Bilag 2: Green Cities mål udredning af Lovkrav, Aabenraa Kommune status og konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Green Cities mål udredning af Lovkrav, Aabenraa Kommune status og konsekvenser"

Transkript

1 Bilag 2: Green mål udredning af Lovkrav, Aabenraa Kommune status og konsekvenser Kommunerne i Green forpligter sig til at arbejde for 16 mål. Flere af disse mål arbejder Aabenraa kommune allerede for at nå i forbindelse med andre projekter. Ofte er kommunens hensigter mere løse i formuleringerne end målene i Green : Fx i Kommuneplan 2009 om Agenda 21. Her bruges typisk formuleringer som: vi vil arbejde for at. Green samarbejdet vil forpligte kommunen til en strammere plan for iværksættelse af initiativer med konkrete og målbare mål. Målene har eksisteret i deres nuværende form i en årrække. Sideløbende med Plan og Udviklingsafdelingens udredningsarbejde omkring Green målenes konsekvenser for Aabenraa Kommunes har Green kommunerne været i gang med at vurdere om målene skal justeres, så de matcher den ændrede lovgivning og de teknologiske fremskridt. På sidste styregruppemøde besluttede man politisk, at mens de bagvedliggende visioner skal forblive de samme vil man foretage en revision af alle de 16 mål. Revisionens skal sikre, at målene forholder sig til den virkelighed der er rundt i de meget forskellige medlemskommuner. Der vil sandsynligvis blive åbnet op for, at nogle af de vigtige mål i en storby som fx vandforbrug og luftforurening, men som anses for mindre relevante i mindre byer, skal være valgfrie. Samtidig vil man også vurdere, om det vil være relevant at opstille nye mål, Inden gennemgangen af de nuværende mål er der på næste side, oplistet en kort oversigt over tendenser og sandsynlige udfald af efterårets revision. Green 16 mål: side 1 Miljømæssig bæredygtighed 3 2 Borgerrettede aktiviteter 4 3 Affald 5 4 Byggeri og anlæg 5 5 CO2 6 6 Luftforurening 6 7 Grøn indkøbspolitik 7 8 Miljøcertificering 7 9 Miljøbelastende kemikalier 7 10 Kommunale landbrugsarealer 8 11 Samarbejde med erhvervslivet 9 12 Vandforbrug i husholdninger 9 13 Pesticider 9 14 Biologisk mangfoldighed Støj Økologiske fødevarer 11 1

2 Mulig ændring af Green målene På baggrund af Efterårets diskussion blandt Green medlemskommuner, om hvorvidt revisionen fortsat skal foretages af Dansk Standart eller om den skal overgå til at være intern, samt udarbejdelsen af Baggrundsdokument for tolkning af Green Samarbejdsaftalen og retningslinjer for gennemførsel af revision har der i starten af 2011 rejst sig en diskussion blandt politikkerne og embedsmænd i medlemskommuner om hvordan samarbejdet skal fungere fremadrettet. Ud over diskussionen om den årlige revision, hvor fortalere for ændring fremhæver, at DS revisionen er dyr og ikke giver merværdi, men har kun legitimerings- og dokumentationsformål er hovedlinjerne i diskussionen: Mål der måske udgår som fælles mål 6 Luftforurening 12 Vandforbrug 15 Støj 16 Økologi Mål der sandsynligvis ændres 4 Byggeri og anlæg Det er tanken at ændre målet til at være mere planlægningsorienteret Forventede nye mål Klima Ud over mål 5 om CO2 reduktion ønsker man at opstille flere klimarelaterede målsætninger herunder strategisk energiplanlægning (Det kan imidlertid viser sig at blive et statsligt krav.). Trafik Et helt nyt mål på trafik området Grønt regnskab Flere af medlemskommunerne laver allerede grønt regnskab. Regnskabet kan bruges til styringsredskab for at se hvor langt en kommune er nået med nogle af målene samt give et overblik over, hvor de lavest hængende frugter er gemt. 2

3 Udredning af konsekvenser for Aabenraa Kommune ved at tilslutte sig Green Udredningen er udarbejdet så første kolonne indeholder de enkelte mål inkl. en kort uddybende tekst. I anden kolonne beskrives hvilke lovkrav der stilles fra staten og EU - således, at det er muligt, at vurdere, i hvilket omfang målet opfyldes ved blot at overholde lovgivningen. Tredje kolonne indeholder en beskrivelse af, hvorvidt kommunen allerede i dag er i gang med tiltag, der gør at målet er helt eller delvist opfyldt. Endelig indeholder fjerde kolonne en konklusion, hvor det opridses hvad der kræves af Aabenraa Kommune for at opfylde målet. Det har været hensigten at gøre konklusionen konkret, og hvor det har været muligt, tillige at oplyse de økonomiske konsekvenser af målet. Yders til højre er pt. en kolonne med informationer til brug for det videre arbejde i forvaltningen. Kolonnen kan evt. slettes under politisk behandling. Målsætninger, Green Mål 1: Miljømæssig bæredygtighed Vi vil inddrage miljømæssig bæredygtighed i alle politikker og serviceområder Med bæredygtighed menes den definition, der er i Brundtland rapporten: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en kommunal Agenda 21 Strategi hvert 4. år. Det er ligeledes et lovkrav, at der skal screenes for og evt. gennemføres strategiske miljøvurderinger på kommune- og lokalplaner. Ud over hvad der er nævnt under lovkrav har Aabenraa Kommune i Kommuneplanen under Agenda 21 skrevet: Byrådets mål er at sundhed i Aabenraa Kommune skal være en selvfølge at sænke vand-, el- og varmeforbruget i institutionerne at få flere blå flag at gennemføre forbud mod sprøjtemidler på offentlige arealer - i hele kommunen at gøre de kommunale kantiner økologiske *at fremme cykel- og gangtrafikken bl.a. ved at skabe et endnu bedre trafikmiljø for cyklister i byerne og gennem en værdifuld grøn struktur *at udarbejde en idebank af mulige tiltag for en bæredygtig udvikling i Aabenraa Kommune at øge genanvendelsen i affaldsbehandlingen at sikre god kollektiv trafik i byer og landdistrikter at støj og anden forurening reduceres, og adgangen til rent luft og vand sikres Med alle politikker menes alle kommunes politikker, også dem der ikke ellers vedrører miljømæssige forhold. Tilsvarende er der også tale om alle serviceområder også dem der ikke umiddelbart vedrører miljømæssige forhold. Kommune skal således i forbindelse med udarbejdelse af politikker afsætte resurser i alle forvaltninger og afdelinger til at indarbejde bæredygtighedsaspektet. En model kunne være, at genoptage sundhedskonsekvensvurderingen og integrere de to ting. På nær de to punkter, der er markeret med asterisk er de alle behandlet under et eller flere af de nedenstående mål. I 2008 blev der gjort forsøg på at indarbejde en sundhedskonsekvensvurdering af alle planer. Tiltaget blev aldrig forankret i organisationen og på 3

4 Mål 2: Borgerrettede aktiviteter Vi vil iværksætte og understøtte borgerrettede aktiviteter og sikre samarbejde med borgerne grund af utilstrækkeligt screeningsværktøj og manglende resurser til udvikling af området blev projektet stoppet ind til videre. - Denne liste af borgerrettede aktiviteter er ikke udtømmende. Der findes tillige andre oplysningskampagner i Aabenraa Kommune ChoosEV: Test en El-bil Aabenraa Kommune har indgået et samarbejde med firmaet ChoosEV om test af elbiler ude ved 80 familier i kommunen. Projektet sætter fokus på CO2 belastningen ved transport samt giver almindelige mennesker mulighed for at se og afprøve et alternativt transportmiddel. Gennem samarbejdet vil Aabenraa Kommune kunne få ideer til nye borgerrettede aktiviteter samt trække på andre kommuners erfaringer med disse. DN Klimakommune Aabenraa Kommune har indgået en bindende aftale med Dansk Naturfredningsforening om udarbejdelse af en klimahandlingsplan samt en årlig CO2 reduktion frem til 2014 på 2,5 % per år. Blå flag Aabenraa Kommune gør hver år en begivenhed ud at tildelingen af Blå Flag. I år har kommunen opnået flaget på ti strande fordelt på kommunens 71 km kystlinie. Næste år forventes Varnæs vig også at være med. Affaldsindsamling i samarbejde med DN Hvert år arrangerer DN en indsamlingsdag, hvor institutioner, familier og enkeltpersoner tager ud i naturen og langs vejene hvor de indsamler det affald der i årets løb er blevet henkastet. Felsted Klimalandsby Drevet af aktive borgere lokalt i Felsted hjælper kommunen med at gøre Flested by til klimalandsby. Det vil sige et sted hvor nye ideer og eksperimenter blandt andet omkring CO2 reduktion kan afprøves. Kløver stier Nyt stisystem i Aabenraa by, der er under udvikling, hvor borgere og turister kan fortage byvandringer på afmærkede ruter. Ruterne er tænkt at have en 4

5 sundhedsfremmende effekt. Oplysning om naturgenopretning Se Mål 14: Biologisk mangfoldighed Mål 3: Affald Vi vil senest i 2015 deponere maksimalt 5% affald pr. år Der er forskellige regler for fx husholdningsaffald og byggematerialer etc. Der er i Dansk lovgivning pt ved at blive implementeret EU-ret. I lovgivningen fastlægges et affaldshierarki hvor deponi er den sidste udvej. 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. Af dette affaldshierarki fremgår, at affaldsforebyggelse er det højest prioriterede. Derefter kommer forberedelse med henblik på genbrug, herefter genanvendelse og dernæst anden nyttiggørelse. Endelig skal det affald, som ikke kan behandles på anden måde, bortskaffes. Den prioritering, som er angivet i affaldshierarkiet, er imidlertid ikke absolut. Således fremgår det af affaldsdirektivets artikel 4, stk. 2, at en livscyklustankegang kan begrunde, at hierarkiet fraviges for særlige affaldsstrømme. Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse vedtaget 9. Dec. 2010: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d= Formålet med lovforslaget er at gennemføre artikel 4, dele af artikel 28 samt artikel 29 og 30 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (affaldsdirektivet). I Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2009 har byrådet vedtaget et mål om, at øge genanvendelsen i affaldsbehandlingen. I Affaldsplan for Aabenraa Kommune har byrådet vedtaget, at affaldsmængden der tilføres deponi skal minimeres og at fx genanvendelse af haveaffald skal op på 95 %. Af Arwos affaldsindberetning 2010 til miljøstyrelsen fremgår, at af de ton affald der er indsamlet i år 2010 er 5111 ton eller 11 % blevet deponeret. Det skal bemærkes, at indsamlede ton affald er faldende som følge af en de adfærdsregulerende foranstaltninger (i Affaldsplanen). Der er i Green baggrundsdokumentet ikke beskrevet en beregningsmetode. Hvis man ved interpolation estimere en ikke indsamlet affaldsmængde (der nu bortskaffes fx ved kompostering i private haver) og indregner denne affaldsmængde i brøken, vurderes det, at de 5 % er tæt på at være nået måske ligger Aabenraa Kommune endda endnu lavere. Det vurderes, at alt efter beregningsmetode vil det være muligt, at nå de 5 % umiddelbart. Green målet vurderes at passe godt sammen med Aabenraa Kommunes ønske om, at minimere affaldsmængden. Mål 4: Byggeri og anlæg Vi vil udvikle fælles miljømæssigt bæredygtige retningslinjer inden for bygge- og anlægsområdet Tendensen i lovgivningen er krav om et stadigt lavere energiforbrug pr. kvadratmeter ved nybyggeri og ombygninger. Senest er der i Bygningsreglement 2010 indfør en frivillig lavenergiklasse (som kommune kan optage bestemmelse for i lokalplanlægningen). Denne energiklasse vil fra 2015 blive et krav. Erhverv og byggestyrelsen (der er myndighed på området) er pt ved at udarbejde en Aabenraa Kommune har endnu ikke brug lokalplanbestemmelsen om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Da der ikke er fastsat en indikator for Green målet, er det ikke muligt at revidere (sætte målbare succeskriterier) for kommunen på dette punkt. Man må dog stadig forvente at kommunen fx lokalplanlægger boligområder med lavenergibyggeri, udarbejder en politik på området eller lignende aktiviteter. 5

6 ny energiklasse, der skal være gældende fra Mål 5: CO 2 Vi vil inden 2015 reducere udslippet af CO 2 med 25 % i forhold til 2006 EU har mål om markante CO2-reduktioner, som selvsagt har konsekvenser også for medlemslandene og kommunerne. Men der er ind til videre ikke opstillet konkrete reduktionsmål i lovgivningen. Det er et lovkrav, at kommunen gennemfører energimærkning af egne bygninger, samt at tiltag med en tilbagebetalingstid på under 5 år skal gennemføres. Aabenraa Kommune har allerede indgået en bindende aftale med Dansk Naturfredningsforening om 2,5 % årlig CO2 reduktion frem til Denne reduktion omfatter kun kommune som virksomhed. Green reduktions mål gælder kommune som geografisk område. Det betyder, at det både er kommunens eget forbrug samt det forbrug som kommunen kun indirekte kan påvirke (borgere, virksomheder, landbrug og trafikken) der skal medtages. Energirenovering af kommunes bygninger er i fuld gang og forventes at give en væsentlig CO2- besparelse. Registrering af CO2 udslippet er, som en del af DN aftalen, ved at blive sat i system. Endelig er kommunen i gang med at udarbejde en Klimastrategi. I strategien vil et væsentligt element være CO2-reduktion både for kommune men også for borgere og erhverv. Som led i Klimastrategien er Rambøll pt i gang med at lave en beregning på CO2 udslippet for kommune som geografisk område. Ved indtrædelse i Green vil Aabenraa Kommune få en længere frist end til 2015 til at nå reduktionsmålet på 25 %. Men for at nå målet fx i 2020 vil det kræve en væsentlig indsats. Hvilke indsatspunker, der er oplaget samt hvad de anslås at koste vil først ligge klart med Rambølls CO2 rapport medio Nogle af de indsatspunkter Rambøll kommer frem til vil sandsynligvis være rette mod kommunen som geografisk område, men opstillet, så man kan se hvad det vil koste Aabenraa Kommune at opnå denne indirekte CO2 reduktion. Mål 6: Luftforurening Vi vil reducere udslippet af sundhedsskadelige stoffer til luften, og vi vil overholde grænseværdierne for NO 2 og partikler senest i 2015 Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for, hvor meget forurening luften må indeholde. Grænseværdierne er bl.a. baseret på EU-direktiver. I Danmark er det NO x og partikler, der overskrider tærskelværdierne. EF-domstolen har netop afsagt en kendelse om, at berørte borgere kan anlægge civilt søgsmål mod myndighederne, hvis grænseværdierne ikke overholdes. Dommen forventes at betyde flere tiltag for at reducere luftforureningen. Iht. Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling skal luftforureningen og dens negative indvirkning på især byernes miljø reduceres. Regeringens mål er at begrænse udledningen af NO x og kulbrinter med 60 % frem til 2010 i forhold til 1988-niveauet. I Vækst med omtanke Regeringens strategi for bæredygtig udvikling (2009) ser det ud til at målet nås. I samme periode er det målet at halvere trafikkens udledning af partikler. Derudover forventes trafikkens udslip af svovldioxid i 2015 at være reduceret med mere end 90 % og kulbrinter med ca. 85 %. Lovtekst: BEK nr. 137 af 10/02/2007 Der er i Aabenraa Kommune ikke noget særligt fokus på luftforurening, men man overholder selvfølgelig lovgivningen. I forbindelse med industri og landbrug gives miljøgodkendelser, der bl.a. indeholder grænseværdier for partikelforurening til luften. Danmarks miljøundersøgelse forestår overvågningen af luftforureningen På grund af lovgivningen på området er luftforurening i Danmark primært et storbyproblem skabt af trafikken. Det vurderes således ikke at dette mål har konsekvenser for Aabenraa Kommune 6

7 Luftkvalitetsbekendtgørelsen. (sundhedsskadelige stoffer er defineret heri). Mål 7: Grøn indkøbspolitik Vi vil udforme og implementere en miljømæssigt progressiv indkøbspolitik, hvor vi sætter konkrete miljømål Miljøministeriet har udformet en offentlig grøn indkøbspolitik og lanceret en handlingsplan En styrket indsats for grønne indkøb (maj 2008) (miljømilliarden). Der foreligger værktøjer til at fremme grønne indkøb i kommunerne. Men der er ikke egentlige lovkrav. Tværtimod forhindrer EU s udbudsdirektiv, at kommunerne kan vælge miljømærkede produkter og virksomheder med miljøstyring, da det ifølge udbudsdirektivet er konkurrenceforvridende. Green arbejder aktivt for, at få udbudsreglerne i EU lavet om i forbindelse med, at EU-kommissionen pt. er i proces med, at modernisere politikken for offentlige indkøb. Kommunens indkøbsafdeling sikre gennem udbudsmaterialet at alle kontraktholdere overholder den til en hver tid gældende lov på miljøområdet, men man bruger ikke aktivt miljøministeriets handlingsplan. I kommunens indkøbspolitik er der et punkt om miljø ( 5.6 Miljø (bl.a. grønne indkøb)). Af punktet fremgår det, at der i ethvert udbud medtages miljøkrav og - ønsker i nødvendigt og relevant omfang men at disse krav og ønsker indgår i en helhedsvurdering. Ved vurdering af tilbudsgivere indgår, om: - virksomheden har en miljøpolitik og har aflagt miljøregnskab - virksomheden er miljøcertificeret - produkterne er miljømærkede I praksis betyder det, at økonomi bliver prioriteret højere end miljø (fx har man netop igen tilladt indkøb af katetre af PVC). For at Aabenraa Kommune overholder målet skal miljøpåvirkningshensynet veje tungere end økonomihensynet. Det vil sige, at der skal udformes og vedtages en ny indkøbspolitik, hvor det bliver præciseret, at kommunen erhverver vare, tjenester eller får udført bygge- og anlægsarbejder, som har mindre miljøpåvirkning målt over levetiden sammenlignet med varer, tjenester og bygge- anlægsopgaver med samme primære funktion, som ellers ville være erhvervet eller blive udført. Målet er først opfyldt når alle kommunale indkøbsaftaler opfylder dette. Mål 8: Miljøcertificering Vi vil miljøcertificere alle kommunens institutioner og forvaltninger senest i Nye medlemskommuner skal udarbejde en plan for fuld miljøcertificering og gennemføre den inden for en ti-årig periode Der er ikke lovkrav om miljøcertificering. Dog er der i Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet krav om at: 2. Kommunalbestyrelsen skal indføre og anvende et kvalitetsstyringssystem 14. Kommunalbestyrelsen skal opnå og vedligeholde certificering af kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Certificeringen skal være baseret på et uvildigt certificeringsorgans bedømmelse af denne overensstemmelse ved gennemførelse af eksterne audit 15. Kommunalbestyrelsen skal indføre og anvende procedurer, der sikrer årlig offentliggørelse af oplysninger om kommunens indsats og resultater som følge af dens kvalitetsstyringssystem. Man diskutere pt. i Green om certificeringen skal ændres til miljøledelse. Aabenraa Kommune har indført kvalitetsstyringssystem indenfor natur og miljøområdet i Forvaltning Teknik og Miljø. Kommunens institutioner er pt. ikke omfattet af en kommunal certificering. Aabenraa Kommunen har en dialog og aktiv indsats over for virksomheder i kommunen via miljøredegørelsesarbejdet i gronet (tidligere Grønt Netværk Sønderjylland). I gronet er der tale om miljøredegørelse og ikke miljøcertificering) og virksomhedskontakt. De personer, der arbejder med kvalitetsstyringssystem og certificering og miljøredegørelsesdialogen vurdere, at dette er fundamentet for fremtidig implementering af en miljøcertificering. Der skal afsætte resurser til uddannelse af medarbejder rundt i forvaltninger og institutioner og dernæst resurser til det løbende arbejde via den kvalitetsansvarlige i forvaltningen. Mål 9: Miljøbelastende kemikalier EU og Danmark har en omfattende kemikalielovgivning med det formål, at begrænse og Internt i kommune Der har ikke tidligere været fokus på miljøbelastende Kommunen skal udarbejde en kemikalieplan der kortlægger og udfaser 7

8 Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af Dogmekommunerne. Kortlægningen af kommunernes forbrug skal være afsluttet i 2010 udfase miljø og sundhedsskadelige stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over 138 uønskede stoffer (LOUS) de 13 kemikalier Green har udpeget er alle på denne liste, men listen er kun en hensigtserklæring ikke et forbud. Af Loven om kemiske stoffer og produkter fremgår det, at det er miljøministeriet, der er myndighed på området. Det vil derfor være svært for kommunen at udfase stofferne ude ved kommunens virksomheder og borgere. Endelig er listen en broget flok Endelig indeholder listen meget forskelligartede kemikaliegrupper hvoraf nogle er meget svære at regulere. Fx dækker mineraloliebaserede produkter også over benzin og diesel! Der er tale om følgende 13 kemikalier/kemikaliegrupper: Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorede opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og phthalater. kemikalier i kommunalt regi. Der er således ikke i organisationen viden om hvorvidt de 13 kemikalier bruges/findes i Aabenraa Kommune. Ved indkøb af fx rengøringsmidler foregår det under SKI aftalen. Denne aftale forventes (men det vides ikke) ud over at overholde gældende lovgivning at stille krav om at der ikke bruges kemikalier fra Miljøstyrelsens egen liste over uønskede stoffer (LOUS). De 13 kemikalier er alle på denne liste. Borger- og virksomhedsrettede aktiviteter Gennem GNS har kommunen i dag et godt samarbejde. GNS vejleder virksomheder i et landssækkende Kemikaliestyringssystem (www.kemiguiden.dk). Udgangspunktet for GNS er, at udfase alle stoffer fra LOUS, men det er ikke altid muliget, fx hvor der i produktionen ikke findes alternative stoffer. Som uddybet under mål nummer 13 om pesticider. Er der fokus på landbruges brug af kemikalier. Dog uden at der er opmærksomhed om de her oplistede 13 kemikaliegrupper. I forhold til borger er der pt. ikke nogle aktiviteter. de 13 kemikalier. Da der i dag ikke er nogen registrering af hvilke kemikalier der bruges skal denne kortlægning startes op fra bunden. Som nævnt under Lovkrav er en fuldstændig udfasning urealistisk, men tilslutning til Green samarbejdet vil give en god platform for at opdyrke et fokus på de miljøfremmede stoffer. Mål 10: Kommunale landbrugsarealer Vi vil dyrke og drive kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper Der er ikke lovkrav om, at kommunale landbrugsarealer drives økologisk, dog er der som uddybet under mål nummer 13 krav om udfasning af pesticider blandt andet på disse arealer. Se også mål 13 om udfasning af pesticider. Aabenraa Kommune har ca 600 ha bortforpagtet landbrugsareal. En del af det (5-6 landmænd) drives økologisk. Ud af de 900 landbrug der er i Aabenraa Kommune, drives de 121 økologisk I forbindelse med pesticidpolitik 2009 blev det politisk besluttet, at forbuddet mod brug af pesticider på Aabenraa Kommunes arealer ikke gælder bortforpagtede arealer. Af aftalen om udfasning af pesticider (se lovkrav under mål nummer 13) fremgår det, at udfasning af pesticider skal ske på alle arealer ejet af kommune ( 7). Som led i udfasning af pesticider på alle kommunalt ejede landbrugsarealer vil det være et lille skridt at indfører at arealerne drives økologisk. Med det store potentiale af økologiske landmænd i kommunen vil målet kunnet opnås på sigt ved at gå i dialog med disse landmænd om fremtidige forpagtningsaftaler. Forpagtningsaftalerne løber over fem år og er pt. ved at blive forhandlet for de næste fem år. De økonomiske konsekvenser for kommunen er ikke blevet kortlagt, men som nævnt under mål nummer 13 er der lagt op til en kortlægning af 8

9 konsekvenserne af udfasning af pesticider. I forbindelse den forbindelse kunne kortlægges et trede spor med omlægning til økologisk landbrug. Mål 11: Samarbejde med erhvervslivet Vi vil styrke det miljøarbejde, der ligger ud over det lovpligtige, ved at indgå i et formaliseret samarbejde med erhvervslivet ingen Aabenraa Kommune er et aktivt medlem at gronet og gronet sekretariatet har kontor i Natur og Miljø afdelingen, derved opnået en synergieffekt. Kommunen deltager i gronet faglige arrangementer, ERFA-grupper og diplomarrangementer, hvor erhvervsvirksomheder og kommuner deltager. Herved fremmes samarbejdet mellem Aabenraa Kommune og erhvevslivet, der skaber grundlag for en optimal dialog og fælles indsats indenfor bæredygtighed. Med de to eksisterende samarbejder med erhvervslivet vurderes Aabenraa Kommune at være godt med på dette punkt. Der er ikke konkrete indikatorer for hvornår målet er opnået. I Aabenraa Kommunes byggesagsafdeling indgår dialogmøder med bygherre som en fast del af processen fra bygherre henvender sig med et projekt til projektet er realiseret. Miljøaspektet indgår som en naturlig del af dialogmøderne. Mål 12: Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger Der er ikke i Vandforsyningsloven (LBK nr 635 af 07/06/2010) krav om reduktion at vandforbruget. Vandforbruget er et vigtigt mål for de sjællandske kommuner. I Jylland er grundvand til drikkevand sjældent en mangelvare. Aabenraa Kommune er ingen undtagelse da det samtidig er sandsynligt at dette mål bliver fjernet som fældes mål ved revision af Green mål til efteråret er målet ikke behandlet yderligere. I Arwos er man kede af udsigten til, at skulle sælge mindre vand da der her i Aabenraa er rigeligt af det. Mål 13: Pesticider Vi vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer og vi vil gøre en målrettet indsats for, at borgere og virksomheder og landbrug ikke bruger pesticider Pesticider dækker over en række undergrupper af toksiner fx herbicider, insekticider/biocider og fungicider. Der er indgået aftale mellem Miljøministeren, Danske Regioner og KL om udfasning af herbicider altså midler til plantebekæmpelse i Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Aftalen er en implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. Direktivet anvendelsesområde er i første omgang herbicider, men det er planen, at det på et tidspunkt også skal omfatte biocidholdige produkter. I Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2009 har byrådet vedtaget at man i planperioden vil gennemføre et forbud mod sprøjtemidler på offentlige arealer i hele kommunen. Samme år vedtog byrådet en pesticidpolitik hvori man forbyder brugen af alle pesticider på kommunalt ejede arealer, med følgende tre undtagelser: bortforpagtede landbrugsarealer hvor der ikke eksisterer en alternativ bekæmpelsesmetode. hvor et fuldstændigt forbud vil medfører uforholdsmæssigt store udgifter til alternativbekæmpelse eller reetablering af arealer (fx gåsebiller på idrætsanlæg). Aabenraa Kommune skal justere den eksisterende pesticidpolitik således at den ikke har de tre udtagelser (se under status), men i stedet indeholder handlingsplaner for udfasning på disse tre punkter også. Disse justeringer vil have økonomiske konsekvenser for kommunen. Forpagtningsaftalerne løber over fem år og er pt. ved at blive forhandlet for de næste fem år. Et pesticidforbud kan indføres ved at genforhandle forpagtningsaftalen eller ved at indskrive dem i nye aftaler når de skal indgås om fem år. Se desuden mål 10 omlægning til økologisk dyrkning. Desuden skal kommunen gennemfører 9

10 Af aftalens 7 fremgår det, at plantebeskyttelsesmidler skal udfases på alle arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af kommunen. I politikken har man ønsket, at få belyst konsekvensen af et forbud med brug af pesticider på de bortforpagtede arealer i løbet af Dette er endnu ikke sket da opgaven ikke er placeret. kampagner overfor borgere og virksomheder hvor man opfordre til udfasning af pesticider i private haver og på virksomhedernes ude arealer. Der er skærpet fokus på landbruges afløb fra vaskepladser hvor de rengør pesticid sprøjteudstyr. I forbindelse med tilsyn tjekker medarbejderen, at der er de lovpligtige foranstaltninger, som sikre at pesticidrester ikke spredes til grundvandet eller vandmiljøet. Mål 14: Biologisk mangfoldighed Vi vil inden 2010 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, og vi vil frem mod 2015 øge antallet af prioriterede arter Der eksisterer i dag allerede både EU- og national lovgivning på området, der mindst matcher dette mål. På baggrund af Habitatdirektivet* er der i dansk lovgivning rammer for 2010-målene- særligt naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrloven, skovloven og planloven. Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til 2010-målet: følge Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 skal kommuneplanerne sikre varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, blandt andet ved at beskytte, forbedre og genskabe levesteder for planter og dyr. Overvågningen af naturen (Natura 2000 områder og udvalgte vandstationer) er en statslig opgave, mens overvågning i kommunalt regi er frivillig. *Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Aabenraa Kommune underskrev i 2008 FN s Countdown 2010 aftale sammen med 15 andre syddanske kommuner og Region Syddanmark. I forlængelse af aftalen har kommunen D. 22. maj 2008 markeringen af den internationale biodiversitetsdag: Arrangement i Smedeby Grue i Bov. Følgende konkret projekter er indberettet til By & Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) Skov- og naturprojekt ved Smedeby Grue Reetablering af enge ved Kongehøj Bevarelse af Køllestar i Fladsten Mose Etablering af odderpassager Der er i Aabenraa Kommune både politisk og i natur & Miljø afdelingen et fokus på konkrete projekter til naturbeskyttelse. Politisk ønsker man at se projekter ude i marken frem for politikker og målsætninger. Der er således en del flere projekter ud over de ovenfornævnte, der bare ikke er blevet indberettet. Det er svært at opstille succeskriterier for hvornår målet er opfyldt ud over en fortsat stigning i antallet af prioriterede arter. Da kommunen har mange konkrete projekter vurderes det, at ved blot at registrer de redede arter og formidle konsekvensen, opfyldes dette mål. Mål 15: Støj Vi vil reducere antallet af boliger med sundhedsskadelig støjbelastning frem mod 2015, hvor ingen borgere er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem Kommunerne er i henhold til støjbekendtgørelsen fra 2006 forpligtet til at kortlægge støj og udarbejde støjhandlingsplaner. Støjbekendtgørelsen er implementering af EU s støjdirektiv fra Kommuneplanen skal iht. planloven indeholde retningslinjer for sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger) med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. I overensstemmelse med lovgivningen indeholder kommuneplan 2009 en kortlægning af støjemission og en gennemgang af hvordan man forebygger miljøkonflikter. Der er ikke tale om en egentlig kortlægning af støjbelastning af boliger, men en umiddelbart vurdering er, at der ikke er tale om et stort problem i Aabenraa Kommune. Kommune får med indtrædelse i Green en mindre opgave med at kortlægge omfanget af støjramte boliger (boliger hvor støjen er over 52 db). Carl Bro vurdere at de kan lave en GISkortlægning for alle bygningsfacader i kommunen for ca kr. På baggrund af denne beregning kan kommunen iværksætte en målrettet indsatsplan. Først når ingen boliger er udsat for sundhedsskadelig støj er målet 10

11 opfyldt. Mål 16: Økologiske fødevarer Vi vil have at det kommunale fødevareforbrug er økologisk. Mindst 75 % skal være økologisk i 2012 ingen I Kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2009 har byrådet vedtaget at man i planperioden vil arbejde for, at gøre de kommunale kantiner økologiske. Der er endnu ikke kommet det ønskede fokus på økologi. Kommunens tre vuggestuer har i en periode indført økologiske basisvare, men har ved årsskiftet 2010/2011 valgt at gå tilbage til konventionelle vare. En aggregeret opgørelse på de økologiske basisvarer i vuggestuen Fjordløkke viste at varerne var 86 % dyrere end konventionelle. Den besparelse vuggestuen opnåede herved var på ca kr om året. Hvis de to kantiner på kommunens rådhus gøres økologiske vil merudgiften kunne sendes videre til brugerne. Det vil sige dels kommunens ansatte dels de enkelte afdelinger i forbindelse med bestilling af mad til møderne. For institutionernes vedkommende er der tale om selvejende institutioner, man kan derfor ikke sige hvor meget de skal bruge på mad budgettet. Men hvis man vil hæve tilskuddet med merudgiften ligger den på ca kr. pr. barn pr. måned. 11

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Plan- og miljøudvalget Formand: Knud Kristensen Martin Glerup, Lise B. Harbo, Kaj Wisti Lassen, Ib Johansen, Henrik Degn, Torben Duelund.. mandag den 23. oktober 2006 kl. 15:00

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Analyserapport. inden sommerferien

Analyserapport. inden sommerferien 1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012

Læs mere

Ejendomsforvaltningen

Ejendomsforvaltningen - 125 - Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere