I.1 Økonomisk samhørighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I.1 Økonomisk samhørighed"

Transkript

1 Et overblik over den europæiske økonomi EU s økonomi er i dag i udtalt grad domineret af serviceerhverv, som nu står for 67% af produktionen og 66% af beskæftigelsen, hvor begge forhold er steget 5 procent point i løbet af seneste 1 år. Tilsvarende falder betydningen af industri og jordbrug. Dette skift til fordel for servicesektoren ser ud til at fortsætte, mens jordbrug og industri fortsat vil opleve en konsolidering af produktion inden for aktiviteter med høj værditilvækst og et fald i produktion og beskæftigelse i andre aktiviteter. I de fleste ansøgerlande er produktion og beskæftigelse stadig koncentreret inden for jordbrug og industri, og inden for sektorer med lav værditilvækst, hvilket taler for fremtidige strukturelle tilpasninger. Stigende handel og direkte udenlandske investeringer har betydet en gradvis åbning af de nationale økonomier i EU, både i forhold til andre medlemsstater og i forhold til resten af verden. I 1999 udgjorde eksporten 32% af EU s BNP og importen 31%. Begge tal er de højeste siden i den tid disse statistikker er blevet lavet, hvilket understreger den langsigtede vækst i handelen inden for EU, på trods af visse konjunktursvingninger. Såvel eksport som import forventes at stige i fremtiden. Omkring 6% af handelen foregik inden for EU, hvilket understreger EU landenes gensidige afhængighed, samtidigt med, at samhandelen med resten af verden er i stigning. EU vil fortsætte med at opleve betydelige forandringer i konkurrenceevnen over de næste fem år, hvilket vil få betydning for økonomien generelt og samhørigheden i særdeleshed: Fortsat økonomisk pres fra globaliseringen, stigende international konkurrence og omstrukturering inden for specielle sektorer. Siden de enkelte sektorer har tendens til at koncentrere sig i bestemte regioner og involvere bestemte sociale grupper vil en omstrukturering sandsynligvis stille udfordringer både til den regionale og sociale samhørighed. Derudover vil globaliseringens tendens til standardisering og ensartethed stille krav om, at nye muligheder, som åbnes, bliver afvejet med behovet for at bibeholde kulturelle forskelle i de enkelte geografiske områder af EU. Udvidelsen og udfordringen med at integrere ansøgerlandene i EU. Selvom udvidelsen på langt sigt vil være en fordel for alle, vil den sandsynligvis på kort sigt indebære et pres for omstrukturering, idet virksomheder i ansøgerlandene vil blive mødt af en øget konkurrence i en situation, hvor deres lave niveau i indkomst og produktion allerede er en udfordring for samhørigheden. Den informationsteknologiske revolution. I realiteten tenderer informationsteknologi til at reducere den fysiske isolation af perifere områder af Unionen og øge deres virtuelle isolation, så længe nøglen til udvikling er tilgængelighed til teknologien frem for adgang til markeder. De afgørende barrierer er derfor et lavt uddannelsesniveau og sociale faktorer snarere end transportomkostninger. Informationsteknologiens muligheder er på nuværende tidspunkt ikke udnyttede fuldt ud, hvilket sandsynligvis i højere grad vil blive tilfældet i de kommende år. Det vil sikkert have en positiv betydning for den regionale samhørighed, og forbedre den dårligere stillede periferis stilling i forhold til de centrale områder af EU, men kan blive ødelæggende for den sociale samhørighed. Uddannelse vil blive stadig vigtigere for at undgå en opdeling af samfundet i de teknologisk kyndige, som har alt, og teknologiske analfabeter, som intet har. 3

2 Divergens og konvergens i økonomisk ydeevne Fortsat forskelle mellem medlemsstaterne på trods af stærk konvergens Det nuværende EU kan opdeles i to grupper af lande i relation til bruttonationalproduktet (se tabel A.1 i Bilag). Der er en klar forskel mellem Spanien, Grækenland og Portugal, hvor BNP per indbyger (målt i købekraft standarder som udtryk for relative velstandsniveauer) kun udgør 67-82% af EU-gennemsnittet, og de øvrige medlemsstater, hvor BNP per indbyger svarer til eller er over gennemsnittet.. Dette er til trods for, at en betydelig konvergens er opnået af de tre lande inden for de seneste ti år. Samlet set er deres BNP per indbygger steget fra 68% af EU-gennemsnittet i 1988 til 79% i Individuelt set er forskellen mellem Spanien og Grækenland og EU-gennemsnittet indsnævret med 9-1 procent points for begge landes vedkommende, mens det for Portugal er hele 17 procent points. Selvom forskellen i BNP per indbygger i forhold til resten af EU i det seneste tiår er blevet indsnævret med en tredjedel for de tre landes vedkommende, vil det stadig tage yderligere 2-3 år med den nuværende hastighed, før den vil være fuldstændigt udlignet. Dette understreger konvergensprocessens langsigtede natur, idet tidsrammen for at opnå en fuldstændig konvergens vil afhænge af om, og i givet fald i hvilket omfang, der sker ændringer i de bagvedliggende forhold og betingelserne for vækst. Den stærke udvikling i Irland er i den forbindelse meget opmuntrende. Irland var for 1 år siden med i gruppen af de mindst rige lande med et BNP per indbygger på kun 7% af EU-gennemsnittet, men anslås i dag at ligge på et niveau omkring 14% over gennemsnittet. Det er i den forbindelse vigtig at understrege, at konvergens i BNP pr. indbygger i PPS ikke kun er afhængig af forskelle i vækstrater, d.v.s. at BNP vokser hurtigere i samhørighedslandene end i de øvrige medlemsstater, men også af udviklingen i de relative priser, hvilket påvirker justeringen for PPS (se Box om BNP og andre målestokke for den regionale økonomi). Forskelle mellem regioner er indsnævret, men ikke helt så meget Forskellene er endnu større mellem EU s regioner 1 (se kort 1 og tabel 1). De 1% af regionerne med det højeste BNP pr. indbygger omfatter i store træk de nordeuropæiske hovedstadsområder og de mest velstillede syd-tyske og nord-italienske regioner. Udvides denne gruppe til at omfatte de øverste 25% af regionerne kommer mange regioner i Storbritannien, nogle østrigske, belgiske og hollandske regioner, samt Madrid og Rom (Lazio) også med. De nederste 1% af regionerne omfatter 1 BNP pr. indbygger (PPS) fordelt efter land og regionale yderpunkter, Indeks EU26=1 EU26 omfatter ikke Malta Inner London B DK D EL E F IRL I L NL A P FIN S UK BG CY CZ EE Hamburg Bruxelles/B russels Trentino- Wien Uusimaa Île de France Alto (Suuralue) Oberbayern Southern Adige Utrecht Stockholm and Antwerpen Comunidad Eastern Salzburg Berks, Bucks & Prag de Madrid Lissabon/V Oxfordshire Sterea ale do Tejo Ellada Vestsverige Flevoland Hainaut Languedoc- Itä-Suomi Roussillon Burgenland Cornwall & Chemnitz Calabrien Isles of Scilly Jihozapad Extremadura Border, Azorer Ipeiros Midland Stredocesky Yugoiztoche and Western Yuzhen Tsentralen Kozep- Magyarorszag Eszak-Alfold HU LT LV PL Mazowiecki Bukarest Západné Slov. Východné Lubelskie Slovensko Nord-Est RO SI SK Bratislavský Kraj

3 Canarias (E) Guadeloupe Martinique Réunion (F) (F) Guyane (F) (F) Açores (P) Madeira (P) Kypros SIG16 1 Det regionale BNP pr. indbygger (PPS), 1998 Indeks, EU26=1 < ingen oplysninger Kilde: Eurostat 1 5 km EuroGeographics Association for de administrative grænser 5

4 fortrinsvis regioner i Grækenland, de franske oversøiske departementer og nogle regioner i Portugal, Spanien og det sydlige Italien, mens de nederste 25% inkluderer de øvrige spanske og portugisiske regioner og de resterende dele af det sydlige Italien og østlige Tyskland, tillige med nogle perifert beliggende regioner i Frankrig og Storbritannien. Forskellen mellem de øverste og nederste 1% er meget markant. De mest velstillede regioner har et gennemsnitligt BNP pr. indbygger, som er 6% over EU s gennemsnit eller 45% over uden regionerne med væsentlig pendling 2, mens de ringest stillede ligger på et niveau omkring 4% under gennemsnittet. Med andre ord er BNP pr. indbygger 2½ gange højere i de mest velstillede 1% af regionerne i forhold til de mindst velstillede 1%. Tilsvarende har de øverste 25% af regionerne et niveau, som det dobbelte af de laveste 25%, og de svarer for en tredjedel af EU s samlede BNP, hvor det tilsvarende tal er en sjettedel for de ringest stillede 25% af regionerne. Under alle omstændigheder er der sket en betydelig konvergens i perioden 1988 til 1998 (se kort A.1). For de laveste 1% af regionerne steg BNP pr. indbygger fra 55% af EU-gennemsnittet til 6%, mens det for de laveste 25% kun steg fra 66% af gennemsnittet til 68%. (Disse stigninger er ikke så markante som i den Sjette periodiske rapport, hvor de øverste og nederste regioner var fastlagt som et antal regioner uden hensyn til deres folketal.) Det understreger atter engang konvergensprocessens langsigtede natur, at kløften mellem de fattigste 1% af regionerne og EU gennemsnittet kun er indsnævret med 11% i løbet af disse 1 år. Regionale forskelle inden for landene er store, men måske ved at stabilisere sig Udover regionale forskelle inden for EU som helhed eksisterer der i mange tilfælde store forskelle inden for de enkelte medlemsstater (se tabel 2 og graf 1). De geografisk opdelte økonomier i Italien og Tyskland er indlysende eksempler herpå, men i de fleste lande findes en eller flere regioner med et BNP-niveau pr. indbygger langt over eller langt under det nationale gennemsnit. Hovedstadsområder, som London og Paris (Ile de France), synes i særdeleshed at have niveauer over gennemsnittet, mens mange afsides beliggende og landlige regioner, 3 som f.eks. Ipeiros i Grækenland, Calabrien i Italien og Azorerne i Portugal, har et BNP pr. indbygger et godt stykke lavere end andre steder. Dette understreger med al ønskelig tydelighed, at lande ikke kan behandles som homogene økonomier, og at det er vigtigt at tage såvel regionale som nationale karakteristika og udviklingstræk i betragtning. Den Første Samhørigheds Rapport konstaterede, at de regionale forskelle i BNP pr. indbygger havde en tendens til at blive større. Det er stadig tilfældet i et betydeligt antal medlemsstater, men i nogle er forskellene mellem regionerne indsnævret en smule (se tabel A.3 og graf 2). Den seneste reduktion i forskelle, som er set i nogle få medlemsstater, kan imidlertid være cyklisk, idet tilbagestående regioner har tendens til at konvergere mere i vækstperioder end under en lavkonjunktur. Under alle omstændigheder er der fortsat betydelige Tabel 1 De mest og de mindst velstillede regioner inden for Unionen, BNP pr. indbygger (PPS) som % af Unionens gennemsnit Regioner EU15 EU27 2 Forskelle i BNP pr. indbygger, PPS (EU=1), standardafvigelse EU15 (efter regioner) EU15 (efter medlemsstater) %+ 155,3 16,9 176,9 1%- 55,1 61, 31,1 ratio 2,8 2,6 5,7 25%+ 134,1 137,1 152, 25%- 66,6 68,3 44,3 ratio 2, 2, 3,4 1%+ og 25%+: Regionerne med det højeste BNP pr. indbygger (PPS), som omfatter henholdsvis 1% og 25% af den samlede befolkning inden for Unionen. 1%- og 25%-: Regionerne med det laveste BNP pr. indbygger (PPS), som omfatter henholdsvis 1% og 25% af den samlede befolkning inden for Unionen Kilde: Eurostat, beregninger i DG REGIO Ny NUTS inddeling Uden de nye tyske delstater

5 forskelle, specielt i nogle af de mindst velstillede medlemsstater. 4 Mens BNP pr. indbygger for eksempel ikke adskiller sig meget mellem regionerne i Grækenland, er forskellene øget i de seneste år mellem de vigtigste centre for økonomisk aktivitet omkring Athen samt Thessaloniki, og resten af landet. Siden lukningen af de landværts forbindelser til resten af EU gennem det tidligere Jugoslavien, er havnen og lufthavnene i Athen blevet hovedadgangsvejene for handel med resten af verden. Det har medført, at regioner i afsidesliggende og bjergrige indre områder af Grækenland forbliver de fattigste på EU s fastland. I Spanien, det næst største land inden for EU målt i kvadratkilometer, har udviklingsmønsteret også variationer. BNP pr. indbygger er fortsat relativt højt i Madrid og i Catalonien, og er steget yderligere i det seneste tiår. Andre regioner mod nord, såsom Navarra og Pais Vasco, har også gjort det godt, mens regioner i de afsidesliggende syd-østlige områder og i de underudviklede områder mod syd ikke har klaret sig mindre godt. For de to sidstnævnte områder er BNP vokset mindre end EU-gennemsnittet i syd-øst og stort set ikke mod syd, som er blandt de mindst udviklede områder af EU. Som følge heraf er de regionale forskelle i Spanien øget yderligere. Forskellene er også store i Portugal, hvor udviklingen koncentrerer sig i kystzonen, i Lissabon, Porto og i Algarve-regionen, men er dog blevet mindre inden for de forløbne 1 år. Flytninger fra tyndt befolkede, afsides beliggende regioner i nord har været et karakteristik træk i Sverige og Finland og tillige fra øst i det finske tilfælde i takt med at den voldsomme økonomiske lavkonjunktur satte ind i begyndelsen af 199erne. Udvandring har fortsat siden da, på trods af en delvis genopretning af BNP pr. indbygger. Forskellene er både dybe og mangeårige mellem nord og syd i Italien. På trods af det økonomiske opsving andre steder fortsætter BNP pr. indbygger i Mezzogiorno med at stagnere omkring 6-7% af EU-gennemsnittet. Kun i Basilicata har væksten inden for de sidste ti år været betydelig, og selv her er BNP pr. indbygger kun steget fra 63% af EU-gennemsnittet til 72% i perioden 1988 til BNP pr. indbygger i PPS (købekraftstandarder) i de nye tyske forbundsstater, hvor væksten var kraftig i de første år efter genforeningen, var ligeledes omkring 68-7% af EU gennemsnittet i Forskellene bliver dobbelt så store med optagelsen af ansøgerlandene Det er interessant at undersøge, hvilke forskelle som i dag ville eksistere i en Union, hvor alle ansøgerlande 5 3 BNP pr. indbygger (PPS), Indeks, EU26 = Gennemsnit gruppe Gennemsnit gruppe 2 Gennemsnit EU Gennemsnit gruppe 1 5 L DK IRL NL A B D S UK FIN I F E CY P SI EL CZ HU SK PL EE LT LV RO BG Ansøgere EU15 7

6 betragtes sammen med de eksisterende 15 medlemsstater. Imidlertid er det erkendt, at på tidspunktet for ansøgerlandenes optagelse i Unionen kan deres BNP pr. indbygger være højere end nu, hvilket afhænger af deres egen økonomiske præstation i den mellemliggende periode og af den økonomiske effekt af udsigten til medlemsskab. Det er også blevet erkendt, at der eksisterer væsentlige forskelle mellem ansøgerlandene, ikke kun i forhold til BNP pr. indbygger, men også i form af deres økonomiske præstationer siden overgangsprocessen blev indledt, hvilket delvist afspejler hastigheden og dybden af reformarbejdet inden for perioden (se Box). I et EU med 27 lande udskiller tre grupper af lande i relation til BNP pr. indbygger i modsætning til de nuværende to (se graf 3). De eksisterende EU-medlemsstater, bortset fra Spanien, Grækenland og Portugal, udgør den første gruppe med et BNP pr. indbygger 2% over det nye gennemsnit. Disse tre samhørighedslande plus Cypern, Tjekkiet, Slovenien og formentlig Malta (hvor ingen oplysninger om købekraft er tilgængelige) udgør den anden gruppe med et BNP pr. indbygger på mellem 68% (Tjekkiet) og 95% (Spanien) af EU27 gennemsnittet. De resterende 8 ansøgerlande udgør den tredje gruppe med et endnu lavere BNP pr. indbygger (som helhed på kun 4% af EU27 gennemsnittet, dog med 56-58% for Slovakiet og Ungarn). Udvidelsen vil derfor udfordre samhørigheden på to måder (se tabel 2). For det første mere end fordobles andelen af befolkningen bosat i regioner med et BNP pr. indbygger under 75% af det nuværende EU-gennemsnit Euro pr. indbygger fra 71 til 174 millioner mennesker, eller fra 19% af EU15 befolkningen til 36% af EU27 befolkningen (eller til 26% af EU27 befolkningen, hvis det lavere EU27 gennemsnit for BNP pr. indbygger på EUR lægges til grund). For det andet øges forskellenes intensitet eller størrelsesforhold. I 1998 var det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i tilbagestående regioner inden for Unionen på 66% af det nuværende EU-gennemsnit. For de tilbagestående regioner i ansøgerlandene var gennemsnittet meget lavere (omkring 37% af det nuværende EU gennemsnit), så tilsammen havde de to grupper af regioner et BNP pr. indbygger på mindre end halvdelen (48%) af gennemsnittet. Den seneste økonomiske udvikling i ansøgerlandene Det langsigtede vækstpotentiale i ansøgerlandene er betydeligt, og det vil efter al sandsynlighed være til de nuværende EU medlemsstaters fordel i de kommende år. De centraleuropæiske ansøgerlandes økonomiske præstationer er i de fleste tilfælde forbedret væsentligt siden midten af 199erne, idet der dog på grund af væksten inden for EU kun er sket en beskeden konvergens i BNP pr. indbygger. Samtidigt har de regionale forskelle inden for de enkelte lande haft tendens til at blive større, specielt mellem hovedstæder og regionerne EU grænserne på den ene side, og de østlige regioner på den anden. Fremtidige politikker bliver nødt at håndtere disse uligheder. Mens BNP væksten i ansøgerlandene taget under ét (minus Tyrkiet) kun var 2.2% i 1999, hvilket er mindre end for EU15, oversteg væksten 4% i fem af dem (Slovenien, Ungarn, Cypern, Polen og Malta). Bortset fra Rumænien (og Tyrkiet) havde inflationen stabiliseret sig omkring eller under 1% om året, uanset at det relativt langsomme fald i inflationen i Ungarn og Polen giver anledning til bekymring. Mens betalingsbalancens løbende poster er forbedret i en række lande, er underskuddet fortsat betydeligt i Estland, Letland, Litauen og Polen. Underskuddet er i stor udstrækning blevet finansieret gennem kapitaltilstrømning som følge af privatiseringer, men nyinvesteringer er også øget i et antal lande. På trods af de fleste landes forsøg på at nedbringe budgetunderskud, er bæredygtigheden i de offentlige finanser bekymrende. Der foregår en privatisering af store virksomheder i Ungarn, Tjekkiet, Estland og Bulgarien og i mindre omfang i Letland. I Polen er privatiseringsfrekvensen blevet opretholdt, men omstruktureringen af jern-og stålindustrien og af landbruget er kun lige startet. Inden for banksektoren, energiforsyning og telekommunikation er privatiseringen fremskreden i Tjekkiet, Bulgarien, Letland og Slovakiet. Den makroøkonomiske situation i ansøgerlandene er således blandet, med favorable aspekter (vækstpotentiale, tilvækst og skift i handelsstrømme og tilmed inflation), og med andre, som er svagere (de løbende poster, arbejdsløshed og budgetunderskud). Men situationen i disse lande kan ikke sammenlignes direkte med situationen i de nuværende EU medlemsstater, idet ansøgerlandenes udgangspunkt og behov for omstrukturering er anderledes. 8

7 På grundlag af de nuværende data er den statistiske effekt af at medregne de 12 ansøgerlande en reduktion af EU-gennemsnittet for BNP pr. indbygger med 18%. Denne hypotetiske beregning medfører, at 25 regioner inden for den eksisterende EU med i alt omkring 49 millioner indbyggere løftes op over 75% tærsklen. Dette har selvfølgelig ingen betydning for løsningen af de berørte regioners udviklingsproblemer. Det viser kun, at deres relative position bliver forbedret som følge af, at regioner værre stillet end dem selv kommer til. Med de nuværende data og antagelsen af, at EU på en gang blev udvidet med 12 medlemsstater, bliver udfordringen til samhørigheden for et EU27 dobbelt så udbredt og dobbelt så omfattende som i dag. Denne udfordring vil endvidere efter alt at dømme bestå i lang tid. Hvis ansøgerlandene oplevede den samme vækstrate som samhørighedslandene i de seneste ti år, vil en konvergensproces med udgangspunkt i deres nuværende BNP pr. indbygger tage mindst to generationer. Selv med et vækstniveau svarende til Irlands gennem det seneste tiår, ville det vare 2 år før deopnåede et BNP pr. indbygger svarende til 9% af EU15 gennemsnittet. De regionale forskelle fordobles med udvidelsen En medtagning af de 12 ansøgerlande har stort set ingen betydningen for identifikationen af de af Unionens regioner med det højeste BNP pr. indbygger 6, men det forandrer fuldstændigt sammensætningen og de relative indkomstniveauer blandt regionerne med det laveste BNP pr. indbygger. De laveste 1% af regionerne (målt efter befolkningsstørrelse) i et udvidet EU består udelukkende af regioner i det østlige Polen, Bulgarien og Romanien samt Litauen and Letland. De 25% af regionerne med det laveste BNP pr. indbygger omfatter næsten samtlige regioner i ansøgerlandene samt de fleste regioner i Grækenland, Azorerne og Madeira i Portugal samt Andalusien og Extremadura i Spanien. Det er værd at bemærke, at meget få regioner fra det nuværende EU fremtræder på listen over de mindst rige regioner i en udvidet Union. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor meget BNP pr. indbygger falder for de laveste 1% af regionerne, fra 61% af EU-gennemsnittet til kun 31% af gennemsnittet i et udvidet EU. Hvor alene Ipeiros i Grækenland i dag har et indkomstniveau mindre end halvdelen af EU-gennemsnittet, vil omkring 79 millioner mennesker i en udvidet Union være bosat i regioner med et BNP pr. indbygger lavere end i Ipeiros. Som det er tilfældet for forskellene mellem landene, bliver forskellen i BNP pr. indbygger mellem de højeste og laveste regioner omkring dobbelt så stor i en udvidet Union som i den nuværende. De øverste 25% af regionerne i et udvidet EU vil således have et gennemsnitligt BNP pr. indbygger, som er 3.3 gange større end for de laveste 25%. I den nuværende Union er det tilsvarende forhold 1.9. Mellem de øverste og laveste 1% af regionerne er forholdet efter udvidelsen omkring 5.3 sammenlignet med det nuværende forhold på 2.4. Udviklingstræk i retning af konvergens Brugen af forskellige økonomiske modeller til at udforske trends i den regionale udvikling kan hjælpe til at vise de kommende års sandsynlige resultat, hvis trenderne fortsætter uændret og den regional økonomi præsterer som hidtil. Samtidigt kan modellerne vise hvilke afgørende faktorer, der er behov for at ændre for fremme en konvergens i BNP pr. indbygger. Der fremstår tre hovedkonklusioner fra disse modeller. For det første vil det med de hidtidige trends tage et antal tiår før de regionale forskelle inden for det nuværende EU er forsvundet. For det andet er der ingen garanti for, at forskellene vil forsvinde. Selvom regionale økonomier over tiden skulle konvergere til deres eget ligevægtsniveau af BNP, er det i betragtning af de bestående bagvedliggende forhold og deres egen faktorsammensætning ikke nødvendigvis sådan, at denne proces af sig selv vil føre til en konvergens mod EU niveauet for BNP pr. indbygger og til en reduktion af de regionale forskelle i BNP inden for Tabel 2 Overordnede oplysninger om regioner under 75% af EU's BNP pr. indbygger, 1998 Indeks I EU15 I EU26 EU15 = 1 EUR 2213 EU15 = 1 Euro 2213 EU26 = 1 Euro 1654 Antallet af regioner under 75% Befolkning i disse regioner (millioner) Befolkningsandel i forhold til EU15/27 19% 36% 26% Gennemsnitligt BNP/indbygger (PPS) for regionerne under 75% EU26 omfatter ikke Malta Kilde: Eurostat, beregninger i DG REGIO 9

8 Unionen. Den eneste måde at sikre dette på er ved at forandre de bagvedliggende forhold og den relative sammensætning af produktionsfaktorer (i form af alle former for kapital og forskellige kvalifikationer i arbejdsstyrken). Det primære mål for regional- og strukturpolitikker er netop at skabe en sådan forandring. For det tredje er det yderst vigtigt for en regional konvergens mod EU gennemsnittet for BNP pr. indbygger, at forskelle i menneskelige ressourcer d.v.s. i arbejdskraftens kvalifikationer forsvinder, eller i det mindste er væsentligt reducerede. Det indebærer, at der både er behov for bedre uddannelser og efteruddannelsessystemer i de tilbagestående regioner. Der er behov for at øge adgangen til disse samtidigt med, at virksomhederne i disse regioner nødvendigvis må blive bedre til at bruge de tilgængelige kvalifikationer mere effektivt, og til at tilpasse sig hurtigere til teknologiske ændringer og til ændringer i arbejdets organisering. BNP og andre instrumenter i den regionale økonomi BNP pr. indbygger målt i købekraftstandarder (PPS) er den vigtigste indikator til at vurdere niveauer i den økonomiske udvikling i regioner og forskelle heri. Dens betydning er fastlagt i Strukturfondsforordningen og i Traktatens Artikel 87(3)a om konkurrencepolitik, som begge er enstemmigt vedtaget af medlemsstaterne. Den er også almindeligvis anvendt som den eneste og mest brugbare målestok for økonomisk ydeevne af en lang række internationale institutioner (herunder Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, OECD og De Forenede Nationer) samt universiteter og forskningsinstitutter, centralbanker og private virksomheder. Årsagen hertil skal findes i det følgende: - BNP er næsten pr. definition den bedste mål for den regionale økonomis produktion. - Den er en god tilnærmelse til regional indkomst før offentlige og private overførsler, når der ses bort fra problemer med pendling, som kun er signifikante i få tilfælde, og fra kapitalindkomst. Til samhørighedsformål er det vigtigt, i det mindste til en start, at måle den regionale indkomst ved kun at tage det lokalt genererede i betragtning uden at medregne overførsler til og fra det pågældende område. Et oplagt eksempel er en region med et lavt produktionsniveau, som har et højere indkomstniveau på grund af store sociale overførsler, men som alligevel vil være en ringere stillet region. - BNP pr. indbygger er statistisk robust, og er sædvanligvis til rådighed på regionalt niveau i rimelige tidsserier. - Siden prisniveauer varierer betydeligt mellem lande ved givne vekselkurser, er det nødvendigt at udligne herfor for at kunne måle den reelle mulighed for køb af varer og tjenester af en given sum penge. At udtrykke BNP i forhold til købekraftstandarder (PPS) er en måde at lave sådan en korrektion. I øjeblikket beregnes købekraftkorrektionen på basis af nationale prisniveauer, og lader derfor regionale forskelle i priser ude af betragtning, som imidlertid kan være af betydning, hvor der findes store variationer mellem regionerne. Leveomkostningerne er f.eks. meget højere i det nordlige Italien end i syd, hvilket der principielt skulle fremgå af de regionale tal for BNP pr. indbygger. Uanset nytten af BNP pr. indbygger i købekraftstandarder (PPS), er det af interesse at andre målestokke for den regionale økonomi (se tabel A.4). Ændringer i BNP pr. indbygger i PPS over tiden Det er vigtig at tage med i betragtning, at BNP pr. indbygger i PPS kan ændre sig i en økonomi i forhold til en anden, ikke kun på grund af en forskel i BNP-vækstraten i reale 1

9 størrelser (såkaldt real konvergens), men også som følge af en ændring af de relative prisniveauer. Dette er potentielt en komplicerende faktor i analyser af forandringer over en tidsperiode, fordi en relativ stigning i BNP pr. indbygger, som skyldes en reduktion i det relative prisniveau eller en genvurdering af PPS tilpasningen kan have noget anderledes implikationer end en stigning med baggrund i en real vækst i BNP. BNP uden justering for købekraft: Større forskelle, men samme mønster Den enkleste alternative indikator er at måle BNP pr. indbygger i Euro i stedet for købekaftstandarder (PPS). Den viser produktionens markedsværdi i hver region og ikke realindkomstniveauet (se kort A.2). Denne målestok øger størrelsen af forskellene mellem regionerne. Siden prisniveauerne er positivt korrelerede med regionens velstand, tenderer et lavt BNP pr. indbygger i mindre velstående regioner tildels at blive opvejet af lavere leveomkostninger. Den mest iøjnefaldende ændring vedrører de regioner med et BNP pr. indbygger længst fra EU-gennemsnittet. Niveauet i Portugal som helhed falder fra 76% af EU-gennemsnittet (i PPS) til kun 5%, hvilket er lavere end Grækenland. Modsat bliver BNP pr. indbygger målt Euro markant højere i Sverige og Danmark, hvor leveomkostningerne er meget høje (23% højere for sidstnævnte). Udvides sammenligningen til at omfatte ansøgerlandene falder deres gennemsnitlige BNP pr. indbygger fra 38% af EU15 gennemsnittet i PPS til kun 16% målt i Euro. De laveste værdier for BNP pr. indbygger findes i de østlige områder. Selv i Slovenien bliver BNP pr. indbygger i Euro lige over 45% af EU-gennemsnittet i sammenligning med nær ved 71% i PPS. BNI: Tillader indkomstoverførsler Som nævnt har BNP fordelen ved at udelukke indkomstoverførsler og derved relatere sig tættere til den indkomst, som er skabt i økonomien. Overførsler er imidlertid ikke begrænset til dem gennemført udfra omfordelingshensyn, men omfatter udførsel eller indførsel af indkomst af individer og virksomheder, hvilket kan have en betydelig virkning på den disponible indkomst til forbrug af varer og tjenester i en økonomi. Indkomstudførsler fra gæstearbejdere har førhen været en vigtig indtægtskilde i en række lande og regioner (f.eks. i det sydlige Italien), mens hjemsendelse af profitter i udenlandsk-ejede virksomheder, og tilførsel af profit tjent udenlands er tilsvarende betydende for en række økonomier. Disse indkomststrømme til og fra udlandet er medregnet i beregningen af brutto national indkomsten eller BNI. Desværre er data ikke tilgængelige for BNI for Unionens regioner, først og fremmest på grund af problemer med at måle indkomststrømme i denne skala. Data for BNI på nationalt niveau er derimod tilgængelige, og der er for nogle få medlemsstater visse forskelle i forhold til oplysningerne om BNP. Specielt var BNI for Irland 13% mindre end BNP, hvilket afspejler vigtigheden af profitter tjent af udenlandsk ejede firmaer, som ikke nødvendigvis bruger indkomsten i Irland (selvom de heller ikke nødvendigvis sender pengene ud af landet). Derfor var BNI pr. indbygger i Irland i PPS i 1999 under EU-gennemsnittet, hvorimod BNP pr. indbygger var langt over. Af tilsvarende årsager var BNI i Luxembourg også væsentligt lavere end BNP, næsten 1%. I andre medlemsstater var forskellen mellem BNP og BNI omkring 2% eller mindre, bortset fra Grækenland, hvor tilgangen fra udlandet tilføjede lige under 3% til indkomsterne. Middelforbrug: En indikator for levestandarden for den gennemsnitlige husholdning Middelforbrug pr. indbygger målt i PPS er en anden velegnet indikator. Denne er afledt fra undersøgelser af husholdningernes budgetter og måler de varer og tjenester, som husholdningen eller dens individer har anskaffet, og ikke hvad der er produceret i økonomien. I modsætning til BNP indregner denne indikator import og udelader eksport, hvilket kan være ret signifikant på regional niveau. Den udelukker tillige indirekte indkomst overført fra udlandet, hvilket som nævnt ovenfor har stor betydning for Irland. Siden fordelingen af indkomster generelt set er ret skæv, bliver middelindkomsten mindre end den gennemsnitlige, og derfor mere indikativ for typiske husholdninger eller personer. Fordi forbruget tenderer til at udgøre en mindre del af indkomsten jo højere væksten er i økonomien, vil forbruget normalt ligge under BNP pr. indbygger, når økonomier konvergerer. Denne indikator er imidlertid ikke tilgængelig på regionalt niveau inden for EU. Nationale sammenligninger er imidlertid også interessante. Portugal har det laveste niveau med et typisk forbrug på kun 58% af EU s gennemsnit, hvilket først og fremmest skyldes en skæv indkomstfordeling. De to øvrige samhørighedslande Grækenland og Spanien har imidlertid et middelforbrug og et BNP niveau, som svarer til resten af EU. Grønt regnskab: Tættere på at blive til virkelighed, men der skal mere til før det kan tages i brug Endelig er et grønt regnskab interessant, fordi det forsøger at inddrage miljømæssige omkostninger i økonomiske størrelser. I forhold til et grønt regnskab foretages den normale beregning af BNP i markedspriser, hvilket ikke medregner forringelse af ikke-fornybare ressourcer og andre omkostninger for miljøet af produktionen og tilhørende aktiviteter. 7 Grøn regnskabsførelse er derfor et forsøg på at måle de sande omkostninger ved produktionen ved at medregne tab af knappe ressourcer og miljøødelæggelse, og i beregninger af BNP eksplicit at indarbejde økonomiske skøn over omkostninger til f.eks. udvikling af alternative ressourcer eller retablering af miljøet. 11

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING 28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere