Foto Vestforbrænding 2 /

Transkript

1 G r ø n t r e g n s k a b 2012

2 Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger, interessentskabsoplysninger, miljøforhold, myndigheder, godkendelser og certifikater 3 Miljøredegørelse 4 - Status for udvalgte mål i 2012 for Vestforbrænding, Glostrup 8 - Energiproduktion 13 - El-besparelser 14 - CO 2 -reduktioner 15 - Fjernvarme 16 - Genindvinding af letmetaller fra slagge 17 Miljøresultat Egenkontrol 21 - Røggas 21 - Udetid for instrumenter 22 - Spildevand 24 - Øvrige egenkontrol 25 Miljøpolitik Foto Vestforbrænding 2 /

3 VIRKSOMHEDEN I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej Glostrup Kontaktoplysninger Hjemmeside: Virksomhedens CVRog P-nummer CVR-nummer P-nummer Glostrup Kontaktoplysninger Hjemmeside: Kontaktperson Grønt Regnskab: Miljø- og projektkoordinator Kim Crillesen (signaturholder) Direktion: Direktør Ivar Green Paulsen, vicedirektør Birger Johansson Godkender af Grønt Regnskab 2012: Produktionschef Henrik Ørnebjerg Aktiviteter Forbrænding af affald og produktion af el- og varmeenergi i Glostrup Spidslastcentral i Glostrup Spidslastcentral i Ballerup (Hedegården) Kraftvarmeværk i Ballerup (Lundegården) Certifikater ISO certifikat recertificeret 14. april 2010 OHSAS certifikat - certificeret 30. november 2011 Tilsynsmyndigheder Miljøstyrelsen Roskilde Miljøgodkendelser, Glostrup Ballerup Kommune Miljøgodkendelse, Hedegården Glostrup Kommune Tilslutningstilladelse for spildevand, Glostrup Tilsynscenter 1 (Hovedstaden) Arbejdsmiljø Miljøgodkendelser m.v. (på matriklen i Glostrup) Miljøgodkendelse I/S Vestforbrænding november 2007 Omlastning af kildesorteret genanvendeligt husholdningsaffald - af 17. december 2012 Spidslastcentral, Glostrup af 5. maj 2004 Spidslastcentral, Hedegården 22. april 2004 Tilslutningstilladelse for spildevand af 3. januar 2006 Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 3

4 MILJØREDEGØRELSE 2012 Vestforbrændings miljøledelsessystem kaldet LAM (Ledelsessystem for Arbejdsmiljø og Miljø) er certificeret i henhold til ISO og OHSAS Følgende væsentlige ændringer på miljøområdet indtraf på Vestforbrænding i 2012: Vi fik miljøgodkendelse til omlastning af kildesorteret, genanvendeligt husholdningsaffald. Vi påbegyndte processen med godkendelse til salg af grøn el i England. Regeringen traf beslutning om, at affaldsforbrændingsanlæg skulle omfattes af kvoteordningen fra og med 1. januar Som konsekvens heraf skal CO 2 -emissionen måles. Overvågningsplaner for emission af fossilt CO 2 blev udarbejdet og godkendt af Erhvervsstyrelsen, og der skal fremover foretages årlige indberetninger af udledt CO 2 samt køb og salg af kvoter. Installeret udstyr til overvågning af den fossile CO 2 - emission. Affaldsmængden og brændværdien var vigende i løbet af året. Ekstern audit i 2012 viste god overensstemmelse imellem det vi siger, vi gør (miljøpolitikken), og det vi rent faktisk gør (handlinger). Udslip af NO X blev næsten halveret ved øget rensning initieret af nye afgifter. Den ekstra omkostning ved rensning kommer miljøet til gode. Vestforbrændings Miljøpolitik og Arbejdsmiljøpolitik Vestforbrænding fik ny Miljøpolitik i Arbejdsmiljøpolitikken er fra Begge politikker er tilgængelige på Et ekstrakt af indholdet af de to kan sammenskrives således: Vi vil (ud over at overholde lovgivningen) forebygge uheld Arbejdsulykker Antal ulykker i alt uden fravær med fravær Antal registrerede tæt på-ulykker Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding (forbrændingsanlæg, genbrugsstationer, modtageanlæg for farligt affald og aktiviteterne i Frederikssund). 4 /

5 og skabe miljøforbedringer ved aktivt at forholde os til processerne i det daglige arbejde - og vi vil forbedre vores metoder ved anvendelse af LCA, klimaopgørelser m.v. Vi vil skabe helhed og synlighed i arbejdet, således at miljøforhold vægtes op imod økonomi, og bevæggrundene bag de valg, der træffes, er transparente. Vi vil skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er åben kommunikation, engagement og inddragelse, fremme samarbejdet og den gensidige støtte. Vi vil sikre gode fysiske, psykiske og sociale forhold gennem høj sikkerhed og sundhed, hvor ikke mindst trivsel i arbejdslivet prioriteres højt. Overvågningsplaner og CO 2 -kvoter Størstedelen af kulstofindholdet i affald til forbrænding kommer fra biomasse, der er CO 2 - neutral. Forbrænding af affald bidrager derfor kun i beskedent omfang til drivhuseffekten. Der findes imidlertid en vis andel af plast (fossilt kulstof) i affaldet. Denne andel har Energistyrelsen fastsat til 37 kg CO 2 pr. MJ. Forbrændingsanlæg på mere end 20 MW indfyret, termisk effekt blev i 2012 optaget på listen over kvoteomfattede virksomheder (Lov om CO 2 - kvoter af ). Energistyrelsen har pålagt kategori B anlæg i lovens forstand (anlæg der udleder mere end CO 2 om året) fra og med 1. januar 2013 at måle emissionen af (fossilt) CO 2. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 5

6 Dermed erstattes Energistyrelsens standardfaktor for den fossile andel af affaldet med faktuelle målinger. Mindre anlæg kan fortsat anvende standardfaktoren. Der findes to metoder til måling af fossilt CO 2 : Force Technology s ekstraktive målemetode, hvor røggas udsuges isokinetisk fra skorstensrøret og opsamles repræsentativt i en væske til senere analyse for C14-indholdet (geigertæller) Rambølls metode, der er en modellering af C14-indholdet. Rambøll s program (licens fra Wiens Tekniske Universitet), kaldet Bioma, modtager informationer fra anlægget om dampproduktion, røggasflow, temperatur, iltindhold, CO 2 og vand-koncentration m.v. og beregner ud fra en række massebalanceligninger det fossile indhold af CO 2 i røggassen og affaldet. Som det eneste anlæg i Danmark installerede Vestforbrænding i november/december 2012 begge måletyper. Vestforbrænding vil derfor i 2013 foretage direkte sammenligning mellem de to målemetoder. Røggasemissioner Ændrede afgifter på NO X trådte i kraft 1. juli I foråret gennemførtes forsøg for at forbedre NO X -rensningen med ikke-katalytisk NO X -rensning. Erfaringerne med forsøgene resulterede i, at NO X -emissionen for 2012 blev reduceret fra % til ca. 60 % af grænseværdien. Ammoniakforbruget er øget tilsvarende, da der anvendes NH 3 i deno X -processen. Øvrige emissioner har ligget på samme niveau som tidligere, bortset fra TOC, som er blevet påvirket af flere korte udtag. Metalgenindvinding Ressourcegenvindingen af metaller (magnetiske og ikke-magnetiske) er en væsentlig faktor i miljø- og klimaopgørelser for affaldsbehandling. Metaller udsorteres og indsamles opstrøms forbrændingsanlægget, men mange metaller kan ikke fanges i denne indsamling og ender i forbrændingsanlægget. Disse metaller udsorteres fra slaggen (nedstrøms) og påvirker i væsentlig grad miljøopgørelsen for forbrændingsanlægget. Derfor har Vestforbrænding sammen med sin samarbejdspartner AFATEK øget effektiviteten af metaludsorteringen i Plastindvinding Forbrænding af plast bidrager negativt til klimaeffekten. Vestforbrænding har fokus på at udnytte ressourcerne i affald bedre derfor laves forsøg med udsortering af plast i husholdningerne. Det skønnes, at Vestforbrænding i 2012 har udsorteret ca plast fra husholdningsaffaldet via indsamlingsordninger. Miljø- og arbejdsmiljømål 2012 Vestforbrænding officielle miljømål er i Ledelsens Evaluering 2012 beskrevet som følger: Ingen overskridelser af 6 /

7 døgnmiddelværdier Maks. 20 timers overskridelser af ½-timemiddelværdier Ingen overskridelser af spildevandsemissioner El-nøgletal 22,2% Forbrug af prima-vand (vandværksvand) maks. 10 l/t affald Nedbringelse af CO 2 -bidraget med for hele Vestforbrænding (SMIL-mål) 4,48 sygedage (korttidsfravær) for hele Vestforbrænding (SMIL-mål) SMIL står for Samarbejde om Målopfyldelse med Incitamentsfremmende Løn og er fælles samarbejdsmål for hele Vestforbrænding. Endvidere har Produktionsområdet arbejdet med følgende interne mål: 1 % reduktion af det samlede energiforbrug, målt pr produceret MWh 1 % reduktion i forbrug af sekunda procesvand (afværgevand og søvand) (pr. ton affald) 1 % reduktion af udledt spildevand i forhold til 2011 (pr. ton affald). Øge udsorteringen af metaller fra slagger (fælles AFATEK-mål) Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 7

8 Status for udvalgte mål Mål Elvirkningsgrad (Elproduktion/MWh) Bemærkninger Forbedring Mål: 22,2 % +1,0 % ELPRODUKTION 2012 i MWh MÅL NÅET MÅL IKKE NÅET FAKTISK Resultat: 21,6 % 2,0 % Elproduktion er den parameter med størst indflydelse på Vestforbrændings klimapåvirkning (CO 2 -opgørelse). Key Performance Indicator (KPI-målet - elprocent ekskl. varmepumper og ristekøling) på 22,2 % i 2012 blev ikke nået. Årsagerne var lavere brændværdi og uheld på flere større komponenter (gas/gas-vekslere og posefilter) på begge anlæg. CO 2 -reduktion Mål: t/å CO2-REDUKTION I TONS MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK Resultat: t/å De forventede CO 2 -besparelser som følge af konvertering af varme produceret på en række naturgaskedler til affaldsbaseret fjernvarme blev mere end indfriet. Der blev opnået mindre reduktioner i CO 2 -emissioner som følge af effektivisering af transporter til og fra genbrugsstationer, mens en række besparelsesprojekter i Produktionen bidrog i mindre grad. El- og varmeproduktionen fra anlægget er holdt ude for dette regnskab, fordi kriteriet for deres bidrag ikke er fastlagt. 8 /

9 Mål Ingen overskridelser Bemærkninger Døgnværdier ½-timesværdier Mål: 0 stk. 25 timer VILKÅRSOVERSKRIDELSER ½-TIMES VÆRDIER 25 Resultat: 1 stk. 10,5/22 timer MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET Anlæg 5 Anlæg 6 En uheldig opstart på Anlæg 6 i juli resulterede i overskridelse af både en døgnmiddelmiddelværdi, og 26 stk. ½-times middelværdier (13 timer), og var således afgørende for, at vi ikke kunne holde målet for Anlæg 6. Anlæg 5 overholdt målet med pæn margin. Én døgnmiddeloverskridelse på produktionsanlægget er én for meget. Elforbrug (MWh) Mål: 1 % ELFORBRUG 2012 MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK FORBRUG Resultat: 3,5 % Det målsatte elforbrug er relateret udelukkende til produktionsanlægget og dermed eksklusive elforbrug til distribution (fjernvarmepumper). Resultatet blev bedre end forventet især på grund af et længere udtag af Anlæg 6, men også på grund af de besparelsestiltag, som blev gennemført i Uden for det målrelaterede elforbrug fik nye fjernvarmepumper elforbruget til distribution til at falde med MWh svarende til 18 %! Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 9

10 Mål Vandforbrug (sekundavand) (m 3 ) FORBRUG AF AFVÆRGEVAND OG SØVAND Bemærkninger Mål: 1 % Resultat: +3 % Der var et større forbrug end ventet af sekundavand. Årsagen er ikke helt klarlagt, men formodes at hænge sammen med et stort forbrug under revisionsperioder. MÅL IKKE NÅET Mål 2012 Faktisk forbrug Vandforbrug (primavand) (m 3 ) Mål: 5 % Resultat: +53 % FORBRUG AF VANDVÆRKSVAND TIL PROCESFORMÅL 2012 I 2012 svigtede leverancen af afværgevand på grund af tekniske vanskeligheder fra leverandørens side (Region Hovedstaden). Prioriteringsrækkefølgen for procesvand er genindvundet vand (kondensat) afværgevand søvand vandværksvand. MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET Faktisk forbrug Vandværksvand anvendes kun i nødstilfælde, men svigtende leverance af lavere prioriterede kilder medførte større forbrug af vandværksvand. 10 /

11 Mål Spildevand Bemærkninger Mål: 1 % Resultat: +9 % M 3 UDLEDT SPILDEVAND Der er ikke en specifik forklaring på den større spildevandsudledning. Det ser ud til, at vandforbruget ved revision af anlæg var større end normalt - og i 2012 var der flere revisioner end i MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK 2012 Endvidere ser det ud til at indvindingen af røggaskondensat i perioder har været større end forbruget. I disse perioder er overskydende vand ledt til kloak. Spildevandsemissioner Mål: 0 Resultat: 4 Der er generelt kommet godt styr på vandmængder til spuling og returskylning af filtre til forbehandling af kedelvand. Sygefravær (korttidsfravær) dage/medarb. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - SYGEFRAVÆR 2012 Mål: 4,48 Resultat: 4,16 Opgørelsen er fælles for hele Vestforbrænding og vurderes som et resultat af en god trivsel for medarbejderne. MÅL IKKE NÅET MÅL NÅET FAKTISK Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 11

12 Udsortering af metaller fra slagger Jern Letmetal Mål: 6 % 1,0 % Resultat: 5,8 % 1,3 % Resultatet opnået ved optimering af AFATEKs anlæg fra I henhold til Ledelsens evaluering 2012 vil indsatsen i 2013 være rettet mod: Trivsel og forebyggelse af arbejdsskader Ingen overtrædelse af miljøgodkendelsesvilkår El-produktion, målt som et defineret nøgletal Forbrug af vandværksvand Optimering af spildevandsrensning og minimering af spildevandsmængden 12 /

13 Energiproduktion Biomasseaffald (fortrinsvis virkningsgrad, hvilket i 2012 neddelte træstød og rødder) er i stigende grad blevet en energiressource for forbrændingsanlæggene, overvejende er sket ved at øge driftstiden af kondenseringsanlæggetpacitetsudnyttelse som har sikret ka- med dette brændsel. I afsnittet Miljøresultat 2012 ses de 5 seneste Energiproduktionen er normeret til 1 affald for at kunne sammenligne med tidligere år. års udvikling i affaldsmængder tydeligt. Vestforbrænding har Vestforbrænding ændrede i modtaget samme mængde biomasse i 2012 som året før metode for opgørelse af mængden af brændt affald. Energiproduktion - MWh/ton affald Energiproduktion, Virkningsgrad og Brændværdi 2,900 11,2 2,800 11,0 10,8 2,700 2,600 2,500 2,400 2,300 2,200 9,8 9,6 Energiprod.pr.ton affald ( støtteb.) Virkningsgrad, vægtet alle anlæg Brændværdi (A1-6) Vigende brændværdi kompenseres af stigen- I 2012 er der anvendt indvejet (modtaget affald indvejet på brovægten) mod normalt antal bestemt med (korrigeret) kranvægt. de virkningsgrad. I diagrammet herover ses udviklingen Forskellen på de to metoder i energiproduktion, er ca i 2012 med affaldets brændværdi og anlæggenes samlede virkningsgrad. kranvægt-metoden laveste. som den Hvis affaldsmængden blev opgjort Mens affaldets brændværdi er faldet til det laveste i 18 år, er det til gengæld lykkedes for efter kranvægt-metoden, ville effekten af den øgede virkningsgrad være tydelig, da 14. år i træk at øge anlæggets energiproduktionen pr. 10,6 10,4 10,2 10,0 Brændværdi - MJ/kg affald i så tilfælde ville være steget i Elproduktion og CO 2 -bidrag Anlæggene har på skift kørt med lavere last på grund af den lavere brændværdi, men også af forskellige driftstekniske årsager. Større komponenter på både Anlæg 5 og Anlæg 6 har været fejlramte. En lavere last går specielt ud over elproduktionen, der er faldet mere end affaldsmængden. I klimaopgørelsen er elproduktionen den mest betydende faktor og afgørende for det samlede CO 2 -bidrag fra forbrændingsanlægget. Elforbruget faldt også, og sammenlagt bidrog elproduktion og elforbrug til et fald i CO 2 -bidraget på ca CO 2 opgjort efter affaldsbranchens metoder til opgørelse af anlæggenes CO 2 -bidrag. Anlæggets produktion og forbrug af el er ikke omfattet af målet på reduktion af CO 2 -bidraget. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 13

14 El-spareprojekter En række el-spareprojekter blev gennemført tidligere. I 2012 tog vi derfor fat i de mindre projekter. Følgende el-besparende projekter blev gennemført i For hvert projekt er angivet hvor meget el og hvor mange CO 2, der er sparet. Besparelserne er langtidsholdbare, det vil sige en årlig besparelse, der fortsætter år efter år. El-spareprojekter i Produktionen 2012 Sparet el MWh/år Sparet CO 2 /år Projekt 1-5: Automatisk sluk af loftslys i forskellige rum 37 36,2 Projekt 6: Udskiftning af UPS-anlæg og 2 kølemaskiner 45 44,3 Projekt 7-9: Udskiftning af loftslys i forskellige rum 75 74,5 Total elbesparelse i produktionsafdelingen 9 projekter CO 2 -emissionsfaktor for marginal kul-el: 991 kg pr. CO 2 pr. MWh I nøgletalsoversigten under Miljøresultat er det anførte elforbrug i 2011 og 2012 eksklusiv elforbrug til fjernvarmepumper, fordi forbrug til distribution af fjernvarme ikke bør opgøres som et driftsforbrug. Det har blot ikke været muligt at adskille dette forbrug før Fjernvarmpumperne brugte MWh i /

15 CO 2 -reduktioner Listen over elspareprojekter giver også et overblik over, hvor mange CO 2 de enkelte spareprojekter har medført. Projekterne er gennemført i Produktionsområdet (forbrændingsanlægget) og udgør således kun en del af de CO 2 -besparelser, der blev gennemført på Vestforbrænding i CO 2 -reduktion var ligesom i 2011 et SMIL-mål i 2012 (fælles for hele virksomheden). De øvrige besparelser blev gennemført ved fjernvarmeudbygningen, hvor gevinsterne ved at erstatte fjernvarme produceret på naturgas med affaldsvarme i forbindelse med udvidelsen af Vestforbrændings fjernvarmenet er beregnet, og på genbrugsstationer, hvor effektiviseringsprojekter hovedsalig vedrørte effektiv transport med større fyldningsgrad af containerne. Reduceret CO 2 -bidrag Produktionsområdet 155 Fjernvarmekonverteringer Øvrige (Kommuneservice) 833 I alt Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 15

16 Fjernvarme Miljødeklaration for fjernvarme Miljøpåvirkning pr. MWh varme Udledning til luft CO 2 (kuldioxid) 65 kg CO (kulilte) 11 g SO 2 (svovldioxid) 12 g NO X (kvælstofoxid) 183 g HCl/HF saltsyre/flussyre 3,7 g Støv 0,1 g Tungmetaller (total) 0,02 g Dioxin 0,01 µg Øvrige udledninger Restprodukter slagger og aske 32 kg Renset spildevand 63 l Deklarationen indeholder CO 2 - bidraget fra affaldets indhold af plast, ved brug af fossilt brændsel ved start og stop af anlægget og fra varme produceret på spidslastanlæg (olie/ gas) ved produktionsstop på affaldsanlægget. Beregningen tager ikke højde for nettab af varme i fjernvarmesystemet. Den såkaldte 200 %-modellen er anvendt til fordeling af miljøpåvirkningen på henholdsvis produktion af varme og el. 200 %-modellen angiver at varmevirkningsgraden sættes til 200 % i stedet for de %, som den normalt ligger på. Effekten heraf er, at en større del af den samlede CO 2 -udledning tillægges elproduktionen og en mindre del varmeproduktionen end det reelle forhold afgiver. Formålet er at tillægge en større del af fordelen ved samproduktion af el og varme på varmedelen. I CO 2 -kvoteloven for elproduktion fraregnes varmesidens CO 2 -bidrag ud fra en varmevirkningsgrad på 200 %. 16 /

17 Genindvinding af letmetal fra slagger Ressourcegenindvindingen af magnetiske og ikke-magnetiske metaller fra slagger har en stor positiv effekt på den samlede miljøpåvirkning fra forbrændingsanlægget, fordi der spares store mængder energi ved at erstatte jomfruelig produktion af metaller. Genindvindingen er således både energi- og ressourcebesparende, samtidig med at den også er økonomisk indbringende. AFATEK modtager, oparbejder og afsætter slagger fra alle forbrændingsanlæg på Sjælland, herunder Vestforbrænding, som er medejer af selskabet. I 2012 optimerede AFATEK driften af sit nye anlæg til udsortering af metaller. Slaggen opdeles i flere forskellige fraktioner efter kornstørrelse, og metaller udsorteres separat fra hver fraktion efter skemaet herunder. Jernskrot: 0-50 mm +50 mm Metal: 2-8 mm 8-16 mm mm Rustfrit stål: mm Stål, kobber, messing m.v.: +50 mm Genindvindingen af metaller fra slagge: Metalgenindvinding fra slagger Enhed Slaggemængde Tons Jernskrot (magnetisk) % Tons 6, , , Letmetaller (aluminium, kobber og zink) + rustfrit stål (ikke magnetisk) % Tons 0, , , Fra Vestforbrændings slagger blev der i 2012 genindvundet letmetaller (ikkemagnetiske metaller), hvilket resulterede i 1,31 % genindvinding. Målet var 1 % svarende til 895. Genindvindingsmålet for magnetisk metal (jern) var 6 % svarende til Der blev genindvundet svarende til 5,8 %. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 17

18 MILJØRESULTAT 2012 Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Enhed Affald modtaget Dagrenovation Stort/småt/omlast Erhvervsaffald Biomasseaffald Silobeholdning pr ) Total affald brændt Støttebrændsel Naturgas (Anlæg 6) Gasolie (Anlæg 5) Flis (begge anlæg) Driftstimer Anlæg 5 Kedel Anlæg 5 Turbine Anlæg 6 Kedel Anlæg 6 Turbine Energi Elforbrug 2) Varmeforbrug (inkl. lufo) Vand (forbrug kilder) Røggaskondensat 3) (genindvinding) Afværgevand (sekunda) Vandværksvand (prima) Totalt vandforbrug Nm 3 m 3 timer timer timer timer MWh MWh m 3 m 3 m 3 m i.d i.d Hjælpestoffer Røg/vand Kalk (CaCO 3 ) Lud (NaOH) Sorbacal og HOK (dioxin) Ammoniak (NH 4 OH) 4) Hydratkalk (Ca(OH) 2 Saltsyre (HCl) TMT ) Silobeholdning er årets silostand minus forrige års silostand pr. 31. december. i.d. = ingen data 2) Elforbruget i 2011 og 2012 er ekskl. fjernvarmepumper, som brugte og MWh i henholdsvis 2011 og ) Røggaskondensat. Ny, mere præcis metode til beregning af kondensatmængden har øget tallene fra 2008 og frem. Genvindes 100 % i processerne. 4) Ammoniakforbruget er steget for at øge rensningsgraden af NO X. 18 /

19 Nøgletal for forbrændingsanlægget Output Enhed Produktion El (affaldskedler) Varme (affaldskedler) Varme (kondensering) Varme (spidslastkedler) Røggaskondensat MWh MWh MWh MWh m Restprodukter Slagger Røggasaffald Gips Spildevand Spildevand total m Emissioner til luft Røggasmængde CO 2 fossile andel 1) CO TOC 4) Støv HCl HF SO2 NO X Hg Sum (Pb, Cr, Cu, Mn, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxiner/Furaner 2) GNm 3 ref. kg kg kg gram 3, ,0 0,4 11 0, ,8 46 1,1 0,03 3, ,6 1,1 3,0 0, ,2 27 0,7 0,04 3, ,5 2,4 3,5 0, ,5 30 0,6 0,02 3, ,4 2,9 2,7 0, ,7 26 0,8 0,01 3, ,4 3,4 5,4 0, ,6 45 0,6 0,04 Emissioner til vand Klorid Sulfat Bly 3) Kadmium Kviksølv 3) kg kg kg ,1 0,26 0, , 6 0,92 0, ,1 0,08 0, ,0 0,28 0, ,8 0,40 0,13 1) Den fossile CO 2 er alene fra affaldskedler. Bidraget fra spidslastkedler var i ) I-TEQ incl. LOQ (International Toxic EQuivalent incl. Level Of Quantifiction). Opgørelsen inkluderer detektionsgrænsen, for de kongenere hvor der ikke kunne registreres nogen mængde. 3) Udledningen af TOC 2012 var højere end tidligere. Tallene for årsudledninger er i 2012 baseret på det nye SRO systems automatisk genererede rapporter, som medtager alle udledninger, også hvor anlægget ikke var i drift. For netop TOC, der generelt har meget lave udledninger. 4) I 2012 var der større udledning af TOC på grund af flere op- og nedkørsler. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 19

20 Nøgletal for forbrændingsanlægget pr. ton brændt affald Output Enhed Produktion Elproduktion Varme-prod. (kedler) Varme-prod. (kondens.) Røggaskondensat Forbrug Elforbrug Vandforbrug total MWh/t MWh/t MWh/t m 3 /t MWh/t m 3 /t 0,435 2,16 0,12 0,16 0,104 0,629 0,488 2,12 0,13 0,18 0,106 0,627 0,511 2,05 0,11 0,15 0,100 0,564 0,502 2,02 0,14 0,20 0,086 0,559 0,478 1,98 0,16 0,23 0,086 0,603 Spildevand Spildevand total m 3 /t 0,25 0,27 0,22 0,19 0,22 Restprodukter Slagger Flyveaske+slam Gips Emissioner til luft Røggasmængde CO 2 fossile andel /t /t /t Nm3 ref./t /t 0,177 0,032 0, ,198 0,155 0,029 0, ,359 0,149 0,029 0, ,347 Spidslastcentraler 0,162 0,031 0, ,394 0,169 0,030 0, ,386 Vestforbrænding råder over 3 spidslastkedler i Glostrup og 2 i Ballerup (Hedegården). Nedenfor er vist produktion, brændselsforbrug og emissioner fra alle kedler samlet. Forbrugstal for spidslastcentralerne Glostrup og Hedegården Input og output Enhed Driftstid Driftstimer timer Produktion Varme MWh Forbrug Naturgas (G1, G2, H1, H2) Gasolie (G3) Nm 3 m i.d , , , ,5 Emissioner til luft CO 2 fossilt NO X SO 2 i.d. = ingen data 84 0,03 0, ,40 0, ,55 0, ,50 0, ,3 0, /

21 EGENKONTROL I det følgende vises resultaterne af egenkontrollen i Resultaterne er kommenteret i den månedlige rapportering af egenkontrol til miljøtilsynet. RØGGAS Kontinuerlig egenkontrol Hvert anlæg er udstyret med måleudstyr, der kontinuert måler og registrerer udledningsniveauer for de væsentligste miljø- og driftsparametre jf. vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Formålet med målingerne er styring og overvågning af, at anlæggets processer forløber tilfredsstillende. De kontinuerte målinger registreres i SRO-anlægget (Styring-Regulering-Overvågning). Derudover registreres det, hvis der forekommer overskridelser af grænseværdier for ½-times middelværdier og døgnmiddelværdier. Et anlæg må maksimalt have 60 timer med overskridelser af ½-time middelværdier for parametrene kulilte (CO), kvælstofoxider (NO X ), svovldioxid (SO 2 ), klorbrinte (HCl), støv og totalorganisk kulstof (TOC). Tabellen herunder er en samlet oversigt over overskridelser af grænseværdier i HELE ÅRET 2012 Halvtimes middelværdier Døgnmiddelværdier Krav Anlæg 5 Anlæg 6 Krav Anlæg 5 Anlæg 6 CO TOC ) SO NO X HCl Støv EBK 850 1) Antal overskridelser, unormal drift 2) Overskridelser ved indfyring stoppet/fejlregistreringer 0 4 2) 0 0 Antal overskridelser, unormal drift 2) med affald på rist Opgørelse over antal overskridelser af emissionsgrænseværdier for hele året. 1) EBK tæller ikke med i regnskabet over ½-timesmiddelværdioverskridelser. 2) Overskridelser på mere end 1 parameter inden for den samme ½-time opgøres som 1 overskridelse. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 21

22 Udetid for instrumenter Gylddig udetid: Ugylddig udetid: 1. kvartal døgn 1. kvartal døgn 2. kvartal døgn 2. kvartal døgn 3. kvartal døgn 3. kvartal døgn 4. kvartal døgn 4. kvartal døgn Hele året døgn Anlæg 5 21, ,5 22 Anlæg ,5 1,5 6 Tabel. Gyldig udetid for måleinstrumenter i Hele året døgn Anlæg Anlæg Tabel. Ugyldig udetid for måleinstrumenter i Maks 10 døgn. Ifølge miljøgodkendelsen må hver ovnlinje maksimalt være i drift sammenlagt 10 døgn om året, hvor instrumenterne har været ude (ingen registrering eller fejlregistrering) uden gyldig grund. Dette kaldes ugyldig udetid og omfatter fejl på måleren, og al ikke-planlagt service på instrumenterne. Den høje udetid i 1. kvartal på Anlæg 5 skyldes fejlkalibrering på støvmåler. Præstationsmålinger Vestforbrænding har udført 2 præstationsmålinger pr. anlæg i 2012 jf. vilkår i miljøgodkendelsen. Præstationsmålinger har 2 formål: Dels kan tungmetaller og dioxin ikke måles kontinuert, dels er målingerne en kontrol af øjeblikspræstationen på det tidspunkt, målingen udføres. 22 /

23 Egenkontrol, røggas - Anlæg 5 Parameter Enhed Grænseværdi SO ,3 0,5 10,7 NO X HCl 10 <0,2 0,1 0,75 0,87 4,2 CO <8 <9 <9 Støv 10 <0,1 0,17 <0,05 <0,08 <0,38 TOC mg/ Nm ,04 0,05 <2 <2 <2 HF 1 <0,07 <0,1 <0,08 <0,07 <0,1 Hg 0,05 <0,0003 <0,0003 <0,0003 < ,0009 Cd+Tl 0,05 <0,0001 <0,0002 <0,0002 < <0,0003 ΣPb-Cr-Cu- Mn-Ni-As- Sb-Co-V 0,5 <0,0075 <0,007 <0,01 < <0,0275 Dioxin ng/nm 3 0,1 <0,001 0,0145 0,0016 < ,019 Egenkontrol, røggas - Anlæg 6 Parameter Enhed Grænseværdi SO ,69 0,89 5,5 NO X HCl ,2 0,67 0,42 1,2 CO <8 47 Støv 10 0,1 0,47 0,26 <0,1 0,2 TOC mg/ Nm ,25 0,16 0,17 <2 <3 HF 1 0,07 <0,07 <0,08 <0,08 <0,1 Hg 0,05 0,0016 0,001 0,0012 0,0011 0,001 Cd+Tl 0,05 <0,0001 <0,0002 <0,0002 <0,0003 <0,0002 ΣPb-Cr-Cu- Mn-Ni-As- Sb-Co-V 0,5 <0,005 <0,0095 <0,01 <0,007 <0,0055 Dioxin ng/nm 3 0,1 0,012 0,012 0,01 0,0041 0,007 Tabeller. Resultat af præstationsmålinger. Tallene for SO 2, NO X, CO, TOC og støv i 2008 er dog SROregistreringer fra kontinuerte AMS-målere. I 2012 er der kun målt for NO X i første halvår, hvor den nye NO X -afgift endnu ikke var trådt i kraft. Vestforbrænding / Grønt regnskab 2012 / 23

24 SPILDEVAND Kontinuerlig egenkontrol Stikprøvemålinger Udledningen af spildevand overvåges ved kontinuert måling af en række driftsmæssige parametre, blandt andet flow, ph og temperatur. Formålet med målingerne er at sikre at udledningen af spildevand overholder de fysiske krav til spildevandet primært af hensyn til kloaksystemet. Der udføres 4 årlige stikprøvemålinger af spildevandets kvalitet. Formålet med målingerne er at kontrollere miljøkvaliteten, primært udledningen af tungmetaller. De 4 stikprøvemålinger foretages flowproportionalt over 24 timer. Der har i 2012 været 4 overskridelser af grænseværdierne for kadmium, kviksølv, zink og nitrifikationshæmning fordelt med én i hvert kvartal: Resultat Resultat Resultat Resultat Krav 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hele året Kadmium mg/l 0,003 0,0027 0,0003 0,0026 0,0088 0,0036 Kviksølv (Hg) mg/l 0, ,0002 0,0031 0,0007 0,0012 Zink (Zn) mg/l 3 2,400 0,061 0,250 1,300 1,003 Nitrifikationshæmning <20 % 33 % <20 % 27 % Antal overskridelser /