I.1 Økonomisk samhørighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I.1 Økonomisk samhørighed"

Transkript

1 Et overblik over den europæiske økonomi EU s økonomi er i dag i udtalt grad domineret af serviceerhverv, som nu står for 67% af produktionen og 66% af beskæftigelsen, hvor begge forhold er steget 5 procent point i løbet af seneste 1 år. Tilsvarende falder betydningen af industri og jordbrug. Dette skift til fordel for servicesektoren ser ud til at fortsætte, mens jordbrug og industri fortsat vil opleve en konsolidering af produktion inden for aktiviteter med høj værditilvækst og et fald i produktion og beskæftigelse i andre aktiviteter. I de fleste ansøgerlande er produktion og beskæftigelse stadig koncentreret inden for jordbrug og industri, og inden for sektorer med lav værditilvækst, hvilket taler for fremtidige strukturelle tilpasninger. Stigende handel og direkte udenlandske investeringer har betydet en gradvis åbning af de nationale økonomier i EU, både i forhold til andre medlemsstater og i forhold til resten af verden. I 1999 udgjorde eksporten 32% af EU s BNP og importen 31%. Begge tal er de højeste siden i den tid disse statistikker er blevet lavet, hvilket understreger den langsigtede vækst i handelen inden for EU, på trods af visse konjunktursvingninger. Såvel eksport som import forventes at stige i fremtiden. Omkring 6% af handelen foregik inden for EU, hvilket understreger EU landenes gensidige afhængighed, samtidigt med, at samhandelen med resten af verden er i stigning. EU vil fortsætte med at opleve betydelige forandringer i konkurrenceevnen over de næste fem år, hvilket vil få betydning for økonomien generelt og samhørigheden i særdeleshed: Fortsat økonomisk pres fra globaliseringen, stigende international konkurrence og omstrukturering inden for specielle sektorer. Siden de enkelte sektorer har tendens til at koncentrere sig i bestemte regioner og involvere bestemte sociale grupper vil en omstrukturering sandsynligvis stille udfordringer både til den regionale og sociale samhørighed. Derudover vil globaliseringens tendens til standardisering og ensartethed stille krav om, at nye muligheder, som åbnes, bliver afvejet med behovet for at bibeholde kulturelle forskelle i de enkelte geografiske områder af EU. Udvidelsen og udfordringen med at integrere ansøgerlandene i EU. Selvom udvidelsen på langt sigt vil være en fordel for alle, vil den sandsynligvis på kort sigt indebære et pres for omstrukturering, idet virksomheder i ansøgerlandene vil blive mødt af en øget konkurrence i en situation, hvor deres lave niveau i indkomst og produktion allerede er en udfordring for samhørigheden. Den informationsteknologiske revolution. I realiteten tenderer informationsteknologi til at reducere den fysiske isolation af perifere områder af Unionen og øge deres virtuelle isolation, så længe nøglen til udvikling er tilgængelighed til teknologien frem for adgang til markeder. De afgørende barrierer er derfor et lavt uddannelsesniveau og sociale faktorer snarere end transportomkostninger. Informationsteknologiens muligheder er på nuværende tidspunkt ikke udnyttede fuldt ud, hvilket sandsynligvis i højere grad vil blive tilfældet i de kommende år. Det vil sikkert have en positiv betydning for den regionale samhørighed, og forbedre den dårligere stillede periferis stilling i forhold til de centrale områder af EU, men kan blive ødelæggende for den sociale samhørighed. Uddannelse vil blive stadig vigtigere for at undgå en opdeling af samfundet i de teknologisk kyndige, som har alt, og teknologiske analfabeter, som intet har. 3

2 Divergens og konvergens i økonomisk ydeevne Fortsat forskelle mellem medlemsstaterne på trods af stærk konvergens Det nuværende EU kan opdeles i to grupper af lande i relation til bruttonationalproduktet (se tabel A.1 i Bilag). Der er en klar forskel mellem Spanien, Grækenland og Portugal, hvor BNP per indbyger (målt i købekraft standarder som udtryk for relative velstandsniveauer) kun udgør 67-82% af EU-gennemsnittet, og de øvrige medlemsstater, hvor BNP per indbyger svarer til eller er over gennemsnittet.. Dette er til trods for, at en betydelig konvergens er opnået af de tre lande inden for de seneste ti år. Samlet set er deres BNP per indbygger steget fra 68% af EU-gennemsnittet i 1988 til 79% i Individuelt set er forskellen mellem Spanien og Grækenland og EU-gennemsnittet indsnævret med 9-1 procent points for begge landes vedkommende, mens det for Portugal er hele 17 procent points. Selvom forskellen i BNP per indbygger i forhold til resten af EU i det seneste tiår er blevet indsnævret med en tredjedel for de tre landes vedkommende, vil det stadig tage yderligere 2-3 år med den nuværende hastighed, før den vil være fuldstændigt udlignet. Dette understreger konvergensprocessens langsigtede natur, idet tidsrammen for at opnå en fuldstændig konvergens vil afhænge af om, og i givet fald i hvilket omfang, der sker ændringer i de bagvedliggende forhold og betingelserne for vækst. Den stærke udvikling i Irland er i den forbindelse meget opmuntrende. Irland var for 1 år siden med i gruppen af de mindst rige lande med et BNP per indbygger på kun 7% af EU-gennemsnittet, men anslås i dag at ligge på et niveau omkring 14% over gennemsnittet. Det er i den forbindelse vigtig at understrege, at konvergens i BNP pr. indbygger i PPS ikke kun er afhængig af forskelle i vækstrater, d.v.s. at BNP vokser hurtigere i samhørighedslandene end i de øvrige medlemsstater, men også af udviklingen i de relative priser, hvilket påvirker justeringen for PPS (se Box om BNP og andre målestokke for den regionale økonomi). Forskelle mellem regioner er indsnævret, men ikke helt så meget Forskellene er endnu større mellem EU s regioner 1 (se kort 1 og tabel 1). De 1% af regionerne med det højeste BNP pr. indbygger omfatter i store træk de nordeuropæiske hovedstadsområder og de mest velstillede syd-tyske og nord-italienske regioner. Udvides denne gruppe til at omfatte de øverste 25% af regionerne kommer mange regioner i Storbritannien, nogle østrigske, belgiske og hollandske regioner, samt Madrid og Rom (Lazio) også med. De nederste 1% af regionerne omfatter 1 BNP pr. indbygger (PPS) fordelt efter land og regionale yderpunkter, Indeks EU26=1 EU26 omfatter ikke Malta Inner London B DK D EL E F IRL I L NL A P FIN S UK BG CY CZ EE Hamburg Bruxelles/B russels Trentino- Wien Uusimaa Île de France Alto (Suuralue) Oberbayern Southern Adige Utrecht Stockholm and Antwerpen Comunidad Eastern Salzburg Berks, Bucks & Prag de Madrid Lissabon/V Oxfordshire Sterea ale do Tejo Ellada Vestsverige Flevoland Hainaut Languedoc- Itä-Suomi Roussillon Burgenland Cornwall & Chemnitz Calabrien Isles of Scilly Jihozapad Extremadura Border, Azorer Ipeiros Midland Stredocesky Yugoiztoche and Western Yuzhen Tsentralen Kozep- Magyarorszag Eszak-Alfold HU LT LV PL Mazowiecki Bukarest Západné Slov. Východné Lubelskie Slovensko Nord-Est RO SI SK Bratislavský Kraj

3 Canarias (E) Guadeloupe Martinique Réunion (F) (F) Guyane (F) (F) Açores (P) Madeira (P) Kypros SIG16 1 Det regionale BNP pr. indbygger (PPS), 1998 Indeks, EU26=1 < ingen oplysninger Kilde: Eurostat 1 5 km EuroGeographics Association for de administrative grænser 5

4 fortrinsvis regioner i Grækenland, de franske oversøiske departementer og nogle regioner i Portugal, Spanien og det sydlige Italien, mens de nederste 25% inkluderer de øvrige spanske og portugisiske regioner og de resterende dele af det sydlige Italien og østlige Tyskland, tillige med nogle perifert beliggende regioner i Frankrig og Storbritannien. Forskellen mellem de øverste og nederste 1% er meget markant. De mest velstillede regioner har et gennemsnitligt BNP pr. indbygger, som er 6% over EU s gennemsnit eller 45% over uden regionerne med væsentlig pendling 2, mens de ringest stillede ligger på et niveau omkring 4% under gennemsnittet. Med andre ord er BNP pr. indbygger 2½ gange højere i de mest velstillede 1% af regionerne i forhold til de mindst velstillede 1%. Tilsvarende har de øverste 25% af regionerne et niveau, som det dobbelte af de laveste 25%, og de svarer for en tredjedel af EU s samlede BNP, hvor det tilsvarende tal er en sjettedel for de ringest stillede 25% af regionerne. Under alle omstændigheder er der sket en betydelig konvergens i perioden 1988 til 1998 (se kort A.1). For de laveste 1% af regionerne steg BNP pr. indbygger fra 55% af EU-gennemsnittet til 6%, mens det for de laveste 25% kun steg fra 66% af gennemsnittet til 68%. (Disse stigninger er ikke så markante som i den Sjette periodiske rapport, hvor de øverste og nederste regioner var fastlagt som et antal regioner uden hensyn til deres folketal.) Det understreger atter engang konvergensprocessens langsigtede natur, at kløften mellem de fattigste 1% af regionerne og EU gennemsnittet kun er indsnævret med 11% i løbet af disse 1 år. Regionale forskelle inden for landene er store, men måske ved at stabilisere sig Udover regionale forskelle inden for EU som helhed eksisterer der i mange tilfælde store forskelle inden for de enkelte medlemsstater (se tabel 2 og graf 1). De geografisk opdelte økonomier i Italien og Tyskland er indlysende eksempler herpå, men i de fleste lande findes en eller flere regioner med et BNP-niveau pr. indbygger langt over eller langt under det nationale gennemsnit. Hovedstadsområder, som London og Paris (Ile de France), synes i særdeleshed at have niveauer over gennemsnittet, mens mange afsides beliggende og landlige regioner, 3 som f.eks. Ipeiros i Grækenland, Calabrien i Italien og Azorerne i Portugal, har et BNP pr. indbygger et godt stykke lavere end andre steder. Dette understreger med al ønskelig tydelighed, at lande ikke kan behandles som homogene økonomier, og at det er vigtigt at tage såvel regionale som nationale karakteristika og udviklingstræk i betragtning. Den Første Samhørigheds Rapport konstaterede, at de regionale forskelle i BNP pr. indbygger havde en tendens til at blive større. Det er stadig tilfældet i et betydeligt antal medlemsstater, men i nogle er forskellene mellem regionerne indsnævret en smule (se tabel A.3 og graf 2). Den seneste reduktion i forskelle, som er set i nogle få medlemsstater, kan imidlertid være cyklisk, idet tilbagestående regioner har tendens til at konvergere mere i vækstperioder end under en lavkonjunktur. Under alle omstændigheder er der fortsat betydelige Tabel 1 De mest og de mindst velstillede regioner inden for Unionen, BNP pr. indbygger (PPS) som % af Unionens gennemsnit Regioner EU15 EU27 2 Forskelle i BNP pr. indbygger, PPS (EU=1), standardafvigelse EU15 (efter regioner) EU15 (efter medlemsstater) %+ 155,3 16,9 176,9 1%- 55,1 61, 31,1 ratio 2,8 2,6 5,7 25%+ 134,1 137,1 152, 25%- 66,6 68,3 44,3 ratio 2, 2, 3,4 1%+ og 25%+: Regionerne med det højeste BNP pr. indbygger (PPS), som omfatter henholdsvis 1% og 25% af den samlede befolkning inden for Unionen. 1%- og 25%-: Regionerne med det laveste BNP pr. indbygger (PPS), som omfatter henholdsvis 1% og 25% af den samlede befolkning inden for Unionen Kilde: Eurostat, beregninger i DG REGIO Ny NUTS inddeling Uden de nye tyske delstater

5 forskelle, specielt i nogle af de mindst velstillede medlemsstater. 4 Mens BNP pr. indbygger for eksempel ikke adskiller sig meget mellem regionerne i Grækenland, er forskellene øget i de seneste år mellem de vigtigste centre for økonomisk aktivitet omkring Athen samt Thessaloniki, og resten af landet. Siden lukningen af de landværts forbindelser til resten af EU gennem det tidligere Jugoslavien, er havnen og lufthavnene i Athen blevet hovedadgangsvejene for handel med resten af verden. Det har medført, at regioner i afsidesliggende og bjergrige indre områder af Grækenland forbliver de fattigste på EU s fastland. I Spanien, det næst største land inden for EU målt i kvadratkilometer, har udviklingsmønsteret også variationer. BNP pr. indbygger er fortsat relativt højt i Madrid og i Catalonien, og er steget yderligere i det seneste tiår. Andre regioner mod nord, såsom Navarra og Pais Vasco, har også gjort det godt, mens regioner i de afsidesliggende syd-østlige områder og i de underudviklede områder mod syd ikke har klaret sig mindre godt. For de to sidstnævnte områder er BNP vokset mindre end EU-gennemsnittet i syd-øst og stort set ikke mod syd, som er blandt de mindst udviklede områder af EU. Som følge heraf er de regionale forskelle i Spanien øget yderligere. Forskellene er også store i Portugal, hvor udviklingen koncentrerer sig i kystzonen, i Lissabon, Porto og i Algarve-regionen, men er dog blevet mindre inden for de forløbne 1 år. Flytninger fra tyndt befolkede, afsides beliggende regioner i nord har været et karakteristik træk i Sverige og Finland og tillige fra øst i det finske tilfælde i takt med at den voldsomme økonomiske lavkonjunktur satte ind i begyndelsen af 199erne. Udvandring har fortsat siden da, på trods af en delvis genopretning af BNP pr. indbygger. Forskellene er både dybe og mangeårige mellem nord og syd i Italien. På trods af det økonomiske opsving andre steder fortsætter BNP pr. indbygger i Mezzogiorno med at stagnere omkring 6-7% af EU-gennemsnittet. Kun i Basilicata har væksten inden for de sidste ti år været betydelig, og selv her er BNP pr. indbygger kun steget fra 63% af EU-gennemsnittet til 72% i perioden 1988 til BNP pr. indbygger i PPS (købekraftstandarder) i de nye tyske forbundsstater, hvor væksten var kraftig i de første år efter genforeningen, var ligeledes omkring 68-7% af EU gennemsnittet i Forskellene bliver dobbelt så store med optagelsen af ansøgerlandene Det er interessant at undersøge, hvilke forskelle som i dag ville eksistere i en Union, hvor alle ansøgerlande 5 3 BNP pr. indbygger (PPS), Indeks, EU26 = Gennemsnit gruppe Gennemsnit gruppe 2 Gennemsnit EU Gennemsnit gruppe 1 5 L DK IRL NL A B D S UK FIN I F E CY P SI EL CZ HU SK PL EE LT LV RO BG Ansøgere EU15 7

6 betragtes sammen med de eksisterende 15 medlemsstater. Imidlertid er det erkendt, at på tidspunktet for ansøgerlandenes optagelse i Unionen kan deres BNP pr. indbygger være højere end nu, hvilket afhænger af deres egen økonomiske præstation i den mellemliggende periode og af den økonomiske effekt af udsigten til medlemsskab. Det er også blevet erkendt, at der eksisterer væsentlige forskelle mellem ansøgerlandene, ikke kun i forhold til BNP pr. indbygger, men også i form af deres økonomiske præstationer siden overgangsprocessen blev indledt, hvilket delvist afspejler hastigheden og dybden af reformarbejdet inden for perioden (se Box). I et EU med 27 lande udskiller tre grupper af lande i relation til BNP pr. indbygger i modsætning til de nuværende to (se graf 3). De eksisterende EU-medlemsstater, bortset fra Spanien, Grækenland og Portugal, udgør den første gruppe med et BNP pr. indbygger 2% over det nye gennemsnit. Disse tre samhørighedslande plus Cypern, Tjekkiet, Slovenien og formentlig Malta (hvor ingen oplysninger om købekraft er tilgængelige) udgør den anden gruppe med et BNP pr. indbygger på mellem 68% (Tjekkiet) og 95% (Spanien) af EU27 gennemsnittet. De resterende 8 ansøgerlande udgør den tredje gruppe med et endnu lavere BNP pr. indbygger (som helhed på kun 4% af EU27 gennemsnittet, dog med 56-58% for Slovakiet og Ungarn). Udvidelsen vil derfor udfordre samhørigheden på to måder (se tabel 2). For det første mere end fordobles andelen af befolkningen bosat i regioner med et BNP pr. indbygger under 75% af det nuværende EU-gennemsnit Euro pr. indbygger fra 71 til 174 millioner mennesker, eller fra 19% af EU15 befolkningen til 36% af EU27 befolkningen (eller til 26% af EU27 befolkningen, hvis det lavere EU27 gennemsnit for BNP pr. indbygger på EUR lægges til grund). For det andet øges forskellenes intensitet eller størrelsesforhold. I 1998 var det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i tilbagestående regioner inden for Unionen på 66% af det nuværende EU-gennemsnit. For de tilbagestående regioner i ansøgerlandene var gennemsnittet meget lavere (omkring 37% af det nuværende EU gennemsnit), så tilsammen havde de to grupper af regioner et BNP pr. indbygger på mindre end halvdelen (48%) af gennemsnittet. Den seneste økonomiske udvikling i ansøgerlandene Det langsigtede vækstpotentiale i ansøgerlandene er betydeligt, og det vil efter al sandsynlighed være til de nuværende EU medlemsstaters fordel i de kommende år. De centraleuropæiske ansøgerlandes økonomiske præstationer er i de fleste tilfælde forbedret væsentligt siden midten af 199erne, idet der dog på grund af væksten inden for EU kun er sket en beskeden konvergens i BNP pr. indbygger. Samtidigt har de regionale forskelle inden for de enkelte lande haft tendens til at blive større, specielt mellem hovedstæder og regionerne EU grænserne på den ene side, og de østlige regioner på den anden. Fremtidige politikker bliver nødt at håndtere disse uligheder. Mens BNP væksten i ansøgerlandene taget under ét (minus Tyrkiet) kun var 2.2% i 1999, hvilket er mindre end for EU15, oversteg væksten 4% i fem af dem (Slovenien, Ungarn, Cypern, Polen og Malta). Bortset fra Rumænien (og Tyrkiet) havde inflationen stabiliseret sig omkring eller under 1% om året, uanset at det relativt langsomme fald i inflationen i Ungarn og Polen giver anledning til bekymring. Mens betalingsbalancens løbende poster er forbedret i en række lande, er underskuddet fortsat betydeligt i Estland, Letland, Litauen og Polen. Underskuddet er i stor udstrækning blevet finansieret gennem kapitaltilstrømning som følge af privatiseringer, men nyinvesteringer er også øget i et antal lande. På trods af de fleste landes forsøg på at nedbringe budgetunderskud, er bæredygtigheden i de offentlige finanser bekymrende. Der foregår en privatisering af store virksomheder i Ungarn, Tjekkiet, Estland og Bulgarien og i mindre omfang i Letland. I Polen er privatiseringsfrekvensen blevet opretholdt, men omstruktureringen af jern-og stålindustrien og af landbruget er kun lige startet. Inden for banksektoren, energiforsyning og telekommunikation er privatiseringen fremskreden i Tjekkiet, Bulgarien, Letland og Slovakiet. Den makroøkonomiske situation i ansøgerlandene er således blandet, med favorable aspekter (vækstpotentiale, tilvækst og skift i handelsstrømme og tilmed inflation), og med andre, som er svagere (de løbende poster, arbejdsløshed og budgetunderskud). Men situationen i disse lande kan ikke sammenlignes direkte med situationen i de nuværende EU medlemsstater, idet ansøgerlandenes udgangspunkt og behov for omstrukturering er anderledes. 8

7 På grundlag af de nuværende data er den statistiske effekt af at medregne de 12 ansøgerlande en reduktion af EU-gennemsnittet for BNP pr. indbygger med 18%. Denne hypotetiske beregning medfører, at 25 regioner inden for den eksisterende EU med i alt omkring 49 millioner indbyggere løftes op over 75% tærsklen. Dette har selvfølgelig ingen betydning for løsningen af de berørte regioners udviklingsproblemer. Det viser kun, at deres relative position bliver forbedret som følge af, at regioner værre stillet end dem selv kommer til. Med de nuværende data og antagelsen af, at EU på en gang blev udvidet med 12 medlemsstater, bliver udfordringen til samhørigheden for et EU27 dobbelt så udbredt og dobbelt så omfattende som i dag. Denne udfordring vil endvidere efter alt at dømme bestå i lang tid. Hvis ansøgerlandene oplevede den samme vækstrate som samhørighedslandene i de seneste ti år, vil en konvergensproces med udgangspunkt i deres nuværende BNP pr. indbygger tage mindst to generationer. Selv med et vækstniveau svarende til Irlands gennem det seneste tiår, ville det vare 2 år før deopnåede et BNP pr. indbygger svarende til 9% af EU15 gennemsnittet. De regionale forskelle fordobles med udvidelsen En medtagning af de 12 ansøgerlande har stort set ingen betydningen for identifikationen af de af Unionens regioner med det højeste BNP pr. indbygger 6, men det forandrer fuldstændigt sammensætningen og de relative indkomstniveauer blandt regionerne med det laveste BNP pr. indbygger. De laveste 1% af regionerne (målt efter befolkningsstørrelse) i et udvidet EU består udelukkende af regioner i det østlige Polen, Bulgarien og Romanien samt Litauen and Letland. De 25% af regionerne med det laveste BNP pr. indbygger omfatter næsten samtlige regioner i ansøgerlandene samt de fleste regioner i Grækenland, Azorerne og Madeira i Portugal samt Andalusien og Extremadura i Spanien. Det er værd at bemærke, at meget få regioner fra det nuværende EU fremtræder på listen over de mindst rige regioner i en udvidet Union. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor meget BNP pr. indbygger falder for de laveste 1% af regionerne, fra 61% af EU-gennemsnittet til kun 31% af gennemsnittet i et udvidet EU. Hvor alene Ipeiros i Grækenland i dag har et indkomstniveau mindre end halvdelen af EU-gennemsnittet, vil omkring 79 millioner mennesker i en udvidet Union være bosat i regioner med et BNP pr. indbygger lavere end i Ipeiros. Som det er tilfældet for forskellene mellem landene, bliver forskellen i BNP pr. indbygger mellem de højeste og laveste regioner omkring dobbelt så stor i en udvidet Union som i den nuværende. De øverste 25% af regionerne i et udvidet EU vil således have et gennemsnitligt BNP pr. indbygger, som er 3.3 gange større end for de laveste 25%. I den nuværende Union er det tilsvarende forhold 1.9. Mellem de øverste og laveste 1% af regionerne er forholdet efter udvidelsen omkring 5.3 sammenlignet med det nuværende forhold på 2.4. Udviklingstræk i retning af konvergens Brugen af forskellige økonomiske modeller til at udforske trends i den regionale udvikling kan hjælpe til at vise de kommende års sandsynlige resultat, hvis trenderne fortsætter uændret og den regional økonomi præsterer som hidtil. Samtidigt kan modellerne vise hvilke afgørende faktorer, der er behov for at ændre for fremme en konvergens i BNP pr. indbygger. Der fremstår tre hovedkonklusioner fra disse modeller. For det første vil det med de hidtidige trends tage et antal tiår før de regionale forskelle inden for det nuværende EU er forsvundet. For det andet er der ingen garanti for, at forskellene vil forsvinde. Selvom regionale økonomier over tiden skulle konvergere til deres eget ligevægtsniveau af BNP, er det i betragtning af de bestående bagvedliggende forhold og deres egen faktorsammensætning ikke nødvendigvis sådan, at denne proces af sig selv vil føre til en konvergens mod EU niveauet for BNP pr. indbygger og til en reduktion af de regionale forskelle i BNP inden for Tabel 2 Overordnede oplysninger om regioner under 75% af EU's BNP pr. indbygger, 1998 Indeks I EU15 I EU26 EU15 = 1 EUR 2213 EU15 = 1 Euro 2213 EU26 = 1 Euro 1654 Antallet af regioner under 75% Befolkning i disse regioner (millioner) Befolkningsandel i forhold til EU15/27 19% 36% 26% Gennemsnitligt BNP/indbygger (PPS) for regionerne under 75% EU26 omfatter ikke Malta Kilde: Eurostat, beregninger i DG REGIO 9

8 Unionen. Den eneste måde at sikre dette på er ved at forandre de bagvedliggende forhold og den relative sammensætning af produktionsfaktorer (i form af alle former for kapital og forskellige kvalifikationer i arbejdsstyrken). Det primære mål for regional- og strukturpolitikker er netop at skabe en sådan forandring. For det tredje er det yderst vigtigt for en regional konvergens mod EU gennemsnittet for BNP pr. indbygger, at forskelle i menneskelige ressourcer d.v.s. i arbejdskraftens kvalifikationer forsvinder, eller i det mindste er væsentligt reducerede. Det indebærer, at der både er behov for bedre uddannelser og efteruddannelsessystemer i de tilbagestående regioner. Der er behov for at øge adgangen til disse samtidigt med, at virksomhederne i disse regioner nødvendigvis må blive bedre til at bruge de tilgængelige kvalifikationer mere effektivt, og til at tilpasse sig hurtigere til teknologiske ændringer og til ændringer i arbejdets organisering. BNP og andre instrumenter i den regionale økonomi BNP pr. indbygger målt i købekraftstandarder (PPS) er den vigtigste indikator til at vurdere niveauer i den økonomiske udvikling i regioner og forskelle heri. Dens betydning er fastlagt i Strukturfondsforordningen og i Traktatens Artikel 87(3)a om konkurrencepolitik, som begge er enstemmigt vedtaget af medlemsstaterne. Den er også almindeligvis anvendt som den eneste og mest brugbare målestok for økonomisk ydeevne af en lang række internationale institutioner (herunder Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, OECD og De Forenede Nationer) samt universiteter og forskningsinstitutter, centralbanker og private virksomheder. Årsagen hertil skal findes i det følgende: - BNP er næsten pr. definition den bedste mål for den regionale økonomis produktion. - Den er en god tilnærmelse til regional indkomst før offentlige og private overførsler, når der ses bort fra problemer med pendling, som kun er signifikante i få tilfælde, og fra kapitalindkomst. Til samhørighedsformål er det vigtigt, i det mindste til en start, at måle den regionale indkomst ved kun at tage det lokalt genererede i betragtning uden at medregne overførsler til og fra det pågældende område. Et oplagt eksempel er en region med et lavt produktionsniveau, som har et højere indkomstniveau på grund af store sociale overførsler, men som alligevel vil være en ringere stillet region. - BNP pr. indbygger er statistisk robust, og er sædvanligvis til rådighed på regionalt niveau i rimelige tidsserier. - Siden prisniveauer varierer betydeligt mellem lande ved givne vekselkurser, er det nødvendigt at udligne herfor for at kunne måle den reelle mulighed for køb af varer og tjenester af en given sum penge. At udtrykke BNP i forhold til købekraftstandarder (PPS) er en måde at lave sådan en korrektion. I øjeblikket beregnes købekraftkorrektionen på basis af nationale prisniveauer, og lader derfor regionale forskelle i priser ude af betragtning, som imidlertid kan være af betydning, hvor der findes store variationer mellem regionerne. Leveomkostningerne er f.eks. meget højere i det nordlige Italien end i syd, hvilket der principielt skulle fremgå af de regionale tal for BNP pr. indbygger. Uanset nytten af BNP pr. indbygger i købekraftstandarder (PPS), er det af interesse at andre målestokke for den regionale økonomi (se tabel A.4). Ændringer i BNP pr. indbygger i PPS over tiden Det er vigtig at tage med i betragtning, at BNP pr. indbygger i PPS kan ændre sig i en økonomi i forhold til en anden, ikke kun på grund af en forskel i BNP-vækstraten i reale 1

9 størrelser (såkaldt real konvergens), men også som følge af en ændring af de relative prisniveauer. Dette er potentielt en komplicerende faktor i analyser af forandringer over en tidsperiode, fordi en relativ stigning i BNP pr. indbygger, som skyldes en reduktion i det relative prisniveau eller en genvurdering af PPS tilpasningen kan have noget anderledes implikationer end en stigning med baggrund i en real vækst i BNP. BNP uden justering for købekraft: Større forskelle, men samme mønster Den enkleste alternative indikator er at måle BNP pr. indbygger i Euro i stedet for købekaftstandarder (PPS). Den viser produktionens markedsværdi i hver region og ikke realindkomstniveauet (se kort A.2). Denne målestok øger størrelsen af forskellene mellem regionerne. Siden prisniveauerne er positivt korrelerede med regionens velstand, tenderer et lavt BNP pr. indbygger i mindre velstående regioner tildels at blive opvejet af lavere leveomkostninger. Den mest iøjnefaldende ændring vedrører de regioner med et BNP pr. indbygger længst fra EU-gennemsnittet. Niveauet i Portugal som helhed falder fra 76% af EU-gennemsnittet (i PPS) til kun 5%, hvilket er lavere end Grækenland. Modsat bliver BNP pr. indbygger målt Euro markant højere i Sverige og Danmark, hvor leveomkostningerne er meget høje (23% højere for sidstnævnte). Udvides sammenligningen til at omfatte ansøgerlandene falder deres gennemsnitlige BNP pr. indbygger fra 38% af EU15 gennemsnittet i PPS til kun 16% målt i Euro. De laveste værdier for BNP pr. indbygger findes i de østlige områder. Selv i Slovenien bliver BNP pr. indbygger i Euro lige over 45% af EU-gennemsnittet i sammenligning med nær ved 71% i PPS. BNI: Tillader indkomstoverførsler Som nævnt har BNP fordelen ved at udelukke indkomstoverførsler og derved relatere sig tættere til den indkomst, som er skabt i økonomien. Overførsler er imidlertid ikke begrænset til dem gennemført udfra omfordelingshensyn, men omfatter udførsel eller indførsel af indkomst af individer og virksomheder, hvilket kan have en betydelig virkning på den disponible indkomst til forbrug af varer og tjenester i en økonomi. Indkomstudførsler fra gæstearbejdere har førhen været en vigtig indtægtskilde i en række lande og regioner (f.eks. i det sydlige Italien), mens hjemsendelse af profitter i udenlandsk-ejede virksomheder, og tilførsel af profit tjent udenlands er tilsvarende betydende for en række økonomier. Disse indkomststrømme til og fra udlandet er medregnet i beregningen af brutto national indkomsten eller BNI. Desværre er data ikke tilgængelige for BNI for Unionens regioner, først og fremmest på grund af problemer med at måle indkomststrømme i denne skala. Data for BNI på nationalt niveau er derimod tilgængelige, og der er for nogle få medlemsstater visse forskelle i forhold til oplysningerne om BNP. Specielt var BNI for Irland 13% mindre end BNP, hvilket afspejler vigtigheden af profitter tjent af udenlandsk ejede firmaer, som ikke nødvendigvis bruger indkomsten i Irland (selvom de heller ikke nødvendigvis sender pengene ud af landet). Derfor var BNI pr. indbygger i Irland i PPS i 1999 under EU-gennemsnittet, hvorimod BNP pr. indbygger var langt over. Af tilsvarende årsager var BNI i Luxembourg også væsentligt lavere end BNP, næsten 1%. I andre medlemsstater var forskellen mellem BNP og BNI omkring 2% eller mindre, bortset fra Grækenland, hvor tilgangen fra udlandet tilføjede lige under 3% til indkomsterne. Middelforbrug: En indikator for levestandarden for den gennemsnitlige husholdning Middelforbrug pr. indbygger målt i PPS er en anden velegnet indikator. Denne er afledt fra undersøgelser af husholdningernes budgetter og måler de varer og tjenester, som husholdningen eller dens individer har anskaffet, og ikke hvad der er produceret i økonomien. I modsætning til BNP indregner denne indikator import og udelader eksport, hvilket kan være ret signifikant på regional niveau. Den udelukker tillige indirekte indkomst overført fra udlandet, hvilket som nævnt ovenfor har stor betydning for Irland. Siden fordelingen af indkomster generelt set er ret skæv, bliver middelindkomsten mindre end den gennemsnitlige, og derfor mere indikativ for typiske husholdninger eller personer. Fordi forbruget tenderer til at udgøre en mindre del af indkomsten jo højere væksten er i økonomien, vil forbruget normalt ligge under BNP pr. indbygger, når økonomier konvergerer. Denne indikator er imidlertid ikke tilgængelig på regionalt niveau inden for EU. Nationale sammenligninger er imidlertid også interessante. Portugal har det laveste niveau med et typisk forbrug på kun 58% af EU s gennemsnit, hvilket først og fremmest skyldes en skæv indkomstfordeling. De to øvrige samhørighedslande Grækenland og Spanien har imidlertid et middelforbrug og et BNP niveau, som svarer til resten af EU. Grønt regnskab: Tættere på at blive til virkelighed, men der skal mere til før det kan tages i brug Endelig er et grønt regnskab interessant, fordi det forsøger at inddrage miljømæssige omkostninger i økonomiske størrelser. I forhold til et grønt regnskab foretages den normale beregning af BNP i markedspriser, hvilket ikke medregner forringelse af ikke-fornybare ressourcer og andre omkostninger for miljøet af produktionen og tilhørende aktiviteter. 7 Grøn regnskabsførelse er derfor et forsøg på at måle de sande omkostninger ved produktionen ved at medregne tab af knappe ressourcer og miljøødelæggelse, og i beregninger af BNP eksplicit at indarbejde økonomiske skøn over omkostninger til f.eks. udvikling af alternative ressourcer eller retablering af miljøet. 11

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF ØSTUDVIDELSEN

DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF ØSTUDVIDELSEN 16. december 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF ØSTUDVIDELSEN De økonomiske konsekvenser for Danmark af udvidelsen er positive på langt sigt og sandsynligvis

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere