Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg"

Transkript

1 Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Slamhåndtering... 2 Ordforklaring Bilag 1: Bassiner..24 Bilag 2: Pumpestationer..25

4

5 Indledning Foreliggende grønne regnskab dækker over miljøforholdene i 213 på Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Først i denne rapport vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Efterfølgende vil de mere specifikke informationer fra driften blive belyst for hvert enkelt renseanlæg med en hertil hørende miljøredegørelse. Slutteligt informeres samlet om data på spildevandsslammet. Hvad er et grønt regnskab? Grønt regnskab Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: - Afledning til luft, vand og jord, - Udsendelse via produkter, - Affald, der forlader virksomheden. Formålet med det grønne regnskab er dels, at informere bestyrelsen og borgere om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i spildevandsforsyningens organisation for at fremme en miljørigtig adfærd ved driften. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning Det er målsætningen, at spildevandet i Rudersdal Forsynings område bortskaffes på en sådan måde, - at forureningen af søer og vandløb begrænses - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at Rudersdal Forsynings renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Spildevandssystemet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på, - at optimere renseprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres, - at sørge for optimal drift samt begrænse driftsstop, - at minimere forbrug af alle materialer og kemikalier - at effektivisere energiforbruget - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt, samt - at udarbejde grønne regnskaber. Redegørelse Redegørelse Personale og arbejdsområder Det grønne regnskab præsenteret i det følgende omfatter Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Personalet på renseanlæggene består p.t. af 1 driftsleder og 8 spildevandsoperatører, som varetager drift og vedligeholdelse af de fire renseanlæg med tilhørende udearealer. Derudover varetages drift og tilsyn med pumpestationer. 1

6 Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder Der er ansat 9 fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med renseanlæg og pumpestationer med en gennemsnitsalder på 53,6 år og en gennemsnitsanciennitet på 3,2 år. Arbejdsskader I 213 blev der registreret 1 arbejdsskade. Medarbejderfravær Tallene fra 29 dækker over 5 fuldtidsansatte på Sjælsø og Bistrup renseanlæg, mens dækker over 9 fuldtidsansatte på alle fire renseanlæg (se tabel 1). Tabel 1: Medarbejdernes fravær (antal dage) Korttidssygdom Langtidssygdom (periode over 2 dage) Arbejdsskader Sygedage som følge af arbejdsskader * * * * 14 Fravær i pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader i antal dage 3,4 8,4 7,7 12,3 1,7 Fravær i pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader i procent** 1,4 % 3,4 % 3,1 % 4,9 % 4,3 % *ingen data **under antagelse af 25 arbejdsdage pr år Spildevandssystemet Alle ejendomme i Rudersdal Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 215 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Bundfældningstanke tømmes fast en gang om året, og slammet køres til Sjælsø Renseanlæg til videre behandling. Samletanke tømmes efter behov. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på Bistrup, Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Spildevandet fra den nordligste del af kommunen renses på Usserød Renseanlæg i Hørsholm Kommune. I den sydlige del af kommunen ledes en del af spildevandet til rensning på Mølleåværket i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra ca. 21 ejendomme afledes via bundfældningstank til nedsivning. Ca. 14 ejendomme har samletank. Spildevandssystemet består af: - ca. 45 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand - ca. 32 km trykledninger - ca. 14 km stikledninger - ca. 57 bassiner (bilag 1) - ca. 11 pumpestationer (bilag 2) - ca. 114 overløb

7 Oplande Oplandene til Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune, samt de to renseanlæg (Mølleåværket og Usserød Renseanlæg) i nabokommunerne er illustreret på figur 1. Den nordlige del af Birkerød samt Kajerød, Ebberød, og Ravnsnæs hører til oplandet for Sjælsø Renseanlæg og udgør et areal på ca. 59 ha. Bistrup og den sydlige del af Birkerød er opland for Bistrup Renseanlæg og udgør et område på ca. 33 ha. Vedbæk Renseanlæg har et opland på ca. 58 ha og dækker Vedbæk, Skodsborg, Trørød og Gl. Holte, mens oplandet til Rundforbi Renseanlæg med et areal på ca. 15 ha dækker det nordlige Nærum og den sydlige del af Gl. Holte. Det samlede opland for Rudersdal Forsynings renseanlæg er herved ca ha. En del af spildevandet i Rudersdal Forsynings oplande renses i nabokommunerne. I nord ledes spildevand fra et opland på ca. 23 ha omfattende Forskerparken SCION/DTU, Isterød, Brådebæk, Ubberød og Høsterkøb til Usserød Renseanlæg. Spildevand fra den sydlige del af Rudersdal Kommune, Søllerød, Holte, Øverød og det sydlige Nærum pumpes ned til Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet er med ca. 825 ha relativt stort og dækker blandt andet oplandene for de i 25 nedlagte Renseanlæg Kirkeskoven og Dronninggård. Mølleåværket Figur 1: Oversigtskort over Rudersdal Forsynings oplande i Rudersdal Kommune 3

8 Vandmængde [mio m3/år] Nedbør [mm] Generelt om renseanlæggene I dette kapitel vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Det bemærkes at Rundforbi Renseanlæg er utidssvarende og vil blive nedlagt i 214. Belastning af renseanlæggene Kravene for udledningen af renset spildevand har været overholdt på de fire renseanlæg i 213. Forureningsbelastningen på anlæggene har befundet sig under anlægskapaciteten på alle fire renseanlæg. Den hydrauliske belastning ligger indenfor anlæggenes kapacitet på alle renseanlæg. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den lave forureningsbelastning på Vedbæk Renseanlæg (den var 7.22 PE i 212). Tabel 2: Belastningstal for Rudersdal Forsynings renseanlæg 213 Gennemsnit 212 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Renseanlæg total Forureningsbelastning i PE (BOD) Anlægskapacitet i PE (BOD) Hydraulisk belastning m 3 /døgn m 3 /år Hydraulisk kapacitet tørvejr(m 3 /døgn) regnvejr(m 3 /døgn) På figur 2 ses sammenhængen mellem den behandlede vandmængde på de fire renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 5 år. Nedbørsmængden på figur 2 er registreret på Vedbæk Renseanlæg, og det bemærkes, at nedbøren varierer ved de andre renseanlæg, hvilket kan forklare den højere vandmængde i indløbet på renseanlæggene i 211 og 212 end i 21, på trods af at nedbørsmængden er mindre. 5 Behandlet vandmængde og nedbør Behandlet vandmængde Nedbør Figur 2: Sammenligning mellem total behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de fire renseanlæg i perioden Nedbør er målt i regnmåler på Vedbæk Renseanlæg (535 mm i 213) 4

9 Rensegrad (%) Generelt om renseanlæggene Den gennemsnitlige rensegrad af spildevand på de fire renseanlæg kan ses på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad over 97 %, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende for alle renseanlæg. Fjernelsen af kvælstof ligger på et tilfredsstillende niveau for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg med en rensegrad på %. Rundforbi Renseanlæg ligger på et noget lavere niveau med 64 %, hvilket skyldes begrænset denitrifikation på et ældre utidssvarende anlæg og dermed en lavere fjernelsesgrad af kvælstof i forhold til de nyere anlæg. Fjernelsen af fosfor på renseanlæggene ligger på % Rensegrad ,2 98,3 97,3 99,3 93,9 94,2 93,4 88,8 88,9 89,4 88,5 64, 4 2 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Organisk stof (BOD) Kvælstof (Tot-N) Fosfor (Tot-P) Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor på de fire renseanlæg i 213 Spildevandsafgift Spildevandsafgiften er en statsafgift afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer, fosfor, kvælstof og organisk stof. Fordelingen på hvert af de fire renseanlæg, ses på figur 4. Det observeres, at Rundforbi Renseanlæg skiller sig ud med en meget stor andel af afgiften på kvælstof. Spildevandsafgift Sjælsø Spildevandsafgift Bistrup 3% 16% 32% 24% 54% 44% BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) Spildevandsafgift Vedbæk 17% 36% 47% Spildevandsafgift Rundforbi 17% 3% 8% BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) Figur 4: Fordeling af spildevandsafgift på BOD, N, og P på de fire renseanlæg. 5

10 Generelt om renseanlæggene Den samlede spildevandsafgift for alle fire renseanlæg er vist på figur 5. Den samlede spildevandsafgift i 213 var på kr., hvilket svarer til fald på 35 % i forhold til 212. Reduktionen skyldes mindre nedbør (2 % mindre nedbør i 213 end i 212) og bedre kvælstoffjernelse på Rundforbi Renseanlæg. Fordeling af spildevandsafgift 213 Fosfor kr 28 % Organisk stof (BOD) kr 14 % Kvælstof kr 58 % Figur 5: Fordelingen af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof, for alle fire renseanlæg På figur 6 ses fordelingen af den samlede spildevandsafgift. Rundforbi Renseanlæg har på trods af betydeligt lavere hydraulisk belastning en afgift tilsvarende Sjælsø og Vedbæk renseanlæg grundet den mindre effektive rensning for kvælstof. Fordeling af spildevandsafgift på renseanlæg kr 29 % kr 27 % kr 27 % kr 17 % Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift 213 6

11 Generelt om renseanlæggene På figur 7 ses den betalte spildevandsafgift for de fire renseanlæg indenfor de seneste 5 år. Det ses, at Sjælsø og Bistrup renseanlæg ligger lavt i spildevandsafgifter i perioden Fra 212 er afgiften for alle renseanlæg baseret på registreret behandlet vandmængde, hvilket har betydet højere afgifter for Sjælsø og Bistrup renseanlæg. Spildevandsafgiften for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg har i en længere periode været baseret på registreret behandlet vandmængde. 35. Spildevandsafgift Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 7: Oversigt over betalt spildevandsafgift På figur 8 er vist forholdet mellem spildevandsafgiften og den behandlede vandmængde på hvert af de 4 renseanlæg. Udgifterne for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg er på henholdsvis,14;,13 og,12 kr. per behandlet m 3 vand, mens den for Rundforbi Renseanlæg er på,64 kr. per behandlet m 3 vand. I gennemsnit for alle fire renseanlæg, bliver det,16 kr./m 3 behandlet vand. I oplandene til egne renseanlæg er der solgt m 3 vand, således at spildevandsafgiften i 213 blev,33 kr./m 3 solgt vand Forhold mellem behandlet vandmængde og spildevandsafgift , , ,4 5.,14,13, ,2 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Solgt vandmængde [m3] Behandlet vandmængde [m3] Spv.afgift/Behandlet [kr/m3], Figur 8: Sammenligning af behandlede vandmængder og spildevandsafgifter for de fire renseanlæg 7

12 Sjælsø Renseanlæg Procestank på Sjælsø Renseanlæg Sjælsø Renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 346 Birkerød og drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961, men blev totalt ombygget i med kvælstof- og fosforfjernelse, for at leve op til tidens miljøkrav. Det rensede spildevand føres via en ledning til Usserød å, hvor det løber ud til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 3), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis (tabel 4 og 5). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 6, og i tabel 7 kan ses data på behandlede vandmængder og aflastninger. Figur 9 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 3: Anlægsspecifikationer Sjælsø Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen og 1 stk. blæser Sand- og fedtfang 124 m³ 2 stk. sandpumper, 1 fedtskraber, 1 sandvasker Procestank 476 m³ - dybde 5,6 m 3 stk. omrørere og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 3269 m³ - dybde 3,6 m 1 stk. skrabebro og 2 stk. rec. pumper Slamkoncentreringstank 7 m³ 1 stk. tømmepumpe Slamlagertank 28 m³ 1 stk. omrører og 1 stk. tømmepumpe Kemikaliedoseringsanlæg 28 m³ 1 stk. jernkloridtank inkl. doseringspumper Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 15 m³ 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 5 stk. 52 m³ 3 stk. tømme- og 1 stk. spulepumpe Centrifuge 24 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. centrifuge 8

13 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton FeCl/år Sjælsø Renseanlæg Tabel 4: Indgående stoffer på Sjælsø Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,352 1,576 1,514 1,49 1,23 1,416 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 6,9 23,2 9,8 1,1 8,85 11,6 Kvælstof ton/år 42,7 85,9 87,7 68,2 52,5 67,4 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier (jernklorid til fjernelse af fosfor) ton/år 46,3 3,8 3,7, 31,6 27,9 Vand (opbl. af kemikalier, spuling af bassiner) m³/år Figur 9: Oversigt over status for drift på Sjælsø Renseanlæg Elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse El beluftning El pumpning, lys m.m Vandforbrug Naturgas opvarming Mht. til kemikalieforbrug til fosforfjernelse bemærkes det er indkøbt i store partier af ca. 3 tons. I 213 er mængden af bortkørt sand ikke opgjort, da det er deponeret til genanvendelse på Vedbæk Renseanlæg. Fedt er bortskaffet sammen med slammet på Sjælsø Renseanlæg. Tabel 5: Udgående stoffer fra Sjælsø Renseanlæg Renset spildevand til Usserød å Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,352 1,576 1,514 1,49 1,23 1,416 Organisk stof ton BOD/år 3,22 2,57 2,32 3,6 2,82 2,8 Fosfor ton/år,58,46 1,15,9,54,73 Kvælstof ton/år 4,8 6,7 7,36 7,9 5,88 6,1 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 23,6 24,9 37,5 33,6-29,9 Fedt ton/år ,, - 13, Ristestof (forbrænding) ton/år 24,9 33,8 35,4 33,9 32,9 32,2 9

14 Sjælsø Renseanlæg Tabel 6: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Sjælsø Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 4,6 2,52 2,72 3,75 3,13 Organisk stof mg BOD/l <8 Tilstand 2,38 1,63 1,53 2,17 2,29 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 29,6 26,4 3,3 29,3 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 3,2 3,85 4,86 5,3 4,78 Ammoniak vinter mg NH4-N /l <3 Tilstand,67 1,2,75,33,62 Ammoniak sommer mg NH4-N /l <1 Tilstand,5,41,52,57,35 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,43,29,76,64,44 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,2 7,3 7,3 7,5 7,7 Opløst ilt (mætningsgrad) % >6 Tilstand 82,3 84,1 86,1 82,4 8,3 Bundfældeligt stof ml/l <,5 Tilstand,5,5,5,5,5 Tabel 7: Vandmængder og aflastninger på Sjælsø Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,4 4 Gennemsnit ,35 7 Miljøredegørelse Driften af Sjælsø Renseanlæg er igen i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Dog blev anlægget belastet med en større olieforurening som stammede fra et uheld med produktionsanlægget på et oliefirma hjemmehørende i industrikvarteret i Birkerød. Der blev tilført ca. 1. l smøreolie, men på grund af tørt vejr på tidspunktet kunne forureningen inddæmmes i Soldraget pumpestation samt på selve renseanlægget. Der blev ikke videreført nogen forurening til Usserød å. Hele oprydningen af uheldet blev udført af vores personale i samarbejde med Beredskabet. 1

15 Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 346 Birkerød, og drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 196 som et mekanisk/biologisk Renseanlæg. I 199 blev anlægget udvidet med fosfor fjernelse, og i 2 blev anlægget ombygget/moderniseret med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes via en ledning til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 8), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 9 og 1). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 11, og i tabel 12 kan ses data på behandlede vandmængder og aflastninger. Figur 1 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 8: Anlægsspecifikationer Bistrup Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 9 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank 342 m³ 4 stk. omrørere, 1 rec. pumpe og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 17 m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Slamlagertank 13 m³ 1 stk. tømmepumpe og 1 stk. blæser Kemikaliedoseringsanlæg 15 m³ 1 stk. jernkloridtank og 2 stk. pumper Svømmeslamsbrønd 3 m³ 1 stk. motorventil Intern pumpestation 4 m³ 2 stk. tømmepumper Forafvander 13 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. spulepumpe Udløbspumpestation 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk. 265 m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 11

16 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Bistrup Renseanlæg Tabel 9: Indgående stoffer på Bistrup Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år,862 1,4 1,87,937,799,938 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 6,12 6,42 7,28 6,47 6,39 6,54 Kvælstof ton/år 33,9 46,4 54,4 52, 49,5 47,2 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 17,8 7,2 12,8 23,4 66,2 25,5 Polymer ton/år 1,5 1,8 1,5 1,13 1,5 1,7 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Beluftning Pumpning, belysning m.m. Vandforbrug Naturgas opvarming Figur 1: Oversigt over status for drift på Bistrup Renseanlæg Tabel 1: Udgående stoffer fra Bistrup Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år,862 1,4 1,87,937,799,938 Organisk stof ton BOD/år 1,29 1,36 2,16 2, 2,76 1,91 Fosfor ton/år,51,43,82,64,42,56 Kvælstof ton/år 5,16 2,47 2,65 3,68 2,88 3,37 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år * 7, 2,4 11,8 7,5 11,7 Fedt ton/år, 6,5 5,, 2 2,7 Ristestof (forbrænding) ton/år 8,2 6,3 4,9 6,3 6,1 6,4 (*) sand genbruges på Rundforbi Renseanlæg i slambede. 12

17 Bistrup Renseanlæg Tabel 11: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Bistrup Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 5, 3,13 4, 5,5 7,98 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 1,5 1,36 1,99 2,13 3,45 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 24,3 27,3 28,3 3, Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 6, 2,46 2,44 3,93 3,6 Kvælstof (NH3-N) mg NH3-N /l <3 Tilstand,41,4,51,46 1,27 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,59,43,75,68,53 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,5 7,5 7,6 7,5 7,6 Tabel 12: Vandmængder og aflastninger på Bistrup Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,19 8 Gennemsnit ,4 9 Miljøredegørelse Driften af Bistrup Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Der er på Bistrup Renseanlæg opsat en online måler til registrering af fosfor i spildevandet. Ud fra målinger kan man løbende regulere kemikalieforbruget med en økonomisk besparelse og en lavere miljøbelastning til følge. Tallene for jernklorid og polymer er indkøbte mængde og ikke det aktuelle forbrug. Der er etableret en ny målerende, som vil resultere i en mere præcis måling af overløbsmængder fra renseanlægget via Bistruprenden til Furesø. Resultatet af den implementerede styring af bassiner i Ny bygget bassin på Bistrup Renseanlæg 211 i oplandet til Bistrup Renseanlæg ses tydeligt i tabel 12. Aflastningsmængderne er lavere nu end tidligere år, nok også på grund af den begrænsede nedbør i 213. Elforbruget og vandforbruget er steget markant på Bistrup Renseanlæg som følge færdiggørelsen af et nyt bassin. Med udbygningen af bassinkapaciteten på Bistrup Renseanlæg med 2.6 m 3 i 213/14 forventes det, at antallet af aflastninger kan komme ned på 1-2 aflastninger om året. Udvidelsen på Bistrup Renseanlæg bliver færdiggjort i starten af

18 Vedbæk Renseanlæg Procestank på Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg er beliggende Gøngehusvej 29A, 295 Vedbæk. Anlægget drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse og kemisk fosforfjernelse (simultanfældning med jernklorid). Det oprindelige anlæg er opført i 195, blev udbygget i 197 og 1975 og ombygget i 1992, for at leve op til skærpede miljøkrav. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning ca. 3 m ud i Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 13) indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (12 og 13). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 14. Tabel 15 indeholder en oversigt over vandmængder og aflastninger de seneste 5 år. Figur 11 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Fedt fra Vedbæk Renseanlæg køres til Sjælsø Renseanlæg og blandes i slammet. Derfor er der ikke angivet nogen mængder fedt i tabel 15. Tabel 13: Anlægsspecifikationer Vedbæk Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 12 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank 3.3 m³ 2 tanke á 165 m³ Efterklaringstank m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Kemikaliedoseringsanlæg 2 m³ 1 stk. jernkloridtank og 1 pumpe Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 1 m³ 2 stk. á 5 m³ og 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 14

19 m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Vedbæk Renseanlæg Tabel 14: Indgående stoffer på Vedbæk Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,634 1,752 1,929 2,2 1,469 1,757 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 7,8 8,3 6,6 7,4 5,87 7,2 Kvælstof ton/år Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1 kwh/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 66,8 83,9 4,8 34,8 6,4 57,3 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Totalt elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Vandforbrug Figur 11: Oversigt over status for drift på Vedbæk Renseanlæg Tabel 15: Udgående stoffer fra Vedbæk Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,634 1,752 1,929 2,2 1,468 1,757 Organisk stof ton BOD/år 4,25 2,75 2,49 2,8 2,83 3,2 Fosfor ton/år 1,41,56,77,96,62,86 Kvælstof ton/år 7,11 5,76 1,2 6,93 4,55 6,91 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år,,,, - - Ristestof (forbrænding) ton/år 36,5 31,2 47,8 25, 19,5 32, 15

20 Vedbæk Renseanlæg Tabel 16: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Vedbæk Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 4,7 3,9 2,6 3,3 4,35 Organisk stof mg BOD./l <15 Transport 2,6 1,6 1,29 1,4 1,93 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 2,7 22,1 23,7 24,4 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 4,4 3,3 5,3 3,5 3,1 Kvælstof (NH3-N) mg NH3-N /l <3 Tilstand 1,5,55,41,94 1,37 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,86,32,4,48,42 ph 6,5-8,5 Tilstand - 7,5 7,6 7,6 7,8 Tabel 17: Vandmængder og aflastninger på Vedbæk Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,6 2 Gennemsnit ,11 12 Vedbæk Renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Vedbæk Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Det samlede elforbrug på anlægget er fra 29 faldet fra 616. kwh til 49. kwh, hvilket er en besparelse på 2 %. I 213 blev der ydermere monteret to nye omrørere, som også forventes at reducere elforbruget. I 212 er det besluttet at udbygge Vedbæk Renseanlæg med et sandbehandlingsanlæg, som kan modtage og behandle slamholdigt sand på en miljø -og arbejdsmæssig forsvarlig måde. Det slamholdige sand, der afleveres af slamsugere, stammer hovedsageligt fra spuling i forbindelse med tv-inspektion af afløbssystemet og renovering af ledninger i Rudersdal Forsynings område. Sandet vaskes og kan efterfølgende genbruges til fyld ved reparation af afløbssystemet, hvilket vil give en besparelse i forhold til deponi af affald, samt en besparelse på indkøb af grus. Sandbehandlingsanlægget opstartes i 214. Ifølge udledningstilladelsen for Vedbæk Renseanlæg fra 1. januar 2 må der over 5 år gennemsnitligt højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger ligger på 1,11 %. Et andet krav er, at den samlede mængde (ekskl. Den nye sandvasker på Vedbæk Renseanlæg aflastning) gennemsnitlig højst må udgøre m 3 /år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt. I 212 blev målerenden i udløbet renset og flowmåleren blev kalibreret, hvilket har bidraget til den lavere vandmængde i 213, sammen med en mindre mængde nedbør. Det forventes at kravet til total udløbsmængde kan overholdes fremover. I 213 blev et energioptimeringsprojekt igangsat, som skal forbedre styringen af pumper og funktioner på de to indløbspumpestationer til Vedbæk Renseanlæg (Vedbæk Renseanlæg indløbspumpestation og Vedbæk Havn pumpestation) og dermed en bedre regulering af den indkomne spildevandsmængde på renseanlægget. 16

21 Rundforbi Renseanlæg Forklaringstank, rådnetank Rundforbi Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg er beliggende Egebækvej 131, 285 Nærum. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Renseanlægget er fra 195erne og er et kombineret biofilter og aktivt slamanlæg med nitrifikation. Fosfor fjernes ved simultanfældning med jernklorid. Anlægget har ikke gennemgået en modernisering og er derfor utidssvarende. Det står overfor nedlæggelse i 214. Det rensede spildevand ledes ud i Kighanerenden. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 18 og 19). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 2, mens tabel 21 viser vandmængder og aflastninger for de sidste 5 år. Figur 12 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. På Rundforbi Renseanlæg bruges naturgas til opvarmning af anlæggets rådnetank. Det høje forbrug i 213 skyldes den kolde vinter. Sand fra Rundforbi Renseanlæg køres til Vedbæk Renseanlæg. Tabel 18: Indgående stoffer på Rundforbi Renseanlæg Spildevand Enhed Gennemsnit Vandmængde mio. m 3 /år,31,357,348,363,278,331 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år ,3 62,9 Fosfor ton/år 3 3 2,4 2,8 2,9 2,8 Kvælstof ton/år ,5 19,6 23, 22,2 Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1 kwh/år Naturgas (rum og slamopvarmning) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 53,7 47, 4,8 23,4 46,2 42,2 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

22 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Rundforbi Renseanlæg Totalt elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Vandforbrug Naturgas opvarming Figur 12: Oversigt over status for drift på Rundforbi Renseanlæg Tabel 19: Udgående stoffer fra Rundforbi Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennemsnit Vandmængde mio. m 3 /år,31,357,348,363,278,331 Organisk stof ton BOD/år,79,52,46,54,5,56 Fosfor ton/år,24,19,26,21,33,25 Kvælstof ton/år 9,8 12,8 1,1 14,9 8,28 11,18 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Ristestof (forbrænding) ton/år 4,98 12, 12,2 11,5 9,6 1,1 Tabel 2: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Rundforbi Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Transport 9, 4,8 6,9 6,9 13,4 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 2,6 1,47 1,32 1,5 1,8 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 27,4 25,5 25, 26,8 Kvælstof (total-n) mg N/l <4 Transport 31,6 35,9 29, 41,1 29,8 Ammoniak sommer mg NH4-N /l <1 Tilstand,99,28,16,65,4 Ammoniak vinter mg NH4-N /l <3 Tilstand 2,9,74,66 1,1,48 Fosfor (total-p) mg P/l <1.5 Transport,76,53,75,59 1,18 Iltmætning % >6 Tilstand

23 Rundforbi Renseanlæg Tabel 21: Vandmængder og aflastninger på Rundforbi Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,2 2 Gennemsnit ,4 6,4 Miljøredegørelse Driften af Rundforbi Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Driften af Rundforbi Renseanlæg har været præget af, at det forventes nedlagt i 214. Derfor har der ikke været investeret i forbedringer i 213. Renseanlægget erstattes af en pumpestation placeret på renseanlægget og en ledning der leder spildevandet til Mølleåværket. Anlægsarbejderne startede i sommeren 213 og forventes færdigt i marts 214. Når renseanlægget er nedlagt, skal bassinkapaciteten formentlig udvides for at reducere fremtidige overløb til Kighanerenden. Pumpestation til under opførelse på Rundforbi Renseanlæg Ifølge udledningstilladelsen for Rundforbi Renseanlæg fra 1. januar 2 må der gennemsnitlig være maks. 1 aflastninger/år over de seneste 5 år. Dette krav er overholdt med et gennemsnit på 6,4 aflastninger. Udledningstilladelsens andet krav er, at den samlede behandlede vandmængde (ekskl. aflastning) over 5 år gennemsnitligt må udgøre maks. 44. m 3 /år. Dette krav er overholdt. 19

24 Slamhåndtering I tabel 22 ses en oversigt over de slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i 213. Slammet fra Bistrup og Sjælsø renseanlæg er præsenteret samlet i tabellen. Det skyldes, at slammet fra Bistrup Renseanlæg efter forafvanding bliver kørt til Sjælsø Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding. Den transporterede mængde slam fra Bistrup Renseanlæg udgør ca. 4.5 tons med 6,5 % tørstof, hvilket svarer til ca. 29 kg TS. Der tilsættes polymer under forafvandingen på Bistrup Renseanlæg for bedre afvanding af slammet, inden det transporteres til Sjælsø Renseanlæg for videre behandling. Det totale polymerforbrug for Sjælsø og Bistrup renseanlæg dækker både forafvanding af slammet på Bistrup Renseanlæg og den efterfølgende afvanding på Sjælsø Renseanlæg, hvor en samlet mængde af slam fra de to anlæg tilføres 1.5 kg polymer. Det lave forbrug af polymer på Rundforbi Renseanlæg skyldes, at slammet her afvandes på slambede. Alle tallene for polymerforbrug er indkøbte mængder og ikke det aktuelle forbrug. Containere til afvandet slam Tabel 22: Slam fra renseanlæggene i 213 Slam Enhed Sjælsø og Bistrup Slam, vådvægt (efter centrifugering til % tørstof) Tørstof ton % Bistrup Vedbæk Rundforbi , Slam, tørvægt ton TS 489,7 292,2 256,9 - Indkøbte polymermængder - - Polymer i alt Polymer i forhold til slammængde (TS) kg kg/ton 1.5 9, , , Slambede på Rundforbi Renseanlæg 2

25 Slam i tørstof (ton/år) Slamhåndtering På figur 13 er slammængderne for de sidste 5 år angivet. I 21 og 213 blev der ikke kørt slam væk fra Rundforbi Renseanlæg, hvorfor 211 inkluderer slam fra Slam fra renseanlæg Sjælsø+Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 13: Slam i tørvægt fra de fire renseanlæg Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam på landbrugsjord er der ifølge Slambekendtgørelsen fra 26 grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede stoffer, som skal overholdes. Det drejer sig om LAS (Lineære alkylbenzensulfonater), PAH (Polycykliske, aromatiske hydrocarboner ), NPE (Nonylphenol(+ethoxylater)), og DEHP (di(2-ethylhexyl)phtalat. De gennemsnitlige målte koncentrationer i slam fra Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi er at finde i tabel 23. Tabel 23: Miljøfremmede stoffer i slam 213 Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi* LAS kg/år 24,5 14,6 12,8 - mg/kg TS NPE kg/år,29,18,15 - mg/kg TS 1,6,6,6 - PAH kg/år,35,32,49 - mg/kg TS 3,72 1,1 1,9 - DEHP kg/år 9,79 8,77 4,88 - mg/kg TS *Der blev ikke kørt slam væk fra Rundforbi i

26 Slamhåndtering Tungmetaller i slam I tabel 24 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer af en række tungmetaller, der ifølge slambekendtgørelsen fra 26 skal overvåges i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. Tabel 24: Tungmetaller i slam 213 Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Cadmium kg/år,27,12,18 - mg/kg totalfosfor 1 19, 9,1 29,5 - Kviksølv kg/år,22,8,9 - mg/kg totalfosfor 2 15,5 6, 14,6 - Bly kg/år 16,4 9,9 7,4 - mg/kg totalfosfor Nikkel kg/år 7,1 5, 4,8 - mg/kg totalfosfor Crom kg/år 8, 6,2 3,9 - mg/kg TS 1 16,3 21, Zink kg/år mg/kg TS Kobber kg/år , mg/kg TS Miljøredegørelse Tabel 23 og 24 viser, at indholdet af relevante miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet fra de fire renseanlæg, er under grænseværdierne for at kunne udbringes på landbrugsjord. 22

27 Ordforklaring PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 6 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 2 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. BOD Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets mikroorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. Fosfor / kvælstof Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. TS Tørstof LAS (Lineære alkyl sulfonater) Organiske stoffer, der forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under iltrige forhold, men langsomt nedbrydelige under iltfattige forhold. NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater Organiske stoffer, der blandt andet anvendes i store mængder i vandbaseret maling og lak samt i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under iltrige forhold på Renseanlæg. Stofferne kan forårsage hormonforstyrrende effekter. PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under iltrige forhold. DEHP, DBP, phthalater Organiske stoffer, der benyttes som blødgørere i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. Økotoksicitet En betegnelse for de giftpåvirkninger et givent stof kan tilføre økosystemet. Dette omfatter akutte eller kroniske effekter på organismer i vand eller på land. 23

28 Bilag 1: Bassiner nr. Bassin Navn System Idriftsat (år) Volumen (m 3 ) nr. Bassin nr. Navn System Idriftsat (år) Volumen (m 3 ) nr. 1 B1 Pilegårdsparken underjordisk B27 Nærum Syd åbent bassin B2 Tornevangsvej underjordisk B29 Vedbæk Rens underjordisk B3 Carinaparken underjordisk 197, B29A Vedbæk Rens åbent bassin B3A Carinaparken rørbassin B3 Rundforbi Rens åbent bassin B4 Stenhøj Vænge underjordisk B3A Rundforbi Rens rørbassin B5 Stenløkken underjordisk B3B Rundforbi Rens rørbassin B6 Soldraget underjordisk B31 Maglemose rørbassin B6A Soldraget rørbassin B31A Maglemose Lagune B7 Langedam underjordisk B32 Dronninggård underjordisk B8 Vibeengen underjordisk B33 Holte Havn underjordisk B9 Slugten underjordisk B34 Præsteengen underjordisk B1 Sjælsø Rens åbent bassin B35 Ravnholm underjordisk B11 Næsset 1 underjordisk B36 Bakkevej underjordisk B12 Næsset 2 underjordisk B37 Frydenlundpark rørbassin B13 Svaneparken underjordisk B38 Frydenlund åbent bassin B14 Bistrup Rens åbent bassin B39 Linde Allé Rørbassin B14A Bistrup Rens 3 stk. åbne bassiner B4 Malmbergsvej Rørbassin B15 Birkerød Sø rørbassin B41 Rudershøj Rørbassin B16 Birkeporten Sø sø B42 Strandmøllen Rørbassin B17 Dumpedalen åbent bassin B43 Søllerødpark Syd underjordisk B18 Søndervangen rørbassin B44 Henriksholms Allé åbent bassin B19 Abildgårdsparken underjordisk bassin B45 Ved Gadekæret Åbent bassin, regnvand B2 Isterød rørbassin B46 Linde Alle 2 Rørbassin B21 Damgårdsvej underjordisk B47 Linde Alle 3 Rørbassin B22 Bistrup kirke underjordisk B48 Holtetoften jordbassin? B23 Furesøpark Alle i vejen, rørbassin B49 Birkegård jordbassin B24 Trørødskolen bassin under skole B5 Rudersdalsvej / rørbassin V. paradisvej 28 B25 Søllerødpark underjordisk B51 Krogholmgård rørbassin B26 Kildevej underjordisk

29 Bilag 2: Pumpestationer

30 26

31 27

32 Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften Holte Tlf Sjælsø Renseanlæg Bakkevej Birkerød Bistrup Renseanlæg Turistvej Birkerød Vedbæk Renseanlæg Gøngehusvej 29 A 295 Vedbæk Rundforbi Renseanlæg Egebækvej Nærum 28

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg Grønt regnskab 2013 Allerød Spildevands renseanlæg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Lillerød Renseanlæg... 8 Sjælsmark Renseanlæg... 10 Lynge

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S GRØNT REGNSKAB 2013 Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S Udarbejdet af konsulent Igor Konyk i 2014 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Beskrivelse af virksomheden... 3 Grønt regnskab

Læs mere

Teknisk Årsberetning 2010

Teknisk Årsberetning 2010 Teknisk Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præsentation.. 4 Selskabets etablering 4 Regnskabsaflæggelse.. 4 Personale 4 Økonomistyring.. 5 Forbrugsafregningssystem (FAS) 5 IT... 5 Ejendomme.

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Teknisk årsberetning 2013

Teknisk årsberetning 2013 Teknisk årsberetning 2013 Forsyningen Allerød Rudersdals domicil Skovlytoften 27 i Holte Side 2 af 24 Indhold Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal 5 Beretning for 2013 6 Vand i Rudersdal 8 Spildevand

Læs mere

Teknisk Årsberetning 2014

Teknisk Årsberetning 2014 Teknisk Årsberetning 2014 Indhold Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal... 5 Beretning for året 2014... 6 Vand i Rudersdal... 7 Spildevand i Rudersdal... 11 Spildevand i Allerød... 15 Tømningsordning...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27

Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 Referat af bestyrelsesmøde nr. 23 i Rudersdal Forsyning A/S den 15. juni 2015 kl. 16.00 på Skovlytoften 27 På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen Birgitte Schjerning Povlsen

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Forsyningen. Dit nye forsyningsselskab

Forsyningen. Dit nye forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Dit nye forsyningsselskab Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal Læs mere Du kan finde aktuelle og generelle oplysninger på hjemmesiden www.forsyningen.com Eller

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2012 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND

STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND MAJ 2014 EGEDAL FORSYNING A/S, FORSYNING HELSINGØR, FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S, FREDENSBORG FORSYNING A/S, FREDERIKSSUND FORSYNING A/S, GRIBVAND SPILDEVAND A/S, HALSNÆS FORSYNING A/S, HILLERØD FORSYNING,

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Velkommen til Hedensted Spildevand A/S

Velkommen til Hedensted Spildevand A/S w w w. h s p v. d k Velkommen til Hedensted Spildevand A/S Hedensted Spildevand A/S overtog i 2009 drift og administration af Hedensted Kommunes kloaksystem og renseanlæg. Vores ambition er, at du får

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur Spildevandsplan 2008 Ny spildevandsplan til Allerød - færre oversvømmelser og bedre natur Allerød Kommune 1 Spildevandsplan 2008 vedtaget af Allerød Kommunes Byråd på møde den 19. november 2008. Spildevandsplan

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune NOTAT Projekt : Spildevandsplan Kundenavn : Faxe Kommune Emne : Notat vedrørende økonomi i det åbne land Til : Faxe Kommune / Poul Jensen Fra : Orbicon Leif Hansen Projektleder : HLAR Kvalitetssikring

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse

Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2013 Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse Indholdsfortegnelse Billede: udsigt over Kolding Renseanlæg, sommer 2013, foto: Marie Tuxen Hedegaard Side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 5 Ledelsens

Læs mere

Årsberetning 2013. Furesø Forsyning

Årsberetning 2013. Furesø Forsyning Årsberetning 2013 Furesø Forsyning 02 > Indhold 03 05 Velkommen til Furesø Forsyning 06 Beretning for året 2013 08 Årets økonomiske resultat 09 Selskabernes økonomiske hoved- og nøgletal 10 Prislofter

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

Generalforsamling. 27. Maj 2014

Generalforsamling. 27. Maj 2014 Generalforsamling 27. Maj 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller

Læs mere

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Privat

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Privat Priser 2015 Vand Affald Spildevand Privat PRISER 2015 Denne prisliste giver dig overblik over priser og gebyrer for 2015. Prislisten henvender sig primært til dig som privat person. Der foreligger en tilsvarende

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere