Bilag 2: Green Cities mål udredning af Lovkrav, Aabenraa Kommune status og konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Green Cities mål udredning af Lovkrav, Aabenraa Kommune status og konsekvenser"

Transkript

1 Bilag 2: Green mål udredning af Lovkrav, Aabenraa Kommune status og konsekvenser Kommunerne i Green forpligter sig til at arbejde for 16 mål. Flere af disse mål arbejder Aabenraa kommune allerede for at nå i forbindelse med andre projekter. Ofte er kommunens hensigter mere løse i formuleringerne end målene i Green : Fx i Kommuneplan 2009 om Agenda 21. Her bruges typisk formuleringer som: vi vil arbejde for at. Green samarbejdet vil forpligte kommunen til en strammere plan for iværksættelse af initiativer med konkrete og målbare mål. Målene har eksisteret i deres nuværende form i en årrække. Sideløbende med Plan og Udviklingsafdelingens udredningsarbejde omkring Green målenes konsekvenser for Aabenraa Kommunes har Green kommunerne været i gang med at vurdere om målene skal justeres, så de matcher den ændrede lovgivning og de teknologiske fremskridt. På sidste styregruppemøde besluttede man politisk, at mens de bagvedliggende visioner skal forblive de samme vil man foretage en revision af alle de 16 mål. Revisionens skal sikre, at målene forholder sig til den virkelighed der er rundt i de meget forskellige medlemskommuner. Der vil sandsynligvis blive åbnet op for, at nogle af de vigtige mål i en storby som fx vandforbrug og luftforurening, men som anses for mindre relevante i mindre byer, skal være valgfrie. Samtidig vil man også vurdere, om det vil være relevant at opstille nye mål, Inden gennemgangen af de nuværende mål er der på næste side, oplistet en kort oversigt over tendenser og sandsynlige udfald af efterårets revision. Green 16 mål: side 1 Miljømæssig bæredygtighed 3 2 Borgerrettede aktiviteter 4 3 Affald 5 4 Byggeri og anlæg 5 5 CO2 6 6 Luftforurening 6 7 Grøn indkøbspolitik 7 8 Miljøcertificering 7 9 Miljøbelastende kemikalier 7 10 Kommunale landbrugsarealer 8 11 Samarbejde med erhvervslivet 9 12 Vandforbrug i husholdninger 9 13 Pesticider 9 14 Biologisk mangfoldighed Støj Økologiske fødevarer 11 1

2 Mulig ændring af Green målene På baggrund af Efterårets diskussion blandt Green medlemskommuner, om hvorvidt revisionen fortsat skal foretages af Dansk Standart eller om den skal overgå til at være intern, samt udarbejdelsen af Baggrundsdokument for tolkning af Green Samarbejdsaftalen og retningslinjer for gennemførsel af revision har der i starten af 2011 rejst sig en diskussion blandt politikkerne og embedsmænd i medlemskommuner om hvordan samarbejdet skal fungere fremadrettet. Ud over diskussionen om den årlige revision, hvor fortalere for ændring fremhæver, at DS revisionen er dyr og ikke giver merværdi, men har kun legitimerings- og dokumentationsformål er hovedlinjerne i diskussionen: Mål der måske udgår som fælles mål 6 Luftforurening 12 Vandforbrug 15 Støj 16 Økologi Mål der sandsynligvis ændres 4 Byggeri og anlæg Det er tanken at ændre målet til at være mere planlægningsorienteret Forventede nye mål Klima Ud over mål 5 om CO2 reduktion ønsker man at opstille flere klimarelaterede målsætninger herunder strategisk energiplanlægning (Det kan imidlertid viser sig at blive et statsligt krav.). Trafik Et helt nyt mål på trafik området Grønt regnskab Flere af medlemskommunerne laver allerede grønt regnskab. Regnskabet kan bruges til styringsredskab for at se hvor langt en kommune er nået med nogle af målene samt give et overblik over, hvor de lavest hængende frugter er gemt. 2

3 Udredning af konsekvenser for Aabenraa Kommune ved at tilslutte sig Green Udredningen er udarbejdet så første kolonne indeholder de enkelte mål inkl. en kort uddybende tekst. I anden kolonne beskrives hvilke lovkrav der stilles fra staten og EU - således, at det er muligt, at vurdere, i hvilket omfang målet opfyldes ved blot at overholde lovgivningen. Tredje kolonne indeholder en beskrivelse af, hvorvidt kommunen allerede i dag er i gang med tiltag, der gør at målet er helt eller delvist opfyldt. Endelig indeholder fjerde kolonne en konklusion, hvor det opridses hvad der kræves af Aabenraa Kommune for at opfylde målet. Det har været hensigten at gøre konklusionen konkret, og hvor det har været muligt, tillige at oplyse de økonomiske konsekvenser af målet. Yders til højre er pt. en kolonne med informationer til brug for det videre arbejde i forvaltningen. Kolonnen kan evt. slettes under politisk behandling. Målsætninger, Green Mål 1: Miljømæssig bæredygtighed Vi vil inddrage miljømæssig bæredygtighed i alle politikker og serviceområder Med bæredygtighed menes den definition, der er i Brundtland rapporten: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en kommunal Agenda 21 Strategi hvert 4. år. Det er ligeledes et lovkrav, at der skal screenes for og evt. gennemføres strategiske miljøvurderinger på kommune- og lokalplaner. Ud over hvad der er nævnt under lovkrav har Aabenraa Kommune i Kommuneplanen under Agenda 21 skrevet: Byrådets mål er at sundhed i Aabenraa Kommune skal være en selvfølge at sænke vand-, el- og varmeforbruget i institutionerne at få flere blå flag at gennemføre forbud mod sprøjtemidler på offentlige arealer - i hele kommunen at gøre de kommunale kantiner økologiske *at fremme cykel- og gangtrafikken bl.a. ved at skabe et endnu bedre trafikmiljø for cyklister i byerne og gennem en værdifuld grøn struktur *at udarbejde en idebank af mulige tiltag for en bæredygtig udvikling i Aabenraa Kommune at øge genanvendelsen i affaldsbehandlingen at sikre god kollektiv trafik i byer og landdistrikter at støj og anden forurening reduceres, og adgangen til rent luft og vand sikres Med alle politikker menes alle kommunes politikker, også dem der ikke ellers vedrører miljømæssige forhold. Tilsvarende er der også tale om alle serviceområder også dem der ikke umiddelbart vedrører miljømæssige forhold. Kommune skal således i forbindelse med udarbejdelse af politikker afsætte resurser i alle forvaltninger og afdelinger til at indarbejde bæredygtighedsaspektet. En model kunne være, at genoptage sundhedskonsekvensvurderingen og integrere de to ting. På nær de to punkter, der er markeret med asterisk er de alle behandlet under et eller flere af de nedenstående mål. I 2008 blev der gjort forsøg på at indarbejde en sundhedskonsekvensvurdering af alle planer. Tiltaget blev aldrig forankret i organisationen og på 3

4 Mål 2: Borgerrettede aktiviteter Vi vil iværksætte og understøtte borgerrettede aktiviteter og sikre samarbejde med borgerne grund af utilstrækkeligt screeningsværktøj og manglende resurser til udvikling af området blev projektet stoppet ind til videre. - Denne liste af borgerrettede aktiviteter er ikke udtømmende. Der findes tillige andre oplysningskampagner i Aabenraa Kommune ChoosEV: Test en El-bil Aabenraa Kommune har indgået et samarbejde med firmaet ChoosEV om test af elbiler ude ved 80 familier i kommunen. Projektet sætter fokus på CO2 belastningen ved transport samt giver almindelige mennesker mulighed for at se og afprøve et alternativt transportmiddel. Gennem samarbejdet vil Aabenraa Kommune kunne få ideer til nye borgerrettede aktiviteter samt trække på andre kommuners erfaringer med disse. DN Klimakommune Aabenraa Kommune har indgået en bindende aftale med Dansk Naturfredningsforening om udarbejdelse af en klimahandlingsplan samt en årlig CO2 reduktion frem til 2014 på 2,5 % per år. Blå flag Aabenraa Kommune gør hver år en begivenhed ud at tildelingen af Blå Flag. I år har kommunen opnået flaget på ti strande fordelt på kommunens 71 km kystlinie. Næste år forventes Varnæs vig også at være med. Affaldsindsamling i samarbejde med DN Hvert år arrangerer DN en indsamlingsdag, hvor institutioner, familier og enkeltpersoner tager ud i naturen og langs vejene hvor de indsamler det affald der i årets løb er blevet henkastet. Felsted Klimalandsby Drevet af aktive borgere lokalt i Felsted hjælper kommunen med at gøre Flested by til klimalandsby. Det vil sige et sted hvor nye ideer og eksperimenter blandt andet omkring CO2 reduktion kan afprøves. Kløver stier Nyt stisystem i Aabenraa by, der er under udvikling, hvor borgere og turister kan fortage byvandringer på afmærkede ruter. Ruterne er tænkt at have en 4

5 sundhedsfremmende effekt. Oplysning om naturgenopretning Se Mål 14: Biologisk mangfoldighed Mål 3: Affald Vi vil senest i 2015 deponere maksimalt 5% affald pr. år Der er forskellige regler for fx husholdningsaffald og byggematerialer etc. Der er i Dansk lovgivning pt ved at blive implementeret EU-ret. I lovgivningen fastlægges et affaldshierarki hvor deponi er den sidste udvej. 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. Af dette affaldshierarki fremgår, at affaldsforebyggelse er det højest prioriterede. Derefter kommer forberedelse med henblik på genbrug, herefter genanvendelse og dernæst anden nyttiggørelse. Endelig skal det affald, som ikke kan behandles på anden måde, bortskaffes. Den prioritering, som er angivet i affaldshierarkiet, er imidlertid ikke absolut. Således fremgår det af affaldsdirektivets artikel 4, stk. 2, at en livscyklustankegang kan begrunde, at hierarkiet fraviges for særlige affaldsstrømme. Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse vedtaget 9. Dec. 2010: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d= Formålet med lovforslaget er at gennemføre artikel 4, dele af artikel 28 samt artikel 29 og 30 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (affaldsdirektivet). I Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2009 har byrådet vedtaget et mål om, at øge genanvendelsen i affaldsbehandlingen. I Affaldsplan for Aabenraa Kommune har byrådet vedtaget, at affaldsmængden der tilføres deponi skal minimeres og at fx genanvendelse af haveaffald skal op på 95 %. Af Arwos affaldsindberetning 2010 til miljøstyrelsen fremgår, at af de ton affald der er indsamlet i år 2010 er 5111 ton eller 11 % blevet deponeret. Det skal bemærkes, at indsamlede ton affald er faldende som følge af en de adfærdsregulerende foranstaltninger (i Affaldsplanen). Der er i Green baggrundsdokumentet ikke beskrevet en beregningsmetode. Hvis man ved interpolation estimere en ikke indsamlet affaldsmængde (der nu bortskaffes fx ved kompostering i private haver) og indregner denne affaldsmængde i brøken, vurderes det, at de 5 % er tæt på at være nået måske ligger Aabenraa Kommune endda endnu lavere. Det vurderes, at alt efter beregningsmetode vil det være muligt, at nå de 5 % umiddelbart. Green målet vurderes at passe godt sammen med Aabenraa Kommunes ønske om, at minimere affaldsmængden. Mål 4: Byggeri og anlæg Vi vil udvikle fælles miljømæssigt bæredygtige retningslinjer inden for bygge- og anlægsområdet Tendensen i lovgivningen er krav om et stadigt lavere energiforbrug pr. kvadratmeter ved nybyggeri og ombygninger. Senest er der i Bygningsreglement 2010 indfør en frivillig lavenergiklasse (som kommune kan optage bestemmelse for i lokalplanlægningen). Denne energiklasse vil fra 2015 blive et krav. Erhverv og byggestyrelsen (der er myndighed på området) er pt ved at udarbejde en Aabenraa Kommune har endnu ikke brug lokalplanbestemmelsen om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Da der ikke er fastsat en indikator for Green målet, er det ikke muligt at revidere (sætte målbare succeskriterier) for kommunen på dette punkt. Man må dog stadig forvente at kommunen fx lokalplanlægger boligområder med lavenergibyggeri, udarbejder en politik på området eller lignende aktiviteter. 5

6 ny energiklasse, der skal være gældende fra Mål 5: CO 2 Vi vil inden 2015 reducere udslippet af CO 2 med 25 % i forhold til 2006 EU har mål om markante CO2-reduktioner, som selvsagt har konsekvenser også for medlemslandene og kommunerne. Men der er ind til videre ikke opstillet konkrete reduktionsmål i lovgivningen. Det er et lovkrav, at kommunen gennemfører energimærkning af egne bygninger, samt at tiltag med en tilbagebetalingstid på under 5 år skal gennemføres. Aabenraa Kommune har allerede indgået en bindende aftale med Dansk Naturfredningsforening om 2,5 % årlig CO2 reduktion frem til Denne reduktion omfatter kun kommune som virksomhed. Green reduktions mål gælder kommune som geografisk område. Det betyder, at det både er kommunens eget forbrug samt det forbrug som kommunen kun indirekte kan påvirke (borgere, virksomheder, landbrug og trafikken) der skal medtages. Energirenovering af kommunes bygninger er i fuld gang og forventes at give en væsentlig CO2- besparelse. Registrering af CO2 udslippet er, som en del af DN aftalen, ved at blive sat i system. Endelig er kommunen i gang med at udarbejde en Klimastrategi. I strategien vil et væsentligt element være CO2-reduktion både for kommune men også for borgere og erhverv. Som led i Klimastrategien er Rambøll pt i gang med at lave en beregning på CO2 udslippet for kommune som geografisk område. Ved indtrædelse i Green vil Aabenraa Kommune få en længere frist end til 2015 til at nå reduktionsmålet på 25 %. Men for at nå målet fx i 2020 vil det kræve en væsentlig indsats. Hvilke indsatspunker, der er oplaget samt hvad de anslås at koste vil først ligge klart med Rambølls CO2 rapport medio Nogle af de indsatspunkter Rambøll kommer frem til vil sandsynligvis være rette mod kommunen som geografisk område, men opstillet, så man kan se hvad det vil koste Aabenraa Kommune at opnå denne indirekte CO2 reduktion. Mål 6: Luftforurening Vi vil reducere udslippet af sundhedsskadelige stoffer til luften, og vi vil overholde grænseværdierne for NO 2 og partikler senest i 2015 Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for, hvor meget forurening luften må indeholde. Grænseværdierne er bl.a. baseret på EU-direktiver. I Danmark er det NO x og partikler, der overskrider tærskelværdierne. EF-domstolen har netop afsagt en kendelse om, at berørte borgere kan anlægge civilt søgsmål mod myndighederne, hvis grænseværdierne ikke overholdes. Dommen forventes at betyde flere tiltag for at reducere luftforureningen. Iht. Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling skal luftforureningen og dens negative indvirkning på især byernes miljø reduceres. Regeringens mål er at begrænse udledningen af NO x og kulbrinter med 60 % frem til 2010 i forhold til 1988-niveauet. I Vækst med omtanke Regeringens strategi for bæredygtig udvikling (2009) ser det ud til at målet nås. I samme periode er det målet at halvere trafikkens udledning af partikler. Derudover forventes trafikkens udslip af svovldioxid i 2015 at være reduceret med mere end 90 % og kulbrinter med ca. 85 %. Lovtekst: BEK nr. 137 af 10/02/2007 Der er i Aabenraa Kommune ikke noget særligt fokus på luftforurening, men man overholder selvfølgelig lovgivningen. I forbindelse med industri og landbrug gives miljøgodkendelser, der bl.a. indeholder grænseværdier for partikelforurening til luften. Danmarks miljøundersøgelse forestår overvågningen af luftforureningen På grund af lovgivningen på området er luftforurening i Danmark primært et storbyproblem skabt af trafikken. Det vurderes således ikke at dette mål har konsekvenser for Aabenraa Kommune 6

7 Luftkvalitetsbekendtgørelsen. (sundhedsskadelige stoffer er defineret heri). Mål 7: Grøn indkøbspolitik Vi vil udforme og implementere en miljømæssigt progressiv indkøbspolitik, hvor vi sætter konkrete miljømål Miljøministeriet har udformet en offentlig grøn indkøbspolitik og lanceret en handlingsplan En styrket indsats for grønne indkøb (maj 2008) (miljømilliarden). Der foreligger værktøjer til at fremme grønne indkøb i kommunerne. Men der er ikke egentlige lovkrav. Tværtimod forhindrer EU s udbudsdirektiv, at kommunerne kan vælge miljømærkede produkter og virksomheder med miljøstyring, da det ifølge udbudsdirektivet er konkurrenceforvridende. Green arbejder aktivt for, at få udbudsreglerne i EU lavet om i forbindelse med, at EU-kommissionen pt. er i proces med, at modernisere politikken for offentlige indkøb. Kommunens indkøbsafdeling sikre gennem udbudsmaterialet at alle kontraktholdere overholder den til en hver tid gældende lov på miljøområdet, men man bruger ikke aktivt miljøministeriets handlingsplan. I kommunens indkøbspolitik er der et punkt om miljø ( 5.6 Miljø (bl.a. grønne indkøb)). Af punktet fremgår det, at der i ethvert udbud medtages miljøkrav og - ønsker i nødvendigt og relevant omfang men at disse krav og ønsker indgår i en helhedsvurdering. Ved vurdering af tilbudsgivere indgår, om: - virksomheden har en miljøpolitik og har aflagt miljøregnskab - virksomheden er miljøcertificeret - produkterne er miljømærkede I praksis betyder det, at økonomi bliver prioriteret højere end miljø (fx har man netop igen tilladt indkøb af katetre af PVC). For at Aabenraa Kommune overholder målet skal miljøpåvirkningshensynet veje tungere end økonomihensynet. Det vil sige, at der skal udformes og vedtages en ny indkøbspolitik, hvor det bliver præciseret, at kommunen erhverver vare, tjenester eller får udført bygge- og anlægsarbejder, som har mindre miljøpåvirkning målt over levetiden sammenlignet med varer, tjenester og bygge- anlægsopgaver med samme primære funktion, som ellers ville være erhvervet eller blive udført. Målet er først opfyldt når alle kommunale indkøbsaftaler opfylder dette. Mål 8: Miljøcertificering Vi vil miljøcertificere alle kommunens institutioner og forvaltninger senest i Nye medlemskommuner skal udarbejde en plan for fuld miljøcertificering og gennemføre den inden for en ti-årig periode Der er ikke lovkrav om miljøcertificering. Dog er der i Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet krav om at: 2. Kommunalbestyrelsen skal indføre og anvende et kvalitetsstyringssystem 14. Kommunalbestyrelsen skal opnå og vedligeholde certificering af kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Certificeringen skal være baseret på et uvildigt certificeringsorgans bedømmelse af denne overensstemmelse ved gennemførelse af eksterne audit 15. Kommunalbestyrelsen skal indføre og anvende procedurer, der sikrer årlig offentliggørelse af oplysninger om kommunens indsats og resultater som følge af dens kvalitetsstyringssystem. Man diskutere pt. i Green om certificeringen skal ændres til miljøledelse. Aabenraa Kommune har indført kvalitetsstyringssystem indenfor natur og miljøområdet i Forvaltning Teknik og Miljø. Kommunens institutioner er pt. ikke omfattet af en kommunal certificering. Aabenraa Kommunen har en dialog og aktiv indsats over for virksomheder i kommunen via miljøredegørelsesarbejdet i gronet (tidligere Grønt Netværk Sønderjylland). I gronet er der tale om miljøredegørelse og ikke miljøcertificering) og virksomhedskontakt. De personer, der arbejder med kvalitetsstyringssystem og certificering og miljøredegørelsesdialogen vurdere, at dette er fundamentet for fremtidig implementering af en miljøcertificering. Der skal afsætte resurser til uddannelse af medarbejder rundt i forvaltninger og institutioner og dernæst resurser til det løbende arbejde via den kvalitetsansvarlige i forvaltningen. Mål 9: Miljøbelastende kemikalier EU og Danmark har en omfattende kemikalielovgivning med det formål, at begrænse og Internt i kommune Der har ikke tidligere været fokus på miljøbelastende Kommunen skal udarbejde en kemikalieplan der kortlægger og udfaser 7

8 Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af Dogmekommunerne. Kortlægningen af kommunernes forbrug skal være afsluttet i 2010 udfase miljø og sundhedsskadelige stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over 138 uønskede stoffer (LOUS) de 13 kemikalier Green har udpeget er alle på denne liste, men listen er kun en hensigtserklæring ikke et forbud. Af Loven om kemiske stoffer og produkter fremgår det, at det er miljøministeriet, der er myndighed på området. Det vil derfor være svært for kommunen at udfase stofferne ude ved kommunens virksomheder og borgere. Endelig er listen en broget flok Endelig indeholder listen meget forskelligartede kemikaliegrupper hvoraf nogle er meget svære at regulere. Fx dækker mineraloliebaserede produkter også over benzin og diesel! Der er tale om følgende 13 kemikalier/kemikaliegrupper: Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorede opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og phthalater. kemikalier i kommunalt regi. Der er således ikke i organisationen viden om hvorvidt de 13 kemikalier bruges/findes i Aabenraa Kommune. Ved indkøb af fx rengøringsmidler foregår det under SKI aftalen. Denne aftale forventes (men det vides ikke) ud over at overholde gældende lovgivning at stille krav om at der ikke bruges kemikalier fra Miljøstyrelsens egen liste over uønskede stoffer (LOUS). De 13 kemikalier er alle på denne liste. Borger- og virksomhedsrettede aktiviteter Gennem GNS har kommunen i dag et godt samarbejde. GNS vejleder virksomheder i et landssækkende Kemikaliestyringssystem (www.kemiguiden.dk). Udgangspunktet for GNS er, at udfase alle stoffer fra LOUS, men det er ikke altid muliget, fx hvor der i produktionen ikke findes alternative stoffer. Som uddybet under mål nummer 13 om pesticider. Er der fokus på landbruges brug af kemikalier. Dog uden at der er opmærksomhed om de her oplistede 13 kemikaliegrupper. I forhold til borger er der pt. ikke nogle aktiviteter. de 13 kemikalier. Da der i dag ikke er nogen registrering af hvilke kemikalier der bruges skal denne kortlægning startes op fra bunden. Som nævnt under Lovkrav er en fuldstændig udfasning urealistisk, men tilslutning til Green samarbejdet vil give en god platform for at opdyrke et fokus på de miljøfremmede stoffer. Mål 10: Kommunale landbrugsarealer Vi vil dyrke og drive kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper Der er ikke lovkrav om, at kommunale landbrugsarealer drives økologisk, dog er der som uddybet under mål nummer 13 krav om udfasning af pesticider blandt andet på disse arealer. Se også mål 13 om udfasning af pesticider. Aabenraa Kommune har ca 600 ha bortforpagtet landbrugsareal. En del af det (5-6 landmænd) drives økologisk. Ud af de 900 landbrug der er i Aabenraa Kommune, drives de 121 økologisk I forbindelse med pesticidpolitik 2009 blev det politisk besluttet, at forbuddet mod brug af pesticider på Aabenraa Kommunes arealer ikke gælder bortforpagtede arealer. Af aftalen om udfasning af pesticider (se lovkrav under mål nummer 13) fremgår det, at udfasning af pesticider skal ske på alle arealer ejet af kommune ( 7). Som led i udfasning af pesticider på alle kommunalt ejede landbrugsarealer vil det være et lille skridt at indfører at arealerne drives økologisk. Med det store potentiale af økologiske landmænd i kommunen vil målet kunnet opnås på sigt ved at gå i dialog med disse landmænd om fremtidige forpagtningsaftaler. Forpagtningsaftalerne løber over fem år og er pt. ved at blive forhandlet for de næste fem år. De økonomiske konsekvenser for kommunen er ikke blevet kortlagt, men som nævnt under mål nummer 13 er der lagt op til en kortlægning af 8

9 konsekvenserne af udfasning af pesticider. I forbindelse den forbindelse kunne kortlægges et trede spor med omlægning til økologisk landbrug. Mål 11: Samarbejde med erhvervslivet Vi vil styrke det miljøarbejde, der ligger ud over det lovpligtige, ved at indgå i et formaliseret samarbejde med erhvervslivet ingen Aabenraa Kommune er et aktivt medlem at gronet og gronet sekretariatet har kontor i Natur og Miljø afdelingen, derved opnået en synergieffekt. Kommunen deltager i gronet faglige arrangementer, ERFA-grupper og diplomarrangementer, hvor erhvervsvirksomheder og kommuner deltager. Herved fremmes samarbejdet mellem Aabenraa Kommune og erhvevslivet, der skaber grundlag for en optimal dialog og fælles indsats indenfor bæredygtighed. Med de to eksisterende samarbejder med erhvervslivet vurderes Aabenraa Kommune at være godt med på dette punkt. Der er ikke konkrete indikatorer for hvornår målet er opnået. I Aabenraa Kommunes byggesagsafdeling indgår dialogmøder med bygherre som en fast del af processen fra bygherre henvender sig med et projekt til projektet er realiseret. Miljøaspektet indgår som en naturlig del af dialogmøderne. Mål 12: Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger Der er ikke i Vandforsyningsloven (LBK nr 635 af 07/06/2010) krav om reduktion at vandforbruget. Vandforbruget er et vigtigt mål for de sjællandske kommuner. I Jylland er grundvand til drikkevand sjældent en mangelvare. Aabenraa Kommune er ingen undtagelse da det samtidig er sandsynligt at dette mål bliver fjernet som fældes mål ved revision af Green mål til efteråret er målet ikke behandlet yderligere. I Arwos er man kede af udsigten til, at skulle sælge mindre vand da der her i Aabenraa er rigeligt af det. Mål 13: Pesticider Vi vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer og vi vil gøre en målrettet indsats for, at borgere og virksomheder og landbrug ikke bruger pesticider Pesticider dækker over en række undergrupper af toksiner fx herbicider, insekticider/biocider og fungicider. Der er indgået aftale mellem Miljøministeren, Danske Regioner og KL om udfasning af herbicider altså midler til plantebekæmpelse i Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Aftalen er en implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Direktivet anvendelsesområde er i første omgang herbicider, men det er planen, at det på et tidspunkt også skal omfatte biocidholdige produkter. I Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2009 har byrådet vedtaget at man i planperioden vil gennemføre et forbud mod sprøjtemidler på offentlige arealer i hele kommunen. Samme år vedtog byrådet en pesticidpolitik hvori man forbyder brugen af alle pesticider på kommunalt ejede arealer, med følgende tre undtagelser: bortforpagtede landbrugsarealer hvor der ikke eksisterer en alternativ bekæmpelsesmetode. hvor et fuldstændigt forbud vil medfører uforholdsmæssigt store udgifter til alternativbekæmpelse eller reetablering af arealer (fx gåsebiller på idrætsanlæg). Aabenraa Kommune skal justere den eksisterende pesticidpolitik således at den ikke har de tre udtagelser (se under status), men i stedet indeholder handlingsplaner for udfasning på disse tre punkter også. Disse justeringer vil have økonomiske konsekvenser for kommunen. Forpagtningsaftalerne løber over fem år og er pt. ved at blive forhandlet for de næste fem år. Et pesticidforbud kan indføres ved at genforhandle forpagtningsaftalen eller ved at indskrive dem i nye aftaler når de skal indgås om fem år. Se desuden mål 10 omlægning til økologisk dyrkning. Desuden skal kommunen gennemfører 9

10 Af aftalens 7 fremgår det, at plantebeskyttelsesmidler skal udfases på alle arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af kommunen. I politikken har man ønsket, at få belyst konsekvensen af et forbud med brug af pesticider på de bortforpagtede arealer i løbet af Dette er endnu ikke sket da opgaven ikke er placeret. kampagner overfor borgere og virksomheder hvor man opfordre til udfasning af pesticider i private haver og på virksomhedernes ude arealer. Der er skærpet fokus på landbruges afløb fra vaskepladser hvor de rengør pesticid sprøjteudstyr. I forbindelse med tilsyn tjekker medarbejderen, at der er de lovpligtige foranstaltninger, som sikre at pesticidrester ikke spredes til grundvandet eller vandmiljøet. Mål 14: Biologisk mangfoldighed Vi vil inden 2010 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, og vi vil frem mod 2015 øge antallet af prioriterede arter Der eksisterer i dag allerede både EU- og national lovgivning på området, der mindst matcher dette mål. På baggrund af Habitatdirektivet* er der i dansk lovgivning rammer for 2010-målene- særligt naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrloven, skovloven og planloven. Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til 2010-målet: følge Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 skal kommuneplanerne sikre varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, blandt andet ved at beskytte, forbedre og genskabe levesteder for planter og dyr. Overvågningen af naturen (Natura 2000 områder og udvalgte vandstationer) er en statslig opgave, mens overvågning i kommunalt regi er frivillig. *Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Aabenraa Kommune underskrev i 2008 FN s Countdown 2010 aftale sammen med 15 andre syddanske kommuner og Region Syddanmark. I forlængelse af aftalen har kommunen D. 22. maj 2008 markeringen af den internationale biodiversitetsdag: Arrangement i Smedeby Grue i Bov. Følgende konkret projekter er indberettet til By & Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) Skov- og naturprojekt ved Smedeby Grue Reetablering af enge ved Kongehøj Bevarelse af Køllestar i Fladsten Mose Etablering af odderpassager Der er i Aabenraa Kommune både politisk og i natur & Miljø afdelingen et fokus på konkrete projekter til naturbeskyttelse. Politisk ønsker man at se projekter ude i marken frem for politikker og målsætninger. Der er således en del flere projekter ud over de ovenfornævnte, der bare ikke er blevet indberettet. Det er svært at opstille succeskriterier for hvornår målet er opfyldt ud over en fortsat stigning i antallet af prioriterede arter. Da kommunen har mange konkrete projekter vurderes det, at ved blot at registrer de redede arter og formidle konsekvensen, opfyldes dette mål. Mål 15: Støj Vi vil reducere antallet af boliger med sundhedsskadelig støjbelastning frem mod 2015, hvor ingen borgere er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem Kommunerne er i henhold til støjbekendtgørelsen fra 2006 forpligtet til at kortlægge støj og udarbejde støjhandlingsplaner. Støjbekendtgørelsen er implementering af EU s støjdirektiv fra Kommuneplanen skal iht. planloven indeholde retningslinjer for sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger) med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. I overensstemmelse med lovgivningen indeholder kommuneplan 2009 en kortlægning af støjemission og en gennemgang af hvordan man forebygger miljøkonflikter. Der er ikke tale om en egentlig kortlægning af støjbelastning af boliger, men en umiddelbart vurdering er, at der ikke er tale om et stort problem i Aabenraa Kommune. Kommune får med indtrædelse i Green en mindre opgave med at kortlægge omfanget af støjramte boliger (boliger hvor støjen er over 52 db). Carl Bro vurdere at de kan lave en GISkortlægning for alle bygningsfacader i kommunen for ca kr. På baggrund af denne beregning kan kommunen iværksætte en målrettet indsatsplan. Først når ingen boliger er udsat for sundhedsskadelig støj er målet 10

11 opfyldt. Mål 16: Økologiske fødevarer Vi vil have at det kommunale fødevareforbrug er økologisk. Mindst 75 % skal være økologisk i 2012 ingen I Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2009 har byrådet vedtaget at man i planperioden vil arbejde for, at gøre de kommunale kantiner økologiske. Der er endnu ikke kommet det ønskede fokus på økologi. Kommunens tre vuggestuer har i en periode indført økologiske basisvare, men har ved årsskiftet 2010/2011 valgt at gå tilbage til konventionelle vare. En aggregeret opgørelse på de økologiske basisvarer i vuggestuen Fjordløkke viste at varerne var 86 % dyrere end konventionelle. Den besparelse vuggestuen opnåede herved var på ca kr om året. Hvis de to kantiner på kommunens rådhus gøres økologiske vil merudgiften kunne sendes videre til brugerne. Det vil sige dels kommunens ansatte dels de enkelte afdelinger i forbindelse med bestilling af mad til møderne. For institutionernes vedkommende er der tale om selvejende institutioner, man kan derfor ikke sige hvor meget de skal bruge på mad budgettet. Men hvis man vil hæve tilskuddet med merudgiften ligger den på ca kr. pr. barn pr. måned. 11

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Kolding Kommune Grønt Regnskab

Kolding Kommune Grønt Regnskab Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Sorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan

Sorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan Sorø Kommune Kommuneplan 2013-2024 Lokal Agenda 21-handleplan 2013 Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2013-2016 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Dato: 18. juni 2015 Sags nr. 820-2014-58070 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere