Grønt regnskab For den kommunale virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab For den kommunale virksomhed"

Transkript

1 omslag 30/01/02 15:55 Side 4 G r ø n t r e g n s k a b 2001 Grønt regnskab For den kommunale virksomhed Høje-Taastrup Kommune

2 omslag 30/01/02 16:01 Side 1 G r ø n t 2005 r e g n s k a b Vi fejer for egen dør! Miljøpolitik Årets tema: børn 0-6 år Grønne indkøb og miljøstyring Grønne områder og økologisk drift Affald Vand, varme og elforbrug i de kommunale bygninger samt CO2 udledningen Resultater siden sidste grønne regnskab Mål frem til

3 Vi fejer for egen dør! VI FEJER FOR EGEN DØR! Formål Formålet med dette regnskab er, at kommunen som den største virksomhed i kommunen har styr på sin miljøpåvirkning og sit ressourceforbrug. Det grønne regnskaber giver ikke en miljøgevinst i sig selv, men kan tjene til at belyse, hvor indsatsen bør lægges. Årets tema: børn 0-6 år Årets tema handler om vuggestuerne og børnehavernes miljøarbejde i forbindelse med Aktion Grønne Spirer og projekt sund mad og økologisk. Regnskabet viser, at mange institutioner hovedsageligt køber økologisk mad, at der spares på el, vand og varme, og at der arbejdes med temaer omkring affald, natur og miljø m.v. At børn i alderen 0-6 år er valgt som årets tema hænger sammen med, at netop en bearbejdelse af holdninger hos børn og unge kan være med til at ændre og forbedre den fremtidige miljøtilstand. Hertil kommer, at Høje-Taastrup Kommune var årets børnekommune i Høje-Taastrup Kommunes Grønne regnskab 2000 består denne gang af en hoveddel og et bilag. Hoveddelen beskriver forskellige indsatsområder under mottoet: Vi fejer for egen dør! Bilaget på Internettet indeholder de detaljerede oplysninger om kommunale ejendommes forbrug af varme, el og vand. Ligeledes er udarbejdet et udvalgt tema, som omhandler forbrugene på de enkelte børneinstitutioner (0-6 år). Resultater Regnskabet viser, at andelen af miljøvurderede indkøb er steget til 25%. Der er desuden igangsat en del aktiviteter omkring miljøstyring. Kommunens pleje af grønne områder skal foregå uden brug af pesticider og uden brug af kunstgødning. Regnskabet redegør for, at kommunens mål om, at den bortforpagtede jord skal drives økologisk eller som minimum pesticidfri, er opfyldt. Regnskabet rummer endvidere en opgørelse af den samlede affaldsmængde fra alle kommunens bygninger. Denne opgørelse skal bruges til en målrettet indsats på affaldsområdet. Målet er, at der skal ske en bedre udsortering af affaldet så mere kan genbruges. Sidst, men ikke mindst, viser regnskabet, at de kommunale ejendommes miljøbelastning med CO 2 er faldende. Anders Bak, borgmester. Årets Børnekommune 2000 Diplom til Høje-Taastrup Kommune Morgenavisen Jyllands-Posten har blandt 8 nominerede kommuner valgt Høje- Taastrup Kommune, som den kommune, der har de bedste, bredeste og mest spændende initiativer for børn og unge. Juriens medlemmer med blandt andre indenrigsminister Karen Jespersen begrundede deres valg med følgende ord: Høje-Taastrup kommune har skabt trygge rammer for børn og forældre. Der er pladsgaranti og tilskud til forældreorlov. Kommunen har vist vilje til at inddrage borgerne i planlægningen ved at vedtage projekt Barnet i Centrum og har med familiecentrene skabt en organisation, som kan tage vare på familier med behov for hjælp. Høje-Taastrup har gjort en prisværdig indsats for at integrere to-sprogede børn i institutioner og skoler. Kommunens brede vifte af fritidstilbud er imponerende. 3

4 Miljøpolitik MILJØPOLITIK Miljømålsætninger Høje-Taastrup Kommune ønsker at fremstå som en kommune, der er på fortrin med udviklingen og udviser en miljømæssig bæredygtig adfærd. Høje-Taastrup Kommune vil i sin planlægning og drift vurdere alle aktiviteter ud fra miljøhensyn og bæredygtighed. Hakkemosen. Miljømålsætninger for Høje-Taastrup Kommune Byrådet vedtog i foråret 1996 en miljøpolitik for kommunens egne aktiviteter. Miljøpolitikken er udformet inden for rammerne af kommunens vedtagne Agenda 21 politik om en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En bæredygtig udvikling har som mål at tilfredsstille den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov. Miljøpolitikken indebærer, at alle kommunens institutioner, skoler, værksteder, kantiner m.m. skal arbejde efter en række miljømålsætninger. Miljøpolitikken skal også ses i sammenhæng med, at mange private virksomheder via miljølovgivningen er forpligtet til at reducere miljøbelastningen og udarbejde grønne regnskaber. Høje-Taastrup Kommune ønsker at mindske sin belastning af miljøet mest muligt, bl.a. gennem anvendelse af renere teknologi. Høje-Taastrup Kommune vil udnytte naturressourcerne og energien bedst muligt. Høje-Taastrup Kommune vil styrke principperne om genanvendelse i al sin virksomhed. Høje-Taastrup Kommune vil inddrage økologiske betragtninger i sin indkøbspolitik, herunder tilskynde sine leverandører til at levere miljøvurderede og miljødeklarerede produkter og serviceydelser. Høje-Taastrup Kommune vil gennemføre miljøledelse som en del af mål og rammestyring i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder og informere offentligheden om resultaterne ved udarbejdelse af bl.a. grønne regnskaber. 4

5 Årets tema: børn 0-6 år ÅRETS TEMA: BØRN 0-6 ÅR Grønne spirer og spirediplomer Aktion Grønne Spirer startede i marts 1998 som en kampagne på daginstitutionsområdet. Formålet med kampagnen er, at støtte det pædagogiske arbejde med at give børn en forståelse for samspillet mellem menneske og natur. For at sætte fokus på institutionernes grønne aktiviteter uddeles hvert år et Spirediplom. Holdet bag aktion Grønne Spirer er en repræsentant for Vestegnens Genanvendelses- og Affaldssamarbejde I/S, Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter, Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Kulturforvaltning samt kommunens naturvejleder. Aktion Grønne Spirer bæres dog først og fremmest af de mange engagerede pædagoger, medhjælpere, børn og forældre i daginstitutionerne. For at få diplomet skal institutionerne fremvise følgende Påviselige miljøforbedringer i institutionernes daglige liv. Aktiviteter gennem året, hvor børnene har været aktivt inddraget. Formidling af disse aktiviteter til forældre og andre. Der er undervejs sket en samordning af Aktion Grønne Spirer og projekt Sund mad og økologisk. Hensigten med samordningen er, at den information og forslag til aktiviteter, som institutionerne modtager om grøn hverdag i institutionerne, får et ensartet og koordineret udtryk. Der er f.eks. udarbejdet en folder for hvert af de 4 temaer, som indgår i aktion Grønne Spires materialesæt. Materialesættet er udformet som en samlemappe til hver institution med navnet den Grønne Værktøjskasse. Samlemappen skal støtte og formidle erfaringer fra forskellige projekter under aktion Grønne Spirer. Følgende institutioner har opnået Spirediplom Institutioner Agerhønen Bamsen Bisværmen Bjælken Blishønen Blåkilde vuggestue Blåkilde Bogen Bolden Engen Firkanten Grønhøj (privat) Gyngehesten Hallandsparken Højen Lindevang Lyngen Nørreby Oasen Planten Refsmosegård (privat) Rævegraven Solhøj Stenbuen Stenmøllen Troldebo (privat) Tumlebo Taastrupvang Vesterby Åen 5

6 Uld/Robin Hood projekt. Tema om den grønne kunst. Troldeprojekt med skovens materialer. Indsamling af skovbundsplanter. 3 dages indianertur. Pasning af terrarier med snegle, larver og regnorme. Hønsetema (tilberedning af en høne fra grunden af). Samle blomster og bær. Vikingeprojekt. Ture til Hedeland med indsamling af dyr og planter. Etablering af jordovn. Plante træer. Bamsen. Den grønne værktøjskasses temaer Naturoplevelser Energi og vandressourcer Sund mad og økologisk Affald og genbrug Affaldssortering, genbrug og miljøvenlige materialer Som led i aktion Grønne Spirer har en del af institutionerne valgt at arbejde med affaldssortering. Der er arbejdet med udsortering af organisk affald til kompostering, indsamling af batterier, besøg på VEGA, brug af miljørigtige materialer så som maling og træ, brug af naturmaterialer til legepladsen, og brug af miljømærkede produkter. Temaer om natur og grønt miljø Der er i forbindelse med aktion Grønne Spirer lavet et væld af aktiviteter for børnene omkring natur og miljø. Eksempler på aktiviteter Besøg på landbrug, gartneri og frugtavl. Fisketure, fange vanddyr, snegle og haletudser. Passe høns. Stenaldertema. Høstfest med egen avl. Vand, varme og el En del institutioner har som led i aktion Grønne Spirer forsøgt at reducere vand-, varme- og el- forbruget ved hjælp af følgende initiativer: Opsætning af vandsparefiltre, vask ved 60 og fylde maskinen helt op, regnvandsopsamling, udskiftning af alm. pære til energisparepærer, udendørs lysføler, bedre udnyttelse af varmeskabe til vådt tøj, tætning af døre og vinduer samt almindelig omtanke ved brug af vand og varme Blåkilde Vuggestuernes varmeforbrug Firkanten Tumlingen Bamsen Føllet Planten Svanen Vuggestuernes korrigerede varmeforbrug kwh/m 2. Troldebo Taastruplund 6

7 På kommunens hjemmeside under Kommunens service / Teknik og miljø / Miljø / Grønt regnskab, kan du finde søjlediagrammer, som indeholder data for vuggestuer og børnehavers vand-, varme- og el- forbrug. På foregående side er som eksempel vist et diagram over vuggestuernes varmeforbrug. Grønne Spirer under revision I stedet for at uddele årlige diplomer til miljøbevidste institutioner, skal der fremover ske en miljømærkning af institutioner, der søger om at blive kvalificeret. Grønne Spirer vil dog fortsat eksistere som inspiration for institutionerne. Agerhønen. Projekt: Sund mad- og økologisk Som et led i Høje-Taastrup Kommunes Agenda 21 politik blev projektet Sund mad- og økologisk iværksat i Projektet er afsluttet ved udgangen af Alle 41 daginstitutioner med madtilbud har deltaget. Projektet er blevet finansieret af Arbejdsformidlingen, Voksen Uddannelses Støtte, Den Grønne Jobpulje, Strukturdirektoratets pulje til fremme af økologiske indkøb og Høje-Taastrup Kommune. Projektet har bl.a. omfattet uddannelse af køkkenpersonale samt uddannelse af 15 ledige til køkken- og rengøringsopgaver. Projektets mål At institutioner, hvor mad indgår som en del af tilbudet, inden år 2001 har omlagt kosten til at være sund, varieret og baseret på 90 % økologiske fødevarer og miljøvenlig køkkendrift. At institutionspersonalet uddannes til at gennemføre kostomlægningen på en måde, der skaber sammenhæng mellem miljø, sundhedspædagogik og kost. At fremme børnenes basale miljøbevidsthed og daglige adgang til en kost, der er optimal, i forhold til at sikre deres sundhed og trivsel. Succesfuld omstilling Projekt Sund mad- og økologisk er gennemført med succes. Børnene får nu tilbudt en sund og økologisk kost. På det pædagogiske område er der sket en sammenkædning mellem sund og økologisk mad og indsatsen for en basal miljøforståelse hos børnene. Projektet er blevet en del af det tværgående lokale initiativ, Aktion Grønne Spirer. I den forbindelse har en del daginstitutioner etableret køkkenhaver, plukket frugt og bær, etableret eget hønsehold, kompostering af grønt affald samt lavet forskellige former for madlavning, hvor børnene inddrages. Alle 41 daginstitutioner, som deltog i projektet, køber mindst 90% økologiske fødevare. De 90% skal forstås således at gennemsnittet af alle institutioner anvender 90% af fødevarebudgettet til økologiske varer. På næste side er vist vuggestuernes og børnehavernes % andel økologisk indkøb. 7

8 Bredere indsats fremover Erfaringerne fra projekt sund mad- og økologisk skal bruges til en bredere indsats i kommunen med det formål at sætte fokus på sund og økologisk mad alle steder, hvor kommunen fremstiller mad eller sætter rammer op for måltider (f.eks. rammer for skolebørns spisning af madpakker). Der arbejdes i øjeblikket med udvikling af et projekt, som skal sikre, at nogle af de gode kostvaner og miljøvaner kan fortsættes i de kommunale tilbud, børnene møder i deres skole- og ungdomsliv Vuggestuer Integr. daginstitutioner Blåkilde Bamsen Svanen Planten Tumlingen Firkanten Troldebo Føllet Taastruplund Blishønen Hallandspark Troldehuset Mariehønen Stenmøllen Bisværmen Åen Klokken Lyngen Toppen Højen Vuggestuernes % andel økologiske indkøb. Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb Integr. daginstitutioner Integr. daginstitutioner Regnbuen B - Lærken Oasen Bjælken Engen Solhøj Hulen Rævegraven Ny Vesterby A - Lærken Taastrupvang Parkhaven B.Stenbuen A.Stenbuen Agerhønen Taastruphøj Taastrupdal Nærreby Vesterby Østerby Lunden Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb 8

9 Grønne indkøb og miljøstyring GRØNNE INDKØB OG MILJØSTYRING Ny, grøn indkøbspolitik Byrådet har i maj 2001 vedtaget en ny miljøvenlig indkøbspolitik for kommunen. Den overordnede målsætning er fortsat at tilgodese miljøhensynet på lige fod med de øvrige hensyn ved valg af produkt og leverandør. I praksis sker det ved, at de tilbudte produkter miljøvurderes, når kommunen indhenter tilbud. Her lægger kommunen særligt vægt på, om tilbuddene kan leve op til kravene for tildeling af ét eller flere miljømærker: Det europæiske miljømærke Blomsten, det tyske miljømærke Der Blaue Engel eller det nordiske miljømærke Svanen. Andelen af grønne indkøb vokser I 1997 blev ca. 8% af kommunens indkøb miljøvurderet. Målet var, at andelen af grønne indkøb målt i kroner skulle stige til 5% af kommunens indkøb i løbet af 4-5 år, og på sigt, at ca. 80% af kommunens indkøb er miljøvurderet. Dette mål er endnu ikke nået, men vi er på vej. Ved årsskiftet til 2001 er andelen af miljøvurderede indkøb steget til 25%, så vi mangler endnu 55% i at nå målet. Kommunen har altså fortsat en stor opgave med at miljøvurdere varer, når der skal indgås nye aftaler med leverandørerne. Det er de enkelte skoler og institutioner, der står for indkøbene. De decentrale indkøbere er ifølge den vedtagne indkøbspolitik forpligtet til at benytte de rammeaftaler, som kommunens indkøbsafdeling indgår. Det sikrer, at kommunens institutioner køber varer, hvor miljøhensynet bliver tilgodeset. For at gøre det nemmere for kommunens institutioner at bruge rammeaftalerne, har kommunens indkøbsafdeling lavet et katalog over aftalerne. Kataloget opdateres med nye aftaler efterhånden som de indgås. Kataloget ligger på kommunens intranet, som kan bruges af alle institutioner. Indkøb af biler I 1999 købte Høje-Taastrup Kommune nye lastbiler og varevogne til Driftsbyen. I forbindelse med udbuddet blev det besluttet, at Driftsbyens gule biler skulle udskiftes med grønne biler, fordi den gule lak indeholder tungmetallet krom. Som grundlag for miljøvurdering af bilerne blev tilbudsgiverne stillet 5 overordnede spørgsmål til virksomheden og 14 mere konkrete spørgsmål til den enkelte, tilbudte bil. Tilbudsgiverne blev bl.a. spurgt om, hvorvidt lakken på bilerne er uden organiske opløsningsmidler og tungmetaller, om bilerne kan køre på miljøvenlig diesel, og om bilernes brændstofforbrug. Besvarelserne blev derefter givet point i forhold til kommunens vurdering af de enkelte spørgsmåls miljømæssige betydning i den samlede vurdering. I miljøvurderingen tillagde kommunen de tilbudte køretøjers egenvægt stor betydning i pointgivningen. Køretøjernes vægt har nemlig betydning i flere sammenhænge: lavere vægt medfører lavere energiforbrug ved fremstilling, mindre slid på vejene og mindre energiforbrug ved kørsel. Alt i alt er der foretaget miljøvurderinger i forbindelse med indkøb af 49 varevogne, 13 traktorer og 14 andre køretøjer samt 4 lastbiler til Driftsbyen. Ved vurderingen var køretøjernes egenvægt en væsentlig faktor. Derfor forventer kommunen, at Driftsbyens energiforbrug til kørsel falder, fordi de gamle biler er udskiftet med nye og mere energieffektive køretøjer. Grønne indkøb i 2001 I 2001 forventes flg. indkøb at blive miljøvurderet: uniformer og vask vask af hjemmeboende pensionisters tøj ortopædisk fodtøj og indlæg diabetesudtyr og stomiartikler kopipapir vask og leje af linned Kvalitets- og miljøledelse i kommunens Driftsby Som et særligt indsatsområde for 2001 gennemfører kommunen et miljøledelsesprojekt i Driftsbyen. Formålet med miljøledelse er at etablere et enkelt og praktisk system, der sikrer, at kommunens egne virksomheder til enhver tid kan leve op til miljøkravene og være i front på miljøområdet. 9

10 145527_indhold 30/01/02 15:38 Side 10 G r ø n t r e g n s k a b Grønne områder GRØNNE OMRÅDER OG ØKOLOGISK DRIFT økologisk drift og Afgræsningsprojekter Kommunen arbejder med afgræsning som en ny, men gammelkendt driftsform. Målet er at skabe oplevelsesrige, bynære arealer. Det sker ved at genskabe en gammel landskabstype, som i dag næsten er forsvundet i hovedstadsområdet. På disse områder vil en varieret flora udvikle sig, da den er tæt knyttet til det afgræssede landskab. I dag afgræsses arealer i St. Vejleådalen, langs Vadsby Å i Fløng, Sejlbjerg Mose og nu følger et projekt ved Nørreled i Fløng og et afgræsningsprojekt i det rekreative område Hakkemosen. Bækstien i Fløng. Målsætning for de grønne områder Den overordnede politik for kommunens grønne områder er, at driften skal foregå på et bæredygtigt grundlag. Det betyder i praksis, at Høje-Taastrup Kommune ikke bruger pesticider og kunstgødning i driften af områderne. En ren by uden kemikalier Pesticiderne er siden 1996 fuldstændigt afskaffet i kommunens vedligeholdelse af de grønne arealer. Sejlbjerg Mose. Bekæmpelse af ukrudt sker ved en kombination af: Økologisk drift af kommunens boldbaner Flisdækning i bedene Børstning af belægningerne Afbrænding af ukrudt med gas Dækafgrøder f.eks. hør, morgenfruer Plantning af stauder Brug af gødning er nødvendig på boldbaner, for at skabe den vækst, der harmonerer med det store slid, på disse baner. Binadan (hønsemøg) er brugt som gødning i kommunen de sidste 3 år. Kommunen har ikke modtaget klager over lugtgener eller lignende. Fordelene ved at anvende hønsemøg til gødning af boldbaner er at: Gødningen ikke bliver udvasket. Næringsstofferne bliver frigivet efterhånden som planterne har behov for dem. Det er økologisk. Det er billigt. Det er let at anvende. Ved at arbejde med forskellige plejeniveauer kan de grønne områders fremtoning varieres mellem havepræg (højt plejeniveau), parkpræg (middel plejeniveau), og naturpræg (lavt plejeniveau). Plejeniveauerne fortæller noget om mål og ressourceindsats. Ud fra ønsket om at tilføre byen en mere varieret flora og fauna bliver der udført forsøg med udsåning af vilde blomsterarter. Succesen er bl.a. afhængig af jordbundsforholdene. 10

11 I forbindelse med udspredning af hønsegødning skal der tages hensyn til, at det kan lugte lidt 1-3 dage efter gødskningen. Den økologiske drift af boldbanerne er fortsat en succes. Græsset vokser fint. Boldbanerne er nemmere at pleje, idet de har en mere jævn vækst. Der bliver udtaget jordbundsprøver til kontrol af, at jorden ikke mangler kvælstof eller mikronæringsstoffer. Der er ikke konstateret problemer. For at skabe optimale boldbaner uden brug af pesticider, foretages løbende luftning, vertikalskæring, topdressing og eftersåning af banerne. Økologisk eller pesticidfri drift af forpagtningsjorden I 1997 besluttede byrådet, at de kommunalt ejede landbrugsarealer til byudviklingsformål skulle forvaltes på et bæredygtigt grundlag og overgå til pesticidfrie driftsformer, primært økologisk drift. Målet med denne politik er at medvirke til at sikre rent grundvand for fremtiden. I takt med at de gamle forpagtningsaftaler er udløbet, er der i de nye forpagtningsaftaler stillet betingelse om, at jorden skal drives økologisk og som minimum pesticidfrit. Kommunens bortforpagtede jorde udgør ca. 115 ha. I 1997 blev 20% af den bortforpagtede jord drevet økologisk. I 2001 bliver alt kommunens bortforpagtede jord drevet økologisk eller pesticidfri Konventionel drift Økologisk Pesticidfri Fra 2001 bliver alt kommunens bortforpagtede jord, som udgør ca. 115 ha, drevet økologisk eller pesticidfri

12 145527_indhold 30/01/02 17:46 Side 12 G r ø n t r e g n s k a b Affald fra AFFALD FRA KOMMUNENS BYGNINGER kommunens bygninger Affaldsfraktion Mængde (ton) Restaffald/dagrenovation Papir 26 Pap 26 Flasker og glas 1 Plast 1 Jern og metal 8 Dæk 3 Haveaffald 14 Andet genanvendeligt 22 Elektrisk og elektronisk affald 9 Køleskabe og frysere 4 Forbrændingsegnet affald 119 Affald til deponering 20 Farligt affald 11 VEGA s affaldsforbrændingsanlæg. I alt Affaldet fra de kommunale bygninger indsamles af kommunens egen driftsafdeling. Dagrenovation og farligt affald indsamles dog af eksterne vognmænd. I 2000 blev der indsamlet tons affald fra kommunens bygninger. Affaldet kan fordeles på affaldsfraktionerne i faktaboksen. Som det ses af viste tabel, består affaldet primært af restaffald/dagrenovation. Når affaldet er indsamlet skal det behandles. Ifølge regeringens overordnede målsætning skal genanvendelse prioriteres over forbrænding og deponering. Det affald, der blev indsamlet i HøjeTaastrup Kommunes bygninger i 2000, gennemgik en behandling som vist på figuren. Da en meget stor del af kommunens affald er restaffald/dagrenovation, er det ikke overraskende, at 89% af kommunens affald bortskaffes til forbrænding Affaldets behandling i 2000 Specialbehandling 1% Genanvendelse 8% Deponering 2% Forbrænding 89% Mål Det er dog Høje-Taastrup Kommunes mål at flytte en større del af affaldsmængderne fra forbrænding til genanvendelse. Affaldssorteringen er således ikke optimal ved alle kommunens bygninger, hvorfor det vurderes, at papir/pap og glasfraktionen til genanvendelse kan øges. 12

13 Vand, varme og VAND, VARME OG ELFORBRUG I DE KOMMUNALE elforbrug BYGNINGER i de kommunale bygninger I 1996 vedtog Byrådet sin energipolitik, der bl.a. skal være med til at gennemføre Folketingets målsætning om nedbringelse af CO 2 udledningen og forbruget af varme, elektricitet og vand. Energimålsætninger Høje-Taastrup Kommunes institutioner og medarbejdere skal være med til at sikre: At driften af bygninger og tilhørende tekniske anlæg sker så forbrugseffektivt som muligt, således at anvendelsen af energi til opvarmning, elektricitet og vand sker på den forbrugsøkonomisk bedste måde. At forbrugseffektiviteten prioriteres højt ved nybyggeri samt om- og tilbygninger. At allerede opnåede besparelser i forbrug bliver fastholdt, og der gennemføres yderligere besparelser inden for varme-, elektricitets- og vandområdet inden år At bevidstheden om forbrugets størrelse fortsat højnes hos samtlige medarbejdere gennem orientering og uddannelse, således at deres gode adfærd i forbindelse med forbrug fastholdes og forbedres. At effektiviseringen af forbrugene prioriteres højt blandt andet ved anskaffelse af nye forbrugssparende apparater. I 1996 blev energisekretariatet oprettet. Arbejdet omfatter energistyring og andre energiopgaver. Energistyringen omfatter alle kommunens institutioner og større ejendomme, i alt ca. 190 institutioner og andre bygninger med et samlet areal på ca m 2. Udgiften til energi og vand i disse bygninger udgør ca. 30 mill. kr. om året. Styringen omfatter de tre hovedområder varme, el og vand. Forbrugsregistreringen foregår på baggrund af månedlige aflæsninger, der foretages af de enkelte brugere. Hertil er der udpeget en energiansvarlig på alle institutioner. Der udarbejdes sammenlignelige kvartals- og årsoversigter for de enkelte institutioner. Kommunens Driftsby foretager mindst en gang årligt et check af de tekniske installationer i kommunens bygninger og foretager herunder de nødvendige reparationer. Som led i energisekretariatets informationsvirksomhed udarbejdes bl.a. månedens energispareråd til institutionerne. (Se eksempel nedenfor). Blandt de seneste tiltag kan nævnes lysrenovering, lysstyring, vurdering af varme, el og vand ved nybygninger. Månedens energi Der er stadig institutioner, der bruger gammeldags glødepærer, også hvor der uden problemer kunne sidde sparepærer (Apærer). Man kan kalde det letsindig omgang med ressourcerne og kommunens penge, fordi A-pærer kun bruger 1/4 af den strøm, som glødepærer bruger A-pærer reducerer tilsvarende CO 2 udslippet til 1/4 A-pærer holder 5-15 gange længere end glødepærer A-pærer findes i mange forskellige typer med forskellige sokler A-pærer kan tåle at blive tændt og slukket gange A-pærer er blevet meget billige kan fås fra kun 25 kr. A-pærer sparer i sin levetid typisk mere end 400 kroner pr. pære i forhold til glødepærer A-pærer er stikprøvetestet hvad angår levetid, tænd/slukantal og lyskvalitet. Årlige gennemsnitsforbrug På kommunens hjemmeside under Kommunernes service / Teknik og miljø / Miljø / Grønt regnskab, er der redegjort for de årlige gennemsnits- 13

14 forbrug pr. m 2 i årene 1997, 1998, 1999 og Institutionerne er samlet i beslægtede grupper. Alle registrerede forbrug er medtaget i en af grupperne samt i gruppen Alle bygninger, som er vist nedenfor. Samlet forbrug i de kommunale bygninger Opvarmning Hovedparten af kommunens ejendomme er fjernvarmeopvarmede. Derudover opvarmes med olie og gas. Nogle få bygninger er elopvarmede. Nedenfor ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh. Opvarmningsforbruget er graddagereguleret. Det betyder, at vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Opvarmningsforbrug (MWh) Samlet forbrug Sammenlignet med 1999 har der for det totale varmeforbrug været et fald på 1,9%, mens varmeforbruget til bygningerne pr m 2 er faldet med 1,8% i forhold til 1999, jfr. nedenstående figur. El Nedenfor ses det samlede el-forbrug i MWh. Elforbrug (MWh) Samlet forbrug Sammenlignet med 1999 har der været et fald på 1,3% for det totale el-forbrug. El-forbruget til bygningerne pr. m 2 er faldet med 1,2%, jfr. viste figur. Korrigeret varmeforbrug kwh/m 2 Elektricitetsforbrug kwh/m Udviklingen i opvarmningsforbruget pr. m 2. Udviklingen i el-forbruget pr. m 2. 14

15 Miljøbelastning Ved forbrænding af kul, olie og naturgas o.a. sker der udledning af bl.a. kuldioxid (CO 2 ) til atmosfæren. Kuldioxiden bidrager til dannelsen af drivhuseffekten. Nedenstående figur viser miljøbelastningen med CO 2 fra kommunens bygninger. Hovedparten af bygningerne er opvarmet med fjernvarme, 20 bygninger er gasfyret, 12 er oliefyret og 20 mindre bygninger er elopvarmet. El-varme giver en høj udledning af CO 2, nemlig 0,8 kg CO 2 /kwh. Fyringsolie bidrager med 0,27 kg CO 2 /kwh. Naturgas bidrager med 0,20 kg CO 2 /kwh og endelig bidrager fjernvarme med 0,12 kg CO 2 /kwh. Vand CO 2 udledning i ton Vandforbrug (m 3) Samlet forbrug Sammenlignet med 1999 har der været et fald på 20,6 %. Der har ikke været et fald i vandforbruget til bygningerne pr. m 2 i forhold til 1999, jfr. nedenstående figur. Vandforbrug m 3 /m CO 2 udledningen på grundlag af korrigeret energiforbrug pr. normal år i ton. CO 2 udledning i ton 0, , , , Udvikling i vandforbruget m 3 /m 2. CO 2 udledningen på grundlag af korrigeret energiforbrug pr. normal år i kg/m 2. 15

16 Energibank I 1996 oprettede kommunen en energibank. Bankens formål er, at udlåne penge til energibesparende foranstaltninger i kommunens institutioner m.m. Banken råder over et beløb på op til 1 mill. kr. Den enkelte institution kan låne til energibesparelser, der kan tilbagebetales over højst 8 år. Kapitalen regenereres, idet de udlånte midler tilbagebetales i takt med besparelserne på driftbudgetterne. Ordningen medfører, at ved tilbagebetalingsperiodens udløb kan brugerne frit disponere over halvdelen af besparelserne. Energibankens midler kommer fra energibesparelser, idet en fjerdedel af den samlede nettobesparelse tilgår banken til fortsatte energiinvesteringer. I 1997 var der ca kr. til rådighed, og investeringerne havde dette år en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 3 år. I 1998, 1999 og 2000 var der 1 mill. kr. til rådighed og investeringerne havde en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 3 år i 1998 og 6 år i 1999 og Energisparebelønning Der blev også i 1996 indført en energisparebeløning. Ordningen medfører, at institutionerne får halvdelen af et års nettobesparelser på de ordinære energikonti tilbagebetalt til fri afbenyttelse. Nedenstående tabel viser de udbetalte beløb. Forbrugene er sammenlignet med forbrugene i Antal År Udbetalt institutioner kr kr kr kr 80 En vandhane, der drypper, koster dyrt: Hurtige dryp: 100 l. pr. døgn = ca. 1000,- kr. pr. år. Konklusion For at få styr på forbruget af varme, el og vand bliver der som tidligere nævnt foretaget månedlige aflæsninger. Hvis der er afvigelser på tallene fra sidste aflæsning, er det vigtigt hurtigt at erkende årsagen hertil. Der er mange grunde til, at forbruget pludselig stiger. Nogle af de hyppigst forekommende årsager er: løbende toiletter og vandhaner samt fejl i ventilationssystemet, der kan påvirke el og varmeforbruget. Det er vigtigt hurtigt at finde fejlen og få den rettet. Det ses tydeligt på forbrugstallene, når en institution et år har haft en uregelmæssighed, som ikke er blevet stoppet straks. Generelt kan det derfor konkluderes, at jo mere den energiansvarlige på institutionen går op i sin opgave omkring institutionens energi- og vandforbrug, herunder holder sig orienteret om forbruget og mulighederne for at nedbringe forbruget, jo lavere bliver institutionens energi- og vandforbrug. 16

17 Indsatsområder Et af energisekretariatets indsatsområder på vandspareområdet er, at nedbringe vandforbruget ved toiletskyl. I den forbindelse blev rådhusets toiletter udskiftet til vandsparende toiletter. På kommunens institutioner bliver der installeret en vandbesparende indsats i de bestående ældre toiletter. Vandbesparelserne vil først rigtigt slå i gennem i et efterfølgende grønt regnskab. Varmeforbruget på ældreområdet er stigende, hvorfor energisekretariatet vil søge at mindske varmeforbruget. Indsatsen skal dog ses i sammenhæng med, at klientellet på plejehjemmene m.v. bliver dårligere og dermed også mere varmekrævende. Udskiftning af toiletter I 2000 blev rådhusets 75 toiletter udskiftet til den nye 2-skyls type med 3 og 6 liters skyl. Resultatet kan allerede efter et halvt år ses. I forhold til samme periode i har målingerne for 2001 vist en besparelse på 38%. Dette svarer til en reduktion på 1700 m 3 vand om året. Omsat i penge betyder det en besparelse på kroner om året for en investering på kr ,. Investeringen vil med de nuværende priser på vand og vandafledning således være tilbagebetalt på 6,3 år. 17

18 RESULTATER Resultater SIDEN siden sidste SIDSTE GRØNNE grønne REGNSKAB regnskab I kommunens grønne regnskab fra 1998 blev der opstillet en række mål. Mål på kort sigt Indførsel af et miljøledelsessystem i rengøringsafsnittet som kan certificeres efter ISO og 9002 standarden. Miljøledelse i Driftsbyen. Miljøledelse og kvalitetsstyring i Miljøafsnittet. Udarbejdelse af grønt regnskab for Teknisk Forvaltning. Gennemførese af projekt sund mad og økologisk. Mål på langt sigt Udbredelse af miljøledelse til alle forvaltningsområder på baggrund af erfaringerne fra miljøledelsesprojekt i teknisk forvaltning. Udarbejde et samlet grønt regnskab for kommunens væsentligste aktiviteter. Udarbejde informationsmateriale til offentligheden og private virksomheder med det formål at synliggøre indsatsen og inspirere til efterfølgelse. Der er indført et miljøledelsessystem i rengøringsafsnittet, som kan certificeres efter ISO og 9002 standarden. Målet er at rengøringen i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem m.m. udføres på en sådan måde, at miljøet belastes mindst muligt samtidig med, at der opnås et godt arbejdsmiljø og indeklima. I efteråret 1999 er der foretaget en miljøgennemgang af rengøringen. Der er målt på vand og kemikalieforbrug på repræsentative skoler. Det har resulteret i doseringsanlæg som forhindrer overdosering af vand og kemikalier. Det skal efterfølgende undersøges om initiativet har mindsket forbruget. Kommunen har foretaget indledende initiativer til gennemførelse af miljøstyring i Driftsbyen, på baggrund af tidligere udarbejdet miljøteknisk beskrivelse af aktiviteterne. Der bliver fra efteråret 2001 påbegyndt systematisk miljøledelse af aktiviteterne i Driftsbyen og indkøb af varer og tjenesteydelser. Erfaringerne fra miljøledelsesprojektet i Driftsbyen skal bruges i det videre arbejde omkring udbredelse af miljøledelse til andre kommunale områder. Miljøafsnittet og Teknisk Forvaltning har ikke arbejdet med miljøledelse. Det vurderes, at miljøledelsesprojekterne har størst miljømæssig effekt i Driftsbyen. Miljøinitiativerne i forbindelse med rådhusets kontoraktiviteter skal vurderes samlet for hele rådhuset. Der er eksempelvis udskiftet toiletter til mere vandbesparende modeller på hele rådhuset. Projekt sund mad og økologisk er gennemført med succes. Børn i alderen 0-6 år får tilbudt en sund og økologisk kost. Grønne indkøb udgør nu ca. 25% af kommunens indkøb. Der mangler således 55% i at nå målet på 80%. Kommunen opfylder med dette grønne regnskab målet om at udarbejde et samlet grønt regnskab for kommunens væsentligste aktiviteter. Samtidig formidler kommunen resultaterne til offentligheden, og resultaterne kan ligeledes inspirere til efterfølgelse. Kommunen har i 2001 afholdt et borgermøder vedrørende kommunens miljøarbejde. Der er ligeledes planlagt afholdt et møde for virksomheder og leverandører vedrørende grønne indkøb. Formålet er, at øge samarbejdet med og information til lokale virksomheder om grønne indkøb. 18

19 Mål frem til 2005 MÅL FREM TIL 2005 Miljømærkning af institutioner, der søger om at blive kvalificeret. Målet er, at miljøbevidstheden skal være en integreret del af institutionernes dagligdag på alle områder. Erfaringerne fra projekt sund mad- og økologisk skal bruges til initiativer, der sikrer at de gode kostvaner og miljøvaner fortsætter i de tilbud børnene modtager i deres skole- og ungdomsliv. De grønne indkøb skal udgøre 50% af kommunens samlede indkøb målt i kroner. Slutmålet er at de grønne indkøb skal udgøre 80%. Gennemførelse af kvalitets- og miljøstyring i Driftsbyen. Projektet opstartes i efteråret 2001, og forventes afsluttet primo Bedre udsortering af affaldet ved kommunale bygninger med henblik på genanvendelse. Gennemført Kommunen vil søge at mindske det stigende varmeforbrug på ældreområdet. 19

20 Grønt regnskab 2001 Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf.: Fax: Februar 2002 Grønt regnskab 2001 med supplerende oplysninger om vand, varme og elforbrug i de kommunale bygninger findes på Kommunens service/teknikog miljø/miljø/grønt regnskab. Redaktion: Miljøafsnittet ved Kirstine Thorsen oplag: 2000

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 Udarbejdet af miljøgruppen ved Børnecenter Randers, februar 2010. Indholdsfortegnelse Præsentation af Børnecenter Randers....................... 3 Miljøpolitik ved Børnecenter Randers.......................

Læs mere

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer. Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere