Redaktionen af tidsskriftet har venligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktionen af tidsskriftet har venligt"

Transkript

1 Kronik 20 år med den danske model Jesper Due & Jørgen Steen Madsen Redaktionen af tidsskriftet har venligt opfordret os til at uddybe vores forståelse af begrebet den danske model, som diskuteres af Anette Borchorst, Emmett Caraker og Henning Jørgensen i artiklen: Den danske model i knibe også for analytisk potentiale i temanummeret om Den danske model, 14. årgang nr. 2, Forfatterne demonstrerer efter vores opfattelse, at de enten ikke har læst, hvad vi har skrevet, eller bevidst mistolker det. Læsere, der kun præsenteres for vores værk gennem deres udlægning, efterlades i realiteten uden reel viden om indholdet i vores forskning. Vi vil derfor ikke gå ind i en debat med Borchorst et al. (2012). Derimod kan en kronik, hvor vi fortæller vores egen historie om arbejdet med den danske model, for læserne af Tidsskrift for Arbejdsliv forhåbentlig udgøre et nyttigt supplement til temanummeret om Den danske model. Da det nu er 20 år siden, vi publicerede bogen med denne titel, kan det samtidig tjene som en lille jubilæumsmarkering. De britiske inspirationskilder Formålet med bogen var at analysere det danske organisations- og aftalesystems samlede historie for at fremhæve dets centrale samfundsmæssige betydning. Vi var på den ene side optaget af at foretage en ajourføring af Walter Galensons værk om det danske organisations- og aftalesystem fra begyndelsen af 1950 erne (1952/1955), og på den anden side ønskede vi at give en fremstilling, der kunne matche Nils Elvanders bog om det svenske system, der i øvrigt også havde titlen den svenske model (1988). 1 Vi ønskede i lighed med Galenson at lægge vægt på den relationelle analyse, så man ikke alene behandler fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer hver for sig, men først og fremmest i deres gensidige, dynamiske relationer. Den danske model trækker teoretisk ikke mindst på det, vi kalder for den britiske institutionelle Industrial Relations (IR) tilgang. Først og fremmest Clegg (1976) og Sisson (1987), men også deres forløber, Alan Flanders (1968; 1970). Det var faktisk først med denne bog, at vi for alvor og mere dybtgående behandlede og anvendte hele Industrial Relations litteraturen. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at vi i stigende omfang fik forbindelse med udenlandske forskere på området, og de var for hovedpartens vedkommende netop orienteret i retning af IR-teori. Det er vigtigt at understrege, at vi såvel i denne bog som i tidligere og senere arbej år med den danske model

2 der bygger på nogle grundantagelser vedrørende IR-systemet som et konfliktløsningssystem. Det er ikke altid lige fremtrædende i den britiske pluralisme. Så her er vores inspiration stadig de mere konfliktteoretiske forskere som Richard Hyman (1972; 1975) og Michael Poole (1984; 1986). Udgangspunktet er, at der er tale om asymmetriske relationer, dvs. et ulige magtforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere lønarbejde og kapital. Denne ulighed er baseret på ejendoms- og dispositionsretten, men det handler ikke kun om træk ved et kapitalistisk system, men om magt og autoritet, der jf. Weber (1968) og Dahrendorf (1959) kendetegner de fleste komplekse sociale systemer. Vores mest anvendte formulering, når det gælder fremtiden for fagbevægelsen, er som følger: Så længe lønmodtagere oplever, at deres egne interesser (vedr. løn- og arbejdsvilkår) varetages bedst eller kun kan varetages sammen med andre lønmodtagere, så længe vil der eksistere kollektiv organisering og kollektiv regulering hvis modparten og staten, da ikke kan forhindre det med magt. The Survival of the Danish Model Den danske model er skrevet i en tid med et begyndende EU-pres og i en omverden, hvor man som regel talte meget om Sverige og den svenske model, men meget lidt om den danske. Under indtryk af problemerne i Sverige, som kom til udtryk i Hans De Geers bog, The Rise and Fall of the Swedish Model (1992), kaldte vi den engelske udgave for The Survival of the Danish Model (1994). Det gav nok bogen en vis tone, som medvirkede til, at den mest almindelige kritik mod Den danske model blev, at det for meget var et forsvarsskrift. Denne tone præger også den korte formulering i fire punkter af modellens karakteristika, som vi præsenterede allerede i bogens indledende kapitel: 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked med stærke organisationer for både lønmodtagere og arbejdsgivere. 2. Centraliserede forhandlingsrunder, hvor overenskomster, der praktisk talt har effekt for hele det danske arbejdsmarked, afgøres i et synkroniseret forløb hvert andet år, og hvor den statslige forligsinstitutions kompetence til at fremsætte sammenkædede mæglingsforslag er et afgørende element i sikringen af samme afgørelse. 3. Et konsensusbaseret forhold mellem de modstående organisationer og et relativt lavt niveau af arbejdsstandsninger og andre former for konflikter. 4. En aftalemæssig regulering af stort set alle forhold på arbejdsmarkedet gennem dette overenskomstsystem, dvs. et voluntaristisk system med en begrænset regulering via lovgivning (Due et al. 1993a,13-14). Det er formuleringer, der overbetoner organisationernes styrke og underbetoner aftalesystemets konfliktelement. Så kritikken er ikke uberettiget, hvis man alene ser på denne opsummering af karakteristika. Men følger man bogens analyser, er fremstillingen dog meget mere nuanceret, og kritikken holder derfor ikke (Due og Madsen 2005). Den historiske analyse viser klart, at den stadigt eksisterende interessekonflikt er en væsentlig præmis for aftalemodellens funktionsmåde. I den danske model er det konsensusbaserede forhold mellem parterne således netop ikke et udtryk for fravær af konflikt, men en gensidig accept af parternes forskellige interesser og en fælles tilslutning til et konfliktløsningssystem, der kan håndtere disse interesseforskelle. Parterne har forpligtet sig til en fælles bestræbelse på at opnå kompromiser gennem forhandlinger, men samtidig med mulighed for brug Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 af konfliktvåbnet, hvis forhandlingerne slår fejl. Denne pointe kan bedst illustreres med vores gennemgang i bogen af konflikten og det politiske indgreb i I denne sammenhæng diskuterer vi Det Radikale Venstres traditionelt skeptiske holdning til aftalemodellen med dens latente konflikttrussel. De Radikale går ud fra en harmonitankegang ind for tvungen voldgift. Overenskomstsystemet og den danske model bygger derimod på de modstående parters gensidige accept af, at de har konfliktende interesser. Der kan skabes konsensus og sammenhold på trods af disse konflikter, men netop kun ud fra en erkendelse af deres tilstedeværelse og en respekt for de modstående parters ret til at være uenige. (Due et al. 1993a, 361). Vi har derfor altid protesteret mod fremstillinger af vores tilgang som en form for Dunlopsk funktionalisme. Det er klart, at en del af vores analyse ud fra de faktiske forhold bliver at undersøge det, som Galenson kaldte the Danish genius for compromise (1952). Selv om vi i høj grad analyserer de tilbagevendende konflikter, må man også lægge vægt på parternes evne til at skabe kompromiser både i deres gensidige relationer og i forholdet til det politiske system. Set i et komparativt perspektiv har det derfor for os været interessant at studere, hvordan denne evne til kompromis er blevet institutionaliseret og transformeret via aftalesystemet. Men det fjerner ikke det grundlæggende udgangspunkt: den fortsatte tilstedeværelse af interessekonflikter. Vi er altså i Den danske model i høj grad konfliktteoretisk kritiske. Et andet eksempel er, at allerede denne bog indeholder overvejelser om IR-systemernes erodering hvilket er videreført i senere arbejder. Det går fra Industrial Relations (IR) til Human Ressource Management (HRM) i Den danske model, mens vi i vores værk om den offentlige sektor fra 1996 Forligsmagerne taler om en udvikling fra Industrial Relations til Employment Relations (ER) i overensstemmelse med den ændrede terminologi i den internationale forskning på området. Synspunktet er, at der altid vil være en form for regulering af arbejdsmarkedsrelationerne men den behøver ikke nødvendigvis at være kollektiv hvilket nærmest er indbygget som en forudsætning i en del forskeres bestemmelse af IR. Derfor er Employment Relations, der pr. definition handler om fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår på virksomhedsniveauet, det grundlæggende. Det er ret almindeligt at oversætte ER til beskæftigelsesrelationer, men det er mere retvisende at tale om ansættelsesrelationer, der i højere grad relaterer sig til det afgørende udgangspunkt i forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver, hvor beskæftigelsesrelationer mere leder tanken hen på det arbejdsmarkedspolitiske område. Men det er selvfølgelig en del af et samlet begreb for arbejdsmarkedsreguleringen, jævnfør Dunlops model med de tre aktører lønmodtagerne, arbejdsgiverne og staten. Almindeligvis taler vi på dansk om arbejdsmarkedsrelationer selv om det har den samme svaghed og bruger det som en samlebetegnelse for både Industrial Relations (IR), Labor Relations (LR), som ofte anvendes i amerikansk forskning, og Employment Relations (ER). Politisk kanonisering Bogens titel, Den danske model, slog i de følgende år så meget an, at begrebet gik ind i det almindelige sprogbrug som betegnelse for det særlige danske organisations- og aftalesystem og dette systems relationer til det politiske system. Udtrykket blev anvendt i midten af 1980 erne i en bog om og år med den danske model

4 af den daværende konservative finansminister, Palle Simonsen. Her var det i betydningen den særlige danske politiske konsensuskultur (Wagner 1986). I begyndelsen af 1990 erne var der endvidere enkelte, der talte om en særlig dansk model på velfærdspolitikkens område (Andersen 1991). Men det blev stadig brugt relativt sporadisk. Det blev ændret med vores lancering af betegnelsen den danske model som udtryk for den danske måde at regulere løn- og arbejdsvilkår på herunder ikke mindst vægten på kollektive aftaler frem for lovgivning. Begrebet blev kanoniseret politisk i Folketingets motiverede dagsorden fra 30. november 1993, der fastlagde grundlaget for implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedet. Folketinget gav her sin støtte til at fastholde den danske model på arbejdsmarkedsområdet med overvejende aftaler frem for lovgivning bl.a. således, at arbejdsmarkedets parter i Danmark fik mulighed for at implementere sådanne foranstaltninger inden for rammerne af aftalesystemet, herunder ved kollektive overenskomster og/eller aftaler. 2 Selv om vores bog har medvirket til at udbrede begrebet, vil vi ikke tages til indtægt for den værdiladede måde, det ofte anvendes på, ikke mindst af politikere, organisationsfolk og journalister. Vores hensigt har ikke været at lave en politisk konstruktion, men en samlebetegnelse for de karakteristiske elementer ved reguleringen af ansættelsesrelationerne i Danmark. Vi anvender begrebet analytisk og ikke normativt. Det er også derfor, at vi på FAOS ofte har kritiseret forestillingen om, at man uden videre skulle kunne overføre den danske model til andre lande eller til EU-systemet. Centraliseret decentralisering Det fornyende begreb i analysen i Den danske model er centraliseret decentralisering. Vi har hentet det fra Chicago-skolens bysociologi, hvor det ifølge Ernest W. Burgess udtrykker nødvendigheden af, at de karakteristika, der præger det hidtidige bycenter, reproduceres i de forstæder, der udvikler sig (Park og Burgess 1925, Burgess 1925, Madge 1962). Hermed får begrebet en dobbelt betydning, idet det ikke alene indeholder en strukturmæssig ændring i form af decentralisering og/eller centralisering, men også må indebære en samtidig reproduktion af forhandlingskulturen i det centrale system ved en delegering af kompetence til mere decentrale elementer. Dermed adskiller vores begreb sig kvalitativt fra de begreber, der blev udviklet af andre forskere i samme periode herunder ikke mindst Franz Traxlers og Colin Crouch s organiseret decentralisering, som hovedsageligt betegner aftalemæssig kontrol eller rammer for decentrale forhandlinger og ikke en reproduktion af forhandlingskultur. Denne særlige proces i retning af mere decentraliserede stedvis desorganiserede arbejdsmarkedsrelationer præsenteres i antologien Organized Industrial Relations in Europe: What Future? (1995), der er redigeret af Crouch og Traxler. Heri indgår også et kapitel om centraliseret decentralisering og den danske model. Reproduktionen af forhandlingskulturen skal naturligvis ikke forstås funktionalistisk som en overførsel pr. automatik men som en antagelse om forudsætningerne for opretholdelse af forhandlingsrelationerne herunder de eksisterende magtforhold mellem parterne i forbindelse med strukturelle forskydninger. Centraliseret decentralisering betegner desuden ikke kun en ny fase i aftalesystemets udvikling, der begynder efter sammenbruddet i slutningen af 1970 erne. Det er samtidig udtryk for et karakteristisk træk ved overenskomstsystemet siden dets etablering. Det danske stærkt centraliserede forhandlingssystem havde som en indbyg- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 get risiko en ufleksibel løndannelse. Derfor blev der næsten fra starten udviklet et bevægeligt lønsystem i den mest eksportorienterede sektor jernindustrien som derefter også blev dagsordensættende for de samlede overenskomstforhandlinger. Multiniveauregulering Med FAOS forskningsprogram fra 1998 introducerede vi med udgangspunkt i internationale studier (Marks 1993; Marks og Hooghe 1996) begrebet multiniveauregulering. Dette begreb kan også ses som både en egenskab ved systemet generelt og som et udtryk for en ny fase i overenskomstsystemets historie karakteriseret ved udvikling af en form for regulering samtidig på flere niveauer og uden noget givet styrende og iværksættende center, hvor både parterne på det centrale og det decentrale aftaleniveau samt de politiske aktører nationalt og internationalt agerer (Madsen et al. 2001). Multiniveauregulering medfører en udfordring for det etablerede aftalesystem med rod i parternes, dvs. de sektorbaserede organisationers selvregulering. Det synes især at være de politiske aktørers regulering, som udfordrer aftalemodellen. En række analyser af decentraliseringen af beslutningskompetence fra sektororganisationerne til virksomhedsniveauet viser derimod, at denne proces snarere styrker modellen måske netop fordi forhandlingsinstitutionerne fra det centrale niveau både for så vidt angår forhandlingskompetence og forhandlingskultur i betydeligt omfang er reproduceret lokalt. Tendensen i retning fra kollektiv til individuel regulering fra IR til HRM som beskrevet i Den danske model synes således i en dansk sammenhæng at kunne håndteres ved en tilpasning i stedet for en erodering af det eksisterende forhandlingssystem. Samtidig synes der ifølge analyser gennemført af forskere ved FAOS at være en vis bevægelse nedefra og op, således at de lokale parter på nogle områder tager initiativet, hvilket i den her anvendte terminologi kan ses som en tendens til multiniveauregulering (Ilsøe et al. 2007; Ilsøe 2009; Larsen et al. 2010; Navrbjerg et al. 2010; Strøby Jensen et al. 1999). Internationaliseringen og den øgede overnationale regulering især gennem EU er et andet eksempel på tendensen i retning af multiregulering. Det kan udfordre den danske model i dens klassiske udgave, fordi der bliver tale om et sammenstød mellem den fortrinsvis aftalebaserede danske reguleringsform og den fortrinsvis politisk baserede EU-regulering. Det blev allerede nævnt i Den danske model og er systematisk blevet fulgt op af både os og andre forskere på FAOS siden (Strøby Jensen 1995; Andersen 2003; Due og Madsen 2006). Udviklingen viser, at det til dels er lykkedes for parterne i samarbejde med de politiske aktører at afmontere udfordringen gennem etablering af et system for implementering af EU-direktiver, hvor den lovgivningsmæssige implementering tager afsæt i parternes egne aftaler. Der er dog stadig problemer, fordi denne reguleringsform forudsætter, at parterne i de aktuelle situationer kan levere varen ved at enes om de nødvendige kompromiser. Det volder til tider vanskeligheder (Andersen 2003; Due og Madsen 2006). Den offentlige sektor Analysen af den danske model er udviklet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsrelationerne på det private arbejdsmarked, og man kan derfor ikke uden videre overføre kendetegnene her til de øvrige områder det gælder ikke mindst den offentlige sektor, som det fremgår af vores forskning om det offentlige aftalesystem (Due og Madsen 1988; 1996; 2009) år med den danske model

6 Ganske vist udviklede der sig noget, der lignede et samlet reguleringssystem med samtidige forhandlinger som regel hvert andet år inden for alle sektorer. Det foregik på den måde, at det var de toneangivende aftaler på det store LO/DA-område i den private sektor, der satte niveauet for omkostningsudviklingen. Samtidig har der gennem forskellige reguleringsordninger i stort set hele det moderne aftalesystems historie været en form for sammenknytning af lønudviklingen i den private og den offentlige sektor, der sikrede, at offentligt ansattes lønudvikling i hovedlinjerne fulgte den private sektor. Når det gælder løn, er der således ingen tvivl om, at det private område lægger niveauet, men når det gælder andre områder i overenskomsterne, er det faktisk lykkedes for parterne i den offentlige sektor at sætte dagsordenen. Det gælder fx vedrørende væsentlige spørgsmål som arbejdsmarkedspension og løn under barselsorlov. Parterne på det offentlige arbejdsmarked har udviklet et organisations- og forhandlingssystem, som i hovedtrækkene kan sammenlignes med det private område. Derfor er der ikke mindst i de offentlige lønmodtagerorganisationers egen selvforståelse også her tale om en aftalemodel præget af parternes selvregulering frem for lovgivningsmæssig regulering. Men der er stadig en fundamental forskel på de to hovedområder. Den private sektor er markedsstyret, mens den offentlige sektor er politisk styret. Det kommer ikke mindst til udtryk i, at arbejdsgiverne ikke alene er modpart, men også repræsenterer den politiske myndighed. I sidste instans er det dermed arbejdsgiverne, der sætter de økonomiske og samfundspolitiske rammer for overenskomstforhandlingerne. Der er intet over og intet ved siden af Folketinget. Det er en væsentlig afgrænsning af selvreguleringen, som bl.a. var tydelig under forhandlingerne i 2008, og som også ser ud til at komme til at præge forhandlingerne i starten af 2013 (Due og Madsen 1996; 2009). Præcisering af begrebet den danske model På en måde kan man betragte vores samlede forskningsvirksomhed som en kontinuerlig empirisk afprøvning af vores forestillinger om den danske model (Due og Madsen 2012). Allerede i bogen fra 1993 var det en væsentlig pointe, at aftalesystemets styrke ikke mindst lå i parternes evne til at tilpasse det i forhold til ændrede vilkår. Både i teori og praksis er der tale om et dynamisk institutionelt arrangement og ikke en statisk model. I vores bog om overenskomstsystemets udvikling fra 1990 til 2004 Fra storkonflikt til barselsfond (2006) benytter vi lejligheden til at diskutere betegnelsen den danske model. Her undersøger vi en del af den kritik, vores formulering og anvendelse af denne betegnelse er blevet mødt med. En kritik, vi kan følge et stykke ad vejen, men som vi jævnfør gennemgangen ovenfor fandt for unuanceret. Vi vælger derfor i Fra storkonflikt til barselsfond at foretage en præcisering af vores tidligere bestemmelse af den danske model. I den sammenhæng er det afgørende at forstå, hvilken karakter den danske model har. Det er ikke en idealtype i webersk forstand selv om der i en vis grad er tale om spidsformuleringer ud fra princippet om, at overdrivelse fremmer forståelsen. Og det er slet ikke en præsentation af en teori om arbejdsmarkedsrelationer, der umiddelbart ville kunne bruges analytisk i andre lande. Målet er ikke at rendyrke de karakteristiske træk i en generel samfundsinstitution som eksempelvis bureaukratiet. Vores analyse drejer sig om et konkret, realt eksisterende reguleringssystem i en afgræn- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 set historisk periode nærmere bestemt det danske IR-system. Når vi opstiller den danske model i punktform, er der derfor tale om en opsamling af historisk, empirisk konstaterbare karakteristika, der har kendetegnet reguleringen af løn- og arbejdsvilkår i Danmark gennem det seneste århundrede samt parternes relationer til det politiske system i den samme periode. Vi forsøger derigennem at indkredse, hvad der i denne periode har været grundlaget for relationerne mellem parterne i aftalesystemet og deres sammenhæng til det politiske system, hvad der har været parternes skiftende interesser, og hvordan de har søgt at løse de deraf følgende konflikter gennem udviklingen af institutionelle arrangementer. De oprindelige fire punkter i bogen fra 1993 blev på denne baggrund justeret og ændret til en sammenstilling i seks punkter i Høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning som forudsætning for at fastholde et reguleringssystem med kollektive aftaler. Nationalt samordnede overenskomstforhandlinger med skiftende niveauer og med Forligsinstitutionen i central rolle. Sammenhængende system med flere niveauer og med partsinstitutioner både lokalt og centralt. Konfliktløsningssystem med kompromisbaserede løsninger mellem parterne ud fra en gensidig erkendelse af divergerende interesser. Grundlæggende voluntarisme præget af parternes selvregulering og begrænset lovgivning. Et kontinuerligt samspil mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, hvor parternes indflydelse maksimeres i det omfang, de kan nå til enighed om de nødvendige foranstaltninger i den aktuelle situation det såkaldte konsensusprincip (Due og Madsen 2006, s ). Kernen i modellen er relationerne mellem parterne og de politiske aktører. Selvreguleringsprincippet er ganske vist essentielt, men da arbejdsmarkedsreguleringen foregår i en bredere samfundsmæssig kontekst, må der nødvendigvis være en rolle til det politiske system. Der er med andre ord altid tale om et reguleringsmiks. Det har især været tydeligt siden starten af 1990 erne, hvor en række velfærdsgoder som arbejdsmarkedspension, efteruddannelse og løn under barselsorlov efterhånden er blevet en del af overenskomsterne. Der er blevet tale om en form for dobbeltregulering, hvor velfærdsgoder både udvikles gennem lovgivning og gennem kollektive overenskomster. Når man anvender modellens elementer, er det vigtigt at holde fast i, at punkterne ikke repræsenterer absolutte karakteristika, men snarere skal ses som variable størrelser, dvs. et mere eller mindre. Vurderingen af aftalemodellens udvikling beror således på en samlet analyse, hvor udviklingen på de forskellige områder vægtes i forhold til hinanden. Det kan derfor ikke teoretisk fastslås, hvilke betingelser der må opfyldes for, at man fortsat kan tale om den danske model i den betydning, denne form for arbejdsmarkedsre gulering hidtil har haft. Dog kan det an ta - ges, at en høj grad af selvregulering i kom bina tion med et betydeligt niveau af sam - ord nede overenskomstforhandlinger må an ses for at være en forudsætning. Den tætte forbindelse til det politiske system med udviklingen af dobbeltregulering af velfærdsgoder er set i dette perspektiv den største udfordring for den danske model, fordi politikerne får legitime krav til indflydelse på reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, men det er samtidig også ar år med den danske model

8 bejdsmarkedsparternes mulighed for at få afgørende politisk indflydelse. Det seneste tiårs faldende medlemstal i de overenskomstbærende faglige organisationer herunder både et stigende antal uorganiserede og medlemmer i såkaldt gule fagforeninger og vigende overenskomstdækning udgør i den sammenhæng et særligt problem (Due et al. 2010; Ibsen et al. 2011). Når flere og flere står uden for parternes selvregulering øger det presset for lovgivning frem for aftaler, og det kan betyde en forrykning af balancen i den danske model. Udviklingen synes at understrege, at den danske model ikke er en statistisk størrelse, men derimod præget af tilbagevendende justeringer i forhold til ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår. Hvordan fremtiden vil forme sig skal vi ikke spå om, men modellens styrke trods udfordringer som fx senest forårets sammenbrudte trepartsforhandlinger ligger ikke mindst i den stærke værdimæssige opbakning bag systemet. Såvel parterne som de politiske aktører over en bred front ønsker så vidt muligt at fastholde denne unikke reguleringsform. Nu arbejdes der endda på at få den danske model inddraget i undervisningen i folkeskolen. Noter 1 Det skal nævnes, at Den danske model er skrevet sammen med den nuværende institutleder ved Sociologisk Institut, dr. phil. Carsten Strøby Jensen, der dengang var tilknyttet FAOS. Han var den første fastansatte, der kom til, da det oprindelige samarbejde mellem to blev udvidet og begyndte at udvikle sig til en gruppe siden et center med en række videnskabelige medarbejdere. 2 Dagsorden vedtaget af det danske Folketing den 30. november 1993 under Forespørgsel F 7, D 14, jf. Andersen 2003 og Strøby Jensen Allerede i forbindelse med det danske EU-formandskab i første halvår 1993 skrev vi for Arbejdsministeriet en engelsk sproget pjece, hvori udtrykket den danske model indgik i titlen: The Main Pillar of the Danish Model (Due et al. 1993b). Referencer Andersen, Bent Rold (1991): Velfærdsstaten i Danmark og Europa: Kendsgerninger og myter om den offentlige sektor, København, Fremad. Andersen, Søren Kaj (2003): Danmark: Vejen mod en erga omnes-model, i Andersen (red.): EU og det nordiske spil om lov og aftale. De nordiske lande og de europæiske aftaler/ direktiver om deltid og tidsbegrænset ansættelse, Stockholm, SALTSA Joint Programme for Working Life in Europe, Report No. 3, Arbetslivsinstitutet, Borchost, Anette, Emmett Caraker & Henning Jørgensen (2012): Den danske model i knibe også for analytisk potentiale, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 14, 2, Burgess, Ernest W. (1925): The Growth of the City: An Introduction to a Research Project, i The Trend of Population, Publications of the American Sociological Society, vol. XVIII, Clegg, Hugh A. (1976): Trade Unionism under Collective Bargaining: A Theory Based on comparisons of Six Countries, Oxford, Black well. Crouch, Colin & Franz Traxler (red.) (1995): Organized Industrial Relations in Europe: What Future? Avebury, Aldershot. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

9 Dahrendorf, Ralf (1959): Class and Class Conflict in Industrial Society, Stanford, Californien, Stanford University Press. De Geer, Hans (1992): The Rise and Fall of the Swedish Model. The Swedish Employers Confederation and Industrial Relations over Ten Decades, Chicester, Carden Publications. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (1988): Når der slås søm i. Overenskomstforhandlinger og organisationskultur, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Carsten Strøby Jensen (1993a): Den danske model. En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Carsten Strøby Jensen (1993b): The main pillar of the Danish Model. Labour Market Consensus, København, Arbejdsministeriet. Due, Jesper et al. (1994): The Survival of the Danish Model. A Historical Sociological Analysis of the Danish System of Collective Bargaining, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper et al. (1995): Adjusting the Danish Model: Towards Centralized Decentralization, i (Crouch og Traxler (red.) 1995). Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (1996): Forligsmagerne. De kollektive forhandlingers sociologi, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2005): Den danske model revisited i FAOS Årbog 2004, København, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2006): Fra storkonflikt til barselsfond: Den danske model under afvikling eller fornyelse, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2009): Forligsmagere og forumshoppere Analyse af OK 2008 i den offentlige sektor, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Mie Dalskov Pihl (2010): Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model, i LO-dokumentation, 1, København, LO. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2011): Hvorfor gå på Uni, når man kan spise sin madpakke derhjemme? Teoretiske perspektiver Et essay om 40 års arbejdsmarkedsstudier med et kultursociologisk udgangspunkt, København, FAOS, Sociologisk Institut. Dunlop, John T. (1958): Industrial Relations Systems, New York, Henry Holt and Company. Flanders, Alan (1968a): Trade Unions, London, Hutchinson. Flanders, Alan (1968b): Collective Bargaining: A Theoretical Analysis, i British Journal of Industrial Relations, 6, 1. Flanders, Alan (1970): Management and Unions: The Theory and Reform of Industrial Relations, London, Faber & Faber. Galenson, Walter (1952): The Danish system of Labor Relations. A Study in Industrial Peace, Cambridge, Massachusetts, Harvard University Press. Dansk Udgave 1955: Arbejder og Arbejdsgiver i Danmark, København, Det danske Forlag. Giddens, Anthony (1984): The Constitution of Society. Outline of the Theory of Structuration, Cambridge, Polity Press. Hyman, Richard (1972): Strikes, London, Fontana/Collins. Hyman, Richard (1975): Industrial Relations. A Marxist Introduction, London, The MacMillan Press. Ibsen, Christian Lyhne, Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (2011): Hvem organiserer sig forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser, i LO-dokumentation, 3, København, LO. Ilsøe, Anna, Jørgen Steen Madsen & Jesper Due (2007): Impacts of decentralisation Erosion or renewal? i Industrielle Beziehungen, 14, 3. Larsen, Trine P., Steen E. Navrbjerg & Mikkel Møller Johansen (2010): Tillidsrepræsentanten og arbejdspladsen, TR-undersøgelsen 2010, Rapport I. København, LO. Madge, John (1962): The Origins of Scientific sociology, New York, The Free Press. Madsen, Jørgen Steen, Søren Kaj Andersen & Jesper Due (2001): Fra centraliseret decentralisering til multiniveauregulering, (Invited paper, IIRA s 6. Europæiske regionale kon år med den danske model

10 gres, Oslo ), FAOS Forskningsnotat nr. 32. København, FAOS, Sociologisk Institut. Marks, Gary (1993): Structural policy and Multi-level governance in the EC., i A. Cafrany & G. Rosenthal (red.): The State of the European Community: The Maastricht Debate and Beyond, Boulder, Lynne Rienner Pub., Marks, Gary & Liesbet Hooghe (1996): European Integration from the 1980s: State- Centric v. Multi-level Governance, i Journal of Common Market Studies, 34, 3, Navrbjerg, Steen E., Trine P. Larsen & Mikkel Møller Johansen (2010): Tillidsrepræsentanten og organisationssystemet, TR-undersøgelsen 2010, Rapport II, København, LO. Navrbjerg, Steen E., Mikkel Møller Johansen & Trine P. Larsen (2010): Tillidsrepræsentanten og kompetencerne, TR-undersøgelsen 2010, Rapport III, København, LO. Park, Robert E. & Ernest W. Burgess (1925): The City, Chicago, University of Chicago Press. Poole, Michael (1984): Theories of Trade Unionism. A Sociology of Industrial Relations, Revised Edition, London, Routledge & Kegan Paul. Poole, Michael (1986): Industrial Relations Origins and Patterns of National Diversity, London, Routledge & Kegan Paul. Scheuer, Steen (1999): Motivation Aktørmotiver i arbejdslivet (doktorafhandling), København, Handelshøjskolens forlag. Sisson, Keith (1987): The Management of Collective Bargaining. An International Comparison, Oxford, Blackwell. Strøby Jensen, Carsten (1995): Arbejdsmarked og europæisk integration. En sociologisk analyse af den europæiske models etablering i EU, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Strøby Jensen, Carsten et al. (1999): Tillidsrepræsentanten i tal. En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår og holdninger, København, LO. Wagner, John (red.) (1986): Den danske model: En bog med Palle Simonsen om Danmark efter genopretningen, København, Nyt Nordisk Forlag. Weber, Max (1868): Economy and Society: An Enterpretive Sociology, New York, Bedminister Press. Weber, Max (1971): Makt og Byråkrati. Udvalg og innledning ved Egil Fivelsdal, Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. Jesper Due, fil.dr., professor ved FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen, fil.dr., professor ved FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien. en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien. en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet Carsten Strøby Jensen Arbejdsgiverne og arbejdsgiverorganisationerne er sjældent direkte

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det nye lønsystem, der blev gennemført

Det nye lønsystem, der blev gennemført Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret Jørgen Steen Madsen Hvad sker der med et centraliseret forhandlingssystem, når en væsentlig del af forhandlingskompetencen rykkes fra parterne på

Læs mere

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Av t a lt s p i l l 314 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Strøget i København 1994. Foto: Erik Sagflaat/Arbark. I en sammenligning med både

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Den danske model i et integreret Europa

Den danske model i et integreret Europa Festskrift i anledning af Einar Edelbergs 40 års jubilæum Den danske model i et integreret Europa Redigeret af Peter Nedergaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog er udgivet i anledning af 40

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Den danske model og dens insidere og outsidere

Den danske model og dens insidere og outsidere Kapitel 1 Den danske model og dens insidere og outsidere 1.1 Indledning Trine P. Larsen Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn og arbejdsvilkår i vid udstrækning reguleres gennem kollektive

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

fra magtkamp til konsensus

fra magtkamp til konsensus Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model fra magtkamp til konsensus Jesper Due & Jørgen Steen Madsen Etableringen af de nye arbejdsmarkedspensioner i årene omkring

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Forhandlingssystemet Konflikt eller forlig

Forhandlingssystemet Konflikt eller forlig Jørgen Steen Madsen Forhandlingssystemet Konflikt eller forlig Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret Forskningsprojekt om Ny Løndannelse i amter og kommuner Delprojekt 2 Forhandlingssystemet

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 11. april 2008: Urafstemningen om mæglingsforslaget om fornyelsen af overenskomsten mellem 3F s Grønne Gruppe

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Iforåret 2011 fandt en bemærkelsesværdig

Iforåret 2011 fandt en bemærkelsesværdig Anna Ilsøe Den danske model til eksamen et casestudie af CSC-konflikten Antallet af konflikter på det danske arbejdsmarked har vist en faldende tendens over de seneste 15 år. Imidlertid begynder vi nu

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere