Evaluering af Projekt Grøn Generation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Projekt Grøn Generation"

Transkript

1 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evaluering af Projekt Grøn Generation Første delrapport 2014 Olga Trolle / August 2014

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. AFTALE OM EVALUERING AF PROJEKT GRØN GENERATION INDSAMLING OG DATABEHANDLING De deltagende kommuner, klynger og forvaltninger LÆSEVEJLEDNING STATUS PÅ PROJEKT GRØN GENERATION Anvendelse af begreberne BU og UBU i kommunerne Den årlige UBU-aktivitet Inddragelse af lokale initiativer i science-undervisningen Projekt Grøn Generations synlighed i kommunerne En model for Grøn Generation Udvikling af en UBU-strategi RAMMER OG VILKÅR FOR GGKS ARBEJDE Begrundelser for at deltage i Projekt Grøn Generation Koordinatorernes motivation for at deltage Koordinatorernes opfattelse af deres rolle Kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU Samarbejde mellem forvaltningerne Opbakning fra kommunen Øvrige rammer og vilkår Hyppighed af kontakten til de øvrige koordinatorer Fra egen kommune Fra egen klynge Fra de andre GG-kommuner Følgegruppe Følgegruppens sammensætning og arbejde Fordele og udfordringer ved en følgegruppe Begrebet co-creation/samskabelse og følgegruppe Den Nationale Inspirationsgruppe KONKLUSION Projektet hidtil

4 6.2. Anbefalinger til projektets videre forløb REFERENCER: BILAG: OVERSIGT OVER KOMMUNERNES EKSISTERENDE OG PLANLAGTE UBU- AKTIVITETER

5 1. Aftale om evaluering af Projekt Grøn Generation Formålet med evalueringen af Projekt Grøn Generation er at opsamle viden og erfaringer fra de deltagende kommuner i perioden med fokus på de langsigtede virkninger af kommunernes arbejde med at udarbejde en strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Undersøgelsen vil således fokusere på at: A. Uddrage og kortlægge i hvilket omfang det er lykkedes de deltagende kommuner at udvikle og udnytte kommunale strategier, strukturer og initiativer til fremme af UBU B. Opsamle og formidle good practice. Den samlede evaluering har fire fokuspunkter: 1. Koordinatorernes og følgegruppens sammensætning og arbejde 2. Opbygning af kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU 3. Konkrete forandringer i kommunernes arbejde med UBU 4. Bæredygtigheden af ovenstående Undersøgelsen er af ressourcemæssige årsager begrænset til at kun at inddrage Grøn Generationkoordinatorerne (GGK) fra de medvirkende kommuner og inddrager således ikke de mange andre vigtige aktører i projektet. Den samlede evaluering løber over tre år og afsluttes med en rapport i Der gennemføres årlige undersøgelser baseret på telefoninterviews med en semistruktureret interviewskabelon. Da projektet er blevet til på baggrund af erfaringer fra Sciencekommuneprojektet 1 lægger temaerne sig tæt op heraf 2. Skabelonen dækker følgende konkrete temaer, som vil kunne justeres fra år til år for at imødekomme udviklingen i projektet: Synlighed af projekt Grøn Generation i kommunen Begreber knyttet til Bæredygtig Udvikling (BU) og UBU der anvendes i kommunen UBU-aktiviteter i kommunen Koordinatorens opfattelse af egen rolle og egne vilkår som GGK Kendskabet til den Nationale Inspirationsgruppe (NI) Kontakten til de øvrige GGK 1 Sciencekommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Lundbeckfonden. Ministeriet for Børn og undervisning. Dansk Naturvidenskabsformidling. Pjece. 2 Sølberg, Jan. Sciencekommuner. Evaluering af Science-kommuneprojektet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet. Rapport. 5

6 Netværk omkring Projekt Grøn Generation Følgegruppen Forventet tidsforbrug på projektet Begrebet co-creation/samskabelse 2. Indsamling og databehandling Undersøgelsen blev foretaget som telefoninterviews i marts 2014 blandt 16 koordinatorer i de daværende 8 Grøn Generation-kommuner og bestod af både kvalitative og kvantitative spørgsmål. Data fra telefoninterviewene blev optaget og skrevet ind i et spørgeskema tilpasset til undersøgelsen, hvor essensen fra interviewene blev samlet for at skabe overblik over materialet og for at muliggøre både kvalitativ og kvantitativ sammenligning såvel på tværs af kommunerne som over projektets løbetid. Umiddelbart efter hvert interview blev de noter der var taget gennemgået og data suppleret, så alle relevante spørgsmål blev besvaret så godt som muligt. Det skal pointeres at antallet af respondenter er for begrænset til at foretage egentlige statistiske analyser af de kvantitative data og den kvantitative del tjener da også udelukkende det formål at få overblik over svarene. De simple kvantitative analyser der foreligger i rapporten, er lavet på baggrund af respondenternes svar på en firepunktsskala (1-4). På skalaen svarede 1 til lidt og 4 til meget. I analyserne er kategorierne i de fleste tilfælde slået sammen således at kategori 1 og 2 tilsammen kaldes lidt, og kategorierne 3 og 4 tilsammen kaldes meget. Dette forenkler og forsimpler svarene og er gjort for at skabe overblik De deltagende kommuner, klynger og forvaltninger Følgende kommuner deltog i projektet ved tidspunktet for undersøgelsens udarbejdelse: Fredericia, Horsens, Hvidovre, Kolding, Lejre, Næstved, Randers, Sønderborg. Kommunerne er af projektet delt i geografiske klynger. Som det ses af figuren var der ved projektets start flest kommuner fra Jyllandsklyngen den var mest etableret ved undersøgelsestidspunktet. Af figuren ses det at 62 % af koordinatorerne deltog i Jyllands-klyngen og 38 % deltog i Sjællandsklyngen. Det afspejler nogle af de udfordringer der var ved projektets start med at rekruttere og fastholde især sjællandske kommuner. 6

7 I projektet var der lagt op til at de to kommunale GGK skulle komme fra to forskellige forvaltninger med hver deres fokusområde; miljø og teknik samt børn og uddannelse. Da forvaltninger hedder noget forskelligt i kommunerne er de for nemheds skyld i denne rapport kategoriseret i to typer som bliver kaldt: Børn og Uddannelse samt Teknik og Miljø. Af nedenstående figur kan det aflæses at 62 % af koordinatorerne havde tilknytning til Børn og Uddannelse og 38 % havde tilknytning til Teknik og Miljø. Besvarelserne i denne rapport repræsenterer altså overvejende koordinatorer med tilknytning til Børn og Uddannelse og koordinatorer fra Jyllandsklyngen. Sjællandsklyngen var ved projektets start underrepræsenteret. 3. Læsevejledning Størstedelen af denne rapport er skrevet til læsere med forudgående kendskab til Projekt Grøn Generation. Det primære formål med rapporten er at virke som redskab for projektledelsen ved at informere denne om projektets aktiviteter i kommunerne. Dette med henblik på at give projektledelsen et informeret grundlag at træffe beslutninger på i den fremtidige projektplanlægning. Rapporten vil udover en status på projektet derfor også indeholde et blik på muligheder og udfordringer for projektet i kommunerne i den grad de er italesat af GGKerne. Intentionen med analyserne er at give et overblik over de væsentlige problemstillinger og muligheder, som kom frem i interviewene. På denne baggrund kan man kun i begrænset omfang uddrage solide forklaringsmodeller eller anbefalinger. Dertil er kommunerne for forskellige og dataene ikke underbyggede nok, da der alene er tale om koordinatorernes version af virkeligheden. Alligevel er der adskillige store og små pointer at finde, og disse trækkes frem i konklusionen. Samtidig skal det understreges at undersøgelsen blev foretaget i opstartsfasen af projektet. Derfor kan man ikke på nuværende tidspunkt bruge rapporten som et udtryk for en vurdering af kommunernes og GGKernes muligheder for at udnytte de nævnte strukturer og potentialer til fremme af UBU i kommunerne. Der skal også tages forbehold for, at der i denne slags undersøgelser sjældent kan trækkes entydige kausale forbindelser mellem projektet og effekten. Her beskrives derfor forskellige indikatorer af udviklingen i kommunerne, som helt eller delvist kan tænkes at være afkast af Projekt Grøn Generation. Det vil dog i praksis være sådan at mange forskellige påvirkninger spiller sammen, så man ikke reelt kan sammenholde årsag og effekt. Der vil i denne delrapport primært være fokus på de to første af den samlede evaluerings fire punkter: 1. Koordinatorernes og følgegruppens sammensætning og arbejde samt 2. Opbygning af 7

8 kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU. For i senere rapporter at kunne sige noget om punkt 3 (Konkrete forandringer i kommunernes arbejde med UBU), er der foretaget en status over hvilke UBU-aktiviteter kommunerne havde ved projektets start. Punkt 4 (Bæredygtigheden af ovenstående) kan først med mening behandles i senere rapporter. Denne rapport kommer således til at fokusere på de tre første af evalueringens fire fokuspunkter. Denne rapport udgør første af tre delrapporter, som udkommer årligt og kan betragtes som en baselineundersøgelse. Formålet med denne er at skabe et billede af den enkelte kommunes og den enkelte koordinators vilkår og muligheder for at arbejde med projektet ved dettes begyndelse; dvs. hvilke strategier, strukturer og initiativer til fremme af UBU der fremstod for den enkelte GGK som muligheder i arbejdet med at fremme UBU. Rapportens afsnit 4 behandler hvor langt kommunerne er kommet i forhold til projektets overordnede mål, og afsnit 5 analyserer koordinatorernes rammer og vilkår for arbejdet med projektet. Afsnit 6 er konklusion og indeholder en opsummering af projektet hidtil samt anbefalinger til projektets videre forløb. Af hensyn til den enkelte GGK er alle citater anonymiseret. 8

9 4. Status på Projekt Grøn Generation Her fremlægges opgørelser over hvordan kommunerne anvendte begreberne BU og UBU, på projektets synlighed i kommunerne, hvor langt kommunerne var i udvikling af en model for Grøn Generation samt hvor langt kommunerne var i arbejdet med at udvikle en UBU-strategi Anvendelse af begreberne BU og UBU i kommunerne Nedenfor ses en status over brugen af begreberne BU og UBU i kommunerne. I tabellen er svarene opgjort efter om respondenten kom fra Børn og Uddannelse eller Teknik og Miljø. Nederst i tabellen ses den samlede opgørelse. Spm.: I hvor høj grad indgår begreberne BU og UBU i dit daglige arbejde? (1 er lidt, 4 er meget): Som det ses af den nederste tabellinje I alt udgør kategorierne 1 og 2 (mindst) 50 % og kategorierne 3 og 4 (mest) udgør ligeledes 50 %. Ser man på resultaterne i lyset af hvilken forvaltning koordinatorerne kommer fra, er der en tendens til at det var de koordinatorer der kom fra Børn og Uddannelse, der mente at begreberne indgik mindst i deres daglige arbejde. Det var 30 % af disse der svarede i kategori 1 mod ingen (0 %) af deres kolleger fra Teknik og Miljø. For de der svarede i kategorierne 3 og 4 (altså mente at BU og UBU indgik meget i deres daglige arbejde) er fordelingen mellem forvaltninger knap så entydig. Der ses kun en meget svag tendens til at koordinatorerne fra Teknik og Miljø i højere grad mente at begreberne indgik i deres daglige arbejde end koordinatorerne fra Børn og Uddannelse. Med det foreliggende datamateriale er det dog svært at udlede noget entydigt. Nedenfor fremlægges svarene på om kommunen havde et grønt regnskab, og om UBU indgik i dette. 9

10 Spm. Har kommunen et grønt regnskab? Som det ses af tabellinjen I alt kunne 44 % af alle koordinatorerne svare ja til at kommunen havde et grønt regnskab. Svarene fordeler sig noget anderledes, hvis man ser på dem fordelt på forvaltning. 67 % af koordinatorerne fra Teknik og Miljø kunne svare bekræftende på spørgsmålet mod 30 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse. 10 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse svarede nej mod ingen (0 %) af koordinatorerne fra Miljø og Teknik. 50 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse kunne ikke svare. De der svarede bekræftende på om kommunen havde et grønt regnskab blev spurgt om UBU var nævnt i det grønne regnskab. Spm.: Er UBU nævnt i kommunens grønne regnskab? Koordinatorerne fra Teknik og Miljø kunne svare helt klart nej (100 %), hvor 67 % af koordinatorerne fra børn og uddannelse ikke kunne svare og 33 % mente at UBU ikke var nævnt i kommunens grønne regnskab. Der var ingen der kunne svare ja. Ud af de kommentarer GGK havde til netop dette spørgsmål tyder det på at kommunernes grønne regnskaber er sat op på en måde så UBU ikke har en naturlig plads. Derfor er kommunens grønne regnskab muligvis ikke for nuværende den bedste indikator på om der foregår UBU-relaterede aktiviteter i kommunen. 10

11 4.2. Den årlige UBU-aktivitet Mange kommuner havde i forvejen aktiviteter der kunne relateres til UBU. Nedenfor fremlægges koordinatorernes svar på spørgsmålet: Spm.: Har kommunen en årlig UBU-aktivitet? Som det ses af tabellen fordeler svarene sig ligeligt med 50 % til både ja og nej i nederste tabellinje I alt. Det dækker dog over store forskelle i svar afhængig af om koordinatoren kom fra Børn og Uddannelse eller fra Teknik og Miljø. 30 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse svarede ja til at kommunen havde en årlig UBU-aktivitet, hvor 83 % af koordinatorerne fra Teknik og Miljø svarede ja til samme spørgsmål. Det kunne tyde på at der foregår nogle aktiviteter i Teknik og Miljø-regi der henregnes under UBU-aktiviteter, som koordinatorerne for Børn og Uddannelse enten er uvidende om eller ikke definerer som UBU-aktiviteter. Højere grad af koordinering og/eller sammenkobling mellem forvaltningernes aktiviteter ser derfor ud til at være en god idé og er i høj grad anbefalelsesværdig. Nedenfor ses en oversigt over de UBU-aktiviteter koordinatorer berettede at kommunerne havde ved projektets start. Oversigt over UBU-aktiviteter i kommunerne pr. marts 2014 (se i øvrigt bilag): Kommune Eksisterende UBU-aktivitet Planlagte fremtidige UBUaktiviteter Fredericia Naturvidenskabsfestival Naturvidenskabsfestival Horsens Rene uger Rene uger, erhvervsuddannelserne Hvidovre Klimakonkurrencen Sciencetalenthold Kolding Klimafestival/bæredygtighedsfestival, grønne Events; fx naturvidenskabsfestival institutioner, grønne butikker Lejre Den økologiske kommune Den økologiske kommune Næstved Klimafestival Innovationsprojekt Randers Tøjbyttedage på gymnasier Sønderborg Forskningens døgn Den blå fisk 11

12 4.3. Inddragelse af lokale initiativer i science-undervisningen Her fremlægges resultater på i hvor høj grad GGK var bevidste om der blev inddraget lokale initiativer i science-undervisningen. Det kan aflæses af figur 1 at 44 % af alle koordinatorer ved projektets start ikke kunne svare på om der blev inddraget lokale initiativer i science-undervisningen til fremme af bæredygtig udvikling. 31 % (kategori 3 og 4) svarede at der i høj grad blev inddraget lokale initiativer og 25 % svarede at de lokale initiativer kun blev inddraget lidt. Figur 1: I hvor høj grad inddrager science-undervisningen lokale initiativer til fremme af bæredygtig fremme udvikling? Det kan på denne baggrund anbefales at have fokus på i hvilket omfang der i den enkelte kommune bliver inddraget lokale initiativer i science-undervisningen for derefter at overlade det til kommunerne om niveauet er passende. Nedenfor er enkelte eksempler på hvad koordinatorerne svarede på spørgsmålet: Hvilke typer af initiativer eller erhvervsliv er inddraget?: GGK16: Vi har en række besøgslandbrug. Altså i forbindelse med et projekt om økologi i skolen er der blevet kortlagt en hel række besøgssteder som er sat ind på et kort så lærerne nemt kan finde områder der er interessante at besøge. Der er også et projekt om bæredygtigt lystfiskeri. Vi tænker meget over hvordan vi kan invitere lokalsamfundet ind i skoleverdenen. GGK15: Fx: Solceller på tagene, affaldsstationen GGK2: Nok for lidt. Der er samarbejde med virksomheder hvor der er en konkurrence med en udfordring som bliver stillet de ældste børn i skolerne, så det findes - men det kan udbygges meget mere. 12

13 4.4. Projekt Grøn Generations synlighed i kommunerne Som det ses af figur 2 svarede 88 % af koordinatorerne at Projekt Grøn Generation på daværende tidspunkt ikke fandtes på kommunens hjemmeside. 6 % svarede at de ikke vidste om det gjorde eller de kunne ikke svare på spørgsmålet, og 6% svarede at det fandtes på hjemmesiden. Figur2: Findes Projekt Grøn Generation på kommunens hjemmeside? En overvejende del af koordinatorerne svarede altså at projektet endnu ikke var at finde på kommunens hjemmeside ved projektets start. Som det ses af figur 3 svarede knap 2/3 (64 %) af koordinatorerne til gengæld at der var aktuelle planer om at projektet skulle fremgå af kommunens hjemmeside. 29 % svarede at der ikke var aktuelle planer og 7 % vidste ikke noget om det. Figur 3: Er der aktuelle planer om at projektet kommer på kommunens hjemmeside? 13

14 Opsummerende kan det altså siges at det ser ud til at en overvejende del af kommunerne på daværende tidspunkt var i en proces, hvor de var indstillet på at sørge for at projekt Grøn Generation blev synligt på kommunens hjemmeside. Der var dog også enkelte kommuner for hvem denne opgave endnu ikke var på dagsordenen En model for Grøn Generation Af figur 4 ses det at 69 % af koordinatorerne svarede at kommunen ikke havde en model for Grøn Generation ved starten af projektet. 31 % svarede at de havde, hvilket muligvis afspejler det arbejde der har foregået i kommunerne inden de kom med i projektet og således ikke entydigt er et resultat af at deltage i Projekt Grøn Generation. Figur 4: Har kommunen en model for Grøn Generation? Af figur 5 ses det at 20 % af de koordinatorer der havde svaret at kommunen havde en model for Grøn Generation svarede at modellen også fandtes på kommunens hjemmeside. Resten; 80 % svarede at det gjorde den ikke. Figur 4: Findes modellen på kommunens hjemmeside? 14

15 Af figur 6 ses det at af de kommuner der endnu ikke havde en model for Grøn Generation, svarede 91 % af koordinatorerne, at der var planer om at udarbejde én. Kun 9 % havde endnu ikke planer om at udarbejde en model. Figur 6: Har kommunen planer om at udarbejde en model for Grøn Generation? Opsummerende kan det siges at de fleste kommuner var fokuserede på at udarbejde en model for Grøn Generation, hvis de da ikke havde en i forvejen Udvikling af en UBU-strategi Som det ses af figur 7 havde 13 % af kommunerne ved projektets start udviklet en strategi for UBU ved projektets start. 87 % af GGK svarede at de ikke havde. Figur 7: Har kommunen udviklet en strategi for UBU? 15

16 Af figur 8 ses det at 92 % af koordinatorerne svarede at der var planer om at udvikle en UBUstrategi og kun 8 % svarede at der ikke var på daværende tidspunkt. Figur 8: Har kommunen planer om at udarbejde en strategi? Det ser altså ud til at der blandt de fleste koordinatorer var en forventning om at der ville blive udarbejdet en UBU-strategi på et tidspunkt. For at få et indtryk af projektets politiske forankring og dermed mulighed for levedygtighed blev der spurgt ind til om UBU-strategien var eller forventedes at blive en del af kommuneplanstrategien. Som det ses af figur 8 kunne 27 % af GGK svare ja til at UBU-strategien indgik som en del af kommuneplanstrategien ved projektets start. 6 % svarede nej, 60 % vidste det ikke eller kunne ikke svare på spørgsmålet og 7 % havde kommentarer til det (andet). Figur 8: Indgår UBU-strategien som en del at kommuneplanstrategien/agendastrategien? 16

17 Kommentarerne handlede mest om at det var for tidligt i processen at kunne sige noget om det. Opsummerende omkring UBU-strategien, kan det siges at de færreste kommuner havde en UBUstrategi, men at de fleste forventede at få det samt at mange af GGK ikke kunne svare på om strategien var politisk forankret. 5. Rammer og vilkår for GGKs arbejde Dette afsnit omhandler de rammer og strukturer som koordinatorerne oplevede at være underlagt i arbejdet med at nå projektets mål. Det omhandler blandt andet kommunernes begrundelser for at deltage, samarbejde, netværk og tidsforbruget Begrundelser for at deltage i Projekt Grøn Generation Her gives eksempler på hvilke begrundelser kommunerne ifølge koordinatorerne havde for at deltage i projektet. Mange af GGK svarede at kommunen havde valgt at deltage fordi det passede ind i kommunens profil med at fokusere på bæredygtighed, økologi, grøn by el.lign., og projektet dermed kunne ligge i forlængelse af de indsatser der eksisterede i forvejen. GGK12: Den væsentligste begrundelse er at vi har haft fokus på at have en bæredygtig udvikling i kommunen i mange år. Det er nok den ene ting. Og den anden ting er at vi har været science-kommune. GGK7: Vi er en af Science-kommunerne og det har vi rimelig stor succes med. Det kan politikerne godt lide. Gennemsnittet er steget de sidste par år på naturfagsområdet. GGK1: Kommunen vil gerne profilere sig som en grøn kommune. GGK8: Kommunen vil gerne give børn og unge nogle kompetencer i den henseende. Vi har også lavet en grøn handleplan - i det hele taget har kommunen meget fokus på natur og science og naturfaglighed - projektet matcher rigtig godt alt det andet vi også laver. Nogle af GGK svarede at kommunen havde valgt at deltage fordi det ville passe ind i en naturfagsstrategi på uddannelsesområdet. GGK3: Det gjorde vi fordi vi tænker det passer jo meget fint med nogle af de ting der står i fælles mål om bæredygtighed som børnene skal undervises i, og så passer det godt med det, der er oppe i tiden om miljø og bæredygtighed. GGK10: Vi har vægtet naturfag højt i mange år og har i samme sammenhæng brugt mange penge på naturfaglige efteruddannelser af vores lærere, men også på vores uformelle læringsmiljø på naturskolen, hvor vi har 8 medarbejdere. Enkelte af koordinatorerne kendte på daværende tidspunkt ikke kommunens begrundelse for at deltage. Der kan således findes forskellige begrundelser for kommunerne for at deltage i Projekt Grøn Generation. De fleste gjorde det for at styrke kommunens grønne/bæredygtige/økologiske image overordnet set, andre gjorde det for at styrke området i uddannelsesmæssig sammenhæng. Dog er 17

18 der det til fælles at kommunerne bevidst ønskede at styrke områderne på et eller andet omfang. Der var således i høj grad tale om en intenderet og målrettet indsats Koordinatorernes motivation for at deltage Nogle af GGK har haft andre ansættelser inden for kommunen inden de blev ansat i nuværende stilling. Typisk er der tale om at de har været ansat som folkeskolelærere og siden er blevet naturfagskoordinatorer i kommunen. Disse har typisk delt ansættelse således at de både varetager skolelærer-rollen og naturfagskoordinatorrollen. GGK5: Jeg er i en kombinationsstilling. Jeg er både skolelærer og naturvejleder. Affødt af kommunens ønske om at styrke naturfagsundervisningen i skoleafdelingen. Der ser ud til at være stor opbakning til projektet blandt koordinatorerne. Nogle deltog efter eget valg og enkelte var blevet udpeget. Stort set alle kunne dog se en form for potentiale i dette projekt. De fleste af koordinatorerne udtrykte eksplicit at de deltog i projektet efter eget valg. GGK1: Jeg blev spurgt af vores direktør om jeg ville være med. Det ville jeg gerne. GGK8: Jeg har selv søgt om at komme med i projektet. Jeg læste om det og hørte om det - og syntes det var relevant og spændende i forhold til de andre ting kommunen arbejdede med. En mindre del var mere eller mindre blevet udpeget til projektet af kommunen. GGK11: Jeg blev peget på. Den funktion jeg sidder i, er der hvor der er mulighed for at være med i sådan noget. Det ligger i den funktion som vi har i kommunen som skolekonsulent. Figur 9 viser hvorvidt koordinatorerne så potentiale i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling og kan sige noget om i hvor høj grad koordinatorerne mente at projektet var en god idé. Figur 9: I hvilken grad ser du potentiale i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling? (1 er lidt og 4 er meget) 18

19 Som det ses af figuren svarede 94 % (kategori 3 og 4) af alle koordinatorer at de så et stort potentiale i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling. 6 % kunne ikke svare på spørgsmålet. Dvs. at stort set alle mente at science-undervisning var velegnet til at lære børn og unge om bæredygtig udvikling. Den kvalitative analyse nuancerede billedet. Der var således flere GGK der mente at det ikke alene var science der skulle inddrages til fremme af bæredygtig udvikling: GGK3: Der er også andre fag der giver mening, fx historie og samfundsfag. GGK9: Jeg vil sådan set gerne have samme spørgsmål omkring de samfundsrelaterede undervisningsfag. Det vil jeg også give en 4 er - ikke kun science, de der matematiske fag, fysiske fag - global bæredygtig udvikling handler jo om samfundet, det er jo ligesom mennesket, der er i centrum. Så jeg tænker at det i den grad ikke kun må kobles til natur/teknik, fysik/kemi og hvad de ellers har. Andre anskuede potentialet i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling ud fra en legitimitets-synsvinkel. GGK16: Hænger meget fint sammen. Giver bæredygtighed legitimitet. At det ikke kun er et projekt for dem der interesserer sig for miljø som sådan, men at det er naturvidenskab generelt. GGK12: Jeg tror det er en god måde for både grøn generation at gøre den - at hæfte den op på noget "videnskabeligt" og omvendt kan man sige - naturvidenskaben kan godt være tung og teoretisk - og hægte den op på noget mere pædagogisk. Så det samspil er rigtig fint. Koordinatorerne mente altså ved projektets start at der var potentiale i at inddrage scienceundervisning til fremme af bæredygtig udvikling men også at det ikke alene var science der skulle løfte den opgave. Science fortolket som den naturvidenskabelige dimension kan være med til at legitimere bæredygtighedsdagsordenen, men det bliver for ensidigt kun at fokusere på den naturvidenskabelige dimension i bæredygtighedsdebatten. GGK11: I forhold til den nye folkeskolereform - og snakken om understøttende undervisning - er science et meget oplagt bud på at tale økologi. Man kan i den grad snakke bæredygtig udvikling inden for rigtig mange fag. Det er noget man kan lave som tværgående projekter. Det er noget man kan lave helt nede i det jordbundne - en skolehave - men samtidig kan man også hæve det op på et mere analytisk niveau. Der er så uendelig mange muligheder i det på klassetrin og på tværs af inde/udeskole. Så derfor tænker jeg det kan bygges ind rigtig mange steder. Derfor har vi også tænkt at tage fat i vores økologi-gruppe Koordinatorernes opfattelse af deres rolle Koordinatorernes opfattelser af deres rolle samlede sig i primært inden for tre områder: den koordinerende, den inspirerende og den formidlende. Nedenfor ses eksempler på hvordan koordinatorerne italesatte deres rolle. GGK1: [Min rolle er] At samle alle de her aktiviteter som der er i dag og gøre dem mere synlige, så det bliver nemmere for de enkelte institutioner at benytte sig af dem. GGK12: Jeg tror det handler meget om at lukke døre op internt i organisationen, få beskrevet de projekter som vi finder vigtige og få lukket døre op til noget økonomi også. GGK15: Jeg er personen der får de forskellige fagområder til at tale sammen. Lærerne har ikke den ekspertise som teknisk forvaltning eller spildevandscenteret har. Og dem der gerne vil 19

20 hjælpe skolen har ikke den forståelse af hvad en 1. klasse er eller en 2. klasse er eller en 5. klasse er. Hvad de kan og hvad de skal lære. Så hele den der faglige ekspertise og didaktiske ekspertise der mødes. Det er mit ansvar at få det til at fungere ordentligt. Og så selvfølgelig alt det økonomiske osv. Men den største udfordring det er at få de forskellige verdener til at mødes. Og give et grundlag for en dialog der fungerer. GGK13: Ved ikke - den er ekstremt vigtig. Hvis ikke jeg gør noget sker der absolut ingenting. Jeg ser min rolle som bindeled mellem de forskellige og som inspirator og igangsætter. Jeg er bange for at jeg er helt og aldeles uundværlig i det. Og det er lidt frygtindgydende faktisk Kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU I dette afsnit fokuseres der på samarbejde mellem forvaltningerne og den politiske opbakning til projektet, som den blev oplevet af koordinatorerne. Disse to forhold er vigtige i relation til fremme og koordinering af den indsats som det forventes at koordinatorerne lægger i projektet Samarbejde mellem forvaltningerne Det ses af figur 10 at 19 % af koordinatorerne havde den opfattelse at forvaltningerne i høj grad plejede at samarbejde, 31 % mente at de i nogen grad plejede at samarbejde. 44 % havde den opfattelse at forvaltningerne kun plejede at samarbejde lidt og 6 % mente at der slet ikke var noget samarbejde mellem de to forvaltninger. Altså havde 50 % af koordinatorerne en opfattelse af at forvaltningerne i høj eller i nogen grad samarbejdede mod 50 %, der havde den opfattelse at der fandt lidt eller slet intet samarbejde sted. Figur 10: I hvor høj grad plejer de to forvaltninger at samarbejde? Nogle GGK var vant til have et samarbejde på tværs af forvaltningerne, men de fleste udtrykte at der ikke plejede at være et samarbejde. Det uddybes gennem nogle af udtalelserne. GGK3: Jeg har ikke haft samarbejde med dem tidligere. GGK13: Primært praktiske ting, men der er jo alligevel nogen projekter der kører, som teknisk forvaltning laver som tilbud til skolerne. Men det er ikke på den måde et samarbejde. 20

21 GGK9: Lidt med pil ned af. Vi laver energiledelsesarbejde hvor alle skoler og daginstitutioner osv. skal spare på energien. Og der er skoleområdet med til at formidle nogle ting ud, men det er meget lidt. Der blev samtidig udtrykt stor forventning omkring det tværfaglige samarbejde i forbindelse med projektet. GGK8: Miljø- og teknikforvaltningen ser projektet som en mulighed for at få bedre kontakt med skolerne og er meget positive over for projektet. GGK15: Der er stor silotænkning mellem forvaltningerne. En af de ting vi prøver med det her projekt er at få lavet nogle broer mellem siloerne. Så vi kan få skabt noget synergi. Enkelte GGK udtrykte at de tidligere havde oplevet en høj grad af samarbejde mellem forvaltningerne. GGK6: Jeg er i høj grad vant til at samarbejde med Teknik- og Miljø-forvaltningen - men ikke med den anden GG-koordinator. Det er fordi jeg også er tilknyttet det her videns-center, hvor jeg har arbejdet tæt sammen med naturvejlederne i kommunen. De er forankret i Teknik og Miljø. Der fandtes således noget samarbejde sted i forvejen i kommunerne mellem de implicerede forvaltninger. Der er dog meget der tyder på at projektet er kærkomment i den forstand at det kan være med til at bygge bro og skabe formaliserede samarbejder mellem forvaltninger der ikke i forvejen har tradition for at samarbejde Opbakning fra kommunen Med opbakning fra kommunen menes i denne forbindelse både fra forvaltning og fra politisk niveau. Her fokuseres der på koordinatorernes opfattelser af kommunens prioriteringer af midler til udvikling af UBU. Spm.: I hvor høj grad oplever du at kommunen prioriterer midler til udvikling af UBU (1 er lidt og 4 er meget)? Af tabellinjen I alt ses det at 50 % svarede i kategorierne 1 og 2 (mindst), og 37 % svarede i kategorierne 3 og 4 (mest). Det dækker over en stor variation hvis man ser på hvilken type forvaltninger koordinatorerne kommer fra. Fra Børn og Uddannelse svarede 30 % i kategori 1 og 2 (mindst), fra Teknik og Miljø svarede 83 % i kategori 1 og 2 (mindst). 21

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Grøn Generation. Status på evalueringen oktober Olga Trolle, Institut for Naturfagenes Didaktik

Grøn Generation. Status på evalueringen oktober Olga Trolle, Institut for Naturfagenes Didaktik Grøn Generation Status på evalueringen oktober 2016 Olga Trolle, Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringens fokusområder 1. Koordinatorernes og følgegruppernes sammensætning og arbejde 2. Opbygning

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

Evaluering af Projekt Grøn Generation

Evaluering af Projekt Grøn Generation INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evaluering af Projekt Grøn Generation Anden delrapport 2015 Olga Trolle / August 2015 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Velkommen til Klyngemøde

Velkommen til Klyngemøde Velkommen til Klyngemøde GGK-møde i Vest-klyngen Fredericia 18.6.15 Formål og dagsorden: Stø$e udvikling af UBU- fremme- strategier gennem erfa- udveksling Samle op på og a:ale videre proces om bruger-

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for

Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. Kort status fra projekt Grøn Generation 3. Belæg for UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål og læseplaner?

Læs mere

Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår

Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår Naturfagskoordinatorens rolle og vilkår En udvikling fra 009 til 00 går på, at man i flere kommuner har valgt at involvere flere personer i arbejdet med at koordinere Science-kommuneprojektet. I 009 var

Læs mere

Velkommen til sjette møde i National Inspirationsgruppe

Velkommen til sjette møde i National Inspirationsgruppe Velkommen til sjette møde i National Inspirationsgruppe e Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. TEMA: Nationale rammer for kommuners UBU-fremme? Input: Miljøstyrelsens relationer til UBU-fremme. 3. Kommende

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Velkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for

Velkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Velkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. Gate 21 kan vi bidrage til fremme af UBU? 3. Kort status på aktuel GGI-rolle ifht. kommuners GGkoordinatorer

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER Danish Science Factory 10 Kommuner i 2 klynger Vest: Kolding Randers Horsens Fredericia Sønderborg Øst: Næstved Hvidovre Lejre Gentofte Kalundborg

Læs mere

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi 1. Vælg en gruppeleder og en kommune som case for jeres analyse 2. Drøft og skriv post-its med mulige interessenter

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Velkommen til Midtvejsseminar

Velkommen til Midtvejsseminar Velkommen til Midtvejsseminar Som en rejselyste flåde 1. Som en rejselysten flåde ankret op ved Jyllands bro under vejrs og vindes nåde ligger landet dybt i ro. Hårdt går hav mod bro og stavn møder Danmarks

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Skoleledelsernes første år med DASG

Skoleledelsernes første år med DASG Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

National Inspirationsgruppe for Grøn Generation

National Inspirationsgruppe for Grøn Generation National Inspirationsgruppe for Grøn Generation 5. møde: Tid: Onsdag den 4. november, 2015 kl. 10.30-13.30 (OBS ændret starttid) Sted: Gate 21, Vognporten 2, 2620 Albertslund (rutevejledning) Kontaktperson:

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Velkommen til femte fællesmøde

Velkommen til femte fællesmøde Velkommen til femte fællesmøde Formål 1. Forstyrre og fællesgøre begrebet UBU-fremmestrategi 2. Aftale tid og sted for projektets aktiviteter i 2016 det afsluttende projektår 3. Udvikle relationer mellem

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017

Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 De første resultater rethinkimpacts 2017 August 2016 Overblik Intro side 3 Mål med evalueringen side 4 Typer af samarbejder side 5 Overordnede

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Opsamling på vandrådsworkshops

Opsamling på vandrådsworkshops Opsamling på vandrådsworkshops Indholdsfortegnelse Opsamling på vandrådsworkshops 1 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt 2 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard 2 1.1 Rammesætning er afgørende

Læs mere

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Danish Science Factory. Velkommen til GG-koordinatorernes 2. møde

Danish Science Factory. Velkommen til GG-koordinatorernes 2. møde Danish Science Factory 11. april 2014 Grøn Generation Velkommen til GG-koordinatorernes 2. møde 11. april 2014 Grøn Generation MØDETS MÅL 1. At indkredse bud på effekter af en kommunal UBU-fremme-strategi

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sciencekommune Assens

Sciencekommune Assens Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske

Læs mere

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU Sagstype Åben : Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 10/391 Baggrund Det nyvalgte Byråd i Høje-Taastrup Kommune drøftede i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek TILSTEDE: Elisabeth Kaper Buch, Herning Bibliotekerne Lone Westphall, Herning Bibliotekerne (Konsulent) Henrik

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere