Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg"

Transkript

1 Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Slamhåndtering... 2 Ordforklaring Bilag 1: Bassiner..24 Bilag 2: Pumpestationer..25

4

5 Indledning Foreliggende grønne regnskab dækker over miljøforholdene i 213 på Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Først i denne rapport vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Efterfølgende vil de mere specifikke informationer fra driften blive belyst for hvert enkelt renseanlæg med en hertil hørende miljøredegørelse. Slutteligt informeres samlet om data på spildevandsslammet. Hvad er et grønt regnskab? Grønt regnskab Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: - Afledning til luft, vand og jord, - Udsendelse via produkter, - Affald, der forlader virksomheden. Formålet med det grønne regnskab er dels, at informere bestyrelsen og borgere om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i spildevandsforsyningens organisation for at fremme en miljørigtig adfærd ved driften. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning Det er målsætningen, at spildevandet i Rudersdal Forsynings område bortskaffes på en sådan måde, - at forureningen af søer og vandløb begrænses - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at Rudersdal Forsynings renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Spildevandssystemet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på, - at optimere renseprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres, - at sørge for optimal drift samt begrænse driftsstop, - at minimere forbrug af alle materialer og kemikalier - at effektivisere energiforbruget - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt, samt - at udarbejde grønne regnskaber. Redegørelse Redegørelse Personale og arbejdsområder Det grønne regnskab præsenteret i det følgende omfatter Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Personalet på renseanlæggene består p.t. af 1 driftsleder og 8 spildevandsoperatører, som varetager drift og vedligeholdelse af de fire renseanlæg med tilhørende udearealer. Derudover varetages drift og tilsyn med pumpestationer. 1

6 Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder Der er ansat 9 fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med renseanlæg og pumpestationer med en gennemsnitsalder på 53,6 år og en gennemsnitsanciennitet på 3,2 år. Arbejdsskader I 213 blev der registreret 1 arbejdsskade. Medarbejderfravær Tallene fra 29 dækker over 5 fuldtidsansatte på Sjælsø og Bistrup renseanlæg, mens dækker over 9 fuldtidsansatte på alle fire renseanlæg (se tabel 1). Tabel 1: Medarbejdernes fravær (antal dage) Korttidssygdom Langtidssygdom (periode over 2 dage) Arbejdsskader Sygedage som følge af arbejdsskader * * * * 14 Fravær i pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader i antal dage 3,4 8,4 7,7 12,3 1,7 Fravær i pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader i procent** 1,4 % 3,4 % 3,1 % 4,9 % 4,3 % *ingen data **under antagelse af 25 arbejdsdage pr år Spildevandssystemet Alle ejendomme i Rudersdal Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 215 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Bundfældningstanke tømmes fast en gang om året, og slammet køres til Sjælsø Renseanlæg til videre behandling. Samletanke tømmes efter behov. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på Bistrup, Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Spildevandet fra den nordligste del af kommunen renses på Usserød Renseanlæg i Hørsholm Kommune. I den sydlige del af kommunen ledes en del af spildevandet til rensning på Mølleåværket i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra ca. 21 ejendomme afledes via bundfældningstank til nedsivning. Ca. 14 ejendomme har samletank. Spildevandssystemet består af: - ca. 45 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand - ca. 32 km trykledninger - ca. 14 km stikledninger - ca. 57 bassiner (bilag 1) - ca. 11 pumpestationer (bilag 2) - ca. 114 overløb

7 Oplande Oplandene til Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune, samt de to renseanlæg (Mølleåværket og Usserød Renseanlæg) i nabokommunerne er illustreret på figur 1. Den nordlige del af Birkerød samt Kajerød, Ebberød, og Ravnsnæs hører til oplandet for Sjælsø Renseanlæg og udgør et areal på ca. 59 ha. Bistrup og den sydlige del af Birkerød er opland for Bistrup Renseanlæg og udgør et område på ca. 33 ha. Vedbæk Renseanlæg har et opland på ca. 58 ha og dækker Vedbæk, Skodsborg, Trørød og Gl. Holte, mens oplandet til Rundforbi Renseanlæg med et areal på ca. 15 ha dækker det nordlige Nærum og den sydlige del af Gl. Holte. Det samlede opland for Rudersdal Forsynings renseanlæg er herved ca ha. En del af spildevandet i Rudersdal Forsynings oplande renses i nabokommunerne. I nord ledes spildevand fra et opland på ca. 23 ha omfattende Forskerparken SCION/DTU, Isterød, Brådebæk, Ubberød og Høsterkøb til Usserød Renseanlæg. Spildevand fra den sydlige del af Rudersdal Kommune, Søllerød, Holte, Øverød og det sydlige Nærum pumpes ned til Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet er med ca. 825 ha relativt stort og dækker blandt andet oplandene for de i 25 nedlagte Renseanlæg Kirkeskoven og Dronninggård. Mølleåværket Figur 1: Oversigtskort over Rudersdal Forsynings oplande i Rudersdal Kommune 3

8 Vandmængde [mio m3/år] Nedbør [mm] Generelt om renseanlæggene I dette kapitel vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Det bemærkes at Rundforbi Renseanlæg er utidssvarende og vil blive nedlagt i 214. Belastning af renseanlæggene Kravene for udledningen af renset spildevand har været overholdt på de fire renseanlæg i 213. Forureningsbelastningen på anlæggene har befundet sig under anlægskapaciteten på alle fire renseanlæg. Den hydrauliske belastning ligger indenfor anlæggenes kapacitet på alle renseanlæg. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den lave forureningsbelastning på Vedbæk Renseanlæg (den var 7.22 PE i 212). Tabel 2: Belastningstal for Rudersdal Forsynings renseanlæg 213 Gennemsnit 212 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Renseanlæg total Forureningsbelastning i PE (BOD) Anlægskapacitet i PE (BOD) Hydraulisk belastning m 3 /døgn m 3 /år Hydraulisk kapacitet tørvejr(m 3 /døgn) regnvejr(m 3 /døgn) På figur 2 ses sammenhængen mellem den behandlede vandmængde på de fire renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 5 år. Nedbørsmængden på figur 2 er registreret på Vedbæk Renseanlæg, og det bemærkes, at nedbøren varierer ved de andre renseanlæg, hvilket kan forklare den højere vandmængde i indløbet på renseanlæggene i 211 og 212 end i 21, på trods af at nedbørsmængden er mindre. 5 Behandlet vandmængde og nedbør Behandlet vandmængde Nedbør Figur 2: Sammenligning mellem total behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de fire renseanlæg i perioden Nedbør er målt i regnmåler på Vedbæk Renseanlæg (535 mm i 213) 4

9 Rensegrad (%) Generelt om renseanlæggene Den gennemsnitlige rensegrad af spildevand på de fire renseanlæg kan ses på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad over 97 %, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende for alle renseanlæg. Fjernelsen af kvælstof ligger på et tilfredsstillende niveau for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg med en rensegrad på %. Rundforbi Renseanlæg ligger på et noget lavere niveau med 64 %, hvilket skyldes begrænset denitrifikation på et ældre utidssvarende anlæg og dermed en lavere fjernelsesgrad af kvælstof i forhold til de nyere anlæg. Fjernelsen af fosfor på renseanlæggene ligger på % Rensegrad ,2 98,3 97,3 99,3 93,9 94,2 93,4 88,8 88,9 89,4 88,5 64, 4 2 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Organisk stof (BOD) Kvælstof (Tot-N) Fosfor (Tot-P) Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor på de fire renseanlæg i 213 Spildevandsafgift Spildevandsafgiften er en statsafgift afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer, fosfor, kvælstof og organisk stof. Fordelingen på hvert af de fire renseanlæg, ses på figur 4. Det observeres, at Rundforbi Renseanlæg skiller sig ud med en meget stor andel af afgiften på kvælstof. Spildevandsafgift Sjælsø Spildevandsafgift Bistrup 3% 16% 32% 24% 54% 44% BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) Spildevandsafgift Vedbæk 17% 36% 47% Spildevandsafgift Rundforbi 17% 3% 8% BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) Figur 4: Fordeling af spildevandsafgift på BOD, N, og P på de fire renseanlæg. 5

10 Generelt om renseanlæggene Den samlede spildevandsafgift for alle fire renseanlæg er vist på figur 5. Den samlede spildevandsafgift i 213 var på kr., hvilket svarer til fald på 35 % i forhold til 212. Reduktionen skyldes mindre nedbør (2 % mindre nedbør i 213 end i 212) og bedre kvælstoffjernelse på Rundforbi Renseanlæg. Fordeling af spildevandsafgift 213 Fosfor kr 28 % Organisk stof (BOD) kr 14 % Kvælstof kr 58 % Figur 5: Fordelingen af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof, for alle fire renseanlæg På figur 6 ses fordelingen af den samlede spildevandsafgift. Rundforbi Renseanlæg har på trods af betydeligt lavere hydraulisk belastning en afgift tilsvarende Sjælsø og Vedbæk renseanlæg grundet den mindre effektive rensning for kvælstof. Fordeling af spildevandsafgift på renseanlæg kr 29 % kr 27 % kr 27 % kr 17 % Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift 213 6

11 Generelt om renseanlæggene På figur 7 ses den betalte spildevandsafgift for de fire renseanlæg indenfor de seneste 5 år. Det ses, at Sjælsø og Bistrup renseanlæg ligger lavt i spildevandsafgifter i perioden Fra 212 er afgiften for alle renseanlæg baseret på registreret behandlet vandmængde, hvilket har betydet højere afgifter for Sjælsø og Bistrup renseanlæg. Spildevandsafgiften for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg har i en længere periode været baseret på registreret behandlet vandmængde. 35. Spildevandsafgift Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 7: Oversigt over betalt spildevandsafgift På figur 8 er vist forholdet mellem spildevandsafgiften og den behandlede vandmængde på hvert af de 4 renseanlæg. Udgifterne for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg er på henholdsvis,14;,13 og,12 kr. per behandlet m 3 vand, mens den for Rundforbi Renseanlæg er på,64 kr. per behandlet m 3 vand. I gennemsnit for alle fire renseanlæg, bliver det,16 kr./m 3 behandlet vand. I oplandene til egne renseanlæg er der solgt m 3 vand, således at spildevandsafgiften i 213 blev,33 kr./m 3 solgt vand Forhold mellem behandlet vandmængde og spildevandsafgift , , ,4 5.,14,13, ,2 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Solgt vandmængde [m3] Behandlet vandmængde [m3] Spv.afgift/Behandlet [kr/m3], Figur 8: Sammenligning af behandlede vandmængder og spildevandsafgifter for de fire renseanlæg 7

12 Sjælsø Renseanlæg Procestank på Sjælsø Renseanlæg Sjælsø Renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 346 Birkerød og drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961, men blev totalt ombygget i med kvælstof- og fosforfjernelse, for at leve op til tidens miljøkrav. Det rensede spildevand føres via en ledning til Usserød å, hvor det løber ud til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 3), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis (tabel 4 og 5). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 6, og i tabel 7 kan ses data på behandlede vandmængder og aflastninger. Figur 9 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 3: Anlægsspecifikationer Sjælsø Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen og 1 stk. blæser Sand- og fedtfang 124 m³ 2 stk. sandpumper, 1 fedtskraber, 1 sandvasker Procestank 476 m³ - dybde 5,6 m 3 stk. omrørere og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 3269 m³ - dybde 3,6 m 1 stk. skrabebro og 2 stk. rec. pumper Slamkoncentreringstank 7 m³ 1 stk. tømmepumpe Slamlagertank 28 m³ 1 stk. omrører og 1 stk. tømmepumpe Kemikaliedoseringsanlæg 28 m³ 1 stk. jernkloridtank inkl. doseringspumper Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 15 m³ 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 5 stk. 52 m³ 3 stk. tømme- og 1 stk. spulepumpe Centrifuge 24 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. centrifuge 8

13 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton FeCl/år Sjælsø Renseanlæg Tabel 4: Indgående stoffer på Sjælsø Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,352 1,576 1,514 1,49 1,23 1,416 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 6,9 23,2 9,8 1,1 8,85 11,6 Kvælstof ton/år 42,7 85,9 87,7 68,2 52,5 67,4 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier (jernklorid til fjernelse af fosfor) ton/år 46,3 3,8 3,7, 31,6 27,9 Vand (opbl. af kemikalier, spuling af bassiner) m³/år Figur 9: Oversigt over status for drift på Sjælsø Renseanlæg Elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse El beluftning El pumpning, lys m.m Vandforbrug Naturgas opvarming Mht. til kemikalieforbrug til fosforfjernelse bemærkes det er indkøbt i store partier af ca. 3 tons. I 213 er mængden af bortkørt sand ikke opgjort, da det er deponeret til genanvendelse på Vedbæk Renseanlæg. Fedt er bortskaffet sammen med slammet på Sjælsø Renseanlæg. Tabel 5: Udgående stoffer fra Sjælsø Renseanlæg Renset spildevand til Usserød å Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,352 1,576 1,514 1,49 1,23 1,416 Organisk stof ton BOD/år 3,22 2,57 2,32 3,6 2,82 2,8 Fosfor ton/år,58,46 1,15,9,54,73 Kvælstof ton/år 4,8 6,7 7,36 7,9 5,88 6,1 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 23,6 24,9 37,5 33,6-29,9 Fedt ton/år ,, - 13, Ristestof (forbrænding) ton/år 24,9 33,8 35,4 33,9 32,9 32,2 9

14 Sjælsø Renseanlæg Tabel 6: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Sjælsø Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 4,6 2,52 2,72 3,75 3,13 Organisk stof mg BOD/l <8 Tilstand 2,38 1,63 1,53 2,17 2,29 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 29,6 26,4 3,3 29,3 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 3,2 3,85 4,86 5,3 4,78 Ammoniak vinter mg NH4-N /l <3 Tilstand,67 1,2,75,33,62 Ammoniak sommer mg NH4-N /l <1 Tilstand,5,41,52,57,35 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,43,29,76,64,44 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,2 7,3 7,3 7,5 7,7 Opløst ilt (mætningsgrad) % >6 Tilstand 82,3 84,1 86,1 82,4 8,3 Bundfældeligt stof ml/l <,5 Tilstand,5,5,5,5,5 Tabel 7: Vandmængder og aflastninger på Sjælsø Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,4 4 Gennemsnit ,35 7 Miljøredegørelse Driften af Sjælsø Renseanlæg er igen i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Dog blev anlægget belastet med en større olieforurening som stammede fra et uheld med produktionsanlægget på et oliefirma hjemmehørende i industrikvarteret i Birkerød. Der blev tilført ca. 1. l smøreolie, men på grund af tørt vejr på tidspunktet kunne forureningen inddæmmes i Soldraget pumpestation samt på selve renseanlægget. Der blev ikke videreført nogen forurening til Usserød å. Hele oprydningen af uheldet blev udført af vores personale i samarbejde med Beredskabet. 1

15 Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 346 Birkerød, og drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 196 som et mekanisk/biologisk Renseanlæg. I 199 blev anlægget udvidet med fosfor fjernelse, og i 2 blev anlægget ombygget/moderniseret med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes via en ledning til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 8), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 9 og 1). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 11, og i tabel 12 kan ses data på behandlede vandmængder og aflastninger. Figur 1 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 8: Anlægsspecifikationer Bistrup Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 9 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank 342 m³ 4 stk. omrørere, 1 rec. pumpe og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 17 m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Slamlagertank 13 m³ 1 stk. tømmepumpe og 1 stk. blæser Kemikaliedoseringsanlæg 15 m³ 1 stk. jernkloridtank og 2 stk. pumper Svømmeslamsbrønd 3 m³ 1 stk. motorventil Intern pumpestation 4 m³ 2 stk. tømmepumper Forafvander 13 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. spulepumpe Udløbspumpestation 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk. 265 m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 11

16 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Bistrup Renseanlæg Tabel 9: Indgående stoffer på Bistrup Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år,862 1,4 1,87,937,799,938 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 6,12 6,42 7,28 6,47 6,39 6,54 Kvælstof ton/år 33,9 46,4 54,4 52, 49,5 47,2 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 17,8 7,2 12,8 23,4 66,2 25,5 Polymer ton/år 1,5 1,8 1,5 1,13 1,5 1,7 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Beluftning Pumpning, belysning m.m. Vandforbrug Naturgas opvarming Figur 1: Oversigt over status for drift på Bistrup Renseanlæg Tabel 1: Udgående stoffer fra Bistrup Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år,862 1,4 1,87,937,799,938 Organisk stof ton BOD/år 1,29 1,36 2,16 2, 2,76 1,91 Fosfor ton/år,51,43,82,64,42,56 Kvælstof ton/år 5,16 2,47 2,65 3,68 2,88 3,37 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år * 7, 2,4 11,8 7,5 11,7 Fedt ton/år, 6,5 5,, 2 2,7 Ristestof (forbrænding) ton/år 8,2 6,3 4,9 6,3 6,1 6,4 (*) sand genbruges på Rundforbi Renseanlæg i slambede. 12

17 Bistrup Renseanlæg Tabel 11: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Bistrup Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 5, 3,13 4, 5,5 7,98 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 1,5 1,36 1,99 2,13 3,45 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 24,3 27,3 28,3 3, Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 6, 2,46 2,44 3,93 3,6 Kvælstof (NH3-N) mg NH3-N /l <3 Tilstand,41,4,51,46 1,27 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,59,43,75,68,53 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,5 7,5 7,6 7,5 7,6 Tabel 12: Vandmængder og aflastninger på Bistrup Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,19 8 Gennemsnit ,4 9 Miljøredegørelse Driften af Bistrup Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Der er på Bistrup Renseanlæg opsat en online måler til registrering af fosfor i spildevandet. Ud fra målinger kan man løbende regulere kemikalieforbruget med en økonomisk besparelse og en lavere miljøbelastning til følge. Tallene for jernklorid og polymer er indkøbte mængde og ikke det aktuelle forbrug. Der er etableret en ny målerende, som vil resultere i en mere præcis måling af overløbsmængder fra renseanlægget via Bistruprenden til Furesø. Resultatet af den implementerede styring af bassiner i Ny bygget bassin på Bistrup Renseanlæg 211 i oplandet til Bistrup Renseanlæg ses tydeligt i tabel 12. Aflastningsmængderne er lavere nu end tidligere år, nok også på grund af den begrænsede nedbør i 213. Elforbruget og vandforbruget er steget markant på Bistrup Renseanlæg som følge færdiggørelsen af et nyt bassin. Med udbygningen af bassinkapaciteten på Bistrup Renseanlæg med 2.6 m 3 i 213/14 forventes det, at antallet af aflastninger kan komme ned på 1-2 aflastninger om året. Udvidelsen på Bistrup Renseanlæg bliver færdiggjort i starten af

18 Vedbæk Renseanlæg Procestank på Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg er beliggende Gøngehusvej 29A, 295 Vedbæk. Anlægget drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse og kemisk fosforfjernelse (simultanfældning med jernklorid). Det oprindelige anlæg er opført i 195, blev udbygget i 197 og 1975 og ombygget i 1992, for at leve op til skærpede miljøkrav. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning ca. 3 m ud i Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 13) indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (12 og 13). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 14. Tabel 15 indeholder en oversigt over vandmængder og aflastninger de seneste 5 år. Figur 11 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Fedt fra Vedbæk Renseanlæg køres til Sjælsø Renseanlæg og blandes i slammet. Derfor er der ikke angivet nogen mængder fedt i tabel 15. Tabel 13: Anlægsspecifikationer Vedbæk Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 12 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank 3.3 m³ 2 tanke á 165 m³ Efterklaringstank m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Kemikaliedoseringsanlæg 2 m³ 1 stk. jernkloridtank og 1 pumpe Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 1 m³ 2 stk. á 5 m³ og 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 14

19 m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Vedbæk Renseanlæg Tabel 14: Indgående stoffer på Vedbæk Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,634 1,752 1,929 2,2 1,469 1,757 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 7,8 8,3 6,6 7,4 5,87 7,2 Kvælstof ton/år Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1 kwh/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 66,8 83,9 4,8 34,8 6,4 57,3 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Totalt elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Vandforbrug Figur 11: Oversigt over status for drift på Vedbæk Renseanlæg Tabel 15: Udgående stoffer fra Vedbæk Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,634 1,752 1,929 2,2 1,468 1,757 Organisk stof ton BOD/år 4,25 2,75 2,49 2,8 2,83 3,2 Fosfor ton/år 1,41,56,77,96,62,86 Kvælstof ton/år 7,11 5,76 1,2 6,93 4,55 6,91 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år,,,, - - Ristestof (forbrænding) ton/år 36,5 31,2 47,8 25, 19,5 32, 15

20 Vedbæk Renseanlæg Tabel 16: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Vedbæk Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 4,7 3,9 2,6 3,3 4,35 Organisk stof mg BOD./l <15 Transport 2,6 1,6 1,29 1,4 1,93 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 2,7 22,1 23,7 24,4 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 4,4 3,3 5,3 3,5 3,1 Kvælstof (NH3-N) mg NH3-N /l <3 Tilstand 1,5,55,41,94 1,37 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,86,32,4,48,42 ph 6,5-8,5 Tilstand - 7,5 7,6 7,6 7,8 Tabel 17: Vandmængder og aflastninger på Vedbæk Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,6 2 Gennemsnit ,11 12 Vedbæk Renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Vedbæk Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Det samlede elforbrug på anlægget er fra 29 faldet fra 616. kwh til 49. kwh, hvilket er en besparelse på 2 %. I 213 blev der ydermere monteret to nye omrørere, som også forventes at reducere elforbruget. I 212 er det besluttet at udbygge Vedbæk Renseanlæg med et sandbehandlingsanlæg, som kan modtage og behandle slamholdigt sand på en miljø -og arbejdsmæssig forsvarlig måde. Det slamholdige sand, der afleveres af slamsugere, stammer hovedsageligt fra spuling i forbindelse med tv-inspektion af afløbssystemet og renovering af ledninger i Rudersdal Forsynings område. Sandet vaskes og kan efterfølgende genbruges til fyld ved reparation af afløbssystemet, hvilket vil give en besparelse i forhold til deponi af affald, samt en besparelse på indkøb af grus. Sandbehandlingsanlægget opstartes i 214. Ifølge udledningstilladelsen for Vedbæk Renseanlæg fra 1. januar 2 må der over 5 år gennemsnitligt højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger ligger på 1,11 %. Et andet krav er, at den samlede mængde (ekskl. Den nye sandvasker på Vedbæk Renseanlæg aflastning) gennemsnitlig højst må udgøre m 3 /år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt. I 212 blev målerenden i udløbet renset og flowmåleren blev kalibreret, hvilket har bidraget til den lavere vandmængde i 213, sammen med en mindre mængde nedbør. Det forventes at kravet til total udløbsmængde kan overholdes fremover. I 213 blev et energioptimeringsprojekt igangsat, som skal forbedre styringen af pumper og funktioner på de to indløbspumpestationer til Vedbæk Renseanlæg (Vedbæk Renseanlæg indløbspumpestation og Vedbæk Havn pumpestation) og dermed en bedre regulering af den indkomne spildevandsmængde på renseanlægget. 16

21 Rundforbi Renseanlæg Forklaringstank, rådnetank Rundforbi Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg er beliggende Egebækvej 131, 285 Nærum. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Renseanlægget er fra 195erne og er et kombineret biofilter og aktivt slamanlæg med nitrifikation. Fosfor fjernes ved simultanfældning med jernklorid. Anlægget har ikke gennemgået en modernisering og er derfor utidssvarende. Det står overfor nedlæggelse i 214. Det rensede spildevand ledes ud i Kighanerenden. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 18 og 19). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 2, mens tabel 21 viser vandmængder og aflastninger for de sidste 5 år. Figur 12 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. På Rundforbi Renseanlæg bruges naturgas til opvarmning af anlæggets rådnetank. Det høje forbrug i 213 skyldes den kolde vinter. Sand fra Rundforbi Renseanlæg køres til Vedbæk Renseanlæg. Tabel 18: Indgående stoffer på Rundforbi Renseanlæg Spildevand Enhed Gennemsnit Vandmængde mio. m 3 /år,31,357,348,363,278,331 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år ,3 62,9 Fosfor ton/år 3 3 2,4 2,8 2,9 2,8 Kvælstof ton/år ,5 19,6 23, 22,2 Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1 kwh/år Naturgas (rum og slamopvarmning) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 53,7 47, 4,8 23,4 46,2 42,2 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

22 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Rundforbi Renseanlæg Totalt elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Vandforbrug Naturgas opvarming Figur 12: Oversigt over status for drift på Rundforbi Renseanlæg Tabel 19: Udgående stoffer fra Rundforbi Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennemsnit Vandmængde mio. m 3 /år,31,357,348,363,278,331 Organisk stof ton BOD/år,79,52,46,54,5,56 Fosfor ton/år,24,19,26,21,33,25 Kvælstof ton/år 9,8 12,8 1,1 14,9 8,28 11,18 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Ristestof (forbrænding) ton/år 4,98 12, 12,2 11,5 9,6 1,1 Tabel 2: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Rundforbi Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Transport 9, 4,8 6,9 6,9 13,4 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 2,6 1,47 1,32 1,5 1,8 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 27,4 25,5 25, 26,8 Kvælstof (total-n) mg N/l <4 Transport 31,6 35,9 29, 41,1 29,8 Ammoniak sommer mg NH4-N /l <1 Tilstand,99,28,16,65,4 Ammoniak vinter mg NH4-N /l <3 Tilstand 2,9,74,66 1,1,48 Fosfor (total-p) mg P/l <1.5 Transport,76,53,75,59 1,18 Iltmætning % >6 Tilstand

23 Rundforbi Renseanlæg Tabel 21: Vandmængder og aflastninger på Rundforbi Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,2 2 Gennemsnit ,4 6,4 Miljøredegørelse Driften af Rundforbi Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Driften af Rundforbi Renseanlæg har været præget af, at det forventes nedlagt i 214. Derfor har der ikke været investeret i forbedringer i 213. Renseanlægget erstattes af en pumpestation placeret på renseanlægget og en ledning der leder spildevandet til Mølleåværket. Anlægsarbejderne startede i sommeren 213 og forventes færdigt i marts 214. Når renseanlægget er nedlagt, skal bassinkapaciteten formentlig udvides for at reducere fremtidige overløb til Kighanerenden. Pumpestation til under opførelse på Rundforbi Renseanlæg Ifølge udledningstilladelsen for Rundforbi Renseanlæg fra 1. januar 2 må der gennemsnitlig være maks. 1 aflastninger/år over de seneste 5 år. Dette krav er overholdt med et gennemsnit på 6,4 aflastninger. Udledningstilladelsens andet krav er, at den samlede behandlede vandmængde (ekskl. aflastning) over 5 år gennemsnitligt må udgøre maks. 44. m 3 /år. Dette krav er overholdt. 19

24 Slamhåndtering I tabel 22 ses en oversigt over de slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i 213. Slammet fra Bistrup og Sjælsø renseanlæg er præsenteret samlet i tabellen. Det skyldes, at slammet fra Bistrup Renseanlæg efter forafvanding bliver kørt til Sjælsø Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding. Den transporterede mængde slam fra Bistrup Renseanlæg udgør ca. 4.5 tons med 6,5 % tørstof, hvilket svarer til ca. 29 kg TS. Der tilsættes polymer under forafvandingen på Bistrup Renseanlæg for bedre afvanding af slammet, inden det transporteres til Sjælsø Renseanlæg for videre behandling. Det totale polymerforbrug for Sjælsø og Bistrup renseanlæg dækker både forafvanding af slammet på Bistrup Renseanlæg og den efterfølgende afvanding på Sjælsø Renseanlæg, hvor en samlet mængde af slam fra de to anlæg tilføres 1.5 kg polymer. Det lave forbrug af polymer på Rundforbi Renseanlæg skyldes, at slammet her afvandes på slambede. Alle tallene for polymerforbrug er indkøbte mængder og ikke det aktuelle forbrug. Containere til afvandet slam Tabel 22: Slam fra renseanlæggene i 213 Slam Enhed Sjælsø og Bistrup Slam, vådvægt (efter centrifugering til % tørstof) Tørstof ton % Bistrup Vedbæk Rundforbi , Slam, tørvægt ton TS 489,7 292,2 256,9 - Indkøbte polymermængder - - Polymer i alt Polymer i forhold til slammængde (TS) kg kg/ton 1.5 9, , , Slambede på Rundforbi Renseanlæg 2

25 Slam i tørstof (ton/år) Slamhåndtering På figur 13 er slammængderne for de sidste 5 år angivet. I 21 og 213 blev der ikke kørt slam væk fra Rundforbi Renseanlæg, hvorfor 211 inkluderer slam fra Slam fra renseanlæg Sjælsø+Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 13: Slam i tørvægt fra de fire renseanlæg Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam på landbrugsjord er der ifølge Slambekendtgørelsen fra 26 grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede stoffer, som skal overholdes. Det drejer sig om LAS (Lineære alkylbenzensulfonater), PAH (Polycykliske, aromatiske hydrocarboner ), NPE (Nonylphenol(+ethoxylater)), og DEHP (di(2-ethylhexyl)phtalat. De gennemsnitlige målte koncentrationer i slam fra Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi er at finde i tabel 23. Tabel 23: Miljøfremmede stoffer i slam 213 Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi* LAS kg/år 24,5 14,6 12,8 - mg/kg TS NPE kg/år,29,18,15 - mg/kg TS 1,6,6,6 - PAH kg/år,35,32,49 - mg/kg TS 3,72 1,1 1,9 - DEHP kg/år 9,79 8,77 4,88 - mg/kg TS *Der blev ikke kørt slam væk fra Rundforbi i

26 Slamhåndtering Tungmetaller i slam I tabel 24 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer af en række tungmetaller, der ifølge slambekendtgørelsen fra 26 skal overvåges i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. Tabel 24: Tungmetaller i slam 213 Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Cadmium kg/år,27,12,18 - mg/kg totalfosfor 1 19, 9,1 29,5 - Kviksølv kg/år,22,8,9 - mg/kg totalfosfor 2 15,5 6, 14,6 - Bly kg/år 16,4 9,9 7,4 - mg/kg totalfosfor Nikkel kg/år 7,1 5, 4,8 - mg/kg totalfosfor Crom kg/år 8, 6,2 3,9 - mg/kg TS 1 16,3 21, Zink kg/år mg/kg TS Kobber kg/år , mg/kg TS Miljøredegørelse Tabel 23 og 24 viser, at indholdet af relevante miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet fra de fire renseanlæg, er under grænseværdierne for at kunne udbringes på landbrugsjord. 22

27 Ordforklaring PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 6 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 2 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. BOD Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets mikroorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. Fosfor / kvælstof Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. TS Tørstof LAS (Lineære alkyl sulfonater) Organiske stoffer, der forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under iltrige forhold, men langsomt nedbrydelige under iltfattige forhold. NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater Organiske stoffer, der blandt andet anvendes i store mængder i vandbaseret maling og lak samt i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under iltrige forhold på Renseanlæg. Stofferne kan forårsage hormonforstyrrende effekter. PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under iltrige forhold. DEHP, DBP, phthalater Organiske stoffer, der benyttes som blødgørere i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. Økotoksicitet En betegnelse for de giftpåvirkninger et givent stof kan tilføre økosystemet. Dette omfatter akutte eller kroniske effekter på organismer i vand eller på land. 23

28 Bilag 1: Bassiner nr. Bassin Navn System Idriftsat (år) Volumen (m 3 ) nr. Bassin nr. Navn System Idriftsat (år) Volumen (m 3 ) nr. 1 B1 Pilegårdsparken underjordisk B27 Nærum Syd åbent bassin B2 Tornevangsvej underjordisk B29 Vedbæk Rens underjordisk B3 Carinaparken underjordisk 197, B29A Vedbæk Rens åbent bassin B3A Carinaparken rørbassin B3 Rundforbi Rens åbent bassin B4 Stenhøj Vænge underjordisk B3A Rundforbi Rens rørbassin B5 Stenløkken underjordisk B3B Rundforbi Rens rørbassin B6 Soldraget underjordisk B31 Maglemose rørbassin B6A Soldraget rørbassin B31A Maglemose Lagune B7 Langedam underjordisk B32 Dronninggård underjordisk B8 Vibeengen underjordisk B33 Holte Havn underjordisk B9 Slugten underjordisk B34 Præsteengen underjordisk B1 Sjælsø Rens åbent bassin B35 Ravnholm underjordisk B11 Næsset 1 underjordisk B36 Bakkevej underjordisk B12 Næsset 2 underjordisk B37 Frydenlundpark rørbassin B13 Svaneparken underjordisk B38 Frydenlund åbent bassin B14 Bistrup Rens åbent bassin B39 Linde Allé Rørbassin B14A Bistrup Rens 3 stk. åbne bassiner B4 Malmbergsvej Rørbassin B15 Birkerød Sø rørbassin B41 Rudershøj Rørbassin B16 Birkeporten Sø sø B42 Strandmøllen Rørbassin B17 Dumpedalen åbent bassin B43 Søllerødpark Syd underjordisk B18 Søndervangen rørbassin B44 Henriksholms Allé åbent bassin B19 Abildgårdsparken underjordisk bassin B45 Ved Gadekæret Åbent bassin, regnvand B2 Isterød rørbassin B46 Linde Alle 2 Rørbassin B21 Damgårdsvej underjordisk B47 Linde Alle 3 Rørbassin B22 Bistrup kirke underjordisk B48 Holtetoften jordbassin? B23 Furesøpark Alle i vejen, rørbassin B49 Birkegård jordbassin B24 Trørødskolen bassin under skole B5 Rudersdalsvej / rørbassin V. paradisvej 28 B25 Søllerødpark underjordisk B51 Krogholmgård rørbassin B26 Kildevej underjordisk

29 Bilag 2: Pumpestationer

30 26

31 27

32 Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften Holte Tlf Sjælsø Renseanlæg Bakkevej Birkerød Bistrup Renseanlæg Turistvej Birkerød Vedbæk Renseanlæg Gøngehusvej 29 A 295 Vedbæk Rundforbi Renseanlæg Egebækvej Nærum 28

Indholdsfortegnelse. side 5. Hvad er et grønt regnskab? side 5. Målsætninger. side 5. Redegørelse. side 6. Spildevandssystemet.

Indholdsfortegnelse. side 5. Hvad er et grønt regnskab? side 5. Målsætninger. side 5. Redegørelse. side 6. Spildevandssystemet. Indholdsfortegnelse Hvad er et grønt regnskab? Målsætninger Redegørelse Spildevandssystemet Sjælsø Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Slamafvanding Ordforklaring side 5 side 5 side 5 side 6 side 7 side 12 side

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg Grønt regnskab 2013 Allerød Spildevands renseanlæg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Lillerød Renseanlæg... 8 Sjælsmark Renseanlæg... 10 Lynge

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Grønt regnskab Renseanlæg 2011

Grønt regnskab Renseanlæg 2011 Grønt regnskab Renseanlæg 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Hvad er et grønt regnskab?... 7 Målsætninger... 7 Redegørelse... 7 Spildevandssystemet... 8 Oplande... 9 Generelt om renseanlæggene...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side 7. Hvad er et grønt regnskab? side 7. Målsætninger. side 7. Redegørelse. side 8. Spildevandssystemet.

Indholdsfortegnelse. side 7. Hvad er et grønt regnskab? side 7. Målsætninger. side 7. Redegørelse. side 8. Spildevandssystemet. Forord Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Formålet med at udarbejde et grønt regnskab for kloakforsyningen er dels at informere kommunens politikere og borgere om

Læs mere

Grønt regnskab. Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010

Grønt regnskab. Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010 Grønt regnskab Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Hvad er et grønt regnskab?... 7 Målsætninger... 7 Redegørelse... 7 Spildevandssystemet... 8 Oplande... 9 Generelt

Læs mere

Grønt regnskab. Kloakforsyningen Marts 2007

Grønt regnskab. Kloakforsyningen Marts 2007 Grønt regnskab Kloakforsyningen 22-26 Marts 27 Indholdsfortegnelse Hvad er et grønt regnskab Målsætninger Redegørelse Spildevandssystemet Sjælsø renseanlæg Bistrup renseanlæg Sjælsø og Bistrup renseanlæg

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S GRØNT REGNSKAB 2013 Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S Udarbejdet af konsulent Igor Konyk i 2014 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Beskrivelse af virksomheden... 3 Grønt regnskab

Læs mere

Teknisk Årsberetning 2010

Teknisk Årsberetning 2010 Teknisk Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præsentation.. 4 Selskabets etablering 4 Regnskabsaflæggelse.. 4 Personale 4 Økonomistyring.. 5 Forbrugsafregningssystem (FAS) 5 IT... 5 Ejendomme.

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015 Gribvand Spildevand A/S 2015 Januar 2016 Virksomhedsoplysninger Ny struktur for spildevandsrensningen 2020 Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand

Læs mere

Teknisk årsberetning 2013

Teknisk årsberetning 2013 Teknisk årsberetning 2013 Forsyningen Allerød Rudersdals domicil Skovlytoften 27 i Holte Side 2 af 24 Indhold Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal 5 Beretning for 2013 6 Vand i Rudersdal 8 Spildevand

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Teknisk Årsberetning 2014

Teknisk Årsberetning 2014 Teknisk Årsberetning 2014 Indhold Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal... 5 Beretning for året 2014... 6 Vand i Rudersdal... 7 Spildevand i Rudersdal... 11 Spildevand i Allerød... 15 Tømningsordning...

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

G R Ø N T R E G N S K A B

G R Ø N T R E G N S K A B 2015 GRØNT REGNSKAB Indhold Hvad er et grønt regnskab?... 3 Drøsbro Renseanlæg... 4 Hadsten Renseanlæg... 7 Hammel Renseanlæg... 10 Hinnerup Renseanlæg... 14 Ulstrup Renseanlæg... 17 Voldum Renseanlæg...

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Favrskov Forsyning A/S Grønt regnskab 2010 Udgiver: Favrskov Forsyning A/S Udgivelsesår: Marts 2011 Titel: Tekst og layout: Tryk: Grønt regnskab for offentlige

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.

Læs mere

Ordforklaring Bilag 1

Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Vandforsyning... 3 Spildevand... 4 Tømningsordning Affald Personale Økonomi... 12

INDHOLDSFORTEGNELSE: Vandforsyning... 3 Spildevand... 4 Tømningsordning Affald Personale Økonomi... 12 FAKTA OM FAXE FORSYNING 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Vandforsyning... 3 Spildevand... 4 Tømningsordning... 10 Affald... 10 Personale... 11 Økonomi... 12 FAXE FORSYNING Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land

Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Program: Velkomst og præsentation Hvorfor vi sender påbud til jer? Hvad du som ejer skal foretage dig? Typer af løsninger, der opfylder kravet

Læs mere

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02 Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter

Læs mere

Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet

Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016. Forsyningssekretariatet Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Forsyningssekretariatet SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Guide til spildevandsselskabernes indberetning til benchmarking 2016 Konkurrence-

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2015 Allerød Spildevands renseanlæg Grønt regnskab 215 Allerød Spildevands renseanlæg GRØNT REGNSKAB 215 Indhold Indledning til det grønne regnskab... 4 Generelt om renseanlæggene... 6 Lillerød Renseanlæg... 9 Lynge Renseanlæg... 12 Sjælsmark

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune Teknologisk Institut, 6. november 2008 Spildevandspumper v. Henrik Frier, Århus Kommune INDHOLD 1. Hvad er spildevand? 2. Opbygning af spildevandssystemet 3. Behov for pumpning i spildevandssystemet 4.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

UDVIDET STRUKTURANALYSE

UDVIDET STRUKTURANALYSE NOVEMBER 2015 FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL, FREDENSBORG FORSYNING, HØRSHOLM VAND OG LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING UDVIDET STRUKTURANALYSE 13. NOVEMBER 2015 ADRESSE COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF

Læs mere

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 bla Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 Sags nr 15/01935 Selskabsnavn DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Adresse 1 Godthåbsvej 83 Adresse 2 Postnummer 8660 By Skanderborg

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Århus Kommune Natur og Miljø Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Natur og Miljøchef 25. april Århus Kommune Natur og Miljø Vision Udgangspunkt: Bæredygtig udvikling Mest miljø for borgernes penge

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Parkvej 99, 3250 Gilleleje 1. januar 2005 Sagsbehandler: MK Dokumentnavn: DATABLAD Godkendt af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik & Miljø Den 25. maj 2004 Renseanlæggets

Læs mere