Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser"

Transkript

1 Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser ved brug i boliger DANVA rapport nr. 85 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax:

2 ISBN: Titel: Udgiver: Køkkenkværne: energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser ved brug i boliger DANVA Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Udarbejdet af: Jes Clauson-Kaas, Janus Kirkeby, COWI Finansiering: Vejledningen er finansieret af DANVA, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Aarhus Vand A/S & Vandcenter Syd A/S Granskning og høring August 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Introduktion og baggrund Regulering af bioaffald Metode Uvildighed 5 3 Køkkenkværnen Producenter Funktion Tilslutningsgrad Køkkenkværnet affald (KKA) Affaldsmængder Sammensætning af organisk husholdningsaffald Mængde af KKA 12 4 KKA og afløbssystem Hydraulisk belastning Sedimentation og blokering Fedt Svovlbrintedannelse og lugt Rotter Føden Redepladser Tiltrækning af rotter Overløbsbygværker 18 5 KKA og renseanlæg Spildevandsrensning i DK Erfaringer i Sverige og Norge Påvirkning af de udvalgte renseanlæg Udvalgte renseanlæg Hydraulisk kapacitet Stofbelastning Omsætning af KKA på renseanlæg Rist og sandfang Forklaring Procestanke Udledning af stoffer fra renseanlægget Rådnetanke og gasproduktion 24 I

4 5.4.6 Slamproduktion og kvalitet Energiforbrug Opsummering af antagelser Påvirkning af energiforbrug og energiproduktion 26 6 KKA og affaldshåndtering Håndtering af organisk husholdningsaffald i DK Forbrænding af bioaffald Sortering af bioaffald Økonomi Køkkenkværnes påvirkning på affaldssystemet Beskrivelse af de valgte affaldssystemer Aalborg Odense Århus El- og varmevirkningsgrader Rammebetingelser - Affald og energi 31 7 Energi- og miljøopgørelser Metode Den funktionelle enhed Afgrænsning af opgørelserne Sammensætning af organisk husholdningsaffald Energiopgørelse for KKA i spildevandssystem Køkkenkværnen Elforbrug til drift Spildevandsrensning Biogasproduktion Slambortskaffelse Energiopgørelse for organisk husholdningsaffald i affaldssystemet Opsamlingsmateriel Indsamling og transport Forbrænding Bioforgasning Miljøopgørelse Miljøvurdering for køkkenkværne Miljøvurdering for affaldsforbrænding Miljøvurdering for bioforgasning Samstilling af energi- og miljøopgørelse Normaliserede miljøresultater Andre undersøgelser Aalborg kommune Svensk undersøgelse 57 II

5 8 Konklusion Konsekvenser for spildevandssystem Afløbssystem Renseanlæg Konsekvenser for affaldssystem Energi- og miljøkonsekvenser Anbefalinger 62 Bilag 1 Referencer 63 Bilag 2 Udvalgte renseanlæg 65 Bilag 3 Påvirkning af belastning fra KKA 68 Bilag 4 Påvirkning af processer i renseanlæg 71 Bilag 5 Påvirkning af energiproduktion/forbrug 76 Bilag 6 Sammensætning af køkkenkværn 79 Bilag 7 Køkkenkværn producenter 80 III

6 Resumé og konklusion Denne redegørelse udspringer i et ønske blandt DANVAs medlemmer og danske kommuner om et bedre beslutningsgrundlag for at kunne tillade eller afvise installation af køkkenkværne i boliger. Køkkenkværne er installeret mange steder i verden, dels fordi det i boligen er en behagelig og hygiejnisk måde at komme hurtigt af med det organiske madaffald på, dels for at reducere mængden af organisk affald på lossepladser og endelig for at udnytte energien i det organiske madaffald på renseanlæg med rådnetank. Redegørelsen ser dels på hvad installation af køkkenkværne i bolig vil betyde for drift af afløbssystem, renseanlæg og affaldshåndtering, dels hvad det betyder for udnyttelse af energien i madaffald. Endelig ses på de miljømæssige konsekvenser ved at sende affaldet til affaldsforbrænding, bioforgasning eller til et renseanlægs rådnetank. Redegørelsen baserer sig på rapportering indsamlet fra Nordeuropa og fra USA. Desuden er søgt indsamlet oplysning om driftskonsekvenser for ledningssystemer direkte fra vandselskaber. I Danmark er der kun ganske få erfaringer med installerede køkkenkværne. Vedrørende drift af afløbssystemer, konkluderes at i afløbssystemer med lang opholdstid, kan tilførsel af kværnet madaffald medføre øget svovlbrintedannelse. Der er ikke fundet belæg for at køkkenkværne medfører øget sedimentation, afsætning af fedt eller giver øgede problemer med rotter. Renseanlæg påvirkes især med øget belastning af organisk stof idet tilførsel af næringssalte og især toksiske stoffer vil have marginal betydning. Hvis den organiske del af affaldet fjernes fra dagrenovation, reduceres denne mængde med ca %. Desuden kan tømningsfrekvensen reduceres såfremt køkkenkværne installeres i alle eller størstedelen af boligerne i et givent område. Energien i madaffald udnyttes bedst på et forbrændingsanlæg, dernæst på et bioforgasningsanlæg og mindst på et renseanlægs rådnetank. Bioforgasning giver dog den største reduktion i udledning af drivhusgasser. Der kan dog være situationer i et nybyggeri, hvor det vil være mest fordelagtigt at fjerne det organiske madaffald med køkkenkværne. Grunden til at der udnyttes mindre energi fra madaffald der tilføres et renseanlæg gennem afløbssystemet, skyldes at der i et renseanlæg (med forklaringstank) mistes ca. 40% af COD i procestank og i udløbet (og som derfor ikke udrådnes). Den energi- og miljømæssige gevinst ved beslutning om hvor madaffaldet udnyttes bedst afhænger af hvilke energikilder, der bruges til produktion af strøm og varme, og som drivmiddel i transportsektoren.

7 Summary and conclusions Among Danish water companies and municipalities there is a wish to have a better basis for allowing or rejecting the installation of food waste disposers (FWD) in private households. FWD's are installed because it is a convenient and hygienic way of quickly disposing food waste in the kitchen, and because it is reducing the amount of organic waste on dump sites and finally to exploit the energy in the waste at wastewater treatment plants with digesters. The report reviews the effect of food waste disposals on the operation of sewer systems, wastewater treatment plants and solid waste management and the effect on exploiting the energy in the food waste. Finally the environmental consequences for directing food waste to incineration, biogas production or to a wastewater treatment plant are investigated. Concerning operation of sewer systems it is concluded that systems with a long retention time the problem of formation of hydrogen sulphate can be exacerbated by adding food waste to the wastewater. There has been found no support in the claim that food waste from private homes which is directed to the sewer system can lead to sedimentation, problems with FOG (fat, oil, grease) or lead to an increase in the rat population in the sewer. Wastewater treatment plants are first of all impacted through an increase in the organic load on the plant. However, the impact from nutrients and toxic compounds are of marginal importance. The organic fraction of house hold waste is approximately %. If FWD's are installed in all or a majority of homes in urban area, the frequency of collecting solid waste from households can be reduced The potential energy food waste is most efficiently exploited in incineration plants with generation of power and heat. The second best exploitation is in biogas plants and the least is by directing the food waste to a wastewater treatment plant. The largest reduction in emission of greenhouse gasses is achieved in biogas plants. However, there can be situations in new urban developments where it would be an overall advantage to remove the food waste by using FWD's. The reason why less energy is exploited from food waste that is directed through the sewer system to a wastewater treatment plant is that in wastewater treatment plant (with primary clarifiers), approximately 40 % of the COD is lost in the process tank and through the effluent. The energy and environmental efficiency of exploiting the energy in food waste depends on the source of energy (which the food waste is replacing) that is used in production of power and heat, and the type of fuel in the transportation section.

8 1 Formål Redegørelsens overordnede formål er at vurdere de samlede fordele og ulemper for en kommune ved at tillade brug af køkkenkværne i boliger, herunder belyse konsekvenser mht. energi, CO 2, miljø, drift og affaldshåndtering. Blandt DANVA's medlemmer er der interesse for at få klarhed over, hvilke konsekvenser der er for afløbssystem og renseanlæg ved at tilføre kværnet organisk affald fra husholdninger inklusiv biogasproduktion på renseanlæg Redegørelsen skal give kommuner og vandselskaber et bedre grundlag for at afgøre ansøgninger om installering af køkkenkværne og skal forbedre grundlaget for en strategi inden for håndtering af organisk køkkenaffald. Projektet er udført af COWI A/S. Finansieringen er foretaget i fællesskab mellem DANVA, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Århus Vand A/S, VandCenter Syd as. En følgegruppe bestående af: Helle Katrine Andersen, DANVA Helle Christensen Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S Per Henrik Nielsen, Vandcenter Syd as Paul Kristian Thomsen, Århus Vand A/S har deltaget i projektets gennemførelse i form af bidrag med datamateriale, diskussion af indhold og fremdrift på 3 arbejdsmøder og kommentering af rapportudkast. Redegørelsens specifikke formål er: En vurdering af de driftsmæssige konsekvenser for afløbssystem, renseanlæg, affaldsindsamling og affaldsbehandling; En energi- og miljømæssig vurdering af metoder til udnyttelse af en boligs organiske affald ved affaldsforbrænding, bioforgasning eller i et renseanlægs rådnetank Side 1 af 86

9 2 Introduktion og baggrund Der er et generelt ønske om at udnytte energien i vores affald mest og bedst muligt for at erstatte fossilt brændstof. Det organiske affald fra boliger i DK udnyttes hovedsageligt til energi på affaldsforbrændingsanlæg. Enkelte kommuner udnytter dog denne fraktion til biogasproduktion eller kompost. Der er en stigende efterspørgsel efter køkkenkværne specielt i større nybyggerier, men også i eksisterende karrébyggeri og i forbindelse med installation af nyt køkken i eksisterende bolig. Der er derfor behov for at fastlægge, hvor madaffald som energikilde udnyttes bedst: På et affaldsforbrændingsanlæg, ved bioforgasning eller i et renseanlægs rådnetank. Det vurderes generelt, at anvendelse af køkkenkværne kan forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold for renovationsarbejderne, da den tunge, organiske affaldsfraktion delvist fjernes fra dagrenovationen. Dermed mindskes risiko for spredning af bakterier, endotoxiner o. lign. Tilsvarende vil køkkenkværnen forbedre hygiejnen i private hjem (især etageboliger), hvor det organiske affald fjernes hurtigt fra køkkenet og eventuelle affaldsrum/skure. Holdningen til køkkenkværne i Europa er flere steder mere baseret på følelser og generelle holdninger end på fakta fra undersøgelser. Holdninger som "afløb er for spildevand og affald skal i skraldespanden", "madaffald i afløbet er ikke kildesortering" samt "antal rotter vil eksplodere" findes på kommunale og vandselskabers hjemmesider. Bag beslutninger i Europa om forbud mod installation af køkkenkværne findes også en overordnet vurdering af affaldsbehandling (losseplads, kompostering, affaldsforbrænding) og afløbssystem (mange aflastninger, ingen rådnetank, m.v.). F.eks. vil der i områder, hvor man satser på kompostering af organisk affald, hvor der ikke findes rådnetanke på renseanlæg eller hvor renseanlæggenes kapacitet allerede er fuldt udnyttet (mht. belastning med organisk stof) være modstand mod installation af køkkenkværn. Lande som USA, Irland, Norge og Sverige har lang erfaring med køkkenkværne, både vedrørende deres udbredelse og påvirkning af spildevandssystemer. Senest har Stockholm Vatten (SV) vedtaget at give generel tilladelse til installation af køkkenkværne i boliger i SV's område uden forudgående ansøgning og vurdering. Desuden fjernes det årlige gebyr på køkkenkværnene, som før var på 312 svenske kr./år (eks. moms). Hovedargumentet i Stockholm for at revidere indstillingen til køkkenkværne i boliger er et ønske om at øge biogasproduktionen på renseanlæggene. De driftsansvarlige for spildevandssystemet i Stockholm var på forhånd ikke tilhængere af indførelsen af køkkenkværne. 2.1 Regulering af bioaffald Deponeringsdirektivet (1999/31/EF af 26. april 1999) indeholder krav om, at EU medlemsstater opstiller en national strategi, der sikrer en reduktion af deponering af bioaffald. Strategien skal sikre følgende: Side 2 af 86

10 Senest i 2006 skal mængden af bionedbrydelig dagrenovation, der føres til deponering, være reduceret til 75 % af den samlede mængde, som blev produceret i 1995 Senest i 2008 skal mængden være reduceret til 50 % af den samlede mængde, produceret i 1995 Senest i 2016 skal mængden være reduceret til 35 % af den samlede mængde, produceret i 1995 I Danmark har det dog været forbudt at deponere forbrændingsegnet (og herunder bioaffald) siden Det meste organiske køkkenaffald fra private boliger bortskaffes sammen med den øvrige dagrenovation til affaldsforbrænding. Enkelte kommuner i Danmark har kildesortering, hvor det organiske køkkenaffald behandles ved kompostering eller ved bioforgasning. På EU niveau er der i flere år blevet drøftet et bioaffaldsdirektiv, som påbyder medlemsstaterne til at gennemtvinge en separat indsamling og behandling af bioaffald fra private husholdninger. Europa parlamentets Miljøudvalg arbejde for gennemførelsen af dette direktiv, men det blev bremset af Kommissionen. Derimod fremgår det af EU's affaldsrammedirektiv (2008/98/EF af 19. november 2008), at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for separat indsamling og behandling af bioaffald, når det "er relevant" ifølge direktivet. Samtidig åbner direktivet op for, at miljømæssige resultater fra en vurdering, som anvender livscyklustankegangen, kan anvendes til at afvige fra affaldshierarkiet. Ifølge Miljøstyrelsen affaldsstrategi Del 2 (Miljøstyrelsen 2009) skal der gennemføres en livscyklusvurdering og miljø- og samfundsøkonomiske analyser af organisk affald, hvor miljø, økonomi og ressourcetrækkene bliver afvejet. Formålet er at tilvejebringe et grundlag til fremtidige beslutninger om reguleringen af forskellige biologiske affaldsfraktioner. Derfor er det p.t. uvist hvordan reguleringen vil fastlægge rammerne for det organiske affald, men tidligere studier har vist, at der ikke er væsentlige miljømæssige fordele ved separat behandling af organisk affald. På den anden side er der kommet mere fokus på fosfor som ressource, som skal varetages og recirkuleres, også fra affald, i højere grad end i dag. I Danmark kræver opsætning af køkkenkværne i boliger en godkendelse fra kommunen. 2.2 Metode Vi har i denne rapport søgt rapportering på undersøgelser af spildevandssystemer hvor køkkenkværne er blevet installeret, specielt i vore nabolande, men også i USA, hvor køkkenkværne har været tilladt i over 50 år. I Danmark er der kun et område med driftserfaring med afløbssystemer, der modtager køkkenkværnet affald. Køkkenkværne blev i 1997 installeret i karréer i Ishøj. Køkkenkværne er også installeret andre steder, men der findes ingen samlet registrering af hvor og af konsekvenser for afløbssystem. På basis af undersøgelser af påvirkning på afløbssystemer og renseanlæg i Norge, Sverige, Irland og New York samt den ene danske erfaring, vurderes de driftsmæssige påvirkninger på afløbssystem og renseanlæg. De driftsmæssige erfaringer, der er gjort på afløbssystemer i Norge, Sverige og New York består bl.a. af TV-inspektion af afløbsrør før og efter installation af køkkenkværne. Side 3 af 86

11 Da problemet omkring påvirkning af rotter fra kværnet madaffald ofte forekommer som en af flere begrundelser for forbud mod installation af køkkenkværne, har vi inddraget Ann-Charlotte Heiberg, tidl. Statens Skadedyrslaboratorium, for en vurdering af dette område. Sammen med de tre donor-vandselskaber og DANVA er følgende renseanlæg udvalgt for at vurdere belastningspåvirkning samt energi- og miljøkonsekvenser ved en tilslutningsgrad på 10% og 50% af beboerne i oplandet: Tabel 2.1 Oversigt over renseanlæg udvalgt til vurdering af påvirkning Renseanlæg Kapacitet Belastning p.e. p.e. p.e. Aalborg Aalborg Vest Aalborg Øst Odense Ejby Mølle Nordvest Bogense Århus Marselisborg Viby Åby Egå Principdiagram for anlæggene er givet i Bilag 2. Side 4 af 86

12 Energi- og miljøkonsekvenserne er opgjort ved at skønne udledte mængder stof, ekstra producerede biogasmængder, ekstra slammængder samt ekstra emissioner fra biogas-motorer og slamforbrænding ved 10% henholdsvis 50% tilslutningsgrad. Energi- og miljøbetragtningerne fra behandling via køkkenkværne og renseanlæg sammenlignes med tilsvarende betragtninger, såfremt det organiske affald bliver i affaldssystemet og enten forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg eller behandles på et biogasanlæg. Miljøvurderingen anvender livscyklusmetoden, således at ressourceforbrug og udledninger til miljøet inkluderes for hele systemet inklusiv produktion af materiel, indsamling og fra energiproduktion for den anvendte og producerede energi, som genereres ved behandling af affaldet. 2.3 Uvildighed Vi har været særligt opmærksomme på at nogle af de rapporter og artikler vi har baseret denne undersøgelse på, er sponseret af InSinkErator, som producerer køkkenkværne. Også rapportering fra CECED, som er en interesseorganisation for bl.a. producenter af køkkenudstyr, har vi læst med særlig kritisk holdning. Med dette in mente indeholder disse rapporter og artikler dog meget anvendeligt og veldokumenteret materiale. Dog kan der savnes omtale af erfarede eller mulige negative konsekvenser. Udsagn som f.eks. "ingen rapporterede driftsproblemer i afløbssystemer" betyder generelt at der ikke er foretaget specifikke undersøgelser af påvirkningen fra madaffald. Vi har specielt søgt rapportering om driftsproblemer i afløbssystemer direkte fra vandselskaber med lang tids erfaring med installerede køkkenkværne, f.eks. Sverige, Australien og USA. Side 5 af 86

13 3 Køkkenkværnen 3.1 Producenter Køkkenkværn til boliger produceres først og fremmest i USA og i Kina, se Bilag 8. Der er ikke fundet producenter i Europa. Markedet i den vestlige verden domineres af InsinkErator (Emerson Electric Co.), der har kontorer i lande hvor der sælges mange køkkenkværne: Australien, Brasilien, Canada, Kina, Spanien, Italien, Japan, New Zealand, Rusland, England og USA. I 1993 have virksomheden produceret 50 mio. køkkenkværne og i 2001 producerede de 75% af køkkenkværne solgt på verdensplan. I 2008 solgtes ca køkkenkværne i Europa. I China findes der nu producenter, der ud over Kina også sælger i Australien og New Zealand. 3.2 Funktion En køkkenkværn tilsluttes direkte på afløbet fra køkkenvasken før vandlåsen. Kværnen findeler madrester med et roterende rivejern der findeler madrester til en størrelse på 3-5 mm, men stykker med en længde på mm(kartoffel, løg) kan forekomme. Erfaringer viser at der kan kværnes op mod 80 % af madaffald. Kværnen kan typisk ikke håndtere større knogler, majskolber, muslingeskaller og større mængde fedt eller dej. Køkkenkværnen støjer mindre end en blender eller en støvsuger, dvs. mindre end 70 db(stockholm 2008). Energiforbruget er opgjort til 3-4 kwh/bolig/år (Karlberg og Norm, 1999) og 5-6 kwh/bolig/år (Stockholm, 2008) Vandforbruget er skønnet til henholdsvis 3-6 l/bolig/døgn (Stockholm 2008/Karlberg og Norm 1999) og 3-4,5 l/bolig/døgn (CECED 2003). Dvs. at stigning i vandafledning efter installation af køkkenkværn er mindre end 2%. Side 6 af 86

14 Fig. 1 Køkkenkværn og installation under køkkenvask (Stockholm 2008) Køkkenkværnen er installeret dels fordi den er en hurtig og praktisk måde at bortskaffe madaffald for forbrugeren, det reducerer gener fra fluer, rotter og fugle omkring boligen og for at reducere organisk affald på lossepladser (forbudt i Danmark). Desuden kan køkkenkværne installeres for at reducere kørsel med affald idet tiden mellem affaldsindsamling kan forlænges, når der ikke er organisk materiale i affaldet. Det kræver dog, at hovedparten af boligerne får installeret køkkenkværn, for ikke at forringe serviceniveauet for borgerne. Side 7 af 86

15 3.3 Tilslutningsgrad Tilslutningsgraden afhænger bl.a. af følgende faktorer: Nationalt forbud mod installation af køkkenkværn Manglende grundlag for at give tilladelser blandt lokale myndigheder Finansiel støtte til installation af køkkenkværn Beslutning om installation i forbindelse med større nybyggeri eller renovering af boligområde Køkkenkværnen er især udbredt uden for Europa, hvor installation har været tilladt visse steder i over 70 år. I USA skønnes det at over 50% af alle hushold har en køkkenkværn(strive 2008). Her kræves i mange byer at der installeres en kværn. I New York var kværnen forbudt indtil for 10 år siden, men efter undersøgelser af effekten på afløbssystem og renseanlæg blev det besluttet at give en generel tilladelse. Afløbssystemerne her, er ikke specielt dimensioneret til at inkludere kværnet madaffald. Canada har en udbredelse på 10%, Australien 12% og New Zealand 30% (Strive, 2008). Der bør således være omfattende erfaring med påvirkning på spildevandssystemer fra disse lande. Der er dog meget lidt rapportering på problemer i afløbssystemer og en henvendelse direkte til vandselskaber i Australien (Diane Wiesner, Australian Water Association) og Californien (sfwater) giver heller ikke links til rapportering om problemer. EU skønner at ca. 1% af boliger har en køkkenkværn. I Europa er kværnen indført i Irland, England og Italien, dog med samlede tilslutningsgrader i størrelsesordenen 5 %. I disse lande er køkkenkværnen søgt indført for bl.a. at reducere mængden af organisk affald på lossepladser (for at overholde EU regulering). I Sverige (Stockholm 2008) og Norge (Nedland 2006) er der gennemført forsøg med installation af køkkenkværn i hele bydele (Staffanstorp, Surahammar, Bardu og Austbygde). I Staffanstorp har ca. 50% af byens 4000 indbyggere siden dens indførelse i 1997 installeret køkkenkværn, og allerede i 1998 havde 30% installeret en køkkenkværn. I Norge er der i perioden installeret ca køkkenkværne i boliger. Der er dog i 2007 udstedt et nationalt forbud mod installation af køkkenkværne, som den enkelte kommune må søge fritagelse fra, hvis man fortsat ønsker at køkkenkværne kan installeres (Nedland, 2006). Begrundelsen for forbuddet er dels at det samfundsøkonomisk ikke er rentabelt, dels at det antages at øge recipientbelastningen. Et andet argument er at det er lettere at afsætte komposteret madaffald end spildevandsslam. En sammenblanding af madaffald og spildevand kan resultere i at en mindre del af madaffaldet ender med at blive udnyttet. Undersøgelserne i Norge er baseret på meget høje tilslutningsgrader af køkkenkværne. I Sverige har Stockholm besluttet at tillade installation af køkkenkværne, dog skal der for særligt udsatte dele af afløbssystemet vurderes om det kan give problemer (Stockholm, 2008). Ønsket i Stockholm er bl.a. at øge produktion af biogas til brug i transportsektoren og undgå at bygge nye biogasanlæg(se kap. 6.4). Side 8 af 86

16 Det forventes i Stockholm (Stockholm 2008) at tilslutningsgraden, efter frigivelse af køkkenkværnen, vil stige med 0,5-1% om året, hvilket vil føre til en tilslutningsgrad på 5-10% over 10 år. I EU forventes tilslutningsgraden i europæiske lande uden forbud ikke at overstige 15% de næste år (CECED, 2003). I den følgende tabel vises en oversigt over regulering af installation af køkkenkværne inden for og uden for Europa. Flere steder gælder det at køkkenkværne er installeret inden dette blev reguleret. Steder som f.eks. New York har haft forbud, som er ophævet. Norge derimod har indført forbud efter ca kværne var installeret på landsplan. Side 9 af 86

17 Tabel 3.1 Regulering af køkkenkværne internationalt Land Europa Sverige Forbudt på nationalt niveau Frarådes på nationalt niveau Lokalt reguleret af kommune eller amt Opfordres anvendt Norge 1 Finland Tyskland Holland Belgien Luxemborg Krav om installation England 2 5% Irland Frankrig Italien 3 Østrig Uden for Europa Udbredelse USA 50% i 2002 Canada 10% Australien 12% Japan New Zealand 30% 1 Byerne Bardu, Froya og Hitra støtter installering af KKA financielt 2 Herfordshire county og Worcestershire county refunderer 80 (2005) til et hushold der installerer KKA 3 Capri støttede installation med $180 i 1998 Side 10 af 86

18 3.4 Køkkenkværnet affald (KKA) Affaldsmængder Der dannes hvert år ca. 1,7 mio. ton dagrenovation fra private boliger i Danmark. Dette svarer til ca. 300 kg per år per dansker. Af denne mængde er ca % svarende til ca ton organisk affald per år (Petersen og Domela, 2003), som er velegnet til biologisk behandling. Mængden varierer afhængig af hvilke fraktioner, der anses som velegnet. Eksempelvis kan aftørringspapir og andre papirfraktioner anses som organiske, og dermed egnet til biologisk behandling. I 2008 blev ton organisk dagrenovation fra private boliger særskilt indsamlet og behandlet (Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2007 og 2008). De resterende mængder bliver bortskaffet med det øvrige restaffald og bliver brændt på de ca. 30 forbrændingsanlæg, som findes i Danmark. Størstedelen af den indsamlede organiske affaldsmængde bliver behandlet ved kompostering, mens ca ton bliver bioforgasset i enten Grindsted eller ved Biovækst i Audebo Sammensætning af organisk husholdningsaffald Organisk køkkenaffald, som er egnet til køkkenkværne, består af: Vegetabilsk madaffald indeholder bl.a. kaffegrums, kartoffelskræller, grøntsager og frugt. Animalsk madaffald indeholder bl.a. madrester f.eks. kød, ost, fedt, pålæg Den kemiske sammensætning af organisk husholdningsaffald ses i Tabel 7.1. Heraf ses at et typisk tørstofindhold er på ca. 30 til 35 %, og at den nedre brændværdi er på mellem 3,7 og 5,2 MJ/kg vådt affald. Tabel 3.2 Karakterisering af kildesorteret organisk husholdningsaffald (kilde: Nordisk Ministerråd, 2007) Tørstof % Glødetab (VS) 90 % af TS Nedre brændværdi 18,1-19,3 MJ/kg TS Metan potentiale 450 liter CH 4 /kg VS 500 liter CH 4 /kg TS C 48,6 % af TS Tot-N 3,3 % af TS Tot-P 0,45 % af TS K 0,91 % af TS Side 11 af 86

19 3.4.3 Mængde af KKA Som det ses i følgende tabel så vurderes det, at der kan føres ca. 60 kg organisk husholdningsaffald per person per år via køkkenkværn og kloaksystemet. Tabel 3.3 Boliger og affaldsproduktion Boligsstørrelse 2,14 pers./bolig statistikbanken Potentiale per person 90 kg bioaffald/år MST 2003 Indsamlet mængde 67% Stockholm rapport 60,3 kg/pers/år beregnet 129 kg/bolig/år beregnet Dette betyder at mængden af kværnet køkkenaffald (KKA) kan opgøres som i følgende tabel: Tabel 3.4 mængde og sammensætning af kværnet køkkenaffald (Nordisk Ministerråd, 2007) kg/pers/år kg/bolig/år Enhed Tørstof (TS) 18,1 38,7 kg TS Glødetab (VS) 16,3 34,8 kg VS COD 25 52,6 kg COD BOD 8,7 18,6 kg BOD C 8,8 18,8 kg C Tot-N 0,60 1,3 kg N Tot-P 0,08 0,2 kg P K 0,16 0,4 kg K Metan potentiale 9,05 19,35 m 3 CH 4 Side 12 af 86

20 I den følgende tabel er årlig tilledning fra køkkenkværn sammenlignet med den årlige tilledning per person af stof til spildevand (hvis der ikke var køkkenkværn installeret): Tabel 3.5 Sammenligning af KKA og standard indhold i spildevand KKA Tilledning til spildevand KKA andel kg/pers/år kg/pers/år BOD 8,7 21,9 40% Tot-N 0,6 4,38 14% Tot-P 0,08 0,99 8% Ved en tilslutningsgrad på 10% vil den organiske belastning (BOD) fra boliger på et renseanlæg således stige med 4% og ved 50 % tilslutning med 20%. Side 13 af 86

21 4 KKA og afløbssystem Påvirkning af afløbssystem er ofte skønnet ud fra lokal "sund fornuft". Andre har gennemført forsøg i laboratorium f.eks. som led i PhD-opgaver. Endelig er der i USA, Norge og Sverige gennemført undersøgelser af afløbssystemer efter tilslutning af en væsentlig mængde køkkenkværne. F.eks. har ca. 50 % af byens indbyggere i Surahammar, Sverige, installeret køkkenkværn siden dens indførelse i 1997, og allerede året efter i 1998 havde 30% installeret en køkkenkværn. I over 10 år har man fulgt påvirkning af ledningsnet og renseanlæg (Evans 2010). Tilsvarende har køkkenkværne haft stor udbredelse i Staffanstorp og begge steder er der ikke registreret problemer, der kan henføres til tilførsel af kværnet madaffald. Disse erfaringer har haft væsentlig påvirkning på den svenske holdning til at tillade køkkenkværne. I det følgende er gennemgået driftserfaringer og undersøgelser, dels fra Nordeuropa, dels uden for Europa. Vi har bl.a. vurderet problematikken omkring rotter nærmere, da øget rotteplage ofte angives som begrundelse for forbud mod køkkenkværne. 4.1 Hydraulisk belastning Som det fremgår af afsnit 3.2 øges tørvejrsmængden i gennemsnit med under 2% fra en bolig, og derfor vil den hydrauliske påvirkning selv ved meget høj tilslutningsgrad ikke kunne registreres. Dette bekræftes også af undersøgelsen i Ishøj og Surahammar 4.2 Sedimentation og blokering Ishøj Kommune tillader i sit Regulativ for Husholdningsaffald installation af køkkenkværne som et led i kildesortering af husholdningsaffald. Siden 1997 er køkkenkværne installeret i kommunen, især i offentlige institutioner, f.eks. plejehjem. Installation af køkkenkværne har ikke her givet problemer med øget sedimentation, rotter, lugt eller fedt (samtale med Svend Fischer, Ishøj Vand). Her har man gjort den erfaring at rør nedstrøms køkkenkværne har mindre fedtaflejringer sammenlignet med rør hvor disse ikke er installeret. Forsøgene i Sverige (Staffanstorp og Surahammar, Nielson 1990/ Evans 2010/Karlberg og Norim 1999) og i Norge (Austbygde og Fossnes, Nedland 2006) viste ingen forværring af driftsproblemer på ledningsnettet, inklusiv pumpestationer og trykledninger, efter installation af køkkenkværn. Alle steder blev afløbssystemet TV inspiceret før installation af køkkenkværne og efter. I Fossnes blev der registreret stigning i aflejringer på gamle ledninger, som var i dårlig stand og som havde for ringe fald. Samme erfaring med ledninger med for ringe fald blev også registreret i Japan (NILIM 2006). Kegebein (Karlsruhe 2001) demonstrerede at ved en flow hastighed på 0,1 m/s sedimenterede KKA ikke, Side 14 af 86

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

SLIP NEMT AF MED DIT MADAFFALD. InSinkErator køkkenkværne 2016

SLIP NEMT AF MED DIT MADAFFALD. InSinkErator køkkenkværne 2016 SLIP NEMT AF MED DIT MADAFFALD InSinkErator køkkenkværne 2016 WWW.AN.DK/INSINKERATOR FRA VÆRDILØST SKRALD TIL ALTERNATIV ENERGI Med en InSinkErator køkkenkværn installeret under vasken i dit køkken, kan

Læs mere

Håndtering af slam fra renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

SLIP NEMT AF MED DIT AFFALD KØKKENKVÆRNEN.DK

SLIP NEMT AF MED DIT AFFALD KØKKENKVÆRNEN.DK SLIP NEMT AF MED DIT AFFALD KØKKENKVÆRNEN.DK FRA VÆRDILØST SKRALD TIL ALTERNATIV ENERGI Med en InSinkErator køkkenkværn installeret under vasken i dit køkken, kan du bidrage til et bedre miljø. De madrester,

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

Fossil Fri Thy: Affald FC: 29. nov. 2012

Fossil Fri Thy: Affald FC: 29. nov. 2012 Fossil Fri Thy: Affald FC: 29. nov. 2012 Nordic BioEnergy Tysk lovgivning og status for SSO Mængder Sortering i hjemmet Indsamling Nyttiggørelse International Sammendrag Per Thostrup 30 years in Biogas

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Grindsted Renseanlæg

Grindsted Renseanlæg Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen. 17-04-2015 Tom Hansen Direkte: 7257 7868 Mail: tha@jammerbugt.dk Sagsnr.: 07.00.01-P15-1-13 Høringssvar til forslag til Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 1. Indledning. Forslag til Affalds- og Ressourceplan

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling Beskrivelse af forsøg med indsamling af bioaffald Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling af bioaffald. Bioaffald består af madaffald og grønt haveaffald.

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD. NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr.

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Ayfer Baykal, MB 15. september 2017 Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald Kære Ayfer Baykal Sagsnr. 2017-0307082 Dokumentnr.

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere