Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brøndby Fjernvarme A.m.b.a."

Transkript

1 Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2012/2013

2 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige resultater 6 Fremdrift i Brøndby 7 Miljøpolitik 7 Affaldshåndtering 8 Fjernvarmevand 8 Arbejdsmiljø og sikkerhed 8 Energispareydelser 9 Miljødeklaration 10 Udviklingen i miljødeklarationen 10 Brændselsudnyttelse 10 Anvendt regnskabspraksis 11 Kommentarer til miljødeklarationen 11 Anvendelse af miljødeklarationen 12 Ressourceforbrug for Brøndbyvester 14 Ressourceforbrug for Brøndbyøster 16 Ressourceforbrug for Brøndby Strand 18 Konklusion 20 Miljødeklaration af fjernvarmevand 21 Analyser af fjernvarmevandet Varmecentral og administration i Brøndbyvester 2

3 Generelle informationer Virksomhedens navn og beliggenhed Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Kirkebjerg Allé 92a 2605 Brøndby CVR-nummer: Kedelanlæggenes adresser og oplysninger: Brøndbyvester Varmecentral, Kirkebjerg Allé 92a, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. september 2000 Listenummer: G 3 Priorparkens Varmecentral, Priorparken , 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. september 2000 Listenummer: G 2 Brokær Varmecentral, Nykær 67, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 19. maj 1999 Listenummer: G 3 Brøndbyøster Varmecentral, Brøndbyøster Boulevard 29, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. januar 1999 Listenummer: G 3 Brøndby Strand Varmecentral, Daruplund 60, 2660 Brøndby Strand P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 26. november 1997 Listenummer: G 101 Branchebetegnelse: Varmeforsyning Herudover er der to boosterstationer på adresserne: Ved Vestvolden, Park Allé 134, 2605 Brøndby Ved Sognevej 33, 2605 Brøndby Miljøgodkendelse: Alle kedelcentralerne er miljøgodkendte i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kedelcentralen i Brøndby Strand har en størrelse på over 50 MW indfyret effekt, for hvilken der kræves udarbejdelse af grønt regnskab. 3

4 Bestyrelse: Vagn Mølgård, formand Ole Larsen, næstformand Ole Jæger Gatten, sekretær Hugo Thuge, bestyrelsesmedlem Tor Darre, bestyrelsesmedlem Heinrich Nielsen, bestyrelsesmedlem Kaare Kjær-Madsen, bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Arno Hurup Christiansen, bestyrelsesmedlem Erik Skalka, medarbejderrepræsentant Virksomhedens ansvarlige ledelse: Driftsleder Franz Hansen Grenchefer Annette Nedell, kontor Frank Østergaard, centraler Erik Skalka, ledningsnet Pernille Olsen, forbrugerservice Bent Nielsen, energibesparelser Franz Hansen, driftsleder Hovedaktivitet Hovedaktiviteten er levering af fjernvarme til tilsluttede forbrugere indenfor Brøndby Fjernvarmes forsyningsområde, dels ved distribuering af varme fra kraft/varmeværker og forbrændingsanlæg tilsluttet VEKS transmissionsnet samt fra Brøndby Fjernvarmes egne kedler, der står klar til opstart som spids- og reservelastkedler. Biaktiviteter Brøndby Fjernvarme forestår et serviceabonnement til egne forbrugere, som herigennem årligt får efterset deres anlæg samt har mulighed for tilkald ved eventuel funktionssvigt. Denne service er oprettet for småforbrugere, hvoraf 980 forbrugere har tilsluttet sig ordningen, og stadig nye tilmelder sig. På centralernes skorstene er der opsat antenner for radiokommunikation fra flere forskellige selskaber, for hvilke vi modtager pladsleje. 4

5 Profil Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. er et andelsselskab direkte ejet af forbrugerne i Brøndby og består af fem centraler og to booster stationer med tilhørende ledningsnet og varmemålere og har 13 ansatte. Vi har nu 3363 andelshavere med selvstændig installation der forsyner ca borgere og mange virksomheder samt institutioner i Brøndby Kommune med fjernvarme. Brøndby Fjernvarme har i sidste regnskabsår fra 1. juni 2012 til 31. maj 2013 leveret MWh og har haft en omsætning på kr.150,6 mio. og vi har til stadighed været blandt de billigste selskaber i landet med hensyn til levering af varme til forbrugerne. Varmeplaner I marts 2012 indgik et næsten enigt folketing en aftale for klima- og energipolitikken frem til år Regeringens klimapolitiske mål er 40 % reduktion i de samlede udledninger i 2020 i forhold til Regeringens energipolitiske mål er 100 % vedvarende energi i el og varme i Det vil naturligvis berøre fjernvarmesektoren, som ikke må gå på kompromis med hverken forsyningssikkerhed eller varmepris. Med reference til VEKS årsrapport 2012, har de tre varmeforsyningsselskaber i hovedstadsområdet VEKS, CTR og HOFOR siden 2008 samarbejdet om planlægning og udvikling af fremtidens fjernvarmeforsyning. Planen bliver løbende revideret, og en tredje udgave af de langsigtede planer for hovedstadsområdet forventes at udkomme i foråret 2014, der vil beskrive en række udviklingsmuligheder for fjernvarmesystemet. Planlægningen vil ske i åbenhed, hvor mange interessenter, også eksterne, bliver inviteret for at inddrage holdninger og ønsker frem for ved vejs ende at møde kritik, der kunne være taget højde for undervejs. Hovedstadsområdets kommuner og Region Hovedstaden arbejder med en større udredning af mål og midler indenfor klima- og energiområdet. De to offentlige instanser har i 2012 blandt andet udgivet en fælles klimastrategi for hovedstadsregionen, der bygger på i 2025 er hovedstadsregionen den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på stærke regionale og tværkommunale samarbejder, hvor innovative offentlig-private partnerskaber bidrager til grøn vækst i international topklasse omkring omstilling til et fossilfrit energisystem. Ledelsens redegørelse Mission (formål) Vandbaseret transport og salg af fleksibel energi på forretningsmæssige vilkår til fordel for kunderne under hensyn til miljø og pris. Vision (overordnede mål) Brøndby Fjernvarme søger til stadighed at opfylde VEKS målsætninger, blandt andet: Fastholde høj forsyningssikkerhed Reducere omkostningerne til drift og vedligehold ved optimal udnyttelse af resurserne Fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner Være miljøbevidst Være i besiddelse af nyeste viden Skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS udvikling Mål Indsatsen skal føre til løbende forbedringer og forebyggelse af forurening hos Brøndby Fjernvarme og selskabets nærmeste interessenter i kraft af: Ombygning af anlæg for renere teknologi Ændringer i produkter og processer Motivere og engagere medarbejderne 5

6 Foreløbige resultater Fremløbstemperatur Siden maj 2010 har vi nedsat fremløbstemperaturen fra 80 til 70 C som minimum fra centralerne med det resultat, at den cirkulerende vandmængde er steget modsvarende. Vores målsætning med minimum 60 C på ledningsnettet (hovedhanerne) synes rigeligt overholdt. Den lavere fremløbstemperatur (hovedsagligt i sommerperioden) fra centralerne ses dog ikke nævneværdigt i de fjerneste steder i ledningsnettet, mens det hos forbrugere nærmere centralerne er faldet betydeligt. Det kræver derfor større effektivitet af de installerede varmeinstallationer, særligt for varmt brugsvand. Returtemperatur De gennemsnitlige returtemperaturer til centralerne viser en svag nedadgående kurve for Brøndbyøster og Brøndby Strand. For Brøndbyvester er returtemperaturen steget efter at industriområdet i Ragnesminde er blevet tilsluttet fjernvarmenettet. Tilslutningen sker med baggrund i udfasning af fossile brændsler (olie og naturgas). Omkostningen ved den temperaturstigning skulle være dækket ind med deres form for afregning, idet deres takst for varmen bliver fastsat i forhold til prisen for opvarmning med naturgas indtil anlægsinvesteringen er betalt. Der regnes her med en tidshorisont på 15 til 20 år. Brøndby Fjernvarme har stadig stor fokus på temperaturniveauet, hvor det for tiden overvejes at ændre afregningsformen, således at afregning for cirkulerende vand erstattes af større incitamentet til lavere returtemperatur. Ledningstab Ledningstabet har for 3. år stabiliseret sig med ca. 2 % lavere i forhold til tidligere år, efter at fremløbstemperaturen blev sænket, der svarer til et mindre varmekøb for ca. 2 mio. kroner årligt. Temperaturoptimeringen betyder dog også, at pumpeydelsen til cirkulerende vand er steget med ca. 45 %, svarende til ca kr. (uden afgifter). Det giver i forhold til tidligere årligt en netto besparelse for varmeværkets drift på kr. 1,6 mio. Fremdrift i Brøndby Projektet med at konvertere industriområdet Ragnesminde i Brøndbyvester, fra naturgas eller olie til fjernvarme pågår. Området er opdelt i 3 zoner, hvoraf det ene er etableret. Varmeplan Hovedstaden har peget på udvalgte områder, hvor det vurderes med fordel at kunne fjernvarmeforsynes. Brøndby Kommune har godkendt projektforslaget om at konvertere industriområdet Ragnesminde fra naturgas eller olie til fjernvarme. Brøndby Fjernvarme har også fokus på andre boligområder, blandt andet området Vesterled, (vest for Søndre Ringvej) der består af flere grundejerforeninger, hvor der arbejdes med planer for at konvertere til fjernvarme. Afhængig af afregningsformen og tilslutningsprocenten, er en forudsætning for godkendelse af udbygningsplanerne, at de er rentable både selskabs- og samfundsmæssigt, således at det ikke på hyklerisk vis belaster økonomien for de eksisterende kunder. Brøndby Fjernvarme blev etableret på favorable vilkår, idet kommunens borgere betalte via daværende forbrændingsanlæg, der her betalte til Brøndby Fjernvarme for at komme af med den producerede varme for videresalg. 6

7 Miljøpolitik Brøndby Fjernvarme har ikke en defineret miljøpolitik med konkrete mål eller specifikke indsatsområder. I det daglige arbejde søger vi til stadighed at tage hensyn til miljøet i valget af arbejdsrutiner og indkøb af materialer, idet vi betragter miljø som et vigtigt indsatsområde. Ved miljø forstår vi både det ydre miljø og arbejdsmiljø. Vi forpligter os til at overholde miljølovgivningen og til løbende at udvikle virksomhedens miljøpræstation i forhold til økonomi. Brøndby Fjernvarme har ikke opstillet krav til sine leverandører, da det væsentligste resurseforbrug er indkøb af varme via VEKS samt forbrug af elektricitet. Således prioriterer Brøndby Fjernvarme miljøarbejdet ud fra følgende: Miljøarbejde, der kan give økonomiske besparelser Miljøarbejde, der kan reducere miljøbelastningen væsentlig i tilpasning af anlæg Miljøbevist adfærd for nye arbejdsrutiner Indretninger for tidlig varsling til forebyggelse af miljøskader Miljøpolitikken skal synliggøre Brøndby Fjernvarmes holdninger og hensigter for alle tiltag og resultater på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Samtidig er den grundlag for handlinger og for fremadrettede målsætninger på området. Medarbejderne er i løbende dialog med ledelsen om det daglige arbejde, og hermed inddraget i planlægningen af miljøarbejdet. Formålet med indsatsområdet er at øge kendskabet til de miljømæssige fordele ved anvendelsen af fjernvarme og løbende forbedringer ved reducering af de negative miljøpåvirkninger og forebyggelse af forurening hos Brøndby Fjernvarme. Affaldshåndtering Affaldet fra centralerne indsamles på centralen i Brøndbyvester, da det hovedsaligt består af papir og olieholdige klude i forbindelse med rengøring, der her sorteres som farligt affald. Idet den daglige administration forefindes i Brøndbyvester, indsamles papir til genanvendelse og køkkenaffald til forbrænding. Emballage og haveaffald bringes til kommunens genbrugsplads. Elektronik, jern og metal sorteres og deponeres for efterfølgende afhentning af produkthandlere. Lugt, støv og støj Da Brøndby Fjernvarme ikke nævneværdigt forarbejder råstoffer, og kedelanlæggene på centralerne hovedsaligt står stand-by i tilfælde af svigtende varmeforsyning fra VEKS, antages forhold omkring lugt, støv og støj for ikke væsentlige. Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold De væsentligste ressourceparametre er varmeproduktion og varmetransport. De væsentligste miljøparametre er CO 2 -, SO 2 -, og NO X -emissioner og opgjort i oversigterne for de tre forsyningsområder i Brøndby. Alle oplysninger om ressource- og miljømæssige forhold i relation til driften af fjernvarmecentralerne er medtaget i det grønne regnskab. Der er i regnskabsåret ikke konstateret overtrædelse af de givne miljøvilkår, og ej heller er der modtaget klager, som kunne føre til drifts- eller indretningsmæssige ændringer i virksomheden. 7

8 Fjernvarmevand Til brug ved eventuel forespørgsel om fjernvarmevandets skadelige og sundhedsmæssige risici i forbindelse med utætheder i rør og anlæg, er der hertil udarbejdet et særligt blad,»miljødeklaration af fjernvarmevand«. Deri er der oplysning om vandets beskaffenhed samt analyseresultater, der er sammenholdt med udvalgte grænseværdier for drikkevand. Bladet er indsat som side Arbejdsmiljø og sikkerhed Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen består af 3 mand. I perioden har sikkerhedsorganisationen afholdt 2 møder. Arbejdspladsvurdering (APV) Med henblik på at undersøge arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold fortsætter processen med at gennemgå alle arbejdsområder og arbejdsfunktioner i Brøndby Fjernvarme. Arbejdet udføres af driftslederen. På det tekniske område er der gennemført en arbejdspladsvurdering indenfor områderne drift og vedligehold, hvor arbejdsmiljøproblemer er kortlagt, og i samarbejde med medarbejderne er der udarbejdet løsningsforslag til størstedelen af problemerne. Sikkerhedsgruppe Det er sikkerhedsgruppens opgave at foretage årlige rundgange på centralerne. Gruppen er sammensat af medlemmer fra såvel ledelsen som sikkerhedsudvalg. Formålet med gruppens rundgange er at: Besigtige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold. Registrere den aktuelle standard på arbejdsmiljø og sikkerhed. Følge op på aktiviteter, som er udsprunget af arbejdspladsvurderingen. Udarbejdelse af rapport for hver rundgang. Arbejdsskader og fravær Der er i perioden 2012/2013 ikke været anmeldt arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Forbud og påbud Arbejdstilsynet har efter tilsynsbesøg påbudt at alle medarbejdere, som udfører svejsearbejde, skal gennemgå kursus 26, Arbejdsmiljø og sikkerhed. Energispareydelser I henhold til den nye lov om fremme af energibesparelser i energiforbruget, skal alle fjernvarmeværker medvirke til at fremme energibesparelser hos forbrugerne, i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn, med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser. 8

9 Energirådgivning Energirådgivning til den enkelte forbruger for at fremme besparelser i energiforbruget vil fremover være en del af fjernvarmeforsyningen. Energirådgivningen vil medvirke til at gøre fjernvarme endnu mere miljøvenlig og til generelt at fremme udviklingen af bæredygtig energiforsyning til fordel for vort fælles miljø. Hertil vil Brøndby Fjernvarme yde tilskud til realiserede besparelser i henhold til Energistyrelsens retningslinjer. Metode Kort fortalt går det ud på indsamling og rapportering af planlagte og gennemførte energisparetiltag hos slutbrugerne. Dette søges udført ved at indgå aftaler med vore samarbejdspartnere, såsom entreprenører og leverandører samt boligselskaber om tilskrivning af energibesparelser, der kan omhandle bygningsforbedringer såvel som optimering eller udskiftning varmeanlæg eller dele deraf. Det er Brøndby Fjernvarmes ønske, at energibesparelserne skal søges lokalt, men for at opfylde kvoten i 2012, har det været nødvendigt at købe energibesparelser hos ekstern aktør, svarende til 2/3 af kvoten. Det vil for 2013 også blive nødvendigt at finde eksterne energibesparelser. Målsætning De primære mål for fjernvarmeselskabernes energirådgivning vil være at fremme den samlede driftsøkonomi på fjernvarmeforsyningen som helhed samt at yde energirådgivning til fremme af besparelser på energiforbruget hos forbrugerne som et supplement til eksisterende tilbud og lovbefalede ordninger om energimærkning af mindre og større ejendomme samt energisynsordninger for fremstillingsvirksomheder mv. For Brøndby Fjernvarme betyder det, at der årligt skal indrapporteres konkrete energibesparelser i slutforbruget på MWh. Det svarer til ca. 250 parcelhuses årlige varmeforbrug. Denne kvote for energibesparelser er blevet forhøjet i år 2013 og 2014 med 75 % og derefter med 100 %. Blandt rådgivende ingeniører ses bemærkninger om meget lave fjernvarmepriser ved Brøndby Fjernvarme, der her gør det svært at foretage rentable energibesparende tiltag, da det forlænger tilbagebetalingstiderne tilsvarende. Fordeling af faste og variable omkostninger på varmeregningen er desuden blevet ændret, så den variable del er blevet reduceret i forhold til den faste del. Det betyder for Brøndby Fjernvarmes kunder, at en energimæssig renovering giver mindre besparelse på varmeregningen, og dermed mindre incitament til reduktion af varmeforbruget. Miljødeklaration De opstillede miljødeklarationer beskriver produktet fjernvarme ud fra mængden af elforbruget og udledning af CO 2 -, SO 2 -, og NO X -emissioner, der fremkommer som udledning til luften ved afbrænding af fossile brændsler. CO 2 (Kuldioxid) er en drivhusgas, der dannes ved afbrænding af eksempelvis kul, olie og naturgas. SO 2 (Svovldioxider) dannes ved afbrænding af kul og olie. NO X (Kvælstofoxider) dannes når luftens kvælstof går i forbindelse med ilt ved afbrændingen af brændsler. Hovedparten af fjernvarmen bliver produceret på omkringliggende kraftvarmeværker samt affaldsforbrændingsværkerne i Københavnsområdet og på Vestegnen. Spids- og reservelast på de lokale kedler hos fjernvarmeselskaberne startes først, hvis kraftvarmeværkerne ikke kan levere varme nok - eksempelvis når det er meget koldt. 9

10 Udviklingen i miljødeklarationen Variationen i emissionsfaktorerne er afhængig af vejrforhold og driftssituationen i fjernvarmesystemet. Koldere vintre medfører som oftest mere spids- og reservelastproduktion, der næsten udelukkende anvender fossile brændsler og desuden er mindre effektive end fjernvarme samproduceret med el som kraftvarme. En sådan situation medfører derfor højere emissionsfaktorer for hver forbrugt GJ fjernvarme. Brændselsudnyttelse Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Miljønetværket er et samarbejde mellem VEKS, CTR og HOFOR. Miljønetværket udarbejder miljødeklarationer til brug for fjernvarmeselskaberne i hovedområdet med opgørelser på fjernvarmens CO2-neutrale andel og brændselsfordeling. I 2012 er den CO2-neutrale andel steget i forhold til 2011, især på grund af en større andel af træpiller på Avedøreværkets blok 2. Desuden er geotermisk varme taget med i den neutrale andel fratrukket elforbrug til pumper. Med den nuværende affaldshåndtering, hvor plastaffald ikke kan udsorteres, kan der ikke opnås en 100 % CO2-neutral varmeproduktion. Den fossile del af affaldet udgjorde i % af det samlede brændselsforbrug til varmeproduktionen. Anvendt regnskabspraksis Væsentlighedskriterier Den væsentligste funktion med miljødeklarationen er at informere selskabets omgivelser om hvilke miljøbelastninger anvendelsen af kraftvarmen fra VEKS transmissionssystem giver anledning til. Det er dog hos VEKS producenter, at de afgørende miljømæssige parametre ligger. Med baggrund i ovenstående, har vi fokuseret på brændselsforbrug til produktion og elforbrug til varmetransport som produktet fjernvarme, hvilket giver anledning til emissioner fra den vare, som Brøndby Fjernvarme leverer i form af varme. Udarbejdelse af miljødeklarationen Hvis der ønskes indsigt i datagrundlag og beregningsmodeller, kan der rekvireres et baggrundsnotat fra miljønetværket, der beskriver data, beregningsmetoder og kvalitetssikring: Metodegrundlag for miljødeklarationen. Hvis der ønskes større i udviklingen af deklarationen fra 1990 og frem, kan der rekvireres et notat fra miljønetværket, der beskriver udviklingen og metodeændringer over tid mv.: Miljødeklarationer Procedurer for indsamling af data VEKS har indsamlet oplysninger fra producenterne i det storkøbenhavnske kraftvarmesystem for beregning af enhedsværdierne for import af varme samt el-forbrug. Regelmæssige aflæsninger af centralernes målere og tællere til opsamling i måneds- og årsopgørelser. Oplyste faktorer for varmen købt af VEKS i Emission fra import af varme fra VEKS CO 2 25,8 kg/gj Miljøbelastning fra distribution SO 2 NO X 5,2 g/gj 25,7 g/gj Emission fra elforbruget CO g/gj SO 2 NO X 74 mg/gj 305 mg/gj 10

11 Emissionsfaktorerne i røggassen for det brændsel, der er brugt på Brøndby Fjernvarmes centraler, er udregnet ved hjælp af oplysninger fra Institut for Miljøvidenskab (ENVS), tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). CO 2 NO x SO 2 Naturgas 56,97 kg/gj 42 g/gj 0,3 g/gj Fyringsolie 74 kg/gj 65 g/gj 23 g/gj 1 MWh (Megawattime) < = > 3,6 GJ (Gigajoule) Kommentarer til miljødeklarationen 2012 CO2 deklarationen for fjernvarme i 2012 ligger stort set på samme niveau som i Der er sket et lille fald på ca. 3 % i den gennemsnitlige deklaration til slutbrugerne, hvilket især skyldes: Et fald i deklarationen for transmission på ca. 2 % pga. en større andel træpiller på AVV2 og lidt mindre kul i fjernvarmens brændselsmiks. I modsat retning trækker dog et større forbrug af olie og øget spidslastproduktion i var et lidt koldere år end 2011, og høj spidslastproduktion (produktion på rene varmekedler) ses typisk ved sammenfald mellem kolde perioder og udfald på de store kraftvarmeanlæg. Et fald i nettabet for København, som er langt den største aftager, og dermed i høj grad påvirker den gennemsnitlige slutbrugerdeklaration. I sammenligningen mellem 2011 og 2012 er CO2-deklarationen for 2011 knap 2 % højere end den 2011-deklaration, som blev udgivet i april 2012 pga. senere justeringer i datagrundlaget. Anvendelse af miljødeklarationen Miljødeklarationen kan bruges af f.eks. boligselskabernes eller kommunernes grønne regnskaber, hvor man kan udregne miljøbelastninger fra fjernvarmen på de enkelte institutioner, bygninger m.m. Den enkelte forbruger kan således også ud fra sit eget varmeforbrug beregne sin egen miljøbelastning. Den lokale spidslastproduktion på den enkelte varmecentral er indregnet i VEKS samlede produktion. Der skal derfor ikke tillægges lokal produktion oven i VEKS miljødeklaration. Miljødeklarationen dækker altså alt inkl. de lokale produktioner på kedlerne. Dette grønne regnskab udarbejdes for hele Brøndby Fjernvarme, opdelt for områderne Brøndbyvester, Brøndbyøster og for Brøndby Strand. Herved ses et fremtidig redskab for eventuelle driftsoptimeringer samt forbedret styring af de væsentlige miljøforhold. Åbent hus cykeldag ved Brøndby Fjernvarme, hvor der er rundvisning på varmecentralerne og udstilling af blandt andet fjernvarmeunits samt elementer for energioptimering af bygninger. Brøndbyvester varmecentral 11

12 Miljøresultat for centralerne Ressourceforbrug 2012/2013 for Brøndbyvester Tabellerne indeholder data sammenlagt for centralerne i Brøndbyvester og Priorparken samt boosteren ved Sognevej, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralerne Brøndbyvester og Priorparken Forbrug Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 342,66 394,36 606,56 162,90 592,22 Spædevand fra VEKS m³ 1.334, ,4 940, , ,0 Kommunevand m³ 218,1 267,4 243,9 219,5 240,4 Natriumhydroxid (ph) kg Wiitanin (iltbinder) Liter El-forbrug i alt kwh El til administrationen (1. og 2. sal) kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 14,9 12,9 12,7 10,6 10,8 Drift Kedeldrift i alt timer 222,5 163,1 338,5 93,7 594,4 Kedelydelser i alt GJ m³ Cirkulerende vandmængde x Vægtet afkøling ab. net (central) C 43,3 41,4 29,2 26,4 26,4 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 31,8 32,3 26,1 22,6 21,9 Vægtet returtemperatur ab. net C 47,9 51,2 52,2 51,8 49,0 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 77,2 75,1 102,9 115,7 73,6 ad.: Forbrug Forbrug af Wiitanin og Natronlud til vandbehandling samt tilført spædevand er fælles med Brøndbyøster. 12

13 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndbyvester El-forbrug centraler kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndbyvester Kuldioxid (CO2) Tons Svovldioxid (SO2) kg Kvælstofilte (NOx) kg Udledning af røggas på centralerne ved deres kedeldrift har været som anført herunder: Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndbyvester El-forbrug kwh/gj 0,84 0,77 1,28 1,45 1,15 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 31,92 36,29 33,81 29,85 29,47 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 11,42 7,29 4,49 4,61 5,94 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 52,72 40,04 34,37 35,36 29,30 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,64 4,39 3, Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 31,54 36,34 33,50 30,00 29,60 SO 2 g/gj 11,28 7,31 4,40 4,00 6,00 NO X g/gj 52,07 40,09 34,00 31,00 29,40 13

14 Ressourceforbrug 2012/2013 for Brøndbyøster Tabellerne indeholder data sammenlagt for centralerne i Brøndbyøster og Brokær, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralerne Brøndbyøster og Brokær Forbrug Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 148,85 202,32 177,45 70,39 176,16 Gasforbrug Nm³ Spædevand fra VEKS m³ 670,4 54,8 24,1 51, ,3 Kommunevand m³ 12,9 32,1 26,2 18,4 5,9 Natriumhydroxid (ph) Wiitanin (iltbinder) kg Liter El-forbrug i alt kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 14,6 14,9 12,2 13,7 12,3 Drift Kedeldrift i alt timer 140,0 450,5 699,6 330,4 450,8 Kedelydelser i alt GJ Cirkulerende vandmængde m³ x Vægtet afkøling ab. net (central) C 43,6 38,0 31,5 25,6 25,6 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 35,3 35,5 27,8 22,2 26,9 Vægtet returtemperatur ab. net C 50,0 49,8 50,6 49,0 49,0 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 63,4 76,6 105,4 91,9 111,9 ad.: Forbrug Forbrug af Wiitanin og Natronlud til vandbehandling samt tilført spædevand er fælles med Brøndbyvester. 14

15 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndbyøster El-forbrug centraler kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndbyøster Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udledning af røggas på centralerne ved deres kedeldrift har været som anført herunder: Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndbyøster El-forbrug kwh/gj 0,62 0,75 1,14 1,19 1,28 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 31,66 37,04 33,47 30,76 30,64 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 11,32 7,44 4,44 4,74 6,18 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 52,35 40,87 34,04 36,48 30,47 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,64 4,39 3, Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 31,54 36,34 33,50 30,00 29,60 SO 2 g/gj 11,28 7,31 4,40 4,00 6,00 NO X g/gj 52,07 40,09 34,00 31,00 29,40 15

16 Ressourceforbrug 2012/2013 for Brøndby Strand Dette regnskab er det 13. for dette område, og der er her resultater fra tidligere år at sammenligne med. Tabellen indeholder alle data for kun centralen i Brøndby Strand, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralen Brøndby Strand Forbrug Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 117,74 39,34 23,32 6,58 20,88 Gasforbrug Nm³ Spædevand fra VEKS m³ 189,7 108,0 65,9 193,0 63,4 Kommunevand m³ 19,8 16,9 23,8 33,4 17,3 Natriumhydroxid (ph) kg Wiitanin (iltbinder) Liter El-forbrug i alt kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 11,5 12,2 8,0 9,7 9,8 Drift Kedeldrift i alt timer 100,9 170,1 413,3 86,6 204,9 Kedelydelser i alt GJ m³ Cirkulerende vandmængde x Vægtet afkøling ab. net (central) C 44,0 43,2 30,9 27,9 28,7 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 37,2 38,1 26,8 24,5 25,9 Vægtet returtemperatur ab. net C 48,3 44,9 46,1 45,5 45,6 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 45,9 42,9 54,2 48,1 48,4 16

17 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndby Strand El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndby Strand Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udledningen af røggas på centralen ved dens kedeldrift har været som anført herunder: Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndby Strand El-forbrug centraler kwh/gj 0,62 0,39 0,61 0,55 0,57 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 30,62 35,77 31,74 29,20 28,96 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 10,95 7,16 4,20 4,50 5,84 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 50,63 39,50 32,34 34,73 28,82 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,64 4,39 3, Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 31,54 36,34 33,50 30,00 29,60 SO 2 g/gj 11,28 7,31 4,40 4,00 6,00 NO X g/gj 52,07 40,09 34,00 31,00 29,40 17

18 Konklusion Returtemperatur Der arbejdes til stadighed på at sænke temperatursættet (frem- og returtemperaturer fra værket). Efter et par år med stagnation, har returtemperaturen nu igen været stigende for alle 3 bydele, der således er klart over VEKS målsætning på 49 C i Dog er returtemperaturen for Brøndby Strand stadig generelt betydelig lavere end i Brøndbyvester og Brøndbyøster. Vægtede returtemperaturer månedsgennemsnit til VEKS 54,0 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 Vester Øster Strand Udviklingen i de tidligere faldende returtemperaturer hænger meget sammen med at der i 1996 blev indført incitamentsafgift på cirkulerende vandmængde og med modsvarende reduktion på 20 % i varmeafgiften, vist på ovenstående grafer. Returtemperaturen ved Brøndby Fjernvarme er højere om vinteren end om sommeren modsat langt de fleste andre af landets øvrige fjernvarmeværker på grund af utilstrækkelige forbrugeranlæg. Fremløbstemperaturen hæves i samme omfang som det bliver koldere, for at kompensere vandets hastighed i ledningsnettet for det større varmeforbrug. For hver grad den vægtede returtemperatur sænkes, reduceres den variable betaling til VEKS. Godtgørelsen er p.t. kr. 0,35/GJ/ C. Ledningstab Lavere temperatursæt vil også være medvirkende til at reducere ledningstabet i jorden. For hver procent, som det samlede Ledningstab falder, vil der være en årlig besparelse for Brøndby Fjernvarme i varmekøbet hos VEKS på p.t. kr. 98,12 pr. GJ, svarende til ca. kr Med idriftsættelsen af ledningsberegningsprogrammet TERMIS, der overvåger og beregner den nødvendige fremløbstemperatur i ledningsnettet gennem hele døgnet, er der opnået 2 % lavere ledningstab end tidligere år. 2007/ / / / / /13 Centralernes samlede ledningstab 13,27% 14,22% 13,57% 11,62% 11,82% 11,42% 18

19 I lyset af regeringens pålæg til varmeværkerne om energibesparelser, vil varmeværket fremover regulere fremløbstemperaturen yderligere indenfor rammerne af vores leveringsbestemmelser, og det vil medføre større krav til forbrugerens varmeanlæg med hensyn til vedligehold, indregulering samt dimensionering for at opnå en tilstrækkelig afkøling. Dette bør vores forbrugere også lade indgå i overvejelserne om eventuelle energibesparende renoveringer. Konsekvensen af lavere fremløbstemperaturer har dog medført mindre afkøling, målt på centralerne, der ses af nedenstående oversigt. Centralernes afkøling ab. net (forskel mellem frem- og returtemperaturer) 2007/ / / / / /13 Samlet gennemsnit vægtet 45,0 C 44,0 C 40,3 C 30,3 C 26,4 C 27,3 C Hensigten med fjernvarmeforsyning er at det varme vand, som værket sender ud i husstanden, får afleveret så meget som muligt af sin varmeenergi før vandet sendes retur til værket. Jo koldere tilbageløbsvandet er, jo mere varme har forbrugeren fået for pengene, og jo mere effektiv bliver værkets drift. Af ovenstående kurve for returtemperaturer ses et stort potentiale for forbedringer af brugerinstallationer. Med normale rumtemperaturer på ca. 21 C og koldtvandstemperaturer på ca. 10 C bør en returtemperatur med effektive brugerinstallationer på ca. 30 C være en målsætning. Begrænsningen for, hvor langt temperaturniveauet kan sænkes, afhænger af kvaliteten på de varmeinstallationer, der er tilsluttet varmeværket. Boosterstation ved Park Allé 19

20 Miljødeklaration af fjernvarmevand Distribution Fjernvarmen distribueres til forbrugerne med en fremløbstemperatur fra varmeværket på 60 C til 95 C, som bestemmes af årstidens vejrforhold. Det afkølede fjernvarmevand ledes tilbage til varmeværket med en returtemperatur, der er afhængig af forbrugernes udnyttelse af fjernvarmevandets energi. Vandbehandling Brøndby Fjernvarme udtager jævnligt prøver af fjernvarmevandet for kontrol og justering af vandets kvalitet. Hver 4. måned kontrolleres vandkvaliteten af en ekstern konsulent. Justering af vandkvaliteten sker ved tilsætning af kemikalier, der blandt andet modvirker indvendig korrosion samt alge- og bakterievækst i rør og komponenter. Til regulering af vandets ph-værdi anvendes natriumhydroxid (NaOH). Minimering af vandets iltindhold sker ved tilsætning af iltabsorptionsmidlet Wiitanin fra firmaet Steel Protection (tidl. Cleanodan A/S). Midlet er sammensat af organiske stoffer, udvundet af plantemateriale. Det giver fjernvarmevandet den brunlige farve. Miljøbelastning ved udledning Fjernvarmevandet cirkulerer i et lukket system, og der vil kun ske udledning ved utætheder i rør og anlæg, eller ved aftapning af rør i forbindelse med reparationer. Udledning af fjernvarmevand i naturen vil som følge af alkaliteten påvirke jordens ph. Da fjernvarmevandets alkaliindhold er ringe, vil påvirkningen være begrænset og af midlertidig karakter. Forbrug af fjernvarmevand, som følge af utætheder i rør og anlæg samt til opfyldning ved reparationer mv., suppleres med spædevand. Spædevandet er demineraliseret vand, tilsat natriumhydroxid til ph 9,6-10. Vandet leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS), som kan oplyse nærmere. Sundhedsrisiko Udover muligheden for skoldning på grund af fjernvarmevandets temperatur, vil fjernvarmevandet kun frembyde sundhedsmæssige risici ved indtagelse i et mere eller mindre fortyndet forhold. I efterstående skema sammenholdes analyseresultater for fjernvarmevandet med grænseværdier for drikkevand. Vurdering Det er Brøndby Fjernvarmes opfattelse, at kun i tilfælde af kraftig indsivning af fjernvarmevandet i drikkevandssystemer, vil dette kunne forårsage en sundhedsrisiko. 20

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2011/2012 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Fremdrift

Læs mere

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2015/2016 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige

Læs mere

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2013/2014 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige

Læs mere

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2009/2010 1 Indhold: 3 Generelle informationer 4 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil 5 Varmeplan Hovedstaden 5 Hoved- og bibeskæftigelse

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2008/2009 Indhold: 3 Profil 5 Generelle informationer 6 Miljøgodkendelse 6 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 6 Hoved- og biaktiviteter 7 Miljøpolitik 8 Fjernvarmevand

Læs mere

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2007/2008 Indhold: 3 Forord 4 Generelle informationer 5 Miljøgodkendelse 5 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Hoved- og biaktiviteter 6 Miljøpolitik 7 Ledelsens

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2015 BERETNING 2015 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm. 9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm. J.nr.: 13.03.20.I04 Sagsnr.: 10/7931 BESLUTNING I TEKNIK OG MILJØUDVALGET DEN 08092010 Fraværende:

Læs mere

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni 2014-31. maj 2015. Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2015/16. CVR-nr. 68 32 62 14

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni 2014-31. maj 2015. Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2015/16. CVR-nr. 68 32 62 14 Uddrag af Årsrapport for 1. juni 2014-31. maj 2015 Forslag til Budget for regnskabsåret 2015/16 CVR-nr. 68 32 62 14 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Hoved- og nøgletal 4 Resultatopgørelse 5 Balance

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. Budget for regnskabsåret 2017 CVR-nr. 37 94 90 19 Indholdsfortegnelse Budget 2017: Budgetforudsætninger 3 Budget 5 Grøn statistik 6 2 Budgetforudsætninger for 2015/2016

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015 BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER Borup Varmeværk har vurderet de strategiske udfordringer værket står overfor i perioden 2012-2015 og disse kan kategoriseres i følgende

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr. Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats

Læs mere

Strategiske energiplanlægning

Strategiske energiplanlægning Strategiske energiplanlægning Sønderborg Fjernvarme Lidt historie.. Grundlagt 26. februar 1963 som forbrugerejet selskab Første oliefyrede central i drift inden udgangen af året Flere fusioner undervejs

Læs mere

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50834 Dokumentnr.: 2014-38560 Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource-

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni maj Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2016/17. CVR-nr

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni maj Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2016/17. CVR-nr Uddrag af Årsrapport for 1. juni 2015-31. maj 2016 Forslag til Budget for regnskabsåret 2016/17 CVR-nr. 68 32 62 14 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Hoved- og nøgletal 4 Resultatopgørelse 5 Balance

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012. Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg.

Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012. Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg. Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012 Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg. Direktør Jan Strømvig. Distributionschef Jakob Rasmussen. Plan- og projektchef Peer Andersen. Program Velkomst. Generelt

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere