Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999"

Transkript

1 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

2 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

3 1

4 2

5 INDHOLD Forsvarschefens forord 5 Beretning 7 Driftsregnskab 25 Resultatanalyse 33 Personel- og organisationsoplysninger 85 Anlægsregnskab 95 Grønt regnskab 107 Påtegning 116 Ordliste 117 BILAG INDHOLD 121 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 6 148

6 INDHOLD 4

7 INDHOLD Forsvarschefens forord Året har været kendetegnet af tre markante forhold: Forsvarets engagement i Kosovo, den fortsatte og meget mærkbare forskel mellem forsvarets mål og tildelte midler samt indgåelsen af en bred politisk aftale om forsvarets ordning for de næste 5 år. Forsvarets engagement på den internationale scene blev i 1999 tegnet af det store bidrag til styrken i Bosnien samt udsendelsen af yderligere et betragteligt bidrag fra alle tre værn til operationerne i forbindelse med Kosovo. De fredsstøttende operationer i Kosovo bød på det hidtil bredeste spektrum af opgaver for dansk forsvar: - Flyvevåbnets eskadrille 730 udførte fra den italienske base i Grazzanise både offensive og defensive flyoperationer over Adriaterhavet og eks-jugoslavien. Operationerne blev gennemført med omfattende støtte fra flyvevåbnets øvrige enheder. - Indsættelse af en spejdereskadron fra Bornholms Værn i Albanien som led i en humanitær aktion til støtte for flygtningene fra Kosovo. - Udsendelse af endnu en dansk bataljon. Denne gang som en del af den NATO- ledede multinationale Kosovo Force. - Søværnets minerydningsfartøj "Makrelen" blev indsat i Adriaterhavet, hvor skibet på stor dybde fandt og uskadeliggjorde et meget stort antal flybomber. En operation, hvor søværnets nye minerydningskoncept som en del af Standardflex-projektet vakte berettiget opsigt blandt vore samarbejdspartnere. Som en konsekvens af, at der fra hæren allerede var udsendt et substantielt styrkebidrag i international tjeneste, blev det fundet nødvendigt at aktivere dele af Den Danske Internationale Brigade. Baggrunden herfor var ønsket om, inden for den rådige tid, at kunne bidrage med en veluddannet og afbalanceret enhed af den ønskede størrelse. Aktiveringen gav anledning til nogen uro blandt dele af det hjemsendte personel på kontrakt, hvoraf et mindre antal nægtede at tage af sted, ligesom visse materieltyper blev kritiseret. Denne uro har efterfølgende bl.a. klarlagt et behov for at tydeliggøre kontraktvilkårene i forbindelse med hvervningen af nyt personel samt øget fokus på uddannelse og materielklargøring i fremtiden. Det betydelige og fortsat stigende internationale engagement i 1999 betød, at der måtte trækkes endog meget store veksler på de øvrige dele af forsvaret. Den internationale indsats sammenholdt med de rådige ressourcer har betydet fortsatte og mærkbare begrænsninger på de hjemlige aktiviteter. Det gælder uddannelse, øvelser og operationer. Hertil kommer, at også materielområdet har måttet neddrosles, hvilket bl.a. har medført udsættelse af vedligeholdelse på såvel bygninger som materiel. En sådan udvikling er naturligvis ikke holdbar i længden. Der er derfor i den nye forsvarsaftale taget højde for en justering heraf således, at forholdene bliver mere afbalancerede. På baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 3/98 af 10. februar 1999 vedrørende forsvarets forsyningsforvaltning har forsvaret, bl.a. med konsulentbistand fra firmaet PricewaterhouseCoopers, fokuseret på dette område. Som følge heraf er der iværksat en reduktion af den logistiske støttestruktur, jf. forsvarsforliget, samt tiltag til at forbedre depotudnyttelse, forretningsgange, kontrolvirksomhed og uddannelse. Udarbejdelsen af baggrundsmaterialet op til aftalen om forsvarets ordning og den efterfølgende klargøring til implementering af forsvarsaftalen har været væsentlige opgaver for såvel tjenestestederne som stabene og forsvarets øverste ledelse i Som følge af aftalen skal forsvaret i perioden frem til 2004 bl.a. reducere personelstyrken med ca årsværk. I 1999 blev der derfor iværksat en restriktiv og prioriteret ansættelsespolitik, som i andet halvår blev særdeles mærkbar, men som over tid vil reducere behovet for afskedigelser. Der vil i denne svære periode blive taget udstrakte hensyn for at afbøde de negative virkninger for det berørte personel. Med aftalen af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning har forsvaret til gengæld fået et fast grundlag for udviklingen over de næste 5 år, som jeg ser meget positivt på, dels som følge af de øgede materielinvesteringer, dels fordi der genskabes langt bedre vilkår for uddannelses- og aktivitetsniveauet. De omfattende strukturtilpasninger, der ligger i aftalen, vil kræve en ekstraordinær indsats på alle niveauer og dermed præge forsvarets opgaveløsning og prioriteringer i en årrække fremover. Det skal understreges, at udviklingen for forsvaret ligger tæt op ad Forsvarskommisionens Beretning. Denne udvikling støttes helhjertet af forsvarets øverste ledelse. Vi går til opgaven med gå-på-mod og målrettet fokus på forsvarets kerneopgaver. CHRISTIAN HVIDT General 5

8

9 BERETNING 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Styrkeproduktion Produktion og opretholdelse af hæren Produktion og opretholdelse af søværnet Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Nationalt relaterede fredstidsopgaver Hærens nationale opgaver Søværnets nationale opgaver Flyvevåbnets nationale opgaver Internationalt relaterede fredstidsopgaver FN aktiviteter CFE/OSCE aktiviteter NATO samarbejdet 15 Hæren 15 Søværnet 15 Flyvevåbnet Østsamarbejdet Hærens internationale opgaver Søværnets internationale opgaver Flyvevåbnets internationale opgaver Støttevirksomhed Personelfunktionsområdet Materielfunktionsområdet Etablissementsfunktions-området Informatikfunktionsområdet Generel ledelse og administration Aftaler om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning Vurdering af Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår Udviklingen i Forsvarskommandoens nettobevillinger Miljø Det grønne regnskab Arbejdsmiljø 23

10 Virksomhedsregnskabets beretningsdel har til formål at give en overordnet indføring i forsvarets virksomhed i 1999 og er baseret på resultatanalysen i kap. 3. Der henvises således til kap. 3 i forbindelse med behov for uddybning af de i beretningsdelen anførte forhold. Beretningsdelen er opbygget med en beskrivelse i afsnit 1.1 af Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver samt organisation og styrkemæssige opbygning. En beskrivelse af styrkeproduktion, styrkeindsættelse i nationale og internationale opgaver samt støttevirksomhed, herunder generel ledelse og administration findes i afsnittene 1.2 til 1.5. Resultaterne af strukturtilpasningerne på baggrund af aftale om forsvarets ordning samt opgaver og status i relation til aftale om forsvarets ordning findes i afsnit 1.6. Afsnit 1.7 omhandler Forsvarskommandoens regnskabsresultat for 1999 og afslutningsvis redegøres for miljøarbejdet i afsnit Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Det lovmæssige grundlag for forsvarets virke udgøres af Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation. Denne benævnes herefter forsvarsloven. Af forsvarsloven fremgår det, at forsvaret har til hovedformål at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet, sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Det betyder, at forsvaret principielt set har to forskellige roller: En regional rolle, der er knyttet til forsvaret af Danmark og tilstødende nærområder i rammen af NATO-medlemsskabet, herunder hævdelse af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet. En global rolle, der er afledt af vore allianceforpligtelser og af et aktivt dansk engagement i løsning af en række internationale opgaver. Herudover udgør forsvarsloven også det overordnede grundlag for opstilling af Forsvarskommandoens opgaver: Som en integreret del af NATO at kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder gennem modtagelse af og i samarbejde med allierede styrker, indsat i forstærkningsøjemed. At kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO området, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker i overensstemmelse med alliancens strategi. På mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO at kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret er endvidere pålagt at løse en række statslige opgaver. Disse opgaver løses som oftest i samarbejde med andre myndigheder, så forsvarets struktur og organisation, kapacitet samt ekspertise udnyttes til gavn for samfundet. Det vigtigste element for styringen af forsvaret ud over lovgrundlaget er de politiske aftaler om forsvarets ordning i form af forsvarsaftaler. Aftale om forsvarets ordning udgjorde således det politisk aftalte grundlag for forsvarets virke i Ved aftalens udløb med udgangen af 1999 afsluttedes den omstrukturering af dansk forsvar, der var forudset i forsvarsaftalen som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, og som primært tog sigte på at forbedre forsvarets evne til at deltage i løsningen af internationale opgaver. 8

11 Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Forsvaret skal som fastlagt i forsvarsloven råde over styrker af alle tre værn, nemlig hæren, søværnet og flyvevåbnet. Styrkernes størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. De tre værns kapaciteter giver ydermere en sammenhængende, flerværns operationsevne, der såvel i NATO-regi som i nationalt perspektiv tillægges væsentlig betydning for fremtidige, større operationer. Forsvaret kan overordnet inddeles i en fredsstruktur og en krigsstruktur. Fredsstrukturen er en driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel sætter forsvaret i stand til at løse pålagte opgaver i fredstid samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Forsvaret skal i spændingsperioder med afsæt i fredsstrukturen og fredsstyrken samt mobiliseringsstyrken kunne gennemføre beredskabsforøgelser og bringes på fuld krigsstyrke. Forsvarets myndigheder er fordelt geografisk over hele Danmark, på Færøerne og i Grønland. Under Forsvarskommandoen er placeret en operativ kommando og en materielkommando for hvert af de tre værn samt Færøernes Kommando, Grønlands Kommando, Forsvarets Sundhedstjeneste og en række værnsfælles myndigheder og institutioner. De tre værns fredsstrukturer er inddelt i en operativ struktur og en støttestruktur: Den operative struktur omfatter myndigheder og enheder, der varetager den operative virksomhed, som finder sted i fredstid. Den operative virksomhed omfatter styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Støttestrukturen omfatter myndigheder, der varetager opgaver i forbindelse med opstilling og uddannelse af personel, enheder og stabe til den operative struktur og til hele krigsstyrken. Støttevirksomhedens produktion omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Ved overgang til krigsstrukturen indgår den operative struktur og dele af støttestrukturen som elementer i krigsstrukturen. De øvrige dele af støttestrukturen opløses. Værnenes krigsstruktur omfatter de operative enheder samt en operativ og en logistisk støttestruktur. Arbejdet i Forsvarskommandoen med at operationalisere målformuleringen for virksomheden fortsætter som en del af forsvarets styring i retning af egentlig resultatstyring. Arbejdet omfatter udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for forsvarets produktion af styrker og for styrkernes løsning af forsvarets opgaver. Dertil kommer udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for støttevirsomhedens produktion afledt af den operative strukturs behov Styrkeproduktion Styrkeproduktionen har til formål at opstille og opretholde styrker og enheder til løsning af forsvarets opgaver i fred, krise og krig. Styrkeproduktionen omfatter opstilling og uddannelse af personel og enheder samt periodiske mønstringer af mobiliseringsstyrken. Styrkeproduktionen gennemføres inden for hvert af de tre værn Produktion og opretholdelse af hæren Målsætningen for hærens styrkeproduktion er at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder Den Danske Internationale Brigade (DIB) og til andre styrker til brug for internationale opgaver, herunder Stand-by Force High Readiness Brigade (SHIRBRIG). Opstilling og uddannelse er i perioden gennemført i samarbejde med De Allierede Landstyrker i Jylland og Slesvig-Holsten 9

12 (LANDJUT) og andre multinationale enheder LANDJUT blev nedlagt pr. 30. april 1999, hvorpå Multinational Corps Northeast (MNC NE) den 1. maj blev etableret i Rendsborg og 1. september flyttet til Szcezcin i Polen. opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Omfanget af søværnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som i 1998, herunder med en periodevis deltagelse i NATOs stående flådestyrker. Der skulle endvidere opretholdes rutinemæssige danske og allierede operationer omkring Danmark, Grønland og Færøerne samt ske en videreførelse af det militære samarbejde med NATO-partnere. Resultaterne for 1999 viser, at målsætningerne generelt blev nået med hensyn til de pålagte opgaver og opgaver med stor offentlig bevågenhed. Resultatet er imidlertid opnået på bekostning af mere langsigtede og forudsætningsskabende styrkeproduktionsmål. Forhandling gennem tolk indgik i øvelsesforløbet i august ved Jægersprislejren. De militære styrker er fra det danske hovedkvarterskompagni, der er tilmeldt SHIRBRIG (Stand-by Forces High Readiness Brigade). SHIRBRIG er FNs hurtige udrykningsstyrke, der 23. december 1999 blev erklæret til rådighed for FN fra ultimo januar Foto: Erik Johansen PIC/ELK. I 1999 blev løsningen af krisestyrings- og krigsopgaver forberedt gennem uddannelse af chefer, stabe mv. på divisions- og brigadeniveau, enkeltmandsuddannelse samt uddannelse af enheder på bataljons- og kompagniniveau. Denne uddannelse var dog reduceret i forhold til 1998 som følge af reduktionen i det generelle aktivitetsniveau Produktion og opretholdelse af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion er, at: Inspektionskutteren Tulugaq (Ravnen) i vinterisen ved Narsarsuaq i Sydgrønland. Søværnet har tre inspektionskuttere stationeret ved den grønlandske vestkyst om sommeren og to om vinteren, når isforhold lukker store dele af farvandene. Kutternes hovedopgaver omfatter farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredningstjeneste. opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til freds- og krigsstyrken, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt 10

13 Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnets styrkeproduktion er, at: opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet gennem forberedelse til løsning af krisestyrings- og krigsopgaver, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Den flyoperative virksomhed havde i 1. halvår uddannelses- og træningsmæssige fordele af deltagelsen i OAF, mens træningstilstanden i 2. halvår blev reduceret til et jævnt tilfredsstillende niveau som følge af højere prioriterede opgaver og følgevirkningerne af deltagelsen i OAF Nationalt relaterede fredstidsopgaver Hærens nationale opgaver I fredstid er hærens nationale opgaver udover vagten ved de kongelige slotte og palæer i princippet begrænset til støtte for den civile sektor, hvor myndighedsudøvelse principielt kun udøves i direkte samarbejde med andre myndighedsrepræsentanter, f.eks. politiet. Målsætningen for hærens deltagelse i løsning af opgaver til støtte for den civile sektor og myndighedsudøvelse var at fastholde niveauet for de foregående år. Flyvevåbnet har siden 1975 rådet over tre store transportfly af typen C-130 Hercules. Nu skal transportflykapaciteten øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Det sker ifølge forsvarsaftalen fra maj 1999 ved at øge antallet til fire. Forsvaret bidrog i 1999 med et Hercules-fly til NATO On Call Airlift Pool. Det var målsætningen at gennemføre styrkesamarbejde med NATO partnere, herunder særligt samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland og potentielle forstærkninger til Enhedskommandoens område samt de multinationale styrker, hvori flyvevåbnets enheder indgår. Flyvevåbnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle i 1999 opretholdes på samme niveau som i de to foregående år. Endelig skulle flyvevåbnet kunne bidrage til NATO On Call Airlift Pool med et transportfly af typen C-130 Hercules. Som følge af Kosovokrisen har en stor del af flyvevåbnets virksomhed i 1999 været koncentreret omkring Operation ALLIED FORCE (OAF) og den efterfølgende Balkan Air Operations. Den største styrkeindsættelse til løsning af opgaver til støtte for den civile sektor var ammunitionsrydningen af Amager Fælled og Kalvebod. For så vidt angår ammunitionsrydningstjenesten forventes det, at Ingeniørregimentet i fremtiden skal løse rydningsopgaven på Kalvebod sammen med en civil ammunitionsrydningsentreprenør. Hæren har 12 observationshelikoptere af typen H-500 Cayuse. Ud over den militære brug bliver helikopterne også stillet til rådighed for politiet i forbindelse med f.eks. færdselskontrol og eftersøgningsopgaver. Helikopterne bliver altid fløjet af piloter fra Hærens Flyvetjeneste. 11

14 Støtten til politiet, i form af udrykninger i forbindelse med bombetrusler, blev udført 595 gange i 1999 mod 546 i Søværnets nationale opgaver Målsætningen for søværnet var, at: overvåge søterritoriet med tilstødende områder i Danmark samt ved Færøerne og Grønland, indhente efterretningsoplysninger, varetage fredsmæssig suverænitetshævdelse, deltage i redningstjeneste, istjeneste og maritim forureningsbekæmpelse, varetage fiskeriinspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland, gennemføre søopmåling og varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt og Drogden samt yde støtte til NUNA Oil i forbindelse med seismiske undersøgelser ved Grønland. Det skal dog bemærkes, at NUNA Oil ikke ønskede at gennemføre seismiske undersøgelser i Overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen er udført som planlagt. Søredningstjenesten har i året været aktiveret 541 gange indenfor Søværnets Operative Kommandos område, 19 gange indenfor Færøernes Kommandos område og 9 gange indenfor for Grønlands Kommandos område. De opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, dele af miljøtjenesten samt EU-meldesystemet, er alle løst i overensstemmelse med givne direktiver Flyvevåbnets nationale opgaver Flyvevåbnet har altid tre redningshelikoptere på døgnberedskab. De er stationeret på Flyvestationerne Værløse, Aalborg og Skrydstrup for at dække så stort et område af Danmark med omkringliggende farvande som muligt. I alt råder flyvevåbnet over otte redningshelikoptere. Helikopterne er nu over 30 år gamle og skal udskiftes i løbet af de kommende år. Målsætningen for flyvevåbnet var, at: Isbryderen Thorbjørn i sit rette element. De fire isbrydere indgår i flåden og er rent administrativt underlagt 1. Eskadre, hvor også inspektionsskibe og kuttere indgår. 1. Eskadre har hjemsted i Frederikshavn. Søværnets Operative Kommando modtog i forbindelse med varetagelsen af den maritime forureningsbekæmpelse 489 meldinger om observationer af mulig forurening af havmiljøet. gennemføre overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder, gennemføre fredsmæssig suverænitetshævdelse og indhente efterretningsoplysninger, opretholde redningsberedskabet med 3 helikoptere på døgnberedskab, opretholde normalbilledet af danske, allierede og andre nationers aktivitet og operationer i Østersøområdet, deltage i redningsberedskabet samt fiskeriinspektion og overvågning i det nordatlantiske område på samme niveau som i de to foregående år samt gennemføre minimum 425 timers radarbaseret havmiljømæssig flyovervågning. 12

15 Flyvevåbnets redningstjeneste opretholdt det pålagte beredskab og gennemførte i 1999 i alt 309 søredningsaktioner og ambulanceflyvninger. Resultatet for suverænitetshævdelse med afvisningsberedskabet (F-16) var målt i beredskabsdøgn 100%, mens resultatet med kun 374 overvågningsflyvetimer med G-III Gulfstream i Nordatlanten i forhold til de planlagte 1050 timer betød en målopfyldelsesgrad på 36%. I forbindelse med den havmiljømæssige flyovervågning blev der produceret 354 flyvetimer, svarende til en målopfyldelsesgrad på 83% Internationalt relaterede fredstidsopgaver Figur 1.1 viser den styrke, der ved årsskiftet 1999/ 2000 var stillet til rådighed for det internationale engagement. I de efterfølgende punkter beskrives mere detaljeret opgaverne, dansk engagement, aktiviteter, samarbejde og forpligtelser FN aktiviteter På opfordring af FNs sikkerhedsråd og efter Folketingets godkendelse skal forsvaret med militære midler kunne deltage i en række operationer under FNs direkte lederskab. Øvelse på felthospital. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag m.v. Der er bl.a. tilmeldt et 100- sengs felthospital til FNs humanitære beredskab. Felthospitalet er bemandet med ca. 210 personer. Siden det danske bidrag til FNs forebyggende operation United Nations Preventive Deployment Force (UNPREDEP) i Makedonien blev hjemtaget ultimo februar 1999 har Danmark for første gang i mange år ikke bidraget med egentlige styrker til FN-ledede operationer. Forsvaret har dog i hele 1999 bidraget med enkeltpersoner til FN-operationer i en række lande og områder, jf. figur 1.1. Det internationale samfunds behov for militære styrker til fredsstøttende operationer var også i Figur 1.1 Inaternationale engagementer 13

16 1999 på et højt niveau. Behovet forventes at blive mindst tilsvarende i de kommende år. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag mv., der indebærer opretholdelse og vedligeholdelse af militær kapacitet af alle tre værn. Til FNs humanitære beredskab er der således tilmeldt følgende elementer fra Den Danske Internationale Brigade: 1 felthospital, 1 ingeniørenhed, transportstøtte, kommunikationsstøtte, støtte til etablering af civilt/militært hovedkvarter og uddannelsesstøtte. Endvidere er tilmeldt: 1 inspektionsskib med helikopter, 1 C-130 Hercules transportfly, 1 S-61 Sea King helikopter og 1 hospitalsskib (civilt med containere) CFE/OSCE aktiviteter OSCE er det bredeste europæiske forum for sikkerhed og samarbejde. Det omfatter samtlige europæiske lande, USA, Canada og Rusland samt de nye kaukasiske og centralasiatiske republikker. OSCE hviler på et sæt vedtagne principper for sameksistens i Europa inden for OSCEs tre dimensioner: Den politisk militære dimension, den økonomiske dimension og den menneskelige dimension. Tabel 1.1. viser de samlede CFE/OSCE aktiviteter for Dayton-aftalen af november 1995 er en våbenkontrolaftale for parterne i det tidligere Jugoslavien. CFE-traktaten er anvendt som skabelon for denne våbenkontrolaftale. Open Skies traktaten giver deltagerlandene mulighed for at gennemføre observationsflyvninger med særligt sensorudstyr. Traktaten skal bidrage til at skabe yderligere tillid, åbenhed og gennemskuelighed. Traktaten mangler fortsat ratificering, hvorfor Danmark indledningsvis har valgt at prioritere det passive beredskab, dvs. paratheden til at modtage observationsflyvninger over dansk territorium. Med henblik på videre uddannelse samt vedligeholdende uddannelse af danske Open Skies inspektører deltager Danmark dog i et vist omfang i aktive observationsflyvninger. Tabel 1.1. Oversigt over danske CFE/OSCE aktiviteter i 1999 AKTIVITET ANTAL Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk ledelse) 3 Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 12 Wiendokument af 1994 aktiviteter (modtaget) 2 CFE inspektioner (Udlandet, dansk ledelse) 5 CFE inspektioner (Udlandet, dansk deltagelse) 14 CFE inspektioner (modtaget) 0 Inspektioner i relation til Dayton aftalen, anneks 1B 2 Open Skies aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 4 Open Skies aktiviteter (modtaget) 1 14

17 NATO samarbejdet Forsvarets tilmelding til NATOs styrkestruktur, de såkaldte reaktionsstyrkebidrag, udgjorde i 1999: Hæren Den Danske Internationale Brigade (forkommando og hovedstyrke), 4 patruljer fra Jægerkorpset, 1 let opklaringsenhed og 1 elektronisk opklaringskompagni. Klargøring af danske F-16 kampfly på Grazzanisebasen i Syditalien. Flyvevåbnets reaktionsstyrke-eskadrille, Eskadrille 730, deltog i NATOs Operation Allied Force mod Jugoslavien i foråret 1999 med otte F-16 og et reservefly. Hovedparten af operationerne var defensive opgaver. Danmarks deltagelse i NATOs forsvarssamarbejde indebærer, at dansk forsvar bidrager med personel til NATOs kommandostruktur og med styrker til styrkestrukturen. I 1999 markeredes NATOs 50 års jubilæum, og der blev afholdt et topmøde, hvor regeringscheferne vedtog alliancens nye strategiske koncept. Den nye koncept gør op med tidligere tiders bipolære system og tankegang og fastslår, at det kollektive forsvar af den transatlantiske forbindelse fortsat er Alliancens kerneopgaver. Samtidig lægges det fast, at alliancens opgaver også omfatter krisestyring og partnerskab. Den nye kommandostruktur blev implementeret i september, men en overgangsordning medførte, at strukturen i den nordlige del af Europa først skulle iværksættes fra marts NATO opretholder fortsat et hovedkvarter i Danmark. Etableringen af det fælles dansk-tysk-polske hærkorps blev markeret ved oprettelsen af korpsets hovedkvarter i Rendsborg i Tyskland den 1. maj Headquarters Multinational Corps North East er efterfølgende flyttet til den forudsete lokalitet i Szczecin i Polen, hvor det officielt blev oprettet den 1. september Korpset forventes at være operativt fra ultimo år Søværnet 2 korvetter, 9 Standard Flex 300-skibe, 2 undervandsbåde, 4 torpedomissilbåde, 2 inspektionsskibe med helikoptere, 2 inspektionskuttere og 1 kommando- og støtteskib (periodevis). Flyvevåbnet 1 jagereskadrille med 12 F-16 fly, 1 Gulfstream G-III inspektionsfly, 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille og 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille (interregional forstærkningsenhed) Østsamarbejdet Samarbejdet med de Central- og Østeuropæiske lande skulle også i 1999 bidrage til stabilitet og sikkerhed. Indsatsen var fokuseret på landene omkring Østersøen, hvor samarbejdet er organiseret i bilaterale og multilaterale programmer. De bilaterale samarbejdsprogrammer blev gennemført ud fra de enkelte landes behov og ønsker. Forsvarets østsamarbejde var koncentreret om at opbygge militær kapacitet og forsvarsevne i Estland, Letland og Litauen. 15

18 Hæren havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. En kvindelig korporal fra Litauen får demonstreret en dansk pansret mandskabsvogn under en Partnershipfor-Peace øvelse. Foto: Jørgen Kølle. Aktiviteterne var koncentreret om rådgivning og uddannelse for at støtte landenes nationale forsvar og fremme interoperabilitet med NATO. Som en integreret del af samarbejdet gennemførte forsvaret materieldonationer. De mest omfattende aktiviteter fandt sted i rammen af de multilaterale samarbejdsprogrammer, som omfattede den baltiske bataljon, den baltiske fælles flådestyrke, det baltiske luftrumsovervågningssystem og det baltiske forsvarsakademi. En meget væsentlig del af østsamarbejdet i 1999 var udsendelsen af et baltisk kontingent til SFOR i Bosnien. Sammen med det danske styrkebidrag deltog ca. 450 soldater fra Estland, Letland og Litauen i løbet af året. Hæren var i 1999 præget af den fortsatte udsendelse af enheder til NATOs stabiliserings-styrke (SFOR) i Bosnien, som en del af den Nordisk-Polske Brigade, af udsendelse og hjemtagning af en reaktionsstyrkeenhed til NATOs humanitære styrke (AFOR) i Albanien samt ikke mindst klargøring og udsendelse af en delvis DIB-aktiveret enhed til NATOs militære sikkerhedsstyrke (KFOR) i Kosovo. Hertil kommer FN-tjeneste og andre internationale opgaver over en stor del af verden, jf. figur Søværnets internationale opgaver Søværnet havde også i 1999 følgende mål: at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. at deltage i NATOs reaktionsstyrker, herunder NATOs stående flådestyrker Hærens internationale opgaver Pansret mandskabsvogn (th.), udrustet med 25 mm maskinkanon, og Geländewagen fra de danske SFOR styrker i Bosnien. Det danske styrkebidrag blev skåret ned fra ca. 775 personer i 1998 til ca. 600 personer i løbet af Som følge af NATOs tilpasning af SFOR vil det danske bidrag i løbet af år 2000 omfatte ca. 400 personer. Korvetten Peter Tordenskiold. Søværnet råder over tre korvetter, der alle er opkaldt efter navnkundige søhelte. Disse kampskibe er bevæbnet med en 76 mm kanon, to 20 mm kanoner samt missiler mod sø- og luftmål. Korvetterne er bygget i årene Det var søværnet, der indledte dansk deltagelse i internationale operationer, idet søsterskibet Olfert Fischer deltog i FN-aktionen mod Irak i Den Persiske Golf i Forsvaret havde i 1999 tilmeldt to korvetter til NATOs reaktionsstyrker. 16

19 Søværnet var i 1999 præget af klargøring af de umiddelbare reaktionsstyrker til deltagelse i operationer i Adriaterhavet. Således deltog korvetten PETER TORDEN- SKIOLD i NATOs maritime operationer i Adriaterhavet under korvettens rutinemæssige deltagelse i NATOs stående flådestyrke (STANAVFORLANT). Minerydningsfartøjet MAKRELEN med minerydningsdrone deltog som medlem af Mine Counter Measures Force North (MCMFORNORTH) i Operation ALLIED HARVEST, hvor enheden deltog i en ammunitionsrydningsoperation i den nordlige del af Adriaterhavet. Minelæggeren LINDORMEN var tilmeldt MCMFORNORTH som kommandoplatform for styrkechefen med stab. LINDOR- MENs deltagelse i ALLIED HARVEST varede fra 29. juli til 24. august, hvor NATO afsluttede operationen. Herefter fortsatte LINDORMEN som kommandoskib for minerydningsstyrken frem til 1. oktober Flyvevåbnets internationale opgaver Flyvevåbnet havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. Flyvevåbnet var i 1999 præget af udsendelsen af enheder til NATOs luftoperation ALLIED FORCE mod det tidligere Jugoslavien og den fortsatte tilstedeværelse i Balkan Air Operations. Det allerede udsendte styrkebidrag på seks F-16 kampfly i ALLIED FORCE blev forøget til i alt otte kampfly (og et reservefly), der deltog i såvel defensive som offensive missioner. Året var desuden præget af et fortsat stigende antal lufttransportopgaver til støtte for de danske militære styrkebidrag fra alle tre værn Støttevirksomhed Støttevirksomheden dimensioneres af de krav, der følger af planlægningen af og forberedelsen til løsningen af forsvarets opgavekompleks, såvel operativt som logistisk. Støttevirksomheden skal tilvejebringe, vedligeholde og udfase støtteprodukter samt levere drifts- og kapacitetsydelser inden for funktionsområderne: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik Personelfunktionsområdet Personelstyrkens sammensætning fremgår af figur 1.2. Personelfunktionsområdet omfatter: rekruttering og udvælgelse, udvikling, fastholdelse, anvendelse og afskedigelse af forsvarets personel. Det er Forsvarskommandoens målsætning, at personelpolitikken, der revideres hvert andet år, skal tilpasses og udvikles i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling. De danske F-16 kampfly blev under størstedelen af Operation Allied Force i 1999 benyttet til luftforsvar Combat Air Patrol (CAP) over Adriaterhavet og Balkanområdet. En CAP-mission varede typisk tre til fem timer og gjorde lufttankning nødvendig. Billedet viser lufttankning over Sydtyskland af danske F-16 på vej til Grazzanise-luftbasen. Forsvarets Personelpolitik blev i løbet af revideret på områder som omstilling, familiepolitik, gensidig respekt, psykiske efterreaktioner og lønpolitik. Folketinget vedtog i 1998, at forsvaret kan antage kvinder på værnepligtslignende vilkår. I 1999 mødte 164 kvinder til tjeneste i forsvaret. 17

20 En prioriteret d.v.s. restriktiv ansættelsespolitik blev iværksat i juli 1999 for at sikre, at årsværksforbruget med færrest mulige afskedigelser blev påbegyndt tilpasset til det noget lavere niveau, der er fastsat ved aftale om forsvarets ordning Personelfunktionen omfatter også skoleog udviklingsvirksomheden med målsætning i relation til den operative opstillingsfunktion samt gennemførelse af forsvarets grund-, videre- og efteruddannelser. Figur 1.2. Forsvarets personelmæssige sammensætning Materielfunktionsområdet Materielfunktionsområdet omfatter: materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Indenfor materielanskaffelsesvirksomheden blev der i årets løb iværksat et antal større materielanskaffelser i henhold til aftale om forsvarets ordning Den overordnede målsætning for materielfunktionsområdet var i 1999 at tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på såvel kort som langt sigt. Materielfunktionsområdet var i 1999 præget af at planlægge udmøntningen af aftale om forsvarets ordning og forberede en successiv overgang til det integrerede virksomhedssystem Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Hærens pansrede spejdervogne af typen M-95 Eagle bliver i udstrakt grad benyttet af de danske styrker i Bosnien og Kosovo til patruljeringer. Spejdervognene er pansrede, så de kan modstå beskydning fra maskingeværer og håndvåben. Hæren råder over i alt 36 køretøjer af denne type. 18

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2001 Design Eleven Danes Produktion: Nordjyllands Bogtrykkeri A/S Oplag: 2500 Forsvarets Virksomhedsregnskab 2000 1 2 Indhold

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Årlig redegørelse 1999

Årlig redegørelse 1999 Årlig redegørelse 1999 Forsvarsministeren Årlig Redegørelse 1999 Forsvarsministeren ISBN 87-90616-00-6 ISSN 1399-4352 Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K. Tlf.: 33 92 33 20

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1 Hjemmeværnets Årsrapport 2011 Resumé Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænser er omdrejningspunktet for hjemmeværnet. Her har frivillige, også i 2011, løst opgaver

Læs mere

Forsvarschefens forord

Forsvarschefens forord 2007 årsrapport Forsvarskommandoen Forsvarschefens forord 2007 har været et spændende, men også krævende år for forsvaret og i særlig grad for de ansatte. Det står klart, når man kigger på de opgaver,

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 13. November 2014 november 2014 1 DAGSORDEN 1. Velkomst + evalueringen af årsafslutning 2013 - Erik Hammer 2. Tidsplan for årsafslutningen 2014 - Søren Ring Hansen

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenhedens årsrapport 2006 Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

"Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995" med noter og kommentarer ved Holger Terp.

Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995 med noter og kommentarer ved Holger Terp. "Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995" med noter og kommentarer ved Holger Terp. Bogen er indscannet med OCR og ligger i RTF-format Udgivet på Fred på Nettets OnLine Bibliotek af

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER FORSVARSKOMMANDOEN København, den 19. februar 2013 MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER 1. FORMÅL Dette notat udgør forsvarets militærfaglige indstilling for

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015 Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2012

Hjemmeværnets Årsrapport 2012 Hjemmeværnets Årsrapport 2012 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har i 2012 og i hele den afsluttede forligsperiode bidraget til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel beredskabskapacitet

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 2 MÅLRAPPORTERING...15 3 REGNSKAB...32 4 BILAG TIL REGNSKAB OG BEVILLING...51

Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 2 MÅLRAPPORTERING...15 3 REGNSKAB...32 4 BILAG TIL REGNSKAB OG BEVILLING...51 Årsrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 1.1 Forsvarets formål...4 1.2 Årets økonomiske resultat...5 1.3 Årets faglige resultat...8 1.4 Forsvarets forventninger til det kommende år...13 2 MÅLRAPPORTERING...15

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER...83 FORSVARETS ORGANISATION...84 ÅRSRAPPORT 2012 3

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER...83 FORSVARETS ORGANISATION...84 ÅRSRAPPORT 2012 3 2012 ÅRSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BERETNING... 4 1.1 Forsvarets formål... 4 1.2 Årets økonomiske resultat... 5 1.3 Årets faglige resultat... 7 1.4 Forsvarets forventninger til det kommende år...13

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

1. Beretning 1.1 Præsentation 2 1.2 Årets faglige resultater 3 1.3 Årets økonomiske resultat 5 1.4 Opgaver og ressourcer 8

1. Beretning 1.1 Præsentation 2 1.2 Årets faglige resultater 3 1.3 Årets økonomiske resultat 5 1.4 Opgaver og ressourcer 8 Forsvarsministeriets finansielle regnskab 212 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Præsentation 2 1.2 Årets faglige resultater 3 1.3 Årets økonomiske resultat 5 1.4 Opgaver og ressourcer 8 2. Regnskab

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2013

Hjemmeværnets Årsrapport 2013 Hjemmeværnets Årsrapport 2013 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har også i 2013 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2013 været indsat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets administration

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen Forsvarskommandoens stabe Forsvarskommandoen Indhold Historien bag Forsvarskommandoen Planlægningsstaben Personelstaben Operations- og Driftsstaben Forsvarsstabens organisation Materielstaben Informatikstaben

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension 2/7 dage Forvaltes således fra 1/8 2008: For hver enkelt lør-, søn- og helligdag, hvor der forrettes tjeneste under udsendelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

2.1 Målrapportering 2.2 Analyse af udvalgte emner

2.1 Målrapportering 2.2 Analyse af udvalgte emner #2009 ÅRSRAPPORT INDHOLD DEL 1 FORSVARSKOMMANDOENS BERETNING FOR 2009 1.1 Forsvarets formål 1.2 Årets økonomiske resultat 1.3 Årets faglige resultat 1.4 Afslutningen på forliget 2005-2009 1.5 Forsvarschefens

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere