Foto Vestforbrænding 2 /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto Vestforbrænding 2 /"

Transkript

1 G r ø n t r e g n s k a b 2012

2 Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger, interessentskabsoplysninger, miljøforhold, myndigheder, godkendelser og certifikater 3 Miljøredegørelse 4 - Status for udvalgte mål i 2012 for Vestforbrænding, Glostrup 8 - Energiproduktion 13 - El-besparelser 14 - CO 2 -reduktioner 15 - Fjernvarme 16 - Genindvinding af letmetaller fra slagge 17 Miljøresultat Egenkontrol 21 - Røggas 21 - Udetid for instrumenter 22 - Spildevand 24 - Øvrige egenkontrol 25 Miljøpolitik Foto Vestforbrænding 2 /

3 VIRKSOMHEDEN I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej Glostrup Kontaktoplysninger Hjemmeside: Virksomhedens CVRog P-nummer CVR-nummer P-nummer Glostrup Kontaktoplysninger Hjemmeside: Kontaktperson Grønt Regnskab: Miljø- og projektkoordinator Kim Crillesen (signaturholder) Direktion: Direktør Ivar Green Paulsen, vicedirektør Birger Johansson Godkender af Grønt Regnskab 2012: Produktionschef Henrik Ørnebjerg Aktiviteter Forbrænding af affald og produktion af el- og varmeenergi i Glostrup Spidslastcentral i Glostrup Spidslastcentral i Ballerup (Hedegården) Kraftvarmeværk i Ballerup (Lundegården) Certifikater ISO certifikat recertificeret 14. april 2010 OHSAS certifikat - certificeret 30. november 2011 Tilsynsmyndigheder Miljøstyrelsen Roskilde Miljøgodkendelser, Glostrup Ballerup Kommune Miljøgodkendelse, Hedegården Glostrup Kommune Tilslutningstilladelse for spildevand, Glostrup Tilsynscenter 1 (Hovedstaden) Arbejdsmiljø Miljøgodkendelser m.v. (på matriklen i Glostrup) Miljøgodkendelse I/S Vestforbrænding november 2007 Omlastning af kildesorteret genanvendeligt husholdningsaffald - af 17. december 2012 Spidslastcentral, Glostrup af 5. maj 2004 Spidslastcentral, Hedegården 22. april 2004 Tilslutningstilladelse for spildevand af 3. januar 2006 Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 3

4 MILJØREDEGØRELSE 2012 Vestforbrændings miljøledelsessystem kaldet LAM (Ledelsessystem for Arbejdsmiljø og Miljø) er certificeret i henhold til ISO og OHSAS Følgende væsentlige ændringer på miljøområdet indtraf på Vestforbrænding i 2012: Vi fik miljøgodkendelse til omlastning af kildesorteret, genanvendeligt husholdningsaffald. Vi påbegyndte processen med godkendelse til salg af grøn el i England. Regeringen traf beslutning om, at affaldsforbrændingsanlæg skulle omfattes af kvoteordningen fra og med 1. januar Som konsekvens heraf skal CO 2 -emissionen måles. Overvågningsplaner for emission af fossilt CO 2 blev udarbejdet og godkendt af Erhvervsstyrelsen, og der skal fremover foretages årlige indberetninger af udledt CO 2 samt køb og salg af kvoter. Installeret udstyr til overvågning af den fossile CO 2 - emission. Affaldsmængden og brændværdien var vigende i løbet af året. Ekstern audit i 2012 viste god overensstemmelse imellem det vi siger, vi gør (miljøpolitikken), og det vi rent faktisk gør (handlinger). Udslip af NO X blev næsten halveret ved øget rensning initieret af nye afgifter. Den ekstra omkostning ved rensning kommer miljøet til gode. Vestforbrændings Miljøpolitik og Arbejdsmiljøpolitik Vestforbrænding fik ny Miljøpolitik i Arbejdsmiljøpolitikken er fra Begge politikker er tilgængelige på Et ekstrakt af indholdet af de to kan sammenskrives således: Vi vil (ud over at overholde lovgivningen) forebygge uheld Arbejdsulykker Antal ulykker i alt uden fravær med fravær Antal registrerede tæt på-ulykker Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding (forbrændingsanlæg, genbrugsstationer, modtageanlæg for farligt affald og aktiviteterne i Frederikssund). 4 /

5 og skabe miljøforbedringer ved aktivt at forholde os til processerne i det daglige arbejde - og vi vil forbedre vores metoder ved anvendelse af LCA, klimaopgørelser m.v. Vi vil skabe helhed og synlighed i arbejdet, således at miljøforhold vægtes op imod økonomi, og bevæggrundene bag de valg, der træffes, er transparente. Vi vil skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er åben kommunikation, engagement og inddragelse, fremme samarbejdet og den gensidige støtte. Vi vil sikre gode fysiske, psykiske og sociale forhold gennem høj sikkerhed og sundhed, hvor ikke mindst trivsel i arbejdslivet prioriteres højt. Overvågningsplaner og CO 2 -kvoter Størstedelen af kulstofindholdet i affald til forbrænding kommer fra biomasse, der er CO 2 - neutral. Forbrænding af affald bidrager derfor kun i beskedent omfang til drivhuseffekten. Der findes imidlertid en vis andel af plast (fossilt kulstof) i affaldet. Denne andel har Energistyrelsen fastsat til 37 kg CO 2 pr. MJ. Forbrændingsanlæg på mere end 20 MW indfyret, termisk effekt blev i 2012 optaget på listen over kvoteomfattede virksomheder (Lov om CO 2 - kvoter af ). Energistyrelsen har pålagt kategori B anlæg i lovens forstand (anlæg der udleder mere end CO 2 om året) fra og med 1. januar 2013 at måle emissionen af (fossilt) CO 2. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 5

6 Dermed erstattes Energistyrelsens standardfaktor for den fossile andel af affaldet med faktuelle målinger. Mindre anlæg kan fortsat anvende standardfaktoren. Der findes to metoder til måling af fossilt CO 2 : Force Technology s ekstraktive målemetode, hvor røggas udsuges isokinetisk fra skorstensrøret og opsamles repræsentativt i en væske til senere analyse for C14-indholdet (geigertæller) Rambølls metode, der er en modellering af C14-indholdet. Rambøll s program (licens fra Wiens Tekniske Universitet), kaldet Bioma, modtager informationer fra anlægget om dampproduktion, røggasflow, temperatur, iltindhold, CO 2 og vand-koncentration m.v. og beregner ud fra en række massebalanceligninger det fossile indhold af CO 2 i røggassen og affaldet. Som det eneste anlæg i Danmark installerede Vestforbrænding i november/december 2012 begge måletyper. Vestforbrænding vil derfor i 2013 foretage direkte sammenligning mellem de to målemetoder. Røggasemissioner Ændrede afgifter på NO X trådte i kraft 1. juli I foråret gennemførtes forsøg for at forbedre NO X -rensningen med ikke-katalytisk NO X -rensning. Erfaringerne med forsøgene resulterede i, at NO X -emissionen for 2012 blev reduceret fra % til ca. 60 % af grænseværdien. Ammoniakforbruget er øget tilsvarende, da der anvendes NH 3 i deno X -processen. Øvrige emissioner har ligget på samme niveau som tidligere, bortset fra TOC, som er blevet påvirket af flere korte udtag. Metalgenindvinding Ressourcegenvindingen af metaller (magnetiske og ikke-magnetiske) er en væsentlig faktor i miljø- og klimaopgørelser for affaldsbehandling. Metaller udsorteres og indsamles opstrøms forbrændingsanlægget, men mange metaller kan ikke fanges i denne indsamling og ender i forbrændingsanlægget. Disse metaller udsorteres fra slaggen (nedstrøms) og påvirker i væsentlig grad miljøopgørelsen for forbrændingsanlægget. Derfor har Vestforbrænding sammen med sin samarbejdspartner AFATEK øget effektiviteten af metaludsorteringen i Plastindvinding Forbrænding af plast bidrager negativt til klimaeffekten. Vestforbrænding har fokus på at udnytte ressourcerne i affald bedre derfor laves forsøg med udsortering af plast i husholdningerne. Det skønnes, at Vestforbrænding i 2012 har udsorteret ca plast fra husholdningsaffaldet via indsamlingsordninger. Miljø- og arbejdsmiljømål 2012 Vestforbrænding officielle miljømål er i Ledelsens Evaluering 2012 beskrevet som følger: Ingen overskridelser af 6 /

7 døgnmiddelværdier Maks. 20 timers overskridelser af ½-timemiddelværdier Ingen overskridelser af spildevandsemissioner El-nøgletal 22,2% Forbrug af prima-vand (vandværksvand) maks. 10 l/t affald Nedbringelse af CO 2 -bidraget med for hele Vestforbrænding (SMIL-mål) 4,48 sygedage (korttidsfravær) for hele Vestforbrænding (SMIL-mål) SMIL står for Samarbejde om Målopfyldelse med Incitamentsfremmende Løn og er fælles samarbejdsmål for hele Vestforbrænding. Endvidere har Produktionsområdet arbejdet med følgende interne mål: 1 % reduktion af det samlede energiforbrug, målt pr produceret MWh 1 % reduktion i forbrug af sekunda procesvand (afværgevand og søvand) (pr. ton affald) 1 % reduktion af udledt spildevand i forhold til 2011 (pr. ton affald). Øge udsorteringen af metaller fra slagger (fælles AFATEK-mål) Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 7

8 Status for udvalgte mål Mål Elvirkningsgrad (Elproduktion/MWh) Bemærkninger Forbedring Mål: 22,2 % +1,0 % ELPRODUKTION 2012 i MWh MÅL NÅET MÅL IKKE NÅET FAKTISK Resultat: 21,6 % 2,0 % Elproduktion er den parameter med størst indflydelse på Vestforbrændings klimapåvirkning (CO 2 -opgørelse). Key Performance Indicator (KPI-målet - elprocent ekskl. varmepumper og ristekøling) på 22,2 % i 2012 blev ikke nået. Årsagerne var lavere brændværdi og uheld på flere større komponenter (gas/gas-vekslere og posefilter) på begge anlæg. CO 2 -reduktion Mål: t/å CO2-REDUKTION I TONS MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK Resultat: t/å De forventede CO 2 -besparelser som følge af konvertering af varme produceret på en række naturgaskedler til affaldsbaseret fjernvarme blev mere end indfriet. Der blev opnået mindre reduktioner i CO 2 -emissioner som følge af effektivisering af transporter til og fra genbrugsstationer, mens en række besparelsesprojekter i Produktionen bidrog i mindre grad. El- og varmeproduktionen fra anlægget er holdt ude for dette regnskab, fordi kriteriet for deres bidrag ikke er fastlagt. 8 /

9 Mål Ingen overskridelser Bemærkninger Døgnværdier ½-timesværdier Mål: 0 stk. 25 timer VILKÅRSOVERSKRIDELSER ½-TIMES VÆRDIER 25 Resultat: 1 stk. 10,5/22 timer MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET Anlæg 5 Anlæg 6 En uheldig opstart på Anlæg 6 i juli resulterede i overskridelse af både en døgnmiddelmiddelværdi, og 26 stk. ½-times middelværdier (13 timer), og var således afgørende for, at vi ikke kunne holde målet for Anlæg 6. Anlæg 5 overholdt målet med pæn margin. Én døgnmiddeloverskridelse på produktionsanlægget er én for meget. Elforbrug (MWh) Mål: 1 % ELFORBRUG 2012 MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK FORBRUG Resultat: 3,5 % Det målsatte elforbrug er relateret udelukkende til produktionsanlægget og dermed eksklusive elforbrug til distribution (fjernvarmepumper). Resultatet blev bedre end forventet især på grund af et længere udtag af Anlæg 6, men også på grund af de besparelsestiltag, som blev gennemført i Uden for det målrelaterede elforbrug fik nye fjernvarmepumper elforbruget til distribution til at falde med MWh svarende til 18 %! Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 9

10 Mål Vandforbrug (sekundavand) (m 3 ) FORBRUG AF AFVÆRGEVAND OG SØVAND Bemærkninger Mål: 1 % Resultat: +3 % Der var et større forbrug end ventet af sekundavand. Årsagen er ikke helt klarlagt, men formodes at hænge sammen med et stort forbrug under revisionsperioder. MÅL IKKE NÅET Mål 2012 Faktisk forbrug Vandforbrug (primavand) (m 3 ) Mål: 5 % Resultat: +53 % FORBRUG AF VANDVÆRKSVAND TIL PROCESFORMÅL 2012 I 2012 svigtede leverancen af afværgevand på grund af tekniske vanskeligheder fra leverandørens side (Region Hovedstaden). Prioriteringsrækkefølgen for procesvand er genindvundet vand (kondensat) afværgevand søvand vandværksvand. MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET Faktisk forbrug Vandværksvand anvendes kun i nødstilfælde, men svigtende leverance af lavere prioriterede kilder medførte større forbrug af vandværksvand. 10 /

11 Mål Spildevand Bemærkninger Mål: 1 % Resultat: +9 % M 3 UDLEDT SPILDEVAND Der er ikke en specifik forklaring på den større spildevandsudledning. Det ser ud til, at vandforbruget ved revision af anlæg var større end normalt - og i 2012 var der flere revisioner end i MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK 2012 Endvidere ser det ud til at indvindingen af røggaskondensat i perioder har været større end forbruget. I disse perioder er overskydende vand ledt til kloak. Spildevandsemissioner Mål: 0 Resultat: 4 Der er generelt kommet godt styr på vandmængder til spuling og returskylning af filtre til forbehandling af kedelvand. Sygefravær (korttidsfravær) dage/medarb. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - SYGEFRAVÆR 2012 Mål: 4,48 Resultat: 4,16 Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding og vurderes som et resultat af en god trivsel for medarbejderne. MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 11

12 Udsortering af metaller fra slagger Jern Letmetal Mål: 6 % 1,0 % Resultat: 5,8 % 1,3 % Resultatet opnået ved optimering af AFATEKs anlæg fra I henhold til Ledelsens evaluering 2012 vil indsatsen i 2013 være rettet mod: Trivsel og forebyggelse af arbejdsskader Ingen overtrædelse af miljøgodkendelsesvilkår El-produktion, målt som et defineret nøgletal Forbrug af vandværksvand Optimering af spildevandsrensning og minimering af spildevandsmængden 12 /

13 Energiproduktion Biomasseaffald (fortrinsvis virkningsgrad, hvilket i 2012 neddelte træstød og rødder) er i stigende grad blevet en energiressource for forbrændingsanlæggene, overvejende er sket ved at øge driftstiden af kondenseringsanlæggetpacitetsudnyttelse som har sikret ka- med dette brændsel. I afsnittet Miljøresultat 2012 ses de 5 seneste Energiproduktionen er normeret til 1 affald for at kunne sammenligne med tidligere år. års udvikling i affaldsmængder tydeligt. Vestforbrænding har Vestforbrænding ændrede i modtaget samme mængde biomasse i 2012 som året før metode for opgørelse af mængden af brændt affald. Energiproduktion - MWh/ton affald Energiproduktion, Virkningsgrad og Brændværdi 2,900 11,2 2,800 11,0 10,8 2,700 2,600 2,500 2,400 2,300 2,200 9,8 9,6 Energiprod.pr.ton affald ( støtteb.) Virkningsgrad, vægtet alle anlæg Brændværdi (A1-6) Vigende brændværdi kompenseres af stigen- I 2012 er der anvendt indvejet (modtaget affald indvejet på brovægten) mod normalt antal bestemt med (korrigeret) kranvægt. de virkningsgrad. I diagrammet herover ses udviklingen Forskellen på de to metoder i energiproduktion, er ca i 2012 med affaldets brændværdi og anlæggenes samlede virkningsgrad. kranvægt-metoden laveste. som den Hvis affaldsmængden blev opgjort Mens affaldets brændværdi er faldet til det laveste i 18 år, er det til gengæld lykkedes for efter kranvægt-metoden, ville effekten af den øgede virkningsgrad være tydelig, da 14. år i træk at øge anlæggets energiproduktionen pr. 10,6 10,4 10,2 10,0 Brændværdi - MJ/kg affald i så tilfælde ville være steget i Elproduktion og CO 2 -bidrag Anlæggene har på skift kørt med lavere last på grund af den lavere brændværdi, men også af forskellige driftstekniske årsager. Større komponenter på både Anlæg 5 og Anlæg 6 har været fejlramte. En lavere last går specielt ud over elproduktionen, der er faldet mere end affaldsmængden. I klimaopgørelsen er elproduktionen den mest betydende faktor og afgørende for det samlede CO 2 -bidrag fra forbrændingsanlægget. Elforbruget faldt også, og sammenlagt bidrog elproduktion og elforbrug til et fald i CO 2 -bidraget på ca CO 2 opgjort efter affaldsbranchens metoder til opgørelse af anlæggenes CO 2 -bidrag. Anlæggets produktion og forbrug af el er ikke omfattet af målet på reduktion af CO 2 -bidraget. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 13

14 El-spareprojekter En række el-spareprojekter blev gennemført tidligere. I 2012 tog vi derfor fat i de mindre projekter. Følgende el-besparende projekter blev gennemført i For hvert projekt er angivet hvor meget el og hvor mange CO 2, der er sparet. Besparelserne er langtidsholdbare, det vil sige en årlig besparelse, der fortsætter år efter år. El-spareprojekter i Produktionen 2012 Sparet el MWh/år Sparet CO 2 /år Projekt 1-5: Automatisk sluk af loftslys i forskellige rum 37 36,2 Projekt 6: Udskiftning af UPS-anlæg og 2 kølemaskiner 45 44,3 Projekt 7-9: Udskiftning af loftslys i forskellige rum 75 74,5 Total elbesparelse i produktionsafdelingen 9 projekter CO 2 -emissionsfaktor for marginal kul-el: 991 kg pr. CO 2 pr. MWh I nøgletalsoversigten under Miljøresultat er det anførte elforbrug i 2011 og 2012 eksklusiv elforbrug til fjernvarmepumper, fordi forbrug til distribution af fjernvarme ikke bør opgøres som et driftsforbrug. Det har blot ikke været muligt at adskille dette forbrug før Fjernvarmpumperne brugte MWh i /

15 CO 2 -reduktioner Listen over elspareprojekter giver også et overblik over, hvor mange CO 2 de enkelte spareprojekter har medført. Projekterne er gennemført i Produktionsområdet (forbrændingsanlægget) og udgør således kun en del af de CO 2 -besparelser, der blev gennemført på Vestforbrænding i CO 2 -reduktion var ligesom i 2011 et SMIL-mål i 2012 (fælles for hele virksomheden). De øvrige besparelser blev gennemført ved fjernvarmeudbygningen, hvor gevinsterne ved at erstatte fjernvarme produceret på naturgas med affaldsvarme i forbindelse med udvidelsen af Vestforbrændings fjernvarmenet er beregnet, og på genbrugsstationer, hvor effektiviseringsprojekter hovedsalig vedrørte effektiv transport med større fyldningsgrad af containerne. Reduceret CO 2 -bidrag Produktionsområdet 155 Fjernvarmekonverteringer Øvrige (Kommuneservice) 833 I alt Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 15

16 Fjernvarme Miljødeklaration for fjernvarme Miljøpåvirkning pr. MWh varme Udledning til luft CO 2 (kuldioxid) 65 kg CO (kulilte) 11 g SO 2 (svovldioxid) 12 g NO X (kvælstofoxid) 183 g HCl/HF saltsyre/flussyre 3,7 g Støv 0,1 g Tungmetaller (total) 0,02 g Dioxin 0,01 µg Øvrige udledninger Restprodukter slagger og aske 32 kg Renset spildevand 63 l Deklarationen indeholder CO 2 - bidraget fra affaldets indhold af plast, ved brug af fossilt brændsel ved start og stop af anlægget og fra varme produceret på spidslastanlæg (olie/ gas) ved produktionsstop på affaldsanlægget. Beregningen tager ikke højde for nettab af varme i fjernvarmesystemet. Den såkaldte 200 %-modellen er anvendt til fordeling af miljøpåvirkningen på henholdsvis produktion af varme og el. 200 %-modellen angiver at varmevirkningsgraden sættes til 200 % i stedet for de %, som den normalt ligger på. Effekten heraf er, at en større del af den samlede CO 2 -udledning tillægges elproduktionen og en mindre del varmeproduktionen end det reelle forhold afgiver. Formålet er at tillægge en større del af fordelen ved samproduktion af el og varme på varmedelen. I CO 2 -kvoteloven for elproduktion fraregnes varmesidens CO 2 -bidrag ud fra en varmevirkningsgrad på 200 %. 16 /

17 Genindvinding af letmetal fra slagger Ressourcegenindvindingen af magnetiske og ikke-magnetiske metaller fra slagger har en stor positiv effekt på den samlede miljøpåvirkning fra forbrændingsanlægget, fordi der spares store mængder energi ved at erstatte jomfruelig produktion af metaller. Genindvindingen er således både energi- og ressourcebesparende, samtidig med at den også er økonomisk indbringende. AFATEK modtager, oparbejder og afsætter slagger fra alle forbrændingsanlæg på Sjælland, herunder Vestforbrænding, som er medejer af selskabet. I 2012 optimerede AFATEK driften af sit nye anlæg til udsortering af metaller. Slaggen opdeles i flere forskellige fraktioner efter kornstørrelse, og metaller udsorteres separat fra hver fraktion efter skemaet herunder. Jernskrot: 0-50 mm +50 mm Metal: 2-8 mm 8-16 mm mm Rustfrit stål: mm Stål, kobber, messing m.v.: +50 mm Genindvindingen af metaller fra slagge: Metalgenindvinding fra slagger Enhed Slaggemængde Tons Jernskrot (magnetisk) % Tons 6, , , Letmetaller (aluminium, kobber og zink) + rustfrit stål (ikke magnetisk) % Tons 0, , , Fra Vestforbrændings slagger blev der i 2012 genindvundet letmetaller (ikkemagnetiske metaller), hvilket resulterede i 1,31 % genindvinding. Målet var 1 % svarende til 895. Genindvindingsmålet for magnetisk metal (jern) var 6 % svarende til Der blev genindvundet svarende til 5,8 %. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 17

18 MILJØRESULTAT 2012 Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Enhed Affald modtaget Dagrenovation Stort/småt/omlast Erhvervsaffald Biomasseaffald Silobeholdning pr ) Total affald brændt Støttebrændsel Naturgas (Anlæg 6) Gasolie (Anlæg 5) Flis (begge anlæg) Driftstimer Anlæg 5 Kedel Anlæg 5 Turbine Anlæg 6 Kedel Anlæg 6 Turbine Energi Elforbrug 2) Varmeforbrug (inkl. lufo) Vand (forbrug kilder) Røggaskondensat 3) (genindvinding) Afværgevand (sekunda) Vandværksvand (prima) Totalt vandforbrug Nm 3 m 3 timer timer timer timer MWh MWh m 3 m 3 m 3 m i.d i.d Hjælpestoffer Røg/vand Kalk (CaCO 3 ) Lud (NaOH) Sorbacal og HOK (dioxin) Ammoniak (NH 4 OH) 4) Hydratkalk (Ca(OH) 2 Saltsyre (HCl) TMT ) Silobeholdning er årets silostand minus forrige års silostand pr. 31. december. i.d. = ingen data 2) Elforbruget i 2011 og 2012 er ekskl. fjernvarmepumper, som brugte og MWh i henholdsvis 2011 og ) Røggaskondensat. Ny, mere præcis metode til beregning af kondensatmængden har øget tallene fra 2008 og frem. Genvindes 100 % i processerne. 4) Ammoniakforbruget er steget for at øge rensningsgraden af NO X. 18 /

19 Nøgletal for forbrændingsanlægget Output Enhed Produktion El (affaldskedler) Varme (affaldskedler) Varme (kondensering) Varme (spidslastkedler) Røggaskondensat MWh MWh MWh MWh m Restprodukter Slagger Røggasaffald Gips Spildevand Spildevand total m Emissioner til luft Røggasmængde CO 2 fossile andel 1) CO TOC 4) Støv HCl HF SO2 NO X Hg Sum (Pb, Cr, Cu, Mn, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxiner/Furaner 2) GNm 3 ref. kg kg kg gram 3, ,0 0,4 11 0, ,8 46 1,1 0,03 3, ,6 1,1 3,0 0, ,2 27 0,7 0,04 3, ,5 2,4 3,5 0, ,5 30 0,6 0,02 3, ,4 2,9 2,7 0, ,7 26 0,8 0,01 3, ,4 3,4 5,4 0, ,6 45 0,6 0,04 Emissioner til vand Klorid Sulfat Bly 3) Kadmium Kviksølv 3) kg kg kg ,1 0,26 0, , 6 0,92 0, ,1 0,08 0, ,0 0,28 0, ,8 0,40 0,13 1) Den fossile CO 2 er alene fra affaldskedler. Bidraget fra spidslastkedler var i ) I-TEQ incl. LOQ (International Toxic EQuivalent incl. Level Of Quantifiction). Opgørelsen inkluderer detektionsgrænsen, for de kongenere hvor der ikke kunne registreres nogen mængde. 3) Udledningen af TOC 2012 var højere end tidligere. Tallene for årsudledninger er i 2012 baseret på det nye SRO systems automatisk genererede rapporter, som medtager alle udledninger, også hvor anlægget ikke var i drift. For netop TOC, der generelt har meget lave udledninger. 4) I 2012 var der større udledning af TOC på grund af flere op- og nedkørsler. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 19

20 Nøgletal for forbrændingsanlægget pr. ton brændt affald Output Enhed Produktion Elproduktion Varme-prod. (kedler) Varme-prod. (kondens.) Røggaskondensat Forbrug Elforbrug Vandforbrug total MWh/t MWh/t MWh/t m 3 /t MWh/t m 3 /t 0,435 2,16 0,12 0,16 0,104 0,629 0,488 2,12 0,13 0,18 0,106 0,627 0,511 2,05 0,11 0,15 0,100 0,564 0,502 2,02 0,14 0,20 0,086 0,559 0,478 1,98 0,16 0,23 0,086 0,603 Spildevand Spildevand total m 3 /t 0,25 0,27 0,22 0,19 0,22 Restprodukter Slagger Flyveaske+slam Gips Emissioner til luft Røggasmængde CO 2 fossile andel /t /t /t Nm3 ref./t /t 0,177 0,032 0, ,198 0,155 0,029 0, ,359 0,149 0,029 0, ,347 Spidslastcentraler 0,162 0,031 0, ,394 0,169 0,030 0, ,386 Vestforbrænding råder over 3 spidslastkedler i Glostrup og 2 i Ballerup (Hedegården). Nedenfor er vist produktion, brændselsforbrug og emissioner fra alle kedler samlet. Forbrugstal for spidslastcentralerne Glostrup og Hedegården Input og output Enhed Driftstid Driftstimer timer Produktion Varme MWh Forbrug Naturgas (G1, G2, H1, H2) Gasolie (G3) Nm 3 m i.d , , , ,5 Emissioner til luft CO 2 fossilt NO X SO 2 i.d. = ingen data 84 0,03 0, ,40 0, ,55 0, ,50 0, ,3 0, /

21 EGENKONTROL I det følgende vises resultaterne af egenkontrollen i Resultaterne er kommenteret i den månedlige rapportering af egenkontrol til miljøtilsynet. RØGGAS Kontinuerlig egenkontrol Hvert anlæg er udstyret med måleudstyr, der kontinuert måler og registrerer udledningsniveauer for de væsentligste miljø- og driftsparametre jf. vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Formålet med målingerne er styring og overvågning af, at anlæggets processer forløber tilfredsstillende. De kontinuerte målinger registreres i SRO-anlægget (Styring-Regulering-Overvågning). Derudover registreres det, hvis der forekommer overskridelser af grænseværdier for ½-times middelværdier og døgnmiddelværdier. Et anlæg må maksimalt have 60 timer med overskridelser af ½-time middelværdier for parametrene kulilte (CO), kvælstofoxider (NO X ), svovldioxid (SO 2 ), klorbrinte (HCl), støv og totalorganisk kulstof (TOC). Tabellen herunder er en samlet oversigt over overskridelser af grænseværdier i HELE ÅRET 2012 Halvtimes middelværdier Døgnmiddelværdier Krav Anlæg 5 Anlæg 6 Krav Anlæg 5 Anlæg 6 CO TOC ) SO NO X HCl Støv EBK 850 1) Antal overskridelser, unormal drift 2) Overskridelser ved indfyring stoppet/fejlregistreringer 0 4 2) 0 0 Antal overskridelser, unormal drift 2) med affald på rist Opgørelse over antal overskridelser af emissionsgrænseværdier for hele året. 1) EBK tæller ikke med i regnskabet over ½-timesmiddelværdioverskridelser. 2) Overskridelser på mere end 1 parameter inden for den samme ½-time opgøres som 1 overskridelse. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 21

22 Udetid for instrumenter Gylddig udetid: Ugylddig udetid: 1. kvartal døgn 1. kvartal døgn 2. kvartal døgn 2. kvartal døgn 3. kvartal døgn 3. kvartal døgn 4. kvartal døgn 4. kvartal døgn Hele året døgn Anlæg 5 21, ,5 22 Anlæg ,5 1,5 6 Tabel. Gyldig udetid for måleinstrumenter i Hele året døgn Anlæg Anlæg Tabel. Ugyldig udetid for måleinstrumenter i Maks 10 døgn. Ifølge miljøgodkendelsen må hver ovnlinje maksimalt være i drift sammenlagt 10 døgn om året, hvor instrumenterne har været ude (ingen registrering eller fejlregistrering) uden gyldig grund. Dette kaldes ugyldig udetid og omfatter fejl på måleren, og al ikke-planlagt service på instrumenterne. Den høje udetid i 1. kvartal på Anlæg 5 skyldes fejlkalibrering på støvmåler. Præstationsmålinger Vestforbrænding har udført 2 præstationsmålinger pr. anlæg i 2012 jf. vilkår i miljøgodkendelsen. Præstationsmålinger har 2 formål: Dels kan tungmetaller og dioxin ikke måles kontinuert, dels er målingerne en kontrol af øjeblikspræstationen på det tidspunkt, målingen udføres. 22 /

23 Egenkontrol, røggas - Anlæg 5 Parameter Enhed Grænseværdi SO ,3 0,5 10,7 NO X HCl 10 <0,2 0,1 0,75 0,87 4,2 CO <8 <9 <9 Støv 10 <0,1 0,17 <0,05 <0,08 <0,38 TOC mg/ Nm ,04 0,05 <2 <2 <2 HF 1 <0,07 <0,1 <0,08 <0,07 <0,1 Hg 0,05 <0,0003 <0,0003 <0,0003 < ,0009 Cd+Tl 0,05 <0,0001 <0,0002 <0,0002 < <0,0003 ΣPb-Cr-Cu- Mn-Ni-As- Sb-Co-V 0,5 <0,0075 <0,007 <0,01 < <0,0275 Dioxin ng/nm 3 0,1 <0,001 0,0145 0,0016 < ,019 Egenkontrol, røggas - Anlæg 6 Parameter Enhed Grænseværdi SO ,69 0,89 5,5 NO X HCl ,2 0,67 0,42 1,2 CO <8 47 Støv 10 0,1 0,47 0,26 <0,1 0,2 TOC mg/ Nm ,25 0,16 0,17 <2 <3 HF 1 0,07 <0,07 <0,08 <0,08 <0,1 Hg 0,05 0,0016 0,001 0,0012 0,0011 0,001 Cd+Tl 0,05 <0,0001 <0,0002 <0,0002 <0,0003 <0,0002 ΣPb-Cr-Cu- Mn-Ni-As- Sb-Co-V 0,5 <0,005 <0,0095 <0,01 <0,007 <0,0055 Dioxin ng/nm 3 0,1 0,012 0,012 0,01 0,0041 0,007 Tabeller. Resultat af præstationsmålinger. Tallene for SO 2, NO X, CO, TOC og støv i 2008 er dog SROregistreringer fra kontinuerte AMS-målere. I 2012 er der kun målt for NO X i første halvår, hvor den nye NO X -afgift endnu ikke var trådt i kraft. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 23

24 SPILDEVAND Kontinuerlig egenkontrol Stikprøvemålinger Udledningen af spildevand overvåges ved kontinuert måling af en række driftsmæssige parametre, blandt andet flow, ph og temperatur. Formålet med målingerne er at sikre at udledningen af spildevand overholder de fysiske krav til spildevandet primært af hensyn til kloaksystemet. Der udføres 4 årlige stikprøvemålinger af spildevandets kvalitet. Formålet med målingerne er at kontrollere miljøkvaliteten, primært udledningen af tungmetaller. De 4 stikprøvemålinger foretages flowproportionalt over 24 timer. Der har i 2012 været 4 overskridelser af grænseværdierne for kadmium, kviksølv, zink og nitrifikationshæmning fordelt med én i hvert kvartal: Resultat Resultat Resultat Resultat Krav 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hele året Kadmium mg/l 0,003 0,0027 0,0003 0,0026 0,0088 0,0036 Kviksølv (Hg) mg/l 0, ,0002 0,0031 0,0007 0,0012 Zink (Zn) mg/l 3 2,400 0,061 0,250 1,300 1,003 Nitrifikationshæmning <20 % 33 % <20 % 27 % Antal overskridelser /

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2007 AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget Århus Kommune, Natur og Miljø AffaldVarme Århus Bautavej 1. 8210 Århus V. Telefon: 8940 1500. Telefax: 8940 1505 E-mail: ava@aarhus.dk. Hjemmeside:

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 9 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport inkl. grønt regnskab samt miljøredegørelse 1. januar 31. december 2013 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 4 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 1

GRØNT REGNSKAB 2014 1 GRØNT REGNSKAB 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 INTRODUKTION... 3 1.2 TILSYNSMYNDIGHEDENS UDTALELSE... 3 1.3 OFFENTLIGGØRELSE... 3 2. BASISOPLYSNINGER... 4 2.1 SELSKABET... 4 2.2 BESTYRELSE...

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Miljøstyrelsen Virksomheder har den 4. juni 2014, modtaget ansøgning fra I/S Vestforbrænding, Glostrup om revision af anlæg 6.

Miljøstyrelsen Virksomheder har den 4. juni 2014, modtaget ansøgning fra I/S Vestforbrænding, Glostrup om revision af anlæg 6. I/S VESTFORBRÆNDING, GLOSTRUP Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1270-01237 Ref. Anbri/melso Den 5. august 2014 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt Revision af anlæg 6 Miljøstyrelsen

Læs mere

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Basisoplysninger Energivej 2 7500 Holstebro CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.633 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET Grønt regnskab 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 1 Basisoplysninger. Energianlæg... 2-4 Miljøberetning. Energianlæg... 5-6 Miljødata. Energianlæg...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport 1. januar 31. december 2012 Indholdsfortegnelse: Sønderborg... 1 Årsrapport... 1... 1 Basisoplysninger... 4 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold... 4

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S

Svendborg Kraftvarme A/S Svendborg Kraftvarme A/S GRØNT REGNSKAB 2010 Principskitse af anlægget... 4 1 BASISOPLYSNINGER... 5 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed:... 5 1.2 Miljødataperioden:... 5 1.3 Tilsynsmyndighed:... 5 1.3.1

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

FUSION ANLÆG OG VÆRDIANSÆTTELSE RENO-NORDS FORBRÆNDINGSANLÆG. Opdateret August 2012. Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding

FUSION ANLÆG OG VÆRDIANSÆTTELSE RENO-NORDS FORBRÆNDINGSANLÆG. Opdateret August 2012. Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 3B Date Oktober 2008 Opdateret August 2012 FUSION ANLÆG OG VÆRDIANSÆTTELSE RENO-NORDS FORBRÆNDINGSANLÆG FUSION

Læs mere

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg LCI/LCA for forbrændingsanlægget Version 5-2. april 2007 Christian Riber Institut for Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Miljøredegørelse 2012

Miljøredegørelse 2012 Miljøredegørelse 212 ARC Amager Ressourcecenter er en affaldsbehandling- og energivirksomhed, der har fokus på at genindvinde ressourcerne i affald bedst muligt. Om ARC Vi servicerer borgere og virksomheder

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre I/S Kanalholmen 28 2650 Hvidovre

Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre I/S Kanalholmen 28 2650 Hvidovre Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre Spildevandscenter Avedøre I/S Kanalholmen 28 2650 Hvidovre Miljøcenter Roskilde den 2. april 2008 1 Plan- og virksomhedsområdet

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING. DONG Energy Power A/S, Horsens Kraftvarmeværk

MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING. DONG Energy Power A/S, Horsens Kraftvarmeværk MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING DONG Energy Power A/S, Horsens Kraftvarmeværk Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 54 05 00 Fax 33 32 22 01 CVR 30811054 EAN 5798000872530 post@aar.mim.dk

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord INTERESSENTSKABET Reno-Nord GRØNT REGNSKAB 2007 Grønt regnskab 2007 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Miljøredegørelse 2012

Miljøredegørelse 2012 Miljøredegørelse 2012 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Generelle oplysninger... 1 Forord... 2 Præsentation af I/S Reno-Nord... 3 Miljøpolitik... 5 Væsentlige

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

[ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab

[ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab [ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab 2012 2013 Introduktion Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr. 64 54 46 16. P-nr. 1003156630 Selskabets

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Frederikshavn Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2013. Frederikshavn Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2013 Frederikshavn Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2013 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 2 Basisoplysninger Navn, beliggenhed og ejerforhold Frederikshavn Kraftvarmeværk er beliggende Vendsysselvej

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S Renseanlæg Avedøre

BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S Renseanlæg Avedøre 1 MILJØ BERET NING 2013 BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S Renseanlæg Avedøre INDHOLD BASISOPLYSNINGER 3 LEDELSENS REDEGØRELSE 5 RENSEANLÆG AVEDØRES VÆSENTLIGSTE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 5

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Juni 2011 HVAD ER EN VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012. Side 1 af 7 sider. Virksomheden. Salling Plast AS, CVR 6997 6417, P-nr. 1.0002.310.994 Idrætsvej 22, 9681 Ranum, Daglig ledelse: Administrerende direktør Christian Holm Jensen. Regnskabsåret er 1. januar

Læs mere

Odense Kraftvarmeværk A/S. Grønt regnskab 2013

Odense Kraftvarmeværk A/S. Grønt regnskab 2013 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 20 Miljødata

Læs mere

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1. Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Grøntregnskab 2012. Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.

Grøntregnskab 2012. Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa. Grøntregnskab Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Side 1 af 55 sider

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni 2000. 1. Indledning Varmegenvinding

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere