Indhold. Virksomheden Miljøpolitik Trafikanlæg Vej- og jernbaneanlæg mv Trafikudvikling Trafiksikkerhed på vejanlæg...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Virksomheden... 3. Miljøpolitik... 4. Trafikanlæg... 5. Vej- og jernbaneanlæg mv... 5. Trafikudvikling... 5. Trafiksikkerhed på vejanlæg..."

Transkript

1 Det grønne regnskab 2010

2 Indhold Virksomheden Miljøpolitik... 4 Trafikanlæg Vej- og jernbaneanlæg mv Trafikudvikling... 5 Trafiksikkerhed på vejanlæg Emissioner fra trafikken... 8 Arbejdsmiljø Myndigheder og naboer Anlæg og aktiviteter Ressourcer Samlet ressourceforbrug Energi Naturpleje på Sprogø Miljømål Miljømål for Bilag 1 - referencer Bilag 2 oversigt over miljøvilkår Bilag 3 tabeller med ressourceforbrug og affald på funktionsområder,

3 Virksomheden Virksomhedens navn: Sund & Bælt Holding A/S CVR-nr Datterselskaber: A/S Storebælt A/S Øresund Femern A/S Sund & Bælt Partner A/S BroBizz A/S A/S Femern Landanlæg Adresse: Vester Søgade København V Øvrige adresser: Administrationscenter Halsskov Storebæltsvej Korsør Materielgården Halsskov Halsskovvej Korsør Etableringsår: 1991 Ejer: Staten 100 pct. Branche: Transportsektor Hovedaktivitet: Servicevirksomhed Det Grønne Regnskab for 2010 omfatter Sund & Bælts forvaltningsopgaver for den faste vej- og jernbaneforbindelse over Storebælt, Øresundsmotorvejen på Amager og havneanlæg i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Yderligere er tekniske installationer og bygninger for administration og teknisk service i Vester Søgade og i Halsskov samt Sprogø Havmøllepark omfattet. Denne rapportering supplerer Sund & Bælts redegørelse for virksomhedens sociale ansvar. Væsentlige myndighedsgodkendelser vedrører: Oppumpning af grund- og overfladevand til tørholdelse af Øresundsmotorvejen Naturpleje på Sprogø Sikring af nulløsningen for vandgennemstrømning i Storebælt Miljøtilsynsmyndighed i 2010 for væsentlige miljøforhold: Københavns Kommune Tårnby Kommune Slagelse Kommune Side 3/34

4 Miljøpolitik Sund & Bælt støtter en bæredygtig udvikling og vil bidrage til at opfylde de mål, som samfundet opstiller på miljøområdet, ved at sikre, at trafikafviklingen på selskabets anlæg og selskabets drift og vedligehold gennemføres under størst mulig hensyn til virkningen på det omgivende miljø. Det er Sund & Bælts politik gennem en proaktiv indsats at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra selskabets aktiviteter. Dette skal udmøntes i: at der gennemføres en bevidst og styret indsats for at skabe miljøforståelse hos medarbejdere og samarbejdsparter, og at disse inddrages aktivt for at skabe miljøforbedringer, at der udøves en aktiv naturforvaltning, så Sprogø bevares som et unikt naturområde, der samtidigt giver de rejsende en god visuel oplevelse ved passage af Storebæltsforbindelsen, at grønne områder vedligeholdes under udvisning af naturhensyn, at anvende en forsigtighedstilgang, hvor der er risiko for miljøpåvirkninger ved implementering af nye aktiviteter, at støtte udviklingen af miljøvenlige teknologier og indførelse af disse i driften, hvor det er til gavn for selskabet og økonomisk forsvarligt, at minimere risiko for miljøuheld forårsaget af trafikanter på anlæggene, bl.a. gennem målrettet information om vejr- og trafikforhold, gennem forebyggende drift og vedligehold af vejog jernbaneanlæg, en effektiv vintertjeneste samt ved anvendelse af trafikalt sikre afspærringer under vej- og sporarbejder, at forebygge miljøuheld forårsaget af drift og vedligehold på selskabets anlæg, ved bl.a. at stille krav om effektiv styring af kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøindsats. Der udarbejdes en årlig miljøredegørelse om selskabets miljøarbejde, som er offentlig tilgængelig. Der opstilles mål og handlingsplaner for det kommende års miljøindsats. Side 4/34

5 Trafikanlæg Vej- og jernbaneanlæg mv. I datamaterialet for det grønne regnskab indgår følgende infrastrukturanlæg, administrationsbygninger og bygninger til drift og vedligehold: Storebælt - vejanlæg Fra afkørsel 43 ved Halsskov på Sjælland til afkørsel 45 i Nyborg på Fyn. I alt 21,6 km firesporet motorvej over Storebælt inklusiv 6,8 km højbro og 6,6 km lavbro, tilstødende arealer på Sjælland, Sprogø og Fyn samt Betalingsanlæg i Halsskov Storebælt - jernbaneanlæg 25,5 km dobbelte jernbanespor fra Korsør Station til Nyborg Station inklusiv 6,6 km jernbanebro, 8 km jernbanetunnel med 31 tværtunneller og Teknikbygning på Sprogø samt signaludstyr, kørestrømsanlæg og sikrings- og fjernstyringsanlæg Forbrug af el til drift og vedligehold på Nyborg Station og Korsør Station Øresundsmotorvejen 9,1 km motorvej inklusiv 700 m vejtunnel, 14,2 km ramper og driftscenter i Tårnby Havneanlæg Havnearealer på i alt ca m 2 for de fire havne i Ebeltoft, Odden, Spodsbjerg og Tårs Sprogø Havmøllepark 7 møller på 6 til 16 m vanddybde nord for Sprogø. Installeret effekt er 21 MW og med en forventet årlig elproduktion på ca. 66 mio. kwh Bygninger til administration og til drift og vedligehold Administrationscenter og Udstillingsbygning i Halsskov Hovedkontoret for Sund & Bælt i København (inkluderer ikke kontoret for Femern A/S, Femern Bælt Landanlæg A/S og Sund & Bælt Partner) Materielgård Vest og Øst i Halsskov Den dobbeltsporede og 18 km lange jernbane - Øresundsbanen, fra København til Kastrup Lufthavn, er ejet af Sund & Bælt, men indgår ikke i det grønne regnskab, da drift og vedligehold af denne jernbanestrækning varetages af Banedanmark. Trafikudvikling I figur 1 og tabel 1 er vist udviklingen i vej- og jernbanetrafikken på Sund & Bælts anlæg. Udviklingen i togtrafikken er inkluderet fra 2006, hvor Sund & Bælt overtog drift og vedligehold af jernbanen over Storebælt. Side 5/34

6 Antal Øresundsmotorvejen. Biler pr. dag Storebæltsforbindelsen. Biler pr. dag Passagertog over Storebælt pr. år Godstog over Storebælt pr. år Note: Trafikken på Øresundsmotorvejen er målt vest for Ørestaden Figur 1. Trafikudviklingen på vej- og jernbaneanlæg Trafiktype Passager 2010 Ændring fra 2009 Øresundsmotorvejen, biler pr. dag ,0 pct. Storebæltsforbindelsen, biler pr. dag ,9 pct. Storebæltsforbindelsen, passagertog pr. år ,3 pct. Storebæltsforbindelsen, godstog pr. år ,1 pct. Tabel 1. Bil og togtrafik i 2010 samt ændringer i trafikken fra 2009 til 2010 Vejtrafikken på Storebæltsforbindelsen er faldet ca. 5 pct., siden trafikken toppede i På Øresundsmotorvejen er trafikken fortsat steget svagt. Antallet af lastbiler og busser mv. på både Øresundsmotorvejen og Storebæltsforbindelsen, falder fortsat; på Øresundsmotorvejen med et fald fra ca. 7 pct. til 5,6 pct. lastbiler inden for de sidste fire år. På Storebæltsforbindelsen er der sket et fald i antal lastbiler og busser mv. fra 11,7 pct. til 10,8 pct. fra trafikken toppede i 2008 og til i dag. Det samlede trafikarbejde (antal biler x kørte km på anlæggene) på Sund & Bælts vejanlæg i 2010 er 388,2 mio. bilkm. Dette er et fald på 0,2 pct. i forhold til I 2010 passerede i alt ca. 29. mio. personer Storebæltsforbindelsen, hvoraf passagertogene transporterede i alt passagerer, hvilket er en lille stigning i forhold til IC3- og IC4-tog samt lyntog udgør ca. 97 pct. af passagertogene de øvrige er internationale tog og regionaltog. Antallet af godstog over Storebæltsforbindelsen er steget kraftigt med en stigning på 20 pct. i forhold til Der blev transporteret en godsmængde på ca. 7 mio. ton over Storebælt. Den Side 6/34

7 betydelige stigning i antal godstog over Storebæltsforbindelsen skyldes en forøgelse af godsmængden mellem Sverige og Tyskland. Den overvejende del af godstogene er eldrevne med el fra almindelige kraftværker. Trafiksikkerhed på vejanlæg For at opretholde en høj trafiksikkerhed for trafikanterne på Storebæltsforbindelsen kan det være nødvendigt at lukke vejforbindelsen i tilfælde af meget kraftig vind, nedfald af is og trafikulykker. Vejforbindelsen var i 2010 lukket i 3 timer og 18 minutter i vestlig retning, 2 timer og 50 minutter i østlig retning og totallukket i begge retninger i kun 12 minutter. På Sund & Bælts motorvejsstrækninger tilstræbes, at trafikken afvikles smidigt og sikkert med et minimum af gener og med et højt informationsniveau for trafikanterne. Der er stor fokus på trafiksikkerheden, og det er med til at fastholde en lav ulykkesfrekvens, se figur 2. Trafikuheld med personskader pr. 1 mio. kørte km 0,025 0,02 0,015 0,01 0, Storebæltsforbindelsen Øresundsmotorvejen Øvrige motorveje i Danmark Figur 2. Ulykkefrekvens for antal trafikuheld med personskader Der var ingen trafikulykker med personskader på Storebæltsforbindelsen i 2010 (i henhold til foreløbige tal), og 2010 er dermed det første år, hvor der ikke har været ulykker med personskader siden åbningen af forbindelsen i Opgørelsen af trafikulykker på Øresundsmotorvejen omfatter de lige strækninger og ikke til- og frakørsler samt vejkryds. De endelige uheldsoplysninger for hele 2010 foreligger endnu ikke, men det foreløbige tal for antal trafikulykker på Øresundsmotorvejen i 2010 med personskader er opgjort til 3 og giver en ulykkesfrekvens på 0,022. Frekvensen for trafikuheld med personskader kan variere betydeligt fra det ene år til det andet på grund af de relativt få ulykker og korte vejstrækninger. På grund af stigende trængselsproblemer på Øresundsmotorvejen mellem Ørestaden (Center Boulevard) og Tårnbytunnelen (Englandsvej) og den dermed forbundne øgede risiko for trafikulykker forlænges de vestvendte ramper ved Englandsvej til sammenhæng med eksisterende rampespor i Ørestad i For 2010 er uheldsfrekvensen på Sund & Bælts samlede motorvejsstrækninger 0,008 uheld med personskader pr. 1 mio. kørte km. Frekvensen for trafikuheld på alle motorveje i Danmark Side 7/34

8 er for 2009 opgjort til 0,02 uheld med personskader pr. 1 mio. kørte km, ref. 1. Sund & Bælts målsætninger, at det er mindst lige så sikkert at køre på motorvejsstrækningen over Storebælt og på Øresundsmotorvejen som på Danmarks øvrige motorveje, er således opfyldt. Emissioner fra trafikken De væsentligste emissioner fra trafikken på motorvejs- og jernbaneanlæggene er CO 2, NO x og SO 2. Disse påvirker miljøet enten globalt i form af især drivhuseffekter eller regionalt i form af tilførsel af gødningsstoffer og forsuring. For Øresundsmotorvejen, som passerer gennem byområder, kan partikelemissionen evt. være til gene lokalt. Sund & Bælt tilstræber, at trafikken glider uden væsentlige gener under drift og vedligehold af anlæggene, da dette reducerer brændstofforbruget og dermed emissionerne. Emissionerne fra trafikken ændres med antallet af biler og tog, der anvender anlæggene. Yderligere er der en mindre ændring i emissionerne på grund af sammensætningen af biler og tog, den teknologiske udvikling og type af anvendt energi. Siden 2008 har Banedanmark og DSB udelukkende anvendt el med grønne certifikater til kørestrøm for passagertogstrafikken. El til kørestrøm kommer fra energikilder som vandkraft og vindmøller, ref pct. af passagertogene kører dog stadigvæk på diesel. Energiforbruget og emissionen pr. passager er afhængig af belægningsgraden i togene. I 2010 er belægningsgraden steget til 58,4 pct. fra 56 pct. i Emissioner fra trafikken på Sund & Bælts anlæg er baseret på nøgletal fra trafikmodellen TEMA (udviklet af Transportministeriet) fra DSB, Key2Green, Energinet.dk samt andre kilder, ref. 3, 4 og 5. I figur 3 er vist udviklingen over de seneste 5 år i udledningen af drivhusgassen CO 2 på Sund & Bælts motorvejsanlæg og jernbanen over Storebælt. I tabel 2 er vist energi og emissioner fra trafikken på Sund & Bælts anlæg i CO 2 i ton Motorvejstrafik Jernbanetrafik Figur 3. Udviklingen i udledningen af CO 2 Faldet i CO 2 -udledningen på motorvejsanlæggene er tæt koblet til nedgangen i antal kørte km på anlæggene og ikke mindst i faldet i godstransporten med lastbil. Stigningen i jernbanetrafikken og dermed stigning i emissionerne modsvares til dels af, at Banedanmark og DSB anvender vedvarende energi til kørestrøm. Side 8/34

9 Kørestrøm til godstransporten på jernbanen anvender almindelig el fra kraftværker, men denne kørestrøm produceres med en større andel af vedvarende energi og reducerer dermed også den samlede udledning til omgivelserne. Anlæg Energi, TJ* Motorveje ,0 Jernbanen over Storebælt ,1 Samlet for motorveje og jernbane ,1 *Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter brændstof CO 2 Ton Tabel 2. Energi og emissioner fra trafikken på Sund & Bælts anlæg i 2010 Det samlede energiforbrug og CO 2 -udledning er ca. 3 pct. mindre end i Partikelforureningen fra vejanlægget i bymæssig bebyggelse kan give anledning til luftsvejssygdomme. På Øresundsmotorvejen udgør udledninger af partikler angivet som PM10 i alt 4,2 ton (middel partikelstørrelse på 10 µm). Udledninger af partikler uden for bymæssige bebyggelser, som over Storebælt, giver i ringe grad anledning til påvirkninger, og den udledte mængde er derfor ikke beregnet. NO x ton SO 2 ton Side 9/34

10 ARBEJDSMILJØ For Sund & Bælts ansatte og ansatte beskæftiget hos entreprenører, som udfører arbejde for Sund & Bælt, er arbejdsmiljøet forsat i fokus. Det er Sund & Bælts overordnede mål at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø uden arbejdsulykker for medarbejdere, og de samarbejdsparter der arbejder på Sund & Bælts anlæg og i administrationen. Sund & Bælts aktiviteter på Øresundsmotorvejen og Storebæltsforbindelsen, herunder Materielgården og Administrationscentret i Halsskov samt hovedkontoret i København er certificeret efter den internationale arbejdsmiljøstandard DS/OHSAS I 2010 er der gennemført to audits inden for arbejdsmiljøledelse i Sund & Bælt ved Bureau Veritas Certification A/S, og der blev ikke fundet nogen afvigelser i arbejdsmiljøledelsen i forhold til standarden. Dette skyldes først og fremmest virksomhedens, medarbejdernes og entreprenørernes forståelse for nødvendigheden af et godt arbejdsmiljø. Sund & Bælt har opbygget den nødvendige kompetence og systematik til styring og håndtering af arbejdsmiljøindsatsen. En nødvendig forudsætning for Sund & Bælts arbejdsmiljøcertifikat er bl.a., at der ikke er udeståender med myndigheder på arbejdsmiljøområdet. Sund & Bælt har ikke modtaget hverken påtaler eller påbud fra Arbejdstilsynet i Sund & Bælt fastholder da også Krone Smiley en på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der har i 2010 været i alt 3 arbejdsulykker med tilsammen 33 fraværsdage. Yderligere har der været 26 nærved-hændelser. Samtlige hændelser er rapporteret og færdigbehandlet. Det samlede antal arbejdstimer for arbejder på anlæggene, på værksteder og i kontorer er på timer. Ulykkesfrekvensen for alle arbejdssteder er således i 2010 på 5,0 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer og med et ulykkesfravær på 0,4 timer pr arbejdstimer, se figur 4. Både ulykkesfrekvensen og fraværet er faldet markant i 2010 i forhold til Udsvingene fra det ene år til det andet må imidlertid forventes at være relativt store med så få ulykker og fraværstimer. Antal arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Arbejdsulykker. Antal fraværstimer pr arbejdstimer Ulykker i Sund & Bælt Fravær i Sund & Bælt Ulykker i DA. Bygge og anlæg Fravær i DA. Bygge og anlæg Figur 4. Udviklingen i antal arbejdsulykker og fraværstimer Side 10/34

11 Sammenlignelige tal for DA (Dansk Arbejdsgiverforening) viser for 2009, inden for Bygge- og Anlægsarbejde, en uheldsfrekvens på 21,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer og et ulykkesfravær på 4,0 timer pr arbejdstimer, ref. 6. Det er igen i 2010 lykkedes at fastholde et forholdsvis lavt sygefravær blandt Sund & Bælts egne medarbejdere. Sygefraværet er på 1,8 pct., hvilket er noget lavere end i 2009, hvor sygefraværet udgjorde 2,1 pct. For funktionærer under DA er sygefraværet for kvinder 3,9 pct. og for mænd 2,2 pct. i Der er i 2010 gennemført 35 sikkerhedskurser med i alt 420 deltagere, som har aktiviteter på vej- og jernbaneanlæggene, og ikke mindst deltagere fra de entreprenører der har længerevarende aftaler for arbejder på anlæggene. Sund & Bælt har i løbet af 2010 gennemført en risikovurdering af beredskabet på en lang række områder. Der er vedvarende fokus på driftsledelsens opfattelse af sikkerhedsmæssigt kritiske opgaver og processer. I den sammenhæng er arbejdsmiljøet i Sund & Bælt vurderet som værende meget robust i forhold til påvirkninger udefra. Sprogø Havmøllepark blev indviet i december Vindmøllerne er leveret af Vestas, og Vestas varetager drift og service af møllerne for Sund & Bælt i de første 5 år. I denne periode træner Vestas Sund & Bælts to vindmølleteknikere i servicering af møllerne, hvilket også inkluderer arbejdsmiljøområdet. Sund & Bælt yder en stor indsats på sundhedsfremmeområdet. Alle ansatte i Sund & Bælt blev også i 2010 tilbudt en helbredsundersøgelse. I kantinerne serveres fedtfattig mad, og rygning skal ske udendørs. Der er tilknyttet en ergoterapeut ved indretning af kontorer og arbejdspladser, og alle medarbejdere får tilbudt en sundhedsordning, som giver mulighed for konsultation af en diætist, fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Side 11/34

12 MYNDIGHEDER OG NABOER Der har ikke været miljøuheld knyttet til drift og vedligehold af Sund & Bælts vej- og jernbaneanlæg i Der har været to uheld på Storebæltsforbindelsen med lastbiler, hvor der er tabt dieselolie på vejbelægningen. I begge tilfælde er spildet fjernet fra vejbelægningen og destrueret af mandskabet under Storebæltsberedskabet. Der har ikke i 2010 været påtaler fra myndighederne eller klager fra naboer vedrørende Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. I tabel 3 er angivet de nuværende miljøvilkår. Vilkårene er uddybet i bilag 2. Nogle af vilkårene kræver årlig rapportering til myndighederne. Storebæltsforbindelsen Vejanlæg: Forvaltning og pleje af naturområder på Sprogø Registrering og indberetning af vandmængde udledt til Storebælt fra Krusesminde Landkanal Sikring af nulløsningen for vandgennemstrømningen i Storebælt Baneanlæg: Ingen miljøvilkår Øresundsmotorvejen Vejanlæg: Bortledning af grundvand generelt. Registrering af oppumpede og udledte vandmængder Registrering og kontrol af visse stoffer og oppumpede vandmængder til Nordre Landkanal Øvrige anlæg Sprogø Havmøllepark Overvågning af marsvin i 2010 Havne Ingen miljøvilkår Tabel 3. Myndighedsvilkår for miljøforhold I tabel 4 er listet de mest relevante love mv., som har væsentlighed for miljøadministration i virksomheden. Andre love kan også være relevante under særlige forhold. Ændringer i 2010 der har påvirkning Nr. Navn på lovgivningen Gældende fra dato på Sund & Bælts driftsaktiviteter Lov. 879 Miljøbeskyttelsesloven 26. juni 2010 Affaldshåndtering Lov. 933 Naturbeskyttelsesloven 24. sep Ingen Lov. 932 Miljømålsloven 24. sep Ingen Lov. 937 Planloven 24. sep Ingen Lov Jordforureningsloven 4. dec Ingen Lov Kemikalieloven 9. juli 2010 Ingen Lov. 466 Miljøskadeloven 17. juni 2008 Ingen Lov. 660 Miljøoplysningsloven 14. juni 2006 Ingen Bek. 48 Affaldsbekendtgørelsen 13. jan Affaldshåndtering Bek. 717 Støjbekendtgørelsen 13. juni 2006 Ingen Cir. 26 Slagelse Kommune m.fl., KAVO.dk Miljø- og energihensyn ved statslige indkøb 7. feb Ingen Affaldshåndbogen (regulerer affaldshåndteringen i Halsskov) Årgang 2008 Er under revision Tabel 4. Liste over relevant miljølovgivning mv. samt ændringer i lovgivningen, der har relevans for administrationen af miljøforholdene i Sund & Bælt. Der kan være andre ændringer i lovgivningen, men disse er af mere administrativ art og henvendt til myndighederne mv Side 12/34

13 Miljømålsloven, lov nr. 932 Naturstyrelsen har udarbejdet et planforslag til en gunstig bevaringsstatus for Natura område 116, vist i figur 5, som består af beskyttelsesområder for marsvin, edderfugle og splitterner (område H100, F98 og F73). Figur 5. Natura 2000-områder omkring Storebæltsforbindelsen, ref. 7 Det overordnede mål for de marine områder er at opnå en god vandkvalitet med veludviklet dyreliv og bundvegetation, som kan sikre fødegrundlaget for edderfugle, splitterne og marsvin. Målet for område H100 er, at det sikres som et af landets vigtigste yngle- og fourageringsområder for marsvin, samt at det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten og har væsentlige påvirkninger på forekomsten af marsvin i området. Etableringen af habitatområdet H100 for marsvin i 2009 i farvandet omkring Storebæltsforbindelsen indebærer bl.a., at der ikke kan udføres projekter i området uden, at det skal konsekvensvurderes for påvirkningen af marsvin. Ved projekter skal det kunne dokumenteres, at der ikke sker skader på lokaliteten og på marsvinene i det beskyttede område. For landområderne er målet, at de lysåbne naturtyper på land sikres mod tilgroning af hensyn til splitternerne. Yderligere er F98 udpeget som skaldyrfarvand for at forbedre forholdene for de muslingespisende edderfugle. Der stilles krav til vandkvaliteten i området. Side 13/34

14 Marsvin Sprogø Havmøllepark har været i drift siden december 2009, og de væsentligste potentielle påvirkninger i de marine områder i driftsfasen er støj og vibrationer fra konstruktionerne og elektromagnetiske felter langs kabeltracéer. For at registrere evt. midlertidige eller vedvarende påvirkninger af marsvin i mølleområdet forårsaget af møllerne, er der gennemført et overvågningsprogram for marsvin i perioden fra april til udgangen af november Overvågningsprogrammet er sammenligneligt med det overvågningsprogram, der blev gennemført før anlægsarbejdet i 2008 og under anlægsarbejdet i 2009 og sammenholdt med et referenceområde ved Reersø, ref. 8. På baggrund af samtlige resultater kan det konkluderes, at der er en stor og stabil forekomst af marsvin i det nordlige Storebælt med en højere aktivitet ved Sprogø end ved Reersø. Antallet af marsvin er ikke blev reduceret ved starten af det marine anlægsarbejde. Der har været marsvin i området hver dag i byggeperioden, og antallet af marsvin i 2009 var ikke mindre end i samme periode i Tilsvarende viser overvågningen for 2010, at der har været marsvin i området hver dag, samt at antallet af marsvin tilnærmelsesvist er uændret i området før, under og efter etableringen af mølleparken. Det kan derfor konkluderes, at en eventuel effekt af byggeriet ikke har været målelig og sandsynligvis har været minimal for marsvinene i området. Side 14/34

15 ANLÆG OG AKTIVITETER Ressourcer til nye anlæg og større renoveringer af anlæg varierer betydeligt fra det ene år til det andet, hvorfor miljødata relateret hertil ikke er indeholdt i de viste grafer for miljøforhold vedrørende drift og vedligehold, men er beskrevet særskilt. Nye anlæg og renoveringer Der har været forholdsvis få anlægsarbejder og større renoveringer i I det følgende er angivet de væsentligste ressourcer og affaldsmængder mv. for de gennemførte aktiviteter. Storebæltsforbindelsens vejanlæg: Udvidelse af tragtområder ved betalingsanlægget ton asfalt 500 liter brændstof Renoveringer af asfaltbelægninger på Sprogø og ved Knudshoved ton asfalt liter brændstof ton asfaltaffald til genbrug Renovering af konstruktioner 22 ton stål 2,3 ton epoxyblanding 900 liter malingsprodukter liter brændstof Storebæltsforbindelsens jernbaneanlæg: Renovering af jernbanespor ton skærver liter brændstof 135 ton svelleaffald til genbrug 600 ton skærveaffald til genbrug For Øresundsmotorvejen, havne, havmøllepark og administration har der ikke været nævneværdige renoveringer og nye anlæg. Drift og vedligehold Miljøpåvirkningerne ved drift og vedligehold af Sund & Bælts anlæg er betinget af den måde, hvorpå anlæggene er designet og bygget, materialeegenskaber, vejrlig, det omgivende miljø, brugerne, den måde driftsaktiviteterne gennemføres på samt omfanget af de anlæg, som Sund & Bælt er driftsansvarlig for. Data for drift og vedligehold af anlæggene er opdelt i de fire funktionsområder: Administration, Storebælt vejanlæg, Storebælt jernbaneanlæg og Øresundsmotorvejen. I figurer og vurderinger indgår miljødata for de seneste 5 år. Sund & Bælt overtog driften af jernbaneanlægget over Storebælt i 2006, men først fra 2007 er data for jernbaneanlægget fuldt integreret. Tilsvarende er data for havnene integreret fra De valgte miljøparametre i det grønne regnskab giver et dækkende og realistisk billede af Sund & Bælts miljøpåvirkninger. Kvaliteten af datagrundlaget i regnskabet er generelt højt, da dataene er baseret på opmålinger og faktureringer og kun i få tilfælde baseret på vurderinger på baggrund af de øvrige data. Nøgledata vedrørende energi og emissioner er baseret på offentligt tilgængelige kilder, se bilag 1. Side 15/34

16 RESSOURCER Samlet ressourceforbrug I tabel 5 er vist det samlede ressourceforbrug og affaldsmængder i 2010 for Sund & Bælts infrastrukturanlæg opdelt på funktionsområder. Yderligere er vist energiproduktionen fra Sprogø Havmøllepark. Anlæg Funktionsområde Administration Energi TJ* Drikkevand m 3 Storebælt. Vejanlæg 11,8 757 Storebælt. Jernbaneanlæg Øresundsmotorvejen Havneanlæg I alt - forbrug og affald Vandudledning m 3 Kemikalier ton eller liter Affald ton 8, ,3 0, ,2 (eller 14,8 mio. kwh) ** 30 l TopGun*** 16 ton urea** 10 l Roundup*** ** 10 l Roundup*** ** 6 l Roundup*** ** 30 l TopGun og 26 l Roundup*** 356 Energiproduktion 63,6 Sprogø Havmøllepark mio. kwh * Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter brændstof eller ca kwh ** Salt og urea til glatførebekæmpelse ***TopGun anvendes til ukrudtsbekæmpelse langs vejanlæggene og Roundup anvendes til bekæmpelse af bjørneklo og bekæmpelse af ukrudt langs jernbanesporene, Øresundsmotorvejen og på havnearealer Tabel 5. Samlet ressourceforbrug, affald og energiproduktion i 2010 Udviklingen i det samlede forbrug af ressourcer og mængden af affald er indekseret i figur Forbrug af energi Forbrug af drikkevand Vandudledning til recipient Mængde af affald Forbrug af kemikalier Figur 6. Indekseret udvikling i samlet ressourceforbrug og affald. Data fra jernbaneanlæg og havne indgår fuldt fra 2007, og 2007 er derfor sat til 100 Side 16/34

17 De væsentligste ændringer i 2010 er en kraftig stigning i mængden af kemikalier eller salt til glatførebekæmpelse. Det skyldes en usædvanlig lang vinter i starten af året og en meget tidlig og hård start på vinteren i slutningen af året. I alt mere en 4 måneder med sne og frost. Faldet i affaldsmængden skyldes mindre affald fra udskiftning af jernbanespor samt mindre betonaffald. Faldet i udledning af drikkevand skyldes især stop af lækage af vand fra brandhaner i Østtunnelen. Udledningen til recipient af regn og drænvand inkluderer et fald på ca. 25 pct. i udpumpning af drænvand fra Østtunnelen. Faldet tilskrives et forbedret datagrundlag. Der er i 2010 installeret vandmålere på rørene og vandmængden beregnes derfor ikke som tidligere på baggrund af pumpernes driftstid. Energiforbruget inkluderer en stigning i elforbruget til jernbanen over Storebælt på 30 pct., hvilket hovedsageligt tilskrives den lange periode med vintervejr, se afsnittet om elforbrug. I det følgende er ressourceforbrug og affald opdelt på de fire funktionsområder Administration, Storebæltsforbindelsens vejanlæg, Storebæltsforbindelsens jernbaneanlæg og Øresundsmotorvejen. Ressourceforbrug og affald på væsentlige forbrugssteder i 2010 er vist i bilag 3. Energi Energiproduktion Et væsentligt aspekt af Sund & Bælts samfundsansvar er at bidrage til en klima- og miljømæssig bæredygtig udvikling, hvilket bl.a. er sket med indvielsen af Sprogø Havmøllepark i december I 2010 har vindmøllerne produceret 63,6 mio. kwh grøn strøm, ref. 9. Sund & Bælt har samlet forbrugt en energimængde svarende til knap 15 mio. kwh (heraf alene 11,2 kwh til el) til drift og vedligehold af de infrastrukturanlæg, som Sund & Bælt driftsmæssigt er ansvarlig for. Den resterende del af energien kan sælges til tredjepart via grønne certifikater. Med Sprogø Havmøllepark blev Sund & Bælt det første større infrastrukturselskab i Danmark, hvis anlæg er CO 2 -neutrale. Produktionen af el fra de syv havmøller nord for Sprogø svarer til elforbruget pr. år i parcelhuse. Virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder, som ønsker at markere sig med et grønt image kan købe grønne certifikater. De grønne certifikater er dokumentation for, at strøm til deres drift og til de produkter, som virksomheden producerer, er CO 2 -neutral. Grøn strøm koster således også lidt mere end almindelig strøm. Energiforbrug Der anvendes tre typer af energi til drift og vedligehold af vej- og jernbaneanlæggene mv. Der anvendes brændstof i form af benzin og diesel. Der anvendes el produceret fra Sprogø Havmøllepark. Derudover anvendes naturgas fra Nordsøen til opvarmning. Brændstofforbrug Det samlede forbrug af brændstof til drift af vej- og jernbaneanlæggene samt administration i 2010 er liter, som hovedsageligt er diesel, se figur 7. Det er en stigning på 30 pct. i forhold til Stigningen skyldes især en forøget anvendelse af diesel til vintertjeneste (snerydning og saltning) på vejanlæggene og til forøget anvendelse af troljer og BVK (bane og vej køretøjer) ved renoveringer og vedligeholdelse af jernbaneanlæggene. Side 17/34

18 1.000 liter Administration Øresundsmotorvejen Storebælt. Vej Storebælt. Jernbane Figur 7. Udviklingen i brændstofforbrug for væsentlige funktionsområder Elforbrug Det samlede elforbrug til drift og vedligehold af anlæggene er på 11,2 mio. kwh i 2010, se figur 8. Dette er en stigning på ca. 9 pct. i forhold til kwh Administration Storebælt. Vej Øresundsmotorvejen Storebælt. Jernbane Figur 8. Udviklingen i elforbrug for væsentlige funktionsområder De væsentligste forbrugssteder af el: Østtunnelen udgør 60 pct. af forbruget til Storebælts jernbanedel Østbroen udgør 60 pct. af forbruget til Storebælts vejdel Tårnbytunnelen udgør knap 80 pct. af elforbruget til Øresundsmotorvejen Administrationscentret i Halsskov udgør 93 pct. af elforbruget til administration Stigningen i elforbruget i forhold til 2009 på Storebælts jernbanedel skyldes ekstraordinære vinterforanstaltninger til sikring af togdriften. Der er forbrugt ekstra ca. 0,3 mio. kwh på Korsør Station og Nyborg Station samt ekstra ca. 0,9 mio. kwh til sikring af især sporskifter. Opvarmning Der sker opvarmning i 4 bygninger. Det er i Administrationscentret i Halsskov inklusiv kontorarealer i den tidligere Udstillingsbygning, der er nabo til Administrationscentret, Materielgård Vest og Materielgård Øst i Halsskov samt Sund & Bælts hovedkontor i København. Side 18/34

19 Opvarmningen af bygningerne i Halsskov sker med naturgas (Udstillingsbygningen, der planlægges nedrevet i 2011, opvarmes med olie), og opvarmningen til hovedkontoret i København sker med fjernvarme fra kraftvarmeværkerne i København. TJ 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Administration Storebælt. Vej Storebælt. Jernbane Note: Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter dieselolie eller ca kwh Figur 9. Udviklingen i opvarmning for væsentlige funktionsområder Faldet i opvarmningen til administration skyldes mindre arealer til kontorer i Vester Søgade samt afslutning på tilbygning og ombygning af Administrationscentret i Halsskov, se figur 9. Det samlede energiforbrug til opvarmning i 2010 er på 4,6 TJ. Samlet energiforbrug Det samlede energiforbrug til drift og vedligehold af vej- og jernbaneanlæggene samt administration er opgjort til 53,2 TJ, hvilket er en stigning på ca. 10 pct. i forhold til Elforbruget udgør 77 pct. af det samlede energiforbrug, se figur 10. Energiforbruget svarer til forbruget i 400 parcelhuse med et varmeforbrug på m 3 naturgas, et elforbrug på kwh og et brændstofforbrug til bilkørsel på liter pr. år. TJ Brændstof El Varme Note: Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter fyringsolie/dieselolie eller til ca kwh Figur 10. Udviklingen i det samlede energiforbrug på typer af energi Side 19/34

20 Emissioner fra energiforbrug Der ses kun på emissioner fra energiforbruget, som påvirker globalt og regionalt. CO 2 er en drivhusgas, som påvirker globalt, og NO x og SO 2 virker især gødende og forsurende i miljøet på regionalt niveau. Der angives ikke værdier for partikler, kulilte og uforbrændt kulstof m.fl., se tabel 6. Årsagen til de valgte emissioner er, at naturgassen kun giver anledning til globale påvirkninger ved afbrænding i gasfyr. Benzin og diesel bruges hovedsagelig uden for bymæssig bebyggelse, og elforbruget giver ikke anledning til emissioner, da strømmen kommer fra vedvarende energi fra Sprogø Havmøllepark. Tabel 6. Emissioner fra energiforbrug i 2010 Emissioner i ton Energiform CO 2 NO x SO 2 Brændstof 532 3,6 0 El Fjernvarme Naturgas 221 0,2 0 I alt 852 3,8 0 Sparet emissioner ved elproduktion* * Elproduktion på 63,6 mio. kwh minus 11,2 mio. kwh til drift og vedligehold. Emissionerne er baseret på nøgletal for kraftværker Emissioner fra energiforbruget er forøget med godt 30 pct. i forhold til 2009 på grund af det væsentligt større brændstofforbrug. Vand Grundvand Drikkevand eller grundvand anvendes dels i kontorer og på værksteder og dels til vask af anlæggene. Samlet er anvendt m 3 i Der er et væsentligt fald i forbruget til jernbaneanlægget, hvilket bl.a. skyldes, at der i slutningen af 2009 blev udført en komplet gennemgang og stop for lækager af vand fra brandhanerne i Østtunnelen. Endvidere anvendes en ny vaskemaskine i tunnelen, hvorved der anvendes betydeligt mindre vand til vask, se figur 11. Stigningen i vandforbruget på Øresundsmotorvejen skyldes, at vandforbruget nu registreres via målere og ikke længere skønnes på baggrund af antal km på Øresundsmotorvejen i forhold til Vejdirektoratets samlede forbrug af vand for et større antal km vedligeholdte veje i området. Vandforbruget til vask af anlæggene ledes bort via anlæggenes dræn- og regnvandssystemer. Vand anvendt i kontorer mv. ledes i kloakken. Vandet leveres fra de lokale vandværker. Side 20/34

Indhold. Samfundsansvar i Sund & Bælt...1. Vores bidrag...2. Overblik over Sund & Bælts arbejde. med samfundsansvar...4. Om Sund & Bælt...

Indhold. Samfundsansvar i Sund & Bælt...1. Vores bidrag...2. Overblik over Sund & Bælts arbejde. med samfundsansvar...4. Om Sund & Bælt... Bæredygtig mobilitet FN Global Compact fremdriftsrapport 2010 Indhold Samfundsansvar i Sund & Bælt...1 Vores bidrag...2 Overblik over Sund & Bælts arbejde med samfundsansvar...4 Om Sund & Bælt...7 Hvordan

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Storebæltsforbindelsen anlæg og drift

Storebæltsforbindelsen anlæg og drift Dansk Geoteknisk Forenings 60 års jubilæum 23. September 2010 Storebæltsforbindelsen anlæg og drift Kim Agersø/Finn Bormlund The Sund & Bælt Group The Danish state The Swedish state Sund & Bælt Holding

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Social- og miljømæssig erklæring for koncernen

Social- og miljømæssig erklæring for koncernen Social- og miljømæssig erklæring for koncernen 13 Grundlag for udarbejdelse af erklæringen 13 Social indsats 13 Miljøindsats 16 Den uafhængige revisors erklæring om sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Flonidan A/S Miljørapport 2012

Flonidan A/S Miljørapport 2012 2012 Miljørapport Flonidan A/S Miljørapport 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 2 1. Ledelsens beretning 3 2. Beskrivelse af virksomheden 4 3. Redegørelse for medarbejderinddragelse 6 4.

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Dato September 2013 VVM-ANMELDELSE DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere