet der har været problemer med en defekt forstærker, der overfører ph-elektrodens måling til dataloggeren. Dette har betydet, at det phniveau, der er registreret i dataloggeren, er for lavt i forhold til det målte niveau, hvilket er dokumenteret i f.m. udskiftning af forstærkeren den 12. september. Vi har på det grundlag kun registreret én overskridelse af ph-vilkåret i 28, selvom den er tvivlsom af 2

19 Test af HEPA-filtre på luftafkast Der er i miljøgodkendelsen af bygning C2 stillet krav om HEPA-filtrering af procesluft, der afkastes til atmosfæren fra lokaler, hvor der håndteres hormonholdige materialer. Endvidere skal det mindst en gang årligt dokumenteres overfor miljømyndigheden, at kravet til filtrenes udskilningsgrad overholdes. Det samme krav gælder også enkelte laboratoriebygninger. Resultaterne af test af HEPA-filtre på luftafkast i 28 er sammenfattet i nedenstående skema. Bygning Antal HEPA-filtre på luftafkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet 1) C2, produktion C2, pilot plant 24 2) 21 2) 2 3) B ) Acceptkriterium:,5% for en aerosol i.h.t. DS/EN ) Tre HEPA-filtre og tilhørende anlæg anvendes ikke mere, og filtrene er derfor ikke blevet testet. 3) To HEPA-filtre overholdt ikke acceptkriteriet. Det ene filter blev udskiftet og efterfølgende test viste, at det nye filter overholdt testkriteriet. Det andet filter er taget ud af brug, da anlægget ikke benyttes mere. 19 af 2

20 Oversigt over miljøgodkendelser m.v. Branchebetegnelse og listepunkt Novo Nordisk s hovedaktivitet i Måløv er omfattet af følgende listepunkt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 164 af 13. december 26 om godkendelse af listevirksomhed: D 14: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Miljøgodkendelser m.v. Alle Novo Nordisk s udviklings- og produktionsaktiviteter i Måløv er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Miljøgodkendelser og -tilladelser omfatter følgende bygninger og anlæg: Bygning C2: Udviklings- og produktionsanlæg til fremstilling af hormontabletter Bygning B5/B6: Kedelanlæg og laboratorium Bygning D9: Kedelanlæg Bygning G9: Oplagsplads for kemikalier og kemikalieaffald Nedgravede tanke ved bygning A9/B9, C2, B6 og F9. Novo Nordisk i Måløv er omfattet af følgende miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: 1. februar 1992: Miljøgodkendelse af fabrik til fremstilling af hormonholdige præparater i bygning C2 (KA). 3. september 1992: Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende miljøgodkendelse af fabrik til fremstilling af hormonholdige præparater i bygning C2 (MST). 25. februar 1993: Miljøgodkendelse af udviklingsafdeling til forsøgsmæssig fremstilling af lægemidler i bygning i C2 (KA). 2. august 21: Tilladelse til nedgravede tankanlæg ved bygning C2, B6 og F9 (KA). 3. marts 25: Revision af miljøgodkendelse vedrørende udvidelse kedelanlæg i bygning D9 (BK). 25. maj 25: Tilladelse til nedgravede tankanlæg ved bygning A9/B9 (KA). 6. februar 24: Miljøgodkendelse af oplagsplads for kemikalier og kemikalieaffald ved bygning G9 (BK). 24. august 26: Generel tilladelse til tilslutning af spildevand fra Novo Nordisk i Måløv (BK). 7. august 28: Accept af ændring af Biopharmaceuticals SDF i bygning C2, Novo Nordisk, Måløv (MCR). Anvendte forkortelser: BK = Ballerup kommune KA = Københavns amt MCR = Miljøcenter Roskilde MST = Miljøstyrelsen 2 af 2