Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999"

Transkript

1 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

2 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

3 1

4 2

5 INDHOLD Forsvarschefens forord 5 Beretning 7 Driftsregnskab 25 Resultatanalyse 33 Personel- og organisationsoplysninger 85 Anlægsregnskab 95 Grønt regnskab 107 Påtegning 116 Ordliste 117 BILAG INDHOLD 121 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 6 148

6 INDHOLD 4

7 INDHOLD Forsvarschefens forord Året har været kendetegnet af tre markante forhold: Forsvarets engagement i Kosovo, den fortsatte og meget mærkbare forskel mellem forsvarets mål og tildelte midler samt indgåelsen af en bred politisk aftale om forsvarets ordning for de næste 5 år. Forsvarets engagement på den internationale scene blev i 1999 tegnet af det store bidrag til styrken i Bosnien samt udsendelsen af yderligere et betragteligt bidrag fra alle tre værn til operationerne i forbindelse med Kosovo. De fredsstøttende operationer i Kosovo bød på det hidtil bredeste spektrum af opgaver for dansk forsvar: - Flyvevåbnets eskadrille 730 udførte fra den italienske base i Grazzanise både offensive og defensive flyoperationer over Adriaterhavet og eks-jugoslavien. Operationerne blev gennemført med omfattende støtte fra flyvevåbnets øvrige enheder. - Indsættelse af en spejdereskadron fra Bornholms Værn i Albanien som led i en humanitær aktion til støtte for flygtningene fra Kosovo. - Udsendelse af endnu en dansk bataljon. Denne gang som en del af den NATO- ledede multinationale Kosovo Force. - Søværnets minerydningsfartøj "Makrelen" blev indsat i Adriaterhavet, hvor skibet på stor dybde fandt og uskadeliggjorde et meget stort antal flybomber. En operation, hvor søværnets nye minerydningskoncept som en del af Standardflex-projektet vakte berettiget opsigt blandt vore samarbejdspartnere. Som en konsekvens af, at der fra hæren allerede var udsendt et substantielt styrkebidrag i international tjeneste, blev det fundet nødvendigt at aktivere dele af Den Danske Internationale Brigade. Baggrunden herfor var ønsket om, inden for den rådige tid, at kunne bidrage med en veluddannet og afbalanceret enhed af den ønskede størrelse. Aktiveringen gav anledning til nogen uro blandt dele af det hjemsendte personel på kontrakt, hvoraf et mindre antal nægtede at tage af sted, ligesom visse materieltyper blev kritiseret. Denne uro har efterfølgende bl.a. klarlagt et behov for at tydeliggøre kontraktvilkårene i forbindelse med hvervningen af nyt personel samt øget fokus på uddannelse og materielklargøring i fremtiden. Det betydelige og fortsat stigende internationale engagement i 1999 betød, at der måtte trækkes endog meget store veksler på de øvrige dele af forsvaret. Den internationale indsats sammenholdt med de rådige ressourcer har betydet fortsatte og mærkbare begrænsninger på de hjemlige aktiviteter. Det gælder uddannelse, øvelser og operationer. Hertil kommer, at også materielområdet har måttet neddrosles, hvilket bl.a. har medført udsættelse af vedligeholdelse på såvel bygninger som materiel. En sådan udvikling er naturligvis ikke holdbar i længden. Der er derfor i den nye forsvarsaftale taget højde for en justering heraf således, at forholdene bliver mere afbalancerede. På baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 3/98 af 10. februar 1999 vedrørende forsvarets forsyningsforvaltning har forsvaret, bl.a. med konsulentbistand fra firmaet PricewaterhouseCoopers, fokuseret på dette område. Som følge heraf er der iværksat en reduktion af den logistiske støttestruktur, jf. forsvarsforliget, samt tiltag til at forbedre depotudnyttelse, forretningsgange, kontrolvirksomhed og uddannelse. Udarbejdelsen af baggrundsmaterialet op til aftalen om forsvarets ordning og den efterfølgende klargøring til implementering af forsvarsaftalen har været væsentlige opgaver for såvel tjenestestederne som stabene og forsvarets øverste ledelse i Som følge af aftalen skal forsvaret i perioden frem til 2004 bl.a. reducere personelstyrken med ca årsværk. I 1999 blev der derfor iværksat en restriktiv og prioriteret ansættelsespolitik, som i andet halvår blev særdeles mærkbar, men som over tid vil reducere behovet for afskedigelser. Der vil i denne svære periode blive taget udstrakte hensyn for at afbøde de negative virkninger for det berørte personel. Med aftalen af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning har forsvaret til gengæld fået et fast grundlag for udviklingen over de næste 5 år, som jeg ser meget positivt på, dels som følge af de øgede materielinvesteringer, dels fordi der genskabes langt bedre vilkår for uddannelses- og aktivitetsniveauet. De omfattende strukturtilpasninger, der ligger i aftalen, vil kræve en ekstraordinær indsats på alle niveauer og dermed præge forsvarets opgaveløsning og prioriteringer i en årrække fremover. Det skal understreges, at udviklingen for forsvaret ligger tæt op ad Forsvarskommisionens Beretning. Denne udvikling støttes helhjertet af forsvarets øverste ledelse. Vi går til opgaven med gå-på-mod og målrettet fokus på forsvarets kerneopgaver. CHRISTIAN HVIDT General 5

8

9 BERETNING 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Styrkeproduktion Produktion og opretholdelse af hæren Produktion og opretholdelse af søværnet Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Nationalt relaterede fredstidsopgaver Hærens nationale opgaver Søværnets nationale opgaver Flyvevåbnets nationale opgaver Internationalt relaterede fredstidsopgaver FN aktiviteter CFE/OSCE aktiviteter NATO samarbejdet 15 Hæren 15 Søværnet 15 Flyvevåbnet Østsamarbejdet Hærens internationale opgaver Søværnets internationale opgaver Flyvevåbnets internationale opgaver Støttevirksomhed Personelfunktionsområdet Materielfunktionsområdet Etablissementsfunktions-området Informatikfunktionsområdet Generel ledelse og administration Aftaler om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning Vurdering af Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår Udviklingen i Forsvarskommandoens nettobevillinger Miljø Det grønne regnskab Arbejdsmiljø 23

10 Virksomhedsregnskabets beretningsdel har til formål at give en overordnet indføring i forsvarets virksomhed i 1999 og er baseret på resultatanalysen i kap. 3. Der henvises således til kap. 3 i forbindelse med behov for uddybning af de i beretningsdelen anførte forhold. Beretningsdelen er opbygget med en beskrivelse i afsnit 1.1 af Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver samt organisation og styrkemæssige opbygning. En beskrivelse af styrkeproduktion, styrkeindsættelse i nationale og internationale opgaver samt støttevirksomhed, herunder generel ledelse og administration findes i afsnittene 1.2 til 1.5. Resultaterne af strukturtilpasningerne på baggrund af aftale om forsvarets ordning samt opgaver og status i relation til aftale om forsvarets ordning findes i afsnit 1.6. Afsnit 1.7 omhandler Forsvarskommandoens regnskabsresultat for 1999 og afslutningsvis redegøres for miljøarbejdet i afsnit Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Det lovmæssige grundlag for forsvarets virke udgøres af Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation. Denne benævnes herefter forsvarsloven. Af forsvarsloven fremgår det, at forsvaret har til hovedformål at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet, sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Det betyder, at forsvaret principielt set har to forskellige roller: En regional rolle, der er knyttet til forsvaret af Danmark og tilstødende nærområder i rammen af NATO-medlemsskabet, herunder hævdelse af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet. En global rolle, der er afledt af vore allianceforpligtelser og af et aktivt dansk engagement i løsning af en række internationale opgaver. Herudover udgør forsvarsloven også det overordnede grundlag for opstilling af Forsvarskommandoens opgaver: Som en integreret del af NATO at kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder gennem modtagelse af og i samarbejde med allierede styrker, indsat i forstærkningsøjemed. At kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO området, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker i overensstemmelse med alliancens strategi. På mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO at kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret er endvidere pålagt at løse en række statslige opgaver. Disse opgaver løses som oftest i samarbejde med andre myndigheder, så forsvarets struktur og organisation, kapacitet samt ekspertise udnyttes til gavn for samfundet. Det vigtigste element for styringen af forsvaret ud over lovgrundlaget er de politiske aftaler om forsvarets ordning i form af forsvarsaftaler. Aftale om forsvarets ordning udgjorde således det politisk aftalte grundlag for forsvarets virke i Ved aftalens udløb med udgangen af 1999 afsluttedes den omstrukturering af dansk forsvar, der var forudset i forsvarsaftalen som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, og som primært tog sigte på at forbedre forsvarets evne til at deltage i løsningen af internationale opgaver. 8

11 Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Forsvaret skal som fastlagt i forsvarsloven råde over styrker af alle tre værn, nemlig hæren, søværnet og flyvevåbnet. Styrkernes størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. De tre værns kapaciteter giver ydermere en sammenhængende, flerværns operationsevne, der såvel i NATO-regi som i nationalt perspektiv tillægges væsentlig betydning for fremtidige, større operationer. Forsvaret kan overordnet inddeles i en fredsstruktur og en krigsstruktur. Fredsstrukturen er en driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel sætter forsvaret i stand til at løse pålagte opgaver i fredstid samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Forsvaret skal i spændingsperioder med afsæt i fredsstrukturen og fredsstyrken samt mobiliseringsstyrken kunne gennemføre beredskabsforøgelser og bringes på fuld krigsstyrke. Forsvarets myndigheder er fordelt geografisk over hele Danmark, på Færøerne og i Grønland. Under Forsvarskommandoen er placeret en operativ kommando og en materielkommando for hvert af de tre værn samt Færøernes Kommando, Grønlands Kommando, Forsvarets Sundhedstjeneste og en række værnsfælles myndigheder og institutioner. De tre værns fredsstrukturer er inddelt i en operativ struktur og en støttestruktur: Den operative struktur omfatter myndigheder og enheder, der varetager den operative virksomhed, som finder sted i fredstid. Den operative virksomhed omfatter styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Støttestrukturen omfatter myndigheder, der varetager opgaver i forbindelse med opstilling og uddannelse af personel, enheder og stabe til den operative struktur og til hele krigsstyrken. Støttevirksomhedens produktion omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Ved overgang til krigsstrukturen indgår den operative struktur og dele af støttestrukturen som elementer i krigsstrukturen. De øvrige dele af støttestrukturen opløses. Værnenes krigsstruktur omfatter de operative enheder samt en operativ og en logistisk støttestruktur. Arbejdet i Forsvarskommandoen med at operationalisere målformuleringen for virksomheden fortsætter som en del af forsvarets styring i retning af egentlig resultatstyring. Arbejdet omfatter udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for forsvarets produktion af styrker og for styrkernes løsning af forsvarets opgaver. Dertil kommer udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for støttevirsomhedens produktion afledt af den operative strukturs behov Styrkeproduktion Styrkeproduktionen har til formål at opstille og opretholde styrker og enheder til løsning af forsvarets opgaver i fred, krise og krig. Styrkeproduktionen omfatter opstilling og uddannelse af personel og enheder samt periodiske mønstringer af mobiliseringsstyrken. Styrkeproduktionen gennemføres inden for hvert af de tre værn Produktion og opretholdelse af hæren Målsætningen for hærens styrkeproduktion er at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder Den Danske Internationale Brigade (DIB) og til andre styrker til brug for internationale opgaver, herunder Stand-by Force High Readiness Brigade (SHIRBRIG). Opstilling og uddannelse er i perioden gennemført i samarbejde med De Allierede Landstyrker i Jylland og Slesvig-Holsten 9

12 (LANDJUT) og andre multinationale enheder LANDJUT blev nedlagt pr. 30. april 1999, hvorpå Multinational Corps Northeast (MNC NE) den 1. maj blev etableret i Rendsborg og 1. september flyttet til Szcezcin i Polen. opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Omfanget af søværnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som i 1998, herunder med en periodevis deltagelse i NATOs stående flådestyrker. Der skulle endvidere opretholdes rutinemæssige danske og allierede operationer omkring Danmark, Grønland og Færøerne samt ske en videreførelse af det militære samarbejde med NATO-partnere. Resultaterne for 1999 viser, at målsætningerne generelt blev nået med hensyn til de pålagte opgaver og opgaver med stor offentlig bevågenhed. Resultatet er imidlertid opnået på bekostning af mere langsigtede og forudsætningsskabende styrkeproduktionsmål. Forhandling gennem tolk indgik i øvelsesforløbet i august ved Jægersprislejren. De militære styrker er fra det danske hovedkvarterskompagni, der er tilmeldt SHIRBRIG (Stand-by Forces High Readiness Brigade). SHIRBRIG er FNs hurtige udrykningsstyrke, der 23. december 1999 blev erklæret til rådighed for FN fra ultimo januar Foto: Erik Johansen PIC/ELK. I 1999 blev løsningen af krisestyrings- og krigsopgaver forberedt gennem uddannelse af chefer, stabe mv. på divisions- og brigadeniveau, enkeltmandsuddannelse samt uddannelse af enheder på bataljons- og kompagniniveau. Denne uddannelse var dog reduceret i forhold til 1998 som følge af reduktionen i det generelle aktivitetsniveau Produktion og opretholdelse af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion er, at: Inspektionskutteren Tulugaq (Ravnen) i vinterisen ved Narsarsuaq i Sydgrønland. Søværnet har tre inspektionskuttere stationeret ved den grønlandske vestkyst om sommeren og to om vinteren, når isforhold lukker store dele af farvandene. Kutternes hovedopgaver omfatter farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredningstjeneste. opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til freds- og krigsstyrken, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt 10

13 Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnets styrkeproduktion er, at: opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet gennem forberedelse til løsning af krisestyrings- og krigsopgaver, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Den flyoperative virksomhed havde i 1. halvår uddannelses- og træningsmæssige fordele af deltagelsen i OAF, mens træningstilstanden i 2. halvår blev reduceret til et jævnt tilfredsstillende niveau som følge af højere prioriterede opgaver og følgevirkningerne af deltagelsen i OAF Nationalt relaterede fredstidsopgaver Hærens nationale opgaver I fredstid er hærens nationale opgaver udover vagten ved de kongelige slotte og palæer i princippet begrænset til støtte for den civile sektor, hvor myndighedsudøvelse principielt kun udøves i direkte samarbejde med andre myndighedsrepræsentanter, f.eks. politiet. Målsætningen for hærens deltagelse i løsning af opgaver til støtte for den civile sektor og myndighedsudøvelse var at fastholde niveauet for de foregående år. Flyvevåbnet har siden 1975 rådet over tre store transportfly af typen C-130 Hercules. Nu skal transportflykapaciteten øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Det sker ifølge forsvarsaftalen fra maj 1999 ved at øge antallet til fire. Forsvaret bidrog i 1999 med et Hercules-fly til NATO On Call Airlift Pool. Det var målsætningen at gennemføre styrkesamarbejde med NATO partnere, herunder særligt samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland og potentielle forstærkninger til Enhedskommandoens område samt de multinationale styrker, hvori flyvevåbnets enheder indgår. Flyvevåbnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle i 1999 opretholdes på samme niveau som i de to foregående år. Endelig skulle flyvevåbnet kunne bidrage til NATO On Call Airlift Pool med et transportfly af typen C-130 Hercules. Som følge af Kosovokrisen har en stor del af flyvevåbnets virksomhed i 1999 været koncentreret omkring Operation ALLIED FORCE (OAF) og den efterfølgende Balkan Air Operations. Den største styrkeindsættelse til løsning af opgaver til støtte for den civile sektor var ammunitionsrydningen af Amager Fælled og Kalvebod. For så vidt angår ammunitionsrydningstjenesten forventes det, at Ingeniørregimentet i fremtiden skal løse rydningsopgaven på Kalvebod sammen med en civil ammunitionsrydningsentreprenør. Hæren har 12 observationshelikoptere af typen H-500 Cayuse. Ud over den militære brug bliver helikopterne også stillet til rådighed for politiet i forbindelse med f.eks. færdselskontrol og eftersøgningsopgaver. Helikopterne bliver altid fløjet af piloter fra Hærens Flyvetjeneste. 11

14 Støtten til politiet, i form af udrykninger i forbindelse med bombetrusler, blev udført 595 gange i 1999 mod 546 i Søværnets nationale opgaver Målsætningen for søværnet var, at: overvåge søterritoriet med tilstødende områder i Danmark samt ved Færøerne og Grønland, indhente efterretningsoplysninger, varetage fredsmæssig suverænitetshævdelse, deltage i redningstjeneste, istjeneste og maritim forureningsbekæmpelse, varetage fiskeriinspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland, gennemføre søopmåling og varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt og Drogden samt yde støtte til NUNA Oil i forbindelse med seismiske undersøgelser ved Grønland. Det skal dog bemærkes, at NUNA Oil ikke ønskede at gennemføre seismiske undersøgelser i Overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen er udført som planlagt. Søredningstjenesten har i året været aktiveret 541 gange indenfor Søværnets Operative Kommandos område, 19 gange indenfor Færøernes Kommandos område og 9 gange indenfor for Grønlands Kommandos område. De opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, dele af miljøtjenesten samt EU-meldesystemet, er alle løst i overensstemmelse med givne direktiver Flyvevåbnets nationale opgaver Flyvevåbnet har altid tre redningshelikoptere på døgnberedskab. De er stationeret på Flyvestationerne Værløse, Aalborg og Skrydstrup for at dække så stort et område af Danmark med omkringliggende farvande som muligt. I alt råder flyvevåbnet over otte redningshelikoptere. Helikopterne er nu over 30 år gamle og skal udskiftes i løbet af de kommende år. Målsætningen for flyvevåbnet var, at: Isbryderen Thorbjørn i sit rette element. De fire isbrydere indgår i flåden og er rent administrativt underlagt 1. Eskadre, hvor også inspektionsskibe og kuttere indgår. 1. Eskadre har hjemsted i Frederikshavn. Søværnets Operative Kommando modtog i forbindelse med varetagelsen af den maritime forureningsbekæmpelse 489 meldinger om observationer af mulig forurening af havmiljøet. gennemføre overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder, gennemføre fredsmæssig suverænitetshævdelse og indhente efterretningsoplysninger, opretholde redningsberedskabet med 3 helikoptere på døgnberedskab, opretholde normalbilledet af danske, allierede og andre nationers aktivitet og operationer i Østersøområdet, deltage i redningsberedskabet samt fiskeriinspektion og overvågning i det nordatlantiske område på samme niveau som i de to foregående år samt gennemføre minimum 425 timers radarbaseret havmiljømæssig flyovervågning. 12

15 Flyvevåbnets redningstjeneste opretholdt det pålagte beredskab og gennemførte i 1999 i alt 309 søredningsaktioner og ambulanceflyvninger. Resultatet for suverænitetshævdelse med afvisningsberedskabet (F-16) var målt i beredskabsdøgn 100%, mens resultatet med kun 374 overvågningsflyvetimer med G-III Gulfstream i Nordatlanten i forhold til de planlagte 1050 timer betød en målopfyldelsesgrad på 36%. I forbindelse med den havmiljømæssige flyovervågning blev der produceret 354 flyvetimer, svarende til en målopfyldelsesgrad på 83% Internationalt relaterede fredstidsopgaver Figur 1.1 viser den styrke, der ved årsskiftet 1999/ 2000 var stillet til rådighed for det internationale engagement. I de efterfølgende punkter beskrives mere detaljeret opgaverne, dansk engagement, aktiviteter, samarbejde og forpligtelser FN aktiviteter På opfordring af FNs sikkerhedsråd og efter Folketingets godkendelse skal forsvaret med militære midler kunne deltage i en række operationer under FNs direkte lederskab. Øvelse på felthospital. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag m.v. Der er bl.a. tilmeldt et 100- sengs felthospital til FNs humanitære beredskab. Felthospitalet er bemandet med ca. 210 personer. Siden det danske bidrag til FNs forebyggende operation United Nations Preventive Deployment Force (UNPREDEP) i Makedonien blev hjemtaget ultimo februar 1999 har Danmark for første gang i mange år ikke bidraget med egentlige styrker til FN-ledede operationer. Forsvaret har dog i hele 1999 bidraget med enkeltpersoner til FN-operationer i en række lande og områder, jf. figur 1.1. Det internationale samfunds behov for militære styrker til fredsstøttende operationer var også i Figur 1.1 Inaternationale engagementer 13

16 1999 på et højt niveau. Behovet forventes at blive mindst tilsvarende i de kommende år. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag mv., der indebærer opretholdelse og vedligeholdelse af militær kapacitet af alle tre værn. Til FNs humanitære beredskab er der således tilmeldt følgende elementer fra Den Danske Internationale Brigade: 1 felthospital, 1 ingeniørenhed, transportstøtte, kommunikationsstøtte, støtte til etablering af civilt/militært hovedkvarter og uddannelsesstøtte. Endvidere er tilmeldt: 1 inspektionsskib med helikopter, 1 C-130 Hercules transportfly, 1 S-61 Sea King helikopter og 1 hospitalsskib (civilt med containere) CFE/OSCE aktiviteter OSCE er det bredeste europæiske forum for sikkerhed og samarbejde. Det omfatter samtlige europæiske lande, USA, Canada og Rusland samt de nye kaukasiske og centralasiatiske republikker. OSCE hviler på et sæt vedtagne principper for sameksistens i Europa inden for OSCEs tre dimensioner: Den politisk militære dimension, den økonomiske dimension og den menneskelige dimension. Tabel 1.1. viser de samlede CFE/OSCE aktiviteter for Dayton-aftalen af november 1995 er en våbenkontrolaftale for parterne i det tidligere Jugoslavien. CFE-traktaten er anvendt som skabelon for denne våbenkontrolaftale. Open Skies traktaten giver deltagerlandene mulighed for at gennemføre observationsflyvninger med særligt sensorudstyr. Traktaten skal bidrage til at skabe yderligere tillid, åbenhed og gennemskuelighed. Traktaten mangler fortsat ratificering, hvorfor Danmark indledningsvis har valgt at prioritere det passive beredskab, dvs. paratheden til at modtage observationsflyvninger over dansk territorium. Med henblik på videre uddannelse samt vedligeholdende uddannelse af danske Open Skies inspektører deltager Danmark dog i et vist omfang i aktive observationsflyvninger. Tabel 1.1. Oversigt over danske CFE/OSCE aktiviteter i 1999 AKTIVITET ANTAL Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk ledelse) 3 Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 12 Wiendokument af 1994 aktiviteter (modtaget) 2 CFE inspektioner (Udlandet, dansk ledelse) 5 CFE inspektioner (Udlandet, dansk deltagelse) 14 CFE inspektioner (modtaget) 0 Inspektioner i relation til Dayton aftalen, anneks 1B 2 Open Skies aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 4 Open Skies aktiviteter (modtaget) 1 14

17 NATO samarbejdet Forsvarets tilmelding til NATOs styrkestruktur, de såkaldte reaktionsstyrkebidrag, udgjorde i 1999: Hæren Den Danske Internationale Brigade (forkommando og hovedstyrke), 4 patruljer fra Jægerkorpset, 1 let opklaringsenhed og 1 elektronisk opklaringskompagni. Klargøring af danske F-16 kampfly på Grazzanisebasen i Syditalien. Flyvevåbnets reaktionsstyrke-eskadrille, Eskadrille 730, deltog i NATOs Operation Allied Force mod Jugoslavien i foråret 1999 med otte F-16 og et reservefly. Hovedparten af operationerne var defensive opgaver. Danmarks deltagelse i NATOs forsvarssamarbejde indebærer, at dansk forsvar bidrager med personel til NATOs kommandostruktur og med styrker til styrkestrukturen. I 1999 markeredes NATOs 50 års jubilæum, og der blev afholdt et topmøde, hvor regeringscheferne vedtog alliancens nye strategiske koncept. Den nye koncept gør op med tidligere tiders bipolære system og tankegang og fastslår, at det kollektive forsvar af den transatlantiske forbindelse fortsat er Alliancens kerneopgaver. Samtidig lægges det fast, at alliancens opgaver også omfatter krisestyring og partnerskab. Den nye kommandostruktur blev implementeret i september, men en overgangsordning medførte, at strukturen i den nordlige del af Europa først skulle iværksættes fra marts NATO opretholder fortsat et hovedkvarter i Danmark. Etableringen af det fælles dansk-tysk-polske hærkorps blev markeret ved oprettelsen af korpsets hovedkvarter i Rendsborg i Tyskland den 1. maj Headquarters Multinational Corps North East er efterfølgende flyttet til den forudsete lokalitet i Szczecin i Polen, hvor det officielt blev oprettet den 1. september Korpset forventes at være operativt fra ultimo år Søværnet 2 korvetter, 9 Standard Flex 300-skibe, 2 undervandsbåde, 4 torpedomissilbåde, 2 inspektionsskibe med helikoptere, 2 inspektionskuttere og 1 kommando- og støtteskib (periodevis). Flyvevåbnet 1 jagereskadrille med 12 F-16 fly, 1 Gulfstream G-III inspektionsfly, 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille og 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille (interregional forstærkningsenhed) Østsamarbejdet Samarbejdet med de Central- og Østeuropæiske lande skulle også i 1999 bidrage til stabilitet og sikkerhed. Indsatsen var fokuseret på landene omkring Østersøen, hvor samarbejdet er organiseret i bilaterale og multilaterale programmer. De bilaterale samarbejdsprogrammer blev gennemført ud fra de enkelte landes behov og ønsker. Forsvarets østsamarbejde var koncentreret om at opbygge militær kapacitet og forsvarsevne i Estland, Letland og Litauen. 15

18 Hæren havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. En kvindelig korporal fra Litauen får demonstreret en dansk pansret mandskabsvogn under en Partnershipfor-Peace øvelse. Foto: Jørgen Kølle. Aktiviteterne var koncentreret om rådgivning og uddannelse for at støtte landenes nationale forsvar og fremme interoperabilitet med NATO. Som en integreret del af samarbejdet gennemførte forsvaret materieldonationer. De mest omfattende aktiviteter fandt sted i rammen af de multilaterale samarbejdsprogrammer, som omfattede den baltiske bataljon, den baltiske fælles flådestyrke, det baltiske luftrumsovervågningssystem og det baltiske forsvarsakademi. En meget væsentlig del af østsamarbejdet i 1999 var udsendelsen af et baltisk kontingent til SFOR i Bosnien. Sammen med det danske styrkebidrag deltog ca. 450 soldater fra Estland, Letland og Litauen i løbet af året. Hæren var i 1999 præget af den fortsatte udsendelse af enheder til NATOs stabiliserings-styrke (SFOR) i Bosnien, som en del af den Nordisk-Polske Brigade, af udsendelse og hjemtagning af en reaktionsstyrkeenhed til NATOs humanitære styrke (AFOR) i Albanien samt ikke mindst klargøring og udsendelse af en delvis DIB-aktiveret enhed til NATOs militære sikkerhedsstyrke (KFOR) i Kosovo. Hertil kommer FN-tjeneste og andre internationale opgaver over en stor del af verden, jf. figur Søværnets internationale opgaver Søværnet havde også i 1999 følgende mål: at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. at deltage i NATOs reaktionsstyrker, herunder NATOs stående flådestyrker Hærens internationale opgaver Pansret mandskabsvogn (th.), udrustet med 25 mm maskinkanon, og Geländewagen fra de danske SFOR styrker i Bosnien. Det danske styrkebidrag blev skåret ned fra ca. 775 personer i 1998 til ca. 600 personer i løbet af Som følge af NATOs tilpasning af SFOR vil det danske bidrag i løbet af år 2000 omfatte ca. 400 personer. Korvetten Peter Tordenskiold. Søværnet råder over tre korvetter, der alle er opkaldt efter navnkundige søhelte. Disse kampskibe er bevæbnet med en 76 mm kanon, to 20 mm kanoner samt missiler mod sø- og luftmål. Korvetterne er bygget i årene Det var søværnet, der indledte dansk deltagelse i internationale operationer, idet søsterskibet Olfert Fischer deltog i FN-aktionen mod Irak i Den Persiske Golf i Forsvaret havde i 1999 tilmeldt to korvetter til NATOs reaktionsstyrker. 16

19 Søværnet var i 1999 præget af klargøring af de umiddelbare reaktionsstyrker til deltagelse i operationer i Adriaterhavet. Således deltog korvetten PETER TORDEN- SKIOLD i NATOs maritime operationer i Adriaterhavet under korvettens rutinemæssige deltagelse i NATOs stående flådestyrke (STANAVFORLANT). Minerydningsfartøjet MAKRELEN med minerydningsdrone deltog som medlem af Mine Counter Measures Force North (MCMFORNORTH) i Operation ALLIED HARVEST, hvor enheden deltog i en ammunitionsrydningsoperation i den nordlige del af Adriaterhavet. Minelæggeren LINDORMEN var tilmeldt MCMFORNORTH som kommandoplatform for styrkechefen med stab. LINDOR- MENs deltagelse i ALLIED HARVEST varede fra 29. juli til 24. august, hvor NATO afsluttede operationen. Herefter fortsatte LINDORMEN som kommandoskib for minerydningsstyrken frem til 1. oktober Flyvevåbnets internationale opgaver Flyvevåbnet havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. Flyvevåbnet var i 1999 præget af udsendelsen af enheder til NATOs luftoperation ALLIED FORCE mod det tidligere Jugoslavien og den fortsatte tilstedeværelse i Balkan Air Operations. Det allerede udsendte styrkebidrag på seks F-16 kampfly i ALLIED FORCE blev forøget til i alt otte kampfly (og et reservefly), der deltog i såvel defensive som offensive missioner. Året var desuden præget af et fortsat stigende antal lufttransportopgaver til støtte for de danske militære styrkebidrag fra alle tre værn Støttevirksomhed Støttevirksomheden dimensioneres af de krav, der følger af planlægningen af og forberedelsen til løsningen af forsvarets opgavekompleks, såvel operativt som logistisk. Støttevirksomheden skal tilvejebringe, vedligeholde og udfase støtteprodukter samt levere drifts- og kapacitetsydelser inden for funktionsområderne: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik Personelfunktionsområdet Personelstyrkens sammensætning fremgår af figur 1.2. Personelfunktionsområdet omfatter: rekruttering og udvælgelse, udvikling, fastholdelse, anvendelse og afskedigelse af forsvarets personel. Det er Forsvarskommandoens målsætning, at personelpolitikken, der revideres hvert andet år, skal tilpasses og udvikles i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling. De danske F-16 kampfly blev under størstedelen af Operation Allied Force i 1999 benyttet til luftforsvar Combat Air Patrol (CAP) over Adriaterhavet og Balkanområdet. En CAP-mission varede typisk tre til fem timer og gjorde lufttankning nødvendig. Billedet viser lufttankning over Sydtyskland af danske F-16 på vej til Grazzanise-luftbasen. Forsvarets Personelpolitik blev i løbet af revideret på områder som omstilling, familiepolitik, gensidig respekt, psykiske efterreaktioner og lønpolitik. Folketinget vedtog i 1998, at forsvaret kan antage kvinder på værnepligtslignende vilkår. I 1999 mødte 164 kvinder til tjeneste i forsvaret. 17

20 En prioriteret d.v.s. restriktiv ansættelsespolitik blev iværksat i juli 1999 for at sikre, at årsværksforbruget med færrest mulige afskedigelser blev påbegyndt tilpasset til det noget lavere niveau, der er fastsat ved aftale om forsvarets ordning Personelfunktionen omfatter også skoleog udviklingsvirksomheden med målsætning i relation til den operative opstillingsfunktion samt gennemførelse af forsvarets grund-, videre- og efteruddannelser. Figur 1.2. Forsvarets personelmæssige sammensætning Materielfunktionsområdet Materielfunktionsområdet omfatter: materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Indenfor materielanskaffelsesvirksomheden blev der i årets løb iværksat et antal større materielanskaffelser i henhold til aftale om forsvarets ordning Den overordnede målsætning for materielfunktionsområdet var i 1999 at tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på såvel kort som langt sigt. Materielfunktionsområdet var i 1999 præget af at planlægge udmøntningen af aftale om forsvarets ordning og forberede en successiv overgang til det integrerede virksomhedssystem Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Hærens pansrede spejdervogne af typen M-95 Eagle bliver i udstrakt grad benyttet af de danske styrker i Bosnien og Kosovo til patruljeringer. Spejdervognene er pansrede, så de kan modstå beskydning fra maskingeværer og håndvåben. Hæren råder over i alt 36 køretøjer af denne type. 18

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998 1 1998 VIRKSOMHEDS- REGNSKAB 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. BERETNING 5 2. DRIFTSREGNSKAB 29 3. RESULTATANALYSE 35 4. PERSONEL- OG ORGANISATIONSOPLYSNINGER

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning 2015

Vejledning om bevillingsafregning 2015 Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Vejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016

Vejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016 Vejledning om Bevillingsafregning 2016 Oktober 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2001 Design Eleven Danes Produktion: Nordjyllands Bogtrykkeri A/S Oplag: 2500 Forsvarets Virksomhedsregnskab 2000 1 2 Indhold

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Forsvarskommandoen. Årsrapport

Forsvarskommandoen. Årsrapport Forsvarskommandoen Årsrapport 2 004 Forsvarschefens forord Kapitel 1 Beretning 2 Målrapportering 3 Regnskab Påtegning Bilag 1 Resultatkrav i styringsdokumentet og finansloven 2 Støttevirksomhed 3 Anlæg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Forsvarskommandoen. Årsrapport

Forsvarskommandoen. Årsrapport Forsvarskommandoen Årsrapport 2 003 Forsvarschefens forord 2003 Kapitel Bilag 1 Beretning 2 Målrapportering 3 Regnskab Påtegning 1 Støttevirksomhed 2 Miljørapportering 3 Anlæg 4 Virksomhedsoversigt, resultatkrav

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet

forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet Beretning til statsrevisorerne om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet Marts 2002 RB A301/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===

Indholdsfortegnelse ! ! ! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>=== Indholdsfortegnelse " " # $ % & &'( )* +* ), - (./ ( /. 0 1 0 1,23 ' 4 0 1 523 ' 4 6& 7 - (+' -#3089 7:0*( ";:0*( 3: :< :< :< =::>>=== 1. Beretning 1.1. Statsbibliotekets mission og hovedopgaver # 0*.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring Fastlæggelse af Odder Kommunes bevillingsbinding for budgetåret 2009. I henhold til den kommunale styrelseslov, fastsætter Indenrigsministeriet nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. hjemmeværnet. Februar 2004 RB A301/04. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. hjemmeværnet. Februar 2004 RB A301/04. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om hjemmeværnet Februar 2004 RB A301/04 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 13 A. Indledning og formål...

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Finansudvalget L Svar på 12 Spørgsmål 5 Offentligt

Finansudvalget L Svar på 12 Spørgsmål 5 Offentligt Finansudvalget L 219 - Svar på 12 Spørgsmål 5 Offentligt Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 25. september 2007 ( 12 - L 219) (Vedr. FFL 2008 12) Spørgsmål 1: Ad 12. Forsvarsministeriet Ministeren

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

18.21.03. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. 10. Basisydelser Udgift 60,3 mio. kr.

18.21.03. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. 10. Basisydelser Udgift 60,3 mio. kr. Aktstykke nr. 150 Folketinget 2009-10 Afgjort den 24. juni 2010 150 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. København, den 15. juni 2010. a. Integrationsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Forsvarsministeriet Den 17. januar 2007

Forsvarsministeriet Den 17. januar 2007 Forsvarsministeriet Den 17. januar 2007 Ministerredegørelse vedrørende beretningen om statsregnskabet 2005 Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2005

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009.

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2009 11 Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. a. Forsvarsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til at anvende

Læs mere

Aktstykke nr. 90 Folketinget 2014-15. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015.

Aktstykke nr. 90 Folketinget 2014-15. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015. Aktstykke nr. 90 Folketinget 2014-15 90 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Finansiel årsrapport 2015

Finansiel årsrapport 2015 Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016

Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016 Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016 Brydningstid: tid med uro og omskiftelser Hvordan placerer vi bedst Danmark i en omskiftelig

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles Mission og Vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 Værnsfælles

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Forsvarschefens forord

Forsvarschefens forord årsrapport 2007 Forsvarskommandoen Forsvarschefens forord 2007 har været et spændende, men også krævende år for forsvaret og i særlig grad for de ansatte. Det står klart, når man kigger på de opgaver,

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Forsvarschefens forord

Forsvarschefens forord 2007 årsrapport Forsvarskommandoen Forsvarschefens forord 2007 har været et spændende, men også krævende år for forsvaret og i særlig grad for de ansatte. Det står klart, når man kigger på de opgaver,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2016 Indhold 0 Indledning... 1 0.1 Baggrund... 1 0.2 Formål... 1 0.3 Målgruppe... 1 0.4 Opbygningen af vejledningen... 1 0.5 Datagrundlag... 1 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. September 2009

Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. September 2009 Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan September 2009 BERETNING OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆRE OPERATIONER I AFGHANISTAN Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017 Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Kundgørelse for Forsvaret.

Kundgørelse for Forsvaret. FORSVARSMINISTERIET København, den 13/02 2006 Hermed bilag B. 5-39 Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om retningslinier for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Forsvarsministeriets

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Årsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7

Årsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Årsrapport 2003 Indhold Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Side 1 af 7 1: Beretning Dansk Center for Undervisningsmiljø åbnede i april 2002, hvor der blev ansat en

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Økonomivurdering. 3. kvartal 2014

Økonomivurdering. 3. kvartal 2014 Økonomivurdering 3. kvartal 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab Afv. ØKV3 ØKV1 ØKV2 ØKV3 Arbejdsmarked 140,8 138,6 137,8 136,7-4,1 UU-vejledning

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

Økonomisk årsrapport med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016

Økonomisk årsrapport med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016 Økonomisk årsrapport 2015 med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016 ÅRSBERETNING 2015 Årsrapport 2015 med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016 Noterne relaterer sig til nøgletallene

Læs mere