Evaluering af Projekt Grøn Generation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Projekt Grøn Generation"

Transkript

1 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evaluering af Projekt Grøn Generation Første delrapport 2014 Olga Trolle / August 2014

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. AFTALE OM EVALUERING AF PROJEKT GRØN GENERATION INDSAMLING OG DATABEHANDLING De deltagende kommuner, klynger og forvaltninger LÆSEVEJLEDNING STATUS PÅ PROJEKT GRØN GENERATION Anvendelse af begreberne BU og UBU i kommunerne Den årlige UBU-aktivitet Inddragelse af lokale initiativer i science-undervisningen Projekt Grøn Generations synlighed i kommunerne En model for Grøn Generation Udvikling af en UBU-strategi RAMMER OG VILKÅR FOR GGKS ARBEJDE Begrundelser for at deltage i Projekt Grøn Generation Koordinatorernes motivation for at deltage Koordinatorernes opfattelse af deres rolle Kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU Samarbejde mellem forvaltningerne Opbakning fra kommunen Øvrige rammer og vilkår Hyppighed af kontakten til de øvrige koordinatorer Fra egen kommune Fra egen klynge Fra de andre GG-kommuner Følgegruppe Følgegruppens sammensætning og arbejde Fordele og udfordringer ved en følgegruppe Begrebet co-creation/samskabelse og følgegruppe Den Nationale Inspirationsgruppe KONKLUSION Projektet hidtil

4 6.2. Anbefalinger til projektets videre forløb REFERENCER: BILAG: OVERSIGT OVER KOMMUNERNES EKSISTERENDE OG PLANLAGTE UBU- AKTIVITETER

5 1. Aftale om evaluering af Projekt Grøn Generation Formålet med evalueringen af Projekt Grøn Generation er at opsamle viden og erfaringer fra de deltagende kommuner i perioden med fokus på de langsigtede virkninger af kommunernes arbejde med at udarbejde en strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Undersøgelsen vil således fokusere på at: A. Uddrage og kortlægge i hvilket omfang det er lykkedes de deltagende kommuner at udvikle og udnytte kommunale strategier, strukturer og initiativer til fremme af UBU B. Opsamle og formidle good practice. Den samlede evaluering har fire fokuspunkter: 1. Koordinatorernes og følgegruppens sammensætning og arbejde 2. Opbygning af kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU 3. Konkrete forandringer i kommunernes arbejde med UBU 4. Bæredygtigheden af ovenstående Undersøgelsen er af ressourcemæssige årsager begrænset til at kun at inddrage Grøn Generationkoordinatorerne (GGK) fra de medvirkende kommuner og inddrager således ikke de mange andre vigtige aktører i projektet. Den samlede evaluering løber over tre år og afsluttes med en rapport i Der gennemføres årlige undersøgelser baseret på telefoninterviews med en semistruktureret interviewskabelon. Da projektet er blevet til på baggrund af erfaringer fra Sciencekommuneprojektet 1 lægger temaerne sig tæt op heraf 2. Skabelonen dækker følgende konkrete temaer, som vil kunne justeres fra år til år for at imødekomme udviklingen i projektet: Synlighed af projekt Grøn Generation i kommunen Begreber knyttet til Bæredygtig Udvikling (BU) og UBU der anvendes i kommunen UBU-aktiviteter i kommunen Koordinatorens opfattelse af egen rolle og egne vilkår som GGK Kendskabet til den Nationale Inspirationsgruppe (NI) Kontakten til de øvrige GGK 1 Sciencekommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Lundbeckfonden. Ministeriet for Børn og undervisning. Dansk Naturvidenskabsformidling. Pjece. 2 Sølberg, Jan. Sciencekommuner. Evaluering af Science-kommuneprojektet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet. Rapport. 5

6 Netværk omkring Projekt Grøn Generation Følgegruppen Forventet tidsforbrug på projektet Begrebet co-creation/samskabelse 2. Indsamling og databehandling Undersøgelsen blev foretaget som telefoninterviews i marts 2014 blandt 16 koordinatorer i de daværende 8 Grøn Generation-kommuner og bestod af både kvalitative og kvantitative spørgsmål. Data fra telefoninterviewene blev optaget og skrevet ind i et spørgeskema tilpasset til undersøgelsen, hvor essensen fra interviewene blev samlet for at skabe overblik over materialet og for at muliggøre både kvalitativ og kvantitativ sammenligning såvel på tværs af kommunerne som over projektets løbetid. Umiddelbart efter hvert interview blev de noter der var taget gennemgået og data suppleret, så alle relevante spørgsmål blev besvaret så godt som muligt. Det skal pointeres at antallet af respondenter er for begrænset til at foretage egentlige statistiske analyser af de kvantitative data og den kvantitative del tjener da også udelukkende det formål at få overblik over svarene. De simple kvantitative analyser der foreligger i rapporten, er lavet på baggrund af respondenternes svar på en firepunktsskala (1-4). På skalaen svarede 1 til lidt og 4 til meget. I analyserne er kategorierne i de fleste tilfælde slået sammen således at kategori 1 og 2 tilsammen kaldes lidt, og kategorierne 3 og 4 tilsammen kaldes meget. Dette forenkler og forsimpler svarene og er gjort for at skabe overblik De deltagende kommuner, klynger og forvaltninger Følgende kommuner deltog i projektet ved tidspunktet for undersøgelsens udarbejdelse: Fredericia, Horsens, Hvidovre, Kolding, Lejre, Næstved, Randers, Sønderborg. Kommunerne er af projektet delt i geografiske klynger. Som det ses af figuren var der ved projektets start flest kommuner fra Jyllandsklyngen den var mest etableret ved undersøgelsestidspunktet. Af figuren ses det at 62 % af koordinatorerne deltog i Jyllands-klyngen og 38 % deltog i Sjællandsklyngen. Det afspejler nogle af de udfordringer der var ved projektets start med at rekruttere og fastholde især sjællandske kommuner. 6

7 I projektet var der lagt op til at de to kommunale GGK skulle komme fra to forskellige forvaltninger med hver deres fokusområde; miljø og teknik samt børn og uddannelse. Da forvaltninger hedder noget forskelligt i kommunerne er de for nemheds skyld i denne rapport kategoriseret i to typer som bliver kaldt: Børn og Uddannelse samt Teknik og Miljø. Af nedenstående figur kan det aflæses at 62 % af koordinatorerne havde tilknytning til Børn og Uddannelse og 38 % havde tilknytning til Teknik og Miljø. Besvarelserne i denne rapport repræsenterer altså overvejende koordinatorer med tilknytning til Børn og Uddannelse og koordinatorer fra Jyllandsklyngen. Sjællandsklyngen var ved projektets start underrepræsenteret. 3. Læsevejledning Størstedelen af denne rapport er skrevet til læsere med forudgående kendskab til Projekt Grøn Generation. Det primære formål med rapporten er at virke som redskab for projektledelsen ved at informere denne om projektets aktiviteter i kommunerne. Dette med henblik på at give projektledelsen et informeret grundlag at træffe beslutninger på i den fremtidige projektplanlægning. Rapporten vil udover en status på projektet derfor også indeholde et blik på muligheder og udfordringer for projektet i kommunerne i den grad de er italesat af GGKerne. Intentionen med analyserne er at give et overblik over de væsentlige problemstillinger og muligheder, som kom frem i interviewene. På denne baggrund kan man kun i begrænset omfang uddrage solide forklaringsmodeller eller anbefalinger. Dertil er kommunerne for forskellige og dataene ikke underbyggede nok, da der alene er tale om koordinatorernes version af virkeligheden. Alligevel er der adskillige store og små pointer at finde, og disse trækkes frem i konklusionen. Samtidig skal det understreges at undersøgelsen blev foretaget i opstartsfasen af projektet. Derfor kan man ikke på nuværende tidspunkt bruge rapporten som et udtryk for en vurdering af kommunernes og GGKernes muligheder for at udnytte de nævnte strukturer og potentialer til fremme af UBU i kommunerne. Der skal også tages forbehold for, at der i denne slags undersøgelser sjældent kan trækkes entydige kausale forbindelser mellem projektet og effekten. Her beskrives derfor forskellige indikatorer af udviklingen i kommunerne, som helt eller delvist kan tænkes at være afkast af Projekt Grøn Generation. Det vil dog i praksis være sådan at mange forskellige påvirkninger spiller sammen, så man ikke reelt kan sammenholde årsag og effekt. Der vil i denne delrapport primært være fokus på de to første af den samlede evaluerings fire punkter: 1. Koordinatorernes og følgegruppens sammensætning og arbejde samt 2. Opbygning af 7

8 kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU. For i senere rapporter at kunne sige noget om punkt 3 (Konkrete forandringer i kommunernes arbejde med UBU), er der foretaget en status over hvilke UBU-aktiviteter kommunerne havde ved projektets start. Punkt 4 (Bæredygtigheden af ovenstående) kan først med mening behandles i senere rapporter. Denne rapport kommer således til at fokusere på de tre første af evalueringens fire fokuspunkter. Denne rapport udgør første af tre delrapporter, som udkommer årligt og kan betragtes som en baselineundersøgelse. Formålet med denne er at skabe et billede af den enkelte kommunes og den enkelte koordinators vilkår og muligheder for at arbejde med projektet ved dettes begyndelse; dvs. hvilke strategier, strukturer og initiativer til fremme af UBU der fremstod for den enkelte GGK som muligheder i arbejdet med at fremme UBU. Rapportens afsnit 4 behandler hvor langt kommunerne er kommet i forhold til projektets overordnede mål, og afsnit 5 analyserer koordinatorernes rammer og vilkår for arbejdet med projektet. Afsnit 6 er konklusion og indeholder en opsummering af projektet hidtil samt anbefalinger til projektets videre forløb. Af hensyn til den enkelte GGK er alle citater anonymiseret. 8

9 4. Status på Projekt Grøn Generation Her fremlægges opgørelser over hvordan kommunerne anvendte begreberne BU og UBU, på projektets synlighed i kommunerne, hvor langt kommunerne var i udvikling af en model for Grøn Generation samt hvor langt kommunerne var i arbejdet med at udvikle en UBU-strategi Anvendelse af begreberne BU og UBU i kommunerne Nedenfor ses en status over brugen af begreberne BU og UBU i kommunerne. I tabellen er svarene opgjort efter om respondenten kom fra Børn og Uddannelse eller Teknik og Miljø. Nederst i tabellen ses den samlede opgørelse. Spm.: I hvor høj grad indgår begreberne BU og UBU i dit daglige arbejde? (1 er lidt, 4 er meget): Som det ses af den nederste tabellinje I alt udgør kategorierne 1 og 2 (mindst) 50 % og kategorierne 3 og 4 (mest) udgør ligeledes 50 %. Ser man på resultaterne i lyset af hvilken forvaltning koordinatorerne kommer fra, er der en tendens til at det var de koordinatorer der kom fra Børn og Uddannelse, der mente at begreberne indgik mindst i deres daglige arbejde. Det var 30 % af disse der svarede i kategori 1 mod ingen (0 %) af deres kolleger fra Teknik og Miljø. For de der svarede i kategorierne 3 og 4 (altså mente at BU og UBU indgik meget i deres daglige arbejde) er fordelingen mellem forvaltninger knap så entydig. Der ses kun en meget svag tendens til at koordinatorerne fra Teknik og Miljø i højere grad mente at begreberne indgik i deres daglige arbejde end koordinatorerne fra Børn og Uddannelse. Med det foreliggende datamateriale er det dog svært at udlede noget entydigt. Nedenfor fremlægges svarene på om kommunen havde et grønt regnskab, og om UBU indgik i dette. 9

10 Spm. Har kommunen et grønt regnskab? Som det ses af tabellinjen I alt kunne 44 % af alle koordinatorerne svare ja til at kommunen havde et grønt regnskab. Svarene fordeler sig noget anderledes, hvis man ser på dem fordelt på forvaltning. 67 % af koordinatorerne fra Teknik og Miljø kunne svare bekræftende på spørgsmålet mod 30 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse. 10 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse svarede nej mod ingen (0 %) af koordinatorerne fra Miljø og Teknik. 50 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse kunne ikke svare. De der svarede bekræftende på om kommunen havde et grønt regnskab blev spurgt om UBU var nævnt i det grønne regnskab. Spm.: Er UBU nævnt i kommunens grønne regnskab? Koordinatorerne fra Teknik og Miljø kunne svare helt klart nej (100 %), hvor 67 % af koordinatorerne fra børn og uddannelse ikke kunne svare og 33 % mente at UBU ikke var nævnt i kommunens grønne regnskab. Der var ingen der kunne svare ja. Ud af de kommentarer GGK havde til netop dette spørgsmål tyder det på at kommunernes grønne regnskaber er sat op på en måde så UBU ikke har en naturlig plads. Derfor er kommunens grønne regnskab muligvis ikke for nuværende den bedste indikator på om der foregår UBU-relaterede aktiviteter i kommunen. 10

11 4.2. Den årlige UBU-aktivitet Mange kommuner havde i forvejen aktiviteter der kunne relateres til UBU. Nedenfor fremlægges koordinatorernes svar på spørgsmålet: Spm.: Har kommunen en årlig UBU-aktivitet? Som det ses af tabellen fordeler svarene sig ligeligt med 50 % til både ja og nej i nederste tabellinje I alt. Det dækker dog over store forskelle i svar afhængig af om koordinatoren kom fra Børn og Uddannelse eller fra Teknik og Miljø. 30 % af koordinatorerne fra Børn og Uddannelse svarede ja til at kommunen havde en årlig UBU-aktivitet, hvor 83 % af koordinatorerne fra Teknik og Miljø svarede ja til samme spørgsmål. Det kunne tyde på at der foregår nogle aktiviteter i Teknik og Miljø-regi der henregnes under UBU-aktiviteter, som koordinatorerne for Børn og Uddannelse enten er uvidende om eller ikke definerer som UBU-aktiviteter. Højere grad af koordinering og/eller sammenkobling mellem forvaltningernes aktiviteter ser derfor ud til at være en god idé og er i høj grad anbefalelsesværdig. Nedenfor ses en oversigt over de UBU-aktiviteter koordinatorer berettede at kommunerne havde ved projektets start. Oversigt over UBU-aktiviteter i kommunerne pr. marts 2014 (se i øvrigt bilag): Kommune Eksisterende UBU-aktivitet Planlagte fremtidige UBUaktiviteter Fredericia Naturvidenskabsfestival Naturvidenskabsfestival Horsens Rene uger Rene uger, erhvervsuddannelserne Hvidovre Klimakonkurrencen Sciencetalenthold Kolding Klimafestival/bæredygtighedsfestival, grønne Events; fx naturvidenskabsfestival institutioner, grønne butikker Lejre Den økologiske kommune Den økologiske kommune Næstved Klimafestival Innovationsprojekt Randers Tøjbyttedage på gymnasier Sønderborg Forskningens døgn Den blå fisk 11

12 4.3. Inddragelse af lokale initiativer i science-undervisningen Her fremlægges resultater på i hvor høj grad GGK var bevidste om der blev inddraget lokale initiativer i science-undervisningen. Det kan aflæses af figur 1 at 44 % af alle koordinatorer ved projektets start ikke kunne svare på om der blev inddraget lokale initiativer i science-undervisningen til fremme af bæredygtig udvikling. 31 % (kategori 3 og 4) svarede at der i høj grad blev inddraget lokale initiativer og 25 % svarede at de lokale initiativer kun blev inddraget lidt. Figur 1: I hvor høj grad inddrager science-undervisningen lokale initiativer til fremme af bæredygtig fremme udvikling? Det kan på denne baggrund anbefales at have fokus på i hvilket omfang der i den enkelte kommune bliver inddraget lokale initiativer i science-undervisningen for derefter at overlade det til kommunerne om niveauet er passende. Nedenfor er enkelte eksempler på hvad koordinatorerne svarede på spørgsmålet: Hvilke typer af initiativer eller erhvervsliv er inddraget?: GGK16: Vi har en række besøgslandbrug. Altså i forbindelse med et projekt om økologi i skolen er der blevet kortlagt en hel række besøgssteder som er sat ind på et kort så lærerne nemt kan finde områder der er interessante at besøge. Der er også et projekt om bæredygtigt lystfiskeri. Vi tænker meget over hvordan vi kan invitere lokalsamfundet ind i skoleverdenen. GGK15: Fx: Solceller på tagene, affaldsstationen GGK2: Nok for lidt. Der er samarbejde med virksomheder hvor der er en konkurrence med en udfordring som bliver stillet de ældste børn i skolerne, så det findes - men det kan udbygges meget mere. 12

13 4.4. Projekt Grøn Generations synlighed i kommunerne Som det ses af figur 2 svarede 88 % af koordinatorerne at Projekt Grøn Generation på daværende tidspunkt ikke fandtes på kommunens hjemmeside. 6 % svarede at de ikke vidste om det gjorde eller de kunne ikke svare på spørgsmålet, og 6% svarede at det fandtes på hjemmesiden. Figur2: Findes Projekt Grøn Generation på kommunens hjemmeside? En overvejende del af koordinatorerne svarede altså at projektet endnu ikke var at finde på kommunens hjemmeside ved projektets start. Som det ses af figur 3 svarede knap 2/3 (64 %) af koordinatorerne til gengæld at der var aktuelle planer om at projektet skulle fremgå af kommunens hjemmeside. 29 % svarede at der ikke var aktuelle planer og 7 % vidste ikke noget om det. Figur 3: Er der aktuelle planer om at projektet kommer på kommunens hjemmeside? 13

14 Opsummerende kan det altså siges at det ser ud til at en overvejende del af kommunerne på daværende tidspunkt var i en proces, hvor de var indstillet på at sørge for at projekt Grøn Generation blev synligt på kommunens hjemmeside. Der var dog også enkelte kommuner for hvem denne opgave endnu ikke var på dagsordenen En model for Grøn Generation Af figur 4 ses det at 69 % af koordinatorerne svarede at kommunen ikke havde en model for Grøn Generation ved starten af projektet. 31 % svarede at de havde, hvilket muligvis afspejler det arbejde der har foregået i kommunerne inden de kom med i projektet og således ikke entydigt er et resultat af at deltage i Projekt Grøn Generation. Figur 4: Har kommunen en model for Grøn Generation? Af figur 5 ses det at 20 % af de koordinatorer der havde svaret at kommunen havde en model for Grøn Generation svarede at modellen også fandtes på kommunens hjemmeside. Resten; 80 % svarede at det gjorde den ikke. Figur 4: Findes modellen på kommunens hjemmeside? 14

15 Af figur 6 ses det at af de kommuner der endnu ikke havde en model for Grøn Generation, svarede 91 % af koordinatorerne, at der var planer om at udarbejde én. Kun 9 % havde endnu ikke planer om at udarbejde en model. Figur 6: Har kommunen planer om at udarbejde en model for Grøn Generation? Opsummerende kan det siges at de fleste kommuner var fokuserede på at udarbejde en model for Grøn Generation, hvis de da ikke havde en i forvejen Udvikling af en UBU-strategi Som det ses af figur 7 havde 13 % af kommunerne ved projektets start udviklet en strategi for UBU ved projektets start. 87 % af GGK svarede at de ikke havde. Figur 7: Har kommunen udviklet en strategi for UBU? 15

16 Af figur 8 ses det at 92 % af koordinatorerne svarede at der var planer om at udvikle en UBUstrategi og kun 8 % svarede at der ikke var på daværende tidspunkt. Figur 8: Har kommunen planer om at udarbejde en strategi? Det ser altså ud til at der blandt de fleste koordinatorer var en forventning om at der ville blive udarbejdet en UBU-strategi på et tidspunkt. For at få et indtryk af projektets politiske forankring og dermed mulighed for levedygtighed blev der spurgt ind til om UBU-strategien var eller forventedes at blive en del af kommuneplanstrategien. Som det ses af figur 8 kunne 27 % af GGK svare ja til at UBU-strategien indgik som en del af kommuneplanstrategien ved projektets start. 6 % svarede nej, 60 % vidste det ikke eller kunne ikke svare på spørgsmålet og 7 % havde kommentarer til det (andet). Figur 8: Indgår UBU-strategien som en del at kommuneplanstrategien/agendastrategien? 16

17 Kommentarerne handlede mest om at det var for tidligt i processen at kunne sige noget om det. Opsummerende omkring UBU-strategien, kan det siges at de færreste kommuner havde en UBUstrategi, men at de fleste forventede at få det samt at mange af GGK ikke kunne svare på om strategien var politisk forankret. 5. Rammer og vilkår for GGKs arbejde Dette afsnit omhandler de rammer og strukturer som koordinatorerne oplevede at være underlagt i arbejdet med at nå projektets mål. Det omhandler blandt andet kommunernes begrundelser for at deltage, samarbejde, netværk og tidsforbruget Begrundelser for at deltage i Projekt Grøn Generation Her gives eksempler på hvilke begrundelser kommunerne ifølge koordinatorerne havde for at deltage i projektet. Mange af GGK svarede at kommunen havde valgt at deltage fordi det passede ind i kommunens profil med at fokusere på bæredygtighed, økologi, grøn by el.lign., og projektet dermed kunne ligge i forlængelse af de indsatser der eksisterede i forvejen. GGK12: Den væsentligste begrundelse er at vi har haft fokus på at have en bæredygtig udvikling i kommunen i mange år. Det er nok den ene ting. Og den anden ting er at vi har været science-kommune. GGK7: Vi er en af Science-kommunerne og det har vi rimelig stor succes med. Det kan politikerne godt lide. Gennemsnittet er steget de sidste par år på naturfagsområdet. GGK1: Kommunen vil gerne profilere sig som en grøn kommune. GGK8: Kommunen vil gerne give børn og unge nogle kompetencer i den henseende. Vi har også lavet en grøn handleplan - i det hele taget har kommunen meget fokus på natur og science og naturfaglighed - projektet matcher rigtig godt alt det andet vi også laver. Nogle af GGK svarede at kommunen havde valgt at deltage fordi det ville passe ind i en naturfagsstrategi på uddannelsesområdet. GGK3: Det gjorde vi fordi vi tænker det passer jo meget fint med nogle af de ting der står i fælles mål om bæredygtighed som børnene skal undervises i, og så passer det godt med det, der er oppe i tiden om miljø og bæredygtighed. GGK10: Vi har vægtet naturfag højt i mange år og har i samme sammenhæng brugt mange penge på naturfaglige efteruddannelser af vores lærere, men også på vores uformelle læringsmiljø på naturskolen, hvor vi har 8 medarbejdere. Enkelte af koordinatorerne kendte på daværende tidspunkt ikke kommunens begrundelse for at deltage. Der kan således findes forskellige begrundelser for kommunerne for at deltage i Projekt Grøn Generation. De fleste gjorde det for at styrke kommunens grønne/bæredygtige/økologiske image overordnet set, andre gjorde det for at styrke området i uddannelsesmæssig sammenhæng. Dog er 17

18 der det til fælles at kommunerne bevidst ønskede at styrke områderne på et eller andet omfang. Der var således i høj grad tale om en intenderet og målrettet indsats Koordinatorernes motivation for at deltage Nogle af GGK har haft andre ansættelser inden for kommunen inden de blev ansat i nuværende stilling. Typisk er der tale om at de har været ansat som folkeskolelærere og siden er blevet naturfagskoordinatorer i kommunen. Disse har typisk delt ansættelse således at de både varetager skolelærer-rollen og naturfagskoordinatorrollen. GGK5: Jeg er i en kombinationsstilling. Jeg er både skolelærer og naturvejleder. Affødt af kommunens ønske om at styrke naturfagsundervisningen i skoleafdelingen. Der ser ud til at være stor opbakning til projektet blandt koordinatorerne. Nogle deltog efter eget valg og enkelte var blevet udpeget. Stort set alle kunne dog se en form for potentiale i dette projekt. De fleste af koordinatorerne udtrykte eksplicit at de deltog i projektet efter eget valg. GGK1: Jeg blev spurgt af vores direktør om jeg ville være med. Det ville jeg gerne. GGK8: Jeg har selv søgt om at komme med i projektet. Jeg læste om det og hørte om det - og syntes det var relevant og spændende i forhold til de andre ting kommunen arbejdede med. En mindre del var mere eller mindre blevet udpeget til projektet af kommunen. GGK11: Jeg blev peget på. Den funktion jeg sidder i, er der hvor der er mulighed for at være med i sådan noget. Det ligger i den funktion som vi har i kommunen som skolekonsulent. Figur 9 viser hvorvidt koordinatorerne så potentiale i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling og kan sige noget om i hvor høj grad koordinatorerne mente at projektet var en god idé. Figur 9: I hvilken grad ser du potentiale i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling? (1 er lidt og 4 er meget) 18

19 Som det ses af figuren svarede 94 % (kategori 3 og 4) af alle koordinatorer at de så et stort potentiale i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling. 6 % kunne ikke svare på spørgsmålet. Dvs. at stort set alle mente at science-undervisning var velegnet til at lære børn og unge om bæredygtig udvikling. Den kvalitative analyse nuancerede billedet. Der var således flere GGK der mente at det ikke alene var science der skulle inddrages til fremme af bæredygtig udvikling: GGK3: Der er også andre fag der giver mening, fx historie og samfundsfag. GGK9: Jeg vil sådan set gerne have samme spørgsmål omkring de samfundsrelaterede undervisningsfag. Det vil jeg også give en 4 er - ikke kun science, de der matematiske fag, fysiske fag - global bæredygtig udvikling handler jo om samfundet, det er jo ligesom mennesket, der er i centrum. Så jeg tænker at det i den grad ikke kun må kobles til natur/teknik, fysik/kemi og hvad de ellers har. Andre anskuede potentialet i at inddrage science-undervisning til fremme af bæredygtig udvikling ud fra en legitimitets-synsvinkel. GGK16: Hænger meget fint sammen. Giver bæredygtighed legitimitet. At det ikke kun er et projekt for dem der interesserer sig for miljø som sådan, men at det er naturvidenskab generelt. GGK12: Jeg tror det er en god måde for både grøn generation at gøre den - at hæfte den op på noget "videnskabeligt" og omvendt kan man sige - naturvidenskaben kan godt være tung og teoretisk - og hægte den op på noget mere pædagogisk. Så det samspil er rigtig fint. Koordinatorerne mente altså ved projektets start at der var potentiale i at inddrage scienceundervisning til fremme af bæredygtig udvikling men også at det ikke alene var science der skulle løfte den opgave. Science fortolket som den naturvidenskabelige dimension kan være med til at legitimere bæredygtighedsdagsordenen, men det bliver for ensidigt kun at fokusere på den naturvidenskabelige dimension i bæredygtighedsdebatten. GGK11: I forhold til den nye folkeskolereform - og snakken om understøttende undervisning - er science et meget oplagt bud på at tale økologi. Man kan i den grad snakke bæredygtig udvikling inden for rigtig mange fag. Det er noget man kan lave som tværgående projekter. Det er noget man kan lave helt nede i det jordbundne - en skolehave - men samtidig kan man også hæve det op på et mere analytisk niveau. Der er så uendelig mange muligheder i det på klassetrin og på tværs af inde/udeskole. Så derfor tænker jeg det kan bygges ind rigtig mange steder. Derfor har vi også tænkt at tage fat i vores økologi-gruppe Koordinatorernes opfattelse af deres rolle Koordinatorernes opfattelser af deres rolle samlede sig i primært inden for tre områder: den koordinerende, den inspirerende og den formidlende. Nedenfor ses eksempler på hvordan koordinatorerne italesatte deres rolle. GGK1: [Min rolle er] At samle alle de her aktiviteter som der er i dag og gøre dem mere synlige, så det bliver nemmere for de enkelte institutioner at benytte sig af dem. GGK12: Jeg tror det handler meget om at lukke døre op internt i organisationen, få beskrevet de projekter som vi finder vigtige og få lukket døre op til noget økonomi også. GGK15: Jeg er personen der får de forskellige fagområder til at tale sammen. Lærerne har ikke den ekspertise som teknisk forvaltning eller spildevandscenteret har. Og dem der gerne vil 19

20 hjælpe skolen har ikke den forståelse af hvad en 1. klasse er eller en 2. klasse er eller en 5. klasse er. Hvad de kan og hvad de skal lære. Så hele den der faglige ekspertise og didaktiske ekspertise der mødes. Det er mit ansvar at få det til at fungere ordentligt. Og så selvfølgelig alt det økonomiske osv. Men den største udfordring det er at få de forskellige verdener til at mødes. Og give et grundlag for en dialog der fungerer. GGK13: Ved ikke - den er ekstremt vigtig. Hvis ikke jeg gør noget sker der absolut ingenting. Jeg ser min rolle som bindeled mellem de forskellige og som inspirator og igangsætter. Jeg er bange for at jeg er helt og aldeles uundværlig i det. Og det er lidt frygtindgydende faktisk Kommunale strukturer til fremme og koordinering af UBU I dette afsnit fokuseres der på samarbejde mellem forvaltningerne og den politiske opbakning til projektet, som den blev oplevet af koordinatorerne. Disse to forhold er vigtige i relation til fremme og koordinering af den indsats som det forventes at koordinatorerne lægger i projektet Samarbejde mellem forvaltningerne Det ses af figur 10 at 19 % af koordinatorerne havde den opfattelse at forvaltningerne i høj grad plejede at samarbejde, 31 % mente at de i nogen grad plejede at samarbejde. 44 % havde den opfattelse at forvaltningerne kun plejede at samarbejde lidt og 6 % mente at der slet ikke var noget samarbejde mellem de to forvaltninger. Altså havde 50 % af koordinatorerne en opfattelse af at forvaltningerne i høj eller i nogen grad samarbejdede mod 50 %, der havde den opfattelse at der fandt lidt eller slet intet samarbejde sted. Figur 10: I hvor høj grad plejer de to forvaltninger at samarbejde? Nogle GGK var vant til have et samarbejde på tværs af forvaltningerne, men de fleste udtrykte at der ikke plejede at være et samarbejde. Det uddybes gennem nogle af udtalelserne. GGK3: Jeg har ikke haft samarbejde med dem tidligere. GGK13: Primært praktiske ting, men der er jo alligevel nogen projekter der kører, som teknisk forvaltning laver som tilbud til skolerne. Men det er ikke på den måde et samarbejde. 20

21 GGK9: Lidt med pil ned af. Vi laver energiledelsesarbejde hvor alle skoler og daginstitutioner osv. skal spare på energien. Og der er skoleområdet med til at formidle nogle ting ud, men det er meget lidt. Der blev samtidig udtrykt stor forventning omkring det tværfaglige samarbejde i forbindelse med projektet. GGK8: Miljø- og teknikforvaltningen ser projektet som en mulighed for at få bedre kontakt med skolerne og er meget positive over for projektet. GGK15: Der er stor silotænkning mellem forvaltningerne. En af de ting vi prøver med det her projekt er at få lavet nogle broer mellem siloerne. Så vi kan få skabt noget synergi. Enkelte GGK udtrykte at de tidligere havde oplevet en høj grad af samarbejde mellem forvaltningerne. GGK6: Jeg er i høj grad vant til at samarbejde med Teknik- og Miljø-forvaltningen - men ikke med den anden GG-koordinator. Det er fordi jeg også er tilknyttet det her videns-center, hvor jeg har arbejdet tæt sammen med naturvejlederne i kommunen. De er forankret i Teknik og Miljø. Der fandtes således noget samarbejde sted i forvejen i kommunerne mellem de implicerede forvaltninger. Der er dog meget der tyder på at projektet er kærkomment i den forstand at det kan være med til at bygge bro og skabe formaliserede samarbejder mellem forvaltninger der ikke i forvejen har tradition for at samarbejde Opbakning fra kommunen Med opbakning fra kommunen menes i denne forbindelse både fra forvaltning og fra politisk niveau. Her fokuseres der på koordinatorernes opfattelser af kommunens prioriteringer af midler til udvikling af UBU. Spm.: I hvor høj grad oplever du at kommunen prioriterer midler til udvikling af UBU (1 er lidt og 4 er meget)? Af tabellinjen I alt ses det at 50 % svarede i kategorierne 1 og 2 (mindst), og 37 % svarede i kategorierne 3 og 4 (mest). Det dækker over en stor variation hvis man ser på hvilken type forvaltninger koordinatorerne kommer fra. Fra Børn og Uddannelse svarede 30 % i kategori 1 og 2 (mindst), fra Teknik og Miljø svarede 83 % i kategori 1 og 2 (mindst). 21

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG?

1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG? Bilag til gruppedrøftelse GGK-møde 10.4.14: Brugere af UBU og UBU-fremme hvem er de i kommunen? 1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG? Interessentanalyse anvendt den

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere