Komgodtigang VEJLEDNING I GRØNNE REGNSKABER OG GRØN DRIFT

Transkript

1 1 Komgodtigang VEJLEDNING I GRØNNE REGNSKABER OG GRØN DRIFT 1

2 2 GRØNNE REGNSKABER Publikationen er udarbejdet som et led i projektet Komgodtigang - vejledning i grøn drift og grønne regnskaber. Projektet er støttet af By- og Boligministeriet (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen) Lay-out og tryk: SBS Byfornyelse, januar

3 FORORD 3 Driften af beboelsesejendomme, forbruget af el, vand og varme repræsenterer mere end halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark. I en tid med stigende miljøproblemer er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at begrænse energi- og ressourceforbruget for dermed at fremme en mere bæredygtig udvikling. Denne vejledning henvender sig til bestyrelser og bygningsejere, der ønsker at indføre grønne regnskaber og grøn drift. Grønne regnskaber giver et godt grundlag for en debat med beboerne om miljøforholdene i ejendommen og oplæg til arbejdet med at påvirke adfærden blandt beboerne. Erfaringerne viser, at det er ændringerne i beboernes adfærd, der giver de store besparelser. Det fortæller bl.a. eksemplet fra Carl Plougs Vej, Kolding, som danner udgangspunktet for anbefalingerne i denne vejledning. Udover væsentlige besparelser på el, vand, varme og affald viser forsøget på Carl Plougs Vej, Kolding også, at der kan opnås bedre sammenhold, bedre trivsel samt en bedre forståelse beboerne imellem ved at indføre 1) grønne regnskaber 2) grøn drift og vedligeholdelse. Grøn drift handler om den daglige drift og vedligeholdelse af bygningen og de muligheder, der er for at spare på el, vand, varme og affaldsmængder. Denne vejledning har fokus på, hvordan man i en ejendom kan arbejde med grønne regnskaber og grøn drift. Der er både en beskrivelse af, hvordan man opbygger et grønt regnskab og argumenter for, hvorfor beboerne skal ændre adfærd, forslag til organisering af arbejdet samt konkrete forslag til, hvordan man inddrager beboerne. I sidste del af vejledningen er der forslag til grøn drift og vedligeholdelse, herunder renovering. 3

4 4 INDHOLD GRIB BOLDEN 5 Grib bolden... Fordele ved ændrede vaner CARL PLOUGSVEJ, KOLDING - DET GODE EKSEMPEL 9 Carl Plougsvej, Kolding - det gode eksempel HVAD ER ET GRØNT REGNSKAB? 13 Hvad er et grønt regnskab?... EDB-program med grønne regneark... Anvendelsen af de grønne regneark BEBOERINDDRAGELSE - HVORDAN? 19 Beboerinddragelse GRØN DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 27 Grøn drift og vedligeholdelse... Varmeforbruget... El-forbruget... Vandforbruget... Affald BILAG 35 Bilag 1 - Vejledende nøgletal Bilag 2 - Vejledende bæredygtighedsindikatorer.. 37 Bilag 3 - Graddage HVOR FINDER JEG INFORMATION? 40 4

5 5 GRØNNE REGNSKABER GRIB BOLDEN! 5

6 6 Grib bolden Hvis man skal se på mulighederne for at spare på energi og ressourcer, er der to indgange: - en teknisk, hvor fokus er på forbedring af husets klimaskærm, installationer, isoleringsstandard m.v. - en social, hvor man ser på adfærden blandt beboerne. Som nævnt i forordet kan der mange gange opnås større ressourcebesparelser, hvis beboerne og ejendomsfunktionærerne ændrer adfærd, end hvis man ændrer de tekniske installationer. De største ressourcebesparelser opnås selvfølgelig ved en kombination af begge dele. Ressourcebesparende installationer ændrer bygningen Ressourcebesparende adfærd ændrer beboerne Det er sværere at arbejde med mennesker end med teknik Beboere kan i nogen grad ændre adfærd og forbrug uden assistance fra udlejer Udlejer kan ikke ændre beboernes adfærd og forbrug uden beboerne Ressourcebesparende installationer giver ikke bedre sammenhold og forståelse Ressourcebesparende adfærd giver bedre sammenhold og forståelse. Omkostninger til ressourcebesparende adfærdsændring kan ikke lægges på huslejen Ressourcebesparende installationer koster kroner Ressourcebesparende adfærd koster timer Bygningsejer afholder omkostningerne Beboerne får besparelserne 6

7 Fordele ved ændrede vaner? 7 I det følgende opstilles fordelene for beboere, ejer/udlejer og ejendomsfunktionærer. Det er samtidig gode argumenter i en dialog med de involverede parter i diskussionen om, hvorvidt man skal indføre grønne regnskaber og grøn drift i ejendommen: Fordele for beboere: lavere husleje bedre kontakt til andre beboere bedre forståelse for andre forbedret image for det sted, man bor mindre fraflytning større tilfredshed mindre hærværk og slitage tiltrækning af nye beboere, der ønsker engagement og bokvalitet en positiv indflydelse på miljøet Fordele for ejendomsfunktionærer: mere afvekslende arbejdsopgaver bedre arbejdsmiljø mere kontakt med beboere og ejer kontrol med forbrug af el, vand, varme og affaldsmængder en positiv indflydelse på miljøet Fordele for ejer/udlejer: større beboerengagement større socialt engagement bedre forståelse for andre færre fraflytninger øget tilfredshed mindre hærværk og slidtage tiltrækning af beboere, der ønsker engagement og bokvalitet en positiv indflydelse på miljøet forbedret image 7

8 8 8

9 9 GRØNNE REGNSKABER CARL PLOUGSVEJ - DET GODE EKSEMPEL 9

10 10 Carl Plougsvej, Kolding - det gode eksempel Carl Plougs Vej , Kolding Bebyggelsen før Bebyggelsen består af 5 ejendomme med i alt 42 lejemål. Der er et traditionelt murstensbyggeri fra 50 erne, der inden byfornyelsen havde mangelfuld isolering, tagene var udtjente, køkkener og bad nedslidte. Kulde, træk, fugt og svamp i mange lejligheder var et tilbagevendende problem. Bebyggelsen i dag Husene er i dag forsynet med ny klimaskærm, så indeklimaet er forbedret og byggeriets varmetab betydeligt reduceret. Beboerne har selv kunnet vælge, om de ville have nyt bad eller køkken. Beboerne har haft optimal indflydelse i byfornyelsen, bl.a. for at opnå opbakning bag de økologiske principper. Beboerne Ejendommenes ca. 100 beboere ligner meget, hvad man kender fra andre kommunale udlejningsmål, og deres indtægter svarer hertil. Ca. halvdelen af lejlighederne er udlejet til enlige, af disse lidt over halvdelen med børn. Her er fire indvandrerfamilier fra forskellige dele af verden. Beboerinddragelse Beboerne har lige fra begyndelsen været inddraget i beslutningsprocesserne, en beboer pr. opgang. Der har været afholdt adskillige beboer- og orienteringsmøder og der er løbende udsendt et informationsblad. Udsigten til højere huslejer vakte ikke den store begejstring. Tiltroen til, at noget ville vindes ind igen ved især et lavere varmeforbrug, var ikke stor. Miljøspørgsmål i øvrigt kunne ikke vække den store interesse. Grønt regnskab En spørgeskemaundersøgelse tidligt i forløbet afslørede, at beboerne ikke gjorde noget særligt for at begrænse ressourceforbrug og affaldsmængder. Ved hjælp af By og Bygs (Statens Byggeforsknings Institut) grønne regnskaber anvendt på de enkelte opgange viste det sig, at forbrugstallene og renovationsmængderne lå betydeligt over gennemsnittet i kommunen. Det vakte beboernes opmærksomhed, ikke mindst fordi regnskabet også viste, at der var store forbrugsforskelle fra opgang til opgang, person til person. 10

11 11 Ved diskussion af regnskabet og besøg i Håndværkerparken i Århus med gennemgang af deres imponerende sorterings- og genanvendelsessystem samt en rundvisning i en karré i Kolding, hvor der er gennemført økologisk byfornyelse, blev der sat nye tanker i gang - en spirende forståelse for vigtigheden af at spare mere på el, vand og varme samt sortering og genbrug af affald. Da det andet grønne regnskab fremkom, viste det besparelser over hele linien for alle ejendommene, og der er en voksende tro på, at den enkeltes indsats på miljøområdet gør en forskel. Dataindsamling NB! Antallet af beboere er udgangspunktet for dataindsamlingen og skal oplyses af beboerne selv. Koldingområdets Energiselskab (KOE) har leveret måleroplysninger for de årlige leverancer af varme, el og vand til boligblokkene på Carl Plougsvej. Sammen med leverancerne har man fra KOE s side oplyst aflæsningsdatoer, således at forbrugsperioderne har kunnet henføres til det aktuelle kalenderår. Varmtvandsforbruget er registreret af den lokale varmemester, der har aflæst de målere, som var knyttet til de enkelte boligafsnits varmtvandssystem. Tal for affaldsmængder foreligger alene for juni måned 1997, hvor der blev foretaget affaldsvejninger af restaffaldsfraktionen. Fire på hinanden følgende affaldsvejninger ligger til grund for det skøn over restaffaldsmængden i 1997, der er indskrevet i det grønne regnskab. Tallene blev fremskaffet af Renovationsafdelingen i Kolding Kommune. Beboerne ændrede adfærd og sparede allerede det første år 18,5% i varme, 13% i el og 12% i vand. Beboerne betaler nu imellem 1/2 og 1/3 i driftsomkostninger i forhold til før projektets start - dog inklusiv besparelse som følge af den gennemførte renovering (se ill. næste side). 11

12 12 Grønt regnskab for Carl Ploughs vej opgang samlet gennemsnit år beboerantal gennemsnit varme pr. person 7,4 6,2 6,2 6,4 4,8 4,5 4,7 4,5 4,2 4,5 4 3,9 7,2 5 4,6 5,4 4,6 4,4 afvigelse -16,20% -25,00% -6,30% -4,30% -6,70% -11% -2,50% -30,50% -8,00% -15% -4,30% ,20% -29,70% -10,60% -12,80% -36,10% -18,50% gennemsnit el pr. person afvigelse -7,20% -4,90% -8,50% 19,40% 17,20% -4,40% -9,30% -8% -32,20% -3,80% -9,40% -4% ,70% 9,30% 12% -16,60% -34,80% -13,00% gennemsnit vand pr. person pr. år m3 8,10% 10,00% -25% -28% -6,40% 20% -8,30% 2,30% -44% 20% -14% 2,20% ,90% -45,70% 27,70% -6,30% -33,30% -11,80% gennemsnit CO2-udslip 2 1,7 1,6 1,7 1,3 1,4 1,6 1,7 1,6 1,6 1,4 1,3 2,3 1,5 1,4 1,8 1,5 1,4 afvigelse % -17,60% 0-18,90% -39% -22,20% 12

13 13 GRØNNE REGNSKABER HVAD ER ET GRØNT REGNSKAB? 13

14 14 Hvad er et grønt regnskab? Et grønt regnskab: Tegner et billede af det forløbne års energi- og ressourceforbrug i ejendommen. Bidrager til at opdage installationsfejl, spild og lækager. Sætter en energi- og ressourcestyringsindsats i perspektiv. Åbner op for en målsætningsdebat og miljøforbedringer. Giver en miljøprofil. For at vide, hvor der kan spares, er det vigtigt at vide, hvad forbruget er. Men registrering af forbrug af el, varme, vand og produktion af affald giver først mening, når tallene kan bruges og forstås i sammenhæng, således som det sker i et grønt regnskab. Hvad har forbruget været de sidste tre år? Hvorfor har det ændret sig? Hvad bruger andre beboere og/eller ejendomme? Og hvad der er lige så vigtigt: Hvad var forbruget i en tilsvarende periode sidste år? Hermed kan det ses, om det har hjulpet at slukke lyset, skifte til lavenergipærer og så videre. Et grønt regnskab er - som et økonomisk regnskab - en effektiv måde at følge med i forbruget på. Der findes ikke en lovgivning, der dikterer, at boliger, boligkomplekser og andre former for boligområder skal udarbejde et grønt regnskab. Derimod er der krav om en årlig energimærkning af alle ejendomme over 1500 m² og øvrige ejendomme ved salg. Grønne regnskaber bidrager bl.a. til vandbesparelser Disse data opgøres pr. m 2,ikke pr. beboer og følger desuden ikke kalenderåret, så de kan ikke umiddelbart bruges i det grønne regnskab. 14

15 15 De data, man herudover har brug for til det grønne regnskab, skal samles sammen fra forskellige kilder. Energiselskaberne kan levere måleroplysninger for de årlige leverancer af varme, el og vand. Det skal kombineres med opgørelser over antallet af beboere i ejendommen. Kommunen kan evt. levere opgørelser over restaffaldsmængder, men det mest præcise tal får man ved simpelthen at veje restaffaldet. I alle sammenhænge skal man være opmærksom på, at man skal bruge data pr. person i ejendommen. Et grønt regnskab ser nemlig ikke bygningen som noget isoleret. Derimod er samspillet mellem bygningen og dens brugere vigtig. Derfor opgøres energi- og vandforbrug m.v. ikke i forbrug pr. m², men i forbrug pr. person. Et grønt regnskab har en kontooversigt - en kontoplan - der er en plan over de steder i regnskabet, hvor der registreres bevægelser af stof og energi. I stedet for debet og kredit taler man i et grønt regnskab om input og output. Selv uden lovgivningskrav er der god grund til at udarbejde et grønt regnskab. Et grønt regnskab skaber grundlag for: Sammenligning med 1) andre lejligheder, 2) andre opgange eller 3) andre boligområder for at afsløre forskelle i forbruget. Offentliggørelse af best practice. Information og oplysning blandt områdets beboere danner grundlag for debat om miljøforholdene. Motivation for grøn drift og vedligeholdelse af bygninger og friarealer. Fastsættelse af grøn husleje. Evt. udarbejdelse af en miljøhandlingsplan, herunder Agenda 21. Alle in- og output påvirker miljøet, f.eks. når forbrænding af fyringsolie og naturgas fører til udledning af stoffer som CO 2, SO 2 og NO x til omgivelserne, eller når affald køres bort fra området. 15

16 16 EDB-program med grønne regneark By og Byg har i samarbejde med Erhvervsog Boligstyrelsen støttet udviklingen af et edb-program til brug for udarbejdelse af grønne regnskaber for boliger og boligområder. Edb-programmet foreligger som et regneark i MS Excel (5.0 eller nyere) og kan frit hentes hjem på adressen: (se under udgivelser, pc-programmer og Grønt Regnskab ) Edb-programmet består af indtastningsark, regneark til beregning af økologiske nøgletal og et sæt grafer, der viser, hvordan det står til med forbruget af varme, el, vand og mængden af affald. Dertil kommer nøgletal og grafer, der redegør for CO 2 -udslippets størrelse. Alle nøgletal opgøres pr. person. Programmet fremstår i sig selv som et regnskab for et gennemsnitsboligområde. Tallene på indtastningsarket udskiftes blot med egne tal. Regnskabet kan bruges på alle typer boliger og boligområder - uanset størrelse og karakter. Man kan vælge at lade hver søjle repræsentere et årsregnskab for samme boligbebyggelse/afdeling, eller man kan lade hver søjle repræsentere en boligbebyggelse eller afdeling samme år. Vælger man det sidste, benyttes tekstfeltet til at angive bebyggelsen/afdelingen, og alle søjler indstilles på samme årstal. Regnearket finder selv frem til det rigtige graddagetal. I tilhørende BY OG BYG-rapport 303 Grønt regnskab for boligområder redegøres der for beregningsforudsætninger og detaljeret udfyldning af regnearket. Rapporten fortæller også om principperne i al grønt regnskab samt om præsentation og offentliggørelse. Grønt Regnskab 16

17 Anvendelsen af de grønne regneark 17 Det grønne regnskab består af et standard-regneark, som indeholder otte underark, der i første række består af: 1. Indtastningsark 2. BASIS-regneark 3. BASIS-grafer Disse suppleres af 3 næsten identiske ark, de såkaldte X-ark: 4. Indtastningsark-X 5. BASIS-X-regneark 6. BASIS-X-grafer De sidste to er: 7. CO 2 emmisionstal 8. Graddagetal X-arkene er lavet for at tilgodese boliger, boligbebyggelser eller boligområder, hvor man gør brug af alternative forsyningskil- Eksempel på et grønt regneark, BASIS- regneark * og Byg.dk der såsom solvarme, brænde- og halmfyring, regnvandsopsamlinger m.v. Disse ark anvendes endvidere, hvor der sker kildesortering af affald m.h.p. genbrug. Data og beregninger fra de første 3 ark overføres automatisk til de tre X-ark. Det syvende underark er en tabel med CO 2 - emissionstal for alle fjernvarmeleverandører i Danmark. Det ottende underark indeholder de sidste 10 års graddagetal fra Teknologisk Instituts landstal, som også tekst- TV refererer til. Herfra henter regnearket automatisk det rette graddagetal*- bestemt af det årstal man vælger. *Note: Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der alt andet lige skal bruges til rumopvarmning. Det månedlige graddagetal offentliggøres på DMI s hjemmeside: (se bilag 3). 17

18 18 18

19 19 GRØNNE REGNSKABER BEBOERINDDRAGELSE - HVORDAN? 19

20 20 Beboerinddragelsen Beboerne Beboergruppen udgør sjældent nogen homogen gruppe. Naboer kan se meget forskelligt på, hvorvidt de skal skrue ned for varmen, reducere elforbruget, spare på vandet og sortere deres affald. Derfor kan der også tit registreres meget store forskelle i forbruget. Ønsker man at arbejde med adfærdspåvirkning er det vigtigt at huske følgende: 1. Alle nøgletal og referencer skal præsenteres på en for alle gennemskuelig måde. Man skal se, at det nytter! 2. Alle oversigter over forbrugsfordeling skal suppleres med oplysninger om, hvordan man rent faktisk kan reducere forbruget. 3. Det er vigtigt for beboerdeltagelsen, hvis man kan finde lokale ildsjæle, som vil bidrage til at formidle budskabet. 20

21 21 Metoder og værktøjer til at styrke beboerdeltagelsen Der findes ingen facitliste for, hvordan man bedst inddrager beboerne i en proces, men der findes en række metoder og værktøjer til at styrke beboerdeltagelsen, og som man så må forsøge at vurdere og tilpasse til den konkrete sammenhæng - jvf. eksemplet fra Carl Plougsvej i Kolding. Til de generelle metoder og værktøjer hører: Grøn koordinator Grøn husleje Grønt budget Netværk Informationsmøder m.v. Kulturel kortlægning Gåturen Bæredygtighedsindikatorer Grøn Koordinator: Et meget vigtigt element i at få succes med miljøorienteret drift er at udpege eller evt. ansætte en Grøn Koordinator. Grøn Koordinator er populært sagt den person, der hver morgen vågner op og føler ansvaret for, at tingene bliver gjort. Grøn Koordinator kan være en beboer, en ejendomsfunktionær eller en person ansat af bygningsejer/udlejer. Grøn Koordinator fungerer som kontaktperson imellem parterne i ejendommen (se illustration). Den vigtigste opgave for Grøn Koordinator er at indsamle oplysninger, bearbejde oplysninger og at give oplysninger videre. Grøn Koordinator spiller en vigtig rolle omkring motivation. Går den konkrete indsamling og formidling af data - fra grønne regnskaber, bæredygtighedsindikatorer m.v. i stå og/eller får de enkelte parter ikke informationer, er der stor fare for, at motivationen falder og resultaterne udebliver. DEN GRØNNE KOORDINATOR De forskellige metoder og værktøjer omtales i det følgende. BYGNINGSEJER/ UDLEJER BEBOERE EJENDOMS- FUNKTIONÆRER 21

22 22 Grøn Husleje: Grøn husleje er betegnelsen for, at man betragter huslejen som en samlet udgift for at bo i lejligheden - d.v.s. inklusive varme, el, vand og affald. Udgifterne til varme, el, vand og affald holdes i Grøn Husleje adskilt fra den egentlige husleje, så driftsomkostningerne tydeligt fremgår. Den enkelte beboer har ikke stor indflydelse på selve huslejen. Derimod kan beboeren opnå besparelser ved at nedsætte forbruget, ved at spare på varme, el, vand og affald. Det bevirker, at den samlede husleje bliver lavere. Fællesforbruget i ejendommen betales over huslejen. Det kan kun nedsættes, hvis alle arbejder sammen om det - inklusive ejer og eventuelle ejendomsfunktionærer. Er driftsposterne opstillet særskilt, har hver beboer mulighed for at følge med i udviklingen og se evt. resultater af besparelser. Grønt Budget Når forbrug og vaner er kendt, er det lettere at forestille sig, hvor og hvor meget, der kan spares. Her er det vigtigt at sætte mål for et evt. lavere forbrug. Det sker gennem opstilling af et Grønt Budget. I bilag 1 er der en oversigt over danskernes gennemsnitsforbrug af el, vand og varme samt affaldsmængder. Disse tal kan bruges som nøgletal eller udgangspunkt for opstillingen af et Grønt Budget. Det er for alvor sjovt at lave Grønt Regnskab, når der forud er udarbejdet et Grønt Budget. Spar på vandet 22

23 23 Informationsmøder m.v. Den traditionelle metode til adfærdspåvirkning, som ikke er til at komme udenom, er informationsmøderne, som også spillede en vigtig rolle på Carl Plougsvej, Kolding. Til informationsmøder indkaldes samtlige beboere, gerne med personlige breve. Det kan også være udmærket at gøre ekstra opmærksom på mødet ved f.eks. at hænge plakater op i opgangene m.v. En anden udmærket metode, som man har haft glæde af både på Carl Plougsvej og andre steder, er informations- eller beboerbladet. Endelig er der mere sociale metoder såsom fællesspisning, fester m.v. Netværk Netværk styrker både den enkelte og mulighederne for at opnå fælles mål og kan etableres både via beboermøder, beboerblade, opslag i opgangene m.v. Eksempler på netværk er : Grønne Familier, lokale hjælpe- og bytteringe. I mange ejendomme har man f.eks. gode erfaringer med genbrugsordninger, hvor man bytter tøj, bøger og evt. møbler. Det gavner både miljøet og samværet i ejendommen. Genbrugsmarked i boligforening 23

24 24 Grøn kortlægning Grøn kortlægning af et område har til formål at finde ud af, hvordan området fungerer, hvordan folk oplever det og hvilke forandringer, de kunne tænke sig. En grøn kortlægning kan bruges i starten af en proces for at give et overblik. Kortlægningen kan give et fingerpeg om: Relevante problematikker (f.eks. kan der etableres affaldssortering, er der behov for energisparepærer, mulighed for fælles vaskeri o.s.v.) Lokale ressourcer - personer, grupper, netværk og mødesteder Hvordan kan man kommunikere i området Gåturen Prøv at gå en tur med beboere. Notér indtryk og diskutér dem bagefter. Formålet med gåturen skal være at foretage en miljøvurdering af området/ejendommen. Gåturen skal arrangeres af en turleder eller guide, der har forberedt sig grundigt. Den skal planlægges med stoppesteder, hvor deltagerne noterer deres indtryk. Bagefter samler turlederen kommentarerne op, og man drøfter dem samlet med henblik på at drage nogle fælles konklusioner. Til gåturen er der behov for: - Turplan - Evt. en arkitekt eller håndværker - Mødelokale med Flip-over eller lign. Metoder til grøn kortlægning er fx temamøde i bestyrelsen, udsendelse af spørgeskemaer til beboerne og sidst men ikke mindst en fælles gåtur. Turlederen er ansvarlig for, at der følges op med en yderligere gåtur efter f.eks. et år for at vurdere, om der er sket ændringer i den retning, man måtte ønske. 24

25 25 Bæredygtighedsindikatorer Bæredygtighedsindikatorer er i princippet målepunkter, der viser, om man er på rette vej i forhold til en mere miljørigtig drift af ejendommen. Det kan være vanskeligt præcist at definere, hvad og hvordan man måler. Men har man fastlagt nogle bæredygtighedsindikatorer, har man samtidig nogle konkrete punkter, man kan måle på. Det er vigtigt, at indikatorerne opgøres regelmæssigt, så man kan se udviklingen. Bæredygtigsindikatoren kan bruges til at fortælle om indholdet i den miljørigtige adfærd og ændringer i adfærden. Målepunkter kan f.eks. være: Hvor mange husstande skruer ned for varmen - til f.eks. 20 grader Hvor mange husstande har energibesparende apparater Hvor mange husstande har vandbesparende foranstaltninger Hvor mange husstande genanvender materialer og møbler Hvor mange fraktioner affald sorteres (se også bilag 2) 25

26 26 26

27 27 GRØNNE REGNSKABER GRØN DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 27

28 28 Grøn drift og vedligeholdelse Af en bygnings levetid er driftsfasen den tidsmæssigt længste. 2/3 af energi- og ressourceforbruget ligger i driftsfasen, så det er i de valg, man træffer omkring byggeriet og senere vedligeholdelse og evt. forbedringer, der bestemmer huslejens størrelse og den miljømæssige belastning. Miljømæssigt træffes de vigtigste beslutninger, når bygningen opføres. Men også undervejs - i forbindelse med drift og vedligeholdelse - er der valgmuligheder. En lang række forhold skal løbende kontrolleres for svigt og mangler, og enkelte dele skal udskiftes undervejs. Her er det vigtigt at sætte fokus på miljøforholdene. f.eks. varme-, el- og vandforbruget, forbruget i fællesarealerne m.v. Det er vigtigt at arbejde med synliggørelsen af den grønne drift. Her er affaldssortering f.eks. en god mulighed. Affaldet kan være synligt og man kan se, når det bliver sorteret. Det er også vigtigt med offentliggørelse af resultaterne af grøn drift. Grøn drift er den fælles del af driften, som i de grønne regnskaber udgør en særskilt post og dermed giver mulighed for at sammenligne med forrige års eller andre ejendommes regnskaber. Et vigtigt punkt er alle større udskiftninger i ejendommen - f.eks. varmeanlæg, nye vinduer, tag etc. Her er mulighed for at reducere bygningens energiforbrug væsentligt. Men der er også muligheder for at sætte ind i forbindelse med den daglige drift. Grøn drift er en bevidst og systematisk styret drift med en klar miljømålsætning. Miljømålsætningen kan f.eks. være at gennemføre fastsatte mål for udvalgte miljøtemaer, Affaldssortering 28

29 29 Når man beslutter sig for at iværksætte grøn drift, er der en lang række ting i den daglige drift, man umiddelbart kan tage fat på, og som vil give resultater lige med det samme. Det gælder f.eks. følgende: Overhold eftersynsintervaller på mekaniske anlæg Temperaturen i varmtvandsbeholderen skal være grader Varmtvandsrør isoleres Kontrollér jævnligt pakninger på vandhaner og i toiletter Opsaml regnvand til vanding af friarealer Er ejendommen ældre og trænger til vedligeholdelse eller ombygning er det også vigtigt i denne sammenhæng at tænke miljøorienteret. De fleste vedligeholdelses- eller ombygningsprojekter starter med en registrering. Allerede her er det vigtigt at være opmærksom på energi- og miljøforhold. Der findes flere udmærkede vejledninger i, hvordan man skal gribe projektet an (se eksempler i litteraturlisten) - eller man kan bede en rådgiver om hjælp. I det følgende gennemgås kort miljømæssige tiltag, som kan anbefales i forbindelse med vedligeholdelse og ombygning. Brug el-sparepærer Indret opsamlingssteder til pap, papir, glas og genbrugsting Brug af miljøvenlige rengøringsmidler - med korrekt dosering (Se litteraturlisten for yderligere materiale om miljø-rigtig drift) 29

30 30 Varmeforbruget Varmeforbruget kan først og fremmest reduceres ved at efterisolere bygningens klimaskærm. Hermed sparer man ikke alene på energiforbruget, men man opnår også, at temperaturen på de invendige overflader hæves og temperaturforskellen imellem gulv og loft bliver mindre. Begge ting medfører, at man kan sænke lufttemperaturen uden, at det går ud over komforten. Det er vigtigt at anvende miljørigtige isoleringsmaterialer, og der er mange mærker på markedet nu, så der er mulighed for at vælge f.eks. hør, hamp, uld og papir. Ejendommens varmeanlæg kan udskiftes og/eller forsynes med energistyring. Det er også muligt at supplere den primære varmeforsyning - f.eks. med alternative energikilder, solvarme, solceller, jordvarme m.v. Solvægge og glasudestuer Herudover kan forbruget reduceres betydeligt ved: Individuel forbrugsmåling Energiglas Passiv solvarme (solvægge, glasudestuer m.v.) Indeliggende radiatorer Varmtvandsforbruget kan reduceres ved installation af termostatventiler 30

31 El-forbruget 31 Elbesparelser er vigtige, fordi det i høj grad er elproduktionen på de kul- og oliefyrede kraftværker, der bidrager til såvel drivhuseffekten (CO2 udslip) som forsuringen (SO2 udslip). Elforsyningen påvirkes både af det private forbrug og af forbruget i fællesarealerne, såsom trapper, garager, fællesrum, vaskerier m.v. Forbruget går bl.a. til: Belysning Elektriske apparater Hårde hvidevarer Mekanisk ventilation Elopvarmning Som forbruger har man mulighed for at påvirke sit elforbrug væsentligt ved at ændre adfærd og ved at udskifte til lavenergi, når man står for at skulle købe nyt. Solen leverer lys og elektricitet På fællesarealerne er der også en række muligheder for at påvirke elforbruget. Nogle af de løsninger, man kunne overveje, var bl.a.: Energistyring Lavenergipærer Solceller Etablering af fællesvaskeri Varmegenindvinding 31

32 32 Vandforbruget Brugsvand kommer fra kommunale eller private vandværker. Flere og flere værker får problemer med deres boringer p.g.a. forurening af grundvandet og er skyld i, at mange boringer må lukkes. Hvis udviklingen fortsætter, vil grundvandsreserverne være truede, og det bliver meget vigtigt at spare på drikkevandet. Vi bruger i gennemsnit 145 l vand i døgnet pr. person i Danmark - til personlig hygiejne, tøjvask, opvask og rengøring samt mad og drikke. Vandspild ses især i form af manglende vedligeholdelse af vandhaner og toiletter. Herudover er der mulighed for at spare på vandet på andre måder: Individuel afregning Vandbesparende armaturer Vandbesparende toiletter Opsamling af regnvand til havevanding, tøjvask og toiletskyl Regnvandsopsamler 32

33 Affald 33 Befolkningen er op gennem Danmarkshistorien blevet flere og rigere, så affaldsmængden er vokset støt og stabilt. Men affaldsbjerget truer nu vores tilværelse og vi skal til at udnytte ressourcerne og energien langt bedre. Med få midler kan en ejendom nedsætte sine affaldsmængder med 30 procent, spare tilsvarende på renovationsudgifterne og dertil vinde et øget samvær i bebyggelsen. Affaldsminimering lader sig lettest gennemføre, hvis man kan finde nogle ligesindede i bebyggelsen. Nedsæt en arbejdsgruppe, der vinder bestyrelsens opbakning og samtidig fortæller ejendommens øvrige beboere om affaldets historie gennem beboerblad, løbesedler og opslag. Undersøg mulighederne i kommunen m.h.t. at reducere udgifter og hent inspiration hos andre bebyggelser, som allerede har affaldssortering og affaldsminimering. Fx. ved at : Nedsætte mængden af affald v.h.a. affaldssortering Sælge det affald, der kan genanvendes i industrien Genanvende brugbare ting Affaldssorteringen sat i system 33

34 34 34

35 35 GRØNNE REGNSKABER God arbejdslyst BILAG 35

36 36 Bilag 1 Vejledende nøgletal Vejledende nøgletal pr. person for varme, el, vand, affald og CO 2 (forbrug, bortkørsel eller udslip pr. person pr. år) i form af top- og bundnøgletal samt gennemsnitsnøgletal for Danmark. Nøgletallene kan f. eks. danne udgangspunkt for opstilling af et Grønt Budget. BY OG BYG-rapport 303 s. 48. Gennemsnit DK refererer til statistik for 1997, opdateret 5. april 2001 Top Bund Gennemsnit DK Varme MWh/år ,3 El KWh/år Vand m 3 /år ,9 liter/døgn Affald kg/år (ekskl. genbrug) CO 2 - udslip ton/år 6 2 2,9 36