AmAgerværket Grønt regnskab 2010

Transkript

1 Amagerværket Grønt regnskab 2010

2 Indhold Vattenfall i Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse...10 Oplysninger om miljøforhold...18 Miljødata Myndighedsudtalelse I marts 2010 trådte en ny bekendtgørelse om afgivelse af miljøoplysninger i kraft. Det påhviler stadigvæk Vattenfalls kraftvarmeværker i Danmark jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) at indsende miljøoplysninger til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker: Fynsværket, Nordjyllandsværket, Amagerværket, Helsingør Kraftvarmeværk og Hillerød Kraftvarmeværk. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til den nye bekendtgørelse skal Vattenfalls anlæg rapportere miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nu nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har dog valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. Virksomhedens Navn Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon Værkets navn Amagerværket Kraftværksvej København S Telefon Kontaktpersoner Christian Stoltze Laursen christian.s.laursen@vattenfall.com Stefano Johan Weilguny stefano.weilguny@vattenfall.com CVR-nr P-nr

3 Vattenfall 2010 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring ansatte i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Storbritannien, Belgien og Holland. Heraf er der knap 700 ansatte i Danmark. I Danmark ejer Vattenfall fem kraftvarmeværker, halvdelen af Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og havvindmøller. Vattenfall-koncernen har i anden halvdel af 2010 påbegyndt en omfattende ændring i hele virksomhedens struktur, der også får konsekvenser for den danske del af selskabet. Frem til årsskiftet vil de danske kraftvarmeværker dog forblive i forretningsenheden Heat Nordic under Business Group Nordic. Omorganiseringen indebærer, at den hidtidige regionsinddeling i virksomheden forlades til fordel for en mere markedsorienteret organisation. Business Group Nordic, som Heat Nordic og dermed de danske kraftvarmeværker har været en del af, forsvinder. Formålet er at øge selskabets indtjening og værdiskabelse samt at reducere eksponeringen på CO 2- området, hvor Vattenfall i dag ligger over branchens gennemsnit, således at selskabet aktivt kan tage del i branchens omstrukturering og være i stand til at investere i miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Fremover vil kræfterne blive koncentreret om kernemarkederne Tyskland, Sverige og Holland, mens der vil ske en evaluering af mulighederne for at frasælge aktiver på kommercielt attraktive betingelser i Finland, Polen, Danmark og Belgien. Vattenfall arbejder på at introducere energiløsninger, som bidrager til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Dette har indtil efteråret 2010 været udtrykt gennem fem strategiske ambitioner: Lønsom vækst Målestok for branchen Nummer ét for kunden Nummer ét for miljøet Attraktiv arbejdsgiver Den omtalte omorganisering af Vattenfall gør, at vi nu introducerer tre nye kerneværdier, som skal vise vej i implementeringen af den strategiske retning i den nye organisation: Sikkerhed, Samarbejde og Resultater. Samtidig ønsker Vattenfall stadig at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Dette afspejles bl.a. i, at Vattenfall-koncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. 3

4 Amagerværket i 2010 Et tilbageblik på produktionen i 2010 viser en markant stigning i forbruget af biopiller på Amagerværkets nye, biomassefyrede blok faktisk en rekord. AMV1 blev officielt indviet i maj 2010, og i november 2010 overtog Amagerværket anlægget fra byggeprojektet. Siden idriftsættelsen har produktionen på blokken været stigende, hvilket viser, at begyndervanskelighederne er ved at være overstået. Med det store forbrug af biopiller i stedet for kul er CO 2- udledningen fra Amagerværket dermed også væsentligt reduceret. Amagerværkets anden aktive blok, AMV3, har haft en normal produktion gennem hele året. På miljøanlæggene er der aldrig præsteret bedre end i år, og AMV3 har haft rekord i høje afsvovlings- og deno X-grader. AMV2, der blev idriftsat i1972, blev definitivt taget ud af produktion i år. Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik hører alle under den samme organisation, kaldet Amagergruppen. Organisationen har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Produktionen på både Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk har i årets løb været normal, og anlæggene har haft en høj rådighed. På Køge Biopillefabrik blev der sat ny produktionsrekord, og her har man desuden haft en stigende anvendelse af alternative råvarer som supplement til halm i produktionen af biopiller. Amagergruppen har i 2010 haft særligt fokus på målstyring som et værktøj til at synliggøre og forbedre mål og præstationer. På arbejdsmiljøområdet har der været fokus på at inddrage arbejdsmiljø i opgavernes planlægningsfase. Herudover er der arbejdet målrettet på at øge kvaliteten af hele rapporteringsområdet. Vi kan med glæde konstatere, at medarbejderne generelt har udvist et stort engagement i forhold til at forbedre og udvikle arbejdspladsen. De to sidste ting, der skal nævnes fra året, der er gået, er forhold, der i høj grad har påvirket medarbejderne. For det første blev både Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk sat til salg i 2009, og der er nu underskrevet en betinget salgsaftale om Hillerød Kraftvarmeværk. Det andet er, at Amagergruppen med succes gennemførte en organisationsændring, som berørte samtlige afdelinger, og hvor der er rokeret rundt på både chefer og medarbejdere. Motivet har blandt andet været at skabe en ny dynamik og synsvinkel på arbejdsforholdene. Marts 2011 Søren Limkilde 4

5 Basisoplysninger Virksomhedstype Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til listepunkt G101 - Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Hovedaktiviteter: Biaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Vandforsyning: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Dampforsyning til geotermisk anlæg (Dette anlæg ejes af HGS) AMV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. I 1994 blev der idriftsat et afsaltningsanlæg, der kan afsalte havvand og sekundavand fra afværgeboringer og drænvand fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Det afsaltede vand erstatter brugen af vandværksvand. AMV3 er endvidere udstyret med effektive røgrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I deno X-anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. Beskrivelse af værket Amagergruppens organisation består af Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik. Anlæggene har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Blok 2 (AMV2) blev idriftsat i Blokken har ikke været i drift i hele 2010 og er nu definitivt nedlagt. Blok 1 (AMV1) var under idriftsættelse fra november 2008 til november Den nyrenoverede blok blev sat i drift på biomasse fra november 2009 og frem til 1. juni Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk styres og overvåges fra Amagerværket og er kun bemandet i dagtimerne. I 1997 blev der idriftsat en flyveaskesilo til udskibning af flyveaske. I 1998 blev produktionen af betonaske certificeret efter DS/EN 450. Køge Biopillefabrik producerer halmpiller, der bruges som brændsel på Amagerværket. Fra 1998 har der været regelmæssig modtagelse og behandling af sekundavand, der anvendes til procesformål. Amagerværket består af tre blokke, der hver kan producere el og varme uafhængigt af hinanden. I forbindelse med miljøgodkendelsen af AMV1 og AMV2 blev der i 1998 etableret en ny olietankgård. Den største, blok 3 (AMV3), blev idriftsat i Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlerne og som alternativt brændsel. AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. 5

6 Hoveddata AMV1 AMV2 ** AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) (136) 250 Ydelse ved samproduktion: Kapacitet el, maks. (MW) 80 91(109) 215 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) (190,5) 331 Idriftsat 1971/ / Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 50 (53) 88 Olie Halmpiller Lav-NO X Ja Ja ja Afsvovlingsanlæg Ja Nej Ja DeNOx-anlæg Ja Nej ja Flyveaskeproduktion Flyveaskeproduktion fra halm Gipsproduktion Ca. 10 % af kulforbruget Ca ton Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype Kullager Olielager Halmlager ton ton 1 x m 3 tank, 2 x m 3 tanke ton Skorstene 3 Antal ansatte ultimo ansatte under Amagergruppens organisation, hvoraf 106 er på Amagerværket. Øvrige medarbejdere er på hhv. Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik * Data i parentes er oprindelige data ved kulfyring. 6

7 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer store ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2), svovldioxid (SO 2), kvælstofoxider (NO X), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Amagerværket er AMV1 blevet ombygget og er nu udstyret med deno X-anlæg og afsvovlingsanlæg. AMV3 er ligeledes udrustet med deno X-anlæg og afsvovlingsanlæg. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning og iltsvind. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger som Vattenfall Heat Nordic opstiller og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Københavns Kommunes Center for Miljø og Miljøstyrelsen Roskilde regulerer gennem miljøgodkendelser kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til det kommunale net er reguleret gennem miljøgodkendelsen af AMV3. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Amagerværkets DS/EN ISO 14001:2004 certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder apå området i henhold til Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 7

8 Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok december 2004 Miljøgodkendelse af tilsatsfyring med biomasse på Amagerværkets blok december 2006 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO januar 2009 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand i forbindelse med brug af TASP i afsvovlingsprocessen 27. oktober 2008 Miljøtilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Roskilde Ny Østergade Roskilde Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13 Postbox København V 8

9 OVERSIGT OVER MILJØPÅVIRKNINGER Luftemission Udledning af CO 2, SO 2, NO X, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Termisk udledning / Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet. 9

10 Ledelsens redegørelse Den omtalte omorganisering af Vattenfall gør, at der i efteråret 2010 er fremlagt en ny miljøpolitik. Vattenfall ønsker stadig at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Dette afspejles bl.a. i, at Vattenfall-koncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at: Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2-udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Ingen medarbejdere i Vattenfall må blive skadet eller syg på grund af deres arbejde. Risici skal reduceres så meget som muligt. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at sikkerheden tilsidesættes. Når en situation bliver usikker, forventes det, at enhver medarbejder stopper arbejdet øjeblikkeligt. Sikkerhed og sundhedsfremme er vigtige elementer i vores virksomhedskultur. At arbejde i Vattenfall giver mulighed for udvikling, personligt såvel som fagligt, i et sikkert, sundt og motiverende miljø. En vigtig del af vores mål er at blive en førende virksomhed indenfor sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Vattenfalls løbende forbedringsproces sikrer et blivende højt niveau for arbejdsmiljø, sikre anlæg, arbejdsrutiner og sundhed. Dette er et vigtigt bidrag til driften af vores virksomhed. Vores engagement i sikkerhed og sundhed udtrykkes i følgende principper: Sikkerhed og sundhed er en integreret del af vores forretningsstrategier og er ligeså vigtig som vores øvrige forretningsmålsætninger. Målbare mål for sikkerhed og sundhed i Vattenfall bliver defineret og evalueret med baggrund i denne politik. Vi lever til fulde op til relevante lovmæssige krav og industristandarder. Derudover arbejder Vattenfall med en forebyggende indsats og implementerer den bedste praksis indenfor sikkerheds- og sundhedsledelse. 10

11 Et højt niveau af sikre anlæg og arbejdsrutiner er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores lokationer. Alle ledere har ansvaret for at beskytte deres medarbejdere mod arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. De er rollemodeller for deres medarbejdere. Alle medarbejdere får tilstrækkelig viden, forståelse og kompetence til at kunne overholde sikre arbejdsrutiner. De er proaktive indenfor sikkerhed på arbejdspladsen og sundhedsfremme i deres arbejdsmiljø. Denne politik vil blive kommunikeret ud til leverandører. Vi behandler leverandørers medarbejdere på samme måde som vores egne medarbejdere med hensyn til sikkerhedsog sundhedsmæssige spørgsmål og forventer samtidig, at de følger vores regler for sikkerhed og sundhed, mens de arbejder for Vattenfall. Indsatsområder for 2010 i Heat Nordic I 2009 blev det besluttet at indføre Performance Management i Heat Nordic. Dette betyder, at der fastsættes langsigtede mål for hele Heat Nordic, der understøtter Vattenfalls overordnede strategi. Endvidere fastsættes der årlige mål, som brydes ned til lokale mål. Denne proces er nu implementeret og vil sikre den røde tråd mellem vision, strategi og konkrete handlinger. Strategiske fokusområder Heat Nordics strategiske plan indeholder følgende punkter: At udvikle og følge en plan for at nå CO 2-neutralitet i 2030 At formidle miljømæssig indsats til kunder og interessenter At opnå Best Available Technique (BAT) ambition for alle emissioner At øge energieffektiviteten i egne processer At fremme miljøvenlig adfærd blandt medarbejdere Mål for 2010 Der er fastsat specifikke mål for hver produktionsenhed baseret på udvalgte nøgleindikatorer. Det er herefter op til de enkelte produktionsenheder at bryde disse mål ned til konkrete handlinger, som er relevante for deres aktiviteter. I forbindelse med nedbrydningen af mål, skal der dog som minimum fokuseres på følgende: Miljøområdet: Energieffektivitet gennem kortlægning og reduktion af egetforbrug Optimal drift af røggasrensningsanlæg med fokus på både energiforbrug og emissioner som SO 2, NO X og støv Øget biomasseanvendelse og primært fra danskproducerede CO 2-neutrale brændsler Høj virkningsgrad Høj genanvendelighed af mineralprodukter Arbejdsmiljøområdet: Støj (anden generende støj, herunder forårsaget af dårlig akustik) Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger (varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet) Ulykkesrisici (risiko for fald, for kontakt med skadevoldende maskindele og processer, for brand og eksplosion samt for kontakt med elektricitet og andre energikilder) Støv For Heat Nordic blev der i 2010 særligt fokus på at etablere et fælles ledelsessystem for både de svenske, finske og danske aktiviteter. Dette betød blandt andet, at der blev arbejdet på at skabe fælles procedurer for ledelsens gennemgang, miljøvurderinger, håndtering af indkøb og gennemførelse af projekter. 11

12 Miljømål og indsats på Amagerværket Fælles arbejdsmiljømål for Amagerværket, Helsingør Kraftvarmeværk, Hillerød Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik for 2010 Reelt opnået i 2010 Mindst 3 observationer (tæt-på-ulykker, forbedringsforslag m.m.) pr. medarbejder i 2010 Amagerværket, Helsingør Kraftvarmeværk, Hillerød Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik vil reducere ulykkesfrekvensen til under 4, hvilket svarer til 1 ulykke med fravær Der blev registreret 711 observationer i 2010, og målet var 405. Målet er nået Der var 3 ulykker med fravær og en ulykkesfrekvens på over 4. Målet er dermed ikke nået Særskilte miljømål for Amagerværket for 2010 Reelt opnået i 2010 Produktion af GWh el og varme Specifik CO 2-emission for el maksimalt 730 g/kwh Specifik CO 2-emission for varme maksimalt 370 g/kwh NO X-emission på AMV3 maksimalt 55 mg/nm 3 som årsgennemsnit Målet blev næsten nået, idet der blev produceret GWh Målet er nået med 687g CO 2/kWh Målet er nået med 345g CO 2/kWh Målet er nået SO 2-emission på AMV3 maksimalt 23 mg/nm 3 som årsgennemsnit Reduktion af internt elforbrug med MWh Maksimalt 7 udetimer pr. måned for røggasrensning på AMV1 (årsgennemsnit) Overskridelser af emissionsgrænser med 200 % for AMV1 i maksimalt 3 % af samtlige timegennemsnit i kalenderåret. Maksimalt 4 udetimer pr. måned for røggasrensning på AMV3 (årsgennemsnit) Målet er næsten nået med 26 mg/nm 3 Målet er nået Målet er nået med et årsgennemsnit på 6,5 timer Den gennemsnitlige overskridelse har været på 0,3 %. Målet er nået Målet er nået med et årsgennemsnit på 3,3 timer 12

13 Miljømål og indsats på Amagerværket Mål for 2011 Thermal Power & Heat/Operations Denmark har fastsat overordnede mål for 2011 med det formål at sikre gennemførelse af vores strategiske hovedmål. De overordnede mål gælder for alle aktiviteter i Danmark. Ingen alvorlige ulykker Øget biomasseanvendelse Øget energieffektivitet Reducerede udledninger af SO 2 og NO X Ud fra disse overordnede mål fastlægger de enkelte produktionsenheder en række konkrete handlinger, som er relevante for deres aktiviteter. For Amagerværket, Køge Biopillefabrik, Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk er der opsat følgende overordnede mål for 2011 Arbejdsmiljø: En ulykkesfrekvens på under 11.1 pr. 1 mio. arbejdstimer svarende til højst 2 ulykker inden for Amagergruppen Ingen alvorlige ulykker Miljø: Intern energibesparelse på MWh De enkelte produktionsenheder nedbryder de overordnede mål til lokale indsatser. På grund af omfanget af indsatser refereres disse ikke i det grønne regnskab. Særskilte miljømål gældende for Amagerværket for 2011 Anvendelse af tons biomasse på Amagerværket Emission af SO 2 på maksimalt 13 g/gj for AMV3 Emission af NO X på maksimalt 30 g/gj for AMV1 og AMV3 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige teknologigrupper og udvalg, samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Der arbejdes pt. med at forbedre forbrændingen på den nye AMV1 og reducere NO X-dannelsen. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagergruppen så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle 13

14 forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagergruppen. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Amagergruppens miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de: Er miljøcertificerede Har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet for Amagergruppen i henhold til ISO og OHSAS Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, får udleveret og gennemgået en miljø- og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø- og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Alle, der arbejder på lokaliteten, bekræfter ved deres underskrift, at folderen er læst og forstået. Der stilles bl.a. krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Hvis der opdages miljø- eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i Vattenfalls miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i værkets kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra lokaliteterne, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. Arbejdsmiljø Amagerværket, Køge Biopillefabrik, Hillerød Kraftvarmeværk og Helsingør Kraftvarmeværk er i 2010 blevet recertificeret af BVQI i OHSAS (arbejdsmiljøledelse). Indsatsen for at forbedre styringen af de eksterne leverandører fortsatte i 2010 med forbedring af sikkerheds- og miljøinformationen samt skærpede leverandørkrav. Der blev desuden foretaget stikprøvekontrol af leverandørernes medbragte værktøj, og om de miljø- og arbejdsmiljømæssige krav i ordreskrivelsen blev overholdt. På Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik har der i 2010 været 16 arbejdsulykker, hvoraf tre var med fravær på Amagerværket. Der er registreret 177 tæt-på-ulykker, hvilket er 141 færre i forhold til året før. Ulykkesfrekvensen for Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabriks egne medarbejdere, beregnet som antallet af tilskadekomster pr. 1 mio. arbejdstimer, blev på 15,0 i Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede fraværstimer pr præsterede arbejdstimer, blev på 0,9. 14

15 Indsatsområder Værket gennemgås af arbejdsmiljøgrupperne flere gange om året med fokus på sikkerheds- og miljømæssige risici. I forbindelse med revision på anlæggene laves særskilte sikkerhedsrundgange med deltagelse af leverandører efter behov. Der har også i årets løb været fokus på arbejdsmiljøkrav til leverandører. Arbejdsmiljøorganisationen I oktober 2010 blev arbejdsmiljølovgivningen ændret vedr. organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Ændringerne er implementeret og vil være i fokus i Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket, Hillerød Kraftvarmeværk, Helsingør Kraftvarmeværk og Køge Biopillefabrik. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. De i alt syv arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. De varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af kraftværkschefen som formand, to repræsentanter fra arbejdslederne og to valgte medarbejderrepræsentanter. Til daglig varetages arbejdsmiljøudvalgets opgaver af en sikkerhedsleder. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Alle nyansatte har fået uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Derudover har medarbejderne gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. Arbejdsmiljøforhold Amagergruppens fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er udarbejdet af Health Safety and Environment (HSE) og er fælles med Vattenfalls øvrige danske kraftværker jf. indsatsområder i 2010 i Heat Nordic. Der er udarbejdet en handlingsplan ved registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. Støjkortlægningsrapporten for Amagerværket blev færdiggjort i januar 2010, og de besluttede anbefalinger blev iværksat. De psykosociale belastninger kortlægges ved trivselsundersøgelse. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici vil blive kortlagt ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. 15

16 Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Miljøuheld og vilkårsoverskridelser er opdelt på de enkelte blokke samt på øvrige forhold i relation til værkets fællesanlæg. AMV1 Den 30. august 2010 og i den efterfølgende periode modtog Vattenfall henvendelser om støvnedfald på lystbåde i Lynettehavnen. Støvuheldet skyldtes rustflager, som blev blæst ud af AMV1 s skorsten i forbindelse med ventilation før start efter sommerstop. Rustflagerne er opstået ved stilstandskorrosion. Vattenfall har redegjort for hændelsesforløbet overfor miljømyndighederne. Røggaskanaler vil i fremtiden blive rengjort før start efter længere tids stop, ligesom der vil blive iværksat forebyggende tiltag over for stilstandskorrosion. Blokken har overholdt godkendelsens øvrige vilkår. AMV2 Blokken har ikke været i drift i 2010 og er taget endeligt ud af drift. AMV3 Blokken har i 2010 overholdt alle sine driftsvilkår. Spildevand til recipient Ved analyse af den månedlige spildevandsprøve fra Amagerværkets neutralisationsbassin viste det sig, at kravet om, at ph skal ligge mellem 7 og 9 ved udpumpning til recipient, ikke var overholdt. Udpumpningen skyldtes fejl på anlæggets styring. Amagerværket har redegjort om forløbet over for Miljøstyrelsen Roskilde, og har modtaget en indskærpelse for forholdet. Spildevand til kloak I forbindelse med, at AMV1 har fået nyt røggasrensningsanlæg, er der etableret et nyt rensningsanlæg for spildevand fra afsvovlingsanlæggene på AMV1 og AMV3. Anlægget blev idriftsat i 2009, men der har flere gange i 2010 været indkøringsvanskeligheder og havari af delanlæg, som har påvirket anlæggets funktion. Anlægget har dog været i stand til at overholde alle udledningskrav undtagen for cadmium, hvor den statistiske værdi er på 7 ug/l, hvor kravet er på 3 ug/l. Anlægget har i de problemfri perioder været i stand til at overholde udledningskravene med en god margin. Det er derfor vores forventning, at anlægget i 2011 vil medvirke til, at Amagerværkets udledningskrav for spildevand til kloak vil være overholdt. I juli blev det konstateret, at der havde været et sivetab fra en glykolkreds (et kølesystem) på AMV1, hvor der blev tabt 14 m 3 vand med 33 % glykolindhold over en periode på 30 dage. Det er vurderingen, at uheldet ikke har skadet miljøet. Der er gennemført tiltag, der skal sikre, at uheldet ikke gentager sig. Københavns Kommune Center for Miljø er orienteret om uheldet. Fællesanlæg Den 11. januar 2010 blev der losset russiske kul på Amagerværkets havn. Kullene var på grund af ekstrem kulde i Rusland dybfrosne, og den støvbinding, som naturligt sker på grund af kullets normale fugtindhold, virkede ikke, da kullene fremstod som frysetørrede. Der opstod derfor under losningen støvudvikling med efterfølgende støvnedfald på isen mellem Amagerværket og Benzinøen. Losningen af kullene ophørte ikke straks efter, at støvudviklingen blev konstateret, og der skete derfor en betydelig støvforurening af området. En forurening, som også medførte en klage fra personalet på Benzinøen. Amagerværket har efterfølgende indskærpet, at der ved unormal støvudvikling ved kullosning straks skal ske ophør af losning. Indskærpelsen er indskrevet i Amagerværkets instruktion for losning af kul. Amagerværket har redegjort om forløbet over for Miljøstyrelsen Roskilde og har modtaget en indskærpelse af forholdet. 16

17 Egenkontrol Grønt regnskab indeholder ikke en gennemgang af alle miljøgodkendelsernes vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden kraftigt på grund af den overvældende datamængde. Amagerværket har i 2010 rapporteret til Miljøstyrelsen Roskilde om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets drifts- og miljøforhold samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Center for Miljø i Københavns Kommune er myndighed for spildevandsudledning til kommunalt rensningsanlæg og for anvisning af affald. Rapportering om overholdelse af udledningskrav sker kvartalsvis. Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige, og interesserede kan få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Henvendelser og klager er behandlet under afsnittet Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Amagerværket er dækkende for hele 2010 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab

18 Oplysninger om miljøforhold Produktion Produktionen har været normal, men med en stigende x MWh x GJ produktion af fjernvarme på AMV Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ Luftudledning Udledningen af CO 2 har været faldende. Dette skyldes en g/kwh x ton lidt mindre produktion baseret på kul og en stærkt stigende produktion baseret på biomasse på AMV1. Andre emissioner har også været faldende, hvilket skyldes et målrettet fokus på at optimere driften af røggasrensningsanlæggene Specifik CO 2 i g/kwh Total CO 2-udledning i ton Specifik SO 2 i g/kwh Specifik NO X i g/kwh Total SO 2-udledning i ton Total NO X-udledning i ton 0,25 0,20 g/kwh ton , , ,

19 Støv, støj og lugt Der kan forekomme støvemission fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og halmpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveauvisning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene hurtigst muligt, og udslippet begrænses mest muligt. Der er i forbindelse med idriftsættelse af AMV1 foretaget en ny støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der på nogle punkter er støjoverskridelser. Amagerværket arbejder på at reducere støjen og er i løbende dialog med Miljøstyrelsen Roskilde med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for overskridelserne. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra stackerbåndene. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Vandforbrug Der har i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 været en stor samlet stigning i brugen af vand. En del af stigningen er sket som en forøgelse i brugen af vandværksvand. En del af Amagerværkets vandforbrug videresælges som spædevand til fjernvarme- og dampsystemer. Amagerværket forventer at kunne reducere forbruget af vandværksvand i Der ses i perioden et stigende forbrug af havvand og et tilsvarende fald i brugen af sekundavand. Ændringen skyldes, at nye miljøvilkår for udledning af koncentrat fra afsaltning til recipient udelukker brugen af sekundavand i afsaltningsanlægget. Driften er derfor lagt om til at benytte havvand som råstof i produktionen af procesvand m Tilført sekundavand Tilført havvand Vandværksvand (grundvand) 19

20 Spildevand Udledningen af spildevand har som følge af en øget drift på AMV1 været stigende. Det nye spildevandsrensningsanlæg, som benyttes i forbindelse med rensning af spildevand fra afsvovlingsanlæggene, har på grund af indkøringsmæssige vanskeligheder ikke været i stand til at recirkulere det rensede vand tilbage i afsvovlingsanlæggene. Dette har sammen med et mindre genbrug af vand fra sedimentationsbassiner bidraget til en øget mængde spildevand. Det er forventningen, at spildevandet i 2011 vil kunne reduceres en del. Forbrug af stoffer og materialer Brugen af TASP * i afsvovlingsprocessen er ophørt med udgangen af Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at genoptage brugen af dette stof i afsvovlingen. * TASP er en forkortelse for tørt afsvovlingsprodukt og stammer fra Fynsværkets afsvovlingsanlæg. Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3) 20