Foto Vestforbrænding 2 /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto Vestforbrænding 2 /"

Transkript

1 G r ø n t r e g n s k a b 2012

2 Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger, interessentskabsoplysninger, miljøforhold, myndigheder, godkendelser og certifikater 3 Miljøredegørelse 4 - Status for udvalgte mål i 2012 for Vestforbrænding, Glostrup 8 - Energiproduktion 13 - El-besparelser 14 - CO 2 -reduktioner 15 - Fjernvarme 16 - Genindvinding af letmetaller fra slagge 17 Miljøresultat Egenkontrol 21 - Røggas 21 - Udetid for instrumenter 22 - Spildevand 24 - Øvrige egenkontrol 25 Miljøpolitik Foto Vestforbrænding 2 /

3 VIRKSOMHEDEN I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej Glostrup Kontaktoplysninger Hjemmeside: Virksomhedens CVRog P-nummer CVR-nummer P-nummer Glostrup Kontaktoplysninger Hjemmeside: Kontaktperson Grønt Regnskab: Miljø- og projektkoordinator Kim Crillesen (signaturholder) Direktion: Direktør Ivar Green Paulsen, vicedirektør Birger Johansson Godkender af Grønt Regnskab 2012: Produktionschef Henrik Ørnebjerg Aktiviteter Forbrænding af affald og produktion af el- og varmeenergi i Glostrup Spidslastcentral i Glostrup Spidslastcentral i Ballerup (Hedegården) Kraftvarmeværk i Ballerup (Lundegården) Certifikater ISO certifikat recertificeret 14. april 2010 OHSAS certifikat - certificeret 30. november 2011 Tilsynsmyndigheder Miljøstyrelsen Roskilde Miljøgodkendelser, Glostrup Ballerup Kommune Miljøgodkendelse, Hedegården Glostrup Kommune Tilslutningstilladelse for spildevand, Glostrup Tilsynscenter 1 (Hovedstaden) Arbejdsmiljø Miljøgodkendelser m.v. (på matriklen i Glostrup) Miljøgodkendelse I/S Vestforbrænding november 2007 Omlastning af kildesorteret genanvendeligt husholdningsaffald - af 17. december 2012 Spidslastcentral, Glostrup af 5. maj 2004 Spidslastcentral, Hedegården 22. april 2004 Tilslutningstilladelse for spildevand af 3. januar 2006 Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 3

4 MILJØREDEGØRELSE 2012 Vestforbrændings miljøledelsessystem kaldet LAM (Ledelsessystem for Arbejdsmiljø og Miljø) er certificeret i henhold til ISO og OHSAS Følgende væsentlige ændringer på miljøområdet indtraf på Vestforbrænding i 2012: Vi fik miljøgodkendelse til omlastning af kildesorteret, genanvendeligt husholdningsaffald. Vi påbegyndte processen med godkendelse til salg af grøn el i England. Regeringen traf beslutning om, at affaldsforbrændingsanlæg skulle omfattes af kvoteordningen fra og med 1. januar Som konsekvens heraf skal CO 2 -emissionen måles. Overvågningsplaner for emission af fossilt CO 2 blev udarbejdet og godkendt af Erhvervsstyrelsen, og der skal fremover foretages årlige indberetninger af udledt CO 2 samt køb og salg af kvoter. Installeret udstyr til overvågning af den fossile CO 2 - emission. Affaldsmængden og brændværdien var vigende i løbet af året. Ekstern audit i 2012 viste god overensstemmelse imellem det vi siger, vi gør (miljøpolitikken), og det vi rent faktisk gør (handlinger). Udslip af NO X blev næsten halveret ved øget rensning initieret af nye afgifter. Den ekstra omkostning ved rensning kommer miljøet til gode. Vestforbrændings Miljøpolitik og Arbejdsmiljøpolitik Vestforbrænding fik ny Miljøpolitik i Arbejdsmiljøpolitikken er fra Begge politikker er tilgængelige på Et ekstrakt af indholdet af de to kan sammenskrives således: Vi vil (ud over at overholde lovgivningen) forebygge uheld Arbejdsulykker Antal ulykker i alt uden fravær med fravær Antal registrerede tæt på-ulykker Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding (forbrændingsanlæg, genbrugsstationer, modtageanlæg for farligt affald og aktiviteterne i Frederikssund). 4 /

5 og skabe miljøforbedringer ved aktivt at forholde os til processerne i det daglige arbejde - og vi vil forbedre vores metoder ved anvendelse af LCA, klimaopgørelser m.v. Vi vil skabe helhed og synlighed i arbejdet, således at miljøforhold vægtes op imod økonomi, og bevæggrundene bag de valg, der træffes, er transparente. Vi vil skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er åben kommunikation, engagement og inddragelse, fremme samarbejdet og den gensidige støtte. Vi vil sikre gode fysiske, psykiske og sociale forhold gennem høj sikkerhed og sundhed, hvor ikke mindst trivsel i arbejdslivet prioriteres højt. Overvågningsplaner og CO 2 -kvoter Størstedelen af kulstofindholdet i affald til forbrænding kommer fra biomasse, der er CO 2 - neutral. Forbrænding af affald bidrager derfor kun i beskedent omfang til drivhuseffekten. Der findes imidlertid en vis andel af plast (fossilt kulstof) i affaldet. Denne andel har Energistyrelsen fastsat til 37 kg CO 2 pr. MJ. Forbrændingsanlæg på mere end 20 MW indfyret, termisk effekt blev i 2012 optaget på listen over kvoteomfattede virksomheder (Lov om CO 2 - kvoter af ). Energistyrelsen har pålagt kategori B anlæg i lovens forstand (anlæg der udleder mere end CO 2 om året) fra og med 1. januar 2013 at måle emissionen af (fossilt) CO 2. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 5

6 Dermed erstattes Energistyrelsens standardfaktor for den fossile andel af affaldet med faktuelle målinger. Mindre anlæg kan fortsat anvende standardfaktoren. Der findes to metoder til måling af fossilt CO 2 : Force Technology s ekstraktive målemetode, hvor røggas udsuges isokinetisk fra skorstensrøret og opsamles repræsentativt i en væske til senere analyse for C14-indholdet (geigertæller) Rambølls metode, der er en modellering af C14-indholdet. Rambøll s program (licens fra Wiens Tekniske Universitet), kaldet Bioma, modtager informationer fra anlægget om dampproduktion, røggasflow, temperatur, iltindhold, CO 2 og vand-koncentration m.v. og beregner ud fra en række massebalanceligninger det fossile indhold af CO 2 i røggassen og affaldet. Som det eneste anlæg i Danmark installerede Vestforbrænding i november/december 2012 begge måletyper. Vestforbrænding vil derfor i 2013 foretage direkte sammenligning mellem de to målemetoder. Røggasemissioner Ændrede afgifter på NO X trådte i kraft 1. juli I foråret gennemførtes forsøg for at forbedre NO X -rensningen med ikke-katalytisk NO X -rensning. Erfaringerne med forsøgene resulterede i, at NO X -emissionen for 2012 blev reduceret fra % til ca. 60 % af grænseværdien. Ammoniakforbruget er øget tilsvarende, da der anvendes NH 3 i deno X -processen. Øvrige emissioner har ligget på samme niveau som tidligere, bortset fra TOC, som er blevet påvirket af flere korte udtag. Metalgenindvinding Ressourcegenvindingen af metaller (magnetiske og ikke-magnetiske) er en væsentlig faktor i miljø- og klimaopgørelser for affaldsbehandling. Metaller udsorteres og indsamles opstrøms forbrændingsanlægget, men mange metaller kan ikke fanges i denne indsamling og ender i forbrændingsanlægget. Disse metaller udsorteres fra slaggen (nedstrøms) og påvirker i væsentlig grad miljøopgørelsen for forbrændingsanlægget. Derfor har Vestforbrænding sammen med sin samarbejdspartner AFATEK øget effektiviteten af metaludsorteringen i Plastindvinding Forbrænding af plast bidrager negativt til klimaeffekten. Vestforbrænding har fokus på at udnytte ressourcerne i affald bedre derfor laves forsøg med udsortering af plast i husholdningerne. Det skønnes, at Vestforbrænding i 2012 har udsorteret ca plast fra husholdningsaffaldet via indsamlingsordninger. Miljø- og arbejdsmiljømål 2012 Vestforbrænding officielle miljømål er i Ledelsens Evaluering 2012 beskrevet som følger: Ingen overskridelser af 6 /

7 døgnmiddelværdier Maks. 20 timers overskridelser af ½-timemiddelværdier Ingen overskridelser af spildevandsemissioner El-nøgletal 22,2% Forbrug af prima-vand (vandværksvand) maks. 10 l/t affald Nedbringelse af CO 2 -bidraget med for hele Vestforbrænding (SMIL-mål) 4,48 sygedage (korttidsfravær) for hele Vestforbrænding (SMIL-mål) SMIL står for Samarbejde om Målopfyldelse med Incitamentsfremmende Løn og er fælles samarbejdsmål for hele Vestforbrænding. Endvidere har Produktionsområdet arbejdet med følgende interne mål: 1 % reduktion af det samlede energiforbrug, målt pr produceret MWh 1 % reduktion i forbrug af sekunda procesvand (afværgevand og søvand) (pr. ton affald) 1 % reduktion af udledt spildevand i forhold til 2011 (pr. ton affald). Øge udsorteringen af metaller fra slagger (fælles AFATEK-mål) Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 7

8 Status for udvalgte mål Mål Elvirkningsgrad (Elproduktion/MWh) Bemærkninger Forbedring Mål: 22,2 % +1,0 % ELPRODUKTION 2012 i MWh MÅL NÅET MÅL IKKE NÅET FAKTISK Resultat: 21,6 % 2,0 % Elproduktion er den parameter med størst indflydelse på Vestforbrændings klimapåvirkning (CO 2 -opgørelse). Key Performance Indicator (KPI-målet - elprocent ekskl. varmepumper og ristekøling) på 22,2 % i 2012 blev ikke nået. Årsagerne var lavere brændværdi og uheld på flere større komponenter (gas/gas-vekslere og posefilter) på begge anlæg. CO 2 -reduktion Mål: t/å CO2-REDUKTION I TONS MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK Resultat: t/å De forventede CO 2 -besparelser som følge af konvertering af varme produceret på en række naturgaskedler til affaldsbaseret fjernvarme blev mere end indfriet. Der blev opnået mindre reduktioner i CO 2 -emissioner som følge af effektivisering af transporter til og fra genbrugsstationer, mens en række besparelsesprojekter i Produktionen bidrog i mindre grad. El- og varmeproduktionen fra anlægget er holdt ude for dette regnskab, fordi kriteriet for deres bidrag ikke er fastlagt. 8 /

9 Mål Ingen overskridelser Bemærkninger Døgnværdier ½-timesværdier Mål: 0 stk. 25 timer VILKÅRSOVERSKRIDELSER ½-TIMES VÆRDIER 25 Resultat: 1 stk. 10,5/22 timer MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET Anlæg 5 Anlæg 6 En uheldig opstart på Anlæg 6 i juli resulterede i overskridelse af både en døgnmiddelmiddelværdi, og 26 stk. ½-times middelværdier (13 timer), og var således afgørende for, at vi ikke kunne holde målet for Anlæg 6. Anlæg 5 overholdt målet med pæn margin. Én døgnmiddeloverskridelse på produktionsanlægget er én for meget. Elforbrug (MWh) Mål: 1 % ELFORBRUG 2012 MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK FORBRUG Resultat: 3,5 % Det målsatte elforbrug er relateret udelukkende til produktionsanlægget og dermed eksklusive elforbrug til distribution (fjernvarmepumper). Resultatet blev bedre end forventet især på grund af et længere udtag af Anlæg 6, men også på grund af de besparelsestiltag, som blev gennemført i Uden for det målrelaterede elforbrug fik nye fjernvarmepumper elforbruget til distribution til at falde med MWh svarende til 18 %! Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 9

10 Mål Vandforbrug (sekundavand) (m 3 ) FORBRUG AF AFVÆRGEVAND OG SØVAND Bemærkninger Mål: 1 % Resultat: +3 % Der var et større forbrug end ventet af sekundavand. Årsagen er ikke helt klarlagt, men formodes at hænge sammen med et stort forbrug under revisionsperioder. MÅL IKKE NÅET Mål 2012 Faktisk forbrug Vandforbrug (primavand) (m 3 ) Mål: 5 % Resultat: +53 % FORBRUG AF VANDVÆRKSVAND TIL PROCESFORMÅL 2012 I 2012 svigtede leverancen af afværgevand på grund af tekniske vanskeligheder fra leverandørens side (Region Hovedstaden). Prioriteringsrækkefølgen for procesvand er genindvundet vand (kondensat) afværgevand søvand vandværksvand. MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET Faktisk forbrug Vandværksvand anvendes kun i nødstilfælde, men svigtende leverance af lavere prioriterede kilder medførte større forbrug af vandværksvand. 10 /

11 Mål Spildevand Bemærkninger Mål: 1 % Resultat: +9 % M 3 UDLEDT SPILDEVAND Der er ikke en specifik forklaring på den større spildevandsudledning. Det ser ud til, at vandforbruget ved revision af anlæg var større end normalt - og i 2012 var der flere revisioner end i MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK 2012 Endvidere ser det ud til at indvindingen af røggaskondensat i perioder har været større end forbruget. I disse perioder er overskydende vand ledt til kloak. Spildevandsemissioner Mål: 0 Resultat: 4 Der er generelt kommet godt styr på vandmængder til spuling og returskylning af filtre til forbehandling af kedelvand. Sygefravær (korttidsfravær) dage/medarb. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - SYGEFRAVÆR 2012 Mål: 4,48 Resultat: 4,16 Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding og vurderes som et resultat af en god trivsel for medarbejderne. MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 11

12 Udsortering af metaller fra slagger Jern Letmetal Mål: 6 % 1,0 % Resultat: 5,8 % 1,3 % Resultatet opnået ved optimering af AFATEKs anlæg fra I henhold til Ledelsens evaluering 2012 vil indsatsen i 2013 være rettet mod: Trivsel og forebyggelse af arbejdsskader Ingen overtrædelse af miljøgodkendelsesvilkår El-produktion, målt som et defineret nøgletal Forbrug af vandværksvand Optimering af spildevandsrensning og minimering af spildevandsmængden 12 /

13 Energiproduktion Biomasseaffald (fortrinsvis virkningsgrad, hvilket i 2012 neddelte træstød og rødder) er i stigende grad blevet en energiressource for forbrændingsanlæggene, overvejende er sket ved at øge driftstiden af kondenseringsanlæggetpacitetsudnyttelse som har sikret ka- med dette brændsel. I afsnittet Miljøresultat 2012 ses de 5 seneste Energiproduktionen er normeret til 1 affald for at kunne sammenligne med tidligere år. års udvikling i affaldsmængder tydeligt. Vestforbrænding har Vestforbrænding ændrede i modtaget samme mængde biomasse i 2012 som året før metode for opgørelse af mængden af brændt affald. Energiproduktion - MWh/ton affald Energiproduktion, Virkningsgrad og Brændværdi 2,900 11,2 2,800 11,0 10,8 2,700 2,600 2,500 2,400 2,300 2,200 9,8 9,6 Energiprod.pr.ton affald ( støtteb.) Virkningsgrad, vægtet alle anlæg Brændværdi (A1-6) Vigende brændværdi kompenseres af stigen- I 2012 er der anvendt indvejet (modtaget affald indvejet på brovægten) mod normalt antal bestemt med (korrigeret) kranvægt. de virkningsgrad. I diagrammet herover ses udviklingen Forskellen på de to metoder i energiproduktion, er ca i 2012 med affaldets brændværdi og anlæggenes samlede virkningsgrad. kranvægt-metoden laveste. som den Hvis affaldsmængden blev opgjort Mens affaldets brændværdi er faldet til det laveste i 18 år, er det til gengæld lykkedes for efter kranvægt-metoden, ville effekten af den øgede virkningsgrad være tydelig, da 14. år i træk at øge anlæggets energiproduktionen pr. 10,6 10,4 10,2 10,0 Brændværdi - MJ/kg affald i så tilfælde ville være steget i Elproduktion og CO 2 -bidrag Anlæggene har på skift kørt med lavere last på grund af den lavere brændværdi, men også af forskellige driftstekniske årsager. Større komponenter på både Anlæg 5 og Anlæg 6 har været fejlramte. En lavere last går specielt ud over elproduktionen, der er faldet mere end affaldsmængden. I klimaopgørelsen er elproduktionen den mest betydende faktor og afgørende for det samlede CO 2 -bidrag fra forbrændingsanlægget. Elforbruget faldt også, og sammenlagt bidrog elproduktion og elforbrug til et fald i CO 2 -bidraget på ca CO 2 opgjort efter affaldsbranchens metoder til opgørelse af anlæggenes CO 2 -bidrag. Anlæggets produktion og forbrug af el er ikke omfattet af målet på reduktion af CO 2 -bidraget. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 13

14 El-spareprojekter En række el-spareprojekter blev gennemført tidligere. I 2012 tog vi derfor fat i de mindre projekter. Følgende el-besparende projekter blev gennemført i For hvert projekt er angivet hvor meget el og hvor mange CO 2, der er sparet. Besparelserne er langtidsholdbare, det vil sige en årlig besparelse, der fortsætter år efter år. El-spareprojekter i Produktionen 2012 Sparet el MWh/år Sparet CO 2 /år Projekt 1-5: Automatisk sluk af loftslys i forskellige rum 37 36,2 Projekt 6: Udskiftning af UPS-anlæg og 2 kølemaskiner 45 44,3 Projekt 7-9: Udskiftning af loftslys i forskellige rum 75 74,5 Total elbesparelse i produktionsafdelingen 9 projekter CO 2 -emissionsfaktor for marginal kul-el: 991 kg pr. CO 2 pr. MWh I nøgletalsoversigten under Miljøresultat er det anførte elforbrug i 2011 og 2012 eksklusiv elforbrug til fjernvarmepumper, fordi forbrug til distribution af fjernvarme ikke bør opgøres som et driftsforbrug. Det har blot ikke været muligt at adskille dette forbrug før Fjernvarmpumperne brugte MWh i /

15 CO 2 -reduktioner Listen over elspareprojekter giver også et overblik over, hvor mange CO 2 de enkelte spareprojekter har medført. Projekterne er gennemført i Produktionsområdet (forbrændingsanlægget) og udgør således kun en del af de CO 2 -besparelser, der blev gennemført på Vestforbrænding i CO 2 -reduktion var ligesom i 2011 et SMIL-mål i 2012 (fælles for hele virksomheden). De øvrige besparelser blev gennemført ved fjernvarmeudbygningen, hvor gevinsterne ved at erstatte fjernvarme produceret på naturgas med affaldsvarme i forbindelse med udvidelsen af Vestforbrændings fjernvarmenet er beregnet, og på genbrugsstationer, hvor effektiviseringsprojekter hovedsalig vedrørte effektiv transport med større fyldningsgrad af containerne. Reduceret CO 2 -bidrag Produktionsområdet 155 Fjernvarmekonverteringer Øvrige (Kommuneservice) 833 I alt Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 15

16 Fjernvarme Miljødeklaration for fjernvarme Miljøpåvirkning pr. MWh varme Udledning til luft CO 2 (kuldioxid) 65 kg CO (kulilte) 11 g SO 2 (svovldioxid) 12 g NO X (kvælstofoxid) 183 g HCl/HF saltsyre/flussyre 3,7 g Støv 0,1 g Tungmetaller (total) 0,02 g Dioxin 0,01 µg Øvrige udledninger Restprodukter slagger og aske 32 kg Renset spildevand 63 l Deklarationen indeholder CO 2 - bidraget fra affaldets indhold af plast, ved brug af fossilt brændsel ved start og stop af anlægget og fra varme produceret på spidslastanlæg (olie/ gas) ved produktionsstop på affaldsanlægget. Beregningen tager ikke højde for nettab af varme i fjernvarmesystemet. Den såkaldte 200 %-modellen er anvendt til fordeling af miljøpåvirkningen på henholdsvis produktion af varme og el. 200 %-modellen angiver at varmevirkningsgraden sættes til 200 % i stedet for de %, som den normalt ligger på. Effekten heraf er, at en større del af den samlede CO 2 -udledning tillægges elproduktionen og en mindre del varmeproduktionen end det reelle forhold afgiver. Formålet er at tillægge en større del af fordelen ved samproduktion af el og varme på varmedelen. I CO 2 -kvoteloven for elproduktion fraregnes varmesidens CO 2 -bidrag ud fra en varmevirkningsgrad på 200 %. 16 /

17 Genindvinding af letmetal fra slagger Ressourcegenindvindingen af magnetiske og ikke-magnetiske metaller fra slagger har en stor positiv effekt på den samlede miljøpåvirkning fra forbrændingsanlægget, fordi der spares store mængder energi ved at erstatte jomfruelig produktion af metaller. Genindvindingen er således både energi- og ressourcebesparende, samtidig med at den også er økonomisk indbringende. AFATEK modtager, oparbejder og afsætter slagger fra alle forbrændingsanlæg på Sjælland, herunder Vestforbrænding, som er medejer af selskabet. I 2012 optimerede AFATEK driften af sit nye anlæg til udsortering af metaller. Slaggen opdeles i flere forskellige fraktioner efter kornstørrelse, og metaller udsorteres separat fra hver fraktion efter skemaet herunder. Jernskrot: 0-50 mm +50 mm Metal: 2-8 mm 8-16 mm mm Rustfrit stål: mm Stål, kobber, messing m.v.: +50 mm Genindvindingen af metaller fra slagge: Metalgenindvinding fra slagger Enhed Slaggemængde Tons Jernskrot (magnetisk) % Tons 6, , , Letmetaller (aluminium, kobber og zink) + rustfrit stål (ikke magnetisk) % Tons 0, , , Fra Vestforbrændings slagger blev der i 2012 genindvundet letmetaller (ikkemagnetiske metaller), hvilket resulterede i 1,31 % genindvinding. Målet var 1 % svarende til 895. Genindvindingsmålet for magnetisk metal (jern) var 6 % svarende til Der blev genindvundet svarende til 5,8 %. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 17

18 MILJØRESULTAT 2012 Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Enhed Affald modtaget Dagrenovation Stort/småt/omlast Erhvervsaffald Biomasseaffald Silobeholdning pr ) Total affald brændt Støttebrændsel Naturgas (Anlæg 6) Gasolie (Anlæg 5) Flis (begge anlæg) Driftstimer Anlæg 5 Kedel Anlæg 5 Turbine Anlæg 6 Kedel Anlæg 6 Turbine Energi Elforbrug 2) Varmeforbrug (inkl. lufo) Vand (forbrug kilder) Røggaskondensat 3) (genindvinding) Afværgevand (sekunda) Vandværksvand (prima) Totalt vandforbrug Nm 3 m 3 timer timer timer timer MWh MWh m 3 m 3 m 3 m i.d i.d Hjælpestoffer Røg/vand Kalk (CaCO 3 ) Lud (NaOH) Sorbacal og HOK (dioxin) Ammoniak (NH 4 OH) 4) Hydratkalk (Ca(OH) 2 Saltsyre (HCl) TMT ) Silobeholdning er årets silostand minus forrige års silostand pr. 31. december. i.d. = ingen data 2) Elforbruget i 2011 og 2012 er ekskl. fjernvarmepumper, som brugte og MWh i henholdsvis 2011 og ) Røggaskondensat. Ny, mere præcis metode til beregning af kondensatmængden har øget tallene fra 2008 og frem. Genvindes 100 % i processerne. 4) Ammoniakforbruget er steget for at øge rensningsgraden af NO X. 18 /

19 Nøgletal for forbrændingsanlægget Output Enhed Produktion El (affaldskedler) Varme (affaldskedler) Varme (kondensering) Varme (spidslastkedler) Røggaskondensat MWh MWh MWh MWh m Restprodukter Slagger Røggasaffald Gips Spildevand Spildevand total m Emissioner til luft Røggasmængde CO 2 fossile andel 1) CO TOC 4) Støv HCl HF SO2 NO X Hg Sum (Pb, Cr, Cu, Mn, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxiner/Furaner 2) GNm 3 ref. kg kg kg gram 3, ,0 0,4 11 0, ,8 46 1,1 0,03 3, ,6 1,1 3,0 0, ,2 27 0,7 0,04 3, ,5 2,4 3,5 0, ,5 30 0,6 0,02 3, ,4 2,9 2,7 0, ,7 26 0,8 0,01 3, ,4 3,4 5,4 0, ,6 45 0,6 0,04 Emissioner til vand Klorid Sulfat Bly 3) Kadmium Kviksølv 3) kg kg kg ,1 0,26 0, , 6 0,92 0, ,1 0,08 0, ,0 0,28 0, ,8 0,40 0,13 1) Den fossile CO 2 er alene fra affaldskedler. Bidraget fra spidslastkedler var i ) I-TEQ incl. LOQ (International Toxic EQuivalent incl. Level Of Quantifiction). Opgørelsen inkluderer detektionsgrænsen, for de kongenere hvor der ikke kunne registreres nogen mængde. 3) Udledningen af TOC 2012 var højere end tidligere. Tallene for årsudledninger er i 2012 baseret på det nye SRO systems automatisk genererede rapporter, som medtager alle udledninger, også hvor anlægget ikke var i drift. For netop TOC, der generelt har meget lave udledninger. 4) I 2012 var der større udledning af TOC på grund af flere op- og nedkørsler. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 19

20 Nøgletal for forbrændingsanlægget pr. ton brændt affald Output Enhed Produktion Elproduktion Varme-prod. (kedler) Varme-prod. (kondens.) Røggaskondensat Forbrug Elforbrug Vandforbrug total MWh/t MWh/t MWh/t m 3 /t MWh/t m 3 /t 0,435 2,16 0,12 0,16 0,104 0,629 0,488 2,12 0,13 0,18 0,106 0,627 0,511 2,05 0,11 0,15 0,100 0,564 0,502 2,02 0,14 0,20 0,086 0,559 0,478 1,98 0,16 0,23 0,086 0,603 Spildevand Spildevand total m 3 /t 0,25 0,27 0,22 0,19 0,22 Restprodukter Slagger Flyveaske+slam Gips Emissioner til luft Røggasmængde CO 2 fossile andel /t /t /t Nm3 ref./t /t 0,177 0,032 0, ,198 0,155 0,029 0, ,359 0,149 0,029 0, ,347 Spidslastcentraler 0,162 0,031 0, ,394 0,169 0,030 0, ,386 Vestforbrænding råder over 3 spidslastkedler i Glostrup og 2 i Ballerup (Hedegården). Nedenfor er vist produktion, brændselsforbrug og emissioner fra alle kedler samlet. Forbrugstal for spidslastcentralerne Glostrup og Hedegården Input og output Enhed Driftstid Driftstimer timer Produktion Varme MWh Forbrug Naturgas (G1, G2, H1, H2) Gasolie (G3) Nm 3 m i.d , , , ,5 Emissioner til luft CO 2 fossilt NO X SO 2 i.d. = ingen data 84 0,03 0, ,40 0, ,55 0, ,50 0, ,3 0, /

21 EGENKONTROL I det følgende vises resultaterne af egenkontrollen i Resultaterne er kommenteret i den månedlige rapportering af egenkontrol til miljøtilsynet. RØGGAS Kontinuerlig egenkontrol Hvert anlæg er udstyret med måleudstyr, der kontinuert måler og registrerer udledningsniveauer for de væsentligste miljø- og driftsparametre jf. vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Formålet med målingerne er styring og overvågning af, at anlæggets processer forløber tilfredsstillende. De kontinuerte målinger registreres i SRO-anlægget (Styring-Regulering-Overvågning). Derudover registreres det, hvis der forekommer overskridelser af grænseværdier for ½-times middelværdier og døgnmiddelværdier. Et anlæg må maksimalt have 60 timer med overskridelser af ½-time middelværdier for parametrene kulilte (CO), kvælstofoxider (NO X ), svovldioxid (SO 2 ), klorbrinte (HCl), støv og totalorganisk kulstof (TOC). Tabellen herunder er en samlet oversigt over overskridelser af grænseværdier i HELE ÅRET 2012 Halvtimes middelværdier Døgnmiddelværdier Krav Anlæg 5 Anlæg 6 Krav Anlæg 5 Anlæg 6 CO TOC ) SO NO X HCl Støv EBK 850 1) Antal overskridelser, unormal drift 2) Overskridelser ved indfyring stoppet/fejlregistreringer 0 4 2) 0 0 Antal overskridelser, unormal drift 2) med affald på rist Opgørelse over antal overskridelser af emissionsgrænseværdier for hele året. 1) EBK tæller ikke med i regnskabet over ½-timesmiddelværdioverskridelser. 2) Overskridelser på mere end 1 parameter inden for den samme ½-time opgøres som 1 overskridelse. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 21

22 Udetid for instrumenter Gylddig udetid: Ugylddig udetid: 1. kvartal døgn 1. kvartal døgn 2. kvartal døgn 2. kvartal døgn 3. kvartal døgn 3. kvartal døgn 4. kvartal døgn 4. kvartal døgn Hele året døgn Anlæg 5 21, ,5 22 Anlæg ,5 1,5 6 Tabel. Gyldig udetid for måleinstrumenter i Hele året døgn Anlæg Anlæg Tabel. Ugyldig udetid for måleinstrumenter i Maks 10 døgn. Ifølge miljøgodkendelsen må hver ovnlinje maksimalt være i drift sammenlagt 10 døgn om året, hvor instrumenterne har været ude (ingen registrering eller fejlregistrering) uden gyldig grund. Dette kaldes ugyldig udetid og omfatter fejl på måleren, og al ikke-planlagt service på instrumenterne. Den høje udetid i 1. kvartal på Anlæg 5 skyldes fejlkalibrering på støvmåler. Præstationsmålinger Vestforbrænding har udført 2 præstationsmålinger pr. anlæg i 2012 jf. vilkår i miljøgodkendelsen. Præstationsmålinger har 2 formål: Dels kan tungmetaller og dioxin ikke måles kontinuert, dels er målingerne en kontrol af øjeblikspræstationen på det tidspunkt, målingen udføres. 22 /

23 Egenkontrol, røggas - Anlæg 5 Parameter Enhed Grænseværdi SO ,3 0,5 10,7 NO X HCl 10 <0,2 0,1 0,75 0,87 4,2 CO <8 <9 <9 Støv 10 <0,1 0,17 <0,05 <0,08 <0,38 TOC mg/ Nm ,04 0,05 <2 <2 <2 HF 1 <0,07 <0,1 <0,08 <0,07 <0,1 Hg 0,05 <0,0003 <0,0003 <0,0003 < ,0009 Cd+Tl 0,05 <0,0001 <0,0002 <0,0002 < <0,0003 ΣPb-Cr-Cu- Mn-Ni-As- Sb-Co-V 0,5 <0,0075 <0,007 <0,01 < <0,0275 Dioxin ng/nm 3 0,1 <0,001 0,0145 0,0016 < ,019 Egenkontrol, røggas - Anlæg 6 Parameter Enhed Grænseværdi SO ,69 0,89 5,5 NO X HCl ,2 0,67 0,42 1,2 CO <8 47 Støv 10 0,1 0,47 0,26 <0,1 0,2 TOC mg/ Nm ,25 0,16 0,17 <2 <3 HF 1 0,07 <0,07 <0,08 <0,08 <0,1 Hg 0,05 0,0016 0,001 0,0012 0,0011 0,001 Cd+Tl 0,05 <0,0001 <0,0002 <0,0002 <0,0003 <0,0002 ΣPb-Cr-Cu- Mn-Ni-As- Sb-Co-V 0,5 <0,005 <0,0095 <0,01 <0,007 <0,0055 Dioxin ng/nm 3 0,1 0,012 0,012 0,01 0,0041 0,007 Tabeller. Resultat af præstationsmålinger. Tallene for SO 2, NO X, CO, TOC og støv i 2008 er dog SROregistreringer fra kontinuerte AMS-målere. I 2012 er der kun målt for NO X i første halvår, hvor den nye NO X -afgift endnu ikke var trådt i kraft. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 23

24 SPILDEVAND Kontinuerlig egenkontrol Stikprøvemålinger Udledningen af spildevand overvåges ved kontinuert måling af en række driftsmæssige parametre, blandt andet flow, ph og temperatur. Formålet med målingerne er at sikre at udledningen af spildevand overholder de fysiske krav til spildevandet primært af hensyn til kloaksystemet. Der udføres 4 årlige stikprøvemålinger af spildevandets kvalitet. Formålet med målingerne er at kontrollere miljøkvaliteten, primært udledningen af tungmetaller. De 4 stikprøvemålinger foretages flowproportionalt over 24 timer. Der har i 2012 været 4 overskridelser af grænseværdierne for kadmium, kviksølv, zink og nitrifikationshæmning fordelt med én i hvert kvartal: Resultat Resultat Resultat Resultat Krav 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hele året Kadmium mg/l 0,003 0,0027 0,0003 0,0026 0,0088 0,0036 Kviksølv (Hg) mg/l 0, ,0002 0,0031 0,0007 0,0012 Zink (Zn) mg/l 3 2,400 0,061 0,250 1,300 1,003 Nitrifikationshæmning <20 % 33 % <20 % 27 % Antal overskridelser /

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Miljøredegørelse. April 2014

Miljøredegørelse. April 2014 Miljøredegørelse 2013 April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2013 8 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010 Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2007 AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget Århus Kommune, Natur og Miljø AffaldVarme Århus Bautavej 1. 8210 Århus V. Telefon: 8940 1500. Telefax: 8940 1505 E-mail: ava@aarhus.dk. Hjemmeside:

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 9 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Side 1 af 51 sider Side 2 af 51 sider Side 3 af 51 sider Side 4 af 51 sider Side 5 af 51 sider Helårshuse Renovation Renovation Renovation Miljøafgift Miljøafgift Rabat Indbyggere uge 14-dages container

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST Ref. hahli/marip Den 29. juli Fjernvarm Fyn Fynsværket Havnegade Odense C

Virksomheder J.nr. MST Ref. hahli/marip Den 29. juli Fjernvarm Fyn Fynsværket Havnegade Odense C Fjernvarm Fyn Fynsværket Havnegade 120 5000 Odense C Sendes som digital post til CVR-nr. 3647 4718 Virksomheder J.nr. MST-1272-01768 Ref. hahli/marip Den 29. juli 2016 Vilkårsændring meddelt som påbud

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse 2013 ARC I/S Amager Ressourcecenter CVR-nr.: 3420 8115 Miljøredegørelse 2013 en del af byen ARC Amager Ressource Center er en affaldsbehandling og energi virksomhed, der har fokus på at genindvinde ressourcerne

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016. AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 1

GRØNT REGNSKAB 2014 1 GRØNT REGNSKAB 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 INTRODUKTION... 3 1.2 TILSYNSMYNDIGHEDENS UDTALELSE... 3 1.3 OFFENTLIGGØRELSE... 3 2. BASISOPLYSNINGER... 4 2.1 SELSKABET... 4 2.2 BESTYRELSE...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 1)

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 1) BEK nr 1451 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00105 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport inkl. grønt regnskab samt miljøredegørelse 1. januar 31. december 2013 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 4 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Grønt Regnskab 2008 Basisoplysninger Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 05 00, Fax 45 16 05 11 CVR nr.: 14-74-85-39 P-nr. : 1.003.861.117 Nordforbrænding er ejet af fem kommuner

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Grønt Regnskab 2009 Basisoplysninger Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 05 00, Fax 45 16 05 11 CVR nr.: 14-74-85-39 P-nr. : 1.003.861.117 Nordforbrænding er ejet af fem kommuner

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Miljøredegørelse - 2001

Miljøredegørelse - 2001 Miljøredegørelse - 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Virksomheden... 3 Daglig ledelse... 3 Driftsenhederne... 4 Renosyds miljøpolitik... 5 De væsentligste miljøforhold... 5 Resultater for 2001...

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016 BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 Notat Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009 MÅBJERGVÆRKET A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 07 01 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger D R I F T S J O U R N A L, F R E D E R I K S S U N D 2012 Indledning Generelle oplysninger Virksomhedens oplysninger CVR-nr. 10866111 P-nummer Frederikssund: 1002718878 I/S Vestforbrænding Frederikssund,

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE Virksomheder J.nr. MST-1271-00144 Ref. melso/susbe 19. september 2013 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE Affald Plus Næstved forbrændingsanlæg med tilhørende aktiviteter Ved Fjorden 20, 4700 Næstved Genbrugsterminalens

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere