Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser"

Transkript

1 Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser ved brug i boliger DANVA rapport nr. 85 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax:

2 ISBN: Titel: Udgiver: Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser ved brug i boliger DANVA Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Udarbejdet af: Jes Clauson-Kaas, Janus Kirkeby, COWI Finansiering: Vejledningen er finansieret af DANVA, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Aarhus Vand A/S & Vandcenter Syd A/S Granskning og høring August 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Introduktion og baggrund Regulering af bioaffald Metode Uvildighed 5 3 Køkkenkværnen Producenter Funktion Tilslutningsgrad Køkkenkværnet affald (KKA) Affaldsmængder Sammensætning af organisk husholdningsaffald Mængde af KKA 12 4 KKA og afløbssystem Hydraulisk belastning Sedimentation og blokering Fedt Svovlbrintedannelse og lugt Rotter Føden Redepladser Tiltrækning af rotter Overløbsbygværker 18 5 KKA og renseanlæg Spildevandsrensning i DK Erfaringer i Sverige og Norge Påvirkning af de udvalgte renseanlæg Udvalgte renseanlæg Hydraulisk kapacitet Stofbelastning Omsætning af KKA på renseanlæg Rist og sandfang Forklaring Procestanke Udledning af stoffer fra renseanlægget Rådnetanke og gasproduktion 24 I

4 5.4.6 Slamproduktion og kvalitet Energiforbrug Opsummering af antagelser Påvirkning af energiforbrug og energiproduktion 26 6 KKA og affaldshåndtering Håndtering af organisk husholdningsaffald i DK Forbrænding af bioaffald Sortering af bioaffald Økonomi Køkkenkværnes påvirkning på affaldssystemet Beskrivelse af de valgte affaldssystemer Aalborg Odense Århus El- og varmevirkningsgrader Rammebetingelser - Affald og energi 31 7 Energi- og miljøopgørelser Metode Den funktionelle enhed Afgrænsning af opgørelserne Sammensætning af organisk husholdningsaffald Energiopgørelse for KKA i spildevandssystem Køkkenkværnen Elforbrug til drift Spildevandsrensning Biogasproduktion Slambortskaffelse Energiopgørelse for organisk husholdningsaffald i affaldssystemet Opsamlingsmateriel Indsamling og transport Forbrænding Bioforgasning Miljøopgørelse Miljøvurdering for køkkenkværne Miljøvurdering for affaldsforbrænding Miljøvurdering for bioforgasning Samstilling af energi- og miljøopgørelse Normaliserede miljøresultater Andre undersøgelser Aalborg kommune Svensk undersøgelse 57 II

5 8 Konklusion Konsekvenser for spildevandssystem Afløbssystem Renseanlæg Konsekvenser for affaldssystem Energi- og miljøkonsekvenser Anbefalinger 62 Bilag 1 Referencer 63 Bilag 2 Udvalgte renseanlæg 65 Bilag 3 Påvirkning af belastning fra KKA 68 Bilag 4 Påvirkning af processer i renseanlæg 71 Bilag 5 Påvirkning af energiproduktion/forbrug 76 Bilag 6 Sammensætning af køkkenkværn 79 Bilag 7 Køkkenkværn producenter 80 III

6 Resumé og konklusion Denne redegørelse udspringer i et ønske blandt DANVAs medlemmer og danske kommuner om et bedre beslutningsgrundlag for at kunne tillade eller afvise installation af køkkenkværne i boliger. Køkkenkværne er installeret mange steder i verden, dels fordi det i boligen er en behagelig og hygiejnisk måde at komme hurtigt af med det organiske madaffald på, dels for at reducere mængden af organisk affald på lossepladser og endelig for at udnytte energien i det organiske madaffald på renseanlæg med rådnetank. Redegørelsen ser dels på hvad installation af køkkenkværne i bolig vil betyde for drift af afløbssystem, renseanlæg og affaldshåndtering, dels hvad det betyder for udnyttelse af energien i madaffald. Endelig ses på de miljømæssige konsekvenser ved at sende affaldet til affaldsforbrænding, bioforgasning eller til et renseanlægs rådnetank. Redegørelsen baserer sig på rapportering indsamlet fra Nordeuropa og fra USA. Desuden er søgt indsamlet oplysning om driftskonsekvenser for ledningssystemer direkte fra vandselskaber. I Danmark er der kun ganske få erfaringer med installerede køkkenkværne. Vedrørende drift af afløbssystemer, konkluderes at i afløbssystemer med lang opholdstid, kan tilførsel af kværnet madaffald medføre øget svovlbrintedannelse. Der er ikke fundet belæg for at køkkenkværne medfører øget sedimentation, afsætning af fedt eller giver øgede problemer med rotter. Renseanlæg påvirkes især med øget belastning af organisk stof idet tilførsel af næringssalte og især toksiske stoffer vil have marginal betydning. Hvis den organiske del af affaldet fjernes fra dagrenovation, reduceres denne mængde med ca %. Desuden kan tømningsfrekvensen reduceres såfremt køkkenkværne installeres i alle eller størstedelen af boligerne i et givent område. Energien i madaffald udnyttes bedst på et forbrændingsanlæg, dernæst på et bioforgasningsanlæg og mindst på et renseanlægs rådnetank. Bioforgasning giver dog den største reduktion i udledning af drivhusgasser. Der kan dog være situationer i et nybyggeri, hvor det vil være mest fordelagtigt at fjerne det organiske madaffald med køkkenkværne. Grunden til at der udnyttes mindre energi fra madaffald der tilføres et renseanlæg gennem afløbssystemet, skyldes at der i et renseanlæg (med forklaringstank) mistes ca. 40% af COD i procestank og i udløbet (og som derfor ikke udrådnes). Den energi- og miljømæssige gevinst ved beslutning om hvor madaffaldet udnyttes bedst afhænger af hvilke energikilder, der bruges til produktion af strøm og varme, og som drivmiddel i transportsektoren.

7 Summary and conclusions Among Danish water companies and municipalities there is a wish to have a better basis for allowing or rejecting the installation of food waste disposers (FWD) in private households. FWD's are installed because it is a convenient and hygienic way of quickly disposing food waste in the kitchen, and because it is reducing the amount of organic waste on dump sites and finally to exploit the energy in the waste at wastewater treatment plants with digesters. The report reviews the effect of food waste disposals on the operation of sewer systems, wastewater treatment plants and solid waste management and the effect on exploiting the energy in the food waste. Finally the environmental consequences for directing food waste to incineration, biogas production or to a wastewater treatment plant are investigated. Concerning operation of sewer systems it is concluded that systems with a long retention time the problem of formation of hydrogen sulphate can be exacerbated by adding food waste to the wastewater. There has been found no support in the claim that food waste from private homes which is directed to the sewer system can lead to sedimentation, problems with FOG (fat, oil, grease) or lead to an increase in the rat population in the sewer. Wastewater treatment plants are first of all impacted through an increase in the organic load on the plant. However, the impact from nutrients and toxic compounds are of marginal importance. The organic fraction of house hold waste is approximately %. If FWD's are installed in all or a majority of homes in urban area, the frequency of collecting solid waste from households can be reduced The potential energy food waste is most efficiently exploited in incineration plants with generation of power and heat. The second best exploitation is in biogas plants and the least is by directing the food waste to a wastewater treatment plant. The largest reduction in emission of greenhouse gasses is achieved in biogas plants. However, there can be situations in new urban developments where it would be an overall advantage to remove the food waste by using FWD's. The reason why less energy is exploited from food waste that is directed through the sewer system to a wastewater treatment plant is that in wastewater treatment plant (with primary clarifiers), approximately 40 % of the COD is lost in the process tank and through the effluent. The energy and environmental efficiency of exploiting the energy in food waste depends on the source of energy (which the food waste is replacing) that is used in production of power and heat, and the type of fuel in the transportation section.

8 1 Formål Redegørelsens overordnede formål er at vurdere de samlede fordele og ulemper for en kommune ved at tillade brug af køkkenkværne i boliger, herunder belyse konsekvenser mht. energi, CO 2, miljø, drift og affaldshåndtering. Blandt DANVA's medlemmer er der interesse for at få klarhed over, hvilke konsekvenser der er for afløbssystem og renseanlæg ved at tilføre kværnet organisk affald fra husholdninger inklusiv biogasproduktion på renseanlæg Redegørelsen skal give kommuner og vandselskaber et bedre grundlag for at afgøre ansøgninger om installering af køkkenkværne og skal forbedre grundlaget for en strategi inden for håndtering af organisk køkkenaffald. Projektet er udført af COWI A/S. Finansieringen er foretaget i fællesskab mellem DANVA, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Århus Vand A/S, VandCenter Syd as. En følgegruppe bestående af: Helle Katrine Andersen, DANVA Helle Christensen Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S Per Henrik Nielsen, Vandcenter Syd as Paul Kristian Thomsen, Århus Vand A/S har deltaget i projektets gennemførelse i form af bidrag med datamateriale, diskussion af indhold og fremdrift på 3 arbejdsmøder og kommentering af rapportudkast. Redegørelsens specifikke formål er: En vurdering af de driftsmæssige konsekvenser for afløbssystem, renseanlæg, affaldsindsamling og affaldsbehandling; En energi- og miljømæssig vurdering af metoder til udnyttelse af en boligs organiske affald ved affaldsforbrænding, bioforgasning eller i et renseanlægs rådnetank Side 1 af 86

9 2 Introduktion og baggrund Der er et generelt ønske om at udnytte energien i vores affald mest og bedst muligt for at erstatte fossilt brændstof. Det organiske affald fra boliger i DK udnyttes hovedsageligt til energi på affaldsforbrændingsanlæg. Enkelte kommuner udnytter dog denne fraktion til biogasproduktion eller kompost. Der er en stigende efterspørgsel efter køkkenkværne specielt i større nybyggerier, men også i eksisterende karrébyggeri og i forbindelse med installation af nyt køkken i eksisterende bolig. Der er derfor behov for at fastlægge, hvor madaffald som energikilde udnyttes bedst: På et affaldsforbrændingsanlæg, ved bioforgasning eller i et renseanlægs rådnetank. Det vurderes generelt, at anvendelse af køkkenkværne kan forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold for renovationsarbejderne, da den tunge, organiske affaldsfraktion delvist fjernes fra dagrenovationen. Dermed mindskes risiko for spredning af bakterier, endotoxiner o. lign. Tilsvarende vil køkkenkværnen forbedre hygiejnen i private hjem (især etageboliger), hvor det organiske affald fjernes hurtigt fra køkkenet og eventuelle affaldsrum/skure. Holdningen til køkkenkværne i Europa er flere steder mere baseret på følelser og generelle holdninger end på fakta fra undersøgelser. Holdninger som "afløb er for spildevand og affald skal i skraldespanden", "madaffald i afløbet er ikke kildesortering" samt "antal rotter vil eksplodere" findes på kommunale og vandselskabers hjemmesider. Bag beslutninger i Europa om forbud mod installation af køkkenkværne findes også en overordnet vurdering af affaldsbehandling (losseplads, kompostering, affaldsforbrænding) og afløbssystem (mange aflastninger, ingen rådnetank, m.v.). F.eks. vil der i områder, hvor man satser på kompostering af organisk affald, hvor der ikke findes rådnetanke på renseanlæg eller hvor renseanlæggenes kapacitet allerede er fuldt udnyttet (mht. belastning med organisk stof) være modstand mod installation af køkkenkværn. Lande som USA, Irland, Norge og Sverige har lang erfaring med køkkenkværne, både vedrørende deres udbredelse og påvirkning af spildevandssystemer. Senest har Stockholm Vatten (SV) vedtaget at give generel tilladelse til installation af køkkenkværne i boliger i SV's område uden forudgående ansøgning og vurdering. Desuden fjernes det årlige gebyr på køkkenkværnene, som før var på 312 svenske kr./år (eks. moms). Hovedargumentet i Stockholm for at revidere indstillingen til køkkenkværne i boliger er et ønske om at øge biogasproduktionen på renseanlæggene. De driftsansvarlige for spildevandssystemet i Stockholm var på forhånd ikke tilhængere af indførelsen af køkkenkværne. 2.1 Regulering af bioaffald Deponeringsdirektivet (1999/31/EF af 26. april 1999) indeholder krav om, at EU medlemsstater opstiller en national strategi, der sikrer en reduktion af deponering af bioaffald. Strategien skal sikre følgende: Side 2 af 86

10 Senest i 2006 skal mængden af bionedbrydelig dagrenovation, der føres til deponering, være reduceret til 75 % af den samlede mængde, som blev produceret i 1995 Senest i 2008 skal mængden være reduceret til 50 % af den samlede mængde, produceret i 1995 Senest i 2016 skal mængden være reduceret til 35 % af den samlede mængde, produceret i 1995 I Danmark har det dog været forbudt at deponere forbrændingsegnet (og herunder bioaffald) siden Det meste organiske køkkenaffald fra private boliger bortskaffes sammen med den øvrige dagrenovation til affaldsforbrænding. Enkelte kommuner i Danmark har kildesortering, hvor det organiske køkkenaffald behandles ved kompostering eller ved bioforgasning. På EU niveau er der i flere år blevet drøftet et bioaffaldsdirektiv, som påbyder medlemsstaterne til at gennemtvinge en separat indsamling og behandling af bioaffald fra private husholdninger. Europa parlamentets Miljøudvalg arbejde for gennemførelsen af dette direktiv, men det blev bremset af Kommissionen. Derimod fremgår det af EU's affaldsrammedirektiv (2008/98/EF af 19. november 2008), at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for separat indsamling og behandling af bioaffald, når det "er relevant" ifølge direktivet. Samtidig åbner direktivet op for, at miljømæssige resultater fra en vurdering, som anvender livscyklustankegangen, kan anvendes til at afvige fra affaldshierarkiet. Ifølge Miljøstyrelsen affaldsstrategi Del 2 (Miljøstyrelsen 2009) skal der gennemføres en livscyklusvurdering og miljø- og samfundsøkonomiske analyser af organisk affald, hvor miljø, økonomi og ressourcetrækkene bliver afvejet. Formålet er at tilvejebringe et grundlag til fremtidige beslutninger om reguleringen af forskellige biologiske affaldsfraktioner. Derfor er det p.t. uvist hvordan reguleringen vil fastlægge rammerne for det organiske affald, men tidligere studier har vist, at der ikke er væsentlige miljømæssige fordele ved separat behandling af organisk affald. På den anden side er der kommet mere fokus på fosfor som ressource, som skal varetages og recirkuleres, også fra affald, i højere grad end i dag. I Danmark kræver opsætning af køkkenkværne i boliger en godkendelse fra kommunen. 2.2 Metode Vi har i denne rapport søgt rapportering på undersøgelser af spildevandssystemer hvor køkkenkværne er blevet installeret, specielt i vore nabolande, men også i USA, hvor køkkenkværne har været tilladt i over 50 år. I Danmark er der kun et område med driftserfaring med afløbssystemer, der modtager køkkenkværnet affald. Køkkenkværne blev i 1997 installeret i karréer i Ishøj. Køkkenkværne er også installeret andre steder, men der findes ingen samlet registrering af hvor og af konsekvenser for afløbssystem. På basis af undersøgelser af påvirkning på afløbssystemer og renseanlæg i Norge, Sverige, Irland og New York samt den ene danske erfaring, vurderes de driftsmæssige påvirkninger på afløbssystem og renseanlæg. De driftsmæssige erfaringer, der er gjort på afløbssystemer i Norge, Sverige og New York består bl.a. af TV-inspektion af afløbsrør før og efter installation af køkkenkværne. Side 3 af 86

11 Da problemet omkring påvirkning af rotter fra kværnet madaffald ofte forekommer som en af flere begrundelser for forbud mod installation af køkkenkværne, har vi inddraget Ann-Charlotte Heiberg, tidl. Statens Skadedyrslaboratorium, for en vurdering af dette område. Sammen med de tre donor-vandselskaber og DANVA er følgende renseanlæg udvalgt for at vurdere belastningspåvirkning samt energi- og miljøkonsekvenser ved en tilslutningsgrad på 10% og 50% af beboerne i oplandet: Tabel 2.1 Oversigt over renseanlæg udvalgt til vurdering af påvirkning Renseanlæg Kapacitet Belastning p.e. p.e. p.e. Aalborg Aalborg Vest Aalborg Øst Odense Ejby Mølle Nordvest Bogense Århus Marselisborg Viby Åby Egå Principdiagram for anlæggene er givet i Bilag 2. Side 4 af 86

12 Energi- og miljøkonsekvenserne er opgjort ved at skønne udledte mængder stof, ekstra producerede biogasmængder, ekstra slammængder samt ekstra emissioner fra biogas-motorer og slamforbrænding ved 10% henholdsvis 50% tilslutningsgrad. Energi- og miljøbetragtningerne fra behandling via køkkenkværne og renseanlæg sammenlignes med tilsvarende betragtninger, såfremt det organiske affald bliver i affaldssystemet og enten forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg eller behandles på et biogasanlæg. Miljøvurderingen anvender livscyklusmetoden, således at ressourceforbrug og udledninger til miljøet inkluderes for hele systemet inklusiv produktion af materiel, indsamling og fra energiproduktion for den anvendte og producerede energi, som genereres ved behandling af affaldet. 2.3 Uvildighed Vi har været særligt opmærksomme på at nogle af de rapporter og artikler vi har baseret denne undersøgelse på, er sponseret af InSinkErator, som producerer køkkenkværne. Også rapportering fra CECED, som er en interesseorganisation for bl.a. producenter af køkkenudstyr, har vi læst med særlig kritisk holdning. Med dette in mente indeholder disse rapporter og artikler dog meget anvendeligt og veldokumenteret materiale. Dog kan der savnes omtale af erfarede eller mulige negative konsekvenser. Udsagn som f.eks. "ingen rapporterede driftsproblemer i afløbssystemer" betyder generelt at der ikke er foretaget specifikke undersøgelser af påvirkningen fra madaffald. Vi har specielt søgt rapportering om driftsproblemer i afløbssystemer direkte fra vandselskaber med lang tids erfaring med installerede køkkenkværne, f.eks. Sverige, Australien og USA. Side 5 af 86

13 3 Køkkenkværnen 3.1 Producenter Køkkenkværn til boliger produceres først og fremmest i USA og i Kina, se Bilag 8. Der er ikke fundet producenter i Europa. Markedet i den vestlige verden domineres af InsinkErator (Emerson Electric Co.), der har kontorer i lande hvor der sælges mange køkkenkværne: Australien, Brasilien, Canada, Kina, Spanien, Italien, Japan, New Zealand, Rusland, England og USA. I 1993 have virksomheden produceret 50 mio. køkkenkværne og i 2001 producerede de 75% af køkkenkværne solgt på verdensplan. I 2008 solgtes ca køkkenkværne i Europa. I China findes der nu producenter, der ud over Kina også sælger i Australien og New Zealand. 3.2 Funktion En køkkenkværn tilsluttes direkte på afløbet fra køkkenvasken før vandlåsen. Kværnen findeler madrester med et roterende rivejern der findeler madrester til en størrelse på 3-5 mm, men stykker med en længde på mm(kartoffel, løg) kan forekomme. Erfaringer viser at der kan kværnes op mod 80 % af madaffald. Kværnen kan typisk ikke håndtere større knogler, majskolber, muslingeskaller og større mængde fedt eller dej. Køkkenkværnen støjer mindre end en blender eller en støvsuger, dvs. mindre end 70 db(stockholm 2008). Energiforbruget er opgjort til 3-4 kwh/bolig/år (Karlberg og Norm, 1999) og 5-6 kwh/bolig/år (Stockholm, 2008) Vandforbruget er skønnet til henholdsvis 3-6 l/bolig/døgn (Stockholm 2008/Karlberg og Norm 1999) og 3-4,5 l/bolig/døgn (CECED 2003). Dvs. at stigning i vandafledning efter installation af køkkenkværn er mindre end 2%. Side 6 af 86

14 Fig. 1 Køkkenkværn og installation under køkkenvask (Stockholm 2008) Køkkenkværnen er installeret dels fordi den er en hurtig og praktisk måde at bortskaffe madaffald for forbrugeren, det reducerer gener fra fluer, rotter og fugle omkring boligen og for at reducere organisk affald på lossepladser (forbudt i Danmark). Desuden kan køkkenkværne installeres for at reducere kørsel med affald idet tiden mellem affaldsindsamling kan forlænges, når der ikke er organisk materiale i affaldet. Det kræver dog, at hovedparten af boligerne får installeret køkkenkværn, for ikke at forringe serviceniveauet for borgerne. Side 7 af 86

15 3.3 Tilslutningsgrad Tilslutningsgraden afhænger bl.a. af følgende faktorer: Nationalt forbud mod installation af køkkenkværn Manglende grundlag for at give tilladelser blandt lokale myndigheder Finansiel støtte til installation af køkkenkværn Beslutning om installation i forbindelse med større nybyggeri eller renovering af boligområde Køkkenkværnen er især udbredt uden for Europa, hvor installation har været tilladt visse steder i over 70 år. I USA skønnes det at over 50% af alle hushold har en køkkenkværn(strive 2008). Her kræves i mange byer at der installeres en kværn. I New York var kværnen forbudt indtil for 10 år siden, men efter undersøgelser af effekten på afløbssystem og renseanlæg blev det besluttet at give en generel tilladelse. Afløbssystemerne her, er ikke specielt dimensioneret til at inkludere kværnet madaffald. Canada har en udbredelse på 10%, Australien 12% og New Zealand 30% (Strive, 2008). Der bør således være omfattende erfaring med påvirkning på spildevandssystemer fra disse lande. Der er dog meget lidt rapportering på problemer i afløbssystemer og en henvendelse direkte til vandselskaber i Australien (Diane Wiesner, Australian Water Association) og Californien (sfwater) giver heller ikke links til rapportering om problemer. EU skønner at ca. 1% af boliger har en køkkenkværn. I Europa er kværnen indført i Irland, England og Italien, dog med samlede tilslutningsgrader i størrelsesordenen 5 %. I disse lande er køkkenkværnen søgt indført for bl.a. at reducere mængden af organisk affald på lossepladser (for at overholde EU regulering). I Sverige (Stockholm 2008) og Norge (Nedland 2006) er der gennemført forsøg med installation af køkkenkværn i hele bydele (Staffanstorp, Surahammar, Bardu og Austbygde). I Staffanstorp har ca. 50% af byens 4000 indbyggere siden dens indførelse i 1997 installeret køkkenkværn, og allerede i 1998 havde 30% installeret en køkkenkværn. I Norge er der i perioden installeret ca køkkenkværne i boliger. Der er dog i 2007 udstedt et nationalt forbud mod installation af køkkenkværne, som den enkelte kommune må søge fritagelse fra, hvis man fortsat ønsker at køkkenkværne kan installeres (Nedland, 2006). Begrundelsen for forbuddet er dels at det samfundsøkonomisk ikke er rentabelt, dels at det antages at øge recipientbelastningen. Et andet argument er at det er lettere at afsætte komposteret madaffald end spildevandsslam. En sammenblanding af madaffald og spildevand kan resultere i at en mindre del af madaffaldet ender med at blive udnyttet. Undersøgelserne i Norge er baseret på meget høje tilslutningsgrader af køkkenkværne. I Sverige har Stockholm besluttet at tillade installation af køkkenkværne, dog skal der for særligt udsatte dele af afløbssystemet vurderes om det kan give problemer (Stockholm, 2008). Ønsket i Stockholm er bl.a. at øge produktion af biogas til brug i transportsektoren og undgå at bygge nye biogasanlæg(se kap. 6.4). Side 8 af 86

16 Det forventes i Stockholm (Stockholm 2008) at tilslutningsgraden, efter frigivelse af køkkenkværnen, vil stige med 0,5-1% om året, hvilket vil føre til en tilslutningsgrad på 5-10% over 10 år. I EU forventes tilslutningsgraden i europæiske lande uden forbud ikke at overstige 15% de næste år (CECED, 2003). I den følgende tabel vises en oversigt over regulering af installation af køkkenkværne inden for og uden for Europa. Flere steder gælder det at køkkenkværne er installeret inden dette blev reguleret. Steder som f.eks. New York har haft forbud, som er ophævet. Norge derimod har indført forbud efter ca kværne var installeret på landsplan. Side 9 af 86

17 Tabel 3.1 Regulering af køkkenkværne internationalt Land Europa Sverige Forbudt på nationalt niveau Frarådes på nationalt niveau Lokalt reguleret af kommune eller amt Opfordres anvendt Norge 1 Finland Tyskland Holland Belgien Luxemborg Krav om installation England 2 5% Irland Frankrig Italien 3 Østrig Uden for Europa Udbredelse USA 50% i 2002 Canada 10% Australien 12% Japan New Zealand 30% 1 Byerne Bardu, Froya og Hitra støtter installering af KKA financielt 2 Herfordshire county og Worcestershire county refunderer 80 (2005) til et hushold der installerer KKA 3 Capri støttede installation med $180 i 1998 Side 10 af 86

18 3.4 Køkkenkværnet affald (KKA) Affaldsmængder Der dannes hvert år ca. 1,7 mio. ton dagrenovation fra private boliger i Danmark. Dette svarer til ca. 300 kg per år per dansker. Af denne mængde er ca % svarende til ca ton organisk affald per år (Petersen og Domela, 2003), som er velegnet til biologisk behandling. Mængden varierer afhængig af hvilke fraktioner, der anses som velegnet. Eksempelvis kan aftørringspapir og andre papirfraktioner anses som organiske, og dermed egnet til biologisk behandling. I 2008 blev ton organisk dagrenovation fra private boliger særskilt indsamlet og behandlet (Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2007 og 2008). De resterende mængder bliver bortskaffet med det øvrige restaffald og bliver brændt på de ca. 30 forbrændingsanlæg, som findes i Danmark. Størstedelen af den indsamlede organiske affaldsmængde bliver behandlet ved kompostering, mens ca ton bliver bioforgasset i enten Grindsted eller ved Biovækst i Audebo Sammensætning af organisk husholdningsaffald Organisk køkkenaffald, som er egnet til køkkenkværne, består af: Vegetabilsk madaffald indeholder bl.a. kaffegrums, kartoffelskræller, grøntsager og frugt. Animalsk madaffald indeholder bl.a. madrester f.eks. kød, ost, fedt, pålæg Den kemiske sammensætning af organisk husholdningsaffald ses i Tabel 7.1. Heraf ses at et typisk tørstofindhold er på ca. 30 til 35 %, og at den nedre brændværdi er på mellem 3,7 og 5,2 MJ/kg vådt affald. Tabel 3.2 Karakterisering af kildesorteret organisk husholdningsaffald (kilde: Nordisk Ministerråd, 2007) Tørstof % Glødetab (VS) 90 % af TS Nedre brændværdi 18,1-19,3 MJ/kg TS Metan potentiale 450 liter CH 4 /kg VS 500 liter CH 4 /kg TS C 48,6 % af TS Tot-N 3,3 % af TS Tot-P 0,45 % af TS K 0,91 % af TS Side 11 af 86

19 3.4.3 Mængde af KKA Som det ses i følgende tabel så vurderes det, at der kan føres ca. 60 kg organisk husholdningsaffald per person per år via køkkenkværn og kloaksystemet. Tabel 3.3 Boliger og affaldsproduktion Boligsstørrelse 2,14 pers./bolig statistikbanken Potentiale per person 90 kg bioaffald/år MST 2003 Indsamlet mængde 67% Stockholm rapport 60,3 kg/pers/år beregnet 129 kg/bolig/år beregnet Dette betyder at mængden af kværnet køkkenaffald (KKA) kan opgøres som i følgende tabel: Tabel 3.4 mængde og sammensætning af kværnet køkkenaffald (Nordisk Ministerråd, 2007) kg/pers/år kg/bolig/år Enhed Tørstof (TS) 18,1 38,7 kg TS Glødetab (VS) 16,3 34,8 kg VS COD 25 52,6 kg COD BOD 8,7 18,6 kg BOD C 8,8 18,8 kg C Tot-N 0,60 1,3 kg N Tot-P 0,08 0,2 kg P K 0,16 0,4 kg K Metan potentiale 9,05 19,35 m 3 CH 4 Side 12 af 86

20 I den følgende tabel er årlig tilledning fra køkkenkværn sammenlignet med den årlige tilledning per person af stof til spildevand (hvis der ikke var køkkenkværn installeret): Tabel 3.5 Sammenligning af KKA og standard indhold i spildevand KKA Tilledning til spildevand KKA andel kg/pers/år kg/pers/år BOD 8,7 21,9 40% Tot-N 0,6 4,38 14% Tot-P 0,08 0,99 8% Ved en tilslutningsgrad på 10% vil den organiske belastning (BOD) fra boliger på et renseanlæg således stige med 4% og ved 50 % tilslutning med 20%. Side 13 af 86

21 4 KKA og afløbssystem Påvirkning af afløbssystem er ofte skønnet ud fra lokal "sund fornuft". Andre har gennemført forsøg i laboratorium f.eks. som led i PhD-opgaver. Endelig er der i USA, Norge og Sverige gennemført undersøgelser af afløbssystemer efter tilslutning af en væsentlig mængde køkkenkværne. F.eks. har ca. 50 % af byens indbyggere i Surahammar, Sverige, installeret køkkenkværn siden dens indførelse i 1997, og allerede året efter i 1998 havde 30% installeret en køkkenkværn. I over 10 år har man fulgt påvirkning af ledningsnet og renseanlæg (Evans 2010). Tilsvarende har køkkenkværne haft stor udbredelse i Staffanstorp og begge steder er der ikke registreret problemer, der kan henføres til tilførsel af kværnet madaffald. Disse erfaringer har haft væsentlig påvirkning på den svenske holdning til at tillade køkkenkværne. I det følgende er gennemgået driftserfaringer og undersøgelser, dels fra Nordeuropa, dels uden for Europa. Vi har bl.a. vurderet problematikken omkring rotter nærmere, da øget rotteplage ofte angives som begrundelse for forbud mod køkkenkværne. 4.1 Hydraulisk belastning Som det fremgår af afsnit 3.2 øges tørvejrsmængden i gennemsnit med under 2% fra en bolig, og derfor vil den hydrauliske påvirkning selv ved meget høj tilslutningsgrad ikke kunne registreres. Dette bekræftes også af undersøgelsen i Ishøj og Surahammar 4.2 Sedimentation og blokering Ishøj Kommune tillader i sit Regulativ for Husholdningsaffald installation af køkkenkværne som et led i kildesortering af husholdningsaffald. Siden 1997 er køkkenkværne installeret i kommunen, især i offentlige institutioner, f.eks. plejehjem. Installation af køkkenkværne har ikke her givet problemer med øget sedimentation, rotter, lugt eller fedt (samtale med Svend Fischer, Ishøj Vand). Her har man gjort den erfaring at rør nedstrøms køkkenkværne har mindre fedtaflejringer sammenlignet med rør hvor disse ikke er installeret. Forsøgene i Sverige (Staffanstorp og Surahammar, Nielson 1990/ Evans 2010/Karlberg og Norim 1999) og i Norge (Austbygde og Fossnes, Nedland 2006) viste ingen forværring af driftsproblemer på ledningsnettet, inklusiv pumpestationer og trykledninger, efter installation af køkkenkværn. Alle steder blev afløbssystemet TV inspiceret før installation af køkkenkværne og efter. I Fossnes blev der registreret stigning i aflejringer på gamle ledninger, som var i dårlig stand og som havde for ringe fald. Samme erfaring med ledninger med for ringe fald blev også registreret i Japan (NILIM 2006). Kegebein (Karlsruhe 2001) demonstrerede at ved en flow hastighed på 0,1 m/s sedimenterede KKA ikke, Side 14 af 86

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Rapport på projekt SAGA madaffald

Rapport på projekt SAGA madaffald Rapport på projekt SAGA madaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. november 2012 28. februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger... 3 Fakta...

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen.

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen. Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10 Annette Schneider Miljøstyrelsen Disposition Affaldsdirektivet Transportforordningen Særligt om artikel 16 i affaldsdirektivet

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Priser 2015. Hvordan er påvirkningen på en standardfamilie?

Priser 2015. Hvordan er påvirkningen på en standardfamilie? Priser 2015 Hvordan er påvirkningen på en standardfamilie? Overordnede linjer for Budget 2015 Pris- og lønregulering ifølge KL s budgetvejledning. Reinvesteringsniveau holdes på et snævert niveau. Alle

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere