1. Grønt regnskab Drift...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3"

Transkript

1

2 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab Drift Brændstofforbrug og kørselsomfang Emissioner fra busser Havnebusser Sammenligning af emissioner med bus, tog og bil Støj Forbrug af køler og sprinklervæske Forbrug af smøreolie Klargøring og vedligehold El og varme Vandforbrug Affedtnings og rengøringsmidler Affald Nøgletal for forbrug, emissioner og affald...20 ISBN

3 Grønt regnskab HURs trafikdivision er ansvarlig for driften af busser og lokalbaner i hovedstadsregionen. Al busdrift er udliciteret til entreprenører herunder overholdelse af køreplaner og tilrettelæggelse af de enkelte bussers kørsel. Dertil kommer vedligeholdelse i form af daglig klargøring, rutinemæssige serviceeftersyn samt reparationer på busserne. De overordnede retningslinier og krav for driften angives af HUR i kontrakter med entreprenørerne. I lighed med år 2002 var der i år 2003 de samme 6 entreprenører i kontrakt til almindelig rutekørsel for HUR. Fordeling af det totale antal kørte kilometer i køreplan blandt de 6 busentreprenører er angivet i tabel 1.1 Tabel 1.1 Busentreprenørers kørselsandele for HUR Entreprenør Kørsel (pct. af bus km) * Miljøkortlægning Arriva Danmark Connex Danmark A/S City Trafik A/S Fjordbus A/S De Hvide Busser A/S Partnerbus A/S Øvrige entreprenører 46,0 28,4 12,0 6,6 4,0 2,6 0,3 Omfattet Omfattet Omfattet Omfattet Omfattet Omfattet Indgår i busemissioner * pct. af bus km er beregnet ud fra køreplan km og indeholder ikke tomkørsel mellem rute og garage De enkelte busentreprenører kan afhængigt af kørselsomfanget have flere anlæg. Der er således i alt 20 værksteder og garageanlæg til busser, hvoraf 2 anlæg er nedlagt pr. 25. maj Yderligere haves et værksted/kajplads til 2 havnebusser. Ud over at der stilles miljøkrav til værkstederne, stiller HUR også krav til bussernes støjniveau og emissioner samt til kvalitetsstyring i form af passageranalyser. Det grønne regnskab indeholder oplysninger om forbrug af brændstof og hjælpestoffer, samt de væsentligste affaldsmængder og udledninger til miljøet. Miljøkortlægningen er foretaget for drift samt vedligehold og klargøring af busser, som indgår i HURs køreplan. Havnebusserne er opgjort for sig og er ikke indregnet i bussernes forbrug. 2

4 1. Drift I år 2003 blev der i HURs busser transporteret 211,2 millioner passagerer, der tilsammen kørte 849,2 millioner personkilometer 1. Busserne kørte sammenlagt ca. 4 millioner vogntimer. De primære miljøpåvirkninger kommer fra drift af busserne i form af luftforurening fra udstødningsgasser samt støj. Yderligere er der en række drifts og vedligeholdelsesrelaterede forbrug (se figur 2.1). Figur 2.1 Forbrug og emissioner fra busdriften En personkilometer svarer til transport af en person en kilometer. 3

5 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang Brændstofforbruget for busdriften afhænger af flere forhold, herunder om der bruges ny eller gammel motorteknologi, kørselsmønstret og hastighed samt afstanden mellem busanlæg og endestation. Det samlede brændstofforbrug og kørte kilometer fra entreprenørernes indberetning for år 2003, er vist i tabel Tabel Brændstofforbrug og km Brændstof Liter Energiindhold (TJ) Kilometer* Km/ l Diesel ,3 LPG gas ,2 Sum *De angivede antal km er inklusiv tomkørsel mellem rute og garage Det totale brændstofforbrug fordelt på diesel og LPG gas har ændret sig igennem perioden , primært som følge af ændring af kørselsomfang og mønster (figur 2.1.1). Figur Brændstofforbrug af diesel og LPG gas ton/år Diesel LPG gas Brændstofeffektiviteten for LPG busserne var i 1999 og 2000: 1,2 km/l. I år 2001 og 2002 faldt den til 1,1 km/l for igen at stige til 1,2 km/l i Brændstofeffektiviteten for dieselbusser var i 1999 og 2000: 2,5 km/l og for årene : 2,3 km/l. Brændstofeffektiviteten har således været i samme niveau for LPG busserne og let faldende for dieselbusserne. Øget fokus på service af busserne skulle medføre en forbedring af brændstofeffektiviteten, men dette opvejes af den øgede trafik, med faldende gennemsnitshastighed og øget ujævn kørsel, hvilket forringer brændstofeffektiviteten. 4

6 2.2 Emissioner fra busser 2 Emission af kvælstofilter (NO x ) og partikler (regnet som PM 10 ) samt kuldioxid (CO 2 ) regnes som mest problematisk, når der tales om dieseldrevet transport. Stofferne bidrager henholdsvis til forsuring og fotokemisk ozondannelse (NO x ), sundhedsskadelige effekter (partikler) og til drivhuseffekten (CO 2 ). Emissionerne er, i lighed med de tidligere grønne regnskaber, beregnet teoretisk ud fra HURs registreringer af hvilke busser, der i løbet af året har kørt på hver enkelt linie. For alle bustyper er standardemissionerne pr. kørt km indhentet fra busfabrikanten. Disse tal er korrigeret i forhold til karakteristikken af den linie bussen har kørt på. Typisk øges brændstofforbruget og emissionerne pr. km jo tættere bykørsel bussen kører, det vil sige med mange stop og accelerationer. For at beregne de samlede emissioner på hver enkelt linie, er de kilometer, der er kørt, fundet ved hjælp af køreplanen for linien. I tabel er kørslen med busser inddelt i miljøgrupper, fordelt på det centrale København, Storkøbenhavn og købstæder samt landevejsbusser. Indenfor miljøgrupperne er miljøkarakteristikken for linierne nogenlunde ensartet. Tabel Emission af kvælstofilter, partikler og kuldioxid baseret på køreplansdata Miljøgrupper NO x t/år NO x g/pkm* Partikler t/år Partikler g/pkm* CO 2 t/år CO 2 g/pkm* København 161 0,39 3,0 0, Storkøbenhavn og købstæder 278 1,07 4,5 0, Landevejsbusser 190 1,08 1,9 0, I alt / vægtet gennemsnit * pkm = personkilometer 629 0,74 9,5 0, Da modellen til beregning af emissioner ikke tager højde for tomkørsel mellem garage og rute, ekstrakørsel, reduceret fremkommelighed samt emissioner fra ekstra brændstofforbrug til fx opvarmning af busser og airconditionanlæg vurderes det, at den totale emission er pct. højere end angivet i tabel og figurerne Sammenlignes emissionen af de enkelte stoffer pr. personkilometer i de tre miljøgrupper, ses en stigning fra København til Storkøbenhavn og købstæder. Dette skyldes fald i bussernes belægningsgrad, når man fjerner sig fra storbyen, og dermed færre passagerer at fordele emissionerne på. I år 2003 ses et kraftigt fald af NOx og partikelforurening for landevejsbusserne i forhold til tidligere år. Dette skyldes, at gamle dieselbusser er udskiftet til nye dieselbusser med partikelfilter, således at landevejsbusserne nu er på niveau med Storkøbenhavn og købstæder, hvad angår NOx emissioner og bedre hvad angår partikler og CO 2. 2 PM 10 er partikler med en max. diameter på 10 mikrometer 5

7 Sammenfattende for de totale emissioner er der fortsat et fald i udledningen i år 2003 (se figurerne ). Til sammenligning skal nævnes, at der i 2003 er kørt ca. 6 mio km færre i forhold til 2002, fordelt med ca. 3,7 mio km færre til dieselbusser og 2,3 mio km færre til LPGbusser. Sammenlignes emissionerne for busserne i København med 2002, ses en reduktion på ca. 12 % af NOx, ca. 2 % af partikler og ca. 17 % af CO 2. Dette skyldes, at der er kørt ca. 5,7 mio km. færre, svarende til et fald på ca. 17 %, men også at der er sket ændringer i busparkens sammensætning. De største reduktioner i forhold til 2002 ses for landevejsbusserne, hvor emissionen af NOx er faldet med ca. 22 % og partikelemissionen er faldet med ca. 53 %. Derudover ses en reduktion af CO 2 på ca. 11 %. Årsagen til disse reduktioner skyldes dels at der er kørt ca. 2,4 mio km. færre, svarende til ca. 10 %, men også som tidligere nævnt, udskiftningen til nye dieselbusser med partikelfilter. I forhold til 2002 ses for busserne i Storkøbenhavn og købstæder en stigning i emissioner for NOx og CO 2 på henholdsvis 8 % og 10 %, samt en stigning af partikler på ca. 2 %. Årsagen til disse højere emissioner skyldes en stigning i kørte km på ca. 2,2 mio, svarende til ca. 8 %. Figur Kvælstofilter ton/år Landevejsbusser Storkøbenhavn og købstæder København

8 Figur Partikler ton/år 60,0 50,0 Landevejsbusser Storkøbenhavn og købstæder København 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Figur Kuldioxid ton/år Landevejsbusser Storkøbenhavn og købstæder København

9 En væsentlig årsag til de opnåede miljøresultater er HURs fortsatte krav til entreprenørerne i forbindelse med nye kontrakter. Disse krav medfører en stadig udvikling i retning af nye busser og busser med partikelfiltre, hvilket fremgår af figur Af figuren ses også prognosen for 2004, som viser at udviklingen fortsætter. Figur Andel af gasbusser og busser med og uden partikelfiltre 100% 75% Dieselbusser uden filter Busser med partikelfilter Gasbusser 50% 25% 0% I figur fremgår fordelingen af bustyper for de busser inkl. reservebusser, som kørte for HUR i Figur Fordeling af busser i 2003 inkl. reservebusser 269 Gasbusser 340 Dieselbusser uden filter 567 Busser med partikelfilter 8

10 2.3 Havnebusser Siden sommeren 2000 har der sejlet 2 havnebusser i fast rute i Københavns Havn. Havnebusserne består af to dieseldrevne skibe, der drives af Arriva. Havnebussernes brændstofforbrug er inklusiv det forholdsvis store forbrug, der bruges til at holde havnebussen ind til stoppestederne. Forbruget er opgjort ud fra Arrivas oplysninger om dieselforbrug, kombineret med det planlagte antal sejltimer og beregnet km/sejltime. I tabellerne og ses brændstofforbruget samt emissioner pr. personkilometer. Tabel Brændstofforbrug Brændstof Liter Energiindhold (TJ) Kilometer (if. køreplan) Km pr. liter Diesel , ,7 Tabel Emission i g/ pkm NO x Partikler CO , Havnebusserne har en højere emission pr. personkilometer end almindelige busser (tabel 2.2.1) svarende til ca. 29 gange for kvælstofilter (NO x ), ca. 75 gange for partikler og ca. 12 gange for kuldioxid (CO 2 ), jf tabel Dette skyldes bl.a. en lav belægningsgrad på havnebusserne samt den fortsatte udskiftning til nye busser. Kontraktligt er der krav til at havnebusserne drives med miljøvenlig diesel (max. 50 ppm svovl) i lighed med busserne. Der har, som foregående år, ikke været monteret partikelfiltre på havnebussernes udstødning pga. motortekniske forhold, hvilket medfører den høje emission af partikler. 9

11 2.4 Sammenligning af emissioner med bus, tog og bil Til sammenligning af emissioner mellem bus, tog og bil er modellen TEMA2000 brugt til beregningerne. Figurerne viser sammenligninger af emissioner fra busser i bykørsel med emissioner fra S tog og biler ved bykørsel. Det fremgår, at emissionerne pr. personkilometer for busser er mindre i det indre København sammenlignet med Storkøbenhavn og købstæder. Dette skyldes, som tidligere omtalt, først og fremmest at belægningsgraden er størst i København. S tog har klart de laveste emissioner pr. personkilometer på alle parametre, mens biler klarer sig bedre end busser på kvælstofoxider (NO x ) og værre på kuldioxid (CO 2 ). Partikelemissionen fra biler er større end for busser i København, men mindre end for busser i Storkøbenhavn og købstæder. Figur Emission af NO x for bus, S tog og bil i by g/pkm 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 København (bus) Storkøbenhavn og købstæder (bus) S tog Bil by Figur Emission af partikler for bus, S tog og bil i by g/pkm 0,020 0,018 0,016 0,014 0,012 0,010 0,008 0,006 0,004 0,002 0,000 København (bus) Storkøbenhavn og købstæder (bus) S tog Bil by 10

12 Figur Emission af CO 2 for bus, S tog og bil i by g/pkm 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 København (bus) Storkøbenhavn og købstæder (bus) S tog Bil by Tilsvarende sammenligninger mellem busser, tog og biler pr. personkilometer i landområder ses på figurerne Det fremgår at toget igen klarer sig bedst når det gælder kvælstofoxider (NO x ) og kuldioxid (CO 2 ). For emission af partikler ses det for første gang, at landevejsbusserne er kommet ned på samme niveau som tog og biler. Dette skyldes, at mange gamle dieselbusser er udskiftet til nye dieselbusser med partikelfilter. For emission af kuldioxid (CO 2 ) ligger landevejsbusserne forsat lidt lavere end biler, mens busserne ligger markant højest på emission af NOx. Belægningsgraden for transportmidlerne er igen udslagsgivende, hvor bussernes belægningsgrad i landområderne er mindre end i byen. Figur Emission af NO x for bus, regionaltog og bil i landområder g/pkm 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Landevejsbusser Regional tog Bil land 11

13 Figur Emission af partikler for bus, regionaltog og bil i landområder g/pkm 0,014 0,012 0,010 0,008 0,006 0,004 0,002 0,000 Landevejsbusser Regional tog Bil land Figur Emission af CO 2 for bus, regionaltog og bil i landområder g/pkm 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Landevejsbusser Regional tog Bil land 2.5 Støj Udover de ovenfor nævnte miljøpåvirkninger forårsager transportmidlerne også støj. EU's støjgrænser for typegodkendelse af bybusser er 78 db(a), mens den for personbiler er 74 db(a), hvilket betyder, at en bus må støje ligeså meget som ca. 3 personbiler tilsammen. Der sidder i gennemsnit ca. 10 personer (hele HUR området) i en bus og 1,5 personer i en bil, hvorfor støjbidraget pr. personkilometer i gennemsnit er mindre for busserne end for bilerne. Togenes støjbidrag kan ikke umiddelbart sammenlignes med busser og biler, da de kører på egne spor med normalt større afstand til naboer og med en helt anden frekvens end vejtrafik. 12

14 2.6 Forbrug af køler og sprinklervæske Opgørelserne af køler og sprinklervæske er dels baseret på indkøb og dels på forbrug, indberettet af de forskellige entreprenører. Da ikke alle entreprenører har gjort lagerbeholdningen op pr påvirkes opgørelsen evt. af lagerforskydninger. Forbruget af kølervæske pr. bus er steget med ca. 21 % i forhold til år 2002 (figur 2.6.1). Stigningen i forbruget kan ikke umiddelbart begrundes. En del af forklaringen skal muligvis findes i procedurerne for påfyldning af kølervæske. Det skal nævnes, at der forsat er en konstruktionsfejl med bestemte typer gasbusser, som efter påfyldning smider ca. 2,5 liter kølervæske. Da kølervæske påfyldes under tryk på LPGbusser, kan der ikke umiddelbart fyldes mindre på. Figur Forbrug af kølervæske kg/bus År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 Forbruget af sprinklervæske pr. km er faldet med ca. 14 pct. i forhold til år Dette tillæg ges lagerforskydning samt vejrforhold (figur 2.6.2). Figur Forbrug af sprinklervæske g/km 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År

15 2.7 Forbrug af smøreolie Opgørelsen af smøreolie er dels baseret på indkøb og dels på forbrug, indberettet af de forskellige entreprenører. Forbruget af smøreolie pr. kørt km er steget med ca. 5 % i forhold til år Dette skyldes øget fokus på service samt evt. lagerforskydning (figur 2.6.1). Figur Forbrug af smøreolie g/km 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År

16 2. Klargøring og vedligehold 3.1 El og varme Elforbruget omfatter klargøring og vedligehold af busserne samt elforbrug til bygninger og pladser. Varmeforbruget omfatter brug af naturgas, olie og fjernvarme til bygninger og værksteder. Busentreprenørernes samlede energiforbrug til opvarmning og klargøring, samt de resulterende emissioner af NO x, CO 2 og SO 2 for år 2003, fremgår af tabel Tabel Samlet energiforbrug og beregnede emissioner Energiform Mængde MWh SO 2 (kg) 3 NOx (kg) CO 2 (ton) Naturgas (m 3 ) Olie (liter) Fjernvarme (MWh) El (MWh) Total Sammenlignes med år 2002 er der sket en stigning i det totale energiforbrug på ca. 4 pct. sva rende til 473 MWh. Dette skyldes primært en stigning i forbruget af naturgas på ca. 10 pct. svarende til 371 MWh. 3 Emissions nøgletal for forbrænding af 1 m 3 naturgas: SO 2 = 0, CO 2 = 2,21 kg, NOx = 1,94 g. Nøgletal for 1 liter olie: SO 2 = 3,2 g, NOx = 1,8 g, CO 2 = 2,65 kg. Nøgletal for 1 MWh fjernvarme: SO 2 = 0,65 kg, NOx = 0,62 kg, CO 2 = 266 kg. Nøgletal for 1 MWh el: SO 2 = 1,46 kg, NOx = 1,14, CO 2 = 706 kg. Kilde: Energistyrelsen. 15

17 I figurerne og ses det samlede gennemsnitlige forbrug af el og varme pr. m² værk steds og administrationsbygning for årene Figur Elforbrug kwh/m² År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 Som det fremgår, er forbruget af el pr. m² faldet med ca. 4 % i forhold til år Dette trods en øget belysning på busparkeringspladserne. Det skal bemærkes, at busparkeringsarealerne ikke er medregnet i det samlede bygningsareal. At forbruget af el er faldet, skyldes en forsat opmærksomhed for på spare el. Figur Varmeforbrug kwh/m² År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 Som det fremgår, er forbruget af varme pr. m² steget med ca. 3 % i forhold til år Dette tilskrives vejrforholdene. Ifølge DMI var det en del koldere fra januar til april i 2003 sammen lignet med samme periode i

18 3.2 Vandforbrug Vand benyttes hovedsageligt til rengøring af busser ind og udvendigt. Baseret på entreprenørernes indberetning ses i figur det samlede gennemsnitlige forbrug i m³ pr. bus for årene Figur Vandforbrug m³/bus År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 Entreprenørernes samlede forbrug af vand i år 2003 var m 3. Dette er et fald på ca. 1 % i forhold til Da antallet af driftbusser i 2003 er faldet med 9, er det beregnede forbrug pr. bus det samme som i En stor del af vaskevandet indeholdende rengøringsmidler, olie og affedtningsmidler m.m. udledes til offentlige renseanlæg. En mindre del af vaskevandet renses og genbruges. 17

19 3.3 Affedtnings og rengøringsmidler Affedtningsmidler anvendes primært til motorrens og rensning af fælge. Rengøringsmidler anvendes til den indvendige rengøring af busser samt rengøring af busfacader og vinduer i vaskemaskine. Desuden bruger reklamebureauer rengøringsmidler på busanlæggene i forbindelse med udskiftning af streamers. Entreprenørernes samlede forbrug af affedtnings og rengøringsmidler er henholdsvis 24 ton og 23 ton. Opgørelserne er baseret på indkøb i år 2003 og indeholder evt. lagerforskydninger. I forhold til 2002 er forbruget af affedtningsmidler steget med ca. 3 kg pr. bus svarende til ca. 14 % (figur 3.3.1). Derimod er forbruget af rengøringsmidler faldet med ca. 5 kg pr. bus svarende til ca. 18 % (figur 3.3.2). Som det fremgår af figurerne og har denne tendens været gældende siden 2001 og tillægges ændringer i rengøringsmetoder samt en forsat effektivisering af rengøringen. Figur Forbrug af affedtningsmidler kg/bus 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 Figur Forbrug af rengøringsmidler kg/bus År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År

20 3.4 Affald Ved drift, vedligehold og klargøring af busser fremkommer forskellige affaldstyper herunder olie og kemikalieaffald, slam fra sandfang, bremsevaskevand, reservedele, dæk samt farligt affald fx aske fra partikelfiltre. Det er for år 2003 oplyst, at 567 dieselbusser har monteret partikelfilter. Partikelfiltrene bliver enten renset hos filterleverandøren eller hos entreprenøren selv. I begge tilfælde under helt kontrollerede forhold. Asken, der indeholder tungmetaller, er klassificeret som farligt affald iht. Affaldsbekendtgørelsen nr. 619 og bortskaffes hos Kommunekemi. Det er yderligere oplyst, at der er bortskaffet dæk, hvilket svarer til ca. 4 dæk pr. bus. Da entreprenørerne benytter dækleverandører, der genbruger alt gummi og alle hjulkasser, svarer tallet til nyindkøbte dæk. Tallet kan influeres af lagerforskydning. I figur ses udviklingen af bortskaffet spildolie pr. kørt km for årene For 2003 ses en stigning på ca. 0,4 g/km i forhold til Figur Bortskaffet spildolie g/km 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År 1999 År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 Som det ses bortskaffes der en stigende mængde spildolie. Opgørelsen af spildolie kan variere en del fra år til år hos de enkelte entreprenører. Dette skyldes, at spildoliecontainerne kun tømmes, når de er fulde. Som årsag til de varierede mængder af spildolie hos de enkelte entreprenører kan nævnes: At vognparken gennem årene er blevet bedre og dermed taber mindre olie. At nye "brugte" busser får et serviceeftersyn ved modtagelsen, hvor olien skiftes. At helt nye busser serviceres hos leverandøren det første år, og at spildolien derfor ikke afhentes hos entreprenøren, men hos leverandøren. Spildolien bortskaffes og genanvendes via godkendte genanvendelsesvirksomheder. 19

21 3. Nøgletal for forbrug, emissioner og affald Tabel 4.1 Opgørelse af forbrug, emissioner og affald fra klargøring og drift af busser i årene 2001 til 2003 År Generelle data Antal driftbusser stk Antal busser inkl. reservebusser stk Antal kørte kilometer totalt km Køreplans kilometer km Passagerer ca. stk Person km ca. pkm Vogntimer ca. timer Værksteds og administrationsareal m Forbrug, drift af busser Diesel liter LPG gas liter Smøreolie kg Kølervæske kg Sprinklervæske kg Forbrug, klargøring og vedligehold Naturgas m Olie liter Fjernvarme MWh El MWh Vandforbrug m Affedtningsmiddel kg Rengøringsmiddel kg Emissioner fra busser (køreplansdata) NOx ton CO2 ton Partikler ton Emissioner fra klargøring og vedligehold NOx ton CO2 ton SO2 ton Spildolie kg Dæk stk Lystofrør* stk Oliefiltre* kg *Er ikke oplyst af alle entreprenører 20

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Entreprenørstatistik, køreplanlægningsperiode 2009/2010

Entreprenørstatistik, køreplanlægningsperiode 2009/2010 Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 3338 1439 mni@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Entreprenørstatistik, køreplanlægningsperiode 2009/2010 Notat Journal T214-000002 Dato 08.06.2010

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 Juli 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO 2 -opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS November 2015 1 Mulighedsanalyse for bybusser i Randers Mulighedsanalysen for regionale ruter

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere