Redaktionen af tidsskriftet har venligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktionen af tidsskriftet har venligt"

Transkript

1 Kronik 20 år med den danske model Jesper Due & Jørgen Steen Madsen Redaktionen af tidsskriftet har venligt opfordret os til at uddybe vores forståelse af begrebet den danske model, som diskuteres af Anette Borchorst, Emmett Caraker og Henning Jørgensen i artiklen: Den danske model i knibe også for analytisk potentiale i temanummeret om Den danske model, 14. årgang nr. 2, Forfatterne demonstrerer efter vores opfattelse, at de enten ikke har læst, hvad vi har skrevet, eller bevidst mistolker det. Læsere, der kun præsenteres for vores værk gennem deres udlægning, efterlades i realiteten uden reel viden om indholdet i vores forskning. Vi vil derfor ikke gå ind i en debat med Borchorst et al. (2012). Derimod kan en kronik, hvor vi fortæller vores egen historie om arbejdet med den danske model, for læserne af Tidsskrift for Arbejdsliv forhåbentlig udgøre et nyttigt supplement til temanummeret om Den danske model. Da det nu er 20 år siden, vi publicerede bogen med denne titel, kan det samtidig tjene som en lille jubilæumsmarkering. De britiske inspirationskilder Formålet med bogen var at analysere det danske organisations- og aftalesystems samlede historie for at fremhæve dets centrale samfundsmæssige betydning. Vi var på den ene side optaget af at foretage en ajourføring af Walter Galensons værk om det danske organisations- og aftalesystem fra begyndelsen af 1950 erne (1952/1955), og på den anden side ønskede vi at give en fremstilling, der kunne matche Nils Elvanders bog om det svenske system, der i øvrigt også havde titlen den svenske model (1988). 1 Vi ønskede i lighed med Galenson at lægge vægt på den relationelle analyse, så man ikke alene behandler fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer hver for sig, men først og fremmest i deres gensidige, dynamiske relationer. Den danske model trækker teoretisk ikke mindst på det, vi kalder for den britiske institutionelle Industrial Relations (IR) tilgang. Først og fremmest Clegg (1976) og Sisson (1987), men også deres forløber, Alan Flanders (1968; 1970). Det var faktisk først med denne bog, at vi for alvor og mere dybtgående behandlede og anvendte hele Industrial Relations litteraturen. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at vi i stigende omfang fik forbindelse med udenlandske forskere på området, og de var for hovedpartens vedkommende netop orienteret i retning af IR-teori. Det er vigtigt at understrege, at vi såvel i denne bog som i tidligere og senere arbej år med den danske model

2 der bygger på nogle grundantagelser vedrørende IR-systemet som et konfliktløsningssystem. Det er ikke altid lige fremtrædende i den britiske pluralisme. Så her er vores inspiration stadig de mere konfliktteoretiske forskere som Richard Hyman (1972; 1975) og Michael Poole (1984; 1986). Udgangspunktet er, at der er tale om asymmetriske relationer, dvs. et ulige magtforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere lønarbejde og kapital. Denne ulighed er baseret på ejendoms- og dispositionsretten, men det handler ikke kun om træk ved et kapitalistisk system, men om magt og autoritet, der jf. Weber (1968) og Dahrendorf (1959) kendetegner de fleste komplekse sociale systemer. Vores mest anvendte formulering, når det gælder fremtiden for fagbevægelsen, er som følger: Så længe lønmodtagere oplever, at deres egne interesser (vedr. løn- og arbejdsvilkår) varetages bedst eller kun kan varetages sammen med andre lønmodtagere, så længe vil der eksistere kollektiv organisering og kollektiv regulering hvis modparten og staten, da ikke kan forhindre det med magt. The Survival of the Danish Model Den danske model er skrevet i en tid med et begyndende EU-pres og i en omverden, hvor man som regel talte meget om Sverige og den svenske model, men meget lidt om den danske. Under indtryk af problemerne i Sverige, som kom til udtryk i Hans De Geers bog, The Rise and Fall of the Swedish Model (1992), kaldte vi den engelske udgave for The Survival of the Danish Model (1994). Det gav nok bogen en vis tone, som medvirkede til, at den mest almindelige kritik mod Den danske model blev, at det for meget var et forsvarsskrift. Denne tone præger også den korte formulering i fire punkter af modellens karakteristika, som vi præsenterede allerede i bogens indledende kapitel: 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked med stærke organisationer for både lønmodtagere og arbejdsgivere. 2. Centraliserede forhandlingsrunder, hvor overenskomster, der praktisk talt har effekt for hele det danske arbejdsmarked, afgøres i et synkroniseret forløb hvert andet år, og hvor den statslige forligsinstitutions kompetence til at fremsætte sammenkædede mæglingsforslag er et afgørende element i sikringen af samme afgørelse. 3. Et konsensusbaseret forhold mellem de modstående organisationer og et relativt lavt niveau af arbejdsstandsninger og andre former for konflikter. 4. En aftalemæssig regulering af stort set alle forhold på arbejdsmarkedet gennem dette overenskomstsystem, dvs. et voluntaristisk system med en begrænset regulering via lovgivning (Due et al. 1993a,13-14). Det er formuleringer, der overbetoner organisationernes styrke og underbetoner aftalesystemets konfliktelement. Så kritikken er ikke uberettiget, hvis man alene ser på denne opsummering af karakteristika. Men følger man bogens analyser, er fremstillingen dog meget mere nuanceret, og kritikken holder derfor ikke (Due og Madsen 2005). Den historiske analyse viser klart, at den stadigt eksisterende interessekonflikt er en væsentlig præmis for aftalemodellens funktionsmåde. I den danske model er det konsensusbaserede forhold mellem parterne således netop ikke et udtryk for fravær af konflikt, men en gensidig accept af parternes forskellige interesser og en fælles tilslutning til et konfliktløsningssystem, der kan håndtere disse interesseforskelle. Parterne har forpligtet sig til en fælles bestræbelse på at opnå kompromiser gennem forhandlinger, men samtidig med mulighed for brug Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 af konfliktvåbnet, hvis forhandlingerne slår fejl. Denne pointe kan bedst illustreres med vores gennemgang i bogen af konflikten og det politiske indgreb i I denne sammenhæng diskuterer vi Det Radikale Venstres traditionelt skeptiske holdning til aftalemodellen med dens latente konflikttrussel. De Radikale går ud fra en harmonitankegang ind for tvungen voldgift. Overenskomstsystemet og den danske model bygger derimod på de modstående parters gensidige accept af, at de har konfliktende interesser. Der kan skabes konsensus og sammenhold på trods af disse konflikter, men netop kun ud fra en erkendelse af deres tilstedeværelse og en respekt for de modstående parters ret til at være uenige. (Due et al. 1993a, 361). Vi har derfor altid protesteret mod fremstillinger af vores tilgang som en form for Dunlopsk funktionalisme. Det er klart, at en del af vores analyse ud fra de faktiske forhold bliver at undersøge det, som Galenson kaldte the Danish genius for compromise (1952). Selv om vi i høj grad analyserer de tilbagevendende konflikter, må man også lægge vægt på parternes evne til at skabe kompromiser både i deres gensidige relationer og i forholdet til det politiske system. Set i et komparativt perspektiv har det derfor for os været interessant at studere, hvordan denne evne til kompromis er blevet institutionaliseret og transformeret via aftalesystemet. Men det fjerner ikke det grundlæggende udgangspunkt: den fortsatte tilstedeværelse af interessekonflikter. Vi er altså i Den danske model i høj grad konfliktteoretisk kritiske. Et andet eksempel er, at allerede denne bog indeholder overvejelser om IR-systemernes erodering hvilket er videreført i senere arbejder. Det går fra Industrial Relations (IR) til Human Ressource Management (HRM) i Den danske model, mens vi i vores værk om den offentlige sektor fra 1996 Forligsmagerne taler om en udvikling fra Industrial Relations til Employment Relations (ER) i overensstemmelse med den ændrede terminologi i den internationale forskning på området. Synspunktet er, at der altid vil være en form for regulering af arbejdsmarkedsrelationerne men den behøver ikke nødvendigvis at være kollektiv hvilket nærmest er indbygget som en forudsætning i en del forskeres bestemmelse af IR. Derfor er Employment Relations, der pr. definition handler om fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår på virksomhedsniveauet, det grundlæggende. Det er ret almindeligt at oversætte ER til beskæftigelsesrelationer, men det er mere retvisende at tale om ansættelsesrelationer, der i højere grad relaterer sig til det afgørende udgangspunkt i forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver, hvor beskæftigelsesrelationer mere leder tanken hen på det arbejdsmarkedspolitiske område. Men det er selvfølgelig en del af et samlet begreb for arbejdsmarkedsreguleringen, jævnfør Dunlops model med de tre aktører lønmodtagerne, arbejdsgiverne og staten. Almindeligvis taler vi på dansk om arbejdsmarkedsrelationer selv om det har den samme svaghed og bruger det som en samlebetegnelse for både Industrial Relations (IR), Labor Relations (LR), som ofte anvendes i amerikansk forskning, og Employment Relations (ER). Politisk kanonisering Bogens titel, Den danske model, slog i de følgende år så meget an, at begrebet gik ind i det almindelige sprogbrug som betegnelse for det særlige danske organisations- og aftalesystem og dette systems relationer til det politiske system. Udtrykket blev anvendt i midten af 1980 erne i en bog om og år med den danske model

4 af den daværende konservative finansminister, Palle Simonsen. Her var det i betydningen den særlige danske politiske konsensuskultur (Wagner 1986). I begyndelsen af 1990 erne var der endvidere enkelte, der talte om en særlig dansk model på velfærdspolitikkens område (Andersen 1991). Men det blev stadig brugt relativt sporadisk. Det blev ændret med vores lancering af betegnelsen den danske model som udtryk for den danske måde at regulere løn- og arbejdsvilkår på herunder ikke mindst vægten på kollektive aftaler frem for lovgivning. Begrebet blev kanoniseret politisk i Folketingets motiverede dagsorden fra 30. november 1993, der fastlagde grundlaget for implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedet. Folketinget gav her sin støtte til at fastholde den danske model på arbejdsmarkedsområdet med overvejende aftaler frem for lovgivning bl.a. således, at arbejdsmarkedets parter i Danmark fik mulighed for at implementere sådanne foranstaltninger inden for rammerne af aftalesystemet, herunder ved kollektive overenskomster og/eller aftaler. 2 Selv om vores bog har medvirket til at udbrede begrebet, vil vi ikke tages til indtægt for den værdiladede måde, det ofte anvendes på, ikke mindst af politikere, organisationsfolk og journalister. Vores hensigt har ikke været at lave en politisk konstruktion, men en samlebetegnelse for de karakteristiske elementer ved reguleringen af ansættelsesrelationerne i Danmark. Vi anvender begrebet analytisk og ikke normativt. Det er også derfor, at vi på FAOS ofte har kritiseret forestillingen om, at man uden videre skulle kunne overføre den danske model til andre lande eller til EU-systemet. Centraliseret decentralisering Det fornyende begreb i analysen i Den danske model er centraliseret decentralisering. Vi har hentet det fra Chicago-skolens bysociologi, hvor det ifølge Ernest W. Burgess udtrykker nødvendigheden af, at de karakteristika, der præger det hidtidige bycenter, reproduceres i de forstæder, der udvikler sig (Park og Burgess 1925, Burgess 1925, Madge 1962). Hermed får begrebet en dobbelt betydning, idet det ikke alene indeholder en strukturmæssig ændring i form af decentralisering og/eller centralisering, men også må indebære en samtidig reproduktion af forhandlingskulturen i det centrale system ved en delegering af kompetence til mere decentrale elementer. Dermed adskiller vores begreb sig kvalitativt fra de begreber, der blev udviklet af andre forskere i samme periode herunder ikke mindst Franz Traxlers og Colin Crouch s organiseret decentralisering, som hovedsageligt betegner aftalemæssig kontrol eller rammer for decentrale forhandlinger og ikke en reproduktion af forhandlingskultur. Denne særlige proces i retning af mere decentraliserede stedvis desorganiserede arbejdsmarkedsrelationer præsenteres i antologien Organized Industrial Relations in Europe: What Future? (1995), der er redigeret af Crouch og Traxler. Heri indgår også et kapitel om centraliseret decentralisering og den danske model. Reproduktionen af forhandlingskulturen skal naturligvis ikke forstås funktionalistisk som en overførsel pr. automatik men som en antagelse om forudsætningerne for opretholdelse af forhandlingsrelationerne herunder de eksisterende magtforhold mellem parterne i forbindelse med strukturelle forskydninger. Centraliseret decentralisering betegner desuden ikke kun en ny fase i aftalesystemets udvikling, der begynder efter sammenbruddet i slutningen af 1970 erne. Det er samtidig udtryk for et karakteristisk træk ved overenskomstsystemet siden dets etablering. Det danske stærkt centraliserede forhandlingssystem havde som en indbyg- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 get risiko en ufleksibel løndannelse. Derfor blev der næsten fra starten udviklet et bevægeligt lønsystem i den mest eksportorienterede sektor jernindustrien som derefter også blev dagsordensættende for de samlede overenskomstforhandlinger. Multiniveauregulering Med FAOS forskningsprogram fra 1998 introducerede vi med udgangspunkt i internationale studier (Marks 1993; Marks og Hooghe 1996) begrebet multiniveauregulering. Dette begreb kan også ses som både en egenskab ved systemet generelt og som et udtryk for en ny fase i overenskomstsystemets historie karakteriseret ved udvikling af en form for regulering samtidig på flere niveauer og uden noget givet styrende og iværksættende center, hvor både parterne på det centrale og det decentrale aftaleniveau samt de politiske aktører nationalt og internationalt agerer (Madsen et al. 2001). Multiniveauregulering medfører en udfordring for det etablerede aftalesystem med rod i parternes, dvs. de sektorbaserede organisationers selvregulering. Det synes især at være de politiske aktørers regulering, som udfordrer aftalemodellen. En række analyser af decentraliseringen af beslutningskompetence fra sektororganisationerne til virksomhedsniveauet viser derimod, at denne proces snarere styrker modellen måske netop fordi forhandlingsinstitutionerne fra det centrale niveau både for så vidt angår forhandlingskompetence og forhandlingskultur i betydeligt omfang er reproduceret lokalt. Tendensen i retning fra kollektiv til individuel regulering fra IR til HRM som beskrevet i Den danske model synes således i en dansk sammenhæng at kunne håndteres ved en tilpasning i stedet for en erodering af det eksisterende forhandlingssystem. Samtidig synes der ifølge analyser gennemført af forskere ved FAOS at være en vis bevægelse nedefra og op, således at de lokale parter på nogle områder tager initiativet, hvilket i den her anvendte terminologi kan ses som en tendens til multiniveauregulering (Ilsøe et al. 2007; Ilsøe 2009; Larsen et al. 2010; Navrbjerg et al. 2010; Strøby Jensen et al. 1999). Internationaliseringen og den øgede overnationale regulering især gennem EU er et andet eksempel på tendensen i retning af multiregulering. Det kan udfordre den danske model i dens klassiske udgave, fordi der bliver tale om et sammenstød mellem den fortrinsvis aftalebaserede danske reguleringsform og den fortrinsvis politisk baserede EU-regulering. Det blev allerede nævnt i Den danske model og er systematisk blevet fulgt op af både os og andre forskere på FAOS siden (Strøby Jensen 1995; Andersen 2003; Due og Madsen 2006). Udviklingen viser, at det til dels er lykkedes for parterne i samarbejde med de politiske aktører at afmontere udfordringen gennem etablering af et system for implementering af EU-direktiver, hvor den lovgivningsmæssige implementering tager afsæt i parternes egne aftaler. Der er dog stadig problemer, fordi denne reguleringsform forudsætter, at parterne i de aktuelle situationer kan levere varen ved at enes om de nødvendige kompromiser. Det volder til tider vanskeligheder (Andersen 2003; Due og Madsen 2006). Den offentlige sektor Analysen af den danske model er udviklet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsrelationerne på det private arbejdsmarked, og man kan derfor ikke uden videre overføre kendetegnene her til de øvrige områder det gælder ikke mindst den offentlige sektor, som det fremgår af vores forskning om det offentlige aftalesystem (Due og Madsen 1988; 1996; 2009) år med den danske model

6 Ganske vist udviklede der sig noget, der lignede et samlet reguleringssystem med samtidige forhandlinger som regel hvert andet år inden for alle sektorer. Det foregik på den måde, at det var de toneangivende aftaler på det store LO/DA-område i den private sektor, der satte niveauet for omkostningsudviklingen. Samtidig har der gennem forskellige reguleringsordninger i stort set hele det moderne aftalesystems historie været en form for sammenknytning af lønudviklingen i den private og den offentlige sektor, der sikrede, at offentligt ansattes lønudvikling i hovedlinjerne fulgte den private sektor. Når det gælder løn, er der således ingen tvivl om, at det private område lægger niveauet, men når det gælder andre områder i overenskomsterne, er det faktisk lykkedes for parterne i den offentlige sektor at sætte dagsordenen. Det gælder fx vedrørende væsentlige spørgsmål som arbejdsmarkedspension og løn under barselsorlov. Parterne på det offentlige arbejdsmarked har udviklet et organisations- og forhandlingssystem, som i hovedtrækkene kan sammenlignes med det private område. Derfor er der ikke mindst i de offentlige lønmodtagerorganisationers egen selvforståelse også her tale om en aftalemodel præget af parternes selvregulering frem for lovgivningsmæssig regulering. Men der er stadig en fundamental forskel på de to hovedområder. Den private sektor er markedsstyret, mens den offentlige sektor er politisk styret. Det kommer ikke mindst til udtryk i, at arbejdsgiverne ikke alene er modpart, men også repræsenterer den politiske myndighed. I sidste instans er det dermed arbejdsgiverne, der sætter de økonomiske og samfundspolitiske rammer for overenskomstforhandlingerne. Der er intet over og intet ved siden af Folketinget. Det er en væsentlig afgrænsning af selvreguleringen, som bl.a. var tydelig under forhandlingerne i 2008, og som også ser ud til at komme til at præge forhandlingerne i starten af 2013 (Due og Madsen 1996; 2009). Præcisering af begrebet den danske model På en måde kan man betragte vores samlede forskningsvirksomhed som en kontinuerlig empirisk afprøvning af vores forestillinger om den danske model (Due og Madsen 2012). Allerede i bogen fra 1993 var det en væsentlig pointe, at aftalesystemets styrke ikke mindst lå i parternes evne til at tilpasse det i forhold til ændrede vilkår. Både i teori og praksis er der tale om et dynamisk institutionelt arrangement og ikke en statisk model. I vores bog om overenskomstsystemets udvikling fra 1990 til 2004 Fra storkonflikt til barselsfond (2006) benytter vi lejligheden til at diskutere betegnelsen den danske model. Her undersøger vi en del af den kritik, vores formulering og anvendelse af denne betegnelse er blevet mødt med. En kritik, vi kan følge et stykke ad vejen, men som vi jævnfør gennemgangen ovenfor fandt for unuanceret. Vi vælger derfor i Fra storkonflikt til barselsfond at foretage en præcisering af vores tidligere bestemmelse af den danske model. I den sammenhæng er det afgørende at forstå, hvilken karakter den danske model har. Det er ikke en idealtype i webersk forstand selv om der i en vis grad er tale om spidsformuleringer ud fra princippet om, at overdrivelse fremmer forståelsen. Og det er slet ikke en præsentation af en teori om arbejdsmarkedsrelationer, der umiddelbart ville kunne bruges analytisk i andre lande. Målet er ikke at rendyrke de karakteristiske træk i en generel samfundsinstitution som eksempelvis bureaukratiet. Vores analyse drejer sig om et konkret, realt eksisterende reguleringssystem i en afgræn- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 set historisk periode nærmere bestemt det danske IR-system. Når vi opstiller den danske model i punktform, er der derfor tale om en opsamling af historisk, empirisk konstaterbare karakteristika, der har kendetegnet reguleringen af løn- og arbejdsvilkår i Danmark gennem det seneste århundrede samt parternes relationer til det politiske system i den samme periode. Vi forsøger derigennem at indkredse, hvad der i denne periode har været grundlaget for relationerne mellem parterne i aftalesystemet og deres sammenhæng til det politiske system, hvad der har været parternes skiftende interesser, og hvordan de har søgt at løse de deraf følgende konflikter gennem udviklingen af institutionelle arrangementer. De oprindelige fire punkter i bogen fra 1993 blev på denne baggrund justeret og ændret til en sammenstilling i seks punkter i Høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning som forudsætning for at fastholde et reguleringssystem med kollektive aftaler. Nationalt samordnede overenskomstforhandlinger med skiftende niveauer og med Forligsinstitutionen i central rolle. Sammenhængende system med flere niveauer og med partsinstitutioner både lokalt og centralt. Konfliktløsningssystem med kompromisbaserede løsninger mellem parterne ud fra en gensidig erkendelse af divergerende interesser. Grundlæggende voluntarisme præget af parternes selvregulering og begrænset lovgivning. Et kontinuerligt samspil mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, hvor parternes indflydelse maksimeres i det omfang, de kan nå til enighed om de nødvendige foranstaltninger i den aktuelle situation det såkaldte konsensusprincip (Due og Madsen 2006, s ). Kernen i modellen er relationerne mellem parterne og de politiske aktører. Selvreguleringsprincippet er ganske vist essentielt, men da arbejdsmarkedsreguleringen foregår i en bredere samfundsmæssig kontekst, må der nødvendigvis være en rolle til det politiske system. Der er med andre ord altid tale om et reguleringsmiks. Det har især været tydeligt siden starten af 1990 erne, hvor en række velfærdsgoder som arbejdsmarkedspension, efteruddannelse og løn under barselsorlov efterhånden er blevet en del af overenskomsterne. Der er blevet tale om en form for dobbeltregulering, hvor velfærdsgoder både udvikles gennem lovgivning og gennem kollektive overenskomster. Når man anvender modellens elementer, er det vigtigt at holde fast i, at punkterne ikke repræsenterer absolutte karakteristika, men snarere skal ses som variable størrelser, dvs. et mere eller mindre. Vurderingen af aftalemodellens udvikling beror således på en samlet analyse, hvor udviklingen på de forskellige områder vægtes i forhold til hinanden. Det kan derfor ikke teoretisk fastslås, hvilke betingelser der må opfyldes for, at man fortsat kan tale om den danske model i den betydning, denne form for arbejdsmarkedsre gulering hidtil har haft. Dog kan det an ta - ges, at en høj grad af selvregulering i kom bina tion med et betydeligt niveau af sam - ord nede overenskomstforhandlinger må an ses for at være en forudsætning. Den tætte forbindelse til det politiske system med udviklingen af dobbeltregulering af velfærdsgoder er set i dette perspektiv den største udfordring for den danske model, fordi politikerne får legitime krav til indflydelse på reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, men det er samtidig også ar år med den danske model

8 bejdsmarkedsparternes mulighed for at få afgørende politisk indflydelse. Det seneste tiårs faldende medlemstal i de overenskomstbærende faglige organisationer herunder både et stigende antal uorganiserede og medlemmer i såkaldt gule fagforeninger og vigende overenskomstdækning udgør i den sammenhæng et særligt problem (Due et al. 2010; Ibsen et al. 2011). Når flere og flere står uden for parternes selvregulering øger det presset for lovgivning frem for aftaler, og det kan betyde en forrykning af balancen i den danske model. Udviklingen synes at understrege, at den danske model ikke er en statistisk størrelse, men derimod præget af tilbagevendende justeringer i forhold til ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår. Hvordan fremtiden vil forme sig skal vi ikke spå om, men modellens styrke trods udfordringer som fx senest forårets sammenbrudte trepartsforhandlinger ligger ikke mindst i den stærke værdimæssige opbakning bag systemet. Såvel parterne som de politiske aktører over en bred front ønsker så vidt muligt at fastholde denne unikke reguleringsform. Nu arbejdes der endda på at få den danske model inddraget i undervisningen i folkeskolen. Noter 1 Det skal nævnes, at Den danske model er skrevet sammen med den nuværende institutleder ved Sociologisk Institut, dr. phil. Carsten Strøby Jensen, der dengang var tilknyttet FAOS. Han var den første fastansatte, der kom til, da det oprindelige samarbejde mellem to blev udvidet og begyndte at udvikle sig til en gruppe siden et center med en række videnskabelige medarbejdere. 2 Dagsorden vedtaget af det danske Folketing den 30. november 1993 under Forespørgsel F 7, D 14, jf. Andersen 2003 og Strøby Jensen Allerede i forbindelse med det danske EU-formandskab i første halvår 1993 skrev vi for Arbejdsministeriet en engelsk sproget pjece, hvori udtrykket den danske model indgik i titlen: The Main Pillar of the Danish Model (Due et al. 1993b). Referencer Andersen, Bent Rold (1991): Velfærdsstaten i Danmark og Europa: Kendsgerninger og myter om den offentlige sektor, København, Fremad. Andersen, Søren Kaj (2003): Danmark: Vejen mod en erga omnes-model, i Andersen (red.): EU og det nordiske spil om lov og aftale. De nordiske lande og de europæiske aftaler/ direktiver om deltid og tidsbegrænset ansættelse, Stockholm, SALTSA Joint Programme for Working Life in Europe, Report No. 3, Arbetslivsinstitutet, Borchost, Anette, Emmett Caraker & Henning Jørgensen (2012): Den danske model i knibe også for analytisk potentiale, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 14, 2, Burgess, Ernest W. (1925): The Growth of the City: An Introduction to a Research Project, i The Trend of Population, Publications of the American Sociological Society, vol. XVIII, Clegg, Hugh A. (1976): Trade Unionism under Collective Bargaining: A Theory Based on comparisons of Six Countries, Oxford, Black well. Crouch, Colin & Franz Traxler (red.) (1995): Organized Industrial Relations in Europe: What Future? Avebury, Aldershot. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

9 Dahrendorf, Ralf (1959): Class and Class Conflict in Industrial Society, Stanford, Californien, Stanford University Press. De Geer, Hans (1992): The Rise and Fall of the Swedish Model. The Swedish Employers Confederation and Industrial Relations over Ten Decades, Chicester, Carden Publications. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (1988): Når der slås søm i. Overenskomstforhandlinger og organisationskultur, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Carsten Strøby Jensen (1993a): Den danske model. En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Carsten Strøby Jensen (1993b): The main pillar of the Danish Model. Labour Market Consensus, København, Arbejdsministeriet. Due, Jesper et al. (1994): The Survival of the Danish Model. A Historical Sociological Analysis of the Danish System of Collective Bargaining, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper et al. (1995): Adjusting the Danish Model: Towards Centralized Decentralization, i (Crouch og Traxler (red.) 1995). Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (1996): Forligsmagerne. De kollektive forhandlingers sociologi, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2005): Den danske model revisited i FAOS Årbog 2004, København, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2006): Fra storkonflikt til barselsfond: Den danske model under afvikling eller fornyelse, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2009): Forligsmagere og forumshoppere Analyse af OK 2008 i den offentlige sektor, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Mie Dalskov Pihl (2010): Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model, i LO-dokumentation, 1, København, LO. Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (2011): Hvorfor gå på Uni, når man kan spise sin madpakke derhjemme? Teoretiske perspektiver Et essay om 40 års arbejdsmarkedsstudier med et kultursociologisk udgangspunkt, København, FAOS, Sociologisk Institut. Dunlop, John T. (1958): Industrial Relations Systems, New York, Henry Holt and Company. Flanders, Alan (1968a): Trade Unions, London, Hutchinson. Flanders, Alan (1968b): Collective Bargaining: A Theoretical Analysis, i British Journal of Industrial Relations, 6, 1. Flanders, Alan (1970): Management and Unions: The Theory and Reform of Industrial Relations, London, Faber & Faber. Galenson, Walter (1952): The Danish system of Labor Relations. A Study in Industrial Peace, Cambridge, Massachusetts, Harvard University Press. Dansk Udgave 1955: Arbejder og Arbejdsgiver i Danmark, København, Det danske Forlag. Giddens, Anthony (1984): The Constitution of Society. Outline of the Theory of Structuration, Cambridge, Polity Press. Hyman, Richard (1972): Strikes, London, Fontana/Collins. Hyman, Richard (1975): Industrial Relations. A Marxist Introduction, London, The MacMillan Press. Ibsen, Christian Lyhne, Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (2011): Hvem organiserer sig forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser, i LO-dokumentation, 3, København, LO. Ilsøe, Anna, Jørgen Steen Madsen & Jesper Due (2007): Impacts of decentralisation Erosion or renewal? i Industrielle Beziehungen, 14, 3. Larsen, Trine P., Steen E. Navrbjerg & Mikkel Møller Johansen (2010): Tillidsrepræsentanten og arbejdspladsen, TR-undersøgelsen 2010, Rapport I. København, LO. Madge, John (1962): The Origins of Scientific sociology, New York, The Free Press. Madsen, Jørgen Steen, Søren Kaj Andersen & Jesper Due (2001): Fra centraliseret decentralisering til multiniveauregulering, (Invited paper, IIRA s 6. Europæiske regionale kon år med den danske model

10 gres, Oslo ), FAOS Forskningsnotat nr. 32. København, FAOS, Sociologisk Institut. Marks, Gary (1993): Structural policy and Multi-level governance in the EC., i A. Cafrany & G. Rosenthal (red.): The State of the European Community: The Maastricht Debate and Beyond, Boulder, Lynne Rienner Pub., Marks, Gary & Liesbet Hooghe (1996): European Integration from the 1980s: State- Centric v. Multi-level Governance, i Journal of Common Market Studies, 34, 3, Navrbjerg, Steen E., Trine P. Larsen & Mikkel Møller Johansen (2010): Tillidsrepræsentanten og organisationssystemet, TR-undersøgelsen 2010, Rapport II, København, LO. Navrbjerg, Steen E., Mikkel Møller Johansen & Trine P. Larsen (2010): Tillidsrepræsentanten og kompetencerne, TR-undersøgelsen 2010, Rapport III, København, LO. Park, Robert E. & Ernest W. Burgess (1925): The City, Chicago, University of Chicago Press. Poole, Michael (1984): Theories of Trade Unionism. A Sociology of Industrial Relations, Revised Edition, London, Routledge & Kegan Paul. Poole, Michael (1986): Industrial Relations Origins and Patterns of National Diversity, London, Routledge & Kegan Paul. Scheuer, Steen (1999): Motivation Aktørmotiver i arbejdslivet (doktorafhandling), København, Handelshøjskolens forlag. Sisson, Keith (1987): The Management of Collective Bargaining. An International Comparison, Oxford, Blackwell. Strøby Jensen, Carsten (1995): Arbejdsmarked og europæisk integration. En sociologisk analyse af den europæiske models etablering i EU, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Strøby Jensen, Carsten et al. (1999): Tillidsrepræsentanten i tal. En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår og holdninger, København, LO. Wagner, John (red.) (1986): Den danske model: En bog med Palle Simonsen om Danmark efter genopretningen, København, Nyt Nordisk Forlag. Weber, Max (1868): Economy and Society: An Enterpretive Sociology, New York, Bedminister Press. Weber, Max (1971): Makt og Byråkrati. Udvalg og innledning ved Egil Fivelsdal, Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. Jesper Due, fil.dr., professor ved FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet jd@faos.dk Jørgen Steen Madsen, fil.dr., professor ved FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet jsm@faos.dk Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

20 år med den danske model

20 år med den danske model 20 år med den danske model KRONIK Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 1 2013 Redaktionen af tidsskriftet har venligt opfordret os til at uddybe vores forståelse af begrebet

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien

Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Trine Larsen & Anna Ilsøe FAOS, Københavns Universitet Baggrund Øget decentralisering i Europa, men variationer inden for de europæiske

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

Den offentlige aftalemodel set med private øjne

Den offentlige aftalemodel set med private øjne Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien. en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien. en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet Carsten Strøby Jensen Arbejdsgiverne og arbejdsgiverorganisationerne er sjældent direkte

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Den nye fælleserklæring og den danske model

Den nye fælleserklæring og den danske model 068 Den nye fælleserklæring og den danske model Jesper Due og Jørgen Steen Madsen April 2006 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig

Læs mere

Konfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13

Konfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13 Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Konfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13 FAOS Seminar - Konflikt og politik i den offentlige aftalemodel 14. Januar Flemming

Læs mere

Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering

Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering 032 Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering Danske arbejdsmarkedsrelationer mellem kontinuitet og forandring Jørgen Steen Madsen, Søren Kaj Andersen, Jesper Due Maj 2001 Invited paper,

Læs mere

Svinebranchens værdikæde

Svinebranchens værdikæde Fakta Svinebranchens værdikæde - Beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold Steen E. Navrbjerg og Jonas Felbo-Kolding Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Svinebranchens værdikæde

Svinebranchens værdikæde Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid

OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid Der er lagt op til et kompliceret forløb med mange konfliktrisici. når overenskomsterne i amter og kommuner skal fornyes i 2005 Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked

Læs mere

University of Copenhagen. Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien Jensen, Carsten Strøby. Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv

University of Copenhagen. Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien Jensen, Carsten Strøby. Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv university of copenhagen University of Copenhagen Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien Jensen, Carsten Strøby Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv Publication date: 2012 Document Version Også kaldet

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle

Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle Jonas Toubøl Sociologisk Institut Dias 1 Præsentation Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet Forsker i sociale bevægelser

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Overskrifter Den danske model: definition og aktuelle pres på modellen Lokal forhandling af arbejdstiden:

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie

Læs mere

3F VisionDanmark Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie

3F VisionDanmark Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie 3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie FAKTAARK 3 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FEM EU-INDSPARK Rådgiveren i den lokale sparekasse, it-arkitekten bag de digitale løsninger og dealeren i storfilialen hører alle til i Finansforbundet,

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

årbog Internationalisering, multiniveauregulering og den danske model

årbog Internationalisering, multiniveauregulering og den danske model 2005 årbog Internationalisering, multiniveauregulering og den danske model Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Employment Relations

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

Omdrejningspunktet i den danske model

Omdrejningspunktet i den danske model 111 Omdrejningspunktet i den danske model Forligsinstitutionen 100 år: 1910 2010 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen 24. september 2010 ISBN 978-87-91833-51-9 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65 Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af

Læs mere

Vigtige datoer i den kommende tid:

Vigtige datoer i den kommende tid: Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:

Læs mere

beretning Mod multiniveau regulering af arbejdsmarkedsrelationerne 01.01.1999 31.12.2003

beretning Mod multiniveau regulering af arbejdsmarkedsrelationerne 01.01.1999 31.12.2003 01.01.1999 31.12.2003 beretning m a r t s 2 0 0 4 Mod multiniveau regulering af arbejdsmarkedsrelationerne Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019 , kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Av t a lt s p i l l 314 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Strøget i København 1994. Foto: Erik Sagflaat/Arbark. I en sammenligning med både

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Overskrifter Den danske model: definition og aktuelle pres på

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere