Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brøndby Fjernvarme A.m.b.a."

Transkript

1 Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2012/2013

2 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige resultater 6 Fremdrift i Brøndby 7 Miljøpolitik 7 Affaldshåndtering 8 Fjernvarmevand 8 Arbejdsmiljø og sikkerhed 8 Energispareydelser 9 Miljødeklaration 10 Udviklingen i miljødeklarationen 10 Brændselsudnyttelse 10 Anvendt regnskabspraksis 11 Kommentarer til miljødeklarationen 11 Anvendelse af miljødeklarationen 12 Ressourceforbrug for Brøndbyvester 14 Ressourceforbrug for Brøndbyøster 16 Ressourceforbrug for Brøndby Strand 18 Konklusion 20 Miljødeklaration af fjernvarmevand 21 Analyser af fjernvarmevandet Varmecentral og administration i Brøndbyvester 2

3 Generelle informationer Virksomhedens navn og beliggenhed Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Kirkebjerg Allé 92a 2605 Brøndby CVR-nummer: Kedelanlæggenes adresser og oplysninger: Brøndbyvester Varmecentral, Kirkebjerg Allé 92a, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. september 2000 Listenummer: G 3 Priorparkens Varmecentral, Priorparken , 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. september 2000 Listenummer: G 2 Brokær Varmecentral, Nykær 67, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 19. maj 1999 Listenummer: G 3 Brøndbyøster Varmecentral, Brøndbyøster Boulevard 29, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. januar 1999 Listenummer: G 3 Brøndby Strand Varmecentral, Daruplund 60, 2660 Brøndby Strand P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 26. november 1997 Listenummer: G 101 Branchebetegnelse: Varmeforsyning Herudover er der to boosterstationer på adresserne: Ved Vestvolden, Park Allé 134, 2605 Brøndby Ved Sognevej 33, 2605 Brøndby Miljøgodkendelse: Alle kedelcentralerne er miljøgodkendte i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kedelcentralen i Brøndby Strand har en størrelse på over 50 MW indfyret effekt, for hvilken der kræves udarbejdelse af grønt regnskab. 3

4 Bestyrelse: Vagn Mølgård, formand Ole Larsen, næstformand Ole Jæger Gatten, sekretær Hugo Thuge, bestyrelsesmedlem Tor Darre, bestyrelsesmedlem Heinrich Nielsen, bestyrelsesmedlem Kaare Kjær-Madsen, bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Arno Hurup Christiansen, bestyrelsesmedlem Erik Skalka, medarbejderrepræsentant Virksomhedens ansvarlige ledelse: Driftsleder Franz Hansen Grenchefer Annette Nedell, kontor Frank Østergaard, centraler Erik Skalka, ledningsnet Pernille Olsen, forbrugerservice Bent Nielsen, energibesparelser Franz Hansen, driftsleder Hovedaktivitet Hovedaktiviteten er levering af fjernvarme til tilsluttede forbrugere indenfor Brøndby Fjernvarmes forsyningsområde, dels ved distribuering af varme fra kraft/varmeværker og forbrændingsanlæg tilsluttet VEKS transmissionsnet samt fra Brøndby Fjernvarmes egne kedler, der står klar til opstart som spids- og reservelastkedler. Biaktiviteter Brøndby Fjernvarme forestår et serviceabonnement til egne forbrugere, som herigennem årligt får efterset deres anlæg samt har mulighed for tilkald ved eventuel funktionssvigt. Denne service er oprettet for småforbrugere, hvoraf 980 forbrugere har tilsluttet sig ordningen, og stadig nye tilmelder sig. På centralernes skorstene er der opsat antenner for radiokommunikation fra flere forskellige selskaber, for hvilke vi modtager pladsleje. 4

5 Profil Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. er et andelsselskab direkte ejet af forbrugerne i Brøndby og består af fem centraler og to booster stationer med tilhørende ledningsnet og varmemålere og har 13 ansatte. Vi har nu 3363 andelshavere med selvstændig installation der forsyner ca borgere og mange virksomheder samt institutioner i Brøndby Kommune med fjernvarme. Brøndby Fjernvarme har i sidste regnskabsår fra 1. juni 2012 til 31. maj 2013 leveret MWh og har haft en omsætning på kr.150,6 mio. og vi har til stadighed været blandt de billigste selskaber i landet med hensyn til levering af varme til forbrugerne. Varmeplaner I marts 2012 indgik et næsten enigt folketing en aftale for klima- og energipolitikken frem til år Regeringens klimapolitiske mål er 40 % reduktion i de samlede udledninger i 2020 i forhold til Regeringens energipolitiske mål er 100 % vedvarende energi i el og varme i Det vil naturligvis berøre fjernvarmesektoren, som ikke må gå på kompromis med hverken forsyningssikkerhed eller varmepris. Med reference til VEKS årsrapport 2012, har de tre varmeforsyningsselskaber i hovedstadsområdet VEKS, CTR og HOFOR siden 2008 samarbejdet om planlægning og udvikling af fremtidens fjernvarmeforsyning. Planen bliver løbende revideret, og en tredje udgave af de langsigtede planer for hovedstadsområdet forventes at udkomme i foråret 2014, der vil beskrive en række udviklingsmuligheder for fjernvarmesystemet. Planlægningen vil ske i åbenhed, hvor mange interessenter, også eksterne, bliver inviteret for at inddrage holdninger og ønsker frem for ved vejs ende at møde kritik, der kunne være taget højde for undervejs. Hovedstadsområdets kommuner og Region Hovedstaden arbejder med en større udredning af mål og midler indenfor klima- og energiområdet. De to offentlige instanser har i 2012 blandt andet udgivet en fælles klimastrategi for hovedstadsregionen, der bygger på i 2025 er hovedstadsregionen den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på stærke regionale og tværkommunale samarbejder, hvor innovative offentlig-private partnerskaber bidrager til grøn vækst i international topklasse omkring omstilling til et fossilfrit energisystem. Ledelsens redegørelse Mission (formål) Vandbaseret transport og salg af fleksibel energi på forretningsmæssige vilkår til fordel for kunderne under hensyn til miljø og pris. Vision (overordnede mål) Brøndby Fjernvarme søger til stadighed at opfylde VEKS målsætninger, blandt andet: Fastholde høj forsyningssikkerhed Reducere omkostningerne til drift og vedligehold ved optimal udnyttelse af resurserne Fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner Være miljøbevidst Være i besiddelse af nyeste viden Skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS udvikling Mål Indsatsen skal føre til løbende forbedringer og forebyggelse af forurening hos Brøndby Fjernvarme og selskabets nærmeste interessenter i kraft af: Ombygning af anlæg for renere teknologi Ændringer i produkter og processer Motivere og engagere medarbejderne 5

6 Foreløbige resultater Fremløbstemperatur Siden maj 2010 har vi nedsat fremløbstemperaturen fra 80 til 70 C som minimum fra centralerne med det resultat, at den cirkulerende vandmængde er steget modsvarende. Vores målsætning med minimum 60 C på ledningsnettet (hovedhanerne) synes rigeligt overholdt. Den lavere fremløbstemperatur (hovedsagligt i sommerperioden) fra centralerne ses dog ikke nævneværdigt i de fjerneste steder i ledningsnettet, mens det hos forbrugere nærmere centralerne er faldet betydeligt. Det kræver derfor større effektivitet af de installerede varmeinstallationer, særligt for varmt brugsvand. Returtemperatur De gennemsnitlige returtemperaturer til centralerne viser en svag nedadgående kurve for Brøndbyøster og Brøndby Strand. For Brøndbyvester er returtemperaturen steget efter at industriområdet i Ragnesminde er blevet tilsluttet fjernvarmenettet. Tilslutningen sker med baggrund i udfasning af fossile brændsler (olie og naturgas). Omkostningen ved den temperaturstigning skulle være dækket ind med deres form for afregning, idet deres takst for varmen bliver fastsat i forhold til prisen for opvarmning med naturgas indtil anlægsinvesteringen er betalt. Der regnes her med en tidshorisont på 15 til 20 år. Brøndby Fjernvarme har stadig stor fokus på temperaturniveauet, hvor det for tiden overvejes at ændre afregningsformen, således at afregning for cirkulerende vand erstattes af større incitamentet til lavere returtemperatur. Ledningstab Ledningstabet har for 3. år stabiliseret sig med ca. 2 % lavere i forhold til tidligere år, efter at fremløbstemperaturen blev sænket, der svarer til et mindre varmekøb for ca. 2 mio. kroner årligt. Temperaturoptimeringen betyder dog også, at pumpeydelsen til cirkulerende vand er steget med ca. 45 %, svarende til ca kr. (uden afgifter). Det giver i forhold til tidligere årligt en netto besparelse for varmeværkets drift på kr. 1,6 mio. Fremdrift i Brøndby Projektet med at konvertere industriområdet Ragnesminde i Brøndbyvester, fra naturgas eller olie til fjernvarme pågår. Området er opdelt i 3 zoner, hvoraf det ene er etableret. Varmeplan Hovedstaden har peget på udvalgte områder, hvor det vurderes med fordel at kunne fjernvarmeforsynes. Brøndby Kommune har godkendt projektforslaget om at konvertere industriområdet Ragnesminde fra naturgas eller olie til fjernvarme. Brøndby Fjernvarme har også fokus på andre boligområder, blandt andet området Vesterled, (vest for Søndre Ringvej) der består af flere grundejerforeninger, hvor der arbejdes med planer for at konvertere til fjernvarme. Afhængig af afregningsformen og tilslutningsprocenten, er en forudsætning for godkendelse af udbygningsplanerne, at de er rentable både selskabs- og samfundsmæssigt, således at det ikke på hyklerisk vis belaster økonomien for de eksisterende kunder. Brøndby Fjernvarme blev etableret på favorable vilkår, idet kommunens borgere betalte via daværende forbrændingsanlæg, der her betalte til Brøndby Fjernvarme for at komme af med den producerede varme for videresalg. 6

7 Miljøpolitik Brøndby Fjernvarme har ikke en defineret miljøpolitik med konkrete mål eller specifikke indsatsområder. I det daglige arbejde søger vi til stadighed at tage hensyn til miljøet i valget af arbejdsrutiner og indkøb af materialer, idet vi betragter miljø som et vigtigt indsatsområde. Ved miljø forstår vi både det ydre miljø og arbejdsmiljø. Vi forpligter os til at overholde miljølovgivningen og til løbende at udvikle virksomhedens miljøpræstation i forhold til økonomi. Brøndby Fjernvarme har ikke opstillet krav til sine leverandører, da det væsentligste resurseforbrug er indkøb af varme via VEKS samt forbrug af elektricitet. Således prioriterer Brøndby Fjernvarme miljøarbejdet ud fra følgende: Miljøarbejde, der kan give økonomiske besparelser Miljøarbejde, der kan reducere miljøbelastningen væsentlig i tilpasning af anlæg Miljøbevist adfærd for nye arbejdsrutiner Indretninger for tidlig varsling til forebyggelse af miljøskader Miljøpolitikken skal synliggøre Brøndby Fjernvarmes holdninger og hensigter for alle tiltag og resultater på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Samtidig er den grundlag for handlinger og for fremadrettede målsætninger på området. Medarbejderne er i løbende dialog med ledelsen om det daglige arbejde, og hermed inddraget i planlægningen af miljøarbejdet. Formålet med indsatsområdet er at øge kendskabet til de miljømæssige fordele ved anvendelsen af fjernvarme og løbende forbedringer ved reducering af de negative miljøpåvirkninger og forebyggelse af forurening hos Brøndby Fjernvarme. Affaldshåndtering Affaldet fra centralerne indsamles på centralen i Brøndbyvester, da det hovedsaligt består af papir og olieholdige klude i forbindelse med rengøring, der her sorteres som farligt affald. Idet den daglige administration forefindes i Brøndbyvester, indsamles papir til genanvendelse og køkkenaffald til forbrænding. Emballage og haveaffald bringes til kommunens genbrugsplads. Elektronik, jern og metal sorteres og deponeres for efterfølgende afhentning af produkthandlere. Lugt, støv og støj Da Brøndby Fjernvarme ikke nævneværdigt forarbejder råstoffer, og kedelanlæggene på centralerne hovedsaligt står stand-by i tilfælde af svigtende varmeforsyning fra VEKS, antages forhold omkring lugt, støv og støj for ikke væsentlige. Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold De væsentligste ressourceparametre er varmeproduktion og varmetransport. De væsentligste miljøparametre er CO 2 -, SO 2 -, og NO X -emissioner og opgjort i oversigterne for de tre forsyningsområder i Brøndby. Alle oplysninger om ressource- og miljømæssige forhold i relation til driften af fjernvarmecentralerne er medtaget i det grønne regnskab. Der er i regnskabsåret ikke konstateret overtrædelse af de givne miljøvilkår, og ej heller er der modtaget klager, som kunne føre til drifts- eller indretningsmæssige ændringer i virksomheden. 7

8 Fjernvarmevand Til brug ved eventuel forespørgsel om fjernvarmevandets skadelige og sundhedsmæssige risici i forbindelse med utætheder i rør og anlæg, er der hertil udarbejdet et særligt blad,»miljødeklaration af fjernvarmevand«. Deri er der oplysning om vandets beskaffenhed samt analyseresultater, der er sammenholdt med udvalgte grænseværdier for drikkevand. Bladet er indsat som side Arbejdsmiljø og sikkerhed Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen består af 3 mand. I perioden har sikkerhedsorganisationen afholdt 2 møder. Arbejdspladsvurdering (APV) Med henblik på at undersøge arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold fortsætter processen med at gennemgå alle arbejdsområder og arbejdsfunktioner i Brøndby Fjernvarme. Arbejdet udføres af driftslederen. På det tekniske område er der gennemført en arbejdspladsvurdering indenfor områderne drift og vedligehold, hvor arbejdsmiljøproblemer er kortlagt, og i samarbejde med medarbejderne er der udarbejdet løsningsforslag til størstedelen af problemerne. Sikkerhedsgruppe Det er sikkerhedsgruppens opgave at foretage årlige rundgange på centralerne. Gruppen er sammensat af medlemmer fra såvel ledelsen som sikkerhedsudvalg. Formålet med gruppens rundgange er at: Besigtige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold. Registrere den aktuelle standard på arbejdsmiljø og sikkerhed. Følge op på aktiviteter, som er udsprunget af arbejdspladsvurderingen. Udarbejdelse af rapport for hver rundgang. Arbejdsskader og fravær Der er i perioden 2012/2013 ikke været anmeldt arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Forbud og påbud Arbejdstilsynet har efter tilsynsbesøg påbudt at alle medarbejdere, som udfører svejsearbejde, skal gennemgå kursus 26, Arbejdsmiljø og sikkerhed. Energispareydelser I henhold til den nye lov om fremme af energibesparelser i energiforbruget, skal alle fjernvarmeværker medvirke til at fremme energibesparelser hos forbrugerne, i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn, med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser. 8

9 Energirådgivning Energirådgivning til den enkelte forbruger for at fremme besparelser i energiforbruget vil fremover være en del af fjernvarmeforsyningen. Energirådgivningen vil medvirke til at gøre fjernvarme endnu mere miljøvenlig og til generelt at fremme udviklingen af bæredygtig energiforsyning til fordel for vort fælles miljø. Hertil vil Brøndby Fjernvarme yde tilskud til realiserede besparelser i henhold til Energistyrelsens retningslinjer. Metode Kort fortalt går det ud på indsamling og rapportering af planlagte og gennemførte energisparetiltag hos slutbrugerne. Dette søges udført ved at indgå aftaler med vore samarbejdspartnere, såsom entreprenører og leverandører samt boligselskaber om tilskrivning af energibesparelser, der kan omhandle bygningsforbedringer såvel som optimering eller udskiftning varmeanlæg eller dele deraf. Det er Brøndby Fjernvarmes ønske, at energibesparelserne skal søges lokalt, men for at opfylde kvoten i 2012, har det været nødvendigt at købe energibesparelser hos ekstern aktør, svarende til 2/3 af kvoten. Det vil for 2013 også blive nødvendigt at finde eksterne energibesparelser. Målsætning De primære mål for fjernvarmeselskabernes energirådgivning vil være at fremme den samlede driftsøkonomi på fjernvarmeforsyningen som helhed samt at yde energirådgivning til fremme af besparelser på energiforbruget hos forbrugerne som et supplement til eksisterende tilbud og lovbefalede ordninger om energimærkning af mindre og større ejendomme samt energisynsordninger for fremstillingsvirksomheder mv. For Brøndby Fjernvarme betyder det, at der årligt skal indrapporteres konkrete energibesparelser i slutforbruget på MWh. Det svarer til ca. 250 parcelhuses årlige varmeforbrug. Denne kvote for energibesparelser er blevet forhøjet i år 2013 og 2014 med 75 % og derefter med 100 %. Blandt rådgivende ingeniører ses bemærkninger om meget lave fjernvarmepriser ved Brøndby Fjernvarme, der her gør det svært at foretage rentable energibesparende tiltag, da det forlænger tilbagebetalingstiderne tilsvarende. Fordeling af faste og variable omkostninger på varmeregningen er desuden blevet ændret, så den variable del er blevet reduceret i forhold til den faste del. Det betyder for Brøndby Fjernvarmes kunder, at en energimæssig renovering giver mindre besparelse på varmeregningen, og dermed mindre incitament til reduktion af varmeforbruget. Miljødeklaration De opstillede miljødeklarationer beskriver produktet fjernvarme ud fra mængden af elforbruget og udledning af CO 2 -, SO 2 -, og NO X -emissioner, der fremkommer som udledning til luften ved afbrænding af fossile brændsler. CO 2 (Kuldioxid) er en drivhusgas, der dannes ved afbrænding af eksempelvis kul, olie og naturgas. SO 2 (Svovldioxider) dannes ved afbrænding af kul og olie. NO X (Kvælstofoxider) dannes når luftens kvælstof går i forbindelse med ilt ved afbrændingen af brændsler. Hovedparten af fjernvarmen bliver produceret på omkringliggende kraftvarmeværker samt affaldsforbrændingsværkerne i Københavnsområdet og på Vestegnen. Spids- og reservelast på de lokale kedler hos fjernvarmeselskaberne startes først, hvis kraftvarmeværkerne ikke kan levere varme nok - eksempelvis når det er meget koldt. 9

10 Udviklingen i miljødeklarationen Variationen i emissionsfaktorerne er afhængig af vejrforhold og driftssituationen i fjernvarmesystemet. Koldere vintre medfører som oftest mere spids- og reservelastproduktion, der næsten udelukkende anvender fossile brændsler og desuden er mindre effektive end fjernvarme samproduceret med el som kraftvarme. En sådan situation medfører derfor højere emissionsfaktorer for hver forbrugt GJ fjernvarme. Brændselsudnyttelse Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Miljønetværket er et samarbejde mellem VEKS, CTR og HOFOR. Miljønetværket udarbejder miljødeklarationer til brug for fjernvarmeselskaberne i hovedområdet med opgørelser på fjernvarmens CO2-neutrale andel og brændselsfordeling. I 2012 er den CO2-neutrale andel steget i forhold til 2011, især på grund af en større andel af træpiller på Avedøreværkets blok 2. Desuden er geotermisk varme taget med i den neutrale andel fratrukket elforbrug til pumper. Med den nuværende affaldshåndtering, hvor plastaffald ikke kan udsorteres, kan der ikke opnås en 100 % CO2-neutral varmeproduktion. Den fossile del af affaldet udgjorde i % af det samlede brændselsforbrug til varmeproduktionen. Anvendt regnskabspraksis Væsentlighedskriterier Den væsentligste funktion med miljødeklarationen er at informere selskabets omgivelser om hvilke miljøbelastninger anvendelsen af kraftvarmen fra VEKS transmissionssystem giver anledning til. Det er dog hos VEKS producenter, at de afgørende miljømæssige parametre ligger. Med baggrund i ovenstående, har vi fokuseret på brændselsforbrug til produktion og elforbrug til varmetransport som produktet fjernvarme, hvilket giver anledning til emissioner fra den vare, som Brøndby Fjernvarme leverer i form af varme. Udarbejdelse af miljødeklarationen Hvis der ønskes indsigt i datagrundlag og beregningsmodeller, kan der rekvireres et baggrundsnotat fra miljønetværket, der beskriver data, beregningsmetoder og kvalitetssikring: Metodegrundlag for miljødeklarationen. Hvis der ønskes større i udviklingen af deklarationen fra 1990 og frem, kan der rekvireres et notat fra miljønetværket, der beskriver udviklingen og metodeændringer over tid mv.: Miljødeklarationer Procedurer for indsamling af data VEKS har indsamlet oplysninger fra producenterne i det storkøbenhavnske kraftvarmesystem for beregning af enhedsværdierne for import af varme samt el-forbrug. Regelmæssige aflæsninger af centralernes målere og tællere til opsamling i måneds- og årsopgørelser. Oplyste faktorer for varmen købt af VEKS i Emission fra import af varme fra VEKS CO 2 25,8 kg/gj Miljøbelastning fra distribution SO 2 NO X 5,2 g/gj 25,7 g/gj Emission fra elforbruget CO g/gj SO 2 NO X 74 mg/gj 305 mg/gj 10

11 Emissionsfaktorerne i røggassen for det brændsel, der er brugt på Brøndby Fjernvarmes centraler, er udregnet ved hjælp af oplysninger fra Institut for Miljøvidenskab (ENVS), tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). CO 2 NO x SO 2 Naturgas 56,97 kg/gj 42 g/gj 0,3 g/gj Fyringsolie 74 kg/gj 65 g/gj 23 g/gj 1 MWh (Megawattime) < = > 3,6 GJ (Gigajoule) Kommentarer til miljødeklarationen 2012 CO2 deklarationen for fjernvarme i 2012 ligger stort set på samme niveau som i Der er sket et lille fald på ca. 3 % i den gennemsnitlige deklaration til slutbrugerne, hvilket især skyldes: Et fald i deklarationen for transmission på ca. 2 % pga. en større andel træpiller på AVV2 og lidt mindre kul i fjernvarmens brændselsmiks. I modsat retning trækker dog et større forbrug af olie og øget spidslastproduktion i var et lidt koldere år end 2011, og høj spidslastproduktion (produktion på rene varmekedler) ses typisk ved sammenfald mellem kolde perioder og udfald på de store kraftvarmeanlæg. Et fald i nettabet for København, som er langt den største aftager, og dermed i høj grad påvirker den gennemsnitlige slutbrugerdeklaration. I sammenligningen mellem 2011 og 2012 er CO2-deklarationen for 2011 knap 2 % højere end den 2011-deklaration, som blev udgivet i april 2012 pga. senere justeringer i datagrundlaget. Anvendelse af miljødeklarationen Miljødeklarationen kan bruges af f.eks. boligselskabernes eller kommunernes grønne regnskaber, hvor man kan udregne miljøbelastninger fra fjernvarmen på de enkelte institutioner, bygninger m.m. Den enkelte forbruger kan således også ud fra sit eget varmeforbrug beregne sin egen miljøbelastning. Den lokale spidslastproduktion på den enkelte varmecentral er indregnet i VEKS samlede produktion. Der skal derfor ikke tillægges lokal produktion oven i VEKS miljødeklaration. Miljødeklarationen dækker altså alt inkl. de lokale produktioner på kedlerne. Dette grønne regnskab udarbejdes for hele Brøndby Fjernvarme, opdelt for områderne Brøndbyvester, Brøndbyøster og for Brøndby Strand. Herved ses et fremtidig redskab for eventuelle driftsoptimeringer samt forbedret styring af de væsentlige miljøforhold. Åbent hus cykeldag ved Brøndby Fjernvarme, hvor der er rundvisning på varmecentralerne og udstilling af blandt andet fjernvarmeunits samt elementer for energioptimering af bygninger. Brøndbyvester varmecentral 11

12 Miljøresultat for centralerne Ressourceforbrug 2012/2013 for Brøndbyvester Tabellerne indeholder data sammenlagt for centralerne i Brøndbyvester og Priorparken samt boosteren ved Sognevej, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralerne Brøndbyvester og Priorparken Forbrug Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 342,66 394,36 606,56 162,90 592,22 Spædevand fra VEKS m³ 1.334, ,4 940, , ,0 Kommunevand m³ 218,1 267,4 243,9 219,5 240,4 Natriumhydroxid (ph) kg Wiitanin (iltbinder) Liter El-forbrug i alt kwh El til administrationen (1. og 2. sal) kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 14,9 12,9 12,7 10,6 10,8 Drift Kedeldrift i alt timer 222,5 163,1 338,5 93,7 594,4 Kedelydelser i alt GJ m³ Cirkulerende vandmængde x Vægtet afkøling ab. net (central) C 43,3 41,4 29,2 26,4 26,4 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 31,8 32,3 26,1 22,6 21,9 Vægtet returtemperatur ab. net C 47,9 51,2 52,2 51,8 49,0 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 77,2 75,1 102,9 115,7 73,6 ad.: Forbrug Forbrug af Wiitanin og Natronlud til vandbehandling samt tilført spædevand er fælles med Brøndbyøster. 12

13 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndbyvester El-forbrug centraler kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndbyvester Kuldioxid (CO2) Tons Svovldioxid (SO2) kg Kvælstofilte (NOx) kg Udledning af røggas på centralerne ved deres kedeldrift har været som anført herunder: Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndbyvester El-forbrug kwh/gj 0,84 0,77 1,28 1,45 1,15 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 31,92 36,29 33,81 29,85 29,47 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 11,42 7,29 4,49 4,61 5,94 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 52,72 40,04 34,37 35,36 29,30 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,64 4,39 3, Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 31,54 36,34 33,50 30,00 29,60 SO 2 g/gj 11,28 7,31 4,40 4,00 6,00 NO X g/gj 52,07 40,09 34,00 31,00 29,40 13

14 Ressourceforbrug 2012/2013 for Brøndbyøster Tabellerne indeholder data sammenlagt for centralerne i Brøndbyøster og Brokær, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralerne Brøndbyøster og Brokær Forbrug Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 148,85 202,32 177,45 70,39 176,16 Gasforbrug Nm³ Spædevand fra VEKS m³ 670,4 54,8 24,1 51, ,3 Kommunevand m³ 12,9 32,1 26,2 18,4 5,9 Natriumhydroxid (ph) Wiitanin (iltbinder) kg Liter El-forbrug i alt kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 14,6 14,9 12,2 13,7 12,3 Drift Kedeldrift i alt timer 140,0 450,5 699,6 330,4 450,8 Kedelydelser i alt GJ Cirkulerende vandmængde m³ x Vægtet afkøling ab. net (central) C 43,6 38,0 31,5 25,6 25,6 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 35,3 35,5 27,8 22,2 26,9 Vægtet returtemperatur ab. net C 50,0 49,8 50,6 49,0 49,0 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 63,4 76,6 105,4 91,9 111,9 ad.: Forbrug Forbrug af Wiitanin og Natronlud til vandbehandling samt tilført spædevand er fælles med Brøndbyvester. 14

15 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndbyøster El-forbrug centraler kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndbyøster Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udledning af røggas på centralerne ved deres kedeldrift har været som anført herunder: Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndbyøster El-forbrug kwh/gj 0,62 0,75 1,14 1,19 1,28 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 31,66 37,04 33,47 30,76 30,64 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 11,32 7,44 4,44 4,74 6,18 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 52,35 40,87 34,04 36,48 30,47 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,64 4,39 3, Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 31,54 36,34 33,50 30,00 29,60 SO 2 g/gj 11,28 7,31 4,40 4,00 6,00 NO X g/gj 52,07 40,09 34,00 31,00 29,40 15

16 Ressourceforbrug 2012/2013 for Brøndby Strand Dette regnskab er det 13. for dette område, og der er her resultater fra tidligere år at sammenligne med. Tabellen indeholder alle data for kun centralen i Brøndby Strand, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralen Brøndby Strand Forbrug Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 117,74 39,34 23,32 6,58 20,88 Gasforbrug Nm³ Spædevand fra VEKS m³ 189,7 108,0 65,9 193,0 63,4 Kommunevand m³ 19,8 16,9 23,8 33,4 17,3 Natriumhydroxid (ph) kg Wiitanin (iltbinder) Liter El-forbrug i alt kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 11,5 12,2 8,0 9,7 9,8 Drift Kedeldrift i alt timer 100,9 170,1 413,3 86,6 204,9 Kedelydelser i alt GJ m³ Cirkulerende vandmængde x Vægtet afkøling ab. net (central) C 44,0 43,2 30,9 27,9 28,7 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 37,2 38,1 26,8 24,5 25,9 Vægtet returtemperatur ab. net C 48,3 44,9 46,1 45,5 45,6 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 45,9 42,9 54,2 48,1 48,4 16

17 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndby Strand El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndby Strand Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udledningen af røggas på centralen ved dens kedeldrift har været som anført herunder: Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndby Strand El-forbrug centraler kwh/gj 0,62 0,39 0,61 0,55 0,57 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 30,62 35,77 31,74 29,20 28,96 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 10,95 7,16 4,20 4,50 5,84 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 50,63 39,50 32,34 34,73 28,82 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,64 4,39 3, Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 31,54 36,34 33,50 30,00 29,60 SO 2 g/gj 11,28 7,31 4,40 4,00 6,00 NO X g/gj 52,07 40,09 34,00 31,00 29,40 17

18 Konklusion Returtemperatur Der arbejdes til stadighed på at sænke temperatursættet (frem- og returtemperaturer fra værket). Efter et par år med stagnation, har returtemperaturen nu igen været stigende for alle 3 bydele, der således er klart over VEKS målsætning på 49 C i Dog er returtemperaturen for Brøndby Strand stadig generelt betydelig lavere end i Brøndbyvester og Brøndbyøster. Vægtede returtemperaturer månedsgennemsnit til VEKS 54,0 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 Vester Øster Strand Udviklingen i de tidligere faldende returtemperaturer hænger meget sammen med at der i 1996 blev indført incitamentsafgift på cirkulerende vandmængde og med modsvarende reduktion på 20 % i varmeafgiften, vist på ovenstående grafer. Returtemperaturen ved Brøndby Fjernvarme er højere om vinteren end om sommeren modsat langt de fleste andre af landets øvrige fjernvarmeværker på grund af utilstrækkelige forbrugeranlæg. Fremløbstemperaturen hæves i samme omfang som det bliver koldere, for at kompensere vandets hastighed i ledningsnettet for det større varmeforbrug. For hver grad den vægtede returtemperatur sænkes, reduceres den variable betaling til VEKS. Godtgørelsen er p.t. kr. 0,35/GJ/ C. Ledningstab Lavere temperatursæt vil også være medvirkende til at reducere ledningstabet i jorden. For hver procent, som det samlede Ledningstab falder, vil der være en årlig besparelse for Brøndby Fjernvarme i varmekøbet hos VEKS på p.t. kr. 98,12 pr. GJ, svarende til ca. kr Med idriftsættelsen af ledningsberegningsprogrammet TERMIS, der overvåger og beregner den nødvendige fremløbstemperatur i ledningsnettet gennem hele døgnet, er der opnået 2 % lavere ledningstab end tidligere år. 2007/ / / / / /13 Centralernes samlede ledningstab 13,27% 14,22% 13,57% 11,62% 11,82% 11,42% 18

19 I lyset af regeringens pålæg til varmeværkerne om energibesparelser, vil varmeværket fremover regulere fremløbstemperaturen yderligere indenfor rammerne af vores leveringsbestemmelser, og det vil medføre større krav til forbrugerens varmeanlæg med hensyn til vedligehold, indregulering samt dimensionering for at opnå en tilstrækkelig afkøling. Dette bør vores forbrugere også lade indgå i overvejelserne om eventuelle energibesparende renoveringer. Konsekvensen af lavere fremløbstemperaturer har dog medført mindre afkøling, målt på centralerne, der ses af nedenstående oversigt. Centralernes afkøling ab. net (forskel mellem frem- og returtemperaturer) 2007/ / / / / /13 Samlet gennemsnit vægtet 45,0 C 44,0 C 40,3 C 30,3 C 26,4 C 27,3 C Hensigten med fjernvarmeforsyning er at det varme vand, som værket sender ud i husstanden, får afleveret så meget som muligt af sin varmeenergi før vandet sendes retur til værket. Jo koldere tilbageløbsvandet er, jo mere varme har forbrugeren fået for pengene, og jo mere effektiv bliver værkets drift. Af ovenstående kurve for returtemperaturer ses et stort potentiale for forbedringer af brugerinstallationer. Med normale rumtemperaturer på ca. 21 C og koldtvandstemperaturer på ca. 10 C bør en returtemperatur med effektive brugerinstallationer på ca. 30 C være en målsætning. Begrænsningen for, hvor langt temperaturniveauet kan sænkes, afhænger af kvaliteten på de varmeinstallationer, der er tilsluttet varmeværket. Boosterstation ved Park Allé 19

20 Miljødeklaration af fjernvarmevand Distribution Fjernvarmen distribueres til forbrugerne med en fremløbstemperatur fra varmeværket på 60 C til 95 C, som bestemmes af årstidens vejrforhold. Det afkølede fjernvarmevand ledes tilbage til varmeværket med en returtemperatur, der er afhængig af forbrugernes udnyttelse af fjernvarmevandets energi. Vandbehandling Brøndby Fjernvarme udtager jævnligt prøver af fjernvarmevandet for kontrol og justering af vandets kvalitet. Hver 4. måned kontrolleres vandkvaliteten af en ekstern konsulent. Justering af vandkvaliteten sker ved tilsætning af kemikalier, der blandt andet modvirker indvendig korrosion samt alge- og bakterievækst i rør og komponenter. Til regulering af vandets ph-værdi anvendes natriumhydroxid (NaOH). Minimering af vandets iltindhold sker ved tilsætning af iltabsorptionsmidlet Wiitanin fra firmaet Steel Protection (tidl. Cleanodan A/S). Midlet er sammensat af organiske stoffer, udvundet af plantemateriale. Det giver fjernvarmevandet den brunlige farve. Miljøbelastning ved udledning Fjernvarmevandet cirkulerer i et lukket system, og der vil kun ske udledning ved utætheder i rør og anlæg, eller ved aftapning af rør i forbindelse med reparationer. Udledning af fjernvarmevand i naturen vil som følge af alkaliteten påvirke jordens ph. Da fjernvarmevandets alkaliindhold er ringe, vil påvirkningen være begrænset og af midlertidig karakter. Forbrug af fjernvarmevand, som følge af utætheder i rør og anlæg samt til opfyldning ved reparationer mv., suppleres med spædevand. Spædevandet er demineraliseret vand, tilsat natriumhydroxid til ph 9,6-10. Vandet leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS), som kan oplyse nærmere. Sundhedsrisiko Udover muligheden for skoldning på grund af fjernvarmevandets temperatur, vil fjernvarmevandet kun frembyde sundhedsmæssige risici ved indtagelse i et mere eller mindre fortyndet forhold. I efterstående skema sammenholdes analyseresultater for fjernvarmevandet med grænseværdier for drikkevand. Vurdering Det er Brøndby Fjernvarmes opfattelse, at kun i tilfælde af kraftig indsivning af fjernvarmevandet i drikkevandssystemer, vil dette kunne forårsage en sundhedsrisiko. 20

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2009/2010 1 Indhold: 3 Generelle informationer 4 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil 5 Varmeplan Hovedstaden 5 Hoved- og bibeskæftigelse

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015 BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER Borup Varmeværk har vurderet de strategiske udfordringer værket står overfor i perioden 2012-2015 og disse kan kategoriseres i følgende

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S Organisation og omsætning Bestyrelse Direktør IT Koordinering Økonomi Distribution

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Ordinær Generalforsamling

Ordinær Generalforsamling Ordinær Generalforsamling Nørre Aaby Kraftvarmeværk a.m.b.a.. Tirsdag d. 8. april 2014 -kl. 18.00, Grønnegade 7, Nørre Aaby Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning.

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. Vallensbæk den 26. november 2013 BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013 Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. REGNSKAB Årsregnskabet, som er det 48. regnskab,

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om:

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: VarmeNyheder Holte Fjernvarme a.m.b.a. VarmeNyheder 10 Marts 2014 VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: Formandens klumme side

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Klager over Aalborg Kommunes afgørelse af 19. februar 2007 om ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten for ejendommen [...

Klager over Aalborg Kommunes afgørelse af 19. februar 2007 om ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten for ejendommen [... Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klager over Aalborg Kommunes afgørelse af 19. februar 2007 om ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten for ejendommen [...] Aalborg Kommune har ved

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2014-2017

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2014-2017 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER Borup Varmeværk har vurderet de strategiske udfordringer værket står overfor i perioden 2014-2017. Disse kan kategoriseres i følgende hovedområder som har indflydelse

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere