Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013

Transkript

1 Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013

2 Indledning - beskrivelse af området...3 Mål for området... 3 Kommunen som geografisk område...4 Opgørelser...4 Konklusion beskrivelse af udviklingen...6 Aktiviteter iværksat i løbet af 2013, der har bidraget til områdets målopfyldelse...7 Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse...8 Den gode historie...8 Kommunen som virksomhed...9 Opgørelser...9 Konklusion beskrivelse af udviklingen Aktiviteter i 2013 der har bidraget til områdets målopfyldelse Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse...10 Kommunen som virksomhed og geografisk område Sammenfatning fælles konklusion Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, institutioner og plejehjem - Energiforbrug og byggeri Genbrug og affald DRIFT 2

3 Indledning Beskrivelse af området Ca. 38 % af kommunens CO 2 -udledning stammer fra transport. Transporten er den største bidragsyder efter landbruget, og andelen er stigende. Transportens relative store andel af kommunens samlede CO 2 -udledning gør området attraktivt i forhold til forbedringer. Transporten er dog erfaringsmæssigt et af de vanskeligste områder for kommunen at påvirke udviklingen af, da alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dette giver nogle meget store udfordringer, når kommunen skal reducere klimabelastningen fra transportsektoren. Den teknologiske udvikling i retning af mere miljøvenlige køretøjer og alternative drivmidler synes dog at hjælpe processen mod en reduktion i CO 2 -udledningen. Mål for området FAKTA Mål Green Cities samarbejdsaftalen: Af den samlede trafik i medlemskommunerne skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25 % i 2020 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 %, målt i forhold til I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden Mål fra klimaplanen: Fremme udskiftningen af fossile brændsler med vedvarende energidrivmidler og el i transportsektoren, herunder 5 % el/plug-in hybrid personbiler i 2020 og 10 % i 2030 samt 5 % brintpersonbiler i Biobrændstof skal udgøre 10 % af brændstofforbruget i Aktivt bidrage til at 5 % af privatbilismen senest i 2030 flyttes over på kollektiv transport og cykel. Bidrage til at brændstofforbruget til kørsel nedsættes. Mål under Partnerskab for offentlige grønne indkøb: Emissionskrav ved nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring. Kortlægning af bilpark. 3

4 Kommunen som geografisk område Opgørelser Herning Kommune er geografisk set en af landets største kommuner, hvilket medfører ansvaret for planlægning, vedligehold og udbygning af sammenlagt km asfaltveje og 364 km grusveje dertil kommer alle de private fællesveje, hvor borgerne selv står for vedligehold. I Herning Kommune blev der kørt i alt ca mio. km i Det svarer til en stigning på 8,3 % i forhold til I forhold til 2010 er der sket en stigning på 12,1 %. Opgørelsen af borgernes kørte kilometer blev ændret i 2010 i forhold til tidligere og er siden opgjort som det samlede antal kørte kilometer i kommunen beregnet med udgangspunkt i Herning Kommunes trafikmodel med 2010-trafikmængder. Trafikmodellen er blevet opdateret og justeret med trafiktællinger fra 2013, hvilket kan være grunden til at stigningen fra 2012 til 2013 er markant større end de foregående års årlige stigning. Der har således været en større vækst i trafikmængderne på kommunens vejnet end de generelle fremskrivninger har vist de tidligere år Kørte kilometer i kommunen (mio. km pr. år) mio. km mio. km mio. km mio. km Som indikator for opfyldelsen af målene for øget cykelog kollektiv transport benyttes passagertilvæksten i bybusserne samt væksten i cykeltrafikken. Passagertællingerne i bybusserne har indtil 2011 været fortaget hvert andet år. På grund af et samarbejdsprojekt mellem Midttrafik og Herning Kommune er der derudover også blevet talt i 2012 og Midttrafik regner med fremover at lave passagertællinger hvert år. Fra 2011 til 2012 havde antallet af påstigere pr. køreplantime i bybusserne taget et lille ryk opad efter et betydeligt dyk fra 2010 til Nedgangen i 2013 gør, at antallet af påstigere pr. køreplantime i bybusserne er tilbage til samme niveau som i Dette giver dermed et samlet fald på 17 % siden Påstigning pr. køreplanstime i bybusserne 36 passagerer 30 passagerer 33 passagerer 30 passagerer 4

5 Kommunen som geografisk område Opgørelser I 2012 blev der udarbejdet et cykelregnskab, med opgørelser og indikatorer for mængden af cykeltrafik i Herning Kommune. Cykelregnskabet skal blandt andet bruges til at se, om der er en sammenhæng mellem udviklingen i benyttelsen af kollektiv trafik og mængden af cykeltrafik. Cykelregnskabet vil fremover blive udarbejdet hvert andet år; næste gang der indsamles data er i efteråret Det betyder, at der i det grønne regnskab for 2013 ikke er nye tal for cykeltrafikken. Cykelregnskabet fra 2012, som er resultatet af knap 650 telefoninterview med borgere over 18 år i kommunen, 150 spørgeskemabesvarelser i forbindelse med Giro d italia og skolevejsundersøgelse udsendt til alle kommunens skoler, viste, at der i gennemsnit dagligt cykles ture i hele kommunen som eksempel består et ærinde til fx bageren af to ture. Cykelregnskabet viste ligeledes, at de indbyggere i kommunen, der cykler, i gennemsnit cykler 4,1 km på hverdage. Det giver knap cyklede km om dagen i kommunen. Med opdatering af Herning Kommunens trafikmodel i 2010 blev opgørelsen over udledningen af drivhusgasser ændret i forhold til tidligere, idet Herning Kommunes trafikmodel nu ligger til grund for opgørelsen. Den samlede udledning fra personbiler, motorcykler og varevogne er reduceret gennem de seneste år. Udledningen af CO 2 og SO 2 er faldet for personbiler, motorcykler og varebiler på grund af mere miljøvenlige køretøjer, mens der dog ses en stigning for lastbiler og bussers vedkommende. Udledningen af partikler, CO og NOx, er for begge køretøjsgrupper faldet på grund af mere miljøvenlige køretøjer (primært pga. af forbedrede motorer og partikelfiltre). Dermed er stigningen i antallet kørte kilometer, som følge af opdatering af trafikmodellen i 2013, ikke at spore i udledningsberegningerne, idet bilparkens sammensætning har ændret sig, så der nu er flere miljøvenlige køretøjer på vejnettet. Udledning fra personbiler, motorcykler og varevogne Ton CO 2 Ton partikler Ton CO Ton NOx Ton SO , , , , , , ,90 Udledning fra lastbiler og busser Ton CO 2 Ton partikler Ton CO Ton NOx Ton SO , , , , , , ,3 5

6 Kommunen som geografisk område Opgørelser Det har ikke tidligere være muligt at opgøre mængden af biltransporten på alternative drivmidler et problem som alle Green Cities har haft. Green Cities-kommunerne er derfor gået sammen om at indhente data for fordelingen af køretøjer med forskellige drivmidler hos Danmarks Statistik. Det er besluttet at indhente data hvert andet år og data blev første gang indhentet i Køretøjer med alternativt brændstof Køretøjer med andre drivmidler 2012 Antal Procent Antal Procent 9 0,02 % ,98 % Med Better Places konkurs i 2013 blev batteriskiftestationen i Herning nedlagt. Better Places ladestandere ved Herning Centret blev i efteråret opkøbt af energiselskabet E.ON, så de tre standere med i alt seks ladere er stadig funktionsdygtige. Derudover har Clever også én ladestander ved Føtex i Herning midtby. Konklusion beskrivelse af udviklingen Stigningen i påstigere pr. køreplantime fra 2011 til 2012 i bybusserne skyldes formentligt, at der i 2010/2011 skete store ændringer i rutenettet for bybustrafikken, hvilket fik passagertallet til at falde, mens passagererne efter 2012 har fået de nye ruter indpasset i deres transportbehov. Dertil skal det også nævnes, at køreplantimetallet er steget med 2,1 % i 2012 i forhold til 2011, samtidig med servicen for borgerne også er blevet forbedret. Der er ikke nogle umiddelbare forklaringer på faldet af påstigere fra 2012 til Dog ses i forbindelse med beregning af bonusudbetaling til Arriva Bus tværtimod en lille stigning i passagerer. Der gøres dermed blot opmærksom på, at faldet i antal påstigere jf. Midttrafiks tællinger, som bruges i grønt regnskab, måske ikke er helt reelt. Med rejsekortets snarlige implementering får vi, når kortet er fuldt implementeret, et mere retvisende redskab til at bestemme antallet af passagerer. Til trods for at det samlede antal kørte kilometer i kommunen er steget med 8,3 % fra 2012 til 2013, er der ikke set en stigning i udledningen fra personbiler, motorcykler og varebiler. Reduktionen i partikler, CO og NOx, skyldes primært mere miljøvenlige personbiler, der kører længere på literen. Det er forventeligt, at vi fremover vil se et fald i udledninger for lastbiltrafikken, da mængden af den tunge trafik på landevejene i stigende grad udskiftes med modulvogntog i stedet for de tidligere sættevogntog kombineret med højere miljøkrav til motorerne. Der opleves en stigende interesse omkring kørsel med modulvogntog med flere henvendelser fra erhvervs- og industrivirksomhederne, som ønsker tilladelse til kørsel med modulvogntog til deres virksomhed i Herning Kommune. 6

7 Kommunen som geografisk område Opgørelser Aktiviteter iværksat i løbet af 2013, der har bidraget til områdets målopfyldelse Borgerrettede projekter og samarbejde i 2013 Pendlernet samkørselssite, hvor det er muligt at finde samkørselspartner(e). Herning Kommune er sammen med en lang række andre kommuner samarbejdspartner på sitet. Anlægsprojekter/cykelstier. Lokale borgerforeninger inddrages i planlægningsfasen. Et enkelt sted har borgerforeningen arbejdet aktivt for at få jordejerne til at overdrage jorden uden omkostning samt påtaget sig beplantningsarbejdet. Arbejdet blev gennemført for at den sidste del af stien kunne blive en realitet, da der ikke var bevilliget penge til denne del. Vinterskraldespandsflyer tidligere husstandsomdelt pjece erstattet med skraldespandshængeskilt og information på hjemmeside. Flyeren/hængeskiltet informerer borgerne om deres forpligtelse til at rydde sne samt påpeger at der i Herning Kommune skal gruses (i stedet for saltes), når det er glat. Det mindsker miljøpåvirkningen og nedbryder ikke fortovsfliserne, hvis levetid dermed forlænges. Giv et praj indmeldingssystem på og som app, hvor borgerne kan indmelde fx huller i vejen. Via borgernes indmelding sikres koordinering af drift og dermed kørsel. Der arbejdes desuden i Driftafdelingen med en ny udgave, som sikrer endnu bedre koordinering af fordelingen af opgaverne internt i Drift, hvilket skal give en besparelse af mandetimer og papirforbrug. Herning100Cykler stort familie- og motionscykelløb i forbindelse med Hernings 100 års købsstadsjubilæum. Gav bl.a. deltagerne indblik i udflugtsmål i cykelafstand fra Herning midtby. Be Seen, Be Smart, Be Safe trafiksikkerhedskampagne på facebook for unge kvindelig cyklister i alderen år. Fokus på direkte inddragelse af målgruppen for at få budskabet bedst muligt vinklet og bredt ud. Introduktion til elcykler en del af Grøn Herning Ugearrangement. Oplysning og afprøvning af elcykel, kan hjælpe med at nedbryde fordomme og tabu omkring elcyklens værd. Bagerkampagne fokus på de små ture, hvor borgerne lige så godt kan cykle eller gå i stedet for at tage bilen; søndagsmorgenturen til den lokale bager. Samarbejde med tre bagere i Herning og cykelambassadørerne under Herning Cykler. I Grønt Regnskab for 2012 fremgik følgende som planlagte tiltag i For hvert punkt beskrives, hvordan det er gået med det enkelte tiltag. Anlæg af tre cykelstiprojekter, samarbejde med tankstationer om puslepladser for cykler, motions- og familiecykelløb i forbindelse med fejring af Hernings 100 års jubilæum som købstad samt en række andre tiltag under projekt Herning Cykler. - Der blev anlagt seks cykelstiprojekter. - Motions- og familiecykelløbet blev afholdt Kr. Himmelfarts dag i forbindelse med Hernings 100 års købstadsjubilæum. Der deltog ca. 500 cyklister fordelt på alle aldre. Arrangementet var en stor succes. - Af andre tiltag kan bl.a. nævnes: Bagerkampagne med fokus på at tage cyklen på de korte ture (herunder turen til bageren) hos tre bagere i Herning. Lokale konkurrencer i forbindelse med Cyklistforbundets to landsdækkende kampagner (Alle Børn Cykler og Vi cykler til arbejde). - Samarbejdet med tankstationerne om puslepladser for cykler blev desværre ikke til noget, da tankstationerne ikke følte de kunne løfte opgaven på daværende tidspunkt, men de er ikke afvisende for fremtidig samarbejde. Ansøgning af puljemidler til yderligere tiltag i forbindelse med Herning Cykler, så udbygning af stinettet og faciliteter for cyklister kan fortsættes og yderligere samarbejde og information til kommunens skoler og borgere kan sikres. - Ansøgning om bl.a. fem udspecificerede anlægsprojekter, forskellige borgerrelaterede kampagner og opdatering af cykelregnskab. Vejdirektoratet gav tilsagn til hele ansøgningen. Optimering af flere signalanlæg i Herning by, så signalanlæggene løbende tilpasser sig efter den trafik, der er, og giver en mere glidende trafikafvikling med færre stop. Samtidig reduceres køkørsel og ventetider på vejnettet. - Arbejdet med optimeringen har fundet sted i løbet af hele 2013 sammen med signaloperatøren Peek Trafik A/S. Optimeringen blevet sat endelig i drift i starten af Der vil fortsat blive arbejdet på at indsætte flere minibusser på relevante ruter. - Der er ikke blevet indsat flere minibusser på kommunens busruter, da der ikke har været relevante ruter, hvor muligheden har været tilstede. 7

8 Kommunen som geografisk område Opgørelser Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Fem cykelstiprojekter, motions- og familiecykelløb sammen med tre lokale cykelklubber, bagerkampagne i kommunens centerbyer samt en række andre tiltag under projekt Herning Cykler. Ansøgning af puljemidler til yderligere tiltag i forbindelse med Herning Cykler, så udbygning af stinettet og faciliteter for cyklister kan fortsættes og yderligere samarbejde og information til kommunens skoler og borgere kan sikres. Den gode historie Herning Kommune har gennem 2013 arbejdet på implementeringen af en optimeret signalstyring gennem fem kryds på Fredensgade og Chr Ydes Vej, hvor der særligt i spidstimerne har været kødannelse og lange ventetider. Optimeringen, der er blevet sat endelig i drift i begyndelsen af 2014, har til hensigt at give en mere glidende trafikafvikling på strækningen, så antallet af stop og tomgangskørsel reduceres. Der vil fremover løbende blive arbejdet på en fortsat optimering og forbedring af kommunens signalanlæg, så kødannelserne reduceres mest muligt. Udarbejdelse af en mobilitetsstrategi og underliggende trafikale planer, som skal sikre koordineret fremtidig planlægning af byudvikling og infrastruktur, som understøtter kommunens langsigtede målsætninger. Der vil fortsat blive arbejdet på at opretholde muligheden for at have minibusser på relevante ruter. 8

9 Kommunen som virksomhed Opgørelser Kørsel i kommunens biler I 2013 har Herning Kommune registreret kørsel på 149 køretøjer. I opgørelsen er medregnet kørsel i alle kommunens afdelinger herunder DRIFT kommunens egen entreprenørafdeling. Der er registreret enten antal kørte kilometer eller brændstofforbrug, og dette kan om-regnes til en samlet CO 2 -udledning på 734 ton. Det kommunale brandvæsen/beredskab er udeladt i opgørelserne på grund af meget varierende kørsel, afhængig af udrykninger. Endvidere er udeladt biler/varevogne på institutioner, skoler samt specialkørsel, da data er komplicerede at fremskaffe og derfor vanskelige at sammenligne med foregående år. På sigt er det hensigten at inddrage disse data sammen med delebilordninger m.m., hvor kommunen er en aktiv del af løsningen. Tjenestekørsel i private biler Ud over kørsel i kommunens biler, er der en del tjenestekørsel i medarbejdernes egne biler. I 2013 blev der kørt km. Omregnes dette i forhold til en gennemsnitsbil, som defineret af trafikstyrelsen, svarer det til en CO 2 -udledning på 489 ton, altså noget mindre end det kørslen i kommunens biler giver anledning til. 489 ton CO 2 -udled., ton ton 10 ton 1 ton 10 ton Ton CO 2 i kommunens biler Ton CO2 i medarbejdernes biler 480 ton Fordelingen mellem erhvervsmæssig kørsel i medarbejdernes egne biler og kørsel i kommunens biler. 232 ton Kørsel af private firmaer for Herning Kommune Herning Kommune ejer ikke bilerne til kørsel med affald, taxaer og bybusser, idet kommunen køber disse opgaver hos private firmaer. Oversigten viser, at kommunens biler står for lidt mere end ¼ af den totale CO 2 -udledning. De står derfor for en mindre del af udledningen. Der er 149 kommunale biler, og derudover 10 biler, der kører affald og 74 biler, der kører taxa. 441 ton Aktivitet og Pleje Teknik og Miljø ekskl. DRIFT 734 ton Rengøring DRIFT Tandplejen CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunale områder. 326 ton ton Taxa Bybusser Renovationsbiler Kommunens biler CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunens biler og eksterne firmaer. 9

10 Kommunen som virksomhed Opgørelser CO 2 -udledning fra bybusser og renovationsbiler indgår også som en del af CO 2 -målet i klimakommuneaftalen. Kørslen er ikke direkte kommunal, men administreres gennem hhv. Midttrafik og Meldgaard. CO 2 -udledningen fra affaldsindsamlingen er faldet i 2013 ift pga. længere perioder mellem papirafhentningerne og etablering af en mere central plads for omlastning af dagrenovation. CO 2 -udledningen fra bybusserne er stagnerende Bybusser Renovationsbiler CO 2 -udledning fra bybusser og renovationsbiler Konklusion beskrivelse af udviklingen På trods af lokale indsatser om miljøkørsel og indkøb af mere miljøvenlige biler end tidligere bl.a. i Aktivitet og Pleje, er der ikke sket en reduktion af CO 2 -udledningen fra den samlede kommunale kørsel. Pga. det meget differentierede område, som kommunal kørsel udgør, er dataindsamlingen vanskelig, og data er samtidig ikke tilstrækkelig fyldestgørende. Det konkluderes dog, at CO 2 -udledning fra kommunal kørsel snarere er stigende end faldende. Tendensen er derfor negativ i forhold til målopfyldelse. Der ligger et stort potentiale for fremtidig reduktion. Aktiviteter i 2013 der har bidraget til områdets målopfyldelse I 2013 har der været fokus på indkøb af miljørigtige biler. Ved indkøb af nye biler har man i Drift og Aktivitet og Pleje haft fokus på indkøb af miljørigtige biler i energiklasse A+. Delebilordning benyttes i kommunens kapacitetstilpasning af bilparken og der opfordres i stigende grad til at benytte cyklen til kortere ture. Inden udgangen af 2013 skulle kommunen have udarbejdet en projektplan for kommunal transport. Projektplanen omfatter såvel målopfyldelse for transportmål under partnerskab for grønne indkøb samt klimakommune- og Green Cities mål om nedbringelse af kommunens CO 2 -udledning. Projektplanen er ikke udarbejdet i 2013, da det først i slutningen af året ressourcemæssigt har været muligt at finde en koordinator. Et bedre datagrundlag vedrørende kommunal transport i Grønt regnskab 2013, vil til gengæld understøtte projektplanen, der nu skal udarbejdes i Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Der arbejdes løbende med en vurdering af kommunens bilpark, og i forbindelse med løbende indkøb af biler er det grønne element et tungtvejende argument i valg af bil. Ved nyt fælles indkøbsudbud for biler i 2014 stilles der miljøkrav svarende til partnerskabsmålet. Der udarbejdes en plan for hvordan CO 2 -udledningen fra kommunal transport kan nedbringes. 10

11 Kommunen som virksomhed og geografisk område Sammenfatning - fælles konklusion En af de store udfordringer ved opgørelse af transportdelen i det grønne regnskab er områdets store bredde, hvilket vanskeliggør såvel dataindsamling som databehandling. Dertil kommer, at det kun er data for kommunal transport, som direkte kan trækkes ud af kommunens egne tilgængelige opgørelser. Nogle data skal indhentes fra eksterne aktører og andre igen skal stikprøveindsamles og opregnes for hele kommunen. Sidstnævnte er ofte ressource- og omkostningstung, hvorfor nogle data ikke kan indhentes hvert år. Dette bidrager yderligere til usikre og til tider mangelfulde opgørelser. En anden stor udfordring for kommunens opfyldelse af målsætningerne er, som nævnt i indledningen, at alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dermed kan kommunale initiativer og ændringer nemt forsvinde i det samlede billede. Overordnet set kan dog konkluderes, at der ligger et klart potentiale for fremtidig reduktion af CO 2 -udledningen fra kommunal kørsel. De forskellige udledninger fra den samlede transport i kommunen som geografisk område ser ud til at flytte sig i den rigtige retning, men der er på dette område et betydeligt potentiale for reduktion ved at oplyse og give borgerne mulighed for at træffe et grønnere valg. 11