Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

Transkript

1 Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Slamhåndtering... 2 Ordforklaring Bilag 1: Bassiner..24 Bilag 2: Pumpestationer..25

4

5 Indledning Foreliggende grønne regnskab dækker over miljøforholdene i 213 på Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Først i denne rapport vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Efterfølgende vil de mere specifikke informationer fra driften blive belyst for hvert enkelt renseanlæg med en hertil hørende miljøredegørelse. Slutteligt informeres samlet om data på spildevandsslammet. Hvad er et grønt regnskab? Grønt regnskab Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: - Afledning til luft, vand og jord, - Udsendelse via produkter, - Affald, der forlader virksomheden. Formålet med det grønne regnskab er dels, at informere bestyrelsen og borgere om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i spildevandsforsyningens organisation for at fremme en miljørigtig adfærd ved driften. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning Det er målsætningen, at spildevandet i Rudersdal Forsynings område bortskaffes på en sådan måde, - at forureningen af søer og vandløb begrænses - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at Rudersdal Forsynings renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Spildevandssystemet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på, - at optimere renseprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres, - at sørge for optimal drift samt begrænse driftsstop, - at minimere forbrug af alle materialer og kemikalier - at effektivisere energiforbruget - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt, samt - at udarbejde grønne regnskaber. Redegørelse Redegørelse Personale og arbejdsområder Det grønne regnskab præsenteret i det følgende omfatter Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Personalet på renseanlæggene består p.t. af 1 driftsleder og 8 spildevandsoperatører, som varetager drift og vedligeholdelse af de fire renseanlæg med tilhørende udearealer. Derudover varetages drift og tilsyn med pumpestationer. 1

6 Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder Der er ansat 9 fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med renseanlæg og pumpestationer med en gennemsnitsalder på 53,6 år og en gennemsnitsanciennitet på 3,2 år. Arbejdsskader I 213 blev der registreret 1 arbejdsskade. Medarbejderfravær Tallene fra 29 dækker over 5 fuldtidsansatte på Sjælsø og Bistrup renseanlæg, mens dækker over 9 fuldtidsansatte på alle fire renseanlæg (se tabel 1). Tabel 1: Medarbejdernes fravær (antal dage) Korttidssygdom Langtidssygdom (periode over 2 dage) Arbejdsskader Sygedage som følge af arbejdsskader * * * * 14 Fravær i pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader i antal dage 3,4 8,4 7,7 12,3 1,7 Fravær i pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader i procent** 1,4 % 3,4 % 3,1 % 4,9 % 4,3 % *ingen data **under antagelse af 25 arbejdsdage pr år Spildevandssystemet Alle ejendomme i Rudersdal Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 215 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Bundfældningstanke tømmes fast en gang om året, og slammet køres til Sjælsø Renseanlæg til videre behandling. Samletanke tømmes efter behov. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på Bistrup, Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Spildevandet fra den nordligste del af kommunen renses på Usserød Renseanlæg i Hørsholm Kommune. I den sydlige del af kommunen ledes en del af spildevandet til rensning på Mølleåværket i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra ca. 21 ejendomme afledes via bundfældningstank til nedsivning. Ca. 14 ejendomme har samletank. Spildevandssystemet består af: - ca. 45 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand - ca. 32 km trykledninger - ca. 14 km stikledninger - ca. 57 bassiner (bilag 1) - ca. 11 pumpestationer (bilag 2) - ca. 114 overløb

7 Oplande Oplandene til Rudersdal Forsynings renseanlæg beliggende i Rudersdal Kommune, samt de to renseanlæg (Mølleåværket og Usserød Renseanlæg) i nabokommunerne er illustreret på figur 1. Den nordlige del af Birkerød samt Kajerød, Ebberød, og Ravnsnæs hører til oplandet for Sjælsø Renseanlæg og udgør et areal på ca. 59 ha. Bistrup og den sydlige del af Birkerød er opland for Bistrup Renseanlæg og udgør et område på ca. 33 ha. Vedbæk Renseanlæg har et opland på ca. 58 ha og dækker Vedbæk, Skodsborg, Trørød og Gl. Holte, mens oplandet til Rundforbi Renseanlæg med et areal på ca. 15 ha dækker det nordlige Nærum og den sydlige del af Gl. Holte. Det samlede opland for Rudersdal Forsynings renseanlæg er herved ca ha. En del af spildevandet i Rudersdal Forsynings oplande renses i nabokommunerne. I nord ledes spildevand fra et opland på ca. 23 ha omfattende Forskerparken SCION/DTU, Isterød, Brådebæk, Ubberød og Høsterkøb til Usserød Renseanlæg. Spildevand fra den sydlige del af Rudersdal Kommune, Søllerød, Holte, Øverød og det sydlige Nærum pumpes ned til Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet er med ca. 825 ha relativt stort og dækker blandt andet oplandene for de i 25 nedlagte Renseanlæg Kirkeskoven og Dronninggård. Mølleåværket Figur 1: Oversigtskort over Rudersdal Forsynings oplande i Rudersdal Kommune 3

8 Vandmængde [mio m3/år] Nedbør [mm] Generelt om renseanlæggene I dette kapitel vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Det bemærkes at Rundforbi Renseanlæg er utidssvarende og vil blive nedlagt i 214. Belastning af renseanlæggene Kravene for udledningen af renset spildevand har været overholdt på de fire renseanlæg i 213. Forureningsbelastningen på anlæggene har befundet sig under anlægskapaciteten på alle fire renseanlæg. Den hydrauliske belastning ligger indenfor anlæggenes kapacitet på alle renseanlæg. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den lave forureningsbelastning på Vedbæk Renseanlæg (den var 7.22 PE i 212). Tabel 2: Belastningstal for Rudersdal Forsynings renseanlæg 213 Gennemsnit 212 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Renseanlæg total Forureningsbelastning i PE (BOD) Anlægskapacitet i PE (BOD) Hydraulisk belastning m 3 /døgn m 3 /år Hydraulisk kapacitet tørvejr(m 3 /døgn) regnvejr(m 3 /døgn) På figur 2 ses sammenhængen mellem den behandlede vandmængde på de fire renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 5 år. Nedbørsmængden på figur 2 er registreret på Vedbæk Renseanlæg, og det bemærkes, at nedbøren varierer ved de andre renseanlæg, hvilket kan forklare den højere vandmængde i indløbet på renseanlæggene i 211 og 212 end i 21, på trods af at nedbørsmængden er mindre. 5 Behandlet vandmængde og nedbør Behandlet vandmængde Nedbør Figur 2: Sammenligning mellem total behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de fire renseanlæg i perioden Nedbør er målt i regnmåler på Vedbæk Renseanlæg (535 mm i 213) 4

9 Rensegrad (%) Generelt om renseanlæggene Den gennemsnitlige rensegrad af spildevand på de fire renseanlæg kan ses på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad over 97 %, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende for alle renseanlæg. Fjernelsen af kvælstof ligger på et tilfredsstillende niveau for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg med en rensegrad på %. Rundforbi Renseanlæg ligger på et noget lavere niveau med 64 %, hvilket skyldes begrænset denitrifikation på et ældre utidssvarende anlæg og dermed en lavere fjernelsesgrad af kvælstof i forhold til de nyere anlæg. Fjernelsen af fosfor på renseanlæggene ligger på % Rensegrad ,2 98,3 97,3 99,3 93,9 94,2 93,4 88,8 88,9 89,4 88,5 64, 4 2 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Organisk stof (BOD) Kvælstof (Tot-N) Fosfor (Tot-P) Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor på de fire renseanlæg i 213 Spildevandsafgift Spildevandsafgiften er en statsafgift afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer, fosfor, kvælstof og organisk stof. Fordelingen på hvert af de fire renseanlæg, ses på figur 4. Det observeres, at Rundforbi Renseanlæg skiller sig ud med en meget stor andel af afgiften på kvælstof. Spildevandsafgift Sjælsø Spildevandsafgift Bistrup 3% 16% 32% 24% 54% 44% BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) Spildevandsafgift Vedbæk 17% 36% 47% Spildevandsafgift Rundforbi 17% 3% 8% BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) BOD (kg) Tot-N (kg) Tot-P (kg) Figur 4: Fordeling af spildevandsafgift på BOD, N, og P på de fire renseanlæg. 5

10 Generelt om renseanlæggene Den samlede spildevandsafgift for alle fire renseanlæg er vist på figur 5. Den samlede spildevandsafgift i 213 var på kr., hvilket svarer til fald på 35 % i forhold til 212. Reduktionen skyldes mindre nedbør (2 % mindre nedbør i 213 end i 212) og bedre kvælstoffjernelse på Rundforbi Renseanlæg. Fordeling af spildevandsafgift 213 Fosfor kr 28 % Organisk stof (BOD) kr 14 % Kvælstof kr 58 % Figur 5: Fordelingen af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof, for alle fire renseanlæg På figur 6 ses fordelingen af den samlede spildevandsafgift. Rundforbi Renseanlæg har på trods af betydeligt lavere hydraulisk belastning en afgift tilsvarende Sjælsø og Vedbæk renseanlæg grundet den mindre effektive rensning for kvælstof. Fordeling af spildevandsafgift på renseanlæg kr 29 % kr 27 % kr 27 % kr 17 % Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift 213 6

11 Generelt om renseanlæggene På figur 7 ses den betalte spildevandsafgift for de fire renseanlæg indenfor de seneste 5 år. Det ses, at Sjælsø og Bistrup renseanlæg ligger lavt i spildevandsafgifter i perioden Fra 212 er afgiften for alle renseanlæg baseret på registreret behandlet vandmængde, hvilket har betydet højere afgifter for Sjælsø og Bistrup renseanlæg. Spildevandsafgiften for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg har i en længere periode været baseret på registreret behandlet vandmængde. 35. Spildevandsafgift Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 7: Oversigt over betalt spildevandsafgift På figur 8 er vist forholdet mellem spildevandsafgiften og den behandlede vandmængde på hvert af de 4 renseanlæg. Udgifterne for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg er på henholdsvis,14;,13 og,12 kr. per behandlet m 3 vand, mens den for Rundforbi Renseanlæg er på,64 kr. per behandlet m 3 vand. I gennemsnit for alle fire renseanlæg, bliver det,16 kr./m 3 behandlet vand. I oplandene til egne renseanlæg er der solgt m 3 vand, således at spildevandsafgiften i 213 blev,33 kr./m 3 solgt vand Forhold mellem behandlet vandmængde og spildevandsafgift , , ,4 5.,14,13, ,2 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Solgt vandmængde [m3] Behandlet vandmængde [m3] Spv.afgift/Behandlet [kr/m3], Figur 8: Sammenligning af behandlede vandmængder og spildevandsafgifter for de fire renseanlæg 7

12 Sjælsø Renseanlæg Procestank på Sjælsø Renseanlæg Sjælsø Renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 346 Birkerød og drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961, men blev totalt ombygget i med kvælstof- og fosforfjernelse, for at leve op til tidens miljøkrav. Det rensede spildevand føres via en ledning til Usserød å, hvor det løber ud til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 3), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis (tabel 4 og 5). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 6, og i tabel 7 kan ses data på behandlede vandmængder og aflastninger. Figur 9 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 3: Anlægsspecifikationer Sjælsø Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen og 1 stk. blæser Sand- og fedtfang 124 m³ 2 stk. sandpumper, 1 fedtskraber, 1 sandvasker Procestank 476 m³ - dybde 5,6 m 3 stk. omrørere og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 3269 m³ - dybde 3,6 m 1 stk. skrabebro og 2 stk. rec. pumper Slamkoncentreringstank 7 m³ 1 stk. tømmepumpe Slamlagertank 28 m³ 1 stk. omrører og 1 stk. tømmepumpe Kemikaliedoseringsanlæg 28 m³ 1 stk. jernkloridtank inkl. doseringspumper Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 15 m³ 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 5 stk. 52 m³ 3 stk. tømme- og 1 stk. spulepumpe Centrifuge 24 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. centrifuge 8

13 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton FeCl/år Sjælsø Renseanlæg Tabel 4: Indgående stoffer på Sjælsø Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,352 1,576 1,514 1,49 1,23 1,416 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 6,9 23,2 9,8 1,1 8,85 11,6 Kvælstof ton/år 42,7 85,9 87,7 68,2 52,5 67,4 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier (jernklorid til fjernelse af fosfor) ton/år 46,3 3,8 3,7, 31,6 27,9 Vand (opbl. af kemikalier, spuling af bassiner) m³/år Figur 9: Oversigt over status for drift på Sjælsø Renseanlæg Elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse El beluftning El pumpning, lys m.m Vandforbrug Naturgas opvarming Mht. til kemikalieforbrug til fosforfjernelse bemærkes det er indkøbt i store partier af ca. 3 tons. I 213 er mængden af bortkørt sand ikke opgjort, da det er deponeret til genanvendelse på Vedbæk Renseanlæg. Fedt er bortskaffet sammen med slammet på Sjælsø Renseanlæg. Tabel 5: Udgående stoffer fra Sjælsø Renseanlæg Renset spildevand til Usserød å Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,352 1,576 1,514 1,49 1,23 1,416 Organisk stof ton BOD/år 3,22 2,57 2,32 3,6 2,82 2,8 Fosfor ton/år,58,46 1,15,9,54,73 Kvælstof ton/år 4,8 6,7 7,36 7,9 5,88 6,1 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 23,6 24,9 37,5 33,6-29,9 Fedt ton/år ,, - 13, Ristestof (forbrænding) ton/år 24,9 33,8 35,4 33,9 32,9 32,2 9

14 Sjælsø Renseanlæg Tabel 6: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Sjælsø Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 4,6 2,52 2,72 3,75 3,13 Organisk stof mg BOD/l <8 Tilstand 2,38 1,63 1,53 2,17 2,29 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 29,6 26,4 3,3 29,3 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 3,2 3,85 4,86 5,3 4,78 Ammoniak vinter mg NH4-N /l <3 Tilstand,67 1,2,75,33,62 Ammoniak sommer mg NH4-N /l <1 Tilstand,5,41,52,57,35 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,43,29,76,64,44 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,2 7,3 7,3 7,5 7,7 Opløst ilt (mætningsgrad) % >6 Tilstand 82,3 84,1 86,1 82,4 8,3 Bundfældeligt stof ml/l <,5 Tilstand,5,5,5,5,5 Tabel 7: Vandmængder og aflastninger på Sjælsø Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,4 4 Gennemsnit ,35 7 Miljøredegørelse Driften af Sjælsø Renseanlæg er igen i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Dog blev anlægget belastet med en større olieforurening som stammede fra et uheld med produktionsanlægget på et oliefirma hjemmehørende i industrikvarteret i Birkerød. Der blev tilført ca. 1. l smøreolie, men på grund af tørt vejr på tidspunktet kunne forureningen inddæmmes i Soldraget pumpestation samt på selve renseanlægget. Der blev ikke videreført nogen forurening til Usserød å. Hele oprydningen af uheldet blev udført af vores personale i samarbejde med Beredskabet. 1

15 Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 346 Birkerød, og drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 196 som et mekanisk/biologisk Renseanlæg. I 199 blev anlægget udvidet med fosfor fjernelse, og i 2 blev anlægget ombygget/moderniseret med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes via en ledning til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 8), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 9 og 1). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 11, og i tabel 12 kan ses data på behandlede vandmængder og aflastninger. Figur 1 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 8: Anlægsspecifikationer Bistrup Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 9 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank 342 m³ 4 stk. omrørere, 1 rec. pumpe og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 17 m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Slamlagertank 13 m³ 1 stk. tømmepumpe og 1 stk. blæser Kemikaliedoseringsanlæg 15 m³ 1 stk. jernkloridtank og 2 stk. pumper Svømmeslamsbrønd 3 m³ 1 stk. motorventil Intern pumpestation 4 m³ 2 stk. tømmepumper Forafvander 13 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. spulepumpe Udløbspumpestation 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk. 265 m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 11

16 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Bistrup Renseanlæg Tabel 9: Indgående stoffer på Bistrup Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år,862 1,4 1,87,937,799,938 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 6,12 6,42 7,28 6,47 6,39 6,54 Kvælstof ton/år 33,9 46,4 54,4 52, 49,5 47,2 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 17,8 7,2 12,8 23,4 66,2 25,5 Polymer ton/år 1,5 1,8 1,5 1,13 1,5 1,7 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Beluftning Pumpning, belysning m.m. Vandforbrug Naturgas opvarming Figur 1: Oversigt over status for drift på Bistrup Renseanlæg Tabel 1: Udgående stoffer fra Bistrup Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år,862 1,4 1,87,937,799,938 Organisk stof ton BOD/år 1,29 1,36 2,16 2, 2,76 1,91 Fosfor ton/år,51,43,82,64,42,56 Kvælstof ton/år 5,16 2,47 2,65 3,68 2,88 3,37 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år * 7, 2,4 11,8 7,5 11,7 Fedt ton/år, 6,5 5,, 2 2,7 Ristestof (forbrænding) ton/år 8,2 6,3 4,9 6,3 6,1 6,4 (*) sand genbruges på Rundforbi Renseanlæg i slambede. 12

17 Bistrup Renseanlæg Tabel 11: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Bistrup Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 5, 3,13 4, 5,5 7,98 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 1,5 1,36 1,99 2,13 3,45 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 24,3 27,3 28,3 3, Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 6, 2,46 2,44 3,93 3,6 Kvælstof (NH3-N) mg NH3-N /l <3 Tilstand,41,4,51,46 1,27 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,59,43,75,68,53 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,5 7,5 7,6 7,5 7,6 Tabel 12: Vandmængder og aflastninger på Bistrup Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,19 8 Gennemsnit ,4 9 Miljøredegørelse Driften af Bistrup Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Der er på Bistrup Renseanlæg opsat en online måler til registrering af fosfor i spildevandet. Ud fra målinger kan man løbende regulere kemikalieforbruget med en økonomisk besparelse og en lavere miljøbelastning til følge. Tallene for jernklorid og polymer er indkøbte mængde og ikke det aktuelle forbrug. Der er etableret en ny målerende, som vil resultere i en mere præcis måling af overløbsmængder fra renseanlægget via Bistruprenden til Furesø. Resultatet af den implementerede styring af bassiner i Ny bygget bassin på Bistrup Renseanlæg 211 i oplandet til Bistrup Renseanlæg ses tydeligt i tabel 12. Aflastningsmængderne er lavere nu end tidligere år, nok også på grund af den begrænsede nedbør i 213. Elforbruget og vandforbruget er steget markant på Bistrup Renseanlæg som følge færdiggørelsen af et nyt bassin. Med udbygningen af bassinkapaciteten på Bistrup Renseanlæg med 2.6 m 3 i 213/14 forventes det, at antallet af aflastninger kan komme ned på 1-2 aflastninger om året. Udvidelsen på Bistrup Renseanlæg bliver færdiggjort i starten af

18 Vedbæk Renseanlæg Procestank på Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg er beliggende Gøngehusvej 29A, 295 Vedbæk. Anlægget drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse og kemisk fosforfjernelse (simultanfældning med jernklorid). Det oprindelige anlæg er opført i 195, blev udbygget i 197 og 1975 og ombygget i 1992, for at leve op til skærpede miljøkrav. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning ca. 3 m ud i Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 13) indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (12 og 13). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 14. Tabel 15 indeholder en oversigt over vandmængder og aflastninger de seneste 5 år. Figur 11 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Fedt fra Vedbæk Renseanlæg køres til Sjælsø Renseanlæg og blandes i slammet. Derfor er der ikke angivet nogen mængder fedt i tabel 15. Tabel 13: Anlægsspecifikationer Vedbæk Renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 12 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank 3.3 m³ 2 tanke á 165 m³ Efterklaringstank m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Kemikaliedoseringsanlæg 2 m³ 1 stk. jernkloridtank og 1 pumpe Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 1 m³ 2 stk. á 5 m³ og 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 14

19 m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Vedbæk Renseanlæg Tabel 14: Indgående stoffer på Vedbæk Renseanlæg Spildevand Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,634 1,752 1,929 2,2 1,469 1,757 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 7,8 8,3 6,6 7,4 5,87 7,2 Kvælstof ton/år Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1 kwh/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 66,8 83,9 4,8 34,8 6,4 57,3 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Totalt elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Vandforbrug Figur 11: Oversigt over status for drift på Vedbæk Renseanlæg Tabel 15: Udgående stoffer fra Vedbæk Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennem -snit Vandmængde mio. m 3 /år 1,634 1,752 1,929 2,2 1,468 1,757 Organisk stof ton BOD/år 4,25 2,75 2,49 2,8 2,83 3,2 Fosfor ton/år 1,41,56,77,96,62,86 Kvælstof ton/år 7,11 5,76 1,2 6,93 4,55 6,91 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år,,,, - - Ristestof (forbrænding) ton/år 36,5 31,2 47,8 25, 19,5 32, 15

20 Vedbæk Renseanlæg Tabel 16: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Vedbæk Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Tilstand 4,7 3,9 2,6 3,3 4,35 Organisk stof mg BOD./l <15 Transport 2,6 1,6 1,29 1,4 1,93 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 2,7 22,1 23,7 24,4 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 4,4 3,3 5,3 3,5 3,1 Kvælstof (NH3-N) mg NH3-N /l <3 Tilstand 1,5,55,41,94 1,37 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport,86,32,4,48,42 ph 6,5-8,5 Tilstand - 7,5 7,6 7,6 7,8 Tabel 17: Vandmængder og aflastninger på Vedbæk Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,6 2 Gennemsnit ,11 12 Vedbæk Renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Vedbæk Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Det samlede elforbrug på anlægget er fra 29 faldet fra 616. kwh til 49. kwh, hvilket er en besparelse på 2 %. I 213 blev der ydermere monteret to nye omrørere, som også forventes at reducere elforbruget. I 212 er det besluttet at udbygge Vedbæk Renseanlæg med et sandbehandlingsanlæg, som kan modtage og behandle slamholdigt sand på en miljø -og arbejdsmæssig forsvarlig måde. Det slamholdige sand, der afleveres af slamsugere, stammer hovedsageligt fra spuling i forbindelse med tv-inspektion af afløbssystemet og renovering af ledninger i Rudersdal Forsynings område. Sandet vaskes og kan efterfølgende genbruges til fyld ved reparation af afløbssystemet, hvilket vil give en besparelse i forhold til deponi af affald, samt en besparelse på indkøb af grus. Sandbehandlingsanlægget opstartes i 214. Ifølge udledningstilladelsen for Vedbæk Renseanlæg fra 1. januar 2 må der over 5 år gennemsnitligt højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger ligger på 1,11 %. Et andet krav er, at den samlede mængde (ekskl. Den nye sandvasker på Vedbæk Renseanlæg aflastning) gennemsnitlig højst må udgøre m 3 /år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt. I 212 blev målerenden i udløbet renset og flowmåleren blev kalibreret, hvilket har bidraget til den lavere vandmængde i 213, sammen med en mindre mængde nedbør. Det forventes at kravet til total udløbsmængde kan overholdes fremover. I 213 blev et energioptimeringsprojekt igangsat, som skal forbedre styringen af pumper og funktioner på de to indløbspumpestationer til Vedbæk Renseanlæg (Vedbæk Renseanlæg indløbspumpestation og Vedbæk Havn pumpestation) og dermed en bedre regulering af den indkomne spildevandsmængde på renseanlægget. 16

21 Rundforbi Renseanlæg Forklaringstank, rådnetank Rundforbi Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg er beliggende Egebækvej 131, 285 Nærum. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Renseanlægget er fra 195erne og er et kombineret biofilter og aktivt slamanlæg med nitrifikation. Fosfor fjernes ved simultanfældning med jernklorid. Anlægget har ikke gennemgået en modernisering og er derfor utidssvarende. Det står overfor nedlæggelse i 214. Det rensede spildevand ledes ud i Kighanerenden. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 18 og 19). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 2, mens tabel 21 viser vandmængder og aflastninger for de sidste 5 år. Figur 12 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. På Rundforbi Renseanlæg bruges naturgas til opvarmning af anlæggets rådnetank. Det høje forbrug i 213 skyldes den kolde vinter. Sand fra Rundforbi Renseanlæg køres til Vedbæk Renseanlæg. Tabel 18: Indgående stoffer på Rundforbi Renseanlæg Spildevand Enhed Gennemsnit Vandmængde mio. m 3 /år,31,357,348,363,278,331 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=6g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år ,3 62,9 Fosfor ton/år 3 3 2,4 2,8 2,9 2,8 Kvælstof ton/år ,5 19,6 23, 22,2 Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1 kwh/år Naturgas (rum og slamopvarmning) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 53,7 47, 4,8 23,4 46,2 42,2 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

22 m3/år m3/år 1 kwh/år Ton Fecl/år Rundforbi Renseanlæg Totalt elforbrug Kemikalier til fosforfjernelse Vandforbrug Naturgas opvarming Figur 12: Oversigt over status for drift på Rundforbi Renseanlæg Tabel 19: Udgående stoffer fra Rundforbi Renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Gennemsnit Vandmængde mio. m 3 /år,31,357,348,363,278,331 Organisk stof ton BOD/år,79,52,46,54,5,56 Fosfor ton/år,24,19,26,21,33,25 Kvælstof ton/år 9,8 12,8 1,1 14,9 8,28 11,18 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Ristestof (forbrænding) ton/år 4,98 12, 12,2 11,5 9,6 1,1 Tabel 2: Udvalgte afløbskrav / renseresultater fra Rundforbi Renseanlæg Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <3 Transport 9, 4,8 6,9 6,9 13,4 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 2,6 1,47 1,32 1,5 1,8 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - 27,4 25,5 25, 26,8 Kvælstof (total-n) mg N/l <4 Transport 31,6 35,9 29, 41,1 29,8 Ammoniak sommer mg NH4-N /l <1 Tilstand,99,28,16,65,4 Ammoniak vinter mg NH4-N /l <3 Tilstand 2,9,74,66 1,1,48 Fosfor (total-p) mg P/l <1.5 Transport,76,53,75,59 1,18 Iltmætning % >6 Tilstand

23 Rundforbi Renseanlæg Tabel 21: Vandmængder og aflastninger på Rundforbi Renseanlæg År Behandlet vandmængde Aflastet vandmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år % antal , , , , ,2 2 Gennemsnit ,4 6,4 Miljøredegørelse Driften af Rundforbi Renseanlæg er i 213 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Driften af Rundforbi Renseanlæg har været præget af, at det forventes nedlagt i 214. Derfor har der ikke været investeret i forbedringer i 213. Renseanlægget erstattes af en pumpestation placeret på renseanlægget og en ledning der leder spildevandet til Mølleåværket. Anlægsarbejderne startede i sommeren 213 og forventes færdigt i marts 214. Når renseanlægget er nedlagt, skal bassinkapaciteten formentlig udvides for at reducere fremtidige overløb til Kighanerenden. Pumpestation til under opførelse på Rundforbi Renseanlæg Ifølge udledningstilladelsen for Rundforbi Renseanlæg fra 1. januar 2 må der gennemsnitlig være maks. 1 aflastninger/år over de seneste 5 år. Dette krav er overholdt med et gennemsnit på 6,4 aflastninger. Udledningstilladelsens andet krav er, at den samlede behandlede vandmængde (ekskl. aflastning) over 5 år gennemsnitligt må udgøre maks. 44. m 3 /år. Dette krav er overholdt. 19

24 Slamhåndtering I tabel 22 ses en oversigt over de slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i 213. Slammet fra Bistrup og Sjælsø renseanlæg er præsenteret samlet i tabellen. Det skyldes, at slammet fra Bistrup Renseanlæg efter forafvanding bliver kørt til Sjælsø Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding. Den transporterede mængde slam fra Bistrup Renseanlæg udgør ca. 4.5 tons med 6,5 % tørstof, hvilket svarer til ca. 29 kg TS. Der tilsættes polymer under forafvandingen på Bistrup Renseanlæg for bedre afvanding af slammet, inden det transporteres til Sjælsø Renseanlæg for videre behandling. Det totale polymerforbrug for Sjælsø og Bistrup renseanlæg dækker både forafvanding af slammet på Bistrup Renseanlæg og den efterfølgende afvanding på Sjælsø Renseanlæg, hvor en samlet mængde af slam fra de to anlæg tilføres 1.5 kg polymer. Det lave forbrug af polymer på Rundforbi Renseanlæg skyldes, at slammet her afvandes på slambede. Alle tallene for polymerforbrug er indkøbte mængder og ikke det aktuelle forbrug. Containere til afvandet slam Tabel 22: Slam fra renseanlæggene i 213 Slam Enhed Sjælsø og Bistrup Slam, vådvægt (efter centrifugering til % tørstof) Tørstof ton % Bistrup Vedbæk Rundforbi , Slam, tørvægt ton TS 489,7 292,2 256,9 - Indkøbte polymermængder - - Polymer i alt Polymer i forhold til slammængde (TS) kg kg/ton 1.5 9, , , Slambede på Rundforbi Renseanlæg 2

25 Slam i tørstof (ton/år) Slamhåndtering På figur 13 er slammængderne for de sidste 5 år angivet. I 21 og 213 blev der ikke kørt slam væk fra Rundforbi Renseanlæg, hvorfor 211 inkluderer slam fra Slam fra renseanlæg Sjælsø+Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 13: Slam i tørvægt fra de fire renseanlæg Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam på landbrugsjord er der ifølge Slambekendtgørelsen fra 26 grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede stoffer, som skal overholdes. Det drejer sig om LAS (Lineære alkylbenzensulfonater), PAH (Polycykliske, aromatiske hydrocarboner ), NPE (Nonylphenol(+ethoxylater)), og DEHP (di(2-ethylhexyl)phtalat. De gennemsnitlige målte koncentrationer i slam fra Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi er at finde i tabel 23. Tabel 23: Miljøfremmede stoffer i slam 213 Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi* LAS kg/år 24,5 14,6 12,8 - mg/kg TS NPE kg/år,29,18,15 - mg/kg TS 1,6,6,6 - PAH kg/år,35,32,49 - mg/kg TS 3,72 1,1 1,9 - DEHP kg/år 9,79 8,77 4,88 - mg/kg TS *Der blev ikke kørt slam væk fra Rundforbi i

26 Slamhåndtering Tungmetaller i slam I tabel 24 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer af en række tungmetaller, der ifølge slambekendtgørelsen fra 26 skal overvåges i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. Tabel 24: Tungmetaller i slam 213 Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Cadmium kg/år,27,12,18 - mg/kg totalfosfor 1 19, 9,1 29,5 - Kviksølv kg/år,22,8,9 - mg/kg totalfosfor 2 15,5 6, 14,6 - Bly kg/år 16,4 9,9 7,4 - mg/kg totalfosfor Nikkel kg/år 7,1 5, 4,8 - mg/kg totalfosfor Crom kg/år 8, 6,2 3,9 - mg/kg TS 1 16,3 21, Zink kg/år mg/kg TS Kobber kg/år , mg/kg TS Miljøredegørelse Tabel 23 og 24 viser, at indholdet af relevante miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet fra de fire renseanlæg, er under grænseværdierne for at kunne udbringes på landbrugsjord. 22

27 Ordforklaring PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 6 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 2 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. BOD Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets mikroorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. Fosfor / kvælstof Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. TS Tørstof LAS (Lineære alkyl sulfonater) Organiske stoffer, der forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under iltrige forhold, men langsomt nedbrydelige under iltfattige forhold. NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater Organiske stoffer, der blandt andet anvendes i store mængder i vandbaseret maling og lak samt i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under iltrige forhold på Renseanlæg. Stofferne kan forårsage hormonforstyrrende effekter. PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under iltrige forhold. DEHP, DBP, phthalater Organiske stoffer, der benyttes som blødgørere i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. Økotoksicitet En betegnelse for de giftpåvirkninger et givent stof kan tilføre økosystemet. Dette omfatter akutte eller kroniske effekter på organismer i vand eller på land. 23

28 Bilag 1: Bassiner nr. Bassin Navn System Idriftsat (år) Volumen (m 3 ) nr. Bassin nr. Navn System Idriftsat (år) Volumen (m 3 ) nr. 1 B1 Pilegårdsparken underjordisk B27 Nærum Syd åbent bassin B2 Tornevangsvej underjordisk B29 Vedbæk Rens underjordisk B3 Carinaparken underjordisk 197, B29A Vedbæk Rens åbent bassin B3A Carinaparken rørbassin B3 Rundforbi Rens åbent bassin B4 Stenhøj Vænge underjordisk B3A Rundforbi Rens rørbassin B5 Stenløkken underjordisk B3B Rundforbi Rens rørbassin B6 Soldraget underjordisk B31 Maglemose rørbassin B6A Soldraget rørbassin B31A Maglemose Lagune B7 Langedam underjordisk B32 Dronninggård underjordisk B8 Vibeengen underjordisk B33 Holte Havn underjordisk B9 Slugten underjordisk B34 Præsteengen underjordisk B1 Sjælsø Rens åbent bassin B35 Ravnholm underjordisk B11 Næsset 1 underjordisk B36 Bakkevej underjordisk B12 Næsset 2 underjordisk B37 Frydenlundpark rørbassin B13 Svaneparken underjordisk B38 Frydenlund åbent bassin B14 Bistrup Rens åbent bassin B39 Linde Allé Rørbassin B14A Bistrup Rens 3 stk. åbne bassiner B4 Malmbergsvej Rørbassin B15 Birkerød Sø rørbassin B41 Rudershøj Rørbassin B16 Birkeporten Sø sø B42 Strandmøllen Rørbassin B17 Dumpedalen åbent bassin B43 Søllerødpark Syd underjordisk B18 Søndervangen rørbassin B44 Henriksholms Allé åbent bassin B19 Abildgårdsparken underjordisk bassin B45 Ved Gadekæret Åbent bassin, regnvand B2 Isterød rørbassin B46 Linde Alle 2 Rørbassin B21 Damgårdsvej underjordisk B47 Linde Alle 3 Rørbassin B22 Bistrup kirke underjordisk B48 Holtetoften jordbassin? B23 Furesøpark Alle i vejen, rørbassin B49 Birkegård jordbassin B24 Trørødskolen bassin under skole B5 Rudersdalsvej / rørbassin V. paradisvej 28 B25 Søllerødpark underjordisk B51 Krogholmgård rørbassin B26 Kildevej underjordisk

29 Bilag 2: Pumpestationer

30 26

31 27

32 Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften Holte Tlf Sjælsø Renseanlæg Bakkevej Birkerød Bistrup Renseanlæg Turistvej Birkerød Vedbæk Renseanlæg Gøngehusvej 29 A 295 Vedbæk Rundforbi Renseanlæg Egebækvej Nærum 28