Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Transkript

1 Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport inkl. grønt regnskab samt miljøredegørelse 1. januar 31. december 2013

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 4 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold... 4 Virksomhedsregistrering/miljøtilsynsmyndigheder... 4 Branche samt listepunkt... 4 Hoved- og biaktiviteter... 4 Væsentligste miljøgodkendelser... 4 Udledningstilladelser... 5 Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Medarbejder inddragelse... 6 Sønderborg Krafvarmeværk s drifts- og miljøforhold i hovedtræk... 7 Drift af affaldsforbrændingsanlæg... 8 Perioder med udetid > 1 døgn (24 timer)... 8 Revision... 8 Dampturbineanlæg... 8 Gasturbineanlæg... 8 Vandfabrik... 8 Vand-/dampkreds... 8 Røggasrensning (tør)... 8 Røggasrensning (våd)... 8 Produktion... 9 De primære værdier... 9 Energibalance Fremtidige opgaver Afslutning Myndigheder og miljø Spildevand Røggasemissioner Bortskaffelse af restprodukter Spildevand Oplysninger om støj- og lugtforhold Miljøledelse SKVV s vurdering i forhold til love og vilkår Miljøpolitik Senest reviderede miljøgodkendelse (affald) Senest reviderede miljøgodkendelse (gasturbine) Bekendtgørelse 162, om anlæg der forbrænder affald Formålet med kvalitetsmanualen for miljømålinger CO 2 -kvoter Kvalitetsstyring Dataregistrering på SKVV Miljøkrav til leverandører Status på miljøprojekter

3 Miljøprojekter Tidspunkt for næste redegørelse Det grønne regnskabs form Anvendt regnskabspraksis Arbejdsmiljø Sikkerheds- og samarbejdsudvalg Uheld Uheldsstatistik Personale Sygdomsstatistik Uddannelse Besøgende Resumé af resultaterne af egenkontrollen Egenkontrollens omfang Resultatet af årets stikprøvemålinger i affaldskedlens røggas Resultatet af årets parallelmålinger AST/QAL2 i affaldskedlens røggas Resultatet af årets kontrolmåling af dioxin-udledning i affaldskelens røggas Resultatet af egenkontrollen af slaggen Overskridelser af grænseværdier, kontinuerlige målinger timers reglen Resultat af slaggeanalyse Registrerede overskridelser af emissionsgrænser Ordliste... 25

4 Basisoplysninger Regnskabsperiode: 1. januar til 31. december Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er beliggende på adressen, Vestermark 16, Kær, 6400 Sønderborg. Matrikel nr. 284 Ledelsesansvarlig: Direktør, Erik Wolff Selskabet er etableret medio 1993 og består i dag af følgende interessenter: 1) Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Nørrekobbel Sønderborg 2) Sønderborg Kommune Rådhustorvet 6400 Sønderborg Virksomhedsregistrering/miljøtilsynsmyndigheder Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er registreret i det centrale virksomhedsregister som P-enhed under CVR-nr.: , branchekode , produktion af elektricitet. Miljøtilsynsmyndighederne er Miljøstyrelsen Odense, som 1. januar 2007 overtog Sønderjyllands amt funktioner, samt Sønderborg områdets miljøcenter. Branche samt listepunkt Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er et affaldsfyret kraftvarmeværk med en forbrændingskapacitet på 8 tons affald pr. time. Det betyder, at kraftvarmeværket er underlagt miljøregnskabspligt i henhold til listepunkt K106 [K8a] i bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002, om visse listevirksomheders pligt at ud arbejde et grønt regnskab. godkendelsespligt i henhold til listepunkt K106 [K8a] i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkt G101 [G1] (kraftvarmeværk >50 MW indfyret effekt), i henhold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september Hoved- og biaktiviteter Hovedaktiviteten er produktion af el og fjernvarme ved benyttelse af affald som brændsel. Affaldet leveres af Sønderborg og Aabenraa kommune. Herudover fremstiller Sønderborg Kraftvarmeværk supplerende energi ved afbrænding af naturgas i anlæggets gasturbine med efterfølgende udstødskedel (biaktivitet). El-produktionen afsættes på El-børsen Nordpool via Energi Danmark A/S som er balanceansvarlig. Varmen afsættes til Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Affalds- og det naturgasfyrede kraftvarmeværk, er udlagt til følgende årlig nominel produktion. Afbrænding af tons affald, produktion af GJ fjernvarme samt MWh i el-produktion. Dampen fra affaldslinjen udnyttes i dampturbine/generator til produktion af elektricitet. Indfyret effekt på affaldsovnen er ca. 23 MW, som medfører en produceret varmeeffekt på ca. 20 MW (Varmebidrag fra røggaskondenser udgør ca. 4.5 MW) og en el-effekt på ca. 4,5 MW. Røggasrensningsanlægget er af våd type, der "vasker" røgen for sure komponenter, svovldioxid, dioxiner og tungmetaller. Dette vaskevand renses i værkets eget spildevands-rensningsanlæg, før udledning til Alssund. Der er parallel med affaldslinjen installeret en gasturbine med generator med efterfølgende udstødskedel, som producerer damp til ovennævnte dampturbine. Indfyret effekt på gasturbinen er ca. 110 MW, som medfører en produceret varmeeffekt på ca.42 MW samt en el-effekt på ca.52 MW. Væsentligste miljøgodkendelser Virksomheden er tildelt miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5, 33 den 29. marts Efterfølgende er der, den 4. juli 1994 givet udledningstilladelse af renset proces spildevand til Alssund, som et tillæg til miljøgodkendelsen. I forbindelse med kravet for øget rensning samt rensning for dioxiner og furaner som er en konsekvens af implementeringen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/73/EF af 4. december 2000, forbrændingsdirektivet, er udledningstilladelsen for renset spildevand til Alssund revideret og gældende fra 6. september I henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald, er de to miljøgodkendelser af 29. marts 1994 samt af 6. september 2004 revideret, således at Sønderborg Kraftvarmeværk I/S overholder de skærpede krav, gældende fra udgangen af Den seneste reviderede miljøgodkendelse (affaldsforbrændingsanlæg) trådte i kraft den 23. december

5 Den seneste reviderede miljøgodkendelse (gasturbineanlæg) trådte i kraft den 4. december Etablering og drift af røggaskondenseringsanlæg, herunder tilladelse til udledning af renset kondensat fra røggaskondenser til Alssund, af 2. februar Udledningstilladelser Tilladelse til udledning af renset spildevand til Alssund er meddelt i miljøgodkendelse af 6. september 2004, samtidig blev godkendelse af 4. juli 1994 til udledning af renset spildevand ophævet. Tilladelse til udledning af renset røggaskondensat til Alssund er meddelt i miljøgodkendelse af 2. december (HF), støv, tungmetaller og dioxiner fra affaldsforbrændingen, begrænset og kontrolleret i henhold til anlæggets miljøgodkendelse af 23. december 2005, samt miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Restprodukter i form af slagge, flyveaske og filterslamkager. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald. Bortkøling af overskudsvarme. Støj og lugtgener. Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre Forbrændingen af affald og naturgas samt udnyttelsen af energiindholdet til el- og varmeproduktion, indebærer en række miljøpåvirkninger i form af forbrug af råvarer og i form af udledninger og andre påvirkninger af omgivelserne. De væsentligste miljøpåvirkninger er: Forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald i anlæggets affaldsovn. Forbrænding af naturgas i anlæggets gasturbine. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH) og aktivt kul (HOK) i forbindelse med røggasrensningen. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH), TMT15, Jernklorid (FeCl 3 ), saltsyre (HCl), samt polymer i forbindelse med spildevandsrensningen. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH) og salt (NaCl) til produktion af deionat (kedelvand). Forbrug af ferskvand til produktion af deionat (kedelvand). Udledning af røggasser, der bl.a. indeholder kvælstofilter (NO x ), kuldioxid (CO 2 ), kulilte (CO), saltsyre (HCl), svovldioxid (SO 2 ), hydrogenflurid - 5 -

6 Ledelsens redegørelse Sønderborg Kraftvarmeværk udgiver hermed den 11. miljøredegørelse. Sønderborg Kraftvarmeværk består i princippet af to enheder: Et affaldsforbrændingsanlæg, hvor energien fra affaldet bliver omsat til elektricitet og fjernvarme, samt et gasturbinegeneratoranlæg, der producerer elektricitet og fjernvarme, baseret på naturgas. Historisk er forbrænding af affald udviklet som en metode til at mindske den mængde affald, der ellers skulle deponeres. Efter forbrændingsprocessen er affaldets vægt reduceret til ca. 20 % og dets volumen er kun ca. 6 % af det oprindelige. Restproduktet genanvendes til opfyldningsformål, hvor det erstatter andre fyldmaterialer såsom sand og grus. Samproduktionen af el og varme på SKVV, betyder at der udledes ca tons CO2 mindre til atmosfæren sammenlignet med produktion på et konventionelt kulkraftværk og fjernvarmeanlæg. Driften af såvel affaldsforbrændingsanlægget, som gasturbineanlægget, har en gavnlig virkning på miljøet, men medfører til gengæld andre miljøopgaver af forskellig art. SKVV forbruger således energi i form af el, vand og gas samt udleder røggas til atmosfæren og spildevand til Alssund. Desuden er der restprodukter fra forbrændingen og røggasrensningen, i form af flyveaske og tungmetalholdigt slam, som skal genbruges/bortskaffes på forsvarlig vis. Der er i redegørelsen lagt vægt på registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer til atmosfæren samt forbrug af miljøbelastende stoffer i anlæggets processer og vedligehold, da disse oplysninger giver oplysninger om virksomhedens påvirkning af det omkringliggende samfund. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er en arbejdsplads med et kompliceret og fysisk stort produktionsapparat. De væsentligste arbejdsmiljømæssige risici er trykbærende anlæg, fald fra store højder, højspænding, naturgas, affald og risiko for påvirkninger fra kemikalier og affaldsprodukter fra produktionen. SKVV har fastlagt klare mål for arbejdsmiljøet, og vi arbejder til stadighed med arbejdsmiljøet via arbejdsmiljøorganisationen. Af hovedaktiviteter kan nævnes registreringer af uheld og tæt på hændelser, en nedfældet trivsels- og sundhedspolitik, som bl.a. medfører aktiv opfølgning på sygefravær, arbejdspladsvurdering hver 2. år og en drøftelse af den generelle trivsel på arbejdspladsen i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler. Det tilførte affald indeholder blandt andet en del tungmetaller, restprodukter fra processen ligeledes. Der er derfor lagt vægt på, at man ikke kommer i direkte berøring med ovennævnte stoffer. Dette er også tilfældet med de syrer og kemikalier der anvendes. Der foregår, i det omfang det er muligt, via arbejdspladsvurdering (APV), i det daglige substitution på kemikalier og forbrugsstoffer. Der bruges fra selskabets side desuden betydelige ressourcer på rengøring, så gener fra støv og mikroorganismer minimeres. Virksomhedens drift reguleres af en miljøgodkendelse fra Statens Miljøcenter Odense. Vilkårene i miljøgodkendelsen er løbende blevet revideret og anlægget løbende tilpasset, så virksomheden til stadighed lever op til de gældende krav i lovgivningen. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S rapporterer på månedsbasis driftsopgørelser til tilsynsmyndigheden, som dokumenterer, at vi lever op til vilkårene i miljøgodkendelsen. Der ud over registrerer og analyserer vi løbende driftsdata, som behandles i ledergruppen, for ad den vej at sikre vi til stadighed lever op til vilkårene. I de tilfælde hvor der, på trods af den løbende opfølgning, sker overskridelser, rapporteres disse til tilsynsmyndigheden med angivelse af årsag og evt. korrigerende handling. Eventuelle afvigelser dokumenteres i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Virksomheden har ikke i det forløbne år modtaget klager fra interessenter, hverken direkte eller via tilsynsmyndigheden. Medarbejder inddragelse Medarbejderne på Sønderborg Kraftvarmeværk I/S har i det daglige ansvaret for anlæggets drift og har dermed en afgørende indflydelse på miljøpåvirkningerne på anlægget. Det er således medarbejderne, der i kraft af den automatiske eller manuelle overvågning af anlægget reagerer, hvis miljøpåvirkningerne nærmer sig grænseværdierne eller på anden vis nærmer sig grænsen af det acceptable eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af konkrete arbejdsmiljø mål og handlingsplaner, samt prioriteringen af dem, er ligeledes foretaget i samarbejde med medarbejderne

7 timer TJ tons MWh Sønderborg Krafvarmeværk s drifts- og miljøforhold i hovedtræk Årsrapport 2013 Anlæggets affaldslinje har haft 8126 driftstimer i 2013, svarende til en udnyttelsesgrad på 92,8 % af årets samlede timetal. Der er produceret MWh el og Brændte affaldsmængder El produceret på affald Drifttimer, affaldsovn Varme produceret på affald TJ fjernvarme på basis af energiindholdet af tons affald. Året 2013 har været et år, med høj udnyttelse på affaldsovnen. El-produktionen på affald ligger lidt under nominelt niveau grundet en ombygning af SRO på turbineanlægget, som medførte bypass af produktion udenom dampturbinen i en periode, samt de generelt lave afregningspriser på el i Gasturbinen, der kører når elpriserne er gunstige, samtidigt med, at der er brug for mere varme end affaldslinjen kan producere, har kørt 9 timer i løbet af Der er produceret 264 MWh el og 924 GJ fjernvarme på basis af energiindholdet af Nm 3 naturgas. Det relativt høje gasforbrug i forhold til den producerede el- og varmemængde, skyldes at gasturbinen kun har kørt start/stop drift og virkningsgraden derfor har været meget lav

8 Drift af affaldsforbrændingsanlæg Der har i årets løb været 2 perioder med stop af mere end et helt døgns varighed. Perioder med udetid > 1 døgn (24 timer) April 2 døgn Rensestop August/september 17 døgn Stop for årlig revision Rensestop Anlægget blev stoppet den 29. april for at foretage rengøring og oprensning af vitale anlægsdele. Revision Under revisionen er der gennemført et større inspektions- og vedligeholdelsesarbejde på affaldskedlen. Murværket er partielt udskiftet i 1. træk. Et større antal kakler er skiftet i kedlens 1. træk. Overheder 2.1 er udskiftet grundet kraftig korrosion på røggassiden. Samtidig er der hjemkøbt reserve overheder til lager. Der blev i revisionen skiftet lejer på vitale blæsere: begge sugetræksblæsere, primærluft-, sekundærluft- og køleluftsblæsere. Ristetæppe fik skiftet stave og resten af tæppet blev efterspændt. Slaggeskubber fik udskiftet defekte slidplader og lejer og hydraulik blev kontrolleret. Sikkerhedsventiler på kedler og dampsystem blev efterset og kontrolleret. En sugetræksblæser har fået udskiftet den gamle frekvensomformer med en ny, samt fået monteret en reserve. Dette blev foretaget for at forbedre oppetiden på kedlen Dampturbineanlæg Dampturbinens controlleren og generatorstyring er, i forbindelse med en generel opgradering af værkets kontrolanlæg, blevet moderniseret fra et uddateret Siemens system til et Siemens R3000 system, der er fuldt integreret i resten af værkets kontrolanlæg. Under revisionen blev lejerne i gearkassen efterset. Dampturbineanlægget har ved udgangen af året været i drift i timer, heraf er timer kørt i 2013 Anlægget har i 2013 kørt stabilt og har været til rådighed hele året på nær perioden under rensestoppet og revisionen. Gasturbineanlæg Gasturbinen har ved udgangen af 2013 haft totalt driftstimer og 3005 opstarter, af dem er de 12 timer og 11 opstarter udført i Anlægget har i 2013 kørt stabilt og har været til rådighed bortset fra perioden 27. maj til 21. juni hvor defekte turbineblade i Stage 1 blev udskiftet. Reparationen blev udført af TransCanada Turbines i Calgary Canada. Gasturbinens udstødskedel er blevet for forsynet med ventilsystem til konservering af udstødskedlen med damp fra affaldskedlen. Dermed er det ikke længere nødvendigt at anvende nitrogen som konserveringsmiddel. Vandfabrik Under revisionen blev alle anlæg og vitale komponenter gennemgået og det har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Vand-/dampkreds Der er udført normalt forebyggende eftersyn og vedligehold på vand- og dampkredsene. Røggasrensning (tør) Det er efterhånden svært at få reservedele til de 2 styreenhedere på elfilteret. I 2014 planlægges der derfor med, at den ene enhed bliver lagt på lager som backup og der hjemkøbes en ny model som erstatning. De 2 øverste sæt sodblæserlanser i Economiseren er forsøgsvis udskiftet med 4 ventiler til shock-blast rensning. Forventningen til udskiftningen er en bedre løbende rensning af Economiseren som gerne skulle resultere i at det årlige rensestop kan springes over. Samtidig forventes det at trykluftforbruget kan reduceres. Røggasrensning (våd) Glasfiberen i skrubberne er efterset. Der har været et par mindre reparationer. På grund af driftsforstyrrelser grundet defekte vandindsprøjtningsdyser i Quenchen er de eksisterende lanser og dyser udskiftet med et nyt design

9 Produktion De primære værdier I nedenstående tabel ses netto produktionsværdier El-produktion MWh Varmeprod. SKVV GJ Varmeprod. Spidslast GJ Varmeprod. total GJ Brændt affaldsmgd. inkl. biobrændsel ton Gasforbrug inkl. spidslastcentralerne SKVV Nm Spidslastcentralerne Nm Total Nm Generelle bemærkninger Kraftvarmeværkets varmeproduktion til fjernvarmenettet i Sønderborg ligger næsten på niveau med El-produktionen er reduceret med ca. 21 % i forhold til Den reducerede produktion af el skyldes hovedsageligt ombygning af SRO på turbineanlægget, som medførte bypass af produktion udenom dampturbinen i en periode, samt at værkets gasturbineanlæg har haft færre driftstimer i 2013 end i Mængden af forbrændt affald var i 2013 meget stor, hvilket til dels skyldes at affaldsanlægget har kørt meget tilfredsstillende med høj rådighed og til dels skyldes at energiindhold i hvert ton affaldet er under nominelt niveau. Gasforbruget på værkets gasturbine er yderligere reduceret i forhold til de forrige år. Dette skyldes ugunstige elpriser sammen med en relativ mild vinter i andet halvår af 2013 og dermed reduceret varmebehov. Værket har opnået en totalvirkningsgrad på 85,7 % og af den tilførte energi stammer 0,3 % fra naturgas og 99,7 % fra affald. Det kan holdes op mod værkets oprindelige designværdi på 70 % fra naturgas og 30 % fra affald

10 Energibalance Udskiftning og modernisering af SIR enhed på elfilter. El-produktion Naturgas Design: 39% Design: 70% ,3% , ,5% , ,7% , ,1% ,1 Afslutning Grundet de lave elpriser og høje gaspriser i 2013 er varmen blevet produceres billigere på Sønderborg Fjernvarmes fliskedler end på kraftvarmeværket gasturbineanlæg og aftalen om, at varmeproduktionen kan omlægges til Sønderborg Fjernvarme, hvis det er fordelagtigt, har derfor været anvendt i hovedparten af fyringssæsonen i Gas m ,2% ,6 Varme Design: 47% Affald ,7 Design: Design: 30% , , ,7% , ,5% , ,3% Tab ,9% Design: 14% ,8% , , ,4 Indfyret affald , ,0 Generelt er fordelingen mellem el og varme ikke som i designpunktet, hvilket skyldes en forholdsvis større energimængde leveres af affaldsovnen som følge af den kontinuerligt høje last og installation af røggaskondenseringsanlægget sammenholdt med at gasturbinen kun er i standby-drift, som følge af øget produktion på Sønderborg Fjernvarmes nye flis- og geotermianlæg. Fremtidige opgaver For at opretholde den nuværende ydelse i både driftsog miljømæssig forstand, er der udarbejdet langtidsplaner for vedligeholdelsesarbejder og større eftersyn. For 2014 er planlagt: Etablering af SNCR anlæg til reduktion af NOx udledninger i røggassen Udskiftning af UPS Vedligehold af murværk og kakler i affaldskedel. Eftersyn af glasfiberskrubbere i røggasrens

11 Myndigheder og miljø Sønderborg Kraftvarmeværk udgiver hermed det 18. grønne regnskab. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap.5 33 godkendt til, at drive et affalds- og naturgasfyret kraftvarmeværk i Sønderborg kommune. I henhold til godkendelsens vilkår, skal der løbende føres kontrol med emissioner til luft og til vand og kraftvarmeværket skal overholde de grænseværdier, som er fastlagt af tilsynsmyndigheden. Udover de kontinuerlige miljømålinger, som registreres via værkets anlægsmålere, er der i 2013 foretaget stikprøvemålinger af røggassen, både på affaldsanlægget og på gasturbineanlægget, samt stikprøvemålinger af spildevandet, som er udledt fra værkets vandrensningsanlæg. Anlægsmålerne kontrolleres og kalibreres ca. 1 gang pr. måned. De til tilsynsmyndigheden indberettede måleresultater har ligget langt under de fastsatte grænseværdier, og har ikke givet anledning til bemærkninger fra tilsynsmyndigheden. Spildevand Kravene til spildevand var for hele 2013 grænseværdierne i udledningstilladelse af den 6. september 2004, og er splittet op i to kontroltyper. Skemaet nedenfor beskriver begge kontroltyper, hvor Mængde er tilstands-kontrollen, som er et gennemsnit af de to gange tolv flowvægtede prøveudtagninger som er foretaget på de to spildevandsudledninger til recipient. Den anden kontroltype nøgletal, er en transport kontrol som er vejledende. Transport kontrollen er en beregning baseret på tilstandskontrollen og betegnes som den totale transporterede mængde til recipient. Spildevand til recipient (ABB og LAB) SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning Mængde Nøgletal *Kravværdi Gennemsnit af analyser kg/år kg/år Arsen 0,4 µg/l 0,014 < 3 Cadmium 0,2 µg/l 0,003 < 0,1 Nikkel 2,8 µg/l 0,058 < 5 Chrom 1,0 µg/l 0,020 < 0,5 Kobber 1,6 µg/l 0,034 < 1 Kviksølv 0,3 µg/l 0,007 < 0,15 Bly 0,7 µg/l 0,015 < 1 Zink 15,2 µg/l 0,318 < 15 Thalium 0,2 µg/l 0,004 < 0,1 Fosfor 0,007 mg/l 0,140 Kvælstof 6,8 mg/l 136,54 Sulfat 3615,3 mg/l Dioxin/Furan 0,005 ng/l 0,118 Vandføring m³ < m³ *vejledende kravværdi I forbindelse med installation af værkets røggaskondenser blev der søgt miljøgodkendelse til udledning af renset røggaskondensat til recipient. Kravene til spildevand var for hele 2013 grænseværdierne i udledningstilladelse af den 2. februar 2010, og er splittet op i to kontroltyper. Skemaet nedenfor beskriver begge kontroltyper. Spildevand til recipient (Røggaskondenser) SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning Mængde Nøgletal *Kravværdi Gennemsnit af analyser kg/år kg/år Cadmium 0,035 µg/l 0,0002 < 0,015 Nikkel 0,7 µg/l 0,01 < 0,045 Chrom 0,29 µg/l 0,006 < 0,051 Kobber 1,3 µg/l 0,02 < 0,15 Kviksølv 0,06 µg/l 0,0013 < 0,0015 Bly 0,5 µg/l 0,011 < 0,015 Zink 3 µg/l 0,06 < 0,75 Tin 2,6 µg/l 0,06 < 0,15 Vandføring 4781,39 m³ < m³ *vejledende kravværdi

12 Røggasemissioner Emissioner til luft, 2013 Udledning [mg/nm³] (gennemsnit af to stik-prøvemålinger) Støv 0,05 < 10 HCl 0,21 < 10 HF 0,0425 < 1 TOC 1 < 10 Sb, antimon As, arsen Pb, bly Cr, krom Co, cobalt 0,0055 < 0,5 Cu, kobber Mn, mangan Ni, nikkel V, Vanadium Cd, cadmium 0,0001 < 0,05 Tl, thalium Hg, kviksølv 0,00135 < 0,05 As, arsen 0,00014 < 0,1 Dioxin/furan (I-TEQ*) 0,00175 < 0,1 * ng/nm³ ** Nm³ = tør røggas, 0 C, 1013 mbar 11%O2 Krav til ½-time værdi. [mg/nm³] Præstationsmålinger i den rensede røggas på affaldslinjen blev udført i juni og november. De målte emissioner var alle lavere end kraven. Resultaterne (gennemsnit) af de 2 stikprøvemålinger fremgår af ovenstående tabel. Kvalitetskontrol af affaldslinjens emissionsmålere for SO 2, CO, NO x og O 2 blev gennemført i juni i henhold til EN 14181/AST. Anlægsmålerne overholdt acceptkriteriet til variabilitet og acceptkriteriet for valid QAL2-kalibreringsfunktion. Kvalitetskontrol af affaldslinjens flowmåler blev gennemført i november i henhold til EN 14181/AST. Flowmåleren overholdt acceptkriteriet til variabilitet og acceptkriteriet for valid QAL2-kalibreringsfunktion. Kalibrering af affaldslinjens EBK-målere blev udført i november. Præstationsmålinger i røggassen på gasturbinen blev udført i oktober. De målte emissioner var alle lavere end kraven. Kvalitetskontrol af gasturbinens emissionsmålere for NO x og O 2 samt røggasflowmåler blev gennemført i oktober i henhold til EN 14181/AST. Anlægsmålerne overholdt acceptkriteriet til variabilitet og acceptkriteriet for valid QAL2-kalibreringsfunktion

13 Bortskaffelse af restprodukter I forbindelse med affaldsforbrændingen opstår der restprodukter i form af slagge fra ovnen, flyveaske fra elfilteret og filterkager fra vandrensningsanlægget, som renser vaskevandet fra den våde røggasrensning. Restprodukter År Slagge ton Flyveaske ton Filterkage ton Renset spildevand m³ Den producerede slagge er fraført anlægget til genbrug som fyldmateriale ved anlægsarbejder. Der bliver løbende udtaget slaggeprøver til analyse i henhold til slaggebekendtgørelsen, BEK nr af Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er andelshaver i Dansk Restprodukthåndtering A.m.b.a., som står for den praktiske del af opgaven med håndteringen, i forbindelse med genanvendelse af flyveaske og filterkager. Flyveasken fra elektrofilteret, lastes i tankbil og sendes til bæredygtigt genanvendelse i nedlagte miner ved Bleicherode, Tyskland. Filterkagerne opsamles i big-bags og mellemlagres i kraftvarmeværkets slaggehal før afsendelse til bæredygtigt genanvendelse i nedlagte miner ved Bleicherode, Tyskland. røggaskondenseren i et omvendt osmoseanlæg. Der er udkondenseret m³ vand fra røggaskondenseren. Heraf er 5176 m³ genanvendt til kedelvandsproduktion, 1415 m³ genanvendt til befugtning af slagge, m 3 genanvendt til røggasrensningsprocessen og m 3 udledt til Alssund. Fra kraftvarmeværket er der ydermere udledt m 3 spildevand til offentlig kloak. Til røggasrensningsprocessen er der yderligere genanvendt m 3 renset kommunalt spildevand og genanvendt m³ RO-koncentrat fra produktionen af kedelvand. Oplysninger om støj- og lugtforhold Der er i januar 1998 udført en støjkildekortlægning af virksomhedens samlede drift. Støjbelastningen overholder kraftvarmeværkets støjgrænseværdier, jf. værkets miljøgodkendelse af 28. marts 1994, vilkår nr. 29. Resumé af Rambøll rapport nr.: Mrap0398 ses på side 25. Jf. værkets miljøgodkendelse af 23. december 2005, vilkår 18 og 19, overholder SKVV kravene vedr. lugtforhold. Der er for perioden ikke indgivet naboklager. Der er på nuværende tidspunkt fra tilsynsmyndigheden ikke stillet krav til lugt kortlægning samt spredningsberegninger. Der er i 2013 afsendt 603 tons flyveaske og 50 tons filterkager til bæredygtigt genanvendelse. Spildevand Udover de faste restprodukter, produceres der spildevand fra værkets tre rensningsanlæg der renser det forurenede vaskevand fra den våde røggasrensning. I de to første røggasrensningsanlæg (ABB og LAB) foretages en neutralisering og fældning af tungmetallerne, hvorefter spildevandet ledes igennem et sandfilter og ud i recipienten, Alssund. Fra ABB og LAB er der henholdsvis udledt m 3 og m 3 til Alssund. I det tredje rensningsanlæg filtreres kondensat fra

14 Miljøledelse SKVV s vurdering i forhold til love og vilkår De miljøpåvirkninger som SKVV har på det ydre miljø er underlagt gældende lovgivning på området for affaldsforbrænding samt store fyringsanlæg, hvilket vil sige gældende krav på emissioner til luft og vand, samt udledt spildevand. De problemer som løbende opstår på arbejdsmiljøet indsamles og registreres af arbejdsmiljøorganisationen, som så udarbejder APV er. Alt APV-arbejde registres i software programmet IPL. Hvert andet år udarbejder samtlige medarbejdere på SKVV APV for deres arbejdsområder. SKVV prioriterer løbende miljøindsatsen på det ydre miljø i takt med at lovgivningen ændrer sig, for til enhver tid at kunne leve op til gældende krav. Ved etablering af udstyr til rensning, prioriteres at udnytte det fulde potentiale i udstyret frem for blot at ligge lige under gældende krav, hvilket også fremgår af nøgletallene for emissioner og udledninger. Til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen er der udarbejdet et internt scoresystem som værktøj for løsning af arbejdsmiljøproblemer, dette system revideres som minimum hvert 3. år. Systemet prioriteringsmetode er beskrevet i SKVV interne miljøhåndbog. Miljøpolitik Sønderborg Kraftvarmeværk definerer begrebet miljø som ydre miljø og arbejdsmiljø (incl. sikkerhed). Vores miljøpolitik skal sikre, at alle vore aktiviteter planlægges og udføres under hensyn til det enkelte individ, arbejdsmiljøet og omgivelserne. Vi vil forebygge forurening og så vidt muligt fjerne uønskede miljøpåvirkninger, så en bæredygtig udvikling fremmes. Indsatsen på miljøområdet skal løbende medføre målbare forbedringer inden for det ydre og arbejdsmiljø. Aktiviteterne på SKVV skal til enhver tid udøves indenfor gældende lovgivning og erhvervslivets erklæring for en bæredygtig udvikling. (ICC miljøcharter). SKVV indfører og bruger miljøstyring i hele virksomheden og i forbindelse med alle sine aktiviteter, for at sikre: - at ledelsen har den nødvendige indsigt med og styr på miljøforholdene. - at der løbende sker de mulige og vedtagne forbedringer. - at der sættes kvantitative mål og lægges realistiske tidsplaner for iværksættelsen af de mulige miljøforbedringer. Strategi: Sønderborg Kraftvarmeværk vil følge nedenstående strategier for at opnå opstillede mål og politikker: - opsøge løsninger og holde sig orienteret omkring miljøforbedrende tiltag i dialog med leverandører. - inddrage alle medarbejdere i miljøarbejdet og bruge bedst tilgængelig teknologi når det findes økonomisk opnåeligt. - SKVV vil være tilbageholdende med brug af stoffer og processer, der kan medføre en risiko for miljøet. - SKVV vil medvirke til, at miljøspørgsmål kan behandles i en åben og positiv atmosfære sammen med myndigheder, organisationer, pressen og befolkningen. - SKVV vil sikre en anlægs- og vedligeholdelsesstandard, således at alle på miljøområdet gældende love, regler og bekendtgørelser samt opnåede miljøgodkendelser overholdes. - SKVV vil bruge regeringens handlingsplan for rent arbejdsmiljø i år 2005: "Ingen dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold". - Der føres statistik over ulykker, uheld og nærved uheld. Disse registreringer bearbejdes og procedureforbedringer introduceres. - Der vurderes løbende på fastsatte mål for uheld, nærved uheld og ulykker. De opnåede resultater revurderes under sammenligning af uheldsfrekvens på andre anlæg. - Sygefraværet registreres og vurderes årligt. - Der måles på det psykiske arbejdsmiljø og resultaterne evalueres i samarbejdsudvalget. SKVV s brug af farlige stoffer i processen er under kontinuerlig revurdering, for at opgradere til miljørigtige produkter og SKVV er og vil være tilbageholdende med brug af stoffer og processer som kan medføre risiko for miljø samt arbejdsmiljøet. Mængden af farlige stoffer forbrugt i 2013 er angivet i tabellen (oplysninger om miljøforhold 2013). Gennemgang af listen over uønskede stoffer i 2013 opfylder de gældende krav, da SKVV ikke anvender nogle af de i listen angivende farlige stoffer i produktionen. Senest reviderede miljøgodkendelse (affald) 23. december 2005 var ikrafttrædelsesdatoen for den reviderede Miljøgodkendelse for affaldsforbrænding, som var blevet til i forbindelse med bekendtgørelse 162 af 11. marts Den reviderede miljøgodkendelse angiver konkrete krav til opkørsel samt nedkørsel af affaldsovnen, hvortil der skal anvendes biobrændsel, da man i disse perioder skal minimere dioxin emissioner ved røggas temperaturer under 850 C. På baggrund af denne driftsform med biobrændsel har SKVV opnået en dispensation for drift med støtte- og opkørselsbrændere. Pr. 1. oktober 2010 har SKVV skærpet procedurerne for indfyring af biobrændsel, for at sikre at kravet til røggasemissioner og EBKtemperaturen overholdes. Tiltaget sikrer også at der er en klar definition på hvornår der er biobrændsel, henholdsvis affald på risten. Dertil kommer også at SKVV kan foretage (gen)indfyring af affaldsfraktioner som er opstået i forbindelse med driften. Senest reviderede miljøgodkendelse (gasturbine) 4. december 2006 var ikrafttrædelsesdatoen for de reviderede vilkår vedr. gasturbinen på Sønderborg Kraftvarmeværk. De reviderede vilkår angiver gasturbinens emission af NO x regnet som NO 2 må ikke overstige 600 mg/m³ tør røggas omregnet til 5 % O 2, 101,1 kpa og 0 C, samt korrigeret for gasturbinens andel af kraftvarmeværkets samlede el-effekt i forhold til en virkningsgrad på 30 %. Bekendtgørelse 162, om anlæg der forbrænder affald 28. december 2005 skulle ovennævnte bekendtgørelse træde i kraft. For at opfylde de nye krav i bekendtgø

15 relsen, er miljørapporteringssystemet blevet opdateret for at kunne leve op til de fremtidige krav, og der er udarbejdet en manual for kvalitetssikring af Automatisk Målende Systemer (AMS). I den forbindelse afholdes interne kurser for driftspersonalet for at sikre baggrunde og vigtighed af de nye krav. Formålet med kvalitetsmanualen for miljømålinger at beskrive emissionsovervågningssystemet på SKVV at sikre troværdige emissionsdata fra systemet at levere de bedst mulige miljødata til tilsyns myndighederne at fastlægge ansvarsforhold i forbindelse med miljødata sikre det bedst mulig grundlag for driftspersonalets disponeringer i relation til emissioner og hermed under hensyntagen til økonomiske og tekniske rammer at reducere vor miljø- påvirkning af omgivelserne i videst mulige omfang. CO 2 -kvoter SKVV havde i 2013 tilladelse til at udlede tons (kvoter) CO 2. Den årlige rapportering af CO 2 -udledninger er udført iht. standardløsning Gr.1 og er fremsendt til FORCE Certification A/S for endelig verifikation. Kvalitetsstyring Kvalitetssikringssystemet er i det væsentligste uændret siden Der er i 2007 implementeret et separat SKS-D system (Sikkerheds Kvalitets Styring) tilknyttet driftslederfunktionen på el-området, så det lever op til gældende krav. Vedr. anvendelse af kvalitetsstyringssystemet har der været speciel fokus på optimal brug af afvigersystemet. Kvalitetssikringssystemet for overvågning af CO 2 udledning i henhold til Energistyrelsens krav. SKS system (Sikkerheds Kvalitets Styring) tilknyttet autorisationen på el-området er revideret, så det lever op til gældende krav. System for kvalitetssikring af Automatisk Målende Systemer. System for kvalitetssikring af værkets afgifts-beregninger. Dataregistrering på SKVV Alle drifts- og miljørapporter genereres via et automatisk arkiveringssystem. Som følge af ændret lovgivning og en revideret miljø godkendelse, er hele miljørapporteringssystemet ændret. Dele af rapporteringen er blevet indbygget/ integreret i selve kontrolanlægget, således det sikres at Sønderborg Krafvarmeværk s personale hurtigt kan gribe ind over for processen, såfremt der skulle forekomme uregelmæssigheder. Ligeledes er der indbygget faciliteter til nem indrapportering af eventuelle uregelmæssigheder i driften, hvilket er med til at sikre den høje miljøstandard på Sønderborg Kraftvarmeværk. Miljøkrav til leverandører I forbindelse med miljø- og arbejdsmiljøpolitikken udarbejdet foldere med retningsliner for de enkelte gøremål på Sønderborg Kraftvarmeværk. Regler for arbejde og ophold på SKVV Regler for arbejde og ophold i aflæssehal på SKVV Modtageregler for forbrændingsegnet affald. Sikkerheds og forholdsregler ved færdsel og aflæsning. Arbejdstilladelser for udførelse af vedligeholdelsesopgaver Ved fremtidige udbud stilles specifikke krav til reduktion af miljøbelastende påvirkninger på miljøet, fx skal transportmateriel overholde EURO-4/5 normen. Status på miljøprojekter 2013 Etableringen af SNCR-anlæg afventer Miljøstyrelsens endelige godkendelse. Anlægget forventes etableret i starten af Installation af mindre fødepumpe der kapacitetsmæssigt modsvarer drift med affaldskedel alene er umiddelbart ikke rentabel. Der arbejdes forsat på at kostoptimere projektet. Miljøprojekter 2014 Etablering af SNCR-anlæg til reduktion af udledt NOx-mængde. Genanvendelse af renset røggaskondensat til indsprøjtning på SNCR-anlæg Lokalisere mulige anlægsforbedringer som kan øge anlægsvirkningsgraden og dermed reducere miljøbelastningen, Fortsat generel reduktion af forbrug af råstoffer og energi

16 Tidspunkt for næste redegørelse Ultimo april 2014, hvor årsrapport, miljøredegørelse og grønt regnskab er samlet i et dokument. Det grønne regnskabs form Det grønne regnskab er udarbejdet iht. lovbekendtgørelse nr. 210 af 3. marts Det grønne regnskab indeholder en redegørelse fra virksomhedens ledelse og en oversigt over virksomhedens væsentlige forbrug af ressourcer og udledninger og affaldsmængder. Affaldet er vejet ind og gas mængden er aflæst på afregningsmålere. Hjælpestoffer/materialer Mængderne er opgjort fra mængdeangivelse på fakturaer og udgør de forbrugte mængder. Energi Data stammer fra måleraflæsninger og fakturaer på indkøbt brændstof. Vand Kommunevand er måleraflæst. Udledt spildevand (kloak) er måleraflæst. Procesvand fra kommunalt renseanlæg er måleraflæst. Udledt renset spildevand er måleraflæst. Sønderborg Krafvarmeværk s grønne regnskab, omfatter hele anlægget, såvel affaldsforbrænding, som gasturbineanlæg. Massebalancen er opgjort "ved hegnet". Det vil sige når affaldet er læsset af i silo, strømmen leveret på Vestermark s koblingsstation samt fjernvarmen leveret på varmevekslerne til Sønderborg Fjernvarme. Ved udvælgelse af de væsentlige oplysninger, der karakteriserer Sønderborg Krafvarmeværk s miljørelationer, har vi lagt vægt på de klassiske kriterier, mængde, spredning og giftighed af de forbrugte og forurenende stoffer. Der er desuden taget udgangspunkt i specielt de stoffer, som lovgivningen og tilsynsmyndighederne stiller krav om til SKVV, i form af speciel egenkontrol, registreringspligt samt overholdelse af gældende krav til grænseværdier. Der er redegjort nærmere for de udvalgte oplysninger og metoder til registrering i de følgende afsnit. Ved udarbejdelse af data til det grønne regnskab, har der været inddraget relevante nøglepersoner fra administration og drifts- og vedligeholdelsesafdeling. Relevante nøgletal fra perioden er medtaget i 2013 regnskabet for sammenligninger på forbrugsmaterialer, restprodukter samt emissioner til luft. Anvendt regnskabspraksis I massebalancen er der anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder. Råvarer

17 Arbejdsmiljø Sikkerheds- og samarbejdsudvalg Der er i årets løb blevet afholdt 4 møder i sikkerhedsog samarbejdsudvalget. Der er fokuseret på at gøre Sønderborg Kraftvarmeværk til en mere sikker arbejdsplads, ved opsætning af kørselsskilte samt brug af gule veste. Der er gennemført helbredsundersøgelse for natarbejdere. 7 ud af 9 medarbejdere deltog og opnåede et tilfredsstillende resultat. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er gennemført og udfyldt. Uheld Der har i 2013 været 3 uheld på Sønderborg Kraftvarmeværk, 2 med fravær og 1 uden fravær. En medarbejder slog ryggen ved fald på trappen og fik brandmærke fra sprøjtende stegefedt og en anden medarbejder rev hul på fingrene på en stålkant. Uheldene er diskuteret i sikkerhedsudvalget og forebyggelse iværksat. Der har været en tæt på hændelser vedr. gaffelstabler. Uheldsstatistik Der er registreret følgende episoder: Uheld uden sygedage Uheld med sygedage Tæt på hændelser Personale Værket har i 2013 gennemsnitligt været bemandet med 22 personer, fordelt på 4 vedligeholdelsesteknikere, 7 driftsteknikere, 2 maskinmestre, 1 ingeniør, 2 serviceassistenter, 1 edb tekniker, 1 teknisk assistent, 1 bogholder, 1 teknisk chef, 1 lærling samt en direktør Pr. 1. januar 2014 er alle medarbejdere således virksomhedsoverdraget til Sønderborg Fjernvarme. Sygdomsstatistik Sygdomsprocent inkl. barnets første sygedag var: kvartal 2,69% 5,33% 4,58% 3,06% 5,36% 2. kvartal 0,23% 0,77% 5,30% 4,46% 1,34% 3. kvartal 1,99% 2,63% 5,74% 4,64% 0,18% 4. kvartal 4,30% 6,00% 3,30% 2,23% 0,31% Gennemsnit 2,30% 3,68% 5,23% 3,60% 1,80% I 1. kvartal har 2 medarbejdere har været langtidssyge, men henholdsvis tennisalbue og knæoperation. Uddannelse Sønderborg Kraftvarmeværk prøver, så vidt det er muligt, at opfylde medarbejdernes relevante kursusønsker. Der er sammenlagt brugt 167 timer på efteruddannelse. Holdt op i mod det samlede antal arbejdstimer præsteret af værkets eget personale, udgør det 0,5 %. Der har i 2013 været en del udskiftning blandt driftsteknikerne. Det har medført en del overarbejde, oplæringstid mv. og har påvirket muligheden for efteruddannelse. Besøgende For at profilere os i offentligheden og for at udbrede kendskabet til energiområdet generelt og Sønderborg Kraftvarmeværk i særdeleshed, tager vi som en bevidst strategi imod mange besøgende. De besøgende spreder sig over skoler, foreninger, interesseorganisationer og firmaer, som vil vise kunder anvendelsen af deres produkter. De besøgende er både fra Danmark og udlandet Ca. antal I november 2013 har bestyrelsen i Sønderborg Kraftvarmeværk indgået en driftsaftale med Sønderborg Fjernvarme, med virkning pr. 1. januar

18 Resumé af resultaterne af egenkontrollen Egenkontrollens omfang Overholdelse af grænseværdierne i miljøgodkendelsen dokumenteres via kontinuerlige målinger, stikprøvemålinger og parallelmålinger: De kontinuerlige målinger foretages ved hjælp af anlæggets egne fastmonterede instrumenter. Stikprøvemålingerne foretages af eksterne akkrediterede måle- og analyseinstitutter og anvendes til at kontrollere om grænseværdierne overholdes for en række miljøpåvirkninger som ikke måles kontinuerligt. Parallelmålingerne foretages ligeledes af eksterne akkrediterede måle- og analyseinstitutter og anvendes til at undersøge, om anlæggets faste målere måler korrekt. I oversigtsform omfatter egenkontrollen følgende målinger: Røggas, affaldsovn o Kontinuerlige målinger til måling af støv, HCl, SO 2, CO, TOC, NOx og O 2. EBK-temp. i efterforbrændingszonen. o To årlige stikprøvemålinger (metal) til kontrol af ikke kontinuerligt målte emissioner. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlægget emissionsmålesystemer. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets røggasflowmålesystem. o En parallelmåling til kontrol af EBK-målingen i efterforbrændingszonen. Røggas, gasturbine o Kontinuerlige målinger til måling af NO x og O 2. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets emissionsmålesystem. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets røggasflowmålesystem. Spildevand, affaldsovn o Kontinuerlige målinger af surhedsgrad (ph) samt temperatur på renset spildevand til recipient. o Minimum tolv årlige spildevandsanalyser udført af akkrediteret laboratorium. Slagge, affaldsovn o Seks årlige akkrediterede analyser af faststof og udvaskede stoffer i eulat. Egenkontrollen af udledningerne via røggassen udføres og verificeres i henhold til lokalt udarbejdet kvalitetshåndbog, hvis indhold og anvisninger afspejler gældende nationale og internationale standarder på området. Resultatet af årets stikprøvemålinger i affaldskedlens røggas Årets to stikprøvemålinger på anlægget er gennemført i henholdsvis juni og november måned. Der har ikke været overskridelser af gældende grænseværdier for tungmetaller og gasarter. Resultatet af årets parallelmålinger AST/QAL2 i affaldskedlens røggas Som tidligere nævnt er der gennemført parallel-målinger på anlæggets egne emissionsmålere. Kravene til præcision af målerne er for målesystemerne overholdt Ud over stikmålingerne på røggassen, er der foretaget parallelmålinger på EBK-temperaturmålingerne i affaldsovnens efterforbrændingszone. Målingerne viste at er der en acceptabel sammenhæng mellem anlægsog referencemåler. Resultatet af årets kontrolmåling af dioxin-udledning i affaldskelens røggas Der er i juni og november foretaget stikprøvemålinger på udledninger af dioxin/furaner fra affaldsovnen. Målinger viser, at dioxin skrubberen fungerer meget tilfredsstillende, med målte værdier langt under gældende grænseværdi. Resultatet af egenkontrollen af slaggen De krævede analyser af slaggen i henhold til bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsopgaver, er foretaget af et akkrediteret laboratorium. Der er foretaget 9 analyser i 2013, og gennemsnitsresultatet fremgår af skemaet med slaggedata. Ved alle analyser er slaggen blevet klassificeret som kategori 3, hvilket gør det muligt at genanvende slaggen som fyldmateriale ved etablering af fundamenter m.m., der overdækkes med fast belægning. Overskridelser af grænseværdier, kontinuerlige målinger Overskridelser af grænseværdier, i perioder med ustabile driftsforhold, er alle løbende rapporteret til tilsynsmyndigheden, Miljøstyrelsen Odense. I 2013 har der været to straks indberetning til tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Odense

19 Under tilsatsfyring med meget våd biomasse, skønnet 60 ton fordelt over den 29. og 30. januar, blev der den 30. januar registreret døgnmiddel overskridelse af NO x. Overskridelsen blev straks indberettet. Den 11. marts blev der registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddel A-værdi for TOC i forbindelse med overgang fra indfyring af biomasse til affald. I forbindelse med indkøring af nyt kontrolanlæg til dampturbinen den 21. september tripper affaldskedlen kortvarigt. I den forbindelse blev der registret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddel A-værdi for CO. Overskridelsen blev straks indberettet. Miljøstyrelsen Odense har modtaget redegørelse med en orientering over forløbene, samt tiltag for at forhindre gentagelse. Årsrapport timers reglen Der er ikke registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi (A-værdi) med en varighed længere end 4 timer. Kravet for 60-timers reglen anses derfor for overholdt. Opgørelse af emissionsoverskridelser jf. 4/60 timers reglen Halvtimes middel A-værdier Dato Total støv HCL SO2 NOx TOC >30 mg/nm³ >60 mg/nm³ >200 mg/nm³ >400 mg/nm³ >20 mg/nm³ antal antal antal antal varighed > 4 timer Timer i alt

20 Oplysninger om miljøforhold 2013 Årsrapport 2013 Produktion El-produktion (brutto) MWh El-produktion (netto) MWh Varmeproduktion (brutto) GJ Solgt varme til Central Nord GJ Solgt varme til Central Dybbøl GJ Bortkølet varme GJ Eget forbrug Eget forbrug el MWh Eget forbrug varme GJ El-køb ESS MWh Brændselsforbrug Affald incl. biomasse ton Biomasse ton Naturgas Nm³ Dieselolie til nødanlæg ltr Vandforbrug By-vand, total m³ By-vand til deionat m³ Spildevand til røggasrensning m³ Vandgenvinding røggaskondenser m³ RO-koncentrat til røggasrensn. m³ Røggaskondensat til vandfabrik m³ Røggaskondensat til slaggerpusher m³ By-vand til røggasrensning m³ By-vand til vådudslagger m³ Kemikalieforbrug til proces Natriumhydroxid, NaOH ton 233,76 160,68 234,20 186,56 187,28 Kalk ton 27,58 253,26 240,71 266,74 290,04 Saltsyre, HCl kg TMT15 kg Jernklorid, FeCL3 kg HOK, aktivt kul ton 24,9 22,7 24,9 24,3 25,0 Salt kg Dieselolie total forbrug ltr Smøremidler kg Vandudledning Spildevand til recipient m³ Spildevand til kommunalt renseanlæg m³