april 2005 Årsrapport 2004

Transkript

1 april 2005 Årsrapport 2004

2 14. april 2005 Banedanmark Amerika Plads København Ø Forfatter: Forfatter mail: Telefon: Telefon direkte:

3 INDHOLD 1. BERETNING Hovedopgaver Årets resultater Fra Banestyrelse til Banedanmark Samlet vurdering Udfordringer i MÅLRAPPORTERING Fokusområder i Banedanmarks resultatkontrakt Uddybende bemærkninger om målsætningerne sikkerhed, Effektivisering, Regularitet, Økonomistyring og Trafikomfang REGNSKAB Driftsregnskabet Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet Baneafgifter m.v Anlægsregnskab Drifts- og anlægsregnskab for Entreprise Materielle anlægsaktiver Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Personale PÅTEGNING 32 BILAG A. ANLÆGSPROJEKTER, RÅDIGHEDSPULJE OG PULJER 33 A.1 Anlægsprojekter 34 A.2 Rådighedspuljer til øvrige investeringer 43 A.3 Særlige puljer i øvrigt 47

4 BILAG B. FORNYELSE OG VEDLIGEHOLDELSE 50 B.1 Fornyelse og vedligeholdelse 50 B.2 Fornyelsesaktiviteter i B.3 Vedligeholdelsesaktiviteter i BILAG C. BEMÆRKNINGER OM SKS OG BANEDANMARKS POSTERINGER SAMT KOPI AF BREV FRA ØKONOMISTYRELSEN HEROM 57 BILAG D. GRØNT REGNSKAB 59 BILAG E. OPFØLGNING PÅ TRAFIKAFTALEN AF NOVEMBER Vedligeholdelse og reinvestering af jernbanenettet 64 Effektivisering 65 Udbud af opgaver på entreprenørområdet 66 Fremrykning af Ringbanen 67 Øget kapacitet, København H/Nørreport/Østerport 68 BILAG F. TILSTANDSDATA FOR JERNBANENETTET 69 KORT OVER JERNBANER I DANMARK 71

5 1. BERETNING 1.1. HOVEDOPGAVER Banedanmark er en statsvirksomhed under Transport- og Energiministeriet. Banedanmark skal drive statens jernbaneinfrastruktur på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og dermed sikre grundlag for en effektiv togdrift samt udføre anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Banedanmark foretager kanaltildeling til jernbanevirksomhederne. Som led i Banedamarks udvikling fra styrelse til produktionsvirksomhed blev navnet ændret fra Banestyrelsen til Banedanmark. Det skete den 1. marts 2004 med lov om Banedanmark, som samtidig gav Banedanmark en bestyrelse, der i 2004 var rådgivende. Denne årsrapport omfatter de hovedkonti på finansloven for 2004, som henhører under Banedanmark. Det er følgende hovedkonti: Konto Banedanmark (Statsvirksomhed) Banedanmark (Anlægsbevilling) Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed) Baneafgifter mv. (Anden bevilling) Banedanmarks Entreprenørvirksomhed (Statsvirksomhed) Banedanmarks Entreprenørvirksomhed (Anlægsbevilling) 1.2. ÅRETS RESULTATER Regnskabsresultat Tabel Banedanmarks finansielle resultat i mio. kr. Konto Indtægter 419,7 168,0 17,6 636, ,0 5,7 Udgifter 895,6 961, ,5 939, ,3 31,0 Resultat, brutto -475,8-793, ,9-303,0 52,8-25,3 Bevilling (nettotal) 524,4 896, ,4 324,8-72,6 33,7 Resultat, netto 48,6 103,3-257,5 21,8-19,8 8,4 Akkumuleret resultat til videreførsel 4,3 376,8-196,4-2,5 29,0 Årsrapport

6 For Banedanmarks driftskonto ( ) er det tilfredsstillende, at det er lykkedes at opnå en positiv opsparing ved udgangen af 2004 og herved undgå et negativt akkumuleret resultat 4 år i træk. Resultatet for nyanlæg ( ) er tilfredsstillende, idet de igangsatte anlægsprojekter stort set forløber planmæssigt. Der er dog oparbejdet store anlægsopsparinger, primært som følge af ændret periodisering af indtægter For fornyelse og vedligeholdelse ( ) har den gennemførte produktion i 2004 været 33 % større end i 2003, hvilket indebærer et merforbrug på 4 %, svarende til knap to ugers produktion, i forhold til de bevillingsmæssige grænser. Det er utilfredsstillende, at den negative udsvingsgrænse således er overskredet med over 60 mio. kr. Årsagen hertil er primært, at ulykken ved Tommerup i februar 2004 har medført mange tilstandsbaserede vedligeholdelsesudgifter og forøgede udgifter til fejlretning som følge af jernbanenettets tilstand. Hertil kommer, at Banedanmark har været fokuseret på at gennemføre et højt aktivitetsniveau for fornyelsesinvesteringerne for at rette op på tidligere års kritik af for lille produktionsomfang og for stor opsparing. Samtidig har entreprenørmarkedets udvikling medvirket til, at fornyelsesprojekterne i højere grad har overholdt tidsplanerne. Dette har ikke været tilfældet i de foregående år, hvor interne kapacitets- og planlægningsproblemer ofte betød, at produktionen blev væsentlig lavere end planlagt. Således var Banedanmark i 2002 i den situation, at det var nødvendigt at bede om øget akkumuleret udsving på kontoen, da den planlagte produktion ikke kunne nås. Banedanmark opkræver baneafgifter ( ), udbetaler miljøtilskud til godstrafikken samt betaler for jernbanetrafikkens brug af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt Kastrupbanen i henhold til Transport- og Energiministeriets særlige bekendtgørelse herom. Da der er tale om en anden bevilling tilfalder besparelsen direkte statskassen. Det er tilfredsstillende, at et forøget trafikomfang har medført en besparelse for statskassen. Entreprenørvirksomhedens driftsresultat ( ) er tilfredsstillende, idet det på trods af stigende konkurrence er lykkedes Entreprenørvirksomheden at opnå et overskud udover overskudskravet i Finansloven. For Entreprenørvirksomhedens anlæg ( ) er der en anlægsopsparing til anvendelse i 2005, fordi Entreprisevirksomhedens investeringsbehov er revurderet i Effektivisering Banedanmark opnåede et effektiviseringsresultat på i alt 639 mio. kr. for rammeaftaleperioden Det er et højt resultat, men mindre end kravet på i alt 705 mio. kr. og dermed utilfredsstillende. Effektiviseringsresultatet er nærmere beskrevet i kapitel 2. Årsrapport

7 Sikkerhed I 2004 har Banedanmark opnået at få sikkerhedscertifikat, og jernbanesikkerhed har generelt fået fornyet og styrket opmærksomhed både i Banedanmarks overordnede mål og i organisationen. Der er hermed taget skridt i retningen af en veldokumenteret og proaktiv sikkerhedsadfærd. Banedanmark ønsker at udvikle en højere grad af rapportering og at opbygge statistiske analyseværktøjer til angivelse af sikkerhedsindikatorer. Fokus for 2005 vil ligge på opbygning af risikoanalysemetodik og sammenkædning af registreringer af infrastrukturens tilstand med registreringer af fejl og hændelser. Disse tiltag vil understøtte evnen til at forudsige fejl og undgå ulykker. Det betragter Banedanmark som et tilfredsstillende resultat og udgangspunkt for den fremtidige sikkerhedsindsats. Regularitet Banedanmark leverede i 2004 en utilfredsstillende kanalregularitet for DSB S-tog, DSB øvrige passagertog og Railion godstog. Derimod opfyldte Banedanmark målene i aftalen med Arriva Tog A/S. I kapitel 2 beskrives udviklingen i den leverede kanalregularitet nærmere. Desuden beskrives den regularitet, som togselskabernes passagerer og godskunder oplever (produktregulariteten). Det fremgår her, at Banedanmark i 2004 forårsagede knap halvdelen af alle forsinkede tog. Opfyldelse af forudsætningerne i Rammeaftalen for Med rammeaftalen for , jf. trafikaftalen af november 1999, blev det forudsat, at Banedanmarks fornyelse af jernbanenettet skulle forøges væsentligt i forhold til det ekstraordinært lave niveau i 1999, dels ved at forøge bevillingsniveauet, dels ved at Banedanmark i perioden skulle effektivisere for 705 mio. kr. for at kunne medfinansiere det øgede aktivitetsniveau. Rammeaftalen krævede desuden udbud af de entreprenøropgaver, som Banedanmark selv udførte, og at Banedanmark solgte sine rådgivningsaktiviteter fra. Der blev endvidere forudsat indgået en resultatkontrakt med departementet med mere detaljerede krav til Banedanmark, herunder krav til regulariteten. Endelig indeholdt trafikaftalen af november 1999 forudsætninger om to store anlægsprojekter, herunder fremrykning af tidsplanen for Ringbaneprojektet og gennemførelse af det såkaldte LOKO-projekt til forøgelse af kapaciteten på strækningen København Østerport. Bilag E indeholder en detaljeret afrapportering på opfyldelse af rammeaftalen Som det fremgår af dette bilag er målene delvist nået. Det kan hertil oplyses, at: Banedanmark har i det væsentlige gennemført de forudsatte fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteter, om end udsvingsgrænsen blev overskredet, som omtalt ovenfor. Årsrapport

8 Banedanmark har ikke fuldt ud realiseret den forudsatte effektivisering i perioden fra 2000 til 2004, jf. ovenfor Banedanmark har gennemført salg af rådgivningsdivisionen i 2001 til Atkins plc og gennemført udbud af de entreprenøropgaver, som Banedanmark selv udførte, således som det nærmere beskrives i bilag E. I øvrigt henvises også til omtalen i kapitel 2 af resultatkontraktens målsætning om konkurrence. Banedanmark har udført og ibrugtaget de to anlægsprojekter, Ringbaneprojektet og LOKO-projekt, i overensstemmelse med forudsætningerne. Dele af begge projekter er dog forsinket. Forudsætningerne for LOKO-projektet blev fastlagt i Finanslovsaftalen af 26. november Forudsætningerne for Ringbanen blev fastlagt i aftalen af 28. december 1998 mellem den daværende regering, SF og Enhedslisten om initiativer til styrkelse af den kollektive trafik. Forudsætningerne er efterfølgende justeret, senest ved udvidelsen af projektet med 236 mio. kr. i forbindelse med Finansloven for Mere detaljeret status om de to anlægsprojekter fremgår af bilag A og bilag E. Øvrige resultater Trafikomfang I 2004 kørte passagertog og godstog 61,8 mio. togkm. på statens jernbanenet. I forhold til 2003 har der været vækst i trafikomfang for både passagertog og godstog opgjort i togkm. Samlet set er der tale om en vækst på 2% fra 2003 til Der har samtidig i 2004 været en vækst i både transporterede godsmængder (+4%) og transporterede passagerer (+1%), jf. den nærmere beskrivelse i kapitel 2. Det må betragtes som tilfredsstillende, at der herved er realiseret en forbedret kapacitetsudnyttelse af jernbaneinfrastrukturen. Også for hele resultatkontraktperioden har der været en vækst i trafikomfang (7% i togkm. for passagertog og 1% i tonkm. for godstog). Det er dog mindre end de forudsatte mål i Banedanmarks resultatkontrakt for Skattesagen Banedanmark har siden 2002 været part i en skattesag. Skattesagens udgangspunkt var, at flere hundrede medarbejdere i Banedanmark i årene har fået udbetalt skattefrie godtgørelser i forbindelse med rejser og udstationering, som de senere er blevet beskattet af. Skattesagen fandt en afgørelse i december 2004, hvor en faglig voldgift, som SID, Dansk Metal og Dansk Elforbund havde anlagt mod Finansministeriet, sluttede med en kendelse, der gav medarbejderne medhold i sagen. Det betød, at Banedanmark i stor udstrækning blev dømt til at kompensere medarbejdere, der er blevet mødt med krav om efterbeskatning af Årsrapport

9 godtgørelse for tjenesterejser og skattefrie diæter. Det skønnes, at der kan blive tale om en ekstraordinær udgift for Banedanmark på op til ca. 60 mio. kr. Banedanmark har i 2004 indført nye retningslinier for administration af tjenesterejser og udstationering, som Rigsrevisionen har vurderet som tilfredsstillende FRA BANESTYRELSE TIL BANEDANMARK Fra 1. marts 2004 har Banedanmark fået en ny ledelse med en rådgivende bestyrelse og en direktion, jf. lov om Banedanmark. Fra 2005 er det forudsat, at Banedanmarks produktion reguleres på basis af en særlig kontrakt indgået med Transport- og Energiministeriets departement. Bestyrelsen vil, når et sådant styringskoncept er helt på plads, og bestyrelsen har opnået den fornødne indsigt i Banedanmarks økonomi og drift, blive tillagt bestyrelsesansvar indenfor de rammer, der følger af, at Banedanmark er en statsvirksomhed, og de rammer, der fremgår af Finansloven og den føromtalte kontrakt med Transport- og Energiministeriets departement. Trafikaftale med virkning fra 2005 Den politiske aftale på trafikområdet af 5. november 2003 indebærer på Banedanmarks område en 2-årig aftale for 2005 og 2006 med 8-årige sigtelinier for perioden om fornyelse, vedligeholdelse og drift. Aftalen indeholder følgende hovedpunkter: Jernbanenettets trafikale ydeevne fastholdes, hvilket er en stor udfordring henset til nettets alder. Regularitet. I iværksættes en særlig indsats for at forbedre Banedanmarks påvirkning af togenes rettidighed. Genopretning. I perioden fra 2010 og fremover vil virkningen af den løbende genopretning af nettet vise sig ved en reduktion af gennemsnitsalderen på spor mv. I Trafikaftalen indgår et effektiviseringskrav, som forudsætter et gennemsnitligt aktivitetsniveau, der målt i forhold til enhedspriserne i 1999 er ca. 300 mio. kr. større end bevillingsniveauet på ca. 2,4 mia. kr. i årene For perioden er aktivitetsniveauet 3,1 mia. kr. og bevillingsniveauet 2,5 mia. kr. Til sammenligning er kravene i indeværende rammeaftale, , et gennemsnitligt årligt aktivitetsniveau, der er ca. 141 mio. kr. større end bevillingsniveauet på ca. 2 mia. kr. til drift, vedligehold og fornyelse. Samtidigt er det forudsat, at der i perioden kommer en markant vækst i trafikomfanget på det statslige jernbanenet. Årsrapport

10 Trafikaftalen og de 8-årige sigtelinier muliggør en forbedret langtidsplanlægning og bidrager herved til at forbedre Banedanmarks muligheder for at leve op til de forudsatte produktionsog effektiviseringskrav. Det vil navnlig i perioden være en meget betydelig udfordring for Banedanmark at realisere effektiviseringer af den krævede størrelse. Kontrakt mellem Transport- og Energiministeriets departement og Banedanmark I forlængelse af Trafikaftalen er der i foråret 2005 indgået en kontrakt mellem Transport- og Energiministeriets departement og Banedanmark. I kontrakten fokuseres der på de grundlæggende ydelser, som Banedanmark som infrastrukturforvalter skal levere i perioden 1. januar 2005 til 31. december Ny signalstrategi Efter Trafikaftalen blev indgået, har en uafhængig konsulentundersøgelse i 2004 dokumenteret, at signalernes stigende gennemsnitsalder i løbet af trafikaftalens periode vil udløse et betydeligt efterslæb i fornyelsen af sikringsområdet. Banedanmark har gjort departementet bekendt med problemet og samtidig lagt op til en alternativ løsning. Konkret har Banedanmark påpeget, at den aftalte strategi om strækningsvis udskiftning af signalanlæg også fremover vil efterlade mange grænseflader til andre delsystemer på sikringsområdet såsom fjernstyring og togkontrol samt grænseflader til tilstødende baner med ældre sikringsanlæg. Erfaringsmæssigt er disse grænseflader meget omkostningstunge at håndtere, ligesom de er årsag til en del fejl. Disse grænsefladeproblemer samt anlæggenes stigende alder betyder, at strategien med en strækningsvis udskiftning muligvis ikke er optimal. Banedanmark har derfor skitseret en ny strategi, hvor der gennemføres en totaludskiftning af hele sikringsområdet. Strategien skal gennemarbejdes og afklares, så at den kan indgå i genforhandlingen af trafikaftalen i efteråret Entreprise ny organisering Banedanmarks entreprenørvirksomhed, Entreprise, har sidst i 2004 gennemført en reorganisering af divisionen. For at reducere behovet for tjenesterejser og for at udnytte ressourcerne mere effektivt samt ikke mindst for at sikre, at opgaverne organiseres, ledes og udføres inden for et afgrænset geografisk område, er det besluttet at opdele Entreprise i tre regioner: Region Nordjylland, Region Sydjylland og Fyn samt Region Sjælland. Herudover er der en landsdækkende region, som varetager opgaver, hvor ressourcer, kompetencer og maskiner er så få eller specielle, at disse nødvendigvis må nyttiggøres landsdækkende. Rejseaktiviteter i forbindelse med opgaver for den landsdækkende region vurderes at være af mindre omfang. Årsrapport

11 Den regionale struktur skal sikre, at de nødvendige beslutninger og dispositioner foretages så tæt på den enkelte opgave og medarbejder som muligt. Desuden blev det sidst i 2004 besluttet at fokusere yderligere på Entreprises kerneopgaver og udlicitere en række områder, der ikke hører til Entreprises kerneopgaver SAMLET VURDERING I 2004 er konkurrencen på entreprenørmarkedet blevet styrket. Banedanmark har forøget den samlede fornyelses- og vedligeholdelsesproduktion med 33 % i forhold til Baggrunden er, dels at fornyelsesprojekter i større udstrækning er gennemført ifølge tidsplanerne, dels at der er truffet nødvendige beslutninger om at forøge de tilstandsbaserede vedligeholdelsesudgifter efter ulykken ved Tommerup i februar 2004, og endelig at vedligeholdelsesbehovet er forøget som følge af jernbanens alder og tilstand. Det har imidlertid også haft som konsekvens, at den samlede fornyelses- og vedligeholdelsesproduktion for 2004 har overskredet den bevillingsmæssige grænse. Banedanmark har taget skridt til at sikre, at udgifterne fra 2005 holdes indenfor den bevillingsmæssige ramme. Modsat er der på anlægsområdet fortsat en række forsinkelser og udskydelser, som betyder, at bevillingerne ikke fuldt ud er udnyttet som forudsat ved finanslovens vedtagelse. I løbet af 2004 blev der fundet en tilfredsstillende løsning på finansieringen af Banedanmarks drift, og underskuddet fra tidligere år er nu indhentet. Banedanmarks entreprenørvirksomhed nåede i 2004 et acceptabelt driftsoverskud, men har i løbet af året oplevet en stigende konkurrence om de udbudte entreprenøropgaver og et fald i Entreprises andel af vundne udbud og indtjening UDFORDRINGER I 2005 I 2005 vil Banedanmark i særlig grad fokusere på løsning af følgende udfordringer: Banedanmark ønsker fortsat at stimulere og udnytte konkurrencesituationen på leverandørmarkedet til opnåelse af lavere enhedspriser og effektivisering. Samtidig vil Banedanmark søge at sikre det nye Entreprises konkurrenceevne og en hensigtsmæssig håndtering af overtallige ansatte. Årsrapport

12 Banedanmark vil arbejde for at løse det voksende behov for akut vedligeholdelse som følge af nettets stigende alder og ringe tilstand samt det voksende trafikomfang og kundernes ønsker om højere hastigheder og bedre regularitet. Banedanmark vil til brug for genforhandling af trafikaftalen i efteråret 2005 bidrage med et samlet beslutningsgrundlag om den fremtidige indsats på sikrings- og signalområdet. Beslutningsgrundlaget skal bidrage til at sikre en samlet økonomisk løsning, der forbedrer kanalregulariteten. Banedanmark vil i øvrigt efterleve de aftalte forudsætninger i den nye kontrakt med departementet samt de bevillingsmæssige rammer, herunder sikre en efterlevelse af hjemmelskravene knyttet til de enkelte finanslovskonti. Banedanmark vil foranlediget af kritik på en række punkter af virksomhedens økonomi- og produktionsstyring udarbejde og udmønte en handlingsplan for nødvendige initiativer til at forbedre økonomi- og produktionsstyringen. Årsrapport

13 2. MÅLRAPPORTERING 2.1. FOKUSOMRÅDER I BANEDANMARKS RESULTATKONTRAKT Målrapporteringen indeholder en kortfattet afrapportering pr. ultimo 2004 på målsætninger og resultatmål i resultatkontrakten for for Banedanmark. Resultatkontraktens fokusområder og målsætninger i overskriftsform er oplistet nedenfor med kort angivelse af opfyldelse af resultatmål. Der er kun medtaget de målsætninger, hvortil der er specifikke resultatmål for I højre kolonne er anført en sammenfattende vurdering af målopfyldelsen. I kolonnen er i parentes angivet antallet af resultatmål, som vurderes at være henholdsvis fuldt opfyldt / delvist opfyldt / ikke opfyldt. Der er desuden i bilag E medtaget en særskilt afrapportering af Banedanmarks opfyldelse af forudsætningerne i rammeaftalen for Fokusområde: Produkt og Kunder Regularitet: Regularitetsmål er ikke opfyldt vedrørende DSB S-tog, DSB-passagertog samt Railion godstog. Regularitetsmål er opfyldt for Arriva Tog A/S. Resultatmål om indmeldelse af planlagte arbejder 24 md. før udførelse er ikke opfyldt. Jernbanesikkerhed: Resultatmålene om sikkerhedsstyring og ATC-t projekter er fuldt opfyldt. Resultatmålet om moderniserede trafikale regler er ikke opfyldt i Trafikinformation: Resultatmålene om tilgængelighed og oppetider for elektronisk og auditiv information er opfyldt. Skønsmæssigt er også resultatmålet om 80 % tilfredse passagerer opfyldt. Derimod vurderes, at Banedanmark ikke har opfyldt resultatmålet om 90 % tilfredshed hos operatørerne. Adgang til jernbanenettet: Banedanmark skal medvirke til, at operatører får lettest mulig adgang til jernbanenettet gennem enkle, effektive og ikke diskriminerende procedurer. Tilfredshedsundersøgelsen i 2004 viser, at størstedelen (ca. 80%) af operatørerne er tilfredse med Banedanmark som samarbejdspartner og kvaliteten af Banedanmarks arbejde generelt. Der er især tilfredshed med troværdighed, åbenhed og ansvarlighed. Trafikomfang: Resultatmål om vækst i trafikomfang blev ikke opfyldt. For passagertog blev væksten i togkm. fra 2000 til 2004 på 7% i forhold til vækstmålet på 10%. Godstog har haft en beskeden vækst i tonkm. fra 2000 til For 2004 har der været en bemærkelsesværdig vækst i trafikomfang for både passagertog og godstog, såvel i togkm. som i transporterede mængder (passagerer hhv. ton gods). Målopfyldelse (antal fuldt opfyldt/ delvist opfyldt / ikke opfyldt). (1/0/4) (2/1/0) (3/0/1) (0/1/0) (0/1/1) Årsrapport

14 Omdømme: Målinger er gennemført i 2004 til sammenligning med målingerne i Resultatmålet om nabotilfredshed er opfyldt, resultatmålet om operatørtilfredshed er ikke opfyldt, medens resultatmålet om andre relevante målgruppers holdning til Banedanmark er delvist opfyldt. (1/1/1) Fokusområde: Produktion og Processer Teknologi: Resultatmålene om tekniske normer, om teknologitemaer og om teknologiprojekter er opfyldt. Fornyelse og vedligeholdelse: Banedanmark har i væsentligt omfang opfyldt de specifikke resultatmål. Det bemærkes dog, at Banedanmark i 2003 har revideret handlingsplanen for gennemførelse af Asset Management projektet. Konkurrence: Resultatmål for 2004 er stort set opfyldt. Ekspertise er opbygget i forhold til opgaverne, og stort set alle opgaver, der er omfattet af Banedanmarks udbudsplan er udbudt, dog til dels forsinket og med annullering som resultat. (3/0/0) (5/1/0) (1/1/0) Fokusområde: Organisation og mennesker Personalestyring: Resultatmålene er opfyldt vedrørende etablering af lønsektion, implementering af SAP HR tidsregistreringsmodul, projekt orden i eget hus samt drejebog for løn. Resultatmålet om uddannelse af eksterne tilbudsgivere er ikke fuldt opfyldt i Banedanmark som arbejdsplads: Resultatmålet om reduktion af arbejdsskader er for perioden opfyldt, men ikke i Resultatmål om kompetenceudvikling og MUS, sygefravær samt langtidsfravær er delvist opfyldt, og der er fulgt systematisk op på langtidsfravær og arbejdsskader. (4/1/0) (1/2/1) Fokusområde: Økonomi- og resultatstyring Økonomistyring: Resultatmålet om forbedret prognosekvalitet i rammeredegørelserne i forhold til 2002 kan ikke siges at være opfyldt på grund af merforbruget på hovedkonto Resultatmålet om opnået niveau 3 for økonomistyring i Økonomistyrelsens udviklingsmodel er ikke opfyldt. Resultatkontrakter: Banedanmark har i 2004 opfyldt alle tre resultatmål om at bidrage aktivt i forberedelse af ny kontrakt, om opfølgning på periodens resultatkontrakt og direktørens resultatlønskontrakt. Ledelsesinformation: Banedanmarks ledelsesinformation er tilpasset Banedanmarks aktuelle opgaver og organisering som en statsvirksomhed under ledelse af en direktion og en bestyrelse og med karakter af en egentlig produktionsvirksomhed. Effektivisering: Banedanmark har opnået et akkumuleret effektiviseringsresultat på 639 mio. kr. for perioden , hvilket er mindre end resultatmålet på 705 mio. kr. (0/0/2) (3/0/0) (1/0/0) (0/1/0) Årsrapport

15 NOTE tilfredsstillende målopfyldelse for 2004 delvis målopfyldelse for 2004 klart ikke tilfredsstillende målopfyldelse for UDDYBENDE BEMÆRKNINGER OM MÅLSÆTNINGERNE SIKKERHED, EFFEKTIVISERING, REGULARITET, ØKONOMI- STYRING OG TRAFIKOMFANG. I dette afsnit redegøres nærmere for målsætningerne: Sikkerhed, Effektivisering, Regularitet, Økonomistyring og Trafikomfang. Afsnittet indeholder beskrivelse af målsætning, og resultater. Togsikkerhed Målsætning: Banedanmark vil medvirke til at opretholde jernbanesikkerheden på et besluttet niveau og forbedre sikkerhedsniveauet på udvalgte områder. Resultatopfyldelse 2004 Som det fremgår af skemaet i afsnit 2.1. er resultatmål om sikkerhedsstyring samt resultatmål om ATC-t projekter opfyldt, medens resultatmålet om moderniserede trafikale regler (sikkerhedsreglement) ikke er opfyldt i Uddybende bemærkninger Sikkerhedsstyring af entreprenører er indarbejdet i procedurer (krav til kontrakter og krav til opfølgning på kontrakter) som grundlag for Banedanmarks sikkerhedscertifikat. ATC-togstop er ibrugtaget på strækningerne Esbjerg-Holstebro og Vejle-Struer den Strækningen Odense-Svendborg blev ibrugtaget og herudover er også strækningen Århus-Grenå ibrugtaget Efter at der var indgået aftale med departementet og Trafikstyrelsen om rammerne for arbejdet med modernisering af Sikkerhedsreglementet, blev arbejdet igangsat Banedanmark har efterfølgende valgt at lægge ajourføringen af Sikkerhedsreglementet tilbage i basisorganisationen. Dette arbejde fortsætter med prioritering af de sikkerhedsmæssigt påkrævede rettelser. Banedanmark udarbejder en aktualiseringsplan for disse rettelser. Årsrapport

16 I december 2004 modtog Banedanmark sit sikkerhedscertifikat. Certifikatet er et lovpligtigt dokument udstedt af Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed. Det beviser, at Banedanmark på i alt 20 punkter lever op til EU s krav til Infrastrukturforvaltere. Under de 20 punkter ligger der beskrivelser, forretningsgange og procedurer for alt, hvad der har med jernbanesikkerhed at gøre. Dette inkluderer en sikkerhedsorganisation med sikkerhedsansvaret placeret organisatorisk. Banedanmark har dermed gennemført de første skridt til en systematiseret tilgang til jernbanesikkerhed. Der er skabt den ønskede fokus på sikkerhedsområdet ved bl.a. ansættelse af en direktør på området, den organisatoriske placering og gennemførelse af sikkerhedscertifikat audits. Certifikatet giver et godt afsæt til at flytte organisationen fra et personligt sikkerhedsansvar til en organisatorisk placering. Forståelsen for, hvordan jernbanesikkerheden har relation til den enkelte, skal fortsat tydeliggøres igennem Det er et vigtigt udgangspunkt, at jernbanesikkerhed er udvalgt som et af de tre vigtige succeskriterier for Banedanmark på linie med effektivitet og regularitet (SER-mål). Banedanmark ønsker i de kommende år en mere dokumenteret og databaseret tilgang til sikkerhedsområdet. Sikkerhedscertifikatet er et godt udgangspunkt for mere systematik og registrering af sikkerhedsmæssige forbedringer, men der vil blive sat yderligere fokus på analyse og proaktiv adfærd på baggrund af driftsmæssige og tekniske fejlstatistikker. Effektivisering Målsætning: Banedanmark vil løbende registrere og dokumentere effektiviseringen Resultatopfyldelse 2004 I forhold til niveauet for enhedspriser i 1999 har Banedanmark i 2004 realiseret en effektivisering på 216 mio. kr. og det akkumulerede effektiviseringsresultat for hele rammeaftaleperioden er dermed 639 mio. kr. Det er mindre end resultatmålet på 705 mio. kr. Uddybende bemærkninger Tabel Banedanmarks effektiviseringsresultater Mio. kr Ialt Fornyelse Vedligeholdelse Adm. og trafik styring Overskud i Entreprise mv I alt Årsrapport

17 Ovenstående tabel indeholder en detaljeret opgørelse over Banedanmarks effektivisering, opgjort efter de aftalte retningslinier i rammeaftaleperioden inkl. forholdsmæssig andel af ikke afsluttede projekter. Det bemærkes, at fornyelsesinvesteringer tegner sig for 379 mio. kr., svarende til 60% af det samlede effektiviseringsresultat. Det er især sporfornyelsesaktiviteter, der er blevet effektiviseret. I forhold til den opgjorte effektivisering på vedligeholdelsesområdet skal bemærkes, at visse kvalitetsindikatorer, herunder især kanalregularitet, har udviklet sig negativt fra 2000 til 2004, jf. bilag F. Regularitet Målsætning: Banedanmark vil til stadighed medvirke til at forbedre togenes regularitet, således at Banedanmark lever op til aftalerne med sine kunder - operatørerne. Resultatopfyldelse 2004 Krav til Banedanmarks andel af regulariteten - kanalregularitet indgår i Banedanmarks aftaler med kunderne operatørerne. Som det ses af tabellen nedenfor opfyldte Banedanmark i 2004 kun disse krav i aftalen med Arriva Tog A/S. Tabel Kanalregularitet. Resultat 2004 (Mål) Resultat 2003 Resultat 2002 DSB S-tog A/S 97,2% (98,5%) 98,3% 97,3% DSB passagertog 93,4% (95,5%) 94,2% 96,2% Railion Danmark A/S godstog 84,7% (90%) 87,5% 92,3% Arriva Tog A/S 97,8% (95,5%) 98,5% - Uddybende bemærkninger Af tabel fremgår, at der har været en negativ udvikling på alle områder. Det gælder også for DSB S-tog, der i 2003 havde en relativ god udvikling. Den manglende målopfyldelse for DSB S-tog skyldes flere enkeltstående hændelser og sporarbejder samt en stigning i sporskifte- og signalfejl på det centrale afsnit. Dertil kommer en del hastighedsnedsættelser som følge af de skærpede sporregler, der også gælder for S-tog, efter hændelsen med afsporing i Tommerup i februar. Den manglende målopfyldelse for DSB og Railion Danmark A/S skyldes overvejende hændelsen med skinnebruddet i Tommerup ultimo februar og de efterfølgende hastighedsnedsættelser flere steder, mens skinnerne blev scannet og efterset frem til Årsrapport

18 sporombygningen i juni. Samtidig blev sporreglerne opstrammet, så der ved skinnefejl øjeblikkeligt bliver nedsat hastighed eller spærret, med forsinkelse til følge. Af tabellen ses, at også Arriva Tog, der i januar 2003 påbegyndte togtrafik i Jylland, har haft et fald i kanalregulariteten. I Banedanmarks aftaler med operatørerne indgår betaling af bod eller udbetaling af bonus, afhængig af den kanalregularitet, som Banedanmark leverer. På grund af den dårlige udvikling i kanalregulariteten har Banedanmark derfor i 2004 haft en betydelig forøget nettoudgift til bod, som i alt blev 9,3 mio. kr. for Banedanmark i I 2003 var Banedanmarks nettoudgift 4,0 mio. kr. Banedanmark beregner også produktregulariteten, som tager højde for alle former for forsinkelser uanset årsag. Det er naturligt nok den regularitet, der er mest interessant for Banedanmarks kunders kunder, dvs. passagerer og godskunder. Den realiserede produktregularitet i 2004 fremgår af nedenstående tabel 2.2.3, hvori årsagerne til forsinkelserne beskrives. Det bemærkes, at tabellen omfatter alle forsinkede tog, men ikke aflyste tog. Produktregulariteten udtrykker andelen af tog, der i en given periode gennemfører den planlagte kørsel med en evt. forsinkelse, som målt på udvalgte punkter ligger indefor følgende intervaller: S-Tog: Øvrige persontog: Godstog: 0-2 min. og 29 sek. 0 5 min. og 59 sek min og59 sek. Årsrapport

19 Tabel Rettidige og forsinkede tog i 2004 % af registreret trafik 2004 S-tog Rettidige tog 94,0 Forsinkede tog 6,0 Forsinkelsernes årsag: Banedanmark 2,7 Operatøren 2,9 Anden årsag 0,4 DSB persontog Rettidige tog 90,0 Forsinkede tog 10,0 Forsinkelsernes årsag: Banedanmark 4,8 Operatøren 4,4 Anden årsag 0,8 Arriva persontog Rettidige tog 97,0 Forsinkede tog 3,0 Forsinkelsernes årsag: Banedanmark 1,5 Operatøren 1,3 Anden årsag 0,2 Railion godstog Rettidige tog 75,0 Forsinkede tog 25,0 Forsinkelsernes årsag: Banedanmark 7,6 Operatøren 16,6 Anden årsag 0,8 ANM. Aflyste tog er ikke medregnet. Økonomistyring Målsætning: Banedanmark vil forbedre økonomistyringen med henblik på at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til de mål, som Banedanmark skal opfylde. Resultatopfyldelse 2004 Som det fremgår af skemaet i afsnit 2.1. er hverken resultatmålet om forbedret prognosekvalitet i rammeredegørelserne eller resultatmålet om opnået niveau for økonomistyring i Økonomistyrelsens udviklingsmodel opfyldt. Banedanmark har dog både i resultatkontraktperioden og i 2004 på en række områder gennemført aktiviteter til forbedring af økonomistyringen, herunder regnskabskvaliteten. Uddybende bemærkninger Prognoserne i rammeredegørelserne i forhold til 2002 Årsrapport

20 Prognosekvaliteten i rammeredegørelserne for 2004 er ikke forbedret på hovedkontoniveau i forhold til 2002, idet Banedanmarks regnskabsresultatet for hovedkonto (Fornyelse og vedligeholdelse) i 2004 overskrider udsvingsgrænsen. Overholdelse af bevillingsrammer Bevillingsrammerne i finanslov 2004 er overholdt på alle hovedkonti, jf. de særlige bevillingsbestemmelser, bortset fra hovedkonto Fornyelse og vedligeholdelse, hvor Banedanmark ved indrapportering af rammeredegørelserne forventede, at Banedanmark ville kunne holde regnskabsresultatet inden for de hjemlede udsvingsgrænser for denne hovedkonto. Samlet set blev fornyelses- og vedligeholdelsesproduktionen i 2004 større end forudsat med det resultat til følge, at udsvingsgrænsen blev overskredet med 61 mio. kr., svarende til 4% af årets bevilling eller mindre end to ugers produktion. De primære årsager er fremhævet i beretningen i kap. 1. Indplacering i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for økonomistyring Banedanmarks indplacering i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for økonomistyring foregår ved at benytte Økonomistyrelsens spørgeskema med 156 spørgsmål fordelt på 11 rangordnede nøgleområder. Konklusionen er, at Banedanmark for 2004 indplaceres på niveau 1 og ikke som forudsat på niveau 3, primært på grund af det ovenfor omtalte merforbrug på hovedkonto Fornyelses- og vedligeholdelse af jernbanenettet, der i 2004 overskrider finanslovens udsvingsgrænser. Forbedringer af Banedanmarks økonomistyring Uanset ovenstående resultat og konkrete målopfyldelse har Banedanmark på en række områder, både i resultatkontraktperioden og i 2004, gennemført aktiviteter til forbedring af økonomistyringen. Grundlæggende har Banedanmark forbedret udarbejdelsen af retvisende og dokumenterede regnskaber. Det gælder såvel for årsregnskaberne som for de månedlige perioderegnskaber, der anvendes i budgetopfølgningen. Her er kvalitet og aktualitet væsentligt forbedret. Banedanmarks overgang til egen lønadministration er forløbet uden væsentlige problemer, ligesom de i 2004 indførte nye retningslinier for tjenesterejser og udstationering samt administrationen heraf er vurderet som tilfredsstillende af Rigsrevisionen. Banedanmark lægger afgørende vægt på at forbedre kvaliteten af prognoserne i 2005 og på at udbygge forståelsen for budget- og resultatansvar, samt at dette ansvar efterleves. En bedre økonomistyring skal sikre, at Banedanmark i 2005 når et højere niveau i forhold til Økonomistyrelsens udviklingsmodel. Årsrapport