KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006

2 UDVALGTE DATA KØBENHAVNS KOMMUNE 2006 Veldrevne virksomheder er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige og gode arbejdspladser. Københavns Kommune er en virksomhed, der hele tiden forfølger disse mål. Nedenfor er samlet væsentlige tal om kommunens økonomi, miljø og medarbejdere. Tallene findes både i kommunens regnskab og grønt regnskab, som led i den samlede afrapportering af resultaterne for Bruttoomsætning 1 Mio. kr Nettoudgifter 2 Mio. kr Skatter, udligning og finansposter Mio. kr Årets resultat 3 Mio. kr Gæld, langfristet Mio. kr Serviceudgifters andel af indtægter 4 Pct Administrationsandel 5 Pct. 10,8 10,7 11,0 Anlægsudgifter i pct. af bruttoomsætning Pct. 6,0 4,3 3,4 Årets resultat, omkostningsbaseret regnskab 6 Mio. kr Forbrug af vand (pr. m 2 ) m 3 0,61 0,59 0,58 2 Forbrug af el (pr. m 2 ) kwh 50,5 49,2 49,8 Forbrug af varme (pr. m 2 ) kwh 0,16 0,16 0,15 Antal medarbejdere 7 Kvinder Mænd Antal Pct. Pct X X Sygefravær 8 Dage 18,0 19,3 X Personaleomsætning 9 Pct Medarbejdertilfredshed 10 Pct KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 UDVALGTE DATA Medarbejderudvikling 11 Pct Kilder: Regnskaber, Personalepolitiske regnskaber, der udarbejdes hvert andet år. 1: Bruttoomsætning er drifts-, anlægs- og lovbundne bruttoudgifter ekskl. udgifter med 100 pct. statsrefusion som f.eks. folkepension. 2: Nettoudgifter er drifts-, anlægs- og lovbundne nettoudgifter, dvs. bruttoomsætning fraregnet refusioner, brugerbetalinger og andre indtægter. 3. Årets resultat er forskydningen i likvide aktiver i regnskabsåret, før kursreguleringer mv. 4: Serviceudgifter er alle nettodriftsudgifter fraregnet overførsler og forsyningsvirksomheder. Indtægter er skatteindtægter, tilskud og udligning fratrukket tilskud til HUR. 5: Administrationsandel er nettodriftsudgifter på funktionerne 6.40, 6.41, 6.42, 6.50 og 6.51 divideret med nettodriftsudgifterne. Begge dele er korrigeret for HS og KE. 6: Resultat ifølge det omkostningsbaserede regnskab, der blev afrapporteret første gang i : Opgjort som fuldtidsstillinger. 8: Sygefraværet er opgjort efter definitionen i 6-bysamarbejdet og er baseret på månedslønnede. 9: Ekstern afgang målt i februar 2004 (2003) i pct. af ansatte i februar 2003 (2002). Tallet opgøres hvert andet år. 10: Andelen af medarbejdere, der er tilfreds eller meget tilfreds med at være ansat på deres nuværende arbejdsplads. Tallet opgøres hvert andet år. 11: Andelen af medarbejdere, der har haft en medarbejderudviklingssamtale inden for det seneste år. Tallet opgøres hvert andet år.

3 INDHOLD 4 POLITISK FORORD LEDELSENS BERETNING 5 ÅRETS RESULTAT BERETNING DEN GRØNNE STATISTIK 14 ØKOLOGI 16 MILJØLEDELSE 17 EL, VARME OG VAND 18 AFFALD OG INDKØB 3 19 MILJØVURDERING AF POLITISKE INDSTILLINGER 20 SÅDAN ER DATA OPGJORT 22 HER ER DER HJÆLP AT HENTE DER FINDES TO GRØNNE REGNSKABER Københavns Kommune udgiver to grønne regnskaber. Denne publikation Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2006 gør status over miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. Det er her, du bl.a. kan læse om ressoureforbrug, økologi og miljøledelse i kommunens forvaltninger, institutioner og virksomheder. Københavnernes Grønne Regnskab gør status over miljøtilstanden i byen København. Her kan du bl.a. læse om borgeres og virksomheders forbrug af el, vand og varme, om trafikken, affald, vandkvalitet og bynatur.

4 REGNSKABET SKAL MÅLE PÅ MILJØVISIONERNE 4 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 POLITISK FORORD I Københavns Kommune har vi store ambitioner på miljøområdet. København skal være blandt de mest energirigtige hovedstæder i verden. Det betyder blandt andet, at vi skal have flere til at cykle, at støj og luftforureningen fra trafikken skal mindskes, at CO ² udslippet skal reduceres, at der skal anvendes mere vedvarende energi og forurenes mindre, at badevandet i byens blå områder skal være rent, og at der skal etableres flere grønne områder i byen. København skal udvikle sig til en miljømetropol. Det kræver, at Københavns Kommune går foran og viser, hvordan effektiv drift og miljøvenlig adfærd kan kombineres. Det kræver med andre ord handling. Vi er derfor glade for, at Københavns Kommunes Grønne Regnskab demonstrerer, at vi i 2006 har opnået en lang række gode resultater. Økologien er på rette vej vi kommer stadig tættere på vores mål om, at 75 procent af den mad, der bliver serveret i kommunens køkkener og kantiner skal være økologisk. Kommunens el-, vand- og varmeforbrug går i den rigtige retning, og der bliver arbejdet systematisk med affaldssortering og miljøledelse mange steder i kommunen. Regnskabet viser samtidig, at der stadig er et stykke vej før, vi har realiseret alle Københavns Kommunes ambitiøse miljømål. Der er behov for nye, markante initiativer. Med Københavns Kommunes Grønne Regnskab har vi i en årrække systematisk fulgt op på, om vi når vores mål på miljøområdet. Det skaber grundlaget for at handle, hvor der er behov for det. Og det bidrager til at synliggøre og udbrede resultaterne af det gode arbejde, der er i gang på miljøområdet. En del af indsatsen for et grønnere København består i, at vi udvikler vores redskaber til at følge op miljøindsatsen. Til næste år vil vi derfor rapportere udviklingen på en ny måde. Vi vil komme med et nyt koncept, der svarer til vores høje ambitioner på miljøområdet. Fremover skal rapporteringen i endnu højere grad end i dag sætte tal på, om vi når vores visioner. Den skal demonstrere kommunens kraft og vilje til at lade sig måle også i forhold til de bedste i verden. Den skal dokumentere de reelle miljøforbedringer i kommunen og dermed være med til at skabe stolthed om kommunens og københavnernes miljøarbejde. Overborgmester Ritt Bjerregaard Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam

5 ÅRETS RESULTAT 2006 Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen vil med Københavns Kommunes grønne regnskab for 2006 vise, hvordan det går med at nå de miljømål, som Borgerrepræsentationen har besluttet. Status 2006: Vurdering af fremdrift på tværs af forvaltninger Når vi målet: Vurdering af, om man med den nuværende indsats og fremdrift forventes af nå de aktuelle mål MÅL STATUS 2006 NÅR VI MÅLET BEMÆRKNINGER Inden 2007 skal kommunens energiforbrug reduceres med 5 % i forhold til forbruget i 2002 Elforbrug (GWh) Varmeforbrug (GWh) Mål: 5 % reduktion inden Målet er opnået, men fokus skal fastholdes. *) Vandforbruget i forvaltninger og institutioner skal reduceres fra 11 liter pr. indbygger pr. døgn i 2001 til 9 liter i 2005 og 8 liter i 2010 Vandforbrug (mio. liter) Mål: 8 liter pr. indbygger inden Målet er opnået, men fokus skal fastholdes. *) 75 % af den mad, som serveres i kommunens køkkener og kantiner, skal være økologisk inden udgangen af 2008 Samlet økologiprocent For anden gang er der målt en samlet økologiprocent for alle kommunens køkkener og kantiner. Selvom der en stigning på 9 % fra , forventes det ikke, at målet kan nås. 5 Antal institutioner, der er omlagt ud af antal institutioner i alt ud af ud af Der blev omlagt 100 institutioner hvilket var det antal, man havde planlagt. Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 Antal institutioner, der har indført miljøledelse ud af institutioner i alt 1 ud af ud af ud af nye institutioner mv. fik indført miljøledelse i Procentdel af kommunens ansatte, som er omfattet af et miljøledelsessystem - Under 10 % Under 10 % Under 10 % af de ansatte er omfattet af miljøledelse. Selv om der er kommet flere institutioner til, er antallet af ansatte omfattet af miljøledelse ikke steget, da el-delen af KE, der er omfattet af miljøledelse, er blevet solgt. Kommunen vil øge andelen af leverandører, der er EMAS-registreret eller lever op til kriterierne for certificering efter ISO 14001, til 80 % i 2007 Pct. del af kommunens leverandører, som er miljøcertificerede - 40 % Ikke opgjort Tallet er ikke opgjort for Det er derfor uvist, om målet nås. Kommunen vil efterspørge miljømærkede produkter Antal indkøbsaftaler, hvor det er muligt at købe miljømærket - 16 Ikke opgjort - - Tallet er ikke opgjort for Det er derfor uvist, om målet nås. *) Bemærkning: På grund af omlægninger af forvaltninger samt nedlæggelse af grønt register er datakvaliteten svingende, og der må derfor tages forbehold for de opgivne forbrug i 2006.

6 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB Siden1998 har virksomheden Københavns Kommune hvert år udarbejdet et grønt regnskab, der viser udviklingen i miljøbelastningen. De overordnede målsætninger for udviklingen fastlægges i kommunens Agenda 21-plan. En ny Agenda 21-plan for perioden fremlægges i år. Regnskabet giver overblik over områder, hvor det går godt, og områder, hvor der skal en styrket indsats til, for at målsætningerne bliver indfriet. Regnskabet er en central del af det strategiske arbejde med at forbedre miljøet i kommunen og på de enkelte institutioner og arbejdspladser. 6 KØBENHAVN VIL TAGE TETEN KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 LEDELSENS BERETNING Københavns Kommune er med omkring medarbejdere en af landets største virksomheder. Det har derfor reel betydning, om Københavns Kommune driver virksomheden i en mere miljøvenlig retning. Det har direkte betydning for miljøet. Og det har en signalmæssig betydning. Københavns Kommune vil tage teten på miljøområdet gå foran som det gode eksempel på, at effektiv drift og miljøvenlig adfærd er to sider af samme sag. Det grønne regnskab for 2006 viser, at kommunen på en række områder er rigtig godt på vej. Men regnskabet viser også, at den ønskede udvikling ikke kommer af sig selv, og at der på en række områder skal en intensiveret indsats til. Blandt succeserne i 2006 bør følgende fremhæves: Der har været en 25 % stigning i andelen af økologiske fødevarer i kommunens køkkener. 21 biblioteker, 2 administrative enheder i Socialforvaltningen, 5 skoler, 14 fritidshjem og 10 daginstitutioner i Børne- og Ungeforvaltningen har indført miljøledelse. På indkøbsområdet styrkes indsatsen bl.a. gennem Det grønne Partnerskab mellem Miljøministeriet, København, Århus og Odense og gennem Panel for Professionelle Miljøbevidste Indkøb.

7 7 Blandt områderne, hvor indsatsen i 2006 ikke har levet op til forventningerne, kan følgende fremhæves: Der er endnu ikke udarbejdet forslag til, hvilke miljøkrav der kan stilles til kommunens leverandører. Med en økologiprocent på 45 er der endnu lang vej til målet om 75 % økologi i kommunens køkkener. Dokumentationen for, hvordan det går med at opfylde målene på miljøområdet, er på en række områder fortsat mangelfuld. Samlet set har 2006 været et år med varierende resultater for miljøarbejdet i Københavns Kommune. Men også et år, som giver løfter om endnu bedre resultater fremover. Der er behov for at skærpe fokus på at opfylde de vedtagne mål i Agenda 21- plan Der skal stadig arbejdes målrettet, hvis målene om økologi og miljøledelse skal nås. Og den begrænsede dokumentation for, hvordan det går med at opfylde kommunens mål på miljøområdet, tyder på, at der også her er behov for øget fokus ikke mindst af hensyn til miljøarbejdets troværdighed. NY FORVALTNINGSSTRUKTUR 2006 har været præget af en ny forvaltningsstruktur. Der blev etableret en ny Socialforvaltning og en ny Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. Børne- og Ungeforvaltningen fik ændret sit ressortområde, bl.a. ved at få tilført ca. 600 nye daginstitutioner. Arbejdet med at implementere den nye struktur betød, at miljøarbejdet blev sat på standby i de berørte forvaltninger i første halvdel af 2006.

8 8 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 LEDELSENS BERETNING MÅL FOR ØKOLOGI 75 % af den mad, som serveres i kommunens køkkener og kantiner, skal være økologisk inden udgangen af 2008 (Københavns Agenda BR 11/05). ØKOLOGIEN PÅ SKINNER Københavns Kommune vil være et økologisk lokomotiv, og indsatsen er nu sat på skinner har således budt på en markant fremgang inden for økologien. Men målet om, at 75 % af maden i kommunens køkkener og kantiner skal være økologisk inden 2009, er langt fra indfriet. Der er stadig udfordringer at overkomme. Målt i kilo er den samlede andel af økologiske fødevarer i kommunens køkkener 45 % i For 2005 var tallet 36 %. Der er altså sket en stigning på 9 procentpoint, hvilket svarer til en stigning i forbruget på 25 %. Ved udgangen af 2006 har 400 af kommunens institutioner med køkken deltaget i omlægningen til økologisk mad. I alt har ca. 100 nye institutioner omlagt deres køkken til økologi i I 2006 blev der fokuseret på køkkener med stort fødevareforbrug, det vil sige plejehjem og døgninstitutioner. Der er også omlagt køkkener i daginstitutioner i to bydele; Valby og Brønshøj-Husum. Desuden har hjemkundskabslærere, fritidshjem og idrætsanlæg i 2006 deltaget i pilotprojekter, som betyder, at der nu er erfaringer med omlægning til økologi fra alle typer af institutioner. 277 daginstitutioner, 35 kantiner, 67 døgninstitutioner, 43 plejehjem, 162 hjemkundskabslærere, 193 fritidshjem og -klubber samt 22 idrætsanlæg mangler at omlægge til økologi. Derudover mangler 11 skoler at få etableret skoleboder med økologisk frokost til eleverne. Af de 43 plejehjem er 2 centralkøkkener, der omsætter store mængder fødevarer. Her vil omlægningen kræve en særlig stor og velplanlagt indsats. I efteråret 2006 bevilligede Borgerrepræsentationen penge til, at Dogme Økologi Projektet i Miljøkontrollen kan køre videre de næste tre år. Der er afsat 5 mio. kr. om året i Det betyder, at finansieringen af omlægningsaktiviteterne er på plads for de næste tre år, og at der samtidig kan tilbydes aktiviteter, som er med til at forankre indsatsen i alle de institutioner, som allerede har lagt om til økologi. Eksempelvis blev der i 2006 udgivet et katalog over aktiviteter, som kan være med til at forankre indsat-

9 sen for økologi, ligesom der udkom to numre af nyhedsbrevet ØkoXpress, der henvender sig til institutionernes personale, bestyrelser, brugere og pårørende. En af det kommende års store udfordringer bliver at få 75 %-målet indarbejdet i alle driftsoverenskomster, forpagtningsaftaler og lignende kontrakter, så der ikke kan opstå tvivl om, at målet gælder for alle institutioner, køkkener og kantiner. MERE MILJØLEDELSE Det er målet, at alle kommunale institutioner skal være miljøcertificerede inden udgangen af Det grønne regnskab for 2005 afslørede, at det bliver meget svært at indfri målet: Under 10 % af kommunens ansatte var omfattet af miljøledelse ved udgangen af Der har derfor været politisk fokus på området i 2006, og tre forvaltninger har i 2006 udarbejdet planer for indførelse af miljøledelse. Det drejer sig om Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Disse er også gået i gang med arbejdet. Endelig har Københavns Ejendomme sat fokus på energiøkonomisk drift af kommunens egne bygninger. I alt 60 institutioner/enheder er nu miljøcertificeret, dækkende ca. 8 % af kommunens ansatte. Men der er fortsat lang vej til opfyldelsen af målet. Alle forvaltninger har nu ansat en ressourceperson, som skal koordinere og gennemføre miljøcertificeringen af forvaltningens institutioner. Herudover har alle forvaltninger opstillet grønne budgetmål for miljøledelse i Ligesom sidste år er der stor forskel på størrelsen af den opgave, som ligger foran de enkelte forvaltninger. I den ene ende af skalaen er Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen uden nogen certificerede institutioner/enheder samt Børne- og Ungeforvaltningen, som har mange institutioner med den nye forvaltningsstruktur, og ikke længere forventer ikke at nå målet om, at alle institutioner skal være miljøcertificeret inden udgangen af I den anden ende af skalaen ligger Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor 4 ud af de 8 enheder er miljøcertificeret, og der forventes miljøcertificeret yderligere 2 enheder medio Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med den nye forvaltningsstruktur besluttet, at alle forvaltningens 10 centre og fælles- MÅL FOR MILJØLEDELSE Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (Københavns Agenda BR 11/05). 9

10 10 MÅL FOR ENERGI OG VAND Inden 2007 skal kommunens energiforbrug reduceres med 5 % i forhold til forbruget i 2002 (Københavns Agenda BR 11/05). Vandforbruget i forvaltninger og institutioner skal reduceres fra 11 liter pr. indbygger pr. døgn i 2001 til 9 liter i 2005 og 8 liter i 2010 (Københavns Agenda BR 11/05). sekretariater fremover skal have et fælles miljøledelsessystem. EL, VARME OG VANDFORBRUG Københavns Kommunes mål har været at reducere det samlede forbrug af el og varme med 5 % i perioden 2002 til 2006, begge år inklusive. For el gælder, at forbruget var svagt stigende i Forbruget var på 113 GWh, hvilket svarer til en stigning på knap 1 % i forhold til året før og knap 5 % i forhold til Varmeforbruget på kommunens institutioner var i 2006 på 308 GWh. Det er et fald på 4 % i forhold til 2005, og knap 7 % i forhold til Set i forhold til 2002 er reduktionen i det samlede energiforbrug på ca. 6 %. Det præcise tal er dog usikkert på grund af omlægninger i bygningsmassen. Der er derfor fortsat brug for fokus på varmeforbruget i kommunens institutioner, hvis 5%-målet skal sikres. Målsætningen på vandområdet er, at forbruget i 2010 skal være under 8 liter pr. døgn pr. indbygger. Det mål er sikret, hvis det nuværende forbrug fastholdes. Vandforbruget var i 2006 på mio. liter, hvilket svarer til 7,2 liter pr. indbygger pr. døgn. Det er ca. 8 % mindre end i Forbruget er udtryk for et fortsat fald. Den store udfordring her bliver at fastholde den positive udvikling. AFFALDSSORTERINGEN ER IKKE GOD NOK For borgere, virksomheder og institutioner i Københavns Kommune er det et krav, at affald kildesorteres. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunens egne institutioner er helt i front. Affaldsmængderne skal minimeres, og affaldet skal sorteres. Det går fremad, men affaldssorteringen er fortsat ikke god nok. I januar 2007 undersøgte Center for Miljø, hvor mange af kommunens institutioner der udsorterer papir, pap, glas, elektronik og farligt affald. 32 % af kommunens institutioner deltog i undersøgelsen, som dermed giver et godt KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 LEDELSENS BERETNING

11 11 billede af, i hvor høj grad institutionerne lever op til kravene om sortering og genanvendelse. Sammenlignet med en undersøgelse foretaget i 2003 går det fremad. Kommunens institutioner er blevet bedre til at sortere i forskellige fraktioner. Især er det glædeligt, at næsten alle institutioner udsorterer farligt affald og elektronik. Også udsorteringen af papir, pap og glas er blevet forbedret siden 2003, men en tredjedel af kommunens institutioner har stadig ikke rutiner, der sikrer, at disse affaldstyper sendes til genanvendelse. Undersøgelsen afdækkede en række generelle tendenser: Særligt dag- og døgninstitutioner, fritidshjem og klubber har problemer med at udsortere papir og pap. Manglende containere i nærheden angives som en årsag til den manglende sortering. Kulturinstitutioner såsom museer og biblioteker forsømmer især at indsamle glas til genanvendelse. Store arbejdspladser er bedre til at kildesortere end mindre. En årsag er formentlig, at større affaldsmængder og systematiserede arbejdsgange fremmer sorteringen. Alle institutioner små som store skal sortere affald, uanset mængden. Det er derfor vigtigt, at det gode resultat for udsortering af farligt affald og elektronik bibeholdes, og at udsorteringen af papir, pap og glas forbedres. I overensstemmelse med Affaldsplan 2008 (BR 157/05) har Center for Miljø i 2006 udarbejdet en plan for kildesortering og genanvendelse i kommunen i samarbejde med kommunens syv forvaltninger. Planen indeholder initiativer, der sikrer, at fokus også fremover holdes på affaldsminimering, affaldssortering og genanvendelse i alle kommunens institutioner. MÅL OG KRAV FOR AFFALD Alle kommunens institutioner skal sortere alt papir, pap og karton fra til genanvendelse. Dette krav gælder uanset mængden af papir-, pap- og kartonaffald (Regulativ for Erhvervsaffald). Grønt regnskab skal gøre rede for udviklingen i genanvendelse af affald (Dogme 2000 BR 262/01).

12 12 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 LEDELSENS BERETNING MÅL FOR GRØNNE INDKØB Der skal være udformet en miljømæssig bæredygtig indkøbspolitik (Dogme 2000 BR 262/01). Kommunen vil øge andelen af leverandører, der er EMAS-registreret eller lever op til kriterierne for certificering efter ISO 14001, til 80 % i 2007 (Københavns Agenda BR 11/05). Kommunen vil vægte miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål mindst 20 % som udgangspunkt, når tilbud vurderes (Københavns Agenda BR 11/05). Fra 2007 vil kommunen ikke købe produkter, der indeholder pvc, klorede opløsningsmidler samt stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Københavns Agenda BR 11/05). Ved indkøb af elektriske produkter vil kommunen stille samme krav til produkternes energiforbrug som Elsparefondens A-klub (Københavns Agenda BR 11/05). Kommunen vil efterspørge miljømærkede produkter (Københavns Agenda BR 11/05). FORTSAT STORT POTENTIALE FOR GRØNNE INDKØB Fælles indkøbsaftaler er vejen til grønne indkøb. Det viser det grønne regnskab for Kommunens centrale indkøbsfunktion Strategisk Indkøb har lavet fælles aftaler på 39 produktområder, der står for en årlig omsætning på ca. 650 mio. kr. I 2005 repræsenterede indkøbsaftalerne en omsætning på 500 mio. kr. Trods den øgede volumen i indkøbsaftalerne er anvendelsesgraden steget med 8 procentpoint. Den er nu oppe på 79 %. Og anvendelsesgraden inden for de produktgrupper, hvor miljøgevinsterne ved grønne indkøb er store eksempelvis rengøringsmidler er væsentligt højere. Den udstrakte brug af indkøbsaftalerne gavner miljøet og sundheden. Der stilles nemlig markante krav til leverandørernes og produkternes miljøprofiler i forbindelse med indgåelsen af aftalerne, bl.a. om at undgå pvc og klorede opløsningsmidler, om energieffektivitet og om anvendelse af ubleget genbrugspapir. I forbindelse med udbud må der ikke stilles krav om, at leverandøren er miljøcertificeret. Men leverandørerne bliver bedt om at oplyse, om de lever op til de krav, der stilles for at opnå en certificering. Hvis de gør, skal det dokumenteres. Det har heller ikke i år været muligt at opgøre, hvor mange af kommunens leverandører der ville kunne miljøcertificeres. Det kan altså ikke dokumenteres, om kommunen lever op til målet om, at andelen af leverandører, der er EMAS-registrerede, er miljøcertificerede eller lever op til kriterierne for en af disse ordninger, skal op på 80 % i Strategisk Indkøb skønner, at indkøb af varer og tjenesteydelser for 1 mia. kr. om året med fordel kan foretages gennem fælles indkøbsaftaler. Der er altså fortsat miljøgevinster at hente gennem de fælles aftaler. Mens det går fremad med de fælles, obligatoriske indkøbsaftaler, er det ikke muligt at dokumentere udvikling inden for de indkøb, forvaltningerne og institutionerne selv foretager. Der fortages årligt decentrale indkøb for 3 mia. kr. Ingen forvaltninger kan dokumentere, i hvilket omfang de efterspørger miljømærkede produkter, undgår produkter med pvc og klorerede opløsningsmidler samt stiller samme krav til elforbrugende udstyr, som svarer til kravene i Elsparefondens A-klub. Forvaltningerne vurderer dog, at de i større eller mindre omfang lever op til målene. Det vurderes, at der er betydelige miljøgevinster at hente i forbindelse med de decentrale indkøb.

13 I 2006 er Strategisk Indkøb blevet en del af Det grønne Partnerskab mellem Miljøministeriet, København, Århus og Odense og Panel for Professionelle Miljøbevidste Indkøb. MILJØVURDERING AF INDSTILLINGER STÅR I STAMPE Fra 2005 har det været et krav, at alle indstillinger til de stående udvalg skal miljøvurderes. Alligevel kniber det stadig med at lave miljøvurderingerne. Det går langsomt, og konklusionen er, at systemet ikke fungerer som planlagt. Når indstillingerne er neutrale eller bidrager negativt i forhold til opfyldelsen af miljømålene, er der ingen eller kun få tilbagemeldinger, reaktioner eller forslag til alternative miljøløsninger. Status for de enkelte forvaltningers udarbejdelse af miljøvurderinger i 2006 er: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: Har kun få sager, som er omfattet af positivlisten, og har ikke lavet miljøvurderinger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Har kun få sager, som er omfattet af positivlisten, og har med få undtagelser lavet miljøvurderingerne korrekt. Socialforvaltningen: Har kun få sager, som er omfattet af positivlisten, og har med få undtagelser lavet miljøvurderingerne korrekt. Kulturforvaltningen: Har kun få sager, som er omfattet af positivlisten, og har med få undtagelser lavet miljøvurderingerne korrekt. Økonomiforvaltningen: Har kun få sager, som er omfattet af positivlisten, og der er generelt problemer med de miljøvurderinger, som udføres. MÅL FOR MILJØVURDERING AF INDSTILLINGER Fra 2005 skal kommunens forvaltninger miljøvurdere alle indstillinger, som giver en væsentlig påvirkning af miljøet (Københavns Agenda BR 11/05). 13 Teknik- og Miljøforvaltningen: Har med 159 flest sager omfattet af positivlisten og har i knap halvdelen af sagerne ikke lavet miljøvurderingerne efter de gældende retningslinjer. Børne- og Ungeforvaltningen: Har kun få sager, som er omfattet af positivlisten, og har i alle sager lavet miljøvurderingerne korrekt. Teknik- og Miljøforvaltningen har besluttet, at der skal gennemføres en evaluering med det formål at afdække, om der er behov for fortsat at udarbejde denne form for miljøvurderinger af indstillinger til de politiske udvalg, eller om andre tiltag som fx Strategisk Miljøvurdering af planer og programmer har erstattet miljøvurderingerne..

14 ØKOLOGI = mål 2008 = økologiprocent Pæn stigning på plejehjem Plejehjemmene fylder godt i kommunens madforbrug. De køber i modsætning til eksempelvis daginstitutioner mad til beboerne hele døgnet rundt året rundt. Plejehjemmene tegner sig for ca. 90 mio. kr. ud af Københavns Kommunes samlede fødevarebudget på 200 mio. kr. årligt. Derfor er det meget positivt, at flere og flere plejehjem serverer økologisk mad for beboerne. Sidste år serverede blot 5 % af plejehjemmene økologisk mad. Også i børnehaver og integrerede institutioner går udviklingen i den rigtige retning. Økologiprocenten for hjemkundskab kan ikke offentliggøres, da under 50 % har svaret på undersøgelsen, og resultatet hermed er for usikkert. *) Tallet for skolekøkkener (hjemkundskab) kan ikke offentliggøres, da under 50 % har svaret på undersøgelsen, der ligger til grund for figuren. KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 DEN GRØNNE STATISTIK = mål 2008 = økologiprocent 2006 Stadig lang vej til økologimålet Det er meget forskelligt, hvor mange institutioner forvaltningerne har. Økonomiforvaltningen har fx kun én institution, mens Børne- og Ungdomsforvaltningen har mere end 900 institutioner. I alt 70 % af kommunens institutioner med køkken har svaret på undersøgelsen.

15 Deltager ikke i Dogme Økologi Projektet endnu Deltager i Dogme Økologi Projektet Økologiprojektet breder sig Den blå del af figuren viser antallet af institutioner, som har deltaget i Dogme Økologi Projektet og derfor har gennemgået et omlægningsforløb med bl.a. kurser og omlægningsrådgivning. Institutionerne har omlagt til økologi inden for eksisterende driftsbudgetter. De lilla tal viser institutioner, som endnu ikke deltager i projektet. Generelt set anvender daginstitutioner og fritidshjem / klubber, som endnu ikke har deltaget i projektet, allerede mange økologiske fødevarer, hvorimod andre institutionstyper næsten ikke anvender noget. Økologiprocenter for de institutioner der er omlagt kan ses på 15 *) Antallet af plejehjem er inkl. 2 centralkøkkener, 30 produktionskøkkener, 22 modtagekøkkener samt 4 køkkener p.t. lukket for ombygning **) Alle 51 eksisterende skoleboder er omlagt. 11 skoler mangler at få etableret skoleboder.

16 MILJØLEDELSE I 2006 blev yderligere 14 af kommunens institutioner miljøcertificeret, således at det samlede antal ny er 60 institutioner. Ca. 8 procent af kommunens medarbejdere er dermed omfattet af et certificeret miljøledelsessystem. Grunden til, at procentandelen af omfattede medarbejdere ikke er steget fra 2005 til 2006 skyldes, at et stort antal medarbejdere fra Københavns Energi nu er overgået til DONG Energy A/S og dermed ikke mere medregnes. Selvom der sker en fortsat vækst I antallet af institutioner/enheder med miljøledelse er der dog stadigvæk lang vej til, at alle Københavns Kommunes omkring 1200 institutioner/enheder er omfattet. 16 Antal certificerede institutioner/enheder KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 DEN GRØNNE STATISTIK Antal medarbejdere omfattet Antal medarbejdere i alt

17 EL, VARME OG VAND Elforbruget stiger Det samlede elforbrug i 2006 var på 50 kwh/m 2. Det er en stigning med ca. 1 % i forhold til Det samlede elforbrug var 113 GWh, hvilket er 1 GWh mere end i Varmeforbruget falder Det samlede varmeforbrug i 2006 var på 0,15 kwh/m 2. Det er et fald med ca. 4 % i forhold til Det samlede varmeforbrug i 2006 var på 308 GWh, hvilket er 11 GWh mindre end i Vandmålet nået før tid Det samlede vandforbrug i 2006 var på ca mio. liter, hvilket svarer til 7,2 liter pr. indbygger pr. døgn. Dermed opfylder kommunen allerede nu målsætningen om, at forbruget i 2010 skal være under 8 liter pr. døgn pr. indbygger.

18 AFFALD Ved ikke Nej Ja Figuren viser andelen af institutioner, der kildesorterer papir, glas, pap, elektronik og farligt affald. Alle kommunens forvaltninger blev opfordret til at deltage i undersøgelsen, og ca. 319 af kommunens institutioner besvarede spørgeskemaet. Alle forvaltninger er repræsenteret i undersøgelsen. Næsten alle institutioner (omkring 95 %) udsorterer elektronik og farligt affald. Enkelte institutioner er ikke klar over, om de udsorterer farligt affald, hvilket muligvis kan skyldes, at institutionerne er lidt usikre på, hvilke typer affald der er defineret som farligt affald. 18 For papir, glas og pap lever flere af kommunens institutioner ikke op til kravet om udsortering til genanvendelse. Lavest er kildesorteringen af pap, hvor kun 63 % af de adspurgte institutioner kildesorterer. INDKØB KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 DEN GRØNNE STATISTIK Regnskabet indeholder heller ikke i år oplysninger om institutionernes indkøb af pvc-fri produkter og miljømærkede produkter. Det er ikke muligt at udtrække oplysninger fra kommunens indkøbssystem.

19 MILJØVURDERING AF POLITISKE INDSTILLINGER Det generelle indtryk er, at arbejdet med miljøvurdering af indstillinger går meget langsomt, og at systemet ikke rigtigt fungerer som planlagt. Der er ingen eller kun få tilbagemeldinger på andre eller bedre miljøløsninger, når indstillingerne bidrager negativt eller neutralt til opfyldelse af miljømålene. Teknik- og Miljøforvaltningen har besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af behovet for fortsat at udarbejde denne form for miljøvurderinger af indstillinger til de politiske udvalg. Teknik- og Miljøforvaltningen er den forvaltning, som i dag har flest sager, som er omfattet af positivlisten. I 2006 blev næsten halvdelen af indstillingerne på positivlisten ikke miljøvurderet i overensstemmelse med de retningslinier, som gælder for miljøvurdering af indstillinger. Børne- og Ungeforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er begge nye forvaltninger med relativt få sager omfattet af positivlisten. Børne- og Ungeforvaltningen har med få undtagelser anvendt metoden korrekt på sager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har meget få sager men anvender ikke metoden. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen har få sager og anvender med få undtagelser metoden til miljøvurdering på de sager som er omfattet af de respektive positivlister. Økonomiforvaltningen har ligeledes få indstillinger omfattet af positivlisten. Men sammenlignet med sidste år er der ikke sket forbedringer i forhold til anvendelsen af metoden. 19 Antal sager på positivlisten Indstillinger, som bruger den nye metode Indstillinger, som ikke bruger den nye metode

20 SÅDAN ER DATA OPGJORT 20 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2006 DEN GRØNNE STATISTIK EL, VAND OG VARME Forbrugsfigurerne i kommunens grønne regnskab er tidligere opgjort på baggrund af Det Grønne Register. Da Det Grønne Register ikke længere opdateres, er Det Grønne Regnskab i 2006 baseret på de oplysninger om forbrugssteder, serviceområder og etageareal, der blev anvendt i det grønne regnskab i Forbrugsfigurerne er udarbejdet for bygninger og forbrugssteder i Københavns Kommune. Ud af Københavns bygningsmasse på 45 mio. etagemeter råder kommunen over ca. 2,3 mio. etagemeter. EL-, VARME- OG VANDFORBRUGET Forbrugsoplysningerne vedrørende varme- og vandforbrug stammer fra Københavns Energi (KE). Forbrugsoplysninger vedrørende EL stammer fra DONG Energy. Forbrug er omregnet, så forbrugsperioden er 365 dage for alle forbrugsenheder. BEREGNEDE FORBRUG De fleste forbrugssteder har egen elmåler. På varme- og vandforbruget er der for det meste flere forbrugssteder om én måler. Typisk er der kun én vandog varmemåler pr. ejendom. Vand- og varmeforbruget er fordelt ud fra det etageareal, som forbrugsstedet råder over ud af det samlede etageareal i ejendommen. USIKKERHEDER Forbrugsfigurerne i regnskabet for 2006 bygger på oplysninger fra Det Grønne Register i 2005 for så vidt angår forbrugssteder, serviceområder og etageareal. Der er således ikke taget højde for eventuelle ændringer i antal forbrugssteder og arealer fra 2005 til Oplysninger om forbrugsenheder og etagearealer er desuden behæftet med usikkerhed bl.a. fordi der ikke er selvstændige forbrugsmålere på alle kommunens forbrugssteder. Problemet er størst på vand- og varmeområdet. DÆKNINGSGRADER Tal for kommunens forbrug af el, vand og varme er ikke usikre pga. manglende data og usikkerheder i datakvaliteten. Der er i 2006 alene medregnet tal for forbrugsenheder, der også blev medregnet i det grønne regnskab for 2005, dvs. forbrugsenheder, som på daværende tidspunkt havde haft et registreret forbrug i alle de tre sidste år, og hvor der var en sandsynlig sammenhæng mellem forbrug og etageareal. I 2006 er data udeladt, hvor det enkelte forbrugssteds forbrug i 2006 afviger mere end 100 % fra forbruget i Dette er gjort for at sikre kvaliteten af tallene og for at gøre det lettere at sammenligne forbrugsstederne år for år. Dækningsgraderne for oplysningerne om forbrugsenheder i de enkelte serviceområder var i 2005 fra 48 til 100 %. Den gennemsnitlige dækningsgrad i forhold til kommunens samlede etageareal på ca. 2,3 mio. m2 er 79 % for el, 76 % for vand og 73 % for varme. OPREGNET SKØNNET FORBRUG Som nævnt er dækningsgraden for forbrug af el, vand og varme ikke 100 %. Derfor er forbrugsdata for hvert serviceområde opregnet til et skønnet forbrug for alle pågældende forbrugssteder og deres etageareal. Dette er gjort ved at benytte 2003-tallenes samlede areal som basis for udregningenaf dækningsgraden. På den måde bliver det muligt at

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Alle udvalg bort set fra Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget har formuleret sig positivt om forslaget.

Alle udvalg bort set fra Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget har formuleret sig positivt om forslaget. Bilag 2 Høring: Forslaget om at skærpe Københavns Kommunes miljøprofil i forhold til kommunens personvogns- og taxikørsel har været i høring i Økonomiudvalget og de øvrige stående udvalg. Høringsfristen

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune:

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Bilag 4: Afskaffelse af krav og regler besluttet i BR Socialforvaltningen er blevet bedt om at komme med et bud på BRbesluttede regler og krav,

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

KØBENHAVNS AGENDA 21, 2004-2007 - STATUS FOR MÅL OG AKTIVITETER PR. 1. JANUAR 2007

KØBENHAVNS AGENDA 21, 2004-2007 - STATUS FOR MÅL OG AKTIVITETER PR. 1. JANUAR 2007 KØBENHAVNS AGENDA 21, 2004-2007 - STATUS FOR MÅL OG AKTIVITETER PR. 1. JANUAR 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN MAJ 2007 Kontakt Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Bæredygtigt byggeri i kommunen (udestår) Kommunens eget energiforbrug (udestår) November 2014. Teknik-

Læs mere

Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2004/2005 (DUT)

Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2004/2005 (DUT) BESLUTNINGSPROTOKOL Fraværende: Klaus Bondam og Majbritt Mamsen forlod mødet kl. 15.40 efter behandlingen af sag nr. 6. 22. J.nr. 272050 Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet

Læs mere

Personalepolitisk Regnskab 2005 Københavns Kommune

Personalepolitisk Regnskab 2005 Københavns Kommune Personalepolitisk Regnskab Københavns Kommune INDHOLD FORORD Forord 3 Lidt om regnskabet... 4 Det er femte gang, Københavns Kommune udarbejder et personalepolitisk regnskab Sammenfatning 5 og dermed tilvejebringer

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el fsb regnskab miljøberetning var året, hvor alle talte om klima, miljøtiltag og energiforbedringer. FN s klimakonference i København i december gav ikke den internationale, bindende aftale om at reducere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Indkøbspolitik for Aalborg Kommune

Indkøbspolitik for Aalborg Kommune Indkøbspolitik for Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitikkens formål... 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 2 Indkøbspolitikkens indhold... 3 Indkøbsorganisationens opbygning...

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Fælles indkøb mere velfærd - Indkøbspolitik for Københavns Kommune 2011-2014

Fælles indkøb mere velfærd - Indkøbspolitik for Københavns Kommune 2011-2014 BILAG 1 Fælles indkøb mere velfærd - Indkøbspolitik for Københavns Kommune 2011-2014 Forord Københavns Kommune er hver dag ansvarlig for at levere en lang række serviceydelser til byens borgere lige fra

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

grønne regnskaber og miljøledelse

grønne regnskaber og miljøledelse Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning... 13 A. Indledning...

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere