IPMONOPOLET tidsskrift for international politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPMONOPOLET tidsskrift for international politik"

Transkript

1 IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NUMMER 4 1. UDGAVE TEMA: Medier og Politik IPMONOPOLET tidsskrift for international politik TEMA IPmonopolet sætter i denne udgave fokus på Medier og politik Vælgerne og partierne One Night Stands eller A Marriage Made in Heaven? Sigge Winther Nielsen Internationale medier: Når sproget er den eneste forskel Rune Saugmann MONOPOLET charlotte aagaard Udlandsredaktør fra Dagbladet Information SYNSPUNKT Interview med Lektor Mark Ørsten UDBLIK Verdensmesteren i stedfortræderkrig Jonathan Bugge Harder Indiens modsætningsfyldte fremgang Jørgen Dige Pedersen det britiske system i forandring Yosef Bhatti 1

2 LEDER Kære læser af IP monopolet Det er os en fornøjelse at kunne præsentere denne udgaves opdateringer om internationale emner. Vores tema handler denne gang om formidlingen af international politik og vi har fået en perlerække af spændende bidrag, der diskuterer de dilemmaer, som er knyttet hertil. Den seneste udvikling i Israel-Palæstina konflikten, og de uhyggelige billeder af ofrene for den israelske invasion, har endnu engang skabt debat af billedets magt. Og netop fordi et billede siger mere end tusind ord, så virker det ikke som om at hverken Hamas eller den Israelske regering har tøvet med at sende billeder ud af døde civile eller strategiske bevægelser. Du kan blandt andre spændende artikler læse om TV stationen Al-Jezeeras historie, finansiering og indflydelse på den arabiske civilbefolkning, satellit TVs indflydelse i Mellem Østen og læse interviewet om mediernes krigsdækning med Mark Ørsten lektor fra RUC. Endvidere er det værd at lægge mærke til de mange bidrag i udblikssektionen, som kommer vældig langt rundt og blandt andet gør dig klogere på konflikten i Congo og de kommende valg i England og Tyskland. Derudover vil vi fremhæve de to artikler om henholdsvis Pakistans strategiske kvaler og udviklingen i det folkerige Indien. De giver samlet et vældig interessant opdatering på denne regions problematikker. Lise Frikke Stud.scient.pol Københavns Universitet Ansvarshavende redaktør, IPmonopolet En stor tak til alle vores skribenter for deres bidrag, og til redaktionen bag IP monopolet, der midt i den travle eksamenstid har lagt et stort stykke arbejde i at få færdiggjort denne udgave. Vi har efter denne omgang valgt at lade stafetten gå videre til Emma og Liv, som fra næste udgave vil tage ansvaret for IP monopolet. God læselyst Lise Frikke og Thomas Land Christiansen Thomas Land Christiansen Stud.scient.adm Roskilde Universitet Ansvarshavende redaktør, IPmonopolet 2

3 INDHOLD LEDER TEMA Internationale medier: Når sproget er den eneste forskel Vælgerne og partierne One Night Stands eller A Marriage Made in Heaven? Hvilken betydning har islamisk satellit-tv? Al-Jazeera en stemme fra verdens brændpunkter UDBLIK det britiske system i forandring congo, eu og militær krisestyring i afrika Verdensmesteren i stedfortræderkrig Indiens modsætningsfyldte fremgang Optimisme uden paradigmeskift robert mugabe - en gammel hund behøver ikke nye tricks Identitetskrise på den tyske venstrefløj monopolet synspunkt redaktion

4 MEDIER &POLITIK TEMA INTRODUkTION 4

5 Internationale medier: Når sproget er den eneste forskel Af Rune Saugmann En historie om hvordan nyheder fra WTO s Doha forhandlingsrunde ensrettes på tværs af landegrænser og bremser WTO-forhandlingerne. Nyheder om WTO-forhandlingerne ensrettes over hele verden Da Doha-forhandlingsrunden gik i gang i 2001 var det med intentionen om, at en ny global handelsaftale skulle ligge på plads i Forhandlingerne startede kort efter 11. september under intens international mediebevågenhed, og fra forskellige hjørner af verden blev der anlagt mange forskellige syn på såvel forhandlingerne som formålet med dem. Det gør der ikke mere. Efter tusindvis af historier i dusinvis af førende aviser verden over ser det ud til, at der kun er én vinkel tilbage: Snart sagt alle historier er versioner af den samme metafortælling, den neo-liberale udviklingsfortælling. I perioden hvor jeg til bogen the WTO Agenda and the Media Agenda 1 har analyseret pressedækningen i USA, Spanien, England, Indien og Argentina er der sket en bemærkelsesværdig ensretning af presseomtalen af forhandlingerne i øvrigt sideløbende med at forhandlingerne om en global frihandelsaftale er blevet stadig mere fastlåste. Den neo-liberale udviklingsfortælling Nyhedsartiklerne er i denne periode blevet underlagt den samme metafortælling, et neo-liberalt udviklingseventyr hvor de fattige lande skal reddes fra fattigdommen ved at de rige lande går forrest og liberaliserer verdenshandelen. I denne fortælling er liberalisering altid nøglen, EU og/ eller USA normalt skurkene især i kraft af deres indbyrdes skænderier over begges unfair landbrugsstøtte men også ulandene får deres del af skylden når de beskytter egne interesser og er skeptiske overfor handelsliberalisering. Protektionisme er tabu Mens nyhederne i 2001 blandede ideen om velstand gennem frihandel op med specifikke nationale synspunkter f.eks. spansk presses dækning af beskyttelse af unge spanske olivenbønder eller indisk presses fokus på små familielandbrug præsenteres frihandels-vinklen i 2006 næsten uimodsagt. Det er ikke fordi de nationale særinteresser er forsvundet i mellemtiden, eller fordi interessegrupperne er holdt op med at henvende sig til deres landes regeringer for at opnå beskyttelse. Det Efter tusindvis af historier i dusinvis af førende aviser verden over ser det ud til, at der kun er én vinkel tilbage: Snart sagt alle historier er versioner af den samme metafortælling, den neoliberale udviklingsfortælling.. i øvrigt sideløbende med at forhandlingerne om en global frihandelsaftale er blevet stadig mere fastlåste synes snarere som om der er opstået et medie-tabu omkring protektionisme trangen til at beskytte nationale særinteresser. Udviklingen kan ses i figuren til højre der viser hvor mange liberalistiske argumenter pressen bringer for hvert protektionistisk argument. At handelsprotektionismen langtfra er politisk uddød men lever i bedste velgående i øjeblikket tilført ekstra næring af angsten for at blive hårdt ramt af den globale recession illustreres f.eks. i køb amerikansk -klausulen i genoplivningspakken USA s kongres vedtog i slut- 5

6 ningen af januar 2009 (og tilsvarende elementer i f.eks. svenske, engelske og tyske krisepakker) for ikke at tale om af den linde strøm af dumping-beskyldninger og følgende anti-dumping-skatter der i altid flyder mellem verdens store handelsnationer. Så handelsprotektionisme er om noget alive and kicking. Bare ikke i medierne. Medierne ensretter ofte dækning Det er svært ikke at undre sig over hvordan det kan være, at medievirkeligheden tilsyneladende har fjernet sig så meget fra den politiske virkelighed at protektionisme kan bandlyses i medierne og erstattes af et neoliberalt udviklingsparadigme samtidig med at den praktiske politik i høj grad følger de nationale særinteressers protektionistiske logik. Og det er nok endnu sværere at komme med et entydigt svar på hvorfor det er sådan. Men tendensen til at medierne dækker det samme på den samme måde er ikke helt ny, i hvert fald ikke når det gælder de nationale medier. Med et hurtigt blik på vilkårene for international nyhedsproduktion, de journalistiske normer og arbejdsmetoder kan vi i det mindste få nogle ideer om hvad der kan ligge bag nyhedernes lettere virkelighedsfjerne pseudo-virkelighed. Nyheder er hvad nyhedsmedierne bringer Et grundvilkår for nyhedsformidling er, at ingen på forhånd ved hvad der er nyheder og hvad der bare er almindelige begivenheder. Det kan virke banalt, men er det sådan set ikke. Hvad der er døgnets vigtigste nyheder kan kun indkredses posthumt som det nyhedsmedierne valgte at fokusere på fra dét døgns uendelig mange begivenheder de historier der blev taget op af andre medier i løbet af dagen og som blev fulgt op med flere historier de følgende dage og det kriterium kan journalisten jo ikke rigtig bruge til at vælge om hun skal bruge dagen på at forsøge at forstå udviklingen i WTO-forhandlingerne eller måske hellere tage formiddagen fri og derefter skrive en klumme om det hjemlig politis sprogbrug overfor borgerne. Den grundlæggende usikkerhed forbundet med valget af hvilke af nyhedsdøgnets utallige begivenheder der skal fokuseres på er afgørende, ikke mindst fordi et forkert valg af fokus ikke bare er spild af tid og ressourcer, det er også skadende for den professionelle status og genstand for kollegiale drillerier. Journalisterne og nyhedsmedierne forsøger selvfølgelig at begrænse usikkerheden og minimere risikoen for at spilde ressourcer, f.eks. ved at fastlægge prioriteringen af skemalagte, forudsigelige nyheder ved forudgående redaktionsmøder, men elimineres kan den ikke. Usikkerheden er stadig et grundvilkår og strækker sig udover valget af nyhed også til vinklingen af historien, som journalisten gerne vil have opfattes som skarp og professionel af både redaktører og læsere. Usikkerheden er central, fordi mange af de strategier journalister og redaktører bruger for at minimere usikkerhed har den utilsigtede effekt at nyhederne homogeniseres de bliver ens på tværs af nyhedsmedier, og som vi så endda landegrænser. Angsten for at overse nyheden Angsten for at misse den rigtige nyhed eller anlægge en forkert vinkel på den får såvel journalisterne som redaktørerne til at kigge konkurrenterne over skulderen for at se hvad de har valgt og hvordan de har vinklet. Før i tiden foregik dette mest ved at redaktørerne tjekkede nyhedsbureau-artiklerne og journalisterne tilstede ved en event forsøgte at lokke vinklingen på dagens historie ud af hinanden journalister som New York Times R.W. Apple blev i sin tid berømte som dem der lagde snittet på dagens politiske nyheder og genstand for massiv opmærksomhed fra deres kolleger. Med onlinemediernes øjeblikkelige dækning og opdatering og muligheden for online-redigering forbedres 6

7 muligheden for at følge med i andres prioriteringer betydeligt. Det gør det nemt for den ikke så handelspolitisk drevne journalist eller redaktøren der gerne vil sikre sig at avisens dækning er på linje med de bedste at følge med i hvordan f.eks. Financial Times eller Wall Street Journal dækker samme begivenhed måske med den konsekvens at ensretningen forstærkes. Jagten på de autoritative kilder Journalister har selvfølgelig uformelle guidelines i udvælgelsen og behandlingen af deres stof, bedre kendt som nyhedskriterierne. Selv efter at begivenheden bag en nyhedsreportage er valgt er der jo mange muligheder for hvordan journalisten kan behandle den. For at give indtryk af at have fundet frem til den vigtigste politiske nyhed er det vigtigt for journalisten at få adgang til højt placerede kilder der kan sanktionere nyhedens vigtighed for samfundet, og måske endda give nyheden live action ved at love at jeg gør noget ved problemet. Denne jagt på de autoritative og handlekraftige kilder er roden til en enorm ensretning af den politiske nyhedsformidling. Forhandlingen af nyhedsværdi Når den autoritative, handlekraftige kilde er fundet lad os sige EU s handelskommissær for at blive ved vores case udspiller der sig en kamp om at definere præmisserne for og indholdet af historien. Er et resultatløst forhandlingsmøde lige slut er det i kommissærens interesse enten at nedtone vigtigheden af mødet og mangelen på fremgang eller at skyde skylden på modstanderen, f.eks. ved at påpege dennes uvillighed til at indgå kompromisser og aflede opmærksomheden fra det måske noget magre indspil man selv har leveret. Journalisten er på sin side under pres for at levere en dramatisk, konfliktfyldt historie, så i dette spil taler alt for at diplomaten lige så godt fra starten kan droppe det godhjertede forsøg på at forklare at nogle gange sker der vitterlig ingenting udover at parterne får sonderet terrænet en smule og bliver marginalt bedre klar over hinandens røde linjer. Det vil blot give en anden kilde muligheden for at skyde diplomaten i skoene at han ikke ønsker fremgang i forhandlingerne og måske endda er årsagen til stilstanden. Hvis journalisten og kilden i fællesskab skal producere den dagsordensættende historie der giver begge mulighed for at udføre deres job, bliver resultatet derfor let at begivenheden dramatiseres så den passer til kriterierne for en salgbar nyhed der stiller kilderne skarpt overfor hinanden. Fortidens dækning institutionaliseres Endnu et forhold spiller sammen med de usikre og strukturelt snævre rammer for hvordan den gode handelspolitiske nyhedshistorie kan se ud og medvirker til ensretningen. Enhver journalist der skal dække et teknisk kompliceret stofområde som internationale handelsforhandlinger vil forberede sig til opgaven ved Og for journalisten giver det god mening: En historie der er et gennemgående tema i den dækning hun bruger for at læse sig ind på området (og altså reducerer risikoen for at skyde ved siden af målet og blive irettesat eller til grin), bakket op af autoritative kilder der leverer en letforståelig forklaring på hvorfor frihandel er godt, et hjerteskærende eksempel på hvordan landbrugsstøtte og toldbarrierer er dårligt, og en konflikt mellem verdens to største økonomiske blokke der tilfører dramatik. at læse tidligere dækning af området i hendes egen og stofområdets toneangivende medier. På denne måde lærer journalisten ikke blot hvad der er foregået indtil nu, men også en masse om hvad der er en god vinkling, hvilke kilder der kan kontaktes i forventning om hvilke synspunkter og hvilke konflikter der anses som vigtige. På denne måde institutionaliseres fortidens mønstre af konflikt og vinklinger, og der skal et radikalt nybrud til før dækningen virkelig ændres. En utilsigtet (eller bare uheldig?) alliance mellem NGO er og liberaliseringsteori? Alligevel mangler der noget for ikke bare at sandsynliggøre at en framing af WTO-forhandlingerne kan institutionaliseres hvis den på en gang giver salgbare 7

8 historier og harmonerer med vægtige kilders interesser. Hvor kommer kimen til selve den liberale udviklingsfortælling fra? Min tese er, at den er opstået ved at to fremtrædende handelspolitiske diskurser er smeltet sammen til én forenklet men spændende historie. Ricardiansk økonomisk teori om hvordan velstand opnås ved at udnytte komparative fordele og fordelene ved frihandel har altid været en grundsten i WTO-samarbejdet og er en både logisk og enkel måde at forklare WTO på som ofte benyttes af både økonomer og WTO-folk. Og i det seneste årti har udviklings-ngo er med engelske Denne argumentationsform har indlysende fortrin rent nyhedsmæssigt drama mellem stærke, handlekraftige aktører, autoritative kilder der kritiserer hinanden for manglende forhandlingsvillighed, altruistiske NGO er og eksperter der tilføjer spænding og forhøjer indsatsen ved at påpege dobbeltmoralen i de rige landes argumenter, og som leverer både billeder af og historier om de sagesløse ofre. Oxfam i spidsen sat fokus på hvordan de rige landes landbrugsstøtte presser bønder i ulandene ud i ekstrem fattigdom fordi de ikke engang kan konkurrere med de dumpede europæiske og amerikanske landbrugsvarer på deres eget lokale marked. NGO erne er bestemt ikke fortalere for utæmmet frihandel på alle områder faktisk ikke engang på landbrugsområdet men i nyhedsdækningens høje tempo er det svært lige at få forklaret hvorfor EU s eksportstøtte til mælk er skadelig mens Argentinas begrænsning af kød-eksporten måske er OK. NGO erne har haft megen glæde af at kunne benytte den neoliberale økonomiske tænknings argumenter og retorik i deres kamp mod landbrugsstøttens skadevirkninger, fordi det er de selv samme argumenter som EU er bygget på og som USA har plæderet for under den kolde krig. Og for journalisten giver det god mening: En historie der er et gennemgående tema i den dækning hun bruger for at læse sig ind på området (og altså reducerer risikoen for at skyde ved siden af målet og blive irettesat eller til grin), bakket op af autoritative kilder der leverer en letforståelig forklaring på hvorfor frihandel er godt, et hjerteskærende eksempel på hvordan landbrugsstøtte og toldbarrierer er dårligt, og en konflikt mellem verdens to største økonomiske blokke der tilfører dramatik. Men denne diskursive konstellation kan have sejret ad helvede til, forstået som at den er blevet retorisk dominerende også kaldet politisk korrekt uden at staterne afgørende har ændret praksis. En god, men politisk lammende, historie? I stedet for at forsvare de mange tiltag der har protektionistiske effekter fordi de f.eks. beskytter yngre landbrugere med høj gæld og ringe erfaring, er der opstået et blame game hvor alle parter (dvs. hovedsageligt EU og USA) erklærer sig retorisk enige i frihandelens lyksaligheder og beklager at man desværre ikke selv kan gå hele vejen, fordi andre vestlige lande ikke har afskaffet deres handelsbarrierer. Alle kan jo regne ud, at den der alene og betingelsesløst afskaffer sin landbrugsstøtte vil stå i samme ufordelagtige konkurrencesituation som de fattige lande der ikke har råd til at støtte deres landbrug. Denne argumentationsform har indlysende fortrin rent nyhedsmæssigt drama mellem stærke, handlekraftige aktører, autoritative kilder der kritiserer hinanden for manglende forhandlingsvillighed, altruistiske NGO er og eksperter der tilføjer spænding og forhøjer indsatsen ved at påpege dobbeltmoralen i de rige landes argumenter, og som leverer både billeder af og historier om de sagesløse ofre. Men ved at tabuisere den protektionisme som alle bedriver, bliver det måske ikke ligefrem lettere for WTO s medlemmer at forhandle konstruktivt og den ensidige pressedækning har dermed måske sin del af ansvaret for at WTO s Doha-runde befinder sig et eller andet sted mellem intensivafdelingen og krematoriet, som den indiske handelsminister udtrykte det efter forhandlingerne brød sammen i Rune Saugmann er PhD-studerende ved CAST. Han forsker i mediernes og offentlighedens betydning i international politik og har netop udgivet bogen The WTO Agenda and the Media Agenda sammen med Lasse Skjoldal. Note 1: The WTO Agenda and the Media Agenda. Villains, Victims, and the International Press Coverage of the Doha Developmenta Agenda. Bogen er skrevet i samarbejde med Lasse Skjoldan og udkommer i marts 2009 på Forlaget Politiske Studier. 8

9 VÆLGERNE OG PARTIERNE One Night Stands eller A Marriage Made in Heaven? Af Sigge Winther Nielsen Obamas præsidentkampagne 2008 var præget af en ny form for politisk marketing der både indviede nye politiske distrubtionskanaler, indfangede før ikke-politsk interesserede vælgere og generelt inddrog vælgerne i en myndiggørelse der dibrog til at skabe langsigtede relationer. Alle disse frivillige engagementer oorkestrerede politiske events hvor betalingen var persondata frem for dollars. Men spørgsmålet er, om denne indsigt i hver vælgers liv er hensigtsmæssig og vil tvinge politikerne til at lytte mere til befolkningerne, eller om den politiske marketing bliver som en kanyle der distribuerer en præfabrikeret vare og langsomt udelukker demokratiets rum for samtale. Den 23. august kl , østamerikansk tid, tikker en mail ind i mange millioner menneskers indbakke verden over. Det er Obama som personligt har sendt dig en eksklusiv mail hvori der står. Jeg har en vigtig nyhed som jeg vil gøre officiel nu. Jeg har valgt Joe Biden som min vicepræsidentkandidat.. Jeg er spændt på at komme ud og føre kampagne med Joe, men vi to kan ikke gøre det alene. Vi har brug for din hjælp til at bygge denne bevægelse for forandring. Som dansker må man spørge sig selv, hvad det egentlig var som udspillede sig på den anden side af Atlanten i Det er et væsentligt spørgsmål, fordi den udvikling vi har kunne observere i amerikansk politik med stor sandsynlighed snart vil ramme Danmark. Det drejer sig grundlæggende om et skift i fokus, som nu i højere grad flyttes fra debatten om spindoktorer til udviklingen af en ny tilgang kaldet politisk marketing. Netop Obama s 08 præsidentkampagne i USA satte hidtil usete standarder for, hvordan politisk kampagnevirksomhed succesfuldt kan drives med hjælp fra politisk marketing. mindst politiske partier. I kernen af politisk marketing er opmærksomheden på kundetilfredshed eller mere korrekt vælgertilfredshed. Tanken er at politiske organisationer bliver nødt til at kortlægge hvad den enkelte tænker og tror, og så levere et politisk produkt direkte til vælgerens indbakke eller dørtrin uden om medier og Politiske organisationer bliver nødt til at kortlægge hvad den enkelte tænker og tror, og så levere et politisk produkt direkte til vælgerens indbakke eller dørtrin uden om medier og andre meningsdannere. andre meningsdannere. Politisk marketing søger derfor i modsætning til traditionel politisk kommunikation at opbygge en langvarig relation, som er mere end blot i nu et på selve valgdagen. Det er snarere en søgen efter A Marriage Made in Heaven i stedet for A One Night Stand. POLITISK MARKETING SOM FÆNOMEN Men hvad menes der med politisk marketing? Kort sagt er det brugen af metoder fra marketinglitteraturen i den politiske konkurrence om vælgernes gunst og grunker. Marketing opfattes her som en redskabskasse uden snæver tilknytning til den private sektor, men som en metode der ligeså vel kan aktiveres af interesseorganisationer, NGO er, offentlige institutioner og ikke 9

10 I kampen efter disse altafgørende relationer sagde Obamas 08 kampagnemanager, David Plouffe, at de mange vælgere de fik ind på Obamas hjemmeside for at oprette profiler og give en donation på måske kun 5 dollars: Ikke skal betragtes som et enkelt moment, men snarere som en investering. De mange donorer skal nurses - det kunne jo være de også havde lyst til at tale med vennerne om Obama, hænge plakater op i lygtepælen eller donere endnu flere dollars i morgen. Plouffe og co. søgte dermed at opbygge relationer i stedet for transaktioner, at tænke langsigtet i stedet for kortsigtet samt at myndiggøre frem for at umyndiggøre vælgeren. Data Distribution Konsumption Obama valgte også at præsentere sin vicepræsidentkandidat og udgive et konfidentielt filmklip fra en af kampagnens strategisessioner for sine ufatteligt mange net-venner før alle andre. På den måde søgte Obama netop at skabe relationer ved at give folk en umiddelbar eksklusiv viden, opfordre til feed back og kontinuerligt gøre opmærksom på sig selv. I det lys evnede Obama-kampagnen, at opbygge millioner af givtige relationer, der var langsigtede og som ønskede at myndiggøre vælgerne i deres kamp for noget så ufattelig præcist som Change. Det kan virke cool og kalkulerende, men det blev åbenbart opfattet intuitivt rigtigt for mange vælgere i USA. EN MODEL FOR POLITISK MARKETING Når vi kigger i politisk marketings redskabskasse, så er der tre grundlæggende værktøjer der gør politisk marketing til et succesfuldt greb. Det første grundlæggende værktøj er brugen af data til at ramme vælgerne med målrettede budskaber. Da Venstre på selve valgdagen 13. november 2007 valgte at sende et brev direkte ud til mange af landets boligejere fik vi det første gennemførte og effektfulde eksempel på direkte politisk marketing i Danmark. Uden mediernes klassiske dissekering og analyser af denne handling kunne den enkelte boligejer hjemme ved køkkenbordet læse at landets statsminister, Anders, ikke ville pille ved boligskatterne, men det ville oppositionen til gengæld ifølge Anders. I USA har denne udvikling været undervejs længe og som i andre tilfælde har partierne også her radikaliseret brugen af denne direkte kommunikationsform med vælgeren. For eksempel gjorde Obama- og McCainkampagnerne alt hvad de kunne for at indsamle mailadresser, købe forbrugerdata samt snitte vælgerne tyndest muligt efter geografi, køn, alder, race og religion. Tankegangen er, at hvis du ved hvad Jenny fra Jacksonville i Florida, der bor på Mainstreet nummer 69, tænker, spiser og arbejder med, så ved du også hvilken eventinvitation eller politisk holdning hun skal præsenteres for. Og så er det bare med at vælge om det skal foregår med post, mail, sms eller et lille bank på døren. I USA, England og Australien har partierne opbygget store databaser med vælgerinformationer. Det sværeste for partierne har dog været at få fat i disse data, og også her har Obama-kampagnen været på forkant. Et beskedent eksempel er, da Obama afholdt en auktion i det smarte kunstnerdistrikt Chelsea, i New York. Her skulle folk ikke betale kontant for at komme ind - de blev i stedet bedt om at betale med data om dem selv. På den måde kunne Obama-kampagnen efterfølgende kontakte de forskellige typer mennesker med målrettede budskaber. For det andet har accentueringen af de politiske distributionskanaler vist sig som en nødvendig manøvre. Når Obama opnåede et eksorbitant omfang af små private donationer skyldes det, at han formåede at nå ud til vælgergrupper, som aldrig før har interesseret sig direkte for politik eller doneret så meget som en cent til en politisk kandidat. I politisk marketing, som den er praktiseret i USA, er holdningen, at hvis vælgerne ikke gider politik, så må de lokkes ud til skæve arrangementer og så bliver mange faktisk hængende. Obamakampagnen har brugt nettet som omdrejningspunkt for 10

11 at distribuere deres politik og aktivere folk. Det skete ved at skabe et forum (MyBO), hvor vælgerne kunne oprette profiler, lave sociale netværk der spredte sig som ringe i vandet og orkestrere politiske events i supermarkeder, kunstgallerier natklubber og andre steder hvor folk mødes. Aktiviteter som blev gennemført af både kampagnetoppen og begejstrede frivillige. Sidst men ikke mindst evnede Obama-kampagnen at styre distributionen af de politiske budskaber i alle 50 stater ved at have udfærdiget en franchise-manual. Denne manual specificerede præcist hvordan en kampagneorganisation skulle opbygges hvem der måtte udtale sig, hvilke budskaber der skulle italesættes og hvordan vælgerdata skulle indsamles og rapporteres til hovedkontoret i Chicago. Selv et firma som MacDonald, der er kendt for en meget konkret manual om priser, bøfstørrelser og ketchupmængder må være misundelig på Obama-kampagnens kapacitet til at distribuere et allestedsnærværende kohærent produkt. For det tredje og sidste skal vælgerne have en lyst til at konsumere kandidatens eller partiets politik. Når folk stolt bærer deres Obama t-shirt gennem gaden og binder det særlige Obama-halstørklæde som en lille charmeklud, så er det ikke blot fordi de bifalder Obamas handelspolitik, men fordi de bliver tilfredsstillet emotionelt ved de værdier Obama-brand et står for. Flere af Hilary Clintons rådgivere måtte sande ved primærvalget, inden de kastede håndklædet i ringen i sommeren 2008, at de var oppe imod en buzz eller noget, som de i afmagt karakteriserede som beyond politics. Det er opblomstringen og udviklingen af en sådan buzz-effekt, der arbejdes med i politisk marketing, når politiske marketers vil have vælgerne til at konsumere deres produkt. I Danmark har vi de seneste år med vekslende resultat set forsøg på skabelsen af en lignende buzz-politik hos Det Radikale Venstre, Ny Alliance og SF. Obama s kampagne arbejdede dog i modsætning til de danske partier meget mere bevidst med at kreere denne buzz og identitetsfølelse. For eksempel gjorde Obama-kampagnen alt for at opbygge et ægteskab med sine mange støtter. Det resulterede i at mange millioner mennesker blev og stadig er good-will ambassadører for Obama de kunne eller kan næsten ikke tale om andet med familie og venner. Selve fænomenet Obama er blevet en del af deres identitet. Når disse mennesker fik mails og sms er fra Obama midt om natten, donerede lidt småmønter eller blev inviteret til fest af selv samme, følte de et medejerskab over kampagnen. For vælgerne blev det dermed naturligt at skabe mening i disse konstante Obama-bombardementer og de handlinger det fremprovokerede ved at personliggøre Obama-kulten. Ligesom i et ægteskab blev Obamas op- og nedture en del af mange amerikanske vælgeres hverdag. Efter valget har mange af de flere millioner hard core Obama græsrødder svært ved at vende sig til at mail-kadencen fra deres ægtefælle er nedadgående. Har han slået op med de mange trofaste tilhængere eller omskaber han præsidentembedet ved at inddrage dem i policyprocessen? Meget tyder på det sidste. For eksempel har den nye sundhedsminister i Obama s administration allerede inviteret de mange græsrødder til at starte en brainstorm over fremtidens sygehusvæsen. Flere af Hillary Clintons rådgivere måtte sande ved primærvalget, inden de kastede håndklædet i ringen i sommeren 2008, at de var oppe imod en buzz eller noget, som de i afmagt karakteriserede som beyond politics. NÅR DEMOKRATI OG MARKETING MØDER HINANDEN Da dansk politik i løbet af 90 erne begyndte at forholde sig professionelt til spin og politisk kommunikation, blev det set, som en betænkelig udvikling af relationen mellem politikere, vælgere og presse. Spørgsmålet lød: Hvad betyder dette for vores demokrati, når alverdens spindoktorer skal manipulere partierne frem til en sejr? Det vi står over for i fremtiden, hvor politisk market- 11

12 ing med stor sandsynlighed vil bølge ind over dansk politik, er om muligt et endnu større skred. Det skyldes at redskaberne i politisk marketing ikke som spin blot har evnen til at forsøge at kontrollere journalister, som dørvogtere af budskaber til befolkningen. Med politisk marketing bliver vælgerne konfronteret uden medialt omsvøb af et professionaliseret partiapparat. De har præcise data om dig og teknikker til at levere politikker direkte til hver en vælger i kongeriget. Og så har partierne fået strategier til at involvere flere i deres aktiviteter ved hjælp af sociale medier og marketingsredskaber, der kan lokke de fleste danskere ud i den politiske manege. På godt og ondt bliver enhver sender en modtager og enhver modtager en sender i denne politiske marketings virkelighed. Sigge Winther Nielsen er ekstern lektor i Politisk Marketing ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, fuldmægtig i Finansministeriet og forfatter til bogen Om Politisk Tæft. På den anden side kan det skubbe den demokratiske debat ud af kurs, hvis marketingsredskaberne medfører at politik bliver en præfabrikeret vare, som tilsidesætter samtalen om det bedre arguments ejendommelige tvangsløse tvang. Hvem evner at holde balancen? Med indførelsen af politisk marketing har demokratiet født et lettere skizofrent barn. På den ene side tages den enkelte vælgers forhåbninger og aspirationer meget mere alvorligt via mulighederne for mere deltagelse og tilpasning af politikker til alle typer af vælgere. På den anden side kan det skubbe den demokratiske debat ud af kurs, hvis marketingsredskaberne medfører at politik bliver en præfabrikeret vare, som tilsidesætter samtalen om det bedre arguments ejendommelige tvangsløse tvang. Hvem evner at holde balancen? Med Obamas succesfulde brug af politisk marketing har vi fået en strømpil, der peger mod, at de danske partier, som først lærer lektien og tilskærer den amerikanske marketingspatos til det danske sind, har mangedoblet chancerne for at løbe med magten. Spørgsmålet er om de danske partier formår endsige tør at bruge den værktøjskasse af politisk marketingredskaber, som Obama og co. har skruet deres kampagne sammen med. Når disse overvejelser gennemspilles i de danske partikontorer må der skeles til både det enkelte partis chance for at overleve og demokratiets skrøbelige tilstand. 12

13 Hvilken betydning har islamisk satellit-tv? Af Ehab Galal Hvordan bruger den arabiske verden satellit-tv som medie, og hvorfor er dette et vigtigt men hidtil kraftigt underbelyst forskningsområde? Cand. mag i arabisk sprog og ph.d. stipendiat på Carsten Niebuhr Afdelingen ved Københavns Universitet, Ehab Galal, beskriver i sin artikel Hvilken betydning har islamisk satellit-tv?, hvordan islamiske TV- kanaler defineres både politisk og religiøst, og hvordan de har en opdragende såvel som identitetsdannende effekt i det arabiske samfund. Islamisk satellit-tv er forskningsmæssigt kraftigt underbelyst. Når de islamiske kanaler endnu ikke rigtig har fået forskningens opmærksomhed, skyldes det, at fænomenet trods alt - med den første kanal lanceret i er temmelig nyt. Det skyldes også, at interessen for arabisk satellit-tv i høj grad har været knyttet til to gensidigt forbundne perspektiver: Interessen for demokratiseringsprocesser i den arabiske verden og interessen for de geopolitiske relationer mellem Vesten og den muslimske verden i en tid med flere væbnede konflikter, som begge parter har deltaget i. Begrænsede analyser Siden lanceringen af den første arabiske satellitkanal Egyptian Space Channel (ESC), der gik i luften den 12. december 1990, er antallet af arabisksprogede satellitkanaler vokset til mere end 400. Trods disse mange kanaler har den forskningsmæssige interesse, især siden 11. september 2001, koncentreret sig om den arabiske satellitkanal al-jazeera. Fokus har på den ene side været på kanalens rolle i internationale konfliktsituationer, og på den anden side dens betydning for udviklingen af en arabisk civil offentlighed. Uanset denne forskningsmæssige tilgangs a n a l y t i s k e og politiske relevans har den været medvirkende til, at spørgsmålet om islam i medierne er blevet reduceret til et spørgsmål om potentielt konfliktmateriale og religionens potentielt begrænsende indflydelse på udviklingen af en civil offentlighed. Det har med få undtagelser resulteret i mangel på forskning i, hvordan arabisk satellit-tv generelt, og islamisk satellit-tv specifikt, bidrager til udvikling og forandring af religion og religiøs identitet i den arabiske verden. Mens Benedict Anderson (2001) med bogen Forestillede fællesskaber overbevisende gjorde rede for den trykte presses betydning som redskab i nationskonstruktioner og desuden inspirerede til studier af nationskonstruktioner, er det stadig begrænset, hvad der findes af lignende analyser af (arabisk) satellit-tv s betydning i konstruktionen af identiteter, herunder særligt muslimske identiteter. Hvad gør en satellitkanal islamisk? Der er flere grunde til at tage dette spørgsmål alvorligt. Det handler ikke kun om en analytisk afgrænsning, der gør det muligt at identificere fænomenet. Det handler også om, at definitionen på islamisk satellit-tv er et politisk og religiøst spørgsmål, som både personkredsen bag en kanal og staten kan have andel og interesse i at definere. At spørgsmålet om, hvad der definerer en islamisk satellitkanal, overhovedet kan rejses, skyldes udviklingen inden for arabisk satellit-tv, hvor et hurtigt voksende antal tv-kanaler definerer sig selv som islamiske og/eller religiøse. Især satellit-tv s transnationale potentiale og fremkomsten af kommercielt arabisk tv har øget antallet og diversiteten af islamiske og/eller religiøse kanaler. Den første islamiske arabiske satellitkanal var i overensstemmelse med kanalens selvdefi- 13

14 nition således Iqraa. Den blev lanceret af ART (Arabic Radio and Television) den 21. oktober ART ejes af den saudiarabiske forretningsmand og milliardær Şāleĥ Kāmel og består af 21 underholdende temakanaler, hvor Iqraa skiller sig helt ud ved at være defineret som religiøs. Den hurtige vækst i antallet af islamiske kanaler må bl.a. ses i relation til den generelt store stigning i antallet af arabiske satellitkanaler, hvor angiveligt 47 af de ca. 400 kanaler er islamiske og mindst tolv er kristne, arabisksprogede satellitkanaler. Sammenlignes antallet af arabisk, islamiske kanaler med antallet af religiøse kanaler i USA, halter de islamiske kanaler bagefter, da der i 2000 var 245 kommercielle og 15 ikke-kommercielle, religiøse tv-stationer i USA. Men hvad er det, der gør kanalerne islamiske? Det handler ikke kun om en analytisk afgrænsning, der gør det muligt at identificere fænomenet. Det handler også om, at definitionen på islamisk satellit-tv er et politisk og religiøst spørgsmål, som både personkredsen bag en kanal, og staten kan have andel og interesse i at definere. Et spørgsmål om referenceramme Der er flere måder at definere islamisk tv på. De fleste er enige om, at islamisk tv bør indeholde et specifikt islamisk perspektiv på tilværelsen. Men hvad dette islamiske perspektiv består i, er der til gengæld ikke enighed om. På de islamiske kanaler er der således både relativt liberale og dybt konservative programmer. Generelt handler programmerne ikke kun om udbredelsen af islam. At en film eller et underholdningsprogram er islamisk, betyder ikke nødvendigvis, at de skal have et specifikt islamisk budskab eller mission, men snarere at deres fortællinger formidler eller, som minimum, ikke strider imod islamiske værdier. I praksis viser denne tilgang sig ved, at fx kanalen Iqraa sender programmer, der er produceret i ikke-muslimske lande. Det kan være vestlige videnskabelige og historiske programmer, dokumentarfilm, eller kinesiske børneprogrammer. Denne forståelse af islamisk tv kan også findes blandt andre fortalere for specifikt islamisk tv. At programindholdet på tv generelt bør være i overensstemmelse med islam ser derudover ud til at være et argument, der ikke sættes spørgsmålstegn ved, hverken af staten eller af sekulært indstillede iagttagere og debattører. Sekularisterne afviser behovet for etableringen af islamiske kanaler med den begrundelse, at hvad der sendes på arabisk tv allerede er islamisk, fordi det produceres af muslimer og vises til muslimer, og som sådan ikke står i modsætning til islam. Fortalerne for islamisk tv argumenterer derimod for, at islamiske medier bør have Koranen og profetens tradition som sin eksplicitte referenceramme med en samtidig tilpasning til muslimers moderne liv. De mener således ikke, at et lands medier kan kaldes islamiske, fordi landet har en Koranradio, en fast side i en avis med religiøse nyheder eller en satellitkanal, der producerer religiøse programmer, og de betegner sådanne medier for tematiske medier. De argumenterer i stedet for, at medierne afspejler hele samfundet, og at der derfor kun eksisterer rene religiøse medier i det samfund, der praktiserer religionen i alle dele af samfundet. Underforstået, at der næsten ikke findes rene islamiske medier i de fleste islamiske lande. Form eller indhold Kernen i uenigheden om behovet for islamiske kanaler bliver altså definitionen af, hvad der gør en kanal islamisk. Mens islamister argumenterer for, at islamisk tv er defineret ved, at islam er en eksplicit, normativ referenceramme for kanalerne og deres programmer, argumenterer sekularisterne for at al tv produceret af muslimer, er islamisk tv. Vanskeligheden ved denne skelnen er, at det snarere er form end indhold, der dermed definerer en islamisk kanal. Hverken islamister eller sekularisterne definerer indholdet af de islamiske værdier. Bør islamisk tv fx promovere en specifik fortolkning for i islamisters optik at blive anerkendt som islamisk? Deres definition bliver i sit udgangspunkt tautologisk, idet islamisk tv bliver islamisk, fordi det tager udgangspunkt i en islamisk, altomfattende filosofi. Samtidig 14

15 lægger deres definition, ved ikke at specificere indholdet af den islamiske referenceramme, op til, at form er vigtigere end indhold. Det peger i retning af, at det er identifikationen med og iscenesættelsen af en islamisk referenceramme, der reelt adskiller den islamiske kanal fra en ikke-islamisk. Det interessante bliver i denne sammenhæng at undersøge måder, hvorpå islam som referenceramme tillægges betydning på kanalerne. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvordan de islamiske kanaler definerer sig selv men også et spørgsmål om, hvad de sender, og hvordan de på det generelle plan positionerer sig i forhold til deres publikum. Mens islamister argumenterer for, at islamisk tv er defineret ved, at islam er en eksplicit, normativ referenceramme for kanalerne og deres programmer, argumenterer sekularisterne for, at al tv produceret af muslimer er islamisk tv. Individualisme og livsstil De islamiske satellit-kanaler promoverer overordnet set en moralsk genislamisering af den muslimske identitet. Samtidig imødekommer kanalerne en udvikling med stigende individualisering og en løsrivelse af den religiøse identitet fra den lokale og stedbundne, hvilket medfører en stigende fragmentering af identiteten. De tilbyder en alternativ offentlighed, en modoffentlighed til både det sekulariserede liberale samfund og til de arabiske regimers forskellige variationer af sekularisering og økonomisk liberalisering. Den alternative islamiske offentlighed trækker individet i flere retninger med individualiseringen som den stærkeste tendens, samtidig med at den forsøger at give individet mulighed for at identificere sig med forskellige identiteter: For det første en global muslimsk identitet i form af tilhørsforholdet til den muslimske umma. For det andet en national identitet, som bl.a. fremmes i tv-konkurrencer, hvor man konkurrerer på baggrund af sit nationale tilhørsforhold, og for det tredje en civil identitet, der indebærer et socialt samfundsmæssigt ansvar, som især nogle af de muslimske tv-prædikanter, som fx Amr Khaled forsøger at udbrede. Det civile ansvar I den islamiske offentlighed er der altså plads til mange identiteter og mange sammensætninger af identiteter: Den professionelle, den uddannede, den velhavende, den succesfulde, den familiære, den nationale, og den globale. Identiteter som alle kan kombineres med køn, alder og nationalitet. Den eneste identitet, som kan siges at være eksklusiv, er den islamiske. Den kendetegnes af helt specifikke muligheder og begrænsninger, samtidig med at den definerer rammerne for de andre identiteter. Programmerne positionerer den islamiske identitet som en identitet, der er mulig at kombinere med de fleste sekulære identiteter. Målet hermed er imidlertid ikke det enkelte individs frihed, men derimod individets tilslutning til en guddommelig orden for moralsk adfærd. Det er gennem den moralske adfærd, at den islamiske identitet konstitueres. Ved at positionere det muslimske subjekt som et moralsk og individualiseret subjekt, pålægger programmerne samtidig individet opgaven at etablere og fastholde den gudgivne moralske orden. Det bliver individets ansvar gennem sin moralsk rigtige adfærd at sikre denne orden, og det er heri, at det civile ansvar ligger. Man kan således se islamiseringen i de arabiske medier som udtryk for en individualiseret tro, der skaber identifikation og tilhørsforhold. Islam fremstilles på de islamiske satellitkanaler som et tilbud om individuel identitet og livsstil, der kan variere mellem det mere liberale og det dybt konservative, men kanalerne præsenterer ikke som islamismen et samfundspolitisk alternativ. Ehab Galal er cand.mag. i arabisk sprog og samfund og har et ph.d. stipendiat på Institut for tværkulturelle og regionalestudier på Københavns Universitet, hvor han i skrivende stund arbejder på sin ph.d. Religion på arabisk satellit-tv. Ehab Galal har blandt andre udgivelser skrevet bogen Globale medier i verdens brændpunkter sammen med Mette Thunø. Bogen er udgivet på Museum Tusculanums Forlag i

16 Al-Jazeera en stemme fra verdens brændpunkter Af Ehab Galal Den arabiske TV kanal Al-Jazeera blev lanceret i 1996 ved økonomisk støtte fra amiren i Qatar og har hovedkvarter i rigets hovedstad Doha. Al-Jazeera er siden da blevet et globalt medienetværk - både anerkendt og berygtet. Ehab Galal skriver i sin artikel om Al-Jazeeras mediedækning af konflikter, kanalens betydning for det arabiske civilsamfund og om der er pressefrihed for kanalens journalister. Billeder fra krigen i Gaza skaber i disse dage overskrifter i medier verden over. Den 10. januar valgte tv2 i sine nyheder kl. 19 at vise billeder af vajende israelske flag under en demonstration for Israel på Rådhuspladsen i København. På den arabiske satellit-kanal al-jazeera, både dens arabiske og engelske kanal, kunne man se billeder af de civile ubevæbnende palæstinensere i Gaza, der blev bombarderet fra luft, jord og hav af verdens femte stærkeste militærmagt, Israel. Kanalen viste billeder af døde og sårede, overfyldte og kaotiske hospitaler, samt døende, der fik hjertemassage i håbet om, at der stadig var liv. Al-Jazeera viste også billeder af israelske bombeangreb, der blev fulgt af et hvidt røgslør, som har givet mistanke om, at Israel bruger hvid fosfor i kamphandlingerne. Brugen af hvid fosfor er forbudt ifølge Geneve konventionen. Al-Jazeera bragte et interview med en udsendt fra Human Rights Watch, der opholdt sig i Israel, og som gjorde rede for mistanken, og hvad der var tilladt og ikke tilladt. Endelig viste al-jazeera billeder fra de mange demonstrationer, der blev afholdt rundt omkring i verdens hovedstæder med tusindvis af demonstranter, der protesterede imod Israels angreb. Ligesom der blev vist billeder af civile israelere, der løb i skjul for Hamas raketter, der havde ramt et hus. Dækningen er karakteristisk for al-jazeera, der blev etableret med økonomisk støtte fra amiren af Qatar i Kanalen har defineret sin politik som at ville repræsentere dem, der ikke har stemme. Samtidig har kanalen udfordret de store internationale nyhedsbureauers monopol på internationale nyheder, ligesom den har udfordret de arabiske staters nationale tv-monopol. Det har fået iagttagere og forskere til at diskutere kanalens betydning i en lokal arabisk såvel som global sammenhæng. Redskab til arabisk civilsamfund Det varede tre dage, før Iraks invasion af Kuwait i 1991 blev offentliggjort i Saudi Arabien. Det ville være utænkeligt i dag på grund af satellit-nyhedskanaler, som fx Al-Jazeera, der sendte direkte nyheder fra krigszonen under krigen i Afghanistan i 2002 og under krigen i Golfen - amerikanernes (og koalitionens) krig mod terror i Irak i hvor kanalen sendte direkte nyheder fra Baghdad. På samme måde har al-jazeera transmitteret direkte fra Palæstina under intifadaen, under krigen i Libanon i 2006 og nu i januar 2009 fra Gaza. Det er ikke længere muligt, hverken for de arabiske stater eller de store internationale medieinstitutioner at forhindre befolkningerne i at få informationer om internationale eller lokale konflikter, mens de sker. Det er da også adgangen til informationer, som den arabiske befolkning ikke tidligere har haft, der har gjort al- 16

17 Jazeera til en af de mest sete arabiske satellit-kanaler. Det skyldes ikke kun adgangen til konkrete nyheder, men også til en høj grad af fri og kritisk pressedækning. Mindst to faktorer har været afgørende for al-jazeeras rolle som medie. På den ene side er kanalen etableret i samspil med demokratiske forandringer i det lille rige olieland Qatar, og på den anden side er en stor del af De arabiske stater er klar over, at de af al-jazeera vil blive stillet til ansvar for deres nationale, regionale og internationale politik, hvilket har fået dem til i højere grad at agere som om, der var en arabisk civil offentlighed, de skal stå til ansvar for. kanalens journalister tidligere journalister ved BBC og Voice of America med en anden tradition for kritisk uafhængig journalistik end de statslige arabiske kanaler. Kanalen er af samme grund blevet tillagt et potentiale som drivkraft i udviklingen af en civil offentlighed. De arabiske iagttagere og forskere svinger på baggrund af analyser og vurderinger af al-jazeeras nyhedsudsendelser og debatprogrammer mellem forsigtig optimisme og indædt kritik af al-jazeeras debatform. Kritikerne peger på, at debatformen ofte er abstrakt eller teoretisk og ikke fører til demokrati, men blot er populistisk underholdning for masserne eller ren demagogi. Selv om flere arabiske satellit-kanaler i dag sammenligner sig med al-jazeera og lancerer programmer med titler, der ligner al-jazeeras, så er det dog ikke lykkedes en eneste kanal at skabe samme form for fri og kritisk debat som på al-jazeera. I vesten er al-jazeera kendt for at befinde sig i verdens brændpunkter, hvor den sender billeder fra konfliktområder, der ellers typisk blev dækket fra nabolande. Og hvor fem store internationale mediebureauer styrede hvilke nyheder og billeder, verden fik lov at se og høre. Det er samtidig kanalens popularitet blandt seerne, dens dækning af konfliktområdet og dens programflade i form af åbne dialoger og kritisk journalistik, der har gjort den til genstand for både arabiske og vestlige regimers kritik. Eller blot en propagandamaskine? Når al-jazeera som den eneste tv-station fik lov at dække krigen i Afghanistan skyldtes det formodentlig Talebans forventning om, at al-jazeera ville være den kanal, der ville være mindst bundet af andre staters og alliancers interesser. Al-Jazeera ville som den mest uafhængige arabiske tv-station kunne sende billeder fra Afghanistan uden statscensur. At der næppe ville være mange andre kanaler, der ville sende bin Ladens videobånd ucensurerede, synes de arabiske landes efterfølgende reaktioner kun at bekræfte. Samtidig fik det en symbolsk og politisk betydning at lade en ikke-vestlig og arabisk kanal få afgørende indflydelse på den information, der kom til offentlighedens kendskab i en konflikt, som bin Laden tydeligvis havde en interesse i at gøre til en konflikt mellem den muslimske og den vestlige verden. Uanset al-jazeeras status som relativ fri kritisk tv-kanal, blev den derfor snart beskyldt for at propagandere for bin Laden og blev lagt under pres fra flere sider. Det er karakteristisk, at kanalens dækning af konflikter og dens kritik af arabiske regimer, har ført til beskyldninger om propaganda fra stort set alle sider. Kanalen er fra forskellige sider både blevet beskyldt for at være pro-israelsk, anti-semitisk, pan-arabisk, anti-arabisk og pro-amerikansk, samt positivt indstillet over for islamistiske bevægelser. At kanalens kritiske dækning på denne baggrund må anses for at ramme relativt bredt, betyder det ikke, at informationerne strømmer frit eller uafhængigt af magtinteresser eller kontrol. Fx kritiserer kanalen ikke staten Qatar og landets emir, men den fungerer til gengæld heller ikke som instrument for Qatars udenrigspolitik. Et resultat af de arabiske regimers utilfredshed med kanalen var, at de arabiske informationsministre i foråret 2003 truede al-jazeera med ikke kun at stoppe samarbejdet og lukke al-jazeeras kontorer i de respektive lande, men også at boykotte de firmaer, der reklamerer i og s a m a r b e j d e r med al-jazeera. Hvis al-jazeera ville undgå boykot, skulle kanalen bøje sig for og overholde Arab States Broadcasting Union s principper om respekt for arabiske værdier etc. På et møde igen i Cairo i februar 2008 vedtog de arabiske informationsministre et nyt charter, som indeholder en række krav om beskyttelse af arabiske værdier og religion til satellit-tv-kanalerne. Chartret kan ses som de arabiske staters forsøg på at påvirke en medieudvikling, de ikke har haft samme mulighed for at kontrollere som udviklingen af nationale medier. Det har ikke fået al-jazeera til at stoppe sin kritiske 17

18 dækning. Det har medført, at saudiske og kuwaitiske firmaer er blevet presset til at stoppe med at reklamere på al-jazeera. Både Saudi Arabien og amerikanerne var utilfredse med al-jazeeras dækning af Osama bin Laden og krigene i Afghanistan og Irak, hvilket kunne mærkes på faldet i annonceindtægter. Gør al-jazeera en forskel? Al-Jazeera har det vanskeligt som civil offentlighed i kraft af boykotten af annoncering og andre arabiske landes lukninger af stationens kontorer. På trods af det gør al-jazeera den største forskel i den arabiske medieverden. Det er lykkedes al-jazeera at dække en efterspørgsel blandt det arabisksprogede publikum på seriøs og kritisk dækning af internationale konflikter. Især har kanalen en evne til at fange det unge publikum i Vesten, som ellers finder de arabiske tv-kanaler kedelige og uden relevans for deres liv. Derudover har kanalen Mindst to faktorer har været afgørende for al-jazeeras rolle som medie. På den ene side er kanalen etableret i samspil med demokratiske forandringer i det lille rige olieland Qatar, og på den anden side er en stor del af kanalens journalister tidligere journalister ved BBC og Voice of America med en anden tradition for kritisk uafhængig journalistik end de statslige arabiske kanaler. været med til at skabe ikke blot et arabisk civilt samfund, men også civil handlen, fx i form af massedemonstrationer i flere arabiske hovedstæder i forbindelse med den palæstinensiske Intifada i 2000 og Gaza i Ud over den kritiske dækning af tabuiserede emner har al- Jazeera derudover på trods af kritikken fra de arabiske regimer været med til at ændre de arabiske magteliters indstilling til kanalen. De arabiske stater er klar over, at de af al-jazeera vil blive stillet til ansvar for deres nationale, regionale og internationale politik, hvilket har fået dem til i højere grad at agere som om, der var en arabisk civil offentlighed, de ville blive stillet til ansvar af. Endelig har al-jazeera været med til at lancere nye idealer for journalistik og nyhedsdækning i de arabiske tv-medier generelt. Kombineret med nye generationer af veluddannede arabiske befolkninger, der stiller større krav til mediernes professionalisme, er en lang række nye arabiske satellit-kanaler blevet lanceret. Det gælder fx Orbit og ART, der kommer de nye generationer i møde ved at formidle forbrugsfantasier i form af reklamer, musik og film. På trods af, at disse kanaler dermed snarere promoverer en offentlighed af forbrugere end en civil offentlighed, har de overtaget mere objektive metoder til nyhedsdækning og åbne politiske debatter. Al-Jazeera har dermed gjort en forskel, ikke blot i den arabiske medieverden, men også for resten af verdens adgang til nyheder om verdens brændpunkter. Hvilken rolle, den kommer til at spille i fremtiden, er noget vanskeligere at spå om. Med et globalt medielandskab præget af helt nye medietyper, der er interaktive på nye måder og krydser nationale, lokale og regionale grænser, er det enkelte medies rolle i det globale landskab af offentligheder langt mere komplekst og uforudsigeligt. Ehab Galal er cand.mag. i arabisk sprog og samfund og har et ph.d. stipendiat på Institut for tværkulturelle og regionalestudier på Københavns Universitet, hvor han i skrivende stund arbejder på sin ph.d. Religion på arabisk satellit-tv. Ehab Galal har blandt andre udgivelser skrevet bogen Globale medier i verdens brændpunkter sammen med Mette Thunø. Bogen er udgivet på Museum Tusculanums Forlag i Læs mere i: Mohammed El-Nawawy and Adel Iskandar (2002), AL-JAZEERA: How the Free Arab News Network Scooped the World and Changed the Middle East. Westview Press. Sakr, Naomi (2001), Satellite Realms. Transnational Television, Globalization & the Middle East. London & New York: I.B. Tauris Publishers. Skovgaard-Petersen, Jakob (2001), Krig på internet og satellitter: Al-Aqsa Intifadaen, Hizbu llâh og de arabiske medier, i Michael Irving Jensen (red.): På tærsklen til fred? København: Gyldendal. 18

19 U U På Udblik finder du en række aktuelle indlæg skrevet af fagligt stærke skribenter, der besidder en specialiseret viden om vores aktuelle emne. U DBLIK 19

20 Det britiske system under forandring Af Yosef Bhatti Det britisk politiske system er under forandring. To-partisystemet med Labour og Conservatives i førertrøjen bliver på vælgerniveau udfordret af Liberal Democrats, som dog stadig er beskedent repræsenteret i parlamentet. Denne udvikling lægger stigende pres på det britiske valgsystem, som er baseret på flertalsvalg i enkeltmandskredse (first-past-the-post). Samtidig udfordres enhedsstaten, idet magt diffunderer fra parlamentet til det regionale- og det internationale niveau. Det ellers så stabile britiske politiske system har været under forandring og stigende pres de seneste årtier. Markante ændringer på vælger- såvel som på konstitutionelt niveau har bevirket, at landet har bevæget sig fra et klassisk unitært to-partisystem i retning af et multilagret, latent multipartisystem. Samtidig er der debat om yderligere valgreformer, hvor især de liberale demokrater (Liberal Democrats) er ivrige reformtilhængere. Den britiske udvikling og debat er yderst interessant for os politologer, da den illustrerer en klassisk afvejning af fordele og ulemper ved et valgsystem, der er baseret på first-past-the-post (FPTP), i forhold til proportional repræsentation (PR). Men lad os starte vores rejse i det britiske med at se på, hvordan systemet traditionelt har set ud. Den britiske udvikling og debat er yderst interessant for os politologer, da den illustrerer en klassisk afvejning af fordele og ulemper ved et valgsystem, der er baseret på firstpast-the-post (FPTP), i forhold til proportional repræsentation (PR) Westministermodellen Britisk politik er domineret af parlamentet, som består af to kamre Underhuset (House of Commons) og Overhuset (House of Lords). Den egentlige magt ligger hos de 646 medlemmer af Underhuset, som vælges ved FPTP landet er delt op i 646 enkeltmandskredse, og fra hver af disse kredse vinder den kandidat med flest stemmer et mandat i parlamentet. Stemmer på alle øvrige kandidater går tabt. Siden 1920 (og især i efterkrigstiden) har britisk politik været domineret af to partier, Labour og Conservatives. Labour har som bekendt traditionelt været arbejderpartiet. Det har typisk været støttet af de lavere indkomstsegmenter og har været tilhænger af redistributive politikker såvel som vid udstrækning af statsintervention i økonomien. Conservatives har især tidligere typisk været støttet af de højere indkomstsegmenter og har i varierende grad vægtet henholdsvis konservative og liberale dyder. I perioden havde de to partier tilsammen 98% af mandaterne i Underhuset (se tabel 1) og følgelig på skift den totale dominans over regeringsmagten. Tabel 1: MPs fra partierne siden Fra to-parti til latent multipartysystem Siden 1970 erne er der sket en række markante ændringer, der har bevirket, at det britiske system ikke 20

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 2 2012 Tema: Når man kommunikerer anerkendende Halvt fuldt eller halvt tomt? Virksomheder tvinger medarbejdere til at smile også når det gør ondt Sådan lød en avisforsides overskrift for nylig. Man

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Tænk dig om før du IKKE stemmer

Tænk dig om før du IKKE stemmer Tænk dig om før du IKKE stemmer Landsdækkende kampagne ved Kommunal- og regionsvalget 2013 Udfordring: Faldende valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget er faldet gennem 35 år og nåede

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget

DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Kommunikationsværktøjer for Regionsudvalgets medlemmer 2010-UDGAVEN Kommunikationsværktøjer for Regionsudvalgets medlemmer 2010-UDGAVEN Kommunikations- og presseteamet

Læs mere