ÅRSRAPPORT 2014 BERETNING & REGNSKAB

Transkript

1 M E R K U R A N D E L S K A S S E ÅRSRAPPORT 2014 BERETNING & REGNSKAB

2 02 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT HOVEDAKTIVITET Merkur Andelskasses hovedaktivitet er at udøve bankvirksomhed. På basis af et sammenhængende værdigrundlag giver Merkur mennesker, organisationer og virksomheder mulighed for, med deres penge eller deres økonomiske aktiviteter, at arbejde hen mod et samfund, der kan bære langt ind i fremtiden for både mennesker og natur. Merkur arbejder for 1. At det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner og dermed bringes i stand til at handle ud fra egen indsigt. Derfor finansierer vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer, også for udsatte grupper. 2. At alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor finansierer vi nye, tidssvarende ejerformer og sociale fællesskaber indenfor blandt andet landbrug, produktion, handel og bosætning; projekter for socialt belastede børn og unge, eller projekter for udviklingshæmmede børn og voksne. 3. At produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor finansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel. Idealsituationen, som vi arbejder henimod, kan karakteriseres ved, at den enkelte ud fra egen indsigt på værdig vis dækker andres behov. 05 Merkur i 2014 Merkur bevæger sig i den rigtige retning 06 Merkur i tal 08 Tendenser omkring os Om b.la. skattely, skræmmebilleder og deleøkonomi 12 Økonomi og organisation Flere andelshavere og kunder og færre nedskrivninger 20 Forventninger og strategier Merkurs bestyrelse har vedtaget en strategiplan 22 Merkur og vores kunder Merkur skaber merværdi for samfundet gennem udlån og indlån INDHOLDSFORTEGNELSE 34 Pension og Investering Investering og pension som giver mere end bare et afkast 36 Merkur Fonden Man kan få stor effekt af at give penge væk 44 Grønt Regnskab Ressourceforbrug, miljøbelastning og miljøtiltag 48 Socialt Regnskab Forhold for medarbejdere og Merkurs bidrag til samfundet 54 Regnskab 60 Noter til regnskab 32 Partnerskaber og samarbejde Vi samarbejder med en række andre værdibaserede banker og deres organisationer MERKUR ANDELSKASSE - ÅRSRAPPORT 2014 Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost imperiet.dk Oplag 480 Tryk Scanprint A/S Trykt på Munken Print White. Papiret er Svanemærket. Forsidebillede fødevarebanken leverer mere end 1 tons overskudsmad til udsatte hver dag. Foto: Mikkel Østergaard. Bagsidebillede Unsplash.com/Jason Long

3 04 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT HAR BUDT PÅ EN MEGET POSITIV UDVIKLING I ANTALLET AF ANDELSHAVERE OG I NYTEGNET ANDELSKAPITAL. MERKUR I 2014 Merkur bevæger sig klart i den rigtige retning. Men udlånsvæksten kom senere og var mindre end budgetteret. Resultatet for 2014 blev et overskud på 6,3 mio. kr. mod 3,9 mio. kr. sidste år. Merkur bevæger sig derved klart i den rigtige retning efter de udfordrende år under finanskrisen. Vi har haft en flot tilgang af ny andelskapital og nye andelshavere. Kunderne betroede os næsten 300 mio. kr. i nye midler i 2014, som blev fordelt næsten ligeligt mellem et forøget indlån og en forøgelse af kundernes investeringsporteføljer. Hovedårsagen til, at vi ikke nåede vores oprindelige forventning for året - et resultat på 8-11 mio. kr. - var at en vækst i udlånet på 75 mio. kr. kom sent på året og at denne vækst ikke var helt så kraftig, som vi havde ventet og budgetteret med. Vi har også forøget vores salg af serviceydelser. Her kan f.eks. fremhæves en omfattende låneomlægningsaktivitet som følge af de faldende realkreditrenter. Det har givet mange af vores kunder mulighed for at sikre sig en billig finansiering mange år ud i fremtiden. På vores balance kan det ses som en kraftig stigning i andelskassens garantistillelse, indtil omlægningen falder endeligt på plads og de midlertidige garantier udgår. FALDENDE NEDSKRIVNINGER 2014 blev endnu et år med faldende nedskrivninger. Tab og nedskrivninger faldt fra 34,2 mio. kr. i 2013 til 22,2 mio. kr. i Vi forventer, at nedskrivningsprocenten vil falde yderligere over de nærmeste år ned mod de 0,4%-0,6%, der er vores målsætning. BASISINDTJENING Både realkreditformidling og pensionsog investeringsaktiviteter har bidraget til øgede indtægter i Derimod kom udlånsvæksten sent, og derfor kom vi til at mangle renteindtægter herfra. Omkostningerne har vi holdt i ro, bortset fra IT-udgifterne, der er større end forventet, dels på grund af en omlægning af måden vores datacentral BEC fordeler udgifterne blandt medlemsbankerne og at Merkur er vokset i perioden, og dels at Merkur nu er fuldgyldigt medlem af BEC efter i en periode at have haft et delt medlemskab med andre banker. Fortsat faldende renter på den meget store likvide beholdning har imidlertid neutraliseret effekten af mange af de driftsforbedringer, vi ellers havde opnået. Meget tyder på, at de ekstremt lave renter, måske endda negative renter, er noget vi må leve med i lang tid fremover. FLERE KUNDER OG FORBEDRET KUNDEMODTAGELSE Merkur fik en nettokundetilgang på 745 i løbet af året og Merkur har nu kunder. Der har i nogle år været en vis ventetid på at blive kunde i Merkur som følge af stor tilgang i en periode, hvor vi ikke havde mulighed for at ansætte flere medarbejdere. Det har vi arbejdet intenst med i 2014, og vi har nu fået effektiviseret arbejdsgangene, bl.a. understøttet af nye IT-løsninger, således at køen er væk, og nye kunder kan forvente en væsentligt hurtigere ekspedition. Vi vil i 2015 gøre meget for at gøre det kendt, at vi nu igen er parat til et rykind af kunder. FLERE ANDELSHAVERE 2014 har budt på en meget positiv udvikling i antallet af andelshavere og i nytegnet andelskapital. Vi var ved udgangen af året andelshavere, en tilgang på 488. Nye og gamle andelshavere har i alt tegnet ny andelskapital for netto 15,9 mio. kr. En opbakning, som vi er overordentligt glade for. Andelene er fundamentet for Merkur og en forudsætning for at øge udlånet og dermed opfylde vores formål med at låne penge ud til bæredygtige og ansvarlige virksomheder og projekter. FORVENTNINGER TIL 2015 Merkur er forberedt på de nye vilkår for bankdrift efter finanskrisen. Vi har vedtaget en strategi for perioden frem til 2019, hvor de nye europæiske kapitalkrav er endeligt indfaset. Vi vil derfor fortsat have fokus på tegning af andelskapital og en styrket indtjening gennem bl.a. vækst i udlånet. Vi vil knytte kunderne tættere til os, så de lægger flest mulige af deres bankforretninger hos os. For 2015 budgetterer vi med en nedskrivningsprocent på 0,7% og et overskud efter skat på mio. kr. Det forventede resultat fremkommer ved stigende indtægter fra udlån, investering og pension m.m. og faldende nedskrivninger. I 2015 vil vi for alvor vende os mere ud mod omverdenen efter en række år, hvor det har været nødvendigt at have et betydeligt fokus på Merkurs interne forhold.

4 06 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT HOVEDTAL KUNDER HOVEDTAL MERKUR I TAL Resultatopgørelsen (i mio. kr.) Netto rente- og gebyrindtægter 113,6 106,7 102,0 89,3 79,4 Kursreguleringer -1,6 6,3 6,9 0,6 2,7 Udgifter til personale og administration 73,0 66,9 64,2 59,8 55,6 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 22,2 34,2 41,1 36,9 19,1 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat (i mio. kr.) 6,3 3,9-1,1-10,2 0,6 Balance (i mio. kr.) Udlån 1.366, , , , ,7 Indlån 2.172, , , , ,9 Egenkapital 228,2 205,9 182,9 179,7 179,4 Aktiver i alt 2.547, , , , ,1 Garantier 448,8 385,2 408,3 386,4 438,4 Andre oplysninger Antal kunder Antal andelshavere Antal indlånskonti ÅRETS RESULTAT 6,3 MIO. KR ANDELSHAVERE Nøgletal Kapitalprocent 15,8 14,4 14,6 14,9 16,0 Kernekapitalprocent 13,8 12,3 12,5 12,6 13,5 Egenkapitalforrentning før skat (pct.) 3,9 1,9-0,8-7,6 0,4 Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) 2,9 2,0-0,6-5,7 0,3 Indtjening pr. omkostningskrone 1,1 1,0 1,0 0,9 1,0 Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer, nedskrivninger og bankpakker 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 Afkastningsgrad 0,2 0,2-0,1-0,5 0,0 Renterisiko (pct.) 0,1 1,3 1,4 1,3 1,1 Valutaposition (pct.) 1,6 1,0 2,0 2,3 2,8 Valutarisiko (pct.) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet 264,4 279,2 274,4 198,9 220,5 Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån 65,1 66,3 66,2 75,7 80,8 Udlån i forhold til egenkapital 6,0 6,3 6,3 6,6 6,1 Årets udlånsvækst (pct) 5,9 11,6-2,2 8,4 9,3 Summen af store engagementer i pct. af kapitalgrundlaget 34,6 21,6 0,0 88,9 84,5 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 2,3 1,8 1,2 2,2 0,9 Årets nedskrivningsprocent 1,3 1,8 2,6 2,3 1,2 Akkumuleret nedskrivningsprocent 2,6 3,0 2,5 2,8 1,9

5 08 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT TENDENSER OMKRING OS Der mangler en strategi for elbilernes fremtid i Danmark, når afgiftsfritagelsen udløber i ER SKANDINAVIEN EN MISKENDT SUCCES? I udlandet ser man mange steder på den skandinaviske samfundsmodel som et ideal, som man gerne vil arbejde henimod. Vores samfund er karakteriseret ved en høj grad af tryghed, f.eks. i forhold til arbejdsløshed og sygdom, kriminaliteten er lav, og den tillid, vi har til hinanden og til myndighederne, er høj. Det ses som afgørende faktorer for, hvorfor det faktisk går relativt godt i de skandinaviske lande: Arbejdsløsheden er begrænset, der er overskud på betalingsbalancen, høj miljøbeskyttelse og en stor eksport. Men på den hjemlige front hører man ofte det modsatte: Vores velfærd er al for dyr, lønningerne er for høje, vi arbejder for lidt kort sagt, vi er slet ikke konkurrencedygtige! Det bruges som afsæt for krav om nedsættelse af skatter og afgifter og andre ændringer, som bl.a. øger uligheden. Men opgør man både private og offentlige velværdsudgifter samlet, er f. eks. både Tyskland og USA dyrere end Danmark. Og ser man på længden af en borgers samlede arbejdsliv ligger Danmark på trods af vores relativt lave ugentlige arbejdstid - faktisk blandt de højeste i Europa. Vi har også et af OECD s højeste arbejdsudbud, bl.a. som følge af kollektive ordninger for børnepasning. Blandt virksomheder er det sjældent en god idé at forsøge at overleve alene ved at efterligne andre det gælder formentlig også for lande. Danmark og de andre skandinaviske lande skal derfor være varsomme med måske at underminere det, der er grundlaget for vores succes, i forsøget på at tækkes nogle interesser, der måske i virkeligheden er mere optaget af at få en kortsigtet skatte- eller afgiftslettelse til sig selv. SKAL ALT BARE VÆRE EFFEKTIVT? Fremvæksten af konkurrencestaten som paradigme og frygten for de store og effektive konkurrenter ude i den store verden lader efterhånden ikke mange uberørte. Selv i børnehaven begynder man at teste og kontrollere. Sansen for, at mange ting løser sig, når man giver børnene tid, ro og en rytmisk dagligdag fortoner sig. Også i skolen er vi meget optaget af effektivitet og umiddelbare resultater. En stor reform af folkeskolen er under implementering, skabt i et tumultarisk forløb under en konflikt med lærerne, hvilket naturligvis ikke er det bedste udgangspunkt. Måske vil det være bedre at overlade mere til den enkelte skole og til den enkelte lærer, for at pleje engagementet og få de nye ideer frem? Megen forskning peger i øvrigt på, at karakterer og tests ikke øger indlæringen i børneskolen måske snarere tværtimod. Kontrol og central styring er formentlig ikke altid det mest effektive, særligt når vi har med individuelle mennesker og deres evner at gøre. FRYGTEN FOR GLOBALISERINGEN Men selv om Skandinavien har klaret sig godt som åbne økonomier i en stadigt mere globaliseret verden, er det en kendsgerning, at den megen tale om vidensøkonomi, digitalisering, omstillingsparathed osv. efterlader dele af befolkningen med en stor grad af usikkerhed og frygt for fremtiden. Hvis flere og flere skal afsætte deres tjenester på et globalt marked, hvordan ser det ud, hvis man primært kan arbejde med sine hænder eller ikke er særligt god til fremmedsprog? I den situation er der ikke så langt til at tænke, at der måske ikke længere er plads til én. Det er bl.a. her årsagen til fremvæksten af populistiske strømninger i mange europæiske lande skal findes det kan ikke alt sammen forklares med frygten for indvandring, selv om det også spiller en rolle og ofte fremhæves i medierne. Vi så det bl.a. ved det svenske valg i 2014, som efterfølgende har ført til en politisk aftale mellem de etablerede partier om at holde Sverigesdemokraterne uden for indflydelse. Vi mangler en måde at føre dialog med de grupper i samfundet, som føler sig presset af globaliseringen det er næppe en holdbar strategi blot at ville ignorere dem. Der tænkes her mere på f.eks. Sverigesdemokraternes vælgere end på partiet som sådan, der naturligvis ikke har patent på at fortolke deres vælgeres bevæggrunde. FOTO: CLEVER FORNYET FOKUS PÅ ULIGHED Året har budt på et interessant nybrud i debatten om økonomisk ulighed: Den franske økonom Thomas Pikettys store værk Kapitalen i det 21. århundrede. For første gang undersøges fordelingen af indkomster og formuer over meget lang tid og i mange lande i en samlet analyse. Udover de retfærdighedsovervejelser, som den voksende ulighed kan give anledning til, giver Pikettys bog også vitaminer til debatten om, hvorvidt stor ulighed er gavnlig eller skadelig for samfundsøkonomien som sådan. Meget tyder på, at stor ulighed i sig selv hæmmer den økonomiske vækst og udvikling. Det er egentlig ikke så overraskende. Forøget købekraft blandt de laveste indkomster vil typisk straks blive omsat i forbrug og investering i den personlige livskvalitet. Derimod vil forøget købekraft blandt de høje indkomster have en tendens til at aflejre sig i passive investeringer på finansmarkederne. SKATTELY IGEN Hvis den øgede ulighed blandt borgere og også mellem store og små virksomheder ydermere giver sig udslag i en forøget trafik mod skattely, går det først helt galt for økonomien. Når en virksomheds overskud ikke beskattes, sådan som det demokratisk er tilsigtet, men unddrages beskatning via et skattely, sker der ganske enkelt en kortslutning af det økonomiske flow i et samfund: Den pengestrøm, der skal være med til at finansiere den uddannelse og det sundhedssystem, som virksomheden er afhængig af, afbrydes, og finansieringen overlades til de borgere og virksomheder, der ikke er fuldt så kreative eller kyniske. I 2014 blev skattely-debatten ekstra intensiveret som følge af lækkede dokumenter fra et af de store internationale revisionsfirmaer der viser, at Luxembourg som land aktivt har medvirket til, at store virksomheder kunne undgå skat i deres hjemlande. Det har sat hele EU-systemet under fornyet offentligt pres for at gøre op med den aggressive skatteplanlægning. Der er sket fremskridt, men der er lang vej endnu flere EU-lande har stadig interne skattely indenfor deres jurisdiktion, f.eks. Storbritannien. DONG Skattely kom også til at spille en stor rolle under den heftige debat om statens salg af 19% af DONG Energy til et investorkonsortium med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i spidsen. Det viste sig nemlig, at investeringen var tilrettelagt sådan, at man undgik den danske udbytteskat, igen ved at benytte selskaber uden egentlig aktivitet, registreret i Luxembourg. Salget vakte heftig folkelig modstand på tværs af det politiske spektrum. På trods af denne modstand blev salget presset igennem, og medvirkede til, at SF trådte ud af regeringen. De centrale ministre med Finansministeren i centrum blev ved at gentage, at den valgte løsning var den bedste, og at man ikke kunne forhindre den lovlige skatteplanlægning. Det er fortsat uklart, hvorfor man ikke valgte en løsning med f.eks. danske pensionskasser eller hvorfor staten ikke selv indskød pengene, når det nu var så god en forretning. Valg af investorpartnere er ikke objektiv videnskab, selv om mange ynder at fremstille det sådan det kommer i sidste ende altid an på en samlet vurdering. Så selvfølgelig kunne man have afvist Goldman Sachs med henvisning til den uacceptable skattekonstruktion, hvis man politisk havde villet det.

6 10 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT DANSK OMSTILLING Et af DONG Energys store forretningsområder er etablering af havvindmølleparker i ind- og udland. Udbygningen af vindenergien i Danmark er kommet i gang igen efter at have ligget stille gennem 2000-årene helt frem til Tal fra Klima- og Energiministeriet viser, at vindenergi nu dækker 39% af det danske elforbrug, en fordobling i forhold til Det er vigtigt, at denne succes følges op af investeringer i elnettet ( smart grid ), herunder også lagringsmuligheder, så vindenergien udnyttes bedre. Kritikere fremhæver ofte, at overskydende vindstrøm sælges billigt eller gratis. Det er imidlertid heller ikke nødvendigt, hvis man følger op med mere el i transporten, varmepumper i opvarmningen og udvikling af lagringsfaciliteter. Lagring kan ske på mange måder: Varmelagre tilknyttet fjernvarmen, brint, elbilernes batterier m.m. Det kan f.eks. undre, at elbilernes fremtid i Danmark i skrivende stund endnu ikke er afklaret, på trods af, at den aktuelle afgiftsfrihed udløber i Danmark risikerer at komme bagud i en af de vigtigste teknologiske omstillinger i dette århundrede, hvis vi ikke snart bestemmer os for en ambitiøs strategi på elbilområdet. Der mangler politisk mod til at skære igennem, måske fordi man forestiller sig, at vigtige vælgergrupper vil føle sig generet af indgreb mod biler og andre dieselkøretøjer. Men det er de samme vælgeres sundhed, der er på spil. Desværre er der en tendens til, at omstilling og bæredygtighed kommer længere ned på dagsordenen. Den grønne omstilling finder ikke længere vej til nytårstalerne og taber til gammeldags vækstargumenter, hvor udgifter til f.eks. renere luft og vand anses for hæmmende for væksten. Dette uagtet at de omkostninger, som pålægges nogle, naturligvis vil være indtægter for andre, f.eks. dem der leverer og monterer katalysatorer på dieselkøretøjer. Så i sidste ende er det snarere de forskellige lobbygruppers indbyrdes styrke, der bliver afgørende. Et eksempel på uhyre effektiv lobbyvirksomhed kan vi nok engang finde hos det danske landbrug. Regeringen og et flertal i Folketinget har ladet sig overtale til at rulle nogle af de tidligere gennemførte miljøtiltag tilbage, f.eks. de såkaldte randzoner. Formålet er at øge svineproduktionen. Selv om den industrielle svineproduktion har så mange problemer knyttet til sig i form af resistente bakterier, forurening af grundvand og vandmiljø, ammoniakforurening af luften, tab af biodiversitet osv., fremstilles en forøgelse af antallet af svin som svaret på landbrugets udfordringer. Udsigten til at Danmark skulle kunne konkurrere på industriel masseproduktion af råvarer af lav kvalitet med f.eks. Østeuropa er ringe det er faktisk sådan mange udviklingslande har været tvunget til at producere. Det er beskæmmende, at man ikke har turdet satse på langt mere perspektivrige løsninger omkring økologi, nicheproduktioner, højkvalitetsprodukter mv. SKRÆMMEBILLEDET KINA Den kinesiske højvækstøkonomi har malet sig selv op i et hjørne, hvor miljøødelæggelserne formentlig langt overstiger den økonomiske vækst, som måles via bruttonationalproduktet. Der ødelægges med andre ord flere værdier, end der skabes. Med byer, der er blevet utålelige at bo i på grund af luftforurening, og med en drikkevandsforsyning, der er alvorligt truet, venter der Kina og verden nogle dramatiske og vanskeligt forudsigelige år. Den kinesiske regering er klar over problemerne, men hvordan løser man dem hurtigt nok? Uroligheder og miljøflygtninge kan også blive nogle af konsekvenserne, og de omgivende lande kan ikke undgå at blive påvirket og inddraget. FOTO: RESECOND KLIMAAFTALE I 2015? De internationale klimaforhandlinger snegler sig af sted uden afgørende fremskridt, således også på 2014 s COP klimamøde i Lima. Der er et vist folkeligt pres, og også fra de fremsynede dele af erhvervslivet, men det er tydeligvis ikke stort nok til at opveje de stærke lobbygrupper for den fossile energi og den tunge produktion. Alligevel er der en vis optimisme omkring et muligt gennembrud for COPforhandlingerne i Paris i Den omstændighed, at verdens to største udledere af CO2, USA og Kina, er kommet med en fælles erklæring ses som en åbning. Også selvom indholdet er yderst beskedent og helt utilstrækkeligt i forhold til udfordringen. Lige nu sker forandringerne i langt højere grad på lokale niveauer gennem initiativer, der tages af kommuner, byer, hovedstæder, delstater, enkeltvirksomheder osv. Det er langt lettere at mobilisere den nødvendige beslutningskraft, når borgerne og forbrugerne er tættere på, end det tilsyneladende er i nationale regeringer og parlamenter for slet ikke at tale om internationale aftaler. OLIEPRISENS FALD Det er i denne sammenhæng interessant og overraskende, at vi nu oplever et voldsomt fald i olieprisen. Råolien koster ved indgangen til 2015 ca. det halve af, hvad den kostede for blot få måneder siden. Prisfaldet er udløst af den voldsomt stigende produktion af skiferolie og skifergas i USA, kombineret med at især Saudi Arabien nægter at afgive markedsandele så de fortsætter ufortrødent med at hente deres billige olie op, i håb om at producenter af mere vanskelig tilgængelig olie vil blive tvunget til at reducere produktionen, da den ikke længere er rentabel. På den ene side vil det gøre det mindre rentabelt at lede efter den sidste olie og dermed til fordel for den grønne omstilling. På den anden side vil billige fossile brændsler konkurrere mod el fra sol og vind. Det er interessant, at diskussionen om de såkaldte strandede aktiver vinder momentum. Hvis vi skal undgå uoprettelige skader på klimaet, kan vi ganske enkelt ikke tillade, at alle tilgængelige fossile ressourcer hentes op og brændes af. Erkender vi det, er vi også nødt til at erkende, at en stor del af de reserver, som de fossile energiselskaber i dag råder over og har værdisat, reelt er værdiløse. Derfor, lyder rationalet, bør pensionskasser og andre langsigtede investorer undgå investeringer i fossil energi. De er ganske enkelt for risikable og man må imødese store tab, når reserverne revurderes. Rundt om i verden er der efterhånden mange større investorer, der har tilsluttet sig denne tankegang og rent faktisk har skilt sig af med deres fossile investeringer eller er i gang med det. De danske pensionskasser tøver ingen vil være de første til at træffe en sådan beslutning. Men der er næppe tvivl om, at de følger udviklingen nøje risikovurdering er en af deres vigtigste kompetencer, og risikoargumentationen kan ikke uden videre afvises. OPBRUD PÅ BETALINGSFRONTEN Vender vi os til vores egen pengeverden, bød 2014 på et meget omdiskuteret salg af betalingsinfrastrukturselskabet Nets, der står for bl.a. driften af dankortet, clearingen mellem de danske pengeinstitutter, betalingsservice og meget mere. Købere var amerikanske kapitalfonde i samarbejde med ATP. Sælgere var de danske pengeinstitutter, særligt de store banker, der gennem en forældet ejerstruktur var kommet til at sidde med en meget større ejerandel, end deres markedsandele berettigede dem til. Med andre ord ville de kunne tjene mere ved at sælge end ved at beholde aktierne, da de reelt indkasserede en del af værdien af forretningspotentialet hos de mindre pengeinstitutter. Merkur stemte imod salget, hvilket dog var helt uden praktisk betydning, som følge af vores meget beskedne ejerandel på 0,0015%. Hvad kommer det til at betyde på længere sigt, at betalingsinfrastrukturen ikke længere er ejet i fællesskab af den danske banksektor, f.eks. i forhold til det fælles dankort? Teleselskaber, Google og Apple er på vej ind på markedet for betalingstransaktioner, og det kan føre til, at mange borgere ikke længere har brug for en bank, da teleselskabet kan klare betalingerne. Men pengene vil stadig befinde sig et sted formentlig stadig i banksystemet, men nu endnu mere uigennemsigtigt. DELEØKONOMI Et andet opbrud er undervejs i form af den fremvoksende deleøkonomi. Selv om det endnu kun er et lille mindretal af befolkningen, der betjener sig af de nye muligheder, er der næppe tvivl om, at der kommer til at ske en kraftig udvikling her. Det er adgangen til en ydelse, der betyder mere end ejerskabet over en ting. På vores eget finansielle felt er en særlig variant af deleøkonomien på vej frem: Crowdfunding, Crowd equity, peer to peer lending m.m. Dette fænomen kan tage mange former, men består grundlæggende i, at en finansiering organiseres på nettet udenom traditionelle banker og andre finansielle institutioner. Det kan f.eks. dreje sig om tegning af aktier i en mindre virksomhed eller forudbetaling af et nyt produkt, så det kan komme på markedet eller det kan være indsamling af gavemidler i relation til kulturprojekter. Der knyttes med andre ord en meget mere direkte forbindelse mellem f.eks. en indskyder og en låntager, eller en forbruger og en producent. Netop denne tætte relation er noget, vi som bank altid har arbejdet for at give mulighed for. Så Merkur bliver nu udfordret af, at nogle af de ting, vi altid har stået for, nu også kan gøres på andre måder og uden at involvere en bank direkte. Vi kommer til at arbejde med at finde en passende placering i forhold til dette, og det samme gælder mange af vores kolleger i Global Alliance for Banking on Values. Der vil altid være behov for at håndtere pengestrømme og finansiering på en måde, der på gennemsigtig vis bidrager til et samfund, der kan holde langt ud i fremtiden. I kjolebutikken Resecond, kan man bytte en kjole fra skabet derhjemme til en anden.

7 12 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT ØKONOMI OG ORGANISATION RESULTATER Merkur fik i 2014 et resultat på 6,3 mio. kr. og har dermed fortsat den positive udvikling fra Merkur bevæger sig klart i den rigtige retning efter de udfordrende år under finanskrisen. Vi har haft fokus på både den daglige drift og en reduktion af nedskrivningerne. Den økonomiske aktivitet i samfundet er igen stigende, og det har været muligt at øge udlånet, dog ikke helt så meget som forventet. Udlånsvæksten kom først sidst på året, og vi har derfor manglet indtægter fra udlånet i forhold til vores budget på knap 7 mio. kr. den væsentligste årsag til, at vi ikke nåede årets forventede resultat på 8-11 mio. kr. Der er samtidig ingen tvivl om, at vilkårene for bankdrift er fundamentalt ændret sammenlignet med årene før krisen. Renten på likvide midler fortsætter med at falde, og indtægten herfra er derfor kraftigt reduceret. Dertil kommer nye kapitalkrav, som nu er trådt i kraft, og som især vil ramme de mindre pengeinstitutter. Merkur fik i nye kunder. Det er lidt færre end året før. Der blev dog i året foretaget en større sletning af kunder med inaktive konti. Ligeledes er Merkur i gang med at afvikle aktiviteter, der ikke indgår i vores fremtidige fokus, bl.a. kunder i Tyskland og Finland. Således er der netto kommet 745 kunder til i 2014 og ved årsskiftet er vi nået op på kunder en vækst på 3,2%, som er en del lavere end tidligere år, hvor kundetilvæksten har været på mellem 8,3% og 16,4% har budt på en meget positiv udvikling i antallet af andelshavere og i nytegnet andelskapital. Vi har passeret andelshavere, helt nøjagtigt pr , mod året før, en vækst på 10,7%. Nye og gamle andelshavere har i alt sørget for en nettotilgang af andelskapital på 15,9 mio. kr., en opbakning, som vi er meget glade for. Andelene er fundamentet for Merkur, og en forudsætning for at øge udlånet og dermed opfylde vores formål med at låne penge ud til bæredygtige og ansvarlige virksomheder og projekter. Bl.a. ud fra den positive udlånsvækst i 2013 på 11,6% havde vi budgetteret med 10% udlånsvækst i Det opnåede vi ikke vi realiserede en vækst på 5,8% eller 75 mio. kr., og den kom sent på året. Det samlede udlån endte på 1.366,8 mio.kr. Da indtægterne fra overskydende likviditet er yderst begrænsede, er et forøget udlån afgørende for en forbedret basisindtjening. Indlånet er derimod vokset med 141 mio. kr. til 2.172,8 mio. kr. (6,9%) og afspejler den tilvækst der har været i indlånskunder, men skal også ses i sammenhæng med et forøget fokus på investering. En del af kundernes midler er således investeret i bl.a. etisk screenede værdipapirer. Den samlede tilvækst af midler, som er placeret i, eller formidlet af Merkur, er derfor en del højere: 293 mio. kr. I 2014 har vi igen forøget likviditeten, da indlånsvæksten har været lidt større end udlånsvæksten. Ved årets udgang har Merkur en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på ikke mindre end 264% (2013: 279%), hvor Finanstilsynets anbefaling i den såkaldte tilsynsdiamant, er mindst 50% overdækning, jf. omtalen senere i beretningen. Garantistillelser er steget med 16,5% fra 385,2 mio. kr. til 448,8 mio. kr. Stigningen skyldes primært omlægningsaktiviteter vedr. realkreditlån omkring årsskiftet som følge af den meget lave realkreditrente på fastforrentede lån. Mange af Merkurs kunder kan udnytte rentefaldet til at få en bedre langsigtet finansiering af deres boliger og ejendomme. Stigningen i garantistillelse forventes derfor at være af midlertidig karakter. Gæld til kreditinstitutter er faldet fra 105,1 mio. kr. til 79,0 mio. kr. Heraf udgør clearingsmellemværende 37,7 mio. kr. (2013: 57,3 mio. kr.), som udlignes den følgende dag, og den reelle gæld er derfor 41,3 mio. kr. (2013: 47,8 mio. kr.) Den reelle gæld består af mellemværender med kollegabanker som GLS Bank, Triodos Bank og Cultura Sparebank, se bl.a. særskilt afsnit senere i beretningen. Siden krisen begyndte i 2008 har det været en udfordring på samme tid at skulle bidrage til oprydningen i den danske banksektor og betale ekstra bidrag til Indskydergarantifonden en samlet omkostning for Merkur på 28,5 mio. kr. i perioden og derudover håndtere en generel økonomisk krise, der også har givet øgede tab blandt vore egne kunder. Ved udgangen af 2015 forventes Indskydergarantifonden imidlertid at have nået lovkravet om en kapital svarende til 1% af det dækkede indlån, og vi ser derfor frem til en væsentlig besparelse i 2016 og frem, i størrelsesordenen ca. 4 mio. kr. pr. år. I 2014 er det lykkedes at nedbringe nedskrivningerne med ca. 12 mio. kr. i forhold til året før. Dermed fortsætter vi den positive trend fra 2013, hvor nedskrivningerne blev reduceret med 7 mio. kr. Vi ser gode muligheder for at fastholde denne positive udvikling de kommende år. Vi har arbejdet for en forbedring i basisindtjeningen og fremhæver i den forbindelse øgede indtægter ved formidling og salg af ydelser på 18,8% (netto gebyr- og provisionsindtægter), faktisk næsten 1,2 mio. kr. bedre end budgetteret. Men den nævnte svagere udlånsvækst kan desværre ikke opvejes heraf. Igennem det meste af 2014 forventede vi, at den manglende indtægt fra udlånet ville blive opvejet af en positiv kursregulering på andelskassens obligationsbeholdning som følge af den lavere rente. Helt frem til november 2014 ÅRETS RESULTAT stod vi til at få en positiv kursregulering på obligationerne på 1,2 mio. kr., mod en budgetteret negativ regulering på 5,2 mio. kr. Uventede kurskorrektioner på nogle af obligationerne i årets sidste uger og dage førte imidlertid til, at 2014 endte med en negativ kursregulering på obligationerne på 2,5 mio. kr. Årets resultat efter skat blev et overskud på 6,3 mio. kr., hvilket vi opfatter som tilfredsstillende efter omstændighederne, men ikke på højde med, hvad vi anser for et passende niveau for overskud i Merkur. Her er stadig et stykke vej at gå og vi forventer først at have nået en egenkapitalforrentning på 5-7% i løbet af 1-2 år. Årets resultat foreslås overført til næste år. Resultatet vil dermed forøge andelskassens reserver. BANKPAKKER OG INDSKYDER- GARANTIFONDEN Merkur valgte i lighed med stort set alle andre danske pengeinstitutter i 2008 at tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I, der etablerede en fuld statsgaranti for alt almindeligt indlån frem til Til gengæld betalte bankerne en provision til staten samt dækkede tab, tilsammen 25. mia. kr. Merkurs andel heraf var 15,2 mio. kr. inkl. det mislykkede forsøg på at redde Roskilde Bank. Alle forpligtelser relateret til Bankpakke I ophørte pr Bankpakke II bestod af muligheden for at få tilført statslig hybrid kernekapital og statslige garantier for lånekapital. Merkur har ikke gjort brug af disse muligheder. Siden 2012 har vi heldigvis ikke set banklukninger, der har trukket på midlerne i Indskydergarantifonden. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER Merkurs netto rente- og gebyrindtægter steg med 6,5% fra 106,7 mio. kr. til 113,6 mio. kr. Den største del af forbedringen kommer fra provisionsindtægter og serviceydelser, som steg med 4,6 mio. kr. (18,8%) til netto 28,6 mio. kr. Omkostningerne steg 7,9% i 2014, fra 75,6 mio. kr. til 81,5 mio. kr. Lønomkostningerne, som udgør godt halvdelen af (1.000 kr.) Årets resultat efter skat Andelskurs ved årets udgang 169,28 164,48 Forrentning af andele 2,92% 1,93 % MERKURS BIDRAG TIL BANKPAKKERNE (1.000 kr.) I alt Garantiprovision til staten Andel af tab, Bankpakke I Indskydergarantifonden,Bankpakke III og IV og ny betalingsordning I alt

8 14 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT omkostningerne, steg kun 0,5%. Den totale omkostningsstigning er i sig selv utilfredsstillende, men kan udelukkende forklares ved øgede IT omkostninger på 6 mio. kr. Dette er hovedsageligt en konsekvens af en øget betaling til vores EDBcentral BEC. Siden 2013 har vi været direkte medlem af BEC efter i en lang årrække at have delt en række faste omkostninger med andre mindre pengeinstitutter via et indirekte medlemskab, som ikke længere gav mening for os. Stigningen skal dog ikke kun findes her, men er også en konsekvens af en omlægning af måden BEC fordeler udgifterne blandt medlemsbankerne og at Merkur er vokset i perioden. I budgettet for 2015 regner vi med stigende indtægter som følge af en 10% vækst i udlånet. Lønomkostningerne kommer til at stige som følge af bl.a. forventede nyansættelser indenfor privatkunderådgivning samt pension og investering. NEDSKRIVNINGER OG TAB Vi har kunnet fortsætte nedbringelsen af tab- og nedskrivninger i Niveauet er stadig for højt, men udviklingen går den rigtige vej. I 2015 regner vi med at kunne nedbringe nedskrivningsprocenten til 0,7%. Den primære årsag til det høje nedskrivningsniveau var og er det langt lavere niveau for ejendomspriserne i forhold til tiden før finanskrisen. De sikkerheder Merkur tog i de gode år, viser sig i dag ofte at være en del mindre værd, hvis en kunde kommer i en situation, hvor sikkerhederne skal realiseres. Selv om Merkur ikke finansierer ejendomsspekulation og har haft en forsigtig tilgang til finansiering af kundernes ejendomme, har prisfaldet ikke kunnet undgå at udløse større tab og nedskrivninger. Merkur er på ingen måde alene om at have oplevet relativt store nedskrivninger. Det er et vilkår, vi deler med de fleste pengeinstitutter. Nedskrivninger opgøres her netto, dvs. at tallet består dels af tilbageførsler af tidligere nedskrivninger fordi de pågældende kunder nu klarer sig bedre og dels nye nedskrivninger på kunder, hvor der efter de gældende regler foreligger såkaldt objektiv indikation på værdiforringelse, dvs. en eller flere hændelser, der gør tab på kunden i den nærmeste fremtid sandsynlig. Ser vi på virkningen af Finanstilsynets strammere nedskrivningsregler, som trådte i kraft i andet kvartal 2012, kan vi se, at vi herefter, i langt højere grad end tidligere nedskriver på aktive kunder (dvs. kunder der stadig er i drift, betaler renter og afdrag etc.), set i forhold til nedskrivninger på kunder, der er under konkurs, til inkasso eller på anden måde under afvikling. Denne tendens er forstærket i Nedskrivninger er derfor ikke det samme som tab. En del af nedskrivningerne er der gode muligheder for at vinde tilbage, hvis den enkelte kunde i samarbejde med Merkur kan få rettet sin økonomiske situation op. Fra 2015 og videre frem forventer vi at se en gradvis tilbagevenden til en normal nedskrivningsprocent omkring 0,4-0,5% af udlån og garantier. For 2015 budgetterer vi med et beløb på ca. 15 mio. kr. til nedskrivninger. De udlån, som ikke er individuelt nedskrevet og det vil jo sige langt hovedparten af udlånene skal vurderes gruppevist for at opfange tidligere indikationer på værdiforringelser, som f.eks. stigende rente eller arbejdsløshed. Er en eller flere sådanne indikationer til stede, skal det beregnes via en matematisk model hvor meget denne værdiforringelse udgør i kroner af den konkrete låneportefølje. De tekniske aspekter af dette er nærmere beskrevet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Til beregning af de gruppevise nedskrivninger anvender Merkur en model udviklet af Lokale Pengeinstitutter som Finanstilsynet på forhånd har accepteret. Resultatet af beregningerne viser en lille nedgang i den gruppevise nedskrivning med 0,6 mio. kr. (2013: en forøgelse på 1,0 mio. kr.). De samlede gruppevise nedskrivninger ved udgangen af 2014 udgør 3,0 mio. kr. De konstaterede tab udgjorde 29,3 mio. kr. i 2014 mod 19,6 mio. kr. i Af disse 29,3 mio. kr. var de 18,1 mio. kr. allerede nedskrevet i tidligere år. Forøgelsen af de konstaterede tab hænger sammen med, at der er indgået et antal akkordordninger i forbindelse med ejerskifter og andre tiltag for at styrke svage kunders økonomi fremadrettet. Målt på balancen udgør de samlede akkumulerede nedskrivninger 2,6% af udlån og garantier, mod 3,0% sidste år. Størrelsen af de akkumulerede, men ikke tabte nedskrivninger, kan findes i note 12 til årsregnskabet. Merkur har i årets løb overtaget tre ejendomme i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer og der er solgt fire ejendomme. Merkur har ved udgangen af 2014 en beholdning på 6 ejendomme. Der er indgået aftale om salg af yderligere én ejendom til effektuering i begyndelsen af Der arbejdes aktivt på at få ejendommene solgt. REGNSKABSREGLER BASEL III Fra 1. januar 2014 trådte det nye europæiske regelsæt i kraft, som er EU s svar på den finansielle krise. Regelsættet, der er på flere tusinde sider, kaldes populært for Basel III eller CRD IV/CRR. Det er først fuldt indfaset i Selv om der klart er tale om stramninger, gør de nye regler imidlertid ikke afgørende op med nogle af hovedproblemerne i Basel II reglerne fra midten af årene, og som var stærkt medvirkende til krisens opståen. Her tænkes især på de største bankers mulighed for selv at fastsætte risikovægte via de såkaldte interne ratingmodeller. Det indebærer, at de største banker fremdeles beregner solvens på en lempeligere måde (dvs. opnår væsentligt højere solvens), end hvis de skulle benytte de standardvægte, som de små og mellemstore pengeinstitutter skal anvende. Et andet hovedproblem reglernes kompleksitet og uoverskuelighed er heller ikke blevet mindre, tværtimod. Det er ikke mindst et demokratisk problem, når borgere og politikere gennemgående ikke har en chance for at overskue eller forstå reglerne på et så vigtigt område som bankerne. Der er tale om en ganske betydelig mængde ny kapital, som pengeinstitut- NEDSKRIVNINGSPROCENT Tab og nedskrivninger (1.000 kr.) I procent af lån og garantier 1,3% 1,8% 2,6% 2,3% 1,2% NEDSKRIVNINGER OG TAB (1.000 kr.) Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser, netto Gruppevise nedskrivninger Indgået på tidligere afskrevne fordringer Renteindtægter af nedskrivninger Samlet driftspåvirkning KVALITETEN AF NEDSKRIVNINGER (1.000 kr.) 2014 % af total 2013 % af total Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, aktive kunder. Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, kunder under afvikling I alt akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ,5% ,3% ,5% ,7% ,0% ,0% 1. Det Aarhusianske teater Katapult laver teater man skal tænke over. 2. Herlev Bryghus ved Roskilde fjord brygger gode økologiske øl. 3. Når man som kunde i Natur-energi bruger el, er man med til at opføre nye vindmøller. Her er det i Polen.

9 16 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT terne skal opbygge via indtjening eller kapitaltegning de kommende år. Særligt de mindre pengeinstitutter skal skaffe det meste af den ekstra kapital i form af rigtige penge, modsat de største banker der delvist har løst udfordringen ved at justere på deres interne ratingmodeller. Merkur har lagt en kapitalplan frem til 2019, som muliggør, at vi opfylder de nye kapitalkrav og samtidig kan have en moderat vækst i perioden. Den årlige nytegning af andelskapital skal ifølge planen være på mellem 10 og 25 mio. kr. årligt, mest i RISIKORAPPORT Som en del af Basel-reglerne skal alle pengeinstitutter gennemføre en såkaldt Søjle III-rapportering, i henhold til den del af reglerne, der handler om den såkaldte markedsdisciplin. Denne betegnelse dækker over en forestilling om, at hvis deltagerne på markedet har tilstrækkeligt med informationer til at vurdere en finansiel virksomhed, vil dels virksomheden i højere grad tilstræbe en hensigtsmæssig ( disciplineret ) opførsel for at blive værdisat højt, dels vil det være lettere at værdisætte instituttet. Denne rapportering, kaldet risikorapport, findes på Merkurs hjemmeside samme sted som årsrapporten. TILSYNSDIAMANT Finanstilsynet har i lyset af finanskrisen indført en række målepunkter, som kan give en indikation af, om et pengeinstitut er på vej ud i for store risici. De 5 målepunkter stilles op i en 5-kant, deraf betegnelsen diamant, og er følgende: 1. Summen af store engagementer bør ikke overstige 125% af pengeinstituttets kapitalgrundlag (tidligere benævnt basiskapital). Store engagementer er defineret som engagementer, der udgør mere end 10% af kapitalgrundlaget. 2. Udlån målt i forhold til arbejdende kapital (indlån + egenkapital + efterstillede kapitalindskud*) bør være højst 1:1. Dette forhold kaldes funding ratio. 3. Pengeinstituttet bør have en likviditetsoverdækning på mindst 50% i forhold til lovens krav. 4. Pengeinstituttet bør højst have en eksponering mod ejendomssektoren på 25% af udlåns- og garantimassen. Det understreges, at ejendomssektoren naturligvis består af meget andet end de spekulanter, der har fået så megen opmærksomhed i forbindelse med lukkede og på andre måder kriseramte banker. 5. Den årlige udlånsvækst bør ikke overstige 20%. GESTGÅRDEN Det skal understreges, at overskridelse af målepunkterne ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af lovgivningen en overskridelse vil blot føre til forskellige grader af øget opmærksomhed og reaktioner fra Finanstilsynets side. Finanstilsynet forventer formentlig også, at målepunkterne vil have en disciplinerende indflydelse på pengeinstitutterne. Merkur opfylder ved udgangen af 2014 alle 5 målepunkter. SOLVENSBEHOV Solvensbehovet er pengeinstituttets egen vurdering af, hvor meget kapital man skal have. Under krisen ville en banks manglende opfyldelse af solvensbehovet føre til umiddelbar lukning, hvilket der som bekendt har været en del eksempler på. Fra 2013 er reglerne omkring solvensbehovet ændret på to væsentlige områder: For det første behandles solvensbehovet nu som et såkaldt blødt krav, hvilket vil sige, at en bank, der ikke opfylder sit solvensbehov, men stadig har mindst 8% solvens (minimumskravet, som er et hårdt krav) vil få en rimelig frist til at genoprette sin kapital. For det andet er metoden til opgørelsen af solvensbehovet ændret fra en stresstest til en model, der lægger tillæg oveni i minimumskravet, deraf betegnelsen 8+ model. Den nye model fører til lidt højere solvensbehov til gengæld er det positivt, at den ny model er mere Læs om alle Merkurs lånekunder på minepengegørgavn.dk TILSYNSDIAMANTEN TILSYNSDIAMANTEN I TAL (i %) Sum af store engagementer 34,6 21,6 Udlånsvækst 5,9 11,6 Ejendomseksponering 11,2 8,4 Funding ratio (udlån i forhold til arbejdende kapital) 56,0 56,8 Likviditetsoverdækning 264,4 279,2 SAMLET HÆFTENDE KAPITAL LIKVIDITETS- OVERDÆKNING FUNDINGRATIO SUMMEN AF STORE ENGAGEMENTER EJENDOMS- EKSPONERING Merkur 2014 Merkur 2013 Finanstilsynets grænseværdier UDLÅNSVÆKST (1.000 kr.) Udvikling i % Andelskapital inkl. overkurs ved emission ,9 % Reserver og opskrivningshenlæggelser ,3 % Ansvarlig lånekapital ,6 % Samlet hæftende kapital ,0 % er et økologisk og biodynamisk landbrug i Vestjylland, som drives af Claus Steffensen og Anne Larsen. Gården har været økologisk siden 1995 og Demeter-godkendt siden Gestgåden er den mindste af de godt 30 gårde, der er fælles om det økologiske andelsmejeri Naturmælk. Mælken fra gårdens køer forarbejdes fortrinsvis til den biodynamiske Cafemælk, samt til biodynamisk smør og ost. Arbejdet med fremstilling og udbringning af de biodynamiske præparater sker hen over sommeren, hvor interesserede er meget velkomne til at overvære eller deltage i arbejdet. Hjemmeside: naturmaelk.dk/anne-larsen-og-claus-steffensen Gestgården er kunde i Merkur Kapitalprocent* 15,8% 14,4% * Tidligere benævnt solvensprocent UDVIKLING I SOLVENSBEHOV (%) Solvensbehov 10,8 10,3 Faktisk solvens (kapitalprocent) 15,8 14,4 Solvensoverdækning 5,0 4,1 Lovens minimumskrav til solvens 8,0 8,0

10 18 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT objektiv og metodefriheden er indskrænket. Dermed bliver det lettere at sammenligne pengeinstitutternes solvensbehov. Merkur følger på alle punkter den vejledning til opgørelse af solvensbehovet, som Finanstilsynet har udarbejdet. En udførlig beskrivelse af solvensbehovet og dets komponenter indgår i risikorapporten ( Søjle III rapporteringen ), som kan findes på Merkurs hjemmeside sammen med årsrapporten. En solvensoverdækning på 5,0% finder vi fuldt tilfredsstillende. I de kommende år vil vi have fokus på at øge solvensen som følge af de nye kapitalkrav, efterhånden som de træder i kraft. Tegning af ny kapital vil derfor fortsat være et helt centralt emne de kommende år. ANDELSKAPITAL OG ANSVARLIG LÅNEKAPITAL I løbet af de 16 år Merkurs andele har givet mulighed for afkast har de givet en samlet værdistigning på 69,3%, hvilket i forhold til mange andre investeringer egentlig er ganske pænt, navnlig når man ser andelene som det, de er tænkt som: En langsigtet investering. Afkastene for årene blev væsentligt ringere på grund af udgifterne til bankpakkerne og de forøgede nedskrivninger under lavkonjunkturen. Det er derfor glædeligt, at afkastet er på vej op igen. Når man sammenligner med, hvilke forrentningsmuligheder, der ellers er til rådighed, er et afkast på knap 3% ikke dårligt. FLERE ANDELSHAVERE Gennem 2014 er andelskapitalen vokset med 15,9 mio. kr., eller 9,8% (2013: 10,1 mio. kr. eller 7,1%). Det er en meget positiv udvikling. Den positive udvikling ses også i antallet af andelshavere, som er øget med 488 til andelshavere pr I alt har udenlandske samarbejdspartnere investeret ca. 55 mio. kr. i Merkur i form af andelskapital og ansvarlig lånekapital. SELSKABSLEDELSE OG BESTYRELSESEVALUERING Finansrådet, som Merkur ikke er medlem af, har udarbejdet en række anbefalinger omkring selskabsledelse, som rådets medlemmer er forpligtede til at forholde sig til, enten i deres årsrapport eller ved offentliggørelse på anden måde. Finansrådets anbefalinger er tydeligvis opbygget med et aktiebaseret pengeinstitut i tankerne og ud fra en shareholder value tilgang til problemstillingerne. Merkur er ikke forpligtet af denne aftale, da vi som sagt ikke er medlem af Finansrådet. Merkur har valgt at udarbejde sit eget materiale om selskabsledelse, der er opbygget således, at det er muligt at foretage en sammenligning med de elementer, som også indgår i Finansrådets anbefalinger. Samtidig tager Merkurs materiale hensyn til, at vi er et andelsselskab og ikke ledes efter en shareholder value tankegang, men derimod tager højde for at Merkur har en opgave i samfundet og at alle involverede interessenter bør have gavn af Merkurs virksomhed. Merkurs rapport findes på sammen med årsrapporten. Alle pengeinstitutters bestyrelser foretog i 2012 en selvevaluering af deres sammensætning og kompetencer og indsendte resultatet heraf til Finanstilsynet. Herefter skal pengeinstitutterne årligt foretage en selvevaluering, der dog ikke skal indsendes til tilsynet, men være et værktøj for bestyrelsen til løbende at vurdere, om den har de rette kompetencer. Vi har således i 2013 og 2014 fulgt op med nye evalueringer. Merkurs bestyrelse har draget nytte af allerede tidligere at have foretaget en omfattende selvevaluering, før dette blev et lovkrav. Erfaringerne herfra har dermed kunnet anvendes i den lovpligtige evaluering. Finanstilsynet har ikke haft anmærkninger til Merkurs bestyrelse, hverken dens sammensætning eller medlemmernes kompetencer. ORGANISATION OG MEDARBEJDERE Merkur har i 2014 ansat 7 nye medarbejdere, mens 6 er fratrådt. Udviklingen i de enkelte afdelinger fremgår af tabellen. Stabsfunktionerne er fordelt mellem primært Aalborg og København. I Aalborg findes telefonafdelingen Merkur Hverdag, der samtidig fungerer som telefonreception for hele andelskassen, regnskabsafdeling, overordnet kreditfunktion og produktion af dokumenter og tinglysning. I København findes direktionssekretariat, personalefunktion og kommunikationsafdeling, herunder Pengevirkes redaktion. I Aarhus findes administration af Merkur Udviklingslån A/S. Den organisationsændring, som andelskassen gennemførte i 2013 er nu fuldt indkørt med et erhvervscenter til de større erhvervskunder i København og Aarhus, kundecenteret Merkur Hverdag i Aalborg og en specialistenhed for pension og investering. Den nye organisation er en klar styrkelse og gennemgående er den blevet godt modtaget af kunderne. Målet med den nye organisation er at forbedre kundebetjeningen og tilgængeligheden samt sætte Merkur i stand til at betjene mange flere kunder på en mere omkostningseffektiv måde end tidligere. En sådan effektivisering er helt nødvendig med den store kundetilgang, vi kan forvente og med den voldsomme udhuling af vores indtægter fra den likvide beholdning, som det lave renteniveau har medført. Merkur har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, valgt første gang i ORGANISATION OG MEDARBEJDERE 2007 og senest i Det har været en frugtbar fornyelse af bestyrelsesarbejdet. Den nuværende valgperiode udløber i HJEMMESIDE OG IT Betalinger via mobiltelefonen vokser voldsomt og Merkur deltager i det fælles SWIPP system, som er udviklet af alle Danmarks pengeinstitutter bortset fra Danske Bank. Systemet kan også med fordel bruges af mindre virksomheder, butikker og NGO er til at modtage betalinger. Vi har gjort det muligt for nye kunder at foretage alle de indledende skridt til at blive kunde i Merkur, inkl. de lovpligtige oplysninger og identifikationsdokumenter, hjemme fra sofaen. Det gør det mere fleksibelt for kunden og det betyder samtidig også en stor arbejdslettelse for Merkur. Internt har vi arbejdet intenst med at Ansat Fratrådt Ansat Hovedkontor og stabsfunktioner København afdeling Aalborg afdeling 4 Merkur Hverdag Aarhus afdeling 8 Odense afdeling 5 I alt NATUR-ENERGI klargøre en helt ny hjemmeside for Merkur. Siden ventes at gå i luften i 1. kvartal Den nye hjemmeside vil gøre det lettere at finde den information man skal bruge, også på mobiltelefoner og tablets. Desuden bliver integrationen med bedre, så vi kan vise beskrivelser af Merkurs kunder rundt om på siderne. Vi har også forbedret integrationen til de sociale medier, så det fremover er nemt at dele indhold samt følge Merkur på eksempelvis Facebook. Læs om alle Merkurs lånekunder på minepengegørgavn.dk AFKAST PÅ ANDELE 8% 6% 4% 2% 0% % -4% -6% er et lille, grønt elselskab, som tilbyder klimavenlig strøm til private og erhverv. Elselskabet arbejder ud fra en vision om at gøre det nemt for danskerne at vælge klimavenlig strøm og dermed gøre en positiv forskel for klimaet. Natur-Energi tilbyder flere forskellige produkter, der på hver sin måde bidrager til en grønnere fremtid. Udover at kundens strømforbrug købes fra vedvarende energi og en øremærket del af kwh-priser investeres direkte i nye vindmøller er der mulighed for at donere til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter, der ruster verdens fattigste til at modstå klimaforandringerne eller til miljøorganisationen Verdens Skove arbejde med bæredygtig skovforvaltning af regnskoven i Honduras. Endelig kan man få opkøbt og annuleret CO2-kvoter svarende til ens energiforbrug. Hjemmeside: Natur-energi er kunde i Merkur

11 20 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT FORVENTNINGER OG STRATEGIER STRATEGI FOR I 2014 har Merkurs bestyrelse vedtaget en strategiplan, der rækker frem til Planen indeholder en række mål relateret til kunder og organisation samt en plan for at sikre og udvide de økonomiske rammer, bl.a. så vi når i mål med de nye kapitalkrav. Vi har et ønske om, at Merkur bliver større. Ikke for vækstens egen skyld, men for at udnytte vores ressourcer bedre, og for at vi gennem vores aktiviteter kan skabe flere muligheder for nye skridt i retning af et samfund, hvor både mennesker og natur er i centrum. Vi skal stadig modtage nye kunder, og der skal være mere fokus på at øge især udlån og investeringsområdet. Vi vil knytte vores kunder tættere til Merkur og derfor arbejde for, at flere af vores kunder har flest mulige af deres bankforretninger hos os. Samtidig er ambitionen, at vi skal have et af de laveste kundefrafald i branchen. Det skal bygges på gode relationer og klar kommunikation om sammenhængen mellem kundens engagement og de positive forandringer, vi er katalysator for gennem vores bankforretning. Vi har et fællesskab med vores kunder omkring værdier, men også omkring Merkur i sig selv. Det er primært andelskassens kunder, der er ejere, og derfor har vi en ambition om, at mindst en tredjedel af vores kunder også skal være andelshavere i 2019, mod 21% i Strategien lægger også op til at privatområdet skal udvikles til et mere selvstændigt kundeområde, hvor Merkurs værdier kommer mere tydeligt til syne. Vi skal desuden løbende forenkle og modernisere vores produktportefølje, så det er enklere at forklare og forstå, hvad man som kunde i Merkur bidrager til og hvad man kan forvente at få. På erhvervsområdet vil vi have en bedre branchespredning ved at fokusere på nye brancher og ved at udvælge færre nye kunder fra de sektorer, hvor vi allerede er højt eksponerede. Merkur skal være bæredygtig også økonomisk. Vi skal selv stå på et stabilt grundlag for at sikre, at vi, også i fremtiden, kan bidrage til fortsatte skridt i den rigtige retning. Det øgede udlån og styrkelsen af egenkapital gennem andele bidrager blandt andet til denne konsolidering. Et solidt økonomisk fundament gør det også muligt at Merkur kan have modet til at se og udvikle løsninger, der passer til den spirende fremtid. Vi vil fortsat være blandt dem, der kan give lån til de nye teknologier og nye ideer, så længe de er i overensstemmelse med vores værdier. Vi vil gøre os umage for at give kunderne gode oplevelser. Også i fremtiden vil vi have fokus på at yde en god og reel rådgivning til vores kunder, hvor kundens behov og interesser er i centrum. Merkur bygger så at sige på kvalificerede og engagerede medarbejdere. Det er Merkurs medarbejdere, der møder kunderne og træffer beslutninger i hverdagen, og derfor er medarbejderne et væsentligt aktiv, som der skal investeres i. Både fra myndigheders og kundernes side stilles der langt højere krav til kunderådgivningen, end det var tilfældet for blot få år siden. Der er blandt andet som følge heraf et øget behov for specialisering, for at kunne give den bedste rådgivning og sagsbehandling til den enkelte kunde. Derfor vil kunder fremover oftere opleve at blive rådgivet af andre end den person eller enhed, der normalt rådgiver dem. FOKUS I 2015 Med en øget andelskapital og et fornuftigt 2014 resultat i ryggen, bliver det vigtigste fokus i 2015 at øge udlånet. Vi er i den heldige situation, at fundingen allerede er på plads i form af et stort indlånsoverskud. Vi vil udvikle både erhvervs- som privatkundeområdet. På privatområdet vil vi arbejde på at gøre værdierne mere synlige i de produkter, vi tilbyder. Det kan f.eks. være mere energirådgivning i forbindelse med bolighandler. På erhvervssiden skal vi bl.a. se på, hvilke brancher, der kan være relevante for os og som vi enten ikke har haft tilstrækkeligt øje for tidligere, eller fordi nye og mere bæredygtige produktionsformer også trænger frem her. Det giver os større branchespredning, og vi bidrager til at understøtte en bæredygtig udvikling i alle brancher, hvor det er muligt. I organisationen skal vi effektivisere arbejdsgange og bruge digitale redskaber optimalt. Vi er en af de banker i BEC-samarbejdet, der er længst i forhold til digitalisering, navnlig i forhold til kunderne, men der opstår hele tiden nye muligheder. Vi skal stadig have fokus på pension og investering. Vi har nogle gode produkter, som kunderne er glade for, og som også tiltrækker nye kunder. Vi ser bl.a. på om det er muligt at etablere en puljemulighed, som gør det lettere for kunder med mindre pensionsopsparinger at investere deres opsparing. FORVENTET UDVIKLING 2015 Der forventes et resultat for 2015 på mellem 12 og 15 mio. kr. efter skat. I dette resultatskøn indgår et skøn over nedskrivninger på udlån m.v. på ca. 15 mio. kr. Tab og nedskrivninger har været faldende siden 2012 og denne tendens forventes at fortsætte. Indlån og udlån forventes at stige ca. 10% i forhold til For indlåns vedkommende er der tale om en nettovirkning af en tilgang af nye indlån på 15-20% og en omplacering af indlån til investeringsprodukter. Resultatforventningen er behæftet med stor usikkerhed, navnlig fordi udlånsudviklingen og udgiften til tab og nedskrivninger er vanskelig at estimere. Andelskassens kapitalgrundlag (tidl. basiskapital) forventes styrket, således at kapitalprocenten kan holde trit med udlånsvæksten og endda stige moderat indenfor intervallet 16-17%. Den nye kapital udover indtjeningen forventes hovedsageligt at komme fra andelskassens kunder.

12 22 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT MERKUR OG VORES KUNDER UDLÅN Merkurs vigtigste aktivitet er udlånsvirksomheden. Ved at sætte krav til de formål som pengene lånes ud til, er vi gennem vores aktivitet med til at bære investeringerne i en bæredygtig retning. Som privatkunde har man desuden en række muligheder for yderligere at påvirke hvordan pengene skal arbejde, ligesom vi også giver privatkunderne mulighed for at finansiere bæredygtige tiltag af forskellig art. UDLÅN TIL PRIVATE Merkurs udlån og garantistillelse til private er steget i 2014 med 24,6%, mens de samlede kredit- og garantirammer til erhverv og institutioner er vokset med 0,6%. På grund af den store låneomlægningsaktivitet vedr. realkreditlån, der har været omkring årsskiftet, er tallene påvirket af midlertidig garantistillelse i den forbindelse. Ser vi på selve udlånet til erhverv og institutioner, er det steget med 3,9% inkl. uudnyttede kreditter, mens den tilsvarende vækst for private udgør 21,2%. De tilsagte private udlån og garantier ligger ved udgangen af 2014 i alt på SAMMENSÆTNING AF DE PRIVATE KREDIT- OG GARANTIRAMMER 35,2 % af de totale udlåns- og garantirammer ( tilsagt i tabellen), mod 30,5% i Fraregnes garantier udgør den private andel 31,6% af det samlede tilsagte udlån, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2013 (29,8%). Samlet set er det fortsat sådan, at de private kunder leverer et stort indlånsoverskud, som udnyttes til udlån til erhverv og institutioner. De private kunder leverer som det fremgår senere i kapitlet 66% af indlånet af det samlede indlån, mens de aftager 31% af det samlede udlån (ekskl. uudnyttede trækningsrettigheder). Merkur har ressourcer til at dække vore kunders lånebehov, uanset om de er erhvervsdrivende, institutioner eller private kunder. Udlånspotentialet for 2015 er i kraft af det stigende indlån yderligere forøget. SKOLER OG BØRNEHAVER zz Merkur finansierer friskoler, efterskoler, frie børnehaver m.m. Udvikling af evner, ideer og kreativitet er selve drivkraften i den langsigtede samfundsudvikling, også den økonomiske udvikling. Derfor er størst mulig frihed for pædagogisk indhold og ideskabelse det optimale for samfundet. Erhvervsinteresser skal holdes ude og statslige anvisninger til indhold hæmmer engagementet på de enkelte skoler og institutioner. Friheden omkring det indholdsmæssige bør gælde såvel i den offentlige skole som i de frie skoler. De samlede kredit- og garantirammer til skoler og børnehaver er faldet fra 2013 til 2014 med 4,9% til 301,9 mio. kr. ekskl. garantier udgør faldet 2,6%. Tilgangen af nye kunder har nogenlunde opvejet afdrag på bestående lån, og enkelte skoler har måttet lukke som følge af svigtende elevgrundlag. De små årgange udfordrer især de mindre skoler. Den meget omtalte folkeskolereform påvirker ikke friskolerne direkte, da disse har større frihed til at tilrettelægge skoledagen og lærernes arbejdsforhold. Det har ført til en større interesse for friskolerne mange steder i landet. Offentlige besparelser rammer både de offentlige og de frie skoler, men man har politisk valgt at spare ekstra på de frie skoler ved gradvist at sænke den såkaldte koblingsprocent for tilskud til hhv. de offentlige og de frie skoler. I mange år har friskolerne modtaget et til- (1.000 kr.) Udvikling i % Andelsboliglån ,2 Ejerboliglån ,9 Andre lån og kreditter ,4 Købesumsgarantier og andre midlertidige garantier m.m ,3 Totalkredit, kortsigtede sagsgarantier ,7 Totalkredit, langsigtede garantier ,6 I alt ,9 UDLÅN OG GARANTIER PR FORMÅL Beløb Kr Tilsagt Kr Antal lån Beløb Kr Tilsagt Kr Antal lån Udvikling tilsagt i % Frie skoler og børnehaver ,9 Sociale institutioner ,3 Højskoler, seminarievirksomhed og studielån ,9 Kulturel virksomhed ,3 Sundhed ,0 Økologisk og biodynamisk jordbrug ,5 Fødevarevirksomhed ,0 Anden erhvervsvirksomhed ,7 Vedvarende energi ,7 Landsbyfællesskaber og økologisk byggeri ,3 NGO er mv ,6 Erhverv, institutioner i alt ,6 Private lån og garantier (især bolig) ,6 Udlån og garantier i alt ,9 *Heraf sektorselskaber, indskydergarantiordning m.m Fordelingen af udlån efter formål pr Tilsagt indeholder bevilgede, men ikke udnyttede trækningsrettigheder på kassekreditter. Tallene er statistiske data. I de statistiske tal er der ikke taget hensyn til amortiseret kostpris og nedskrivninger på engagementerne, hvorfor totaler i mindre grad afviger fra årsregnskabets oplysninger om udlån og garantier. UDLÅN Private lån og garantier (især bolig) 35,2% NGO'er mv 3,1% Frie skoler og børnehaver 14,4% Sociale institutioner 9,5% Højskoler, seminarievirksomhed og Studielån 2,3% Kulturel virksomhed 1,1% Sundhed 0,3% Økologisk og biodynamisk jordbrug 7,7% Landsbyfællesskaber og økol.byggeri 4,7% Vedvarende energi 4,0% Anden erhvervsvirksomhed 11,2% Fødevarevirksomhed 6,5%

13 24 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT skud pr. elev, der svarer til 75% af det gennemsnitlige udgiftsniveau i folkeskolen. Denne procent er nu nedsat til 71%. Denne skæve fordeling af besparelserne er efter Merkurs opfattelse usaglig og giver naturligvis skolerne ekstra udfordringer med at tilpasse budgetterne. SOCIALE INSTITUTIONER OG PROJEKTER zz Alle i samfundet skal behandles ligeværdigt. Handicappede, udviklingshæmmede, sent udviklede, misbrugere, samtandre udsatte og marginaliserede grupper har brug for bo-, arbejds- og uddannelsesmuligheder, der er tilpasset deres særlige behov. Derfor finansierer Merkur bl.a. bofællesskaber for udviklingshæmmede, sociale opholdssteder, værksteder og andre arbejdspladser m.m. Udlån og garantier til sociale institutioner er steget med 0,3% i 2014 ser vi på udviklingen uden garantier, er der imidlertid tale om en stigning på 9,9%. Stigningen skyldes primært etablerede institutioner, som har ønsket at skifte til Merkur. Det nye socialtilsyn, som skærper kravene til ledelse, økonomistyring og faglig kvalitet hos såvel offentlige, private som uafhængige institutioner, er nu ved at være indkørt. Merkurs kunder er generelt kommet godt igennem, og de fleste steder har myndighedernes tilgang været konstruktiv og vi vurderer, at det nye socialtilsyn har betydet et løft, særligt m.h.t. dokumentation for den kvalitet, der leveres, og har skærpet institutionernes fokus. Det er stadig sådan, at en presset kommunal økonomi kan give sig udslag i, at man forsøger at realisere nogle hurtige besparelser på dette område. Det kan vise sig at blive dyrt på længere sigt, hvis vanskeligt stillede børn og unge ikke får tilstrækkelig opbakning til at komme videre i deres liv. Af samme grund ser vi ikke mange nyoprettede institutioner på dette område, og må også udvise særlig forsigtighed ved udlån, før institutionen har vist sin evne til at skabe den nødvendige belægning. HØJSKOLER, SEMINARIEVIRK- SOMHED OG STUDIELÅN zz Merkur finansierer højskoler og andre frie undervisningsinstitutioner for voksne, da disse ligesom børneskolen giver mulighed for at den enkelte kan udvikle sine evner. Universiteter og forskning er områder, som Merkur ikke har anledning til at finansiere, men som vi følger nøje. Fri forskning er under pres fra politiske og økonomiske interesser, der prioriterer anvendt forskning THISE MEJERI - forskning der hurtigt kan omsættes til indtjening i erhvervslivet. Store og afgørende spring i samfundsudviklingen kommer imidlertid ofte fra opdagelser, der ikke er efterspurgt på forhånd. Hvad Merkur i praksis kan gøre er at finansiere højskoler og andre frie undervisningsinstitutioner for voksne samt at hjælpe enkeltmennesker med lån til gennemførelse af uddannelse i situationer, hvor offentlige støttemidler er utilstrækkelige. Udlånsområdet er lille med kun 2,1% af de samlede kredit- og garantirammer og året har budt på en beskeden stigning på 4,1 mio. kr. eller 10,4%. Stigningen skyldes nye kunder og energirenovering på nogle af skolerne. Vilkårene for højskoler i Danmark er vanskelige, og der er væsentligt færre højskoler i Danmark i forhold til, hvad der har været engang. Men det er vort indtryk, at de tilbageværende højskoler gennemgående har et tilstrækkeligt elevgrundlag. KULTUR OG SUNDHED zz Vi vil gerne medvirke til, at også mindre og måske også eksperimenterende kulturinstitutioner kan finde fodfæste og udvikle sig. Derfor finansierer vi et bredt udvalg af kulturprojekter, f.eks. teatre, spillesteder, kunstnere mm. På sundhedsområdet mener vi grundlæggende, at den enkelte skal have frihed til selv at tage stilling til indholdet. Læs om alle Merkurs lånekunder på minepengegørgavn.dk -er et moderne økologisk landsbymejeri i det nordvestlige Jylland. Det blev grundlagt i 1988 i et samarbejde mellem en mejerist og en gruppe økologiske mælkeproducenter. Siden er der sket en betydelig vækst på mejeriet, men Thise Mejeri er fortsat et landsbymejeri. På trods af størrelsen har det fået etableret en stærk position på det danske marked, hvor en stor del af danskerne kender til Thise Mejeri. Mejeriet har et bredt sortiment af standard- og specialprodukter kombineret med en stadig strøm af produktnyheder. Thise er desuden den største producent af økologisk ost og yoghurt på det danske marked, men eksporterer også til en række lande. Thise Mejeri er kunde i Merkur Derfor vil vi gerne finansiere seriøse alternative behandlere og udvikling af metoder. Her er tale om et lille udlånsområde, der kun fylder lidt i udlånsstatistikken. Det hører dog med, at der typisk er tale om små lån. Området er faldet lidt i 2014, primært som følge af afdrag på bestående lån. LANDBRUG OG FØDEVARER zz Merkur ønsker at fremme langsigtet bæredygtig produktion af fødevarer med høj kvalitet. Økologisk og biodynamisk landbrug tager hensyn til miljøet og sikrer en høj kvalitet både i forhold til ernæring og gastronomi. Danmark er et gammelt landbrugsland, men også et land med en unik grundvandsressource. Fremtiden for dansk landbrug ligger ikke i at forsøge at konkurrere med udlandet på masseproduktion, men at bibeholde fokus på produktion af kvalitetsfødevarer. I den forbindelse er det også vigtigt at holde GMO ude af dansk landbrug. Udlånet til økologisk og biodynamisk jordbrug er samlet steget med 8,5% i Det økologiske jordbrug, som er langt den største gruppe af de to, er steget med 14,2%, delvist som følge af, at nogle kunder fra den biodynamiske kategori er blevet overført til den økologiske kategori, da de ikke længere dyrker biodynamisk. Derudover skyldes stigningen tilgang af nye, gode kunder, der allerede er etablerede som økologiske landbrug. Forædling og handel med økologiske og bæredygtige fødevarer er som udlånsområde ligeledes steget med 5,0% i forhold til Økologisk landbrug er heldigvis mindre sårbart overfor de aktuelle udsving på verdensmarkedet f.eks. er eksporten til Rusland af økologiske produkter ubetydelig. Til gengæld stiger både det indenlandske salg og eksporten af dansk økologi. Det er meget positivt, at COOP ved årsskiftet har annonceret, at de vil understøtte den positive udvikling yderligere ved at nedsætte avancen på økologiske produkter for dermed at reducere prisforskellen. Det er en vigtig udvikling, da den største del af merprisen for økologi typisk opstår i detailledet, en kendsgerning som mange ikke er bevidste om. Dansk landbrug generelt er fanget i en meget uhensigtsmæssig situation med store industrielle bedrifter, der ikke kan løbe rundt økonomisk og som derfor kan være vanskelige at generationsskifte. Særligt de største landbrug har fået alt for meget gæld. Også økologisk landbrug har store udfordringer med generationsskiftet. Det kan blive en alvorlig forhindring for økologiens udbredelse og er endnu en grund til at vurdere alternative ejer- og driftsformer. Merkur har et samarbejde med AP Pension med henblik på at få økologiske drifter videreført på et bæredygtigt økonomisk grundlag bedrifter, der ellers kunne være endt med at være tabt for økologien. Vi har i 2014 fået en bedrift på plads og flere er på vej. Derudover er der vokset initiativer frem bl.a. på Samsø og i Sønderjylland, hvor der arbejdes med en bred vifte af nye former for samarbejde og ejerskab, og flere af disse omfatter både forarbejdnings- og salgsled, samt forbrugere. Det er meget spændende initiativer, som vi ser en naturlig interesse i at følge. Den økologiske sag er ikke national, men global. Blandt andet derfor har Merkur udviklet muligheder for at finansiere økologi i 3. verdenslande via verdenshandelskreditterne og i samarbejde med Merkur Udviklingslån A/S. Se omtalen senere i beretningen. ANDEN ERHVERVSVIRKSOMHED zz Merkur ønsker at fremme et erhvervsliv, der dækker reelle behov og som tilbyder nye og fremtidsrettede løsninger på nogle af de mange udfordringer samfundet står overfor. Merkur har en stor og blandet portefølje af lån til forskellige typer virksomheder såsom genbrug, håndværk, bæredygtig byggevirksomhed, fairtrade butikker, rådgivere og konsulenter, økologisk tøj og tekstil, frisører, caféer og meget mere. Mange iværksættere virkeliggør deres ideer med Merkur som finansiel partner. Dette udlånsområde, som dækker meget bredt, er faldet 1,3% i årets løb og udgør 11,2% af de samlede kredit- og garantirammer. Der er ydet i alt 703 lån, kreditter og garantier. Det viser, at der er tale om et meget stort antal små virksomheder. Merkur deltager i den statslige Vækstfonds garantiprogrammer, som indebærer en delvis garanti fra Vækstfonden til lån og kreditter til mindre iværksættervirksomheder. VEDVARENDE ENERGI zz Energiforsyning er et område, hvor forskellen mellem langsigtet og kortsigtet tænkning træder tydeligt frem. Vedvarende energi vil fra en helhedsbetragtning være det mest rentable, og hertil kommer vort ansvar for klimaet. Merkur ønsker at være med dér, hvor vores størrelse gør det muligt, ikke mindst når det drejer sig om energiløsninger for husstande, institutioner og mindre virksomheder. Udlånet til vedvarende energi er procentuelt steget pænt i 2014 med 10,7% og udgør nu 84,3 mio. kr. i alt. Det skyldes primært, at vi har kunnet finansiere en række solcelleanlæg. Merkur har indgået partnerskaber med bl.a. elselskabet NRGi og Energitjenesten med henblik på at kunne tilbyde rådgivning om energioptimering for både virksomheder, institutioner og private, om energioptimering af ejendomme. LANDSBYFÆLLESSKABER, ØKOLOGISK BYGGERI OG ENERGIOPTIMERING zz Boligen står for en meget stor del af vores ressource- og energiforbrug og er samtidig rammen for en stor del af vores tilværelse. Merkur har fra start været med helt fremme i forhold til økologisk bosætning og byggeri, og dermed været med til at vise vejen for både byggeindustri og finansieringsinstitutter. Ydermere har alle vores boligrådgivere fået videreuddannelse i boligens energiforhold. Økologiske landsbysamfund, økologisk byggeri og energioptimering er vokset med 2,3% til samlede kredit- og garantirammer på 98,4 mio. kr. svarende til 4,7% af de samlede kredit- og garanti-

14 26 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT rammer. Fraregner vi garantierne er udlånsudviklingen mere markant, da den viser en stigning på 19,3%, svarende til en vækst på 13,2 mio. kr. Der er fortsat et stort uudnyttet potentiale, som både den private og den offentlige sektor kan udnytte. Der er fortsat plads til politiske initiativer, og det kan undre, at man ikke mere målrettet går efter at udnytte den mulighed, der også ligger for øget beskæftigelse blandt håndværkerne. NGO ER M.V. zz Merkur ønsker at fremme et levende og dynamisk civilsamfund, der udgør en vigtig afbalancerende faktor mellem den økonomiske og UDLÅNSAKTIVITET den politiske magt. Megen pionervirksomhed og ny udvikling har taget sit udspring i civilsamfundet, tænk blot på starten af det danske vindmølleeventyr. I denne gruppe ligger finansiering af NGO er og andre foreningsbaserede aktiviteter. Endvidere er Merkurs egen garantistillelse for diverse sektorselskaber eller sektorprojekter placeret her, med 15,0 mio. kr. ud af de i alt 65,9 mio. kr. Udlånsområdet er faldet i årets løb med 5,6% Udlånsvækst 74,8 mio. kr. 134,6 mio. kr. Antal nye lån og garantier Samlet antal lån og garantier Gennemsnitlig lånestørrelse kr kr. FORMIDLING AF REALKREDITLÅN UDLÅN OG RÅDGIVNING TIL ENERGIRENOVERING Merkur har indgået et klimapartnerskab med NRGi med henblik på at understøtte de bedst mulige energiløsninger hos Merkurs kunder, uanset om det drejer sig om energioptimering eller installation af vedvarende energi, som f.eks. solceller eller varmepumper. NRGi er et stort kundeejet energiselskab med hovedsæde i Århus. NRGi har den tekniske ekspertise og kan vurdere energitilstanden i kundernes ejendomme, og Merkur kan stille finansieringsløsninger til rådighed. Som en del af samarbejdet har NRGi foretaget et indskud af ansvarlig lånekapital i Merkur. Merkur har også et samarbejde med Energitjenesten omkring energirådgivning primært til private kunder. INDLÅN Merkurs mulighed for at låne ud afhænger blandt andet af, at vores kunder stiller indlånsmidler til rådighed. Indlånet er spredt på mange hænder, ikke mindst blandt de private kunder. De private kunder står for 66% af indlånet, hvilket er et lille fald i forhold til sidste års 68%. De resterende 34% er fordelt blandt de øvrige kunder med NGO er, sociale institutioner og virksomheder som nogle af de mere markante. Som led i vores bestræbelser på at være så gennemsigtige som muligt præsenterer vi alle de virksomheder og institutioner, Merkur låner penge til Det er muligt at se virksomhederne opdelt på bl.a. brancher og geografi og for hver virksomhed er der en kort præsentation med bl.a. kontaktoplysninger. Det er Merkur det eneste danske pengeinstitut, der gør. Merkur har altid ønsket at basere vores udlånsvirksomhed på egne kunders indlån. Vi ønsker ikke at finansiere os på kapitalmarkederne og vi ønsker heller ikke ved særlige slagtilbud at tiltrække indlån fra kunder, der ikke i øvrigt er interesserede i den måde, vi driver bank på. Denne strategi har givet likviditetsmæssig stabilitet, ikke mindst i de urolige tider under finanskrisen. Af Merkurs samlede indlån på mio. kr. er de 77% dækket af Indskydergarantifonden. De resterende 23%, svarende til 509 mio. kr. overstiger dækningsgrænsen på ca kr. pr. kunde. Merkurs indlånsoverskud er tilstrækkeligt stort til, at vi uden videre kan udbetale denne del. STØTTEKONTI Som kunde i Merkur kan man placere sin opsparing på en støttekonto og dermed spare op samtidigmed, at man støtter en organisation. Vi har støttekonti knyttet til ti organisationer. Støttekonti for STS og NOAH ophører dog i Det skyldes et ønske om et enklere produktudbud med færre produkter. Vi lægger vægt på, at de pågældende organisationer primært selv markedsfører deres respektive støttekonti blandt deres egne medlemmer og bidragydere. Vi har haft støttekonti i 19 år og i den periode har vi samlet set udbetalt støttebidrag på næsten 6,6 mio. kr. Støttekontopartnerne er: WWF Verdensnaturfonden. En velkendt international organisation, der arbejder med miljøforhold og naturbevarelse over hele verden. Red Barnet, én af Danmarks største og mest kendte humanitære organisationer, der har fokus på børns vilkår, både i udviklingslandene og herhjemme. VE, VedvarendeEnergi, en græsrodsorganisation, der gennem mange år har arbejdet for at fremme udnyttelse af den vedvarende energi. MS, Mellemfolkeligt Samvirke. En stor bistandsorganisation, der har aktiviteter i mange lande. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder side om side med de mest udsatte mennesker og ruster dem til selv at kæmpe for de forandringer, de har brug for. TOTALKREDIT A/S Merkur samarbejder med Totalkredit om realkreditlån til private. Totalkredits koncept er meget decentralt og al sagsbehandling, udskrivning af dokumenter sker i Merkur. Merkur har opbygget en låneportefølje i Totalkredit på mio. kr. fordelt på lån (2013: mio. kr. på lån). Merkur modtager en porteføljeprovision, og i denne modregnes eventuelle tab, som Totalkredit måtte få på den del af ejendommenes belåning, der ligger ud over 60% af ejendommenes værdi på belåningstidspunktet. Der er i 2014 modregnet tab på t.kr. (2013: 549 t.kr.). DLR KREDIT A/S OG LR REALKREDIT A/S Merkur har et godt samarbejde med DLR Kredit A/S, der ejes af lokale og regionale pengeinstitutter herunder Merkur. Merkur har ved udgangen af 2014 formidlet en låneportefølje af realkreditlån til økologisk landbrug på 338 mio. kr. (2013: 298 mio. kr.). DLR Kredit A/S yder også lån til udlejningsejendomme, private andelsboliger, blandede kontor- og forretningsejendomme, samt industri- og håndværksejendomme. For disse ejendomskategorier står Merkur for en låneportefølje på 173 mio. kr. (2013: 193 mio. kr.). DLR Kredit A/S bidrager til Merkurs indtægter med såvel formidlingsprovision, porteføljeprovision og andel i DLR Kredit A/S s overskud. Merkur samarbejder med LR Realkredit A/S om udlån til blandt andet skoler og institutioner, der som bekendt er et af Merkurs kerneområder. Ved udgangen af 2014 var porteføljen af lån til institutioner gennem LR Realkredit A/S på 187 mio. kr. fordelt på 43 lån (2013: 238 mio. kr., fordelt på 48 lån). Grunden til faldet er, at garantierne for nogle af de ældste lån udløber i disse år. Kultur/NGO 12,1% Skoler 6,8% Byggeri 3,4% Sociale tilbud 3,1% Medicin/behandling 0,5% MERKURS REALKREDITPORTEFØLJE Produktion 5,7% Private kunder 66,2% (mio. kr.) Udvikling Totalkredit A/S ,2% DLR Kredit A/S ,1% LR Kredit A/S ,4% I alt ,8% Fødevarer 1,0% Økologi 1,2%

15 28 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT RESULTAT STØTTEKONTI FOR 2014 (1.000 kr.) Støttebidrag 2014 Støttebidrag 2013 Udvikling i % Antal konti 2014 Samlet støttebidrag, WWF Verdensnaturfonden , Red Barnet , VedvarendeEnergi , Mellemfolkeligt Samvirke , Verdens Skove , Det Økologiske Råd , Amnesty International , Danmarks Naturfredningsforening , STS International Solidarity , NOAH , I alt ,7% FOTO: COLOURBOX/JØRGEN FLEMMING Verdens Skove (tidl. Nepenthes) har siden 1983 arbejdet for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove. Verdens Skove arbejder bl.a. for øget brug af FSC certificeret træ. Det Økologiske Råd, en uafhængig organisation, der fremlægger undersøgelser og forslag i den danske og internationale miljødebat. Arbejdet finansieres af projekter og medlemsbidrag Amnesty International, med over 3 millioner medlemmer på verdensplan er Amnesty verdens største netværk af menneskerettighedsforkæmpere. Amnesty er uafhængig af stater, regeringer og kommercielle og religiøse interesser. Danmarks Naturfredningsforening, en af Danmarks største grønne organisationer, som arbejder for at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en smuk og varieret natur og et rent og sundt miljø. STS International Solidarity, en mindre organisation, der startede omkring et arbejde i Bosnien. NOAH, den danske afdeling af miljøorganisationen Friends of the Earth. OPERATION DAGSVÆRK Dagsværkskontoen er en særlig type støttekonto som Merkur lancerede i samarbejde med Operation Dagsværk i I modsætning til de øvrige støttekonti er der tale om en løbende konto til unge op til 24 år og der kan tilknyttes Dankort eller MasterCard Debit kort til kontoen. Operation Dagsværk støttes af Merkur med 100 kr. pr. aktiv konto pr. år. Der har været et lille fald i antallet af dagsværkskonti, fra konti til konti. Det førte til en støtte til Operation Dagsværk på 109 t.kr. CO2-SPAREKONTO Merkurs CO2-sparekonto, giver afkast 3 gange, nemlig til indskyderen, samfundet og til vedvarende energi i Afrika. Det samfundsmæssige afkast fremkommer via Merkurs udlån, der i en lang række tilfælde er langt mere klimavenlige end ellers, f.eks. økologisk landbrug eller økologisk byggeri. Afkastet til vedvarende energi i Afrika fremkommer ved, at Merkur betaler 15 t.kr. pr. kvartal for hver påbegyndt 25 mio. kr. indestående på kontotypen endte med et indestående på i alt 203 mio. kr. (2013: 194 mio. kr.), og det samlede støttebeløb blev 495 t.kr. Med en støttekonto kan man spare op og samtidigt støtte for eksempel Danmarks Naturfredningsforening. (2013: 465 t.kr.). Siden kontoen blev introduceret, har den genereret et samlet støttebeløb på 4,2 mio. kr. Det kendetegner de støttede projekter, at de har mange virkninger på en gang. Et projekt der opsætter solceller til skoler i Burkino Faso er et godt eksempel: Eleverne kan læse deres lektier om aftenen. Lærerne kan rette opgaver og forberede sig alene eller holde møder sammen. Elektriciteten giver også mulighed for at have en computer og hente undervisningsmateriale eller andet. Hele landsbyen får mulighed for at bruge skolen til forsamlingsrum til undervisning, møder og andet. Lys på skolerne er medvirkende til at højne standarden og dermed få flere børn i skole, og det højner deres skoleresultater, så flere kan gå videre i uddannelsessystemet. En velforberedt investering i vedvarende energi kan således give en meget stort gevinst. Merkur har blandt andet støttet: Styrkelse af senegalesiske mikrofinansinstitutters mulighed for at give lån til solceller til private. Dette projekt gennemføres af vores franske samarbejdspartner SIDI. Solceller og et solcelledrevet køleselskab til vacciner i forbindelse med en sundhedsklinik og et forskningsprojekt i Zimbabwe. Forskningen skal undersøge teorien om en snæver sammenhæng mellem udbredelsen af sneglefeber (bilharziose) og udviklingen af HIV til AIDS. Dette er der meget store perspektiver i, for det koster to årlige piller á 5 kr. at forebygge sneglefeber. Kombineret toiletbygning og biogas-tank på Sct Christine s school i Kibera-slummen, Nairobi. Bygningen forbedrer de sanitære forhold for både elever og omkringboende. Den producerer biogas til skolekøkkenets komfurer og billiggør dermed maden. Bygningen rummer desuden forsamlingsrum til lokalbefolkningen, internetcafe mm. Se flere projekter på Merkurs hjemmeside. VERDENSHANDELSKONTOEN Verdenshandelskontoen er en særlig kontoform, der retter sig mod finansiering af eksport af bæredygtige produkter fra leverandører i udviklingslande. Der er tale om en indlånskonto, som er bundet i en periode og som tager del i risikoen ved de tilhørende udlånsaktiviteter. Denne risiko er kun aktualiseret én gang siden kontoens etablering i 2005, nemlig i 2013, hvor indskyderne på Verdenshandelskonti blev opkrævet et beløb svarende til 3,5% af indeståendet på deres konti. Der har været et fald i indeståendet og pr var der 109 konti med et samlet indestående på 2,6 mio. kr. (2013: 119 konti med et indestående på 4,0 mio. kr.). Dette indestående har siden kontoens etablering dannet baggrund for bl.a. følgende kreditter: 1. African organic (Amfri Farms), Uganda. Økologisk og biodynamisk landbrug, grossist og forarbejdningsvirksomhed. Til virksomheden er knyttet 150 såkaldte outgrowers, små landbrug, der dyrker økologisk og leverer til virksomheden. Amfri Farms har et tæt samarbejde med den danske grossistvirksomhed Solhjulet og med Thise Mejeri, der producerer den populære Uganda-yoghurt. 2. Ingemann Food Nicaragua S.A. producerer økologisk honning som eksporteres til primært Europa. Produktion af økologisk honning kræver, at der ikke er konventionelt landbrug eller kommercielt dyrehold indenfor nogle kilometers afstand, hvilket i praksis betyder, at det skal ske i en slags naturområder. I disse områder er der ikke mange indtægtsmuligheder, men biavl er en mulighed med stort potentiale. Ingemann uddanner nicaraguanerne i at opbygge deres egen biavlervirksomhed, og får den certificeret og eksporteret. Se mere på ingemann.com.ni 3. Sumar, Bolivia, er en familieejet virksomhed, der indkøber og forarbejder kakaobønner fra vildtvoksende kakaotræer i den bolivianske jungle. Kakaotræet kommer oprindelig fra dette sted, så der er tale om den helt oprindelige form for kakao. Sumar har et tæt samarbejde med den danske kok og chocolatier Rasmus Bo Bojesen, som laver sin prisbelønnede Oialla-chokolade af bønnerne. Se mere: oialla.dk Omkring årsskiftet var der udlånt ca. 1,6 mio. kr., men tallet svinger en del, da kreditterne typisk kun løber nogle måneder. Det er både vanskeligt og tidskrævende at låne penge ud i udviklingslande. Men det giver alligevel god mening at Merkur beskæftiger sig med dette område. De stedlige banktilbud er nemlig ofte helt utilstrækkelige og for dyre og vanskelige at opnå. Med kreditterne kan de små virksomheder vokse og ansætte flere. I nogle tilfælde betyder det, at kreditten fra Merkur er det første skridt til en godkendelse som kreditkunde i en lokal bank, hvilket naturligvis er at foretrække. Merkur ønsker ikke at konkurrere med lokale banker, der tilbyder fair vilkår.

16 30 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT ØREMÆRKEDE INDLÅN 2014 (1.000 kr.) Indlån Antal konti % af total Skole og børnehaveformål ,2 Videreuddannelse ,4 Sociale institutioner ,4 Kulturel virksomhed ,1 Biodynamisk jordbrug ,0 Økologisk jordbrug ,8 Fødevarer og andre erhverv ,6 Landsbyfællesskaber ,0 Vedvarende energi ,3 Andet ,2 I ALT ,0 EFFEKT AF KONTI MED STØTTEELEMENTER (1.000 kr.) Udvikling i % Støttekonti ,3 Operation Dagsværk ,9 CO2-sparekonto ,5 Renteafkald ,1 I alt ,2 Køer fra Amfri Farms i Uganda, der har modtaget en kredit fra Verdenshandelskontoen til eksport af frugt og grønt. ØREMÆRKEDE INDLÅN Merkurs kunder har mulighed for at "øremærke" deres indlån, så det danner basis for et udlån til enten et specifikt projekt eller en type af projekter. I 2014 er det øremærkede indlån steget med 36%, så det nu udgør 159 mio. kr. mod 117 mio. kr. året før, eller 7,3% af det samlede indlån mod 5,7% året før. Udover økologisk jordbrug er det især projekter med mange mennesker omkring sig, som skoler og landsbyfællesskaber, der anvender muligheden for at øremærke indlån. RENTEAFKALD Merkur giver mulighed for at afstå fra hele eller en del af renten på visse indlånsformer. Dermed har indskyderne mulighed for at holde udlånsrenten nede til gavn for udvalgte låntagere. Støtten gives videre til specifikke initiativer som Merkurs bestyrelse udvælger. Det meget lave renteniveau betyder imidlertid, at midlerne i puljen er blevet begrænsede, men steg dog lidt fra 23 t.kr i 2013 til 29 t.kr. i I de seneste ti år har renteafkaldet samlet udgjort knap 1,2 mio. kr. Renteafkaldet for 2014 betyder en nedsættelse af udlånsrenten for fem forskellige kunder. Der er tale om én socialøkonomisk virksomhed, to socialpædagogiske initiativer, én friskole og én institution for udviklingshæmmede. Set sammen med de forskellige typer af støttekonti har Merkur og Merkurs kunder således genereret en mærkbar støtte til forskellige initiativer på næsten 1,3 mio. kr. i 2014 gennem de muligheder, som Merkur stiller til rådighed. WORLD PERFECT - er et bæredygtig reklamebureau beliggende i Århus. Virksomheden arbejder ud fra FN s model for bæredygtig udvikling, der bygger på en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. WorldPerfect, hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle, implementere og kommunikere ansvarlighed. I arbejdet med produktudvikling er der fokus på langsigtede løsninger, og bureauet ser bæredygtighed som et innovativt værktøj. WorldPerfect har bl.a. i samarbejde med visit Århus, lavet Green Card Århus, hvor man kan se virksomheder, butikker og steder der har fokus på grøn, fair eller social bæredygtighed. World Perfect er kunde i Merkur Læs om alle Merkurs lånekunder på minepengegørgavn.dk

17 32 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT PARTNERSKABER OG SAMARBEJDE BRAC Bank, der også er medlem af Global Alliance for Banking on Values, yder blandt andet mikrolån og har over 1,2 mio. kunder. FOTO: BRAC BANK/GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES Siden Merkurs start i 1982 har vi været en del af en bevægelse for en moderne og ansvarlig bankkultur. Vi modtog den første inspiration fra GLS Gemeinschaftsbank i Tyskland, som var de første på dette felt i Europa og som på det tidspunkt bidrog til finansieringen af nytænkende projekter i mange europæiske lande. Vi har været en del af uformelle og siden mere formelle netværk af samfundsorienterede banker og finansielle virksomheder siden 1980 erne. Dette samarbejde fortætter nu i Global Alliance for Banking on Values, som Merkur var medstifter af i Global Alliance er et globalt netværk specifikt for banker med en værdi- og samfundsorienteret profil. Netværket vokser stadig og har aktuelt 25 banker som medlemmer, dækkende 6 kontinenter og med en samlet balance på omkring 100 mia. US dollars. Ved at optræde samlet, er målet at vise et stærkt alternativ til de forretningsmodeller der førte til finanskrisen. Også indbyrdes er der meget at lære, fordi bankernes fokus spænder vidt: Fra mikrofinansbanker i Asien, Afrika og Latinamerika over miljøteknologi i Californien til alment socialt- og miljøorienterede banker i Europa. Ud over at mødes en gang årligt på globalt plan, arrangerer Global Alliance også regionale møder, bl.a. for de europæiske medlemmer, som Merkur både historisk og i forhold til vores forretningsmodel er lidt tættere på, da vi arbejder under nogenlunde sammenlignelige forhold. Også den fælles europæiske regulering er et område, vi har stor gavn af at drøfte i fællesskab. Global Alliance har taget initiativ til at etablere et særligt investeringsselskab, der skal investere i bæredygtig bankvirksomhed. Dette er nu formelt stiftet og forventes at blive operationelt i begyndelsen af Et andet fælles projekt er udviklingen af et standardiseret sæt af ikke-finansielle målepunkter, således at bankerne kan måle nogle af de effekter, bankvirksomheden har på samfundet. SAMARBEJDE MED ANDRE BANKER Med vore skandinaviske kolleger Cultura Sparebank (Norge) og Ekobanken (Sverige) har vi et særlig tæt samarbejde, også om finansiering af større projekter. Med Cultura har vi desuden et redaktionelt samarbejde omkring vores kundemagasin Pengevirke. Igennem årene har GLS Bank (Tyskland) og Triodos Bank (Holland) hjulpet Merkur med at finansiere nogle af vores større kunder. I dag kan vi klare det meste selv, men vi har stadig nogle lån, der er opstået via dette samarbejde. Rent teknisk indskyder Triodos og GLS penge i Merkur, som for deres risiko udlånes af Merkur til de aftalte fælles projekter. På denne måde skabes et fælles og ensartet aftalegrundlag i forhold til projektet, og Merkur varetager hele den daglige administration med opkrævning af ydelser osv. Det samlede udlån fra de to banker gennem Merkur udgør 17,1 mio. kr. (2013: 18,3 mio. kr.), da et lån er indfriet i årets løb. Læs også om samarbejdet omkring Triodos investeringsfonde under kapitlet Pension og investering. AKTIVITETER I TYSKLAND OG FINLAND Mio. kr Tyskland, indlån 3,7 3,9 Tyskland, udlån 1,3 1,4 Finland, indlån 8,7 15,5 Finland, udlån 6,7 9,3 ØVRIGE NETVÆRK INAISE (International Association of Investors in the Social Economy), er et bredere globalt finansnetværk, der ikke kun omfatter banker, men også mikrokredit, lokalsamfundsudvikling, kontinentale og nationale netværk, forskning og uddannelse m.m. Fokus for INAISE er at skabe kontakt mellem de forskellige medlemmer og aktører i det internationale, samfundsorienterede finansmiljø, bl.a. ved afholdelse af en årlig konference. FEBEA er et europæisk netværk for alternative banker og finansieringsinstitutioner. FEBEA er et praktisk orienteret netværk med vægt på at udvikle finansielle instrumenter, som medlemmerne kan have gavn af. Samarbejdet i FEBEA har bl.a. ført til, at 3 banker i netværket har indskudt andelskapital og ansvarlig kapital i Merkur i 2008, hvoraf flere af aftalerne siden er forlænget eller udvidet. Institute for Social Banking (ISB) er stiftet af Merkur sammen med andre medlemmer af INAISE. ISB foranstalter uddannelsesmuligheder for såvel medarbejdere fra bankerne som for studerende fra universiteter og handelshøjskoler. Uddannelsestilbuddene skal øge de studerendes viden om bankvæsen og økonomi med afsæt i den praksis, som stifterne og lignende banker udøver. Hvert år afholdes en uges sommerskole, der samler primært yngre deltagere til en introduktion af tankesættet bag Social Banking og dets praktiske konsekvenser. TYSKLAND OG FINLAND Merkur har besluttet at afvikle vores begrænsede aktiviteter i Tyskland og Finland og dermed koncentrere vores fokus omkring Danmark. I Tyskland findes andre bæredygtige banker, og i Finland er det også vigtigt, at lokale kræfter får plads til at skabe noget med fokus på dette marked.

18 34 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT PENSION OG INVESTERING andele kan 6-7 kroner lånes ud til bæredygtige projekter. Dermed er andele en af de mest effektive måder at sætte gang i en bæredygtig udvikling. Merkur nåede i 2014 op på andelshavere, svarende til lidt mere end hver femte kunde. Der er i alt tegnet andele for 178 mio. kr., der sammen med reserverne på ca. 50 mio. kr. udgør grundlaget for Merkurs udlånsvirksomhed. Andelskapital kan indgå som element i de investeringer, man som kunde i Merkur kan foretage fra sine pensionskonti. TRIODOS INVESTERINGSFONDE Vi har et samarbejde med Triodos omkring salg af investeringsbeviser til danske kunder fra deres internationale investeringsselskaber. Merkur modtager provision fra Triodos. Der er to Triodos-fonde, hvor man investerer direkte i henholdsvis vedvarende energiproduktion og mikrofinans: Triodos Renewables Europe Fund (vedvarende energiproduktion) Triodos Microfinance Fund (mikrofinans) Triodos har mange års erfaring, og hører til blandt de ledende på dette område. Denne type investering, som har en direkte effekt på omverdenen, kaldes også impact investment og er en globalt voksende trend. Derudover er der 3 forskellige investeringsbeviser baseret på etisk screenede børsnoterede værdipapirer: Triodos Sustainable Pioneer Fund (aktier i mindre og mellemstore virksomheder, med særlig vægt på frontløbere indenfor temaerne klima, sundhed og en ren planet). Triodos Sustainable Equity Fund (aktier i store selskaber). Triodos Sustainable Bond Fund (virksomhedsobligationer i store selskaber og statsobligationer). Triodos udfører efter Merkurs opfattelse den bedste og mest grundige screening af børsnoterede virksomheder med over 100 forskellige indikatorer, og der screenes både for miljømæssige og sociale forhold. Virksomhederne må ikke være involveret i våbenproduktion, atomenergi, miljøskadelige kemikalier, tobak, pornografi eller pelsdyr. Virksomhederne må heller ikke forbindes med korruption, menneskerettighedskrænkelser, lovovertrædelser, forurening, dyreforsøg, genmanipulation og industrielt landbrug. De virksomheder, som der investeres i via Sustainable fondene, er blandt de virksomheder, som kan levere udstyr til f.eks. produktion af vedvarende ener- Gennem Triodos Microfinance kan man blandt andet være med til at yde mikrolån til bæredygtigt fiskeri i Cambodias Tonle Sap sø, og dermed være med til at sikre fiskebestanden til fremtidige generationer. ANSVARLIG PENSION Pensionsområdet har gennemgået betydelige ændring fra politisk hold de seneste år, og lovgivningen lægger nu i langt højere grad op til, at borgerne sparer op på ordninger med livsvarige ydelser, de såkaldte livrenteprodukter. Disse kan kun oprettes i pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Tilbage i pengeinstitutterne står ratepensioner og et nyt produkt, såkaldt aldersopsparing. I 2013 indledte Merkur derfor et samarbejde med det kundeejede pensionsselskab AP Pension. AP Pension er et uafhængigt, demokratisk ledet og kundeejet pensionsselskab, der har rødder tilbage i andelsbevægelsen, hvilket gør dem til en naturlig samarbejdspartner for Merkur. Sammen med AP Pension kan vi tilbyde vores kunder et livrenteprodukt, hvor man kan investere pensionsmidler efter etiske retningslinjer, på samme måde som kunderne længe har kunnet med f.eks. deres ratepensioner i andelskassen. Triodos s investeringsprodukter kan alle anvendes i relation til Merkurs kunders pensionsopsparing i AP Pension. Merkurs og AP Pensions fælles produkt er enestående på det danske marked, når det kommer til gennemsigtighed og mulighed for at investere ansvarligt. Det nye koncept omfatter såvel individuelle ordninger som firmapensionsordninger. Firmapensionsordninger er et voksende område for Merkur, da flere organisationer og virksomheder sammen med deres medarbejdere ønsker at forholde sig til, hvor deres pensionsopsparing arbejder. Endelig leverer AP Pension gennem selskabet FSS livsforsikringsdækninger til Merkurs kunder, f.eks. dækning mod tab af erhvervsevne og kreditforsikringer. Merkur modtager provision fra AP Pension. ANDELE Som andelshaver bidrager man til at muliggøre at indeståendet i Merkur kan lånes ud. For hver krone der sættes i

19 36 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT gi, eller som er ledende m.h.t. at tage virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvar alvorligt. Det danske marked for etisk investering er ikke udviklet i samme grad som i mange andre lande, og de få investeringsmuligheder, der i Danmark har haft etiketten etisk har tilmed været præget af en relativt begrænset screening af selskaberne i de pågældende porteføljer. De seneste år har der i den offentlige debat været et vist fokus på at undgå investeringer i fossil energi, bl.a. ud fra en betragtning om, at en stor del af de fossile ressourcer nødvendigvis må forblive i jorden, hvis en klimakatastrofe skal undgås. Dermed er disse fossile ressourcer reelt værdiløse, hvilket et stigende antal investorer er begyndt at handle efter. Mange kunder både bestående og nye har søgt efter transparente alternativer til de traditionelle investeringsmuligheder. Derfor oplever vi stor interesse for de forskellige Triodos-fonde. Væksten fra sidste år er på 54,6% fra 135 mio. kr. til 209 mio. kr. Merkur forventer en fortsat vækst på dette område i de kommende år. Alle fem investeringsbeviser kan anvendes til pensionsopsparing. PFA OG LETPENSION Merkur har tidligere haft et samarbejde med PFA om en pensionsordning for ansatte ved socialpædagogiske opholdssteder. Fra 1. marts 2013 har PFA lukket for nye tilmeldinger. De eksisterende aftaler fortsætter som hidtil. Merkur var i 2006 sammen med en lang række andre lokale og regionale pengeinstitutter medstifter af selskabet LetPension. Imidlertid blev projektet ramt af vanskeligheder og ændringer undervejs. Efter at Merkur har påbegyndt samarbejdet med AP Pension om Ansvarlig Pension oprettes der ikke flere nye aftaler i LetPension. De eksisterende aftaler kan fortsætte. Merkur modtager provision fra PFA og Letpension. I Triodos Sustainable Pioneer fund investerer man i virksomheder der er frontløbere inden for temaerne klima, sundhed og en ren planet. SAMARBEJDE MED AP PENSION 2014 Firmapensioner, antal ordninger 8 Firmapensioner, antal omfattede medarbejdere 197 Firmapensioner, indestående (mio. kr.) 29,0 Individuelle livrenter, antal 48 Individuelle livrenter, indestående (mio. kr.) 3,6 KUNDERNES BEHOLDNING AF TRIODOS INVESTERINGSBEVISER VED ÅRETS UDGANG (1.000 kr.) Udvikling i % Triodos Sustainable Equity Fund ,4 Triodos Sustainable Bond Fund ,3 Triodos Sustainable Pioneer Fund ,7 Triodos Renewables Europe Fund ,3 Triodos Microfinance Fund ,4 I alt ,6 Triodos Sustainable Equity Fund og Triodos Sustainable Pioneer Fund er siden 2013 blevet beskattet mere fordelagtigt på linje med danske aktiebaserede investeringsforeninger. Dermed bliver etiske investeringer ligestillet i konkurrencen med traditionelle danske investeringsforeninger. SPARINVEST Sparinvest, der har sine rødder i sparekassebevægelsen, opretter og forvalter investeringsforeninger. Merkur har behov for at kunne tilbyde sine kunder kollektive investeringer i obligationer som et supplement til vores egne investeringsprodukter fra Triodos. Sparinvests produkter er konventionelle på samme måde som vore realkreditpartneres er det, men deres tilgang til obligationsinvestering passer os godt, og samarbejdet er forløbet meget positivt. Merkurs portefølje hos Sparinvest er vokset betydeligt i løbet af året og udgør ved udgangen af mio. kr. (2013: 112 mio. kr.). Merkur modtager provision fra Sparinvest. MERKUR UDVIKLINGSLÅN A/S Merkur Udviklingslån A/S er en lånemulighed for mindre virksomheder og kooperativer, der mangler adgang til lånekapital til anlægsinvesteringer, og en investeringsmulighed for private og organisationer, der gerne vil investere i relation til udviklingslande. Merkur Udviklingslån A/S er skabt i partnerskab med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der har indbetalt 7,5 mio. kr. af den samlede aktiekapital på 15 mio. kr. Merkur Andelskasse har selv indskudt 1 mio.kr. som aktiekapital (ejerandel 6,6%), og 6,5 mio. kr. er tegnet af 192 aktionærer. Der er indgået en administrationsaftale mellem Merkur Andelskasse og Merkur Udviklingslån A/S om varetagelse af den daglige drift af selskabet. I 2010 blev de første udlån udbetalt, og låneporteføljen beløber sig nu til 7,1 mio. kr. Arbejdet med at få lån færdigforhandlet og udbetalt har imidlertid vist sig at være langt mere tidskrævende end forventet. Der vil foreligge en separat årsrapport fra Merkur Udviklingslån A/S i løbet af maj 2015.

20 38 ÅRSRAPPORT 2014 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT NOGLE AF DE STØTTEDE PROJEKTER MARAFIKI ØSTAFRIKAS VENNER, kr., til støtte af aktiviteter inden for skoler, uddannelse, sundhed, sponsorbørn og unge. Foreningen blev dannet i 2007 og har i dag 90 medlemmer, hvoraf en stor del stammer fra Afrika. Endvidere arrangerer foreningen oplysningsarbejde i Danmark og sørger for containertransport. Al rådgivning og fremsendelse af udstyr skal have det sociale formål at understøtte eller fremme lokal udvikling i landene i Østafrika. ØKOLOGISK LANDSFORENING, kr, støtte til trykning af rapport om The Rwenzori Experience. Rwenzori er et distrikt i Uganda. Økologisk Landsforening har sammen med Danida gennemført et projekt med det formål at udvikle brugen af agroøkologiske metoder hos små landbrug. Dette er sket ved etablering af mindre grupper af bønder, som lærer af hinanden noget som har vist sig at være en yderst effektiv måde at sprede viden og forbedre bøndernes levevilkår. I den anledning er der udkommet et trykt materiale med henblik på at sprede ideen videre. MERKUR FONDEN Merkur Fonden har gennem sine 17 driftsår uddelt i alt over 6,1 mio. kr. til 131 forskellige projekter Merkur Fonden har ydet støtte til Økologisk Landsforening til trykning af en rapport om et projekt om små landbrug i Uganda. BIODYNAMISK FORSKNINGSFORENING, kr., foreningen blev dannet i Foreningens målsætning er en helhedsorienteret forskning i fødevarekvalitet, og formidling af et helhedsorienteret syn på natur, dyrkning af fødevarer og kvalitet. Der anvendes den billeddannende metode biokrystallisation som et værdifuldt bidrag til de velkendte kemiske analyser af indholdsstoffer. Foreningen har siden 1998, i samarbejde med tyske og hollandske kolleger, gennemført en omfattende udvikling af metoderne, og disse er i dag videnskabeligt godkendte. ADHD FORENINGEN, kr., som støtte til Camp for unge med ADHD. ADHD foreningen er stiftet i En vigtig del af ADHD-foreningens arbejde er at sprede viden om ADHD til mennesker med ADHD, deres familier, de professionelle, som i deres arbejde møder mennesker med ADHD, samt til befolkningen generelt. Foreningen gør en stor indsats på informationsområdet gennem afholdelse af kurser, bogoversættelser og -udgivelser, pjecer, oplæg m.m, samt en årlig konference med indlæg om forskning og erfaringer fra arbejdet med ADHD. Merkur Fonden er en selvstændig fond og som sådan en egen juridisk enhed. Hensigten er at gøre det muligt at arbejde med gaver og donationer samtidig med, at Merkur Andelskasse arbejder med ind- og udlån og ud fra de samme grundlæggende værdier. Fondens formål er bredt defineret, således at såvel sociale, kulturelle, forsknings- og miljømæssige formål kan støttes. Det er muligt at trække gaver til fonden fra i den skattepligtige indkomst inden for en beløbsgrænse på kr. Merkur Fondens fokusområder er i de kommende år fri forskning samt udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika, hvor fondens samarbejdspartnere er små danske organisationer med en høj grad af direkte, personlig kontakt og frivillig indsats. Fondens aktiviteter og de støttede projekter beskrives på fondens hjemmeside Her findes bl.a. en oversigt over støttede projekter, beskrivelser af en stor del af dem og links til projekternes egne hjemmesider. DONATIONER I 2014 Merkur Fonden modtog i 2014 gaver fra 212 personer, foreninger, mv. for i alt kr., mod kr. i Der er således tale om en nedgang i de modtagne gaver i forhold til 2013, som imidlertid også var et usædvanligt godt år. Udviklingen i de modtagne donationer viser en beskeden positiv udvikling over de seneste 5 år. Fonden har gennem årene fået et meget stort antal ansøgninger, som i de fleste tilfælde var absolut støtteværdige formål, men som var alt for store projekter i forhold til fondens økonomiske formåen. Det er derfor fortsat en nødvendighed at foretage en prioritering af de midler, der har været til rådighed. Fonden giver indtil videre kun støtte til andre projekter i begrænset omfang, typisk i størrelsesordenen kr. Dette giver ansøgerne et mere realistisk billede af Merkur Fondens formåen. Derfor fortsætter vi en tid endnu med at arbejde med ovennævnte vejledende angivelse af støttebidrag for støtten til andre projekter end vores fokusprojekter. Ønsker som giverne har fremsat om donationernes anvendelse, er der blevet taget hensyn til i Merkur Fonden har i 2014 bevilget i alt kr. i uddelinger til 19 projekter, mod kr. sidste år. Det store spring skyldes, at vi modtog ekstraordinært mange donationer i slutningen af 2013, og disse har først kunnet omsættes i uddelinger i Du kan se årsrapporten for Merkur Fonden og læse mere på UDVIKLING I UDDELINGER Uddelt (1.000 kr.) Antal projekter UDVIKLING I MODTAGNE DONATIONER Modtaget (1.000 kr.) * Antal givere *heraf kr fra Merkur Andelskasses andel af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris