Indhold. Virksomheden Miljøpolitik Trafikanlæg Vej- og jernbaneanlæg mv Trafikudvikling Trafiksikkerhed på vejanlæg...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Virksomheden... 3. Miljøpolitik... 4. Trafikanlæg... 5. Vej- og jernbaneanlæg mv... 5. Trafikudvikling... 5. Trafiksikkerhed på vejanlæg..."

Transkript

1 Det grønne regnskab 2010

2 Indhold Virksomheden Miljøpolitik... 4 Trafikanlæg Vej- og jernbaneanlæg mv Trafikudvikling... 5 Trafiksikkerhed på vejanlæg Emissioner fra trafikken... 8 Arbejdsmiljø Myndigheder og naboer Anlæg og aktiviteter Ressourcer Samlet ressourceforbrug Energi Naturpleje på Sprogø Miljømål Miljømål for Bilag 1 - referencer Bilag 2 oversigt over miljøvilkår Bilag 3 tabeller med ressourceforbrug og affald på funktionsområder,

3 Virksomheden Virksomhedens navn: Sund & Bælt Holding A/S CVR-nr Datterselskaber: A/S Storebælt A/S Øresund Femern A/S Sund & Bælt Partner A/S BroBizz A/S A/S Femern Landanlæg Adresse: Vester Søgade København V Øvrige adresser: Administrationscenter Halsskov Storebæltsvej Korsør Materielgården Halsskov Halsskovvej Korsør Etableringsår: 1991 Ejer: Staten 100 pct. Branche: Transportsektor Hovedaktivitet: Servicevirksomhed Det Grønne Regnskab for 2010 omfatter Sund & Bælts forvaltningsopgaver for den faste vej- og jernbaneforbindelse over Storebælt, Øresundsmotorvejen på Amager og havneanlæg i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Yderligere er tekniske installationer og bygninger for administration og teknisk service i Vester Søgade og i Halsskov samt Sprogø Havmøllepark omfattet. Denne rapportering supplerer Sund & Bælts redegørelse for virksomhedens sociale ansvar. Væsentlige myndighedsgodkendelser vedrører: Oppumpning af grund- og overfladevand til tørholdelse af Øresundsmotorvejen Naturpleje på Sprogø Sikring af nulløsningen for vandgennemstrømning i Storebælt Miljøtilsynsmyndighed i 2010 for væsentlige miljøforhold: Københavns Kommune Tårnby Kommune Slagelse Kommune Side 3/34

4 Miljøpolitik Sund & Bælt støtter en bæredygtig udvikling og vil bidrage til at opfylde de mål, som samfundet opstiller på miljøområdet, ved at sikre, at trafikafviklingen på selskabets anlæg og selskabets drift og vedligehold gennemføres under størst mulig hensyn til virkningen på det omgivende miljø. Det er Sund & Bælts politik gennem en proaktiv indsats at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra selskabets aktiviteter. Dette skal udmøntes i: at der gennemføres en bevidst og styret indsats for at skabe miljøforståelse hos medarbejdere og samarbejdsparter, og at disse inddrages aktivt for at skabe miljøforbedringer, at der udøves en aktiv naturforvaltning, så Sprogø bevares som et unikt naturområde, der samtidigt giver de rejsende en god visuel oplevelse ved passage af Storebæltsforbindelsen, at grønne områder vedligeholdes under udvisning af naturhensyn, at anvende en forsigtighedstilgang, hvor der er risiko for miljøpåvirkninger ved implementering af nye aktiviteter, at støtte udviklingen af miljøvenlige teknologier og indførelse af disse i driften, hvor det er til gavn for selskabet og økonomisk forsvarligt, at minimere risiko for miljøuheld forårsaget af trafikanter på anlæggene, bl.a. gennem målrettet information om vejr- og trafikforhold, gennem forebyggende drift og vedligehold af vejog jernbaneanlæg, en effektiv vintertjeneste samt ved anvendelse af trafikalt sikre afspærringer under vej- og sporarbejder, at forebygge miljøuheld forårsaget af drift og vedligehold på selskabets anlæg, ved bl.a. at stille krav om effektiv styring af kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøindsats. Der udarbejdes en årlig miljøredegørelse om selskabets miljøarbejde, som er offentlig tilgængelig. Der opstilles mål og handlingsplaner for det kommende års miljøindsats. Side 4/34

5 Trafikanlæg Vej- og jernbaneanlæg mv. I datamaterialet for det grønne regnskab indgår følgende infrastrukturanlæg, administrationsbygninger og bygninger til drift og vedligehold: Storebælt - vejanlæg Fra afkørsel 43 ved Halsskov på Sjælland til afkørsel 45 i Nyborg på Fyn. I alt 21,6 km firesporet motorvej over Storebælt inklusiv 6,8 km højbro og 6,6 km lavbro, tilstødende arealer på Sjælland, Sprogø og Fyn samt Betalingsanlæg i Halsskov Storebælt - jernbaneanlæg 25,5 km dobbelte jernbanespor fra Korsør Station til Nyborg Station inklusiv 6,6 km jernbanebro, 8 km jernbanetunnel med 31 tværtunneller og Teknikbygning på Sprogø samt signaludstyr, kørestrømsanlæg og sikrings- og fjernstyringsanlæg Forbrug af el til drift og vedligehold på Nyborg Station og Korsør Station Øresundsmotorvejen 9,1 km motorvej inklusiv 700 m vejtunnel, 14,2 km ramper og driftscenter i Tårnby Havneanlæg Havnearealer på i alt ca m 2 for de fire havne i Ebeltoft, Odden, Spodsbjerg og Tårs Sprogø Havmøllepark 7 møller på 6 til 16 m vanddybde nord for Sprogø. Installeret effekt er 21 MW og med en forventet årlig elproduktion på ca. 66 mio. kwh Bygninger til administration og til drift og vedligehold Administrationscenter og Udstillingsbygning i Halsskov Hovedkontoret for Sund & Bælt i København (inkluderer ikke kontoret for Femern A/S, Femern Bælt Landanlæg A/S og Sund & Bælt Partner) Materielgård Vest og Øst i Halsskov Den dobbeltsporede og 18 km lange jernbane - Øresundsbanen, fra København til Kastrup Lufthavn, er ejet af Sund & Bælt, men indgår ikke i det grønne regnskab, da drift og vedligehold af denne jernbanestrækning varetages af Banedanmark. Trafikudvikling I figur 1 og tabel 1 er vist udviklingen i vej- og jernbanetrafikken på Sund & Bælts anlæg. Udviklingen i togtrafikken er inkluderet fra 2006, hvor Sund & Bælt overtog drift og vedligehold af jernbanen over Storebælt. Side 5/34

6 Antal Øresundsmotorvejen. Biler pr. dag Storebæltsforbindelsen. Biler pr. dag Passagertog over Storebælt pr. år Godstog over Storebælt pr. år Note: Trafikken på Øresundsmotorvejen er målt vest for Ørestaden Figur 1. Trafikudviklingen på vej- og jernbaneanlæg Trafiktype Passager 2010 Ændring fra 2009 Øresundsmotorvejen, biler pr. dag ,0 pct. Storebæltsforbindelsen, biler pr. dag ,9 pct. Storebæltsforbindelsen, passagertog pr. år ,3 pct. Storebæltsforbindelsen, godstog pr. år ,1 pct. Tabel 1. Bil og togtrafik i 2010 samt ændringer i trafikken fra 2009 til 2010 Vejtrafikken på Storebæltsforbindelsen er faldet ca. 5 pct., siden trafikken toppede i På Øresundsmotorvejen er trafikken fortsat steget svagt. Antallet af lastbiler og busser mv. på både Øresundsmotorvejen og Storebæltsforbindelsen, falder fortsat; på Øresundsmotorvejen med et fald fra ca. 7 pct. til 5,6 pct. lastbiler inden for de sidste fire år. På Storebæltsforbindelsen er der sket et fald i antal lastbiler og busser mv. fra 11,7 pct. til 10,8 pct. fra trafikken toppede i 2008 og til i dag. Det samlede trafikarbejde (antal biler x kørte km på anlæggene) på Sund & Bælts vejanlæg i 2010 er 388,2 mio. bilkm. Dette er et fald på 0,2 pct. i forhold til I 2010 passerede i alt ca. 29. mio. personer Storebæltsforbindelsen, hvoraf passagertogene transporterede i alt passagerer, hvilket er en lille stigning i forhold til IC3- og IC4-tog samt lyntog udgør ca. 97 pct. af passagertogene de øvrige er internationale tog og regionaltog. Antallet af godstog over Storebæltsforbindelsen er steget kraftigt med en stigning på 20 pct. i forhold til Der blev transporteret en godsmængde på ca. 7 mio. ton over Storebælt. Den Side 6/34

7 betydelige stigning i antal godstog over Storebæltsforbindelsen skyldes en forøgelse af godsmængden mellem Sverige og Tyskland. Den overvejende del af godstogene er eldrevne med el fra almindelige kraftværker. Trafiksikkerhed på vejanlæg For at opretholde en høj trafiksikkerhed for trafikanterne på Storebæltsforbindelsen kan det være nødvendigt at lukke vejforbindelsen i tilfælde af meget kraftig vind, nedfald af is og trafikulykker. Vejforbindelsen var i 2010 lukket i 3 timer og 18 minutter i vestlig retning, 2 timer og 50 minutter i østlig retning og totallukket i begge retninger i kun 12 minutter. På Sund & Bælts motorvejsstrækninger tilstræbes, at trafikken afvikles smidigt og sikkert med et minimum af gener og med et højt informationsniveau for trafikanterne. Der er stor fokus på trafiksikkerheden, og det er med til at fastholde en lav ulykkesfrekvens, se figur 2. Trafikuheld med personskader pr. 1 mio. kørte km 0,025 0,02 0,015 0,01 0, Storebæltsforbindelsen Øresundsmotorvejen Øvrige motorveje i Danmark Figur 2. Ulykkefrekvens for antal trafikuheld med personskader Der var ingen trafikulykker med personskader på Storebæltsforbindelsen i 2010 (i henhold til foreløbige tal), og 2010 er dermed det første år, hvor der ikke har været ulykker med personskader siden åbningen af forbindelsen i Opgørelsen af trafikulykker på Øresundsmotorvejen omfatter de lige strækninger og ikke til- og frakørsler samt vejkryds. De endelige uheldsoplysninger for hele 2010 foreligger endnu ikke, men det foreløbige tal for antal trafikulykker på Øresundsmotorvejen i 2010 med personskader er opgjort til 3 og giver en ulykkesfrekvens på 0,022. Frekvensen for trafikuheld med personskader kan variere betydeligt fra det ene år til det andet på grund af de relativt få ulykker og korte vejstrækninger. På grund af stigende trængselsproblemer på Øresundsmotorvejen mellem Ørestaden (Center Boulevard) og Tårnbytunnelen (Englandsvej) og den dermed forbundne øgede risiko for trafikulykker forlænges de vestvendte ramper ved Englandsvej til sammenhæng med eksisterende rampespor i Ørestad i For 2010 er uheldsfrekvensen på Sund & Bælts samlede motorvejsstrækninger 0,008 uheld med personskader pr. 1 mio. kørte km. Frekvensen for trafikuheld på alle motorveje i Danmark Side 7/34

8 er for 2009 opgjort til 0,02 uheld med personskader pr. 1 mio. kørte km, ref. 1. Sund & Bælts målsætninger, at det er mindst lige så sikkert at køre på motorvejsstrækningen over Storebælt og på Øresundsmotorvejen som på Danmarks øvrige motorveje, er således opfyldt. Emissioner fra trafikken De væsentligste emissioner fra trafikken på motorvejs- og jernbaneanlæggene er CO 2, NO x og SO 2. Disse påvirker miljøet enten globalt i form af især drivhuseffekter eller regionalt i form af tilførsel af gødningsstoffer og forsuring. For Øresundsmotorvejen, som passerer gennem byområder, kan partikelemissionen evt. være til gene lokalt. Sund & Bælt tilstræber, at trafikken glider uden væsentlige gener under drift og vedligehold af anlæggene, da dette reducerer brændstofforbruget og dermed emissionerne. Emissionerne fra trafikken ændres med antallet af biler og tog, der anvender anlæggene. Yderligere er der en mindre ændring i emissionerne på grund af sammensætningen af biler og tog, den teknologiske udvikling og type af anvendt energi. Siden 2008 har Banedanmark og DSB udelukkende anvendt el med grønne certifikater til kørestrøm for passagertogstrafikken. El til kørestrøm kommer fra energikilder som vandkraft og vindmøller, ref pct. af passagertogene kører dog stadigvæk på diesel. Energiforbruget og emissionen pr. passager er afhængig af belægningsgraden i togene. I 2010 er belægningsgraden steget til 58,4 pct. fra 56 pct. i Emissioner fra trafikken på Sund & Bælts anlæg er baseret på nøgletal fra trafikmodellen TEMA (udviklet af Transportministeriet) fra DSB, Key2Green, Energinet.dk samt andre kilder, ref. 3, 4 og 5. I figur 3 er vist udviklingen over de seneste 5 år i udledningen af drivhusgassen CO 2 på Sund & Bælts motorvejsanlæg og jernbanen over Storebælt. I tabel 2 er vist energi og emissioner fra trafikken på Sund & Bælts anlæg i CO 2 i ton Motorvejstrafik Jernbanetrafik Figur 3. Udviklingen i udledningen af CO 2 Faldet i CO 2 -udledningen på motorvejsanlæggene er tæt koblet til nedgangen i antal kørte km på anlæggene og ikke mindst i faldet i godstransporten med lastbil. Stigningen i jernbanetrafikken og dermed stigning i emissionerne modsvares til dels af, at Banedanmark og DSB anvender vedvarende energi til kørestrøm. Side 8/34

9 Kørestrøm til godstransporten på jernbanen anvender almindelig el fra kraftværker, men denne kørestrøm produceres med en større andel af vedvarende energi og reducerer dermed også den samlede udledning til omgivelserne. Anlæg Energi, TJ* Motorveje ,0 Jernbanen over Storebælt ,1 Samlet for motorveje og jernbane ,1 *Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter brændstof CO 2 Ton Tabel 2. Energi og emissioner fra trafikken på Sund & Bælts anlæg i 2010 Det samlede energiforbrug og CO 2 -udledning er ca. 3 pct. mindre end i Partikelforureningen fra vejanlægget i bymæssig bebyggelse kan give anledning til luftsvejssygdomme. På Øresundsmotorvejen udgør udledninger af partikler angivet som PM10 i alt 4,2 ton (middel partikelstørrelse på 10 µm). Udledninger af partikler uden for bymæssige bebyggelser, som over Storebælt, giver i ringe grad anledning til påvirkninger, og den udledte mængde er derfor ikke beregnet. NO x ton SO 2 ton Side 9/34

10 ARBEJDSMILJØ For Sund & Bælts ansatte og ansatte beskæftiget hos entreprenører, som udfører arbejde for Sund & Bælt, er arbejdsmiljøet forsat i fokus. Det er Sund & Bælts overordnede mål at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø uden arbejdsulykker for medarbejdere, og de samarbejdsparter der arbejder på Sund & Bælts anlæg og i administrationen. Sund & Bælts aktiviteter på Øresundsmotorvejen og Storebæltsforbindelsen, herunder Materielgården og Administrationscentret i Halsskov samt hovedkontoret i København er certificeret efter den internationale arbejdsmiljøstandard DS/OHSAS I 2010 er der gennemført to audits inden for arbejdsmiljøledelse i Sund & Bælt ved Bureau Veritas Certification A/S, og der blev ikke fundet nogen afvigelser i arbejdsmiljøledelsen i forhold til standarden. Dette skyldes først og fremmest virksomhedens, medarbejdernes og entreprenørernes forståelse for nødvendigheden af et godt arbejdsmiljø. Sund & Bælt har opbygget den nødvendige kompetence og systematik til styring og håndtering af arbejdsmiljøindsatsen. En nødvendig forudsætning for Sund & Bælts arbejdsmiljøcertifikat er bl.a., at der ikke er udeståender med myndigheder på arbejdsmiljøområdet. Sund & Bælt har ikke modtaget hverken påtaler eller påbud fra Arbejdstilsynet i Sund & Bælt fastholder da også Krone Smiley en på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der har i 2010 været i alt 3 arbejdsulykker med tilsammen 33 fraværsdage. Yderligere har der været 26 nærved-hændelser. Samtlige hændelser er rapporteret og færdigbehandlet. Det samlede antal arbejdstimer for arbejder på anlæggene, på værksteder og i kontorer er på timer. Ulykkesfrekvensen for alle arbejdssteder er således i 2010 på 5,0 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer og med et ulykkesfravær på 0,4 timer pr arbejdstimer, se figur 4. Både ulykkesfrekvensen og fraværet er faldet markant i 2010 i forhold til Udsvingene fra det ene år til det andet må imidlertid forventes at være relativt store med så få ulykker og fraværstimer. Antal arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Arbejdsulykker. Antal fraværstimer pr arbejdstimer Ulykker i Sund & Bælt Fravær i Sund & Bælt Ulykker i DA. Bygge og anlæg Fravær i DA. Bygge og anlæg Figur 4. Udviklingen i antal arbejdsulykker og fraværstimer Side 10/34

11 Sammenlignelige tal for DA (Dansk Arbejdsgiverforening) viser for 2009, inden for Bygge- og Anlægsarbejde, en uheldsfrekvens på 21,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer og et ulykkesfravær på 4,0 timer pr arbejdstimer, ref. 6. Det er igen i 2010 lykkedes at fastholde et forholdsvis lavt sygefravær blandt Sund & Bælts egne medarbejdere. Sygefraværet er på 1,8 pct., hvilket er noget lavere end i 2009, hvor sygefraværet udgjorde 2,1 pct. For funktionærer under DA er sygefraværet for kvinder 3,9 pct. og for mænd 2,2 pct. i Der er i 2010 gennemført 35 sikkerhedskurser med i alt 420 deltagere, som har aktiviteter på vej- og jernbaneanlæggene, og ikke mindst deltagere fra de entreprenører der har længerevarende aftaler for arbejder på anlæggene. Sund & Bælt har i løbet af 2010 gennemført en risikovurdering af beredskabet på en lang række områder. Der er vedvarende fokus på driftsledelsens opfattelse af sikkerhedsmæssigt kritiske opgaver og processer. I den sammenhæng er arbejdsmiljøet i Sund & Bælt vurderet som værende meget robust i forhold til påvirkninger udefra. Sprogø Havmøllepark blev indviet i december Vindmøllerne er leveret af Vestas, og Vestas varetager drift og service af møllerne for Sund & Bælt i de første 5 år. I denne periode træner Vestas Sund & Bælts to vindmølleteknikere i servicering af møllerne, hvilket også inkluderer arbejdsmiljøområdet. Sund & Bælt yder en stor indsats på sundhedsfremmeområdet. Alle ansatte i Sund & Bælt blev også i 2010 tilbudt en helbredsundersøgelse. I kantinerne serveres fedtfattig mad, og rygning skal ske udendørs. Der er tilknyttet en ergoterapeut ved indretning af kontorer og arbejdspladser, og alle medarbejdere får tilbudt en sundhedsordning, som giver mulighed for konsultation af en diætist, fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Side 11/34

12 MYNDIGHEDER OG NABOER Der har ikke været miljøuheld knyttet til drift og vedligehold af Sund & Bælts vej- og jernbaneanlæg i Der har været to uheld på Storebæltsforbindelsen med lastbiler, hvor der er tabt dieselolie på vejbelægningen. I begge tilfælde er spildet fjernet fra vejbelægningen og destrueret af mandskabet under Storebæltsberedskabet. Der har ikke i 2010 været påtaler fra myndighederne eller klager fra naboer vedrørende Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. I tabel 3 er angivet de nuværende miljøvilkår. Vilkårene er uddybet i bilag 2. Nogle af vilkårene kræver årlig rapportering til myndighederne. Storebæltsforbindelsen Vejanlæg: Forvaltning og pleje af naturområder på Sprogø Registrering og indberetning af vandmængde udledt til Storebælt fra Krusesminde Landkanal Sikring af nulløsningen for vandgennemstrømningen i Storebælt Baneanlæg: Ingen miljøvilkår Øresundsmotorvejen Vejanlæg: Bortledning af grundvand generelt. Registrering af oppumpede og udledte vandmængder Registrering og kontrol af visse stoffer og oppumpede vandmængder til Nordre Landkanal Øvrige anlæg Sprogø Havmøllepark Overvågning af marsvin i 2010 Havne Ingen miljøvilkår Tabel 3. Myndighedsvilkår for miljøforhold I tabel 4 er listet de mest relevante love mv., som har væsentlighed for miljøadministration i virksomheden. Andre love kan også være relevante under særlige forhold. Ændringer i 2010 der har påvirkning Nr. Navn på lovgivningen Gældende fra dato på Sund & Bælts driftsaktiviteter Lov. 879 Miljøbeskyttelsesloven 26. juni 2010 Affaldshåndtering Lov. 933 Naturbeskyttelsesloven 24. sep Ingen Lov. 932 Miljømålsloven 24. sep Ingen Lov. 937 Planloven 24. sep Ingen Lov Jordforureningsloven 4. dec Ingen Lov Kemikalieloven 9. juli 2010 Ingen Lov. 466 Miljøskadeloven 17. juni 2008 Ingen Lov. 660 Miljøoplysningsloven 14. juni 2006 Ingen Bek. 48 Affaldsbekendtgørelsen 13. jan Affaldshåndtering Bek. 717 Støjbekendtgørelsen 13. juni 2006 Ingen Cir. 26 Slagelse Kommune m.fl., KAVO.dk Miljø- og energihensyn ved statslige indkøb 7. feb Ingen Affaldshåndbogen (regulerer affaldshåndteringen i Halsskov) Årgang 2008 Er under revision Tabel 4. Liste over relevant miljølovgivning mv. samt ændringer i lovgivningen, der har relevans for administrationen af miljøforholdene i Sund & Bælt. Der kan være andre ændringer i lovgivningen, men disse er af mere administrativ art og henvendt til myndighederne mv Side 12/34

13 Miljømålsloven, lov nr. 932 Naturstyrelsen har udarbejdet et planforslag til en gunstig bevaringsstatus for Natura område 116, vist i figur 5, som består af beskyttelsesområder for marsvin, edderfugle og splitterner (område H100, F98 og F73). Figur 5. Natura 2000-områder omkring Storebæltsforbindelsen, ref. 7 Det overordnede mål for de marine områder er at opnå en god vandkvalitet med veludviklet dyreliv og bundvegetation, som kan sikre fødegrundlaget for edderfugle, splitterne og marsvin. Målet for område H100 er, at det sikres som et af landets vigtigste yngle- og fourageringsområder for marsvin, samt at det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten og har væsentlige påvirkninger på forekomsten af marsvin i området. Etableringen af habitatområdet H100 for marsvin i 2009 i farvandet omkring Storebæltsforbindelsen indebærer bl.a., at der ikke kan udføres projekter i området uden, at det skal konsekvensvurderes for påvirkningen af marsvin. Ved projekter skal det kunne dokumenteres, at der ikke sker skader på lokaliteten og på marsvinene i det beskyttede område. For landområderne er målet, at de lysåbne naturtyper på land sikres mod tilgroning af hensyn til splitternerne. Yderligere er F98 udpeget som skaldyrfarvand for at forbedre forholdene for de muslingespisende edderfugle. Der stilles krav til vandkvaliteten i området. Side 13/34

14 Marsvin Sprogø Havmøllepark har været i drift siden december 2009, og de væsentligste potentielle påvirkninger i de marine områder i driftsfasen er støj og vibrationer fra konstruktionerne og elektromagnetiske felter langs kabeltracéer. For at registrere evt. midlertidige eller vedvarende påvirkninger af marsvin i mølleområdet forårsaget af møllerne, er der gennemført et overvågningsprogram for marsvin i perioden fra april til udgangen af november Overvågningsprogrammet er sammenligneligt med det overvågningsprogram, der blev gennemført før anlægsarbejdet i 2008 og under anlægsarbejdet i 2009 og sammenholdt med et referenceområde ved Reersø, ref. 8. På baggrund af samtlige resultater kan det konkluderes, at der er en stor og stabil forekomst af marsvin i det nordlige Storebælt med en højere aktivitet ved Sprogø end ved Reersø. Antallet af marsvin er ikke blev reduceret ved starten af det marine anlægsarbejde. Der har været marsvin i området hver dag i byggeperioden, og antallet af marsvin i 2009 var ikke mindre end i samme periode i Tilsvarende viser overvågningen for 2010, at der har været marsvin i området hver dag, samt at antallet af marsvin tilnærmelsesvist er uændret i området før, under og efter etableringen af mølleparken. Det kan derfor konkluderes, at en eventuel effekt af byggeriet ikke har været målelig og sandsynligvis har været minimal for marsvinene i området. Side 14/34

15 ANLÆG OG AKTIVITETER Ressourcer til nye anlæg og større renoveringer af anlæg varierer betydeligt fra det ene år til det andet, hvorfor miljødata relateret hertil ikke er indeholdt i de viste grafer for miljøforhold vedrørende drift og vedligehold, men er beskrevet særskilt. Nye anlæg og renoveringer Der har været forholdsvis få anlægsarbejder og større renoveringer i I det følgende er angivet de væsentligste ressourcer og affaldsmængder mv. for de gennemførte aktiviteter. Storebæltsforbindelsens vejanlæg: Udvidelse af tragtområder ved betalingsanlægget ton asfalt 500 liter brændstof Renoveringer af asfaltbelægninger på Sprogø og ved Knudshoved ton asfalt liter brændstof ton asfaltaffald til genbrug Renovering af konstruktioner 22 ton stål 2,3 ton epoxyblanding 900 liter malingsprodukter liter brændstof Storebæltsforbindelsens jernbaneanlæg: Renovering af jernbanespor ton skærver liter brændstof 135 ton svelleaffald til genbrug 600 ton skærveaffald til genbrug For Øresundsmotorvejen, havne, havmøllepark og administration har der ikke været nævneværdige renoveringer og nye anlæg. Drift og vedligehold Miljøpåvirkningerne ved drift og vedligehold af Sund & Bælts anlæg er betinget af den måde, hvorpå anlæggene er designet og bygget, materialeegenskaber, vejrlig, det omgivende miljø, brugerne, den måde driftsaktiviteterne gennemføres på samt omfanget af de anlæg, som Sund & Bælt er driftsansvarlig for. Data for drift og vedligehold af anlæggene er opdelt i de fire funktionsområder: Administration, Storebælt vejanlæg, Storebælt jernbaneanlæg og Øresundsmotorvejen. I figurer og vurderinger indgår miljødata for de seneste 5 år. Sund & Bælt overtog driften af jernbaneanlægget over Storebælt i 2006, men først fra 2007 er data for jernbaneanlægget fuldt integreret. Tilsvarende er data for havnene integreret fra De valgte miljøparametre i det grønne regnskab giver et dækkende og realistisk billede af Sund & Bælts miljøpåvirkninger. Kvaliteten af datagrundlaget i regnskabet er generelt højt, da dataene er baseret på opmålinger og faktureringer og kun i få tilfælde baseret på vurderinger på baggrund af de øvrige data. Nøgledata vedrørende energi og emissioner er baseret på offentligt tilgængelige kilder, se bilag 1. Side 15/34

16 RESSOURCER Samlet ressourceforbrug I tabel 5 er vist det samlede ressourceforbrug og affaldsmængder i 2010 for Sund & Bælts infrastrukturanlæg opdelt på funktionsområder. Yderligere er vist energiproduktionen fra Sprogø Havmøllepark. Anlæg Funktionsområde Administration Energi TJ* Drikkevand m 3 Storebælt. Vejanlæg 11,8 757 Storebælt. Jernbaneanlæg Øresundsmotorvejen Havneanlæg I alt - forbrug og affald Vandudledning m 3 Kemikalier ton eller liter Affald ton 8, ,3 0, ,2 (eller 14,8 mio. kwh) ** 30 l TopGun*** 16 ton urea** 10 l Roundup*** ** 10 l Roundup*** ** 6 l Roundup*** ** 30 l TopGun og 26 l Roundup*** 356 Energiproduktion 63,6 Sprogø Havmøllepark mio. kwh * Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter brændstof eller ca kwh ** Salt og urea til glatførebekæmpelse ***TopGun anvendes til ukrudtsbekæmpelse langs vejanlæggene og Roundup anvendes til bekæmpelse af bjørneklo og bekæmpelse af ukrudt langs jernbanesporene, Øresundsmotorvejen og på havnearealer Tabel 5. Samlet ressourceforbrug, affald og energiproduktion i 2010 Udviklingen i det samlede forbrug af ressourcer og mængden af affald er indekseret i figur Forbrug af energi Forbrug af drikkevand Vandudledning til recipient Mængde af affald Forbrug af kemikalier Figur 6. Indekseret udvikling i samlet ressourceforbrug og affald. Data fra jernbaneanlæg og havne indgår fuldt fra 2007, og 2007 er derfor sat til 100 Side 16/34

17 De væsentligste ændringer i 2010 er en kraftig stigning i mængden af kemikalier eller salt til glatførebekæmpelse. Det skyldes en usædvanlig lang vinter i starten af året og en meget tidlig og hård start på vinteren i slutningen af året. I alt mere en 4 måneder med sne og frost. Faldet i affaldsmængden skyldes mindre affald fra udskiftning af jernbanespor samt mindre betonaffald. Faldet i udledning af drikkevand skyldes især stop af lækage af vand fra brandhaner i Østtunnelen. Udledningen til recipient af regn og drænvand inkluderer et fald på ca. 25 pct. i udpumpning af drænvand fra Østtunnelen. Faldet tilskrives et forbedret datagrundlag. Der er i 2010 installeret vandmålere på rørene og vandmængden beregnes derfor ikke som tidligere på baggrund af pumpernes driftstid. Energiforbruget inkluderer en stigning i elforbruget til jernbanen over Storebælt på 30 pct., hvilket hovedsageligt tilskrives den lange periode med vintervejr, se afsnittet om elforbrug. I det følgende er ressourceforbrug og affald opdelt på de fire funktionsområder Administration, Storebæltsforbindelsens vejanlæg, Storebæltsforbindelsens jernbaneanlæg og Øresundsmotorvejen. Ressourceforbrug og affald på væsentlige forbrugssteder i 2010 er vist i bilag 3. Energi Energiproduktion Et væsentligt aspekt af Sund & Bælts samfundsansvar er at bidrage til en klima- og miljømæssig bæredygtig udvikling, hvilket bl.a. er sket med indvielsen af Sprogø Havmøllepark i december I 2010 har vindmøllerne produceret 63,6 mio. kwh grøn strøm, ref. 9. Sund & Bælt har samlet forbrugt en energimængde svarende til knap 15 mio. kwh (heraf alene 11,2 kwh til el) til drift og vedligehold af de infrastrukturanlæg, som Sund & Bælt driftsmæssigt er ansvarlig for. Den resterende del af energien kan sælges til tredjepart via grønne certifikater. Med Sprogø Havmøllepark blev Sund & Bælt det første større infrastrukturselskab i Danmark, hvis anlæg er CO 2 -neutrale. Produktionen af el fra de syv havmøller nord for Sprogø svarer til elforbruget pr. år i parcelhuse. Virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder, som ønsker at markere sig med et grønt image kan købe grønne certifikater. De grønne certifikater er dokumentation for, at strøm til deres drift og til de produkter, som virksomheden producerer, er CO 2 -neutral. Grøn strøm koster således også lidt mere end almindelig strøm. Energiforbrug Der anvendes tre typer af energi til drift og vedligehold af vej- og jernbaneanlæggene mv. Der anvendes brændstof i form af benzin og diesel. Der anvendes el produceret fra Sprogø Havmøllepark. Derudover anvendes naturgas fra Nordsøen til opvarmning. Brændstofforbrug Det samlede forbrug af brændstof til drift af vej- og jernbaneanlæggene samt administration i 2010 er liter, som hovedsageligt er diesel, se figur 7. Det er en stigning på 30 pct. i forhold til Stigningen skyldes især en forøget anvendelse af diesel til vintertjeneste (snerydning og saltning) på vejanlæggene og til forøget anvendelse af troljer og BVK (bane og vej køretøjer) ved renoveringer og vedligeholdelse af jernbaneanlæggene. Side 17/34

18 1.000 liter Administration Øresundsmotorvejen Storebælt. Vej Storebælt. Jernbane Figur 7. Udviklingen i brændstofforbrug for væsentlige funktionsområder Elforbrug Det samlede elforbrug til drift og vedligehold af anlæggene er på 11,2 mio. kwh i 2010, se figur 8. Dette er en stigning på ca. 9 pct. i forhold til kwh Administration Storebælt. Vej Øresundsmotorvejen Storebælt. Jernbane Figur 8. Udviklingen i elforbrug for væsentlige funktionsområder De væsentligste forbrugssteder af el: Østtunnelen udgør 60 pct. af forbruget til Storebælts jernbanedel Østbroen udgør 60 pct. af forbruget til Storebælts vejdel Tårnbytunnelen udgør knap 80 pct. af elforbruget til Øresundsmotorvejen Administrationscentret i Halsskov udgør 93 pct. af elforbruget til administration Stigningen i elforbruget i forhold til 2009 på Storebælts jernbanedel skyldes ekstraordinære vinterforanstaltninger til sikring af togdriften. Der er forbrugt ekstra ca. 0,3 mio. kwh på Korsør Station og Nyborg Station samt ekstra ca. 0,9 mio. kwh til sikring af især sporskifter. Opvarmning Der sker opvarmning i 4 bygninger. Det er i Administrationscentret i Halsskov inklusiv kontorarealer i den tidligere Udstillingsbygning, der er nabo til Administrationscentret, Materielgård Vest og Materielgård Øst i Halsskov samt Sund & Bælts hovedkontor i København. Side 18/34

19 Opvarmningen af bygningerne i Halsskov sker med naturgas (Udstillingsbygningen, der planlægges nedrevet i 2011, opvarmes med olie), og opvarmningen til hovedkontoret i København sker med fjernvarme fra kraftvarmeværkerne i København. TJ 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Administration Storebælt. Vej Storebælt. Jernbane Note: Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter dieselolie eller ca kwh Figur 9. Udviklingen i opvarmning for væsentlige funktionsområder Faldet i opvarmningen til administration skyldes mindre arealer til kontorer i Vester Søgade samt afslutning på tilbygning og ombygning af Administrationscentret i Halsskov, se figur 9. Det samlede energiforbrug til opvarmning i 2010 er på 4,6 TJ. Samlet energiforbrug Det samlede energiforbrug til drift og vedligehold af vej- og jernbaneanlæggene samt administration er opgjort til 53,2 TJ, hvilket er en stigning på ca. 10 pct. i forhold til Elforbruget udgør 77 pct. af det samlede energiforbrug, se figur 10. Energiforbruget svarer til forbruget i 400 parcelhuse med et varmeforbrug på m 3 naturgas, et elforbrug på kwh og et brændstofforbrug til bilkørsel på liter pr. år. TJ Brændstof El Varme Note: Én TJ, TeraJoule, svarer til ca liter fyringsolie/dieselolie eller til ca kwh Figur 10. Udviklingen i det samlede energiforbrug på typer af energi Side 19/34

20 Emissioner fra energiforbrug Der ses kun på emissioner fra energiforbruget, som påvirker globalt og regionalt. CO 2 er en drivhusgas, som påvirker globalt, og NO x og SO 2 virker især gødende og forsurende i miljøet på regionalt niveau. Der angives ikke værdier for partikler, kulilte og uforbrændt kulstof m.fl., se tabel 6. Årsagen til de valgte emissioner er, at naturgassen kun giver anledning til globale påvirkninger ved afbrænding i gasfyr. Benzin og diesel bruges hovedsagelig uden for bymæssig bebyggelse, og elforbruget giver ikke anledning til emissioner, da strømmen kommer fra vedvarende energi fra Sprogø Havmøllepark. Tabel 6. Emissioner fra energiforbrug i 2010 Emissioner i ton Energiform CO 2 NO x SO 2 Brændstof 532 3,6 0 El Fjernvarme Naturgas 221 0,2 0 I alt 852 3,8 0 Sparet emissioner ved elproduktion* * Elproduktion på 63,6 mio. kwh minus 11,2 mio. kwh til drift og vedligehold. Emissionerne er baseret på nøgletal for kraftværker Emissioner fra energiforbruget er forøget med godt 30 pct. i forhold til 2009 på grund af det væsentligt større brændstofforbrug. Vand Grundvand Drikkevand eller grundvand anvendes dels i kontorer og på værksteder og dels til vask af anlæggene. Samlet er anvendt m 3 i Der er et væsentligt fald i forbruget til jernbaneanlægget, hvilket bl.a. skyldes, at der i slutningen af 2009 blev udført en komplet gennemgang og stop for lækager af vand fra brandhanerne i Østtunnelen. Endvidere anvendes en ny vaskemaskine i tunnelen, hvorved der anvendes betydeligt mindre vand til vask, se figur 11. Stigningen i vandforbruget på Øresundsmotorvejen skyldes, at vandforbruget nu registreres via målere og ikke længere skønnes på baggrund af antal km på Øresundsmotorvejen i forhold til Vejdirektoratets samlede forbrug af vand for et større antal km vedligeholdte veje i området. Vandforbruget til vask af anlæggene ledes bort via anlæggenes dræn- og regnvandssystemer. Vand anvendt i kontorer mv. ledes i kloakken. Vandet leveres fra de lokale vandværker. Side 20/34

Sund & Bælts overordnede politikker Målsætninger for drift og vedligehold

Sund & Bælts overordnede politikker Målsætninger for drift og vedligehold Sund & Bælts overordnede politikker Målsætninger for drift og vedligehold Dato: 08. april 2014 Rev.: 1.1 Sund & Bælt Holding A/S Udarbejdet af: MDM den 08. april 2014 Kontrolleret af: CET den 09. april

Læs mere

VIRKSOMHEDEN. Miljøredegørelsen 2007 omfatter Sund & Bælts forvaltningsopgaver

VIRKSOMHEDEN. Miljøredegørelsen 2007 omfatter Sund & Bælts forvaltningsopgaver miljøredegørelse 2007 1 INDHOLD 2 Det grønne regnskab 15 Forord 3 Anlæg og aktiviteter 15 Miljøpolitik 4 Renovering 15 Samfund og Miljø 5 Anlæg omfattet af drift og vedligehold 15 Natur og trafik 5 Ressourceforbrug

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Indhold. Samfundsansvar i Sund & Bælt...1. Vores bidrag...2. Overblik over Sund & Bælts arbejde. med samfundsansvar...4. Om Sund & Bælt...

Indhold. Samfundsansvar i Sund & Bælt...1. Vores bidrag...2. Overblik over Sund & Bælts arbejde. med samfundsansvar...4. Om Sund & Bælt... Bæredygtig mobilitet FN Global Compact fremdriftsrapport 2010 Indhold Samfundsansvar i Sund & Bælt...1 Vores bidrag...2 Overblik over Sund & Bælts arbejde med samfundsansvar...4 Om Sund & Bælt...7 Hvordan

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter. Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE GLK 2011-06-15 1 1 4 A. Nøgledata Ansøger om miljøgodkendelse er: Navn: Adresse: Telefon nr.: E-mail: Lagerfacilitetens adresse: DENEX A/S Ammunitionsarsenalet Tuenvej 120, 9900 Frederikshavn. 96 21 34

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Årlig statusrapport 2010

Årlig statusrapport 2010 Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park

Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park Teknik og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattende aktiviteter... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger...

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 27 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug 1 H O V E D S P O N S O R Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere