Grønt regnskab For den kommunale virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab For den kommunale virksomhed"

Transkript

1 omslag 30/01/02 15:55 Side 4 G r ø n t r e g n s k a b 2001 Grønt regnskab For den kommunale virksomhed Høje-Taastrup Kommune

2 omslag 30/01/02 16:01 Side 1 G r ø n t 2005 r e g n s k a b Vi fejer for egen dør! Miljøpolitik Årets tema: børn 0-6 år Grønne indkøb og miljøstyring Grønne områder og økologisk drift Affald Vand, varme og elforbrug i de kommunale bygninger samt CO2 udledningen Resultater siden sidste grønne regnskab Mål frem til

3 Vi fejer for egen dør! VI FEJER FOR EGEN DØR! Formål Formålet med dette regnskab er, at kommunen som den største virksomhed i kommunen har styr på sin miljøpåvirkning og sit ressourceforbrug. Det grønne regnskaber giver ikke en miljøgevinst i sig selv, men kan tjene til at belyse, hvor indsatsen bør lægges. Årets tema: børn 0-6 år Årets tema handler om vuggestuerne og børnehavernes miljøarbejde i forbindelse med Aktion Grønne Spirer og projekt sund mad og økologisk. Regnskabet viser, at mange institutioner hovedsageligt køber økologisk mad, at der spares på el, vand og varme, og at der arbejdes med temaer omkring affald, natur og miljø m.v. At børn i alderen 0-6 år er valgt som årets tema hænger sammen med, at netop en bearbejdelse af holdninger hos børn og unge kan være med til at ændre og forbedre den fremtidige miljøtilstand. Hertil kommer, at Høje-Taastrup Kommune var årets børnekommune i Høje-Taastrup Kommunes Grønne regnskab 2000 består denne gang af en hoveddel og et bilag. Hoveddelen beskriver forskellige indsatsområder under mottoet: Vi fejer for egen dør! Bilaget på Internettet indeholder de detaljerede oplysninger om kommunale ejendommes forbrug af varme, el og vand. Ligeledes er udarbejdet et udvalgt tema, som omhandler forbrugene på de enkelte børneinstitutioner (0-6 år). Resultater Regnskabet viser, at andelen af miljøvurderede indkøb er steget til 25%. Der er desuden igangsat en del aktiviteter omkring miljøstyring. Kommunens pleje af grønne områder skal foregå uden brug af pesticider og uden brug af kunstgødning. Regnskabet redegør for, at kommunens mål om, at den bortforpagtede jord skal drives økologisk eller som minimum pesticidfri, er opfyldt. Regnskabet rummer endvidere en opgørelse af den samlede affaldsmængde fra alle kommunens bygninger. Denne opgørelse skal bruges til en målrettet indsats på affaldsområdet. Målet er, at der skal ske en bedre udsortering af affaldet så mere kan genbruges. Sidst, men ikke mindst, viser regnskabet, at de kommunale ejendommes miljøbelastning med CO 2 er faldende. Anders Bak, borgmester. Årets Børnekommune 2000 Diplom til Høje-Taastrup Kommune Morgenavisen Jyllands-Posten har blandt 8 nominerede kommuner valgt Høje- Taastrup Kommune, som den kommune, der har de bedste, bredeste og mest spændende initiativer for børn og unge. Juriens medlemmer med blandt andre indenrigsminister Karen Jespersen begrundede deres valg med følgende ord: Høje-Taastrup kommune har skabt trygge rammer for børn og forældre. Der er pladsgaranti og tilskud til forældreorlov. Kommunen har vist vilje til at inddrage borgerne i planlægningen ved at vedtage projekt Barnet i Centrum og har med familiecentrene skabt en organisation, som kan tage vare på familier med behov for hjælp. Høje-Taastrup har gjort en prisværdig indsats for at integrere to-sprogede børn i institutioner og skoler. Kommunens brede vifte af fritidstilbud er imponerende. 3

4 Miljøpolitik MILJØPOLITIK Miljømålsætninger Høje-Taastrup Kommune ønsker at fremstå som en kommune, der er på fortrin med udviklingen og udviser en miljømæssig bæredygtig adfærd. Høje-Taastrup Kommune vil i sin planlægning og drift vurdere alle aktiviteter ud fra miljøhensyn og bæredygtighed. Hakkemosen. Miljømålsætninger for Høje-Taastrup Kommune Byrådet vedtog i foråret 1996 en miljøpolitik for kommunens egne aktiviteter. Miljøpolitikken er udformet inden for rammerne af kommunens vedtagne Agenda 21 politik om en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En bæredygtig udvikling har som mål at tilfredsstille den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov. Miljøpolitikken indebærer, at alle kommunens institutioner, skoler, værksteder, kantiner m.m. skal arbejde efter en række miljømålsætninger. Miljøpolitikken skal også ses i sammenhæng med, at mange private virksomheder via miljølovgivningen er forpligtet til at reducere miljøbelastningen og udarbejde grønne regnskaber. Høje-Taastrup Kommune ønsker at mindske sin belastning af miljøet mest muligt, bl.a. gennem anvendelse af renere teknologi. Høje-Taastrup Kommune vil udnytte naturressourcerne og energien bedst muligt. Høje-Taastrup Kommune vil styrke principperne om genanvendelse i al sin virksomhed. Høje-Taastrup Kommune vil inddrage økologiske betragtninger i sin indkøbspolitik, herunder tilskynde sine leverandører til at levere miljøvurderede og miljødeklarerede produkter og serviceydelser. Høje-Taastrup Kommune vil gennemføre miljøledelse som en del af mål og rammestyring i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder og informere offentligheden om resultaterne ved udarbejdelse af bl.a. grønne regnskaber. 4

5 Årets tema: børn 0-6 år ÅRETS TEMA: BØRN 0-6 ÅR Grønne spirer og spirediplomer Aktion Grønne Spirer startede i marts 1998 som en kampagne på daginstitutionsområdet. Formålet med kampagnen er, at støtte det pædagogiske arbejde med at give børn en forståelse for samspillet mellem menneske og natur. For at sætte fokus på institutionernes grønne aktiviteter uddeles hvert år et Spirediplom. Holdet bag aktion Grønne Spirer er en repræsentant for Vestegnens Genanvendelses- og Affaldssamarbejde I/S, Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter, Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Kulturforvaltning samt kommunens naturvejleder. Aktion Grønne Spirer bæres dog først og fremmest af de mange engagerede pædagoger, medhjælpere, børn og forældre i daginstitutionerne. For at få diplomet skal institutionerne fremvise følgende Påviselige miljøforbedringer i institutionernes daglige liv. Aktiviteter gennem året, hvor børnene har været aktivt inddraget. Formidling af disse aktiviteter til forældre og andre. Der er undervejs sket en samordning af Aktion Grønne Spirer og projekt Sund mad og økologisk. Hensigten med samordningen er, at den information og forslag til aktiviteter, som institutionerne modtager om grøn hverdag i institutionerne, får et ensartet og koordineret udtryk. Der er f.eks. udarbejdet en folder for hvert af de 4 temaer, som indgår i aktion Grønne Spires materialesæt. Materialesættet er udformet som en samlemappe til hver institution med navnet den Grønne Værktøjskasse. Samlemappen skal støtte og formidle erfaringer fra forskellige projekter under aktion Grønne Spirer. Følgende institutioner har opnået Spirediplom Institutioner Agerhønen Bamsen Bisværmen Bjælken Blishønen Blåkilde vuggestue Blåkilde Bogen Bolden Engen Firkanten Grønhøj (privat) Gyngehesten Hallandsparken Højen Lindevang Lyngen Nørreby Oasen Planten Refsmosegård (privat) Rævegraven Solhøj Stenbuen Stenmøllen Troldebo (privat) Tumlebo Taastrupvang Vesterby Åen 5

6 Uld/Robin Hood projekt. Tema om den grønne kunst. Troldeprojekt med skovens materialer. Indsamling af skovbundsplanter. 3 dages indianertur. Pasning af terrarier med snegle, larver og regnorme. Hønsetema (tilberedning af en høne fra grunden af). Samle blomster og bær. Vikingeprojekt. Ture til Hedeland med indsamling af dyr og planter. Etablering af jordovn. Plante træer. Bamsen. Den grønne værktøjskasses temaer Naturoplevelser Energi og vandressourcer Sund mad og økologisk Affald og genbrug Affaldssortering, genbrug og miljøvenlige materialer Som led i aktion Grønne Spirer har en del af institutionerne valgt at arbejde med affaldssortering. Der er arbejdet med udsortering af organisk affald til kompostering, indsamling af batterier, besøg på VEGA, brug af miljørigtige materialer så som maling og træ, brug af naturmaterialer til legepladsen, og brug af miljømærkede produkter. Temaer om natur og grønt miljø Der er i forbindelse med aktion Grønne Spirer lavet et væld af aktiviteter for børnene omkring natur og miljø. Eksempler på aktiviteter Besøg på landbrug, gartneri og frugtavl. Fisketure, fange vanddyr, snegle og haletudser. Passe høns. Stenaldertema. Høstfest med egen avl. Vand, varme og el En del institutioner har som led i aktion Grønne Spirer forsøgt at reducere vand-, varme- og el- forbruget ved hjælp af følgende initiativer: Opsætning af vandsparefiltre, vask ved 60 og fylde maskinen helt op, regnvandsopsamling, udskiftning af alm. pære til energisparepærer, udendørs lysføler, bedre udnyttelse af varmeskabe til vådt tøj, tætning af døre og vinduer samt almindelig omtanke ved brug af vand og varme Blåkilde Vuggestuernes varmeforbrug Firkanten Tumlingen Bamsen Føllet Planten Svanen Vuggestuernes korrigerede varmeforbrug kwh/m 2. Troldebo Taastruplund 6

7 På kommunens hjemmeside under Kommunens service / Teknik og miljø / Miljø / Grønt regnskab, kan du finde søjlediagrammer, som indeholder data for vuggestuer og børnehavers vand-, varme- og el- forbrug. På foregående side er som eksempel vist et diagram over vuggestuernes varmeforbrug. Grønne Spirer under revision I stedet for at uddele årlige diplomer til miljøbevidste institutioner, skal der fremover ske en miljømærkning af institutioner, der søger om at blive kvalificeret. Grønne Spirer vil dog fortsat eksistere som inspiration for institutionerne. Agerhønen. Projekt: Sund mad- og økologisk Som et led i Høje-Taastrup Kommunes Agenda 21 politik blev projektet Sund mad- og økologisk iværksat i Projektet er afsluttet ved udgangen af Alle 41 daginstitutioner med madtilbud har deltaget. Projektet er blevet finansieret af Arbejdsformidlingen, Voksen Uddannelses Støtte, Den Grønne Jobpulje, Strukturdirektoratets pulje til fremme af økologiske indkøb og Høje-Taastrup Kommune. Projektet har bl.a. omfattet uddannelse af køkkenpersonale samt uddannelse af 15 ledige til køkken- og rengøringsopgaver. Projektets mål At institutioner, hvor mad indgår som en del af tilbudet, inden år 2001 har omlagt kosten til at være sund, varieret og baseret på 90 % økologiske fødevarer og miljøvenlig køkkendrift. At institutionspersonalet uddannes til at gennemføre kostomlægningen på en måde, der skaber sammenhæng mellem miljø, sundhedspædagogik og kost. At fremme børnenes basale miljøbevidsthed og daglige adgang til en kost, der er optimal, i forhold til at sikre deres sundhed og trivsel. Succesfuld omstilling Projekt Sund mad- og økologisk er gennemført med succes. Børnene får nu tilbudt en sund og økologisk kost. På det pædagogiske område er der sket en sammenkædning mellem sund og økologisk mad og indsatsen for en basal miljøforståelse hos børnene. Projektet er blevet en del af det tværgående lokale initiativ, Aktion Grønne Spirer. I den forbindelse har en del daginstitutioner etableret køkkenhaver, plukket frugt og bær, etableret eget hønsehold, kompostering af grønt affald samt lavet forskellige former for madlavning, hvor børnene inddrages. Alle 41 daginstitutioner, som deltog i projektet, køber mindst 90% økologiske fødevare. De 90% skal forstås således at gennemsnittet af alle institutioner anvender 90% af fødevarebudgettet til økologiske varer. På næste side er vist vuggestuernes og børnehavernes % andel økologisk indkøb. 7

8 Bredere indsats fremover Erfaringerne fra projekt sund mad- og økologisk skal bruges til en bredere indsats i kommunen med det formål at sætte fokus på sund og økologisk mad alle steder, hvor kommunen fremstiller mad eller sætter rammer op for måltider (f.eks. rammer for skolebørns spisning af madpakker). Der arbejdes i øjeblikket med udvikling af et projekt, som skal sikre, at nogle af de gode kostvaner og miljøvaner kan fortsættes i de kommunale tilbud, børnene møder i deres skole- og ungdomsliv Vuggestuer Integr. daginstitutioner Blåkilde Bamsen Svanen Planten Tumlingen Firkanten Troldebo Føllet Taastruplund Blishønen Hallandspark Troldehuset Mariehønen Stenmøllen Bisværmen Åen Klokken Lyngen Toppen Højen Vuggestuernes % andel økologiske indkøb. Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb Integr. daginstitutioner Integr. daginstitutioner Regnbuen B - Lærken Oasen Bjælken Engen Solhøj Hulen Rævegraven Ny Vesterby A - Lærken Taastrupvang Parkhaven B.Stenbuen A.Stenbuen Agerhønen Taastruphøj Taastrupdal Nærreby Vesterby Østerby Lunden Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb 8

9 Grønne indkøb og miljøstyring GRØNNE INDKØB OG MILJØSTYRING Ny, grøn indkøbspolitik Byrådet har i maj 2001 vedtaget en ny miljøvenlig indkøbspolitik for kommunen. Den overordnede målsætning er fortsat at tilgodese miljøhensynet på lige fod med de øvrige hensyn ved valg af produkt og leverandør. I praksis sker det ved, at de tilbudte produkter miljøvurderes, når kommunen indhenter tilbud. Her lægger kommunen særligt vægt på, om tilbuddene kan leve op til kravene for tildeling af ét eller flere miljømærker: Det europæiske miljømærke Blomsten, det tyske miljømærke Der Blaue Engel eller det nordiske miljømærke Svanen. Andelen af grønne indkøb vokser I 1997 blev ca. 8% af kommunens indkøb miljøvurderet. Målet var, at andelen af grønne indkøb målt i kroner skulle stige til 5% af kommunens indkøb i løbet af 4-5 år, og på sigt, at ca. 80% af kommunens indkøb er miljøvurderet. Dette mål er endnu ikke nået, men vi er på vej. Ved årsskiftet til 2001 er andelen af miljøvurderede indkøb steget til 25%, så vi mangler endnu 55% i at nå målet. Kommunen har altså fortsat en stor opgave med at miljøvurdere varer, når der skal indgås nye aftaler med leverandørerne. Det er de enkelte skoler og institutioner, der står for indkøbene. De decentrale indkøbere er ifølge den vedtagne indkøbspolitik forpligtet til at benytte de rammeaftaler, som kommunens indkøbsafdeling indgår. Det sikrer, at kommunens institutioner køber varer, hvor miljøhensynet bliver tilgodeset. For at gøre det nemmere for kommunens institutioner at bruge rammeaftalerne, har kommunens indkøbsafdeling lavet et katalog over aftalerne. Kataloget opdateres med nye aftaler efterhånden som de indgås. Kataloget ligger på kommunens intranet, som kan bruges af alle institutioner. Indkøb af biler I 1999 købte Høje-Taastrup Kommune nye lastbiler og varevogne til Driftsbyen. I forbindelse med udbuddet blev det besluttet, at Driftsbyens gule biler skulle udskiftes med grønne biler, fordi den gule lak indeholder tungmetallet krom. Som grundlag for miljøvurdering af bilerne blev tilbudsgiverne stillet 5 overordnede spørgsmål til virksomheden og 14 mere konkrete spørgsmål til den enkelte, tilbudte bil. Tilbudsgiverne blev bl.a. spurgt om, hvorvidt lakken på bilerne er uden organiske opløsningsmidler og tungmetaller, om bilerne kan køre på miljøvenlig diesel, og om bilernes brændstofforbrug. Besvarelserne blev derefter givet point i forhold til kommunens vurdering af de enkelte spørgsmåls miljømæssige betydning i den samlede vurdering. I miljøvurderingen tillagde kommunen de tilbudte køretøjers egenvægt stor betydning i pointgivningen. Køretøjernes vægt har nemlig betydning i flere sammenhænge: lavere vægt medfører lavere energiforbrug ved fremstilling, mindre slid på vejene og mindre energiforbrug ved kørsel. Alt i alt er der foretaget miljøvurderinger i forbindelse med indkøb af 49 varevogne, 13 traktorer og 14 andre køretøjer samt 4 lastbiler til Driftsbyen. Ved vurderingen var køretøjernes egenvægt en væsentlig faktor. Derfor forventer kommunen, at Driftsbyens energiforbrug til kørsel falder, fordi de gamle biler er udskiftet med nye og mere energieffektive køretøjer. Grønne indkøb i 2001 I 2001 forventes flg. indkøb at blive miljøvurderet: uniformer og vask vask af hjemmeboende pensionisters tøj ortopædisk fodtøj og indlæg diabetesudtyr og stomiartikler kopipapir vask og leje af linned Kvalitets- og miljøledelse i kommunens Driftsby Som et særligt indsatsområde for 2001 gennemfører kommunen et miljøledelsesprojekt i Driftsbyen. Formålet med miljøledelse er at etablere et enkelt og praktisk system, der sikrer, at kommunens egne virksomheder til enhver tid kan leve op til miljøkravene og være i front på miljøområdet. 9

10 145527_indhold 30/01/02 15:38 Side 10 G r ø n t r e g n s k a b Grønne områder GRØNNE OMRÅDER OG ØKOLOGISK DRIFT økologisk drift og Afgræsningsprojekter Kommunen arbejder med afgræsning som en ny, men gammelkendt driftsform. Målet er at skabe oplevelsesrige, bynære arealer. Det sker ved at genskabe en gammel landskabstype, som i dag næsten er forsvundet i hovedstadsområdet. På disse områder vil en varieret flora udvikle sig, da den er tæt knyttet til det afgræssede landskab. I dag afgræsses arealer i St. Vejleådalen, langs Vadsby Å i Fløng, Sejlbjerg Mose og nu følger et projekt ved Nørreled i Fløng og et afgræsningsprojekt i det rekreative område Hakkemosen. Bækstien i Fløng. Målsætning for de grønne områder Den overordnede politik for kommunens grønne områder er, at driften skal foregå på et bæredygtigt grundlag. Det betyder i praksis, at Høje-Taastrup Kommune ikke bruger pesticider og kunstgødning i driften af områderne. En ren by uden kemikalier Pesticiderne er siden 1996 fuldstændigt afskaffet i kommunens vedligeholdelse af de grønne arealer. Sejlbjerg Mose. Bekæmpelse af ukrudt sker ved en kombination af: Økologisk drift af kommunens boldbaner Flisdækning i bedene Børstning af belægningerne Afbrænding af ukrudt med gas Dækafgrøder f.eks. hør, morgenfruer Plantning af stauder Brug af gødning er nødvendig på boldbaner, for at skabe den vækst, der harmonerer med det store slid, på disse baner. Binadan (hønsemøg) er brugt som gødning i kommunen de sidste 3 år. Kommunen har ikke modtaget klager over lugtgener eller lignende. Fordelene ved at anvende hønsemøg til gødning af boldbaner er at: Gødningen ikke bliver udvasket. Næringsstofferne bliver frigivet efterhånden som planterne har behov for dem. Det er økologisk. Det er billigt. Det er let at anvende. Ved at arbejde med forskellige plejeniveauer kan de grønne områders fremtoning varieres mellem havepræg (højt plejeniveau), parkpræg (middel plejeniveau), og naturpræg (lavt plejeniveau). Plejeniveauerne fortæller noget om mål og ressourceindsats. Ud fra ønsket om at tilføre byen en mere varieret flora og fauna bliver der udført forsøg med udsåning af vilde blomsterarter. Succesen er bl.a. afhængig af jordbundsforholdene. 10

11 I forbindelse med udspredning af hønsegødning skal der tages hensyn til, at det kan lugte lidt 1-3 dage efter gødskningen. Den økologiske drift af boldbanerne er fortsat en succes. Græsset vokser fint. Boldbanerne er nemmere at pleje, idet de har en mere jævn vækst. Der bliver udtaget jordbundsprøver til kontrol af, at jorden ikke mangler kvælstof eller mikronæringsstoffer. Der er ikke konstateret problemer. For at skabe optimale boldbaner uden brug af pesticider, foretages løbende luftning, vertikalskæring, topdressing og eftersåning af banerne. Økologisk eller pesticidfri drift af forpagtningsjorden I 1997 besluttede byrådet, at de kommunalt ejede landbrugsarealer til byudviklingsformål skulle forvaltes på et bæredygtigt grundlag og overgå til pesticidfrie driftsformer, primært økologisk drift. Målet med denne politik er at medvirke til at sikre rent grundvand for fremtiden. I takt med at de gamle forpagtningsaftaler er udløbet, er der i de nye forpagtningsaftaler stillet betingelse om, at jorden skal drives økologisk og som minimum pesticidfrit. Kommunens bortforpagtede jorde udgør ca. 115 ha. I 1997 blev 20% af den bortforpagtede jord drevet økologisk. I 2001 bliver alt kommunens bortforpagtede jord drevet økologisk eller pesticidfri Konventionel drift Økologisk Pesticidfri Fra 2001 bliver alt kommunens bortforpagtede jord, som udgør ca. 115 ha, drevet økologisk eller pesticidfri

12 145527_indhold 30/01/02 17:46 Side 12 G r ø n t r e g n s k a b Affald fra AFFALD FRA KOMMUNENS BYGNINGER kommunens bygninger Affaldsfraktion Mængde (ton) Restaffald/dagrenovation Papir 26 Pap 26 Flasker og glas 1 Plast 1 Jern og metal 8 Dæk 3 Haveaffald 14 Andet genanvendeligt 22 Elektrisk og elektronisk affald 9 Køleskabe og frysere 4 Forbrændingsegnet affald 119 Affald til deponering 20 Farligt affald 11 VEGA s affaldsforbrændingsanlæg. I alt Affaldet fra de kommunale bygninger indsamles af kommunens egen driftsafdeling. Dagrenovation og farligt affald indsamles dog af eksterne vognmænd. I 2000 blev der indsamlet tons affald fra kommunens bygninger. Affaldet kan fordeles på affaldsfraktionerne i faktaboksen. Som det ses af viste tabel, består affaldet primært af restaffald/dagrenovation. Når affaldet er indsamlet skal det behandles. Ifølge regeringens overordnede målsætning skal genanvendelse prioriteres over forbrænding og deponering. Det affald, der blev indsamlet i HøjeTaastrup Kommunes bygninger i 2000, gennemgik en behandling som vist på figuren. Da en meget stor del af kommunens affald er restaffald/dagrenovation, er det ikke overraskende, at 89% af kommunens affald bortskaffes til forbrænding Affaldets behandling i 2000 Specialbehandling 1% Genanvendelse 8% Deponering 2% Forbrænding 89% Mål Det er dog Høje-Taastrup Kommunes mål at flytte en større del af affaldsmængderne fra forbrænding til genanvendelse. Affaldssorteringen er således ikke optimal ved alle kommunens bygninger, hvorfor det vurderes, at papir/pap og glasfraktionen til genanvendelse kan øges. 12

13 Vand, varme og VAND, VARME OG ELFORBRUG I DE KOMMUNALE elforbrug BYGNINGER i de kommunale bygninger I 1996 vedtog Byrådet sin energipolitik, der bl.a. skal være med til at gennemføre Folketingets målsætning om nedbringelse af CO 2 udledningen og forbruget af varme, elektricitet og vand. Energimålsætninger Høje-Taastrup Kommunes institutioner og medarbejdere skal være med til at sikre: At driften af bygninger og tilhørende tekniske anlæg sker så forbrugseffektivt som muligt, således at anvendelsen af energi til opvarmning, elektricitet og vand sker på den forbrugsøkonomisk bedste måde. At forbrugseffektiviteten prioriteres højt ved nybyggeri samt om- og tilbygninger. At allerede opnåede besparelser i forbrug bliver fastholdt, og der gennemføres yderligere besparelser inden for varme-, elektricitets- og vandområdet inden år At bevidstheden om forbrugets størrelse fortsat højnes hos samtlige medarbejdere gennem orientering og uddannelse, således at deres gode adfærd i forbindelse med forbrug fastholdes og forbedres. At effektiviseringen af forbrugene prioriteres højt blandt andet ved anskaffelse af nye forbrugssparende apparater. I 1996 blev energisekretariatet oprettet. Arbejdet omfatter energistyring og andre energiopgaver. Energistyringen omfatter alle kommunens institutioner og større ejendomme, i alt ca. 190 institutioner og andre bygninger med et samlet areal på ca m 2. Udgiften til energi og vand i disse bygninger udgør ca. 30 mill. kr. om året. Styringen omfatter de tre hovedområder varme, el og vand. Forbrugsregistreringen foregår på baggrund af månedlige aflæsninger, der foretages af de enkelte brugere. Hertil er der udpeget en energiansvarlig på alle institutioner. Der udarbejdes sammenlignelige kvartals- og årsoversigter for de enkelte institutioner. Kommunens Driftsby foretager mindst en gang årligt et check af de tekniske installationer i kommunens bygninger og foretager herunder de nødvendige reparationer. Som led i energisekretariatets informationsvirksomhed udarbejdes bl.a. månedens energispareråd til institutionerne. (Se eksempel nedenfor). Blandt de seneste tiltag kan nævnes lysrenovering, lysstyring, vurdering af varme, el og vand ved nybygninger. Månedens energi Der er stadig institutioner, der bruger gammeldags glødepærer, også hvor der uden problemer kunne sidde sparepærer (Apærer). Man kan kalde det letsindig omgang med ressourcerne og kommunens penge, fordi A-pærer kun bruger 1/4 af den strøm, som glødepærer bruger A-pærer reducerer tilsvarende CO 2 udslippet til 1/4 A-pærer holder 5-15 gange længere end glødepærer A-pærer findes i mange forskellige typer med forskellige sokler A-pærer kan tåle at blive tændt og slukket gange A-pærer er blevet meget billige kan fås fra kun 25 kr. A-pærer sparer i sin levetid typisk mere end 400 kroner pr. pære i forhold til glødepærer A-pærer er stikprøvetestet hvad angår levetid, tænd/slukantal og lyskvalitet. Årlige gennemsnitsforbrug På kommunens hjemmeside under Kommunernes service / Teknik og miljø / Miljø / Grønt regnskab, er der redegjort for de årlige gennemsnits- 13

14 forbrug pr. m 2 i årene 1997, 1998, 1999 og Institutionerne er samlet i beslægtede grupper. Alle registrerede forbrug er medtaget i en af grupperne samt i gruppen Alle bygninger, som er vist nedenfor. Samlet forbrug i de kommunale bygninger Opvarmning Hovedparten af kommunens ejendomme er fjernvarmeopvarmede. Derudover opvarmes med olie og gas. Nogle få bygninger er elopvarmede. Nedenfor ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh. Opvarmningsforbruget er graddagereguleret. Det betyder, at vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Opvarmningsforbrug (MWh) Samlet forbrug Sammenlignet med 1999 har der for det totale varmeforbrug været et fald på 1,9%, mens varmeforbruget til bygningerne pr m 2 er faldet med 1,8% i forhold til 1999, jfr. nedenstående figur. El Nedenfor ses det samlede el-forbrug i MWh. Elforbrug (MWh) Samlet forbrug Sammenlignet med 1999 har der været et fald på 1,3% for det totale el-forbrug. El-forbruget til bygningerne pr. m 2 er faldet med 1,2%, jfr. viste figur. Korrigeret varmeforbrug kwh/m 2 Elektricitetsforbrug kwh/m Udviklingen i opvarmningsforbruget pr. m 2. Udviklingen i el-forbruget pr. m 2. 14

15 Miljøbelastning Ved forbrænding af kul, olie og naturgas o.a. sker der udledning af bl.a. kuldioxid (CO 2 ) til atmosfæren. Kuldioxiden bidrager til dannelsen af drivhuseffekten. Nedenstående figur viser miljøbelastningen med CO 2 fra kommunens bygninger. Hovedparten af bygningerne er opvarmet med fjernvarme, 20 bygninger er gasfyret, 12 er oliefyret og 20 mindre bygninger er elopvarmet. El-varme giver en høj udledning af CO 2, nemlig 0,8 kg CO 2 /kwh. Fyringsolie bidrager med 0,27 kg CO 2 /kwh. Naturgas bidrager med 0,20 kg CO 2 /kwh og endelig bidrager fjernvarme med 0,12 kg CO 2 /kwh. Vand CO 2 udledning i ton Vandforbrug (m 3) Samlet forbrug Sammenlignet med 1999 har der været et fald på 20,6 %. Der har ikke været et fald i vandforbruget til bygningerne pr. m 2 i forhold til 1999, jfr. nedenstående figur. Vandforbrug m 3 /m CO 2 udledningen på grundlag af korrigeret energiforbrug pr. normal år i ton. CO 2 udledning i ton 0, , , , Udvikling i vandforbruget m 3 /m 2. CO 2 udledningen på grundlag af korrigeret energiforbrug pr. normal år i kg/m 2. 15

16 Energibank I 1996 oprettede kommunen en energibank. Bankens formål er, at udlåne penge til energibesparende foranstaltninger i kommunens institutioner m.m. Banken råder over et beløb på op til 1 mill. kr. Den enkelte institution kan låne til energibesparelser, der kan tilbagebetales over højst 8 år. Kapitalen regenereres, idet de udlånte midler tilbagebetales i takt med besparelserne på driftbudgetterne. Ordningen medfører, at ved tilbagebetalingsperiodens udløb kan brugerne frit disponere over halvdelen af besparelserne. Energibankens midler kommer fra energibesparelser, idet en fjerdedel af den samlede nettobesparelse tilgår banken til fortsatte energiinvesteringer. I 1997 var der ca kr. til rådighed, og investeringerne havde dette år en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 3 år. I 1998, 1999 og 2000 var der 1 mill. kr. til rådighed og investeringerne havde en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 3 år i 1998 og 6 år i 1999 og Energisparebelønning Der blev også i 1996 indført en energisparebeløning. Ordningen medfører, at institutionerne får halvdelen af et års nettobesparelser på de ordinære energikonti tilbagebetalt til fri afbenyttelse. Nedenstående tabel viser de udbetalte beløb. Forbrugene er sammenlignet med forbrugene i Antal År Udbetalt institutioner kr kr kr kr 80 En vandhane, der drypper, koster dyrt: Hurtige dryp: 100 l. pr. døgn = ca. 1000,- kr. pr. år. Konklusion For at få styr på forbruget af varme, el og vand bliver der som tidligere nævnt foretaget månedlige aflæsninger. Hvis der er afvigelser på tallene fra sidste aflæsning, er det vigtigt hurtigt at erkende årsagen hertil. Der er mange grunde til, at forbruget pludselig stiger. Nogle af de hyppigst forekommende årsager er: løbende toiletter og vandhaner samt fejl i ventilationssystemet, der kan påvirke el og varmeforbruget. Det er vigtigt hurtigt at finde fejlen og få den rettet. Det ses tydeligt på forbrugstallene, når en institution et år har haft en uregelmæssighed, som ikke er blevet stoppet straks. Generelt kan det derfor konkluderes, at jo mere den energiansvarlige på institutionen går op i sin opgave omkring institutionens energi- og vandforbrug, herunder holder sig orienteret om forbruget og mulighederne for at nedbringe forbruget, jo lavere bliver institutionens energi- og vandforbrug. 16

17 Indsatsområder Et af energisekretariatets indsatsområder på vandspareområdet er, at nedbringe vandforbruget ved toiletskyl. I den forbindelse blev rådhusets toiletter udskiftet til vandsparende toiletter. På kommunens institutioner bliver der installeret en vandbesparende indsats i de bestående ældre toiletter. Vandbesparelserne vil først rigtigt slå i gennem i et efterfølgende grønt regnskab. Varmeforbruget på ældreområdet er stigende, hvorfor energisekretariatet vil søge at mindske varmeforbruget. Indsatsen skal dog ses i sammenhæng med, at klientellet på plejehjemmene m.v. bliver dårligere og dermed også mere varmekrævende. Udskiftning af toiletter I 2000 blev rådhusets 75 toiletter udskiftet til den nye 2-skyls type med 3 og 6 liters skyl. Resultatet kan allerede efter et halvt år ses. I forhold til samme periode i har målingerne for 2001 vist en besparelse på 38%. Dette svarer til en reduktion på 1700 m 3 vand om året. Omsat i penge betyder det en besparelse på kroner om året for en investering på kr ,. Investeringen vil med de nuværende priser på vand og vandafledning således være tilbagebetalt på 6,3 år. 17

18 RESULTATER Resultater SIDEN siden sidste SIDSTE GRØNNE grønne REGNSKAB regnskab I kommunens grønne regnskab fra 1998 blev der opstillet en række mål. Mål på kort sigt Indførsel af et miljøledelsessystem i rengøringsafsnittet som kan certificeres efter ISO og 9002 standarden. Miljøledelse i Driftsbyen. Miljøledelse og kvalitetsstyring i Miljøafsnittet. Udarbejdelse af grønt regnskab for Teknisk Forvaltning. Gennemførese af projekt sund mad og økologisk. Mål på langt sigt Udbredelse af miljøledelse til alle forvaltningsområder på baggrund af erfaringerne fra miljøledelsesprojekt i teknisk forvaltning. Udarbejde et samlet grønt regnskab for kommunens væsentligste aktiviteter. Udarbejde informationsmateriale til offentligheden og private virksomheder med det formål at synliggøre indsatsen og inspirere til efterfølgelse. Der er indført et miljøledelsessystem i rengøringsafsnittet, som kan certificeres efter ISO og 9002 standarden. Målet er at rengøringen i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem m.m. udføres på en sådan måde, at miljøet belastes mindst muligt samtidig med, at der opnås et godt arbejdsmiljø og indeklima. I efteråret 1999 er der foretaget en miljøgennemgang af rengøringen. Der er målt på vand og kemikalieforbrug på repræsentative skoler. Det har resulteret i doseringsanlæg som forhindrer overdosering af vand og kemikalier. Det skal efterfølgende undersøges om initiativet har mindsket forbruget. Kommunen har foretaget indledende initiativer til gennemførelse af miljøstyring i Driftsbyen, på baggrund af tidligere udarbejdet miljøteknisk beskrivelse af aktiviteterne. Der bliver fra efteråret 2001 påbegyndt systematisk miljøledelse af aktiviteterne i Driftsbyen og indkøb af varer og tjenesteydelser. Erfaringerne fra miljøledelsesprojektet i Driftsbyen skal bruges i det videre arbejde omkring udbredelse af miljøledelse til andre kommunale områder. Miljøafsnittet og Teknisk Forvaltning har ikke arbejdet med miljøledelse. Det vurderes, at miljøledelsesprojekterne har størst miljømæssig effekt i Driftsbyen. Miljøinitiativerne i forbindelse med rådhusets kontoraktiviteter skal vurderes samlet for hele rådhuset. Der er eksempelvis udskiftet toiletter til mere vandbesparende modeller på hele rådhuset. Projekt sund mad og økologisk er gennemført med succes. Børn i alderen 0-6 år får tilbudt en sund og økologisk kost. Grønne indkøb udgør nu ca. 25% af kommunens indkøb. Der mangler således 55% i at nå målet på 80%. Kommunen opfylder med dette grønne regnskab målet om at udarbejde et samlet grønt regnskab for kommunens væsentligste aktiviteter. Samtidig formidler kommunen resultaterne til offentligheden, og resultaterne kan ligeledes inspirere til efterfølgelse. Kommunen har i 2001 afholdt et borgermøder vedrørende kommunens miljøarbejde. Der er ligeledes planlagt afholdt et møde for virksomheder og leverandører vedrørende grønne indkøb. Formålet er, at øge samarbejdet med og information til lokale virksomheder om grønne indkøb. 18

19 Mål frem til 2005 MÅL FREM TIL 2005 Miljømærkning af institutioner, der søger om at blive kvalificeret. Målet er, at miljøbevidstheden skal være en integreret del af institutionernes dagligdag på alle områder. Erfaringerne fra projekt sund mad- og økologisk skal bruges til initiativer, der sikrer at de gode kostvaner og miljøvaner fortsætter i de tilbud børnene modtager i deres skole- og ungdomsliv. De grønne indkøb skal udgøre 50% af kommunens samlede indkøb målt i kroner. Slutmålet er at de grønne indkøb skal udgøre 80%. Gennemførelse af kvalitets- og miljøstyring i Driftsbyen. Projektet opstartes i efteråret 2001, og forventes afsluttet primo Bedre udsortering af affaldet ved kommunale bygninger med henblik på genanvendelse. Gennemført Kommunen vil søge at mindske det stigende varmeforbrug på ældreområdet. 19

20 Grønt regnskab 2001 Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf.: Fax: Februar 2002 Grønt regnskab 2001 med supplerende oplysninger om vand, varme og elforbrug i de kommunale bygninger findes på Kommunens service/teknikog miljø/miljø/grønt regnskab. Redaktion: Miljøafsnittet ved Kirstine Thorsen oplag: 2000

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Program. Pause. 15:35-16:00 Evaluering og afrunding

Program. Pause. 15:35-16:00 Evaluering og afrunding Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:35 13:35-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta

Læs mere

Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Vest

Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Vest Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Vest Januar 2007 Indhold Forord Børne- og Undervisningsforvaltningens miljøpolitik Sådan gør du - Miljøregler Hvad gør vi, når vi opdager fejl? Registreringer Hvem

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning

Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning Inspiration til at arbejde med miljøledelse i skolen Inspirationskatalog Inspirationskataloget giver tips og gode ideer til arbejdet med miljøledelse. Ideerne

Læs mere

Kære alle i Center for selvejende Dagtilbuds Miljø og Arbejdsmiljøorganisation.

Kære alle i Center for selvejende Dagtilbuds Miljø og Arbejdsmiljøorganisation. Kære alle i Center for selvejende Dagtilbuds Miljø og Arbejdsmiljøorganisation. Det er blevet tid til den årlige arbejdsmiljørundtur. Ligesom i 2012 0g 2013 (vi holdt desværre ingen i 2014) tager vi på

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter Vi værner om vores planet Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet Information Miljøaktiviteter Konica Minolta virksomheden som en ansvarlig global borger Som førende producent af kontor- og

Læs mere

Holmris office A/S. projektmarked.

Holmris office A/S. projektmarked. Miljødeklaration 1 Holmris office A/S Holmris Office Holmris Office produceres hos Holmris Hansen A/S - et familieejet firma, som gennem 3 generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere