Skarrildhus. De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde?

Transkript

1 Skarrildhus 11/02/2016 De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde? Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2 Hvorfor en brugerportal?! Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elevaktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

3 Hvorfor en brugerportal?! På det brugernære konkrete plan vil brugerportalinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med gruppekammerater. Samme sted har eleven adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan forældre få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale digitalt arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel. Pjece om Brugerportalinitiativet (KL) til Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015

4 Hvad kan man med det der it?

5 Integrative platforme Kommunikation Distribution Forfatterværktøj Undervisning Elevens udviklingressourcestyring Sammenhæng og genbrugelighed Videndeling og samarbejde Big data og education intelligence Brugervenlighed og tilgængelighed Inklusion og undervisningsdifferentiering Thomas Illum Hansen, Bettina Gulberg Hansen, Jeppe Bundsgaard

6 Didaktiske/semantiske læremidler Kommercielle (forlag ) Brugergenererede (repositorier ) Gratis (museer, virksomheder ) Funktionelle læremidler Betalingsprogrammer Indirekte betaling (tilkøb/reklame) Open source Eksterne elevdata Test og afgangsprøver Overgangsportfolio Trivsel, sundhedsdata m.m. Kommunikation Distribution Forfatterværktøj Undervisning Elevens udviklingressourcestyring Sammenhæng og genbrugelighed Videndeling og samarbejde Big data og education intelligence Brugervenlighed og tilgængelighed Inklusion og undervisningsdifferentiering Afvikling Smartphone (info og indsamling) Tablet (multifunktionel) PC (fordybelse og bearbejdning) Interaktiv tavle (fælles og offentlig) Opsamling Lærer-dashboard Elev- dashboard Elevportfoilo Forældre-dashboard Adm. systemer Integrative platforme

7

8

9 Hvad kan en læringsplatform Funktionelle krav Læringsforløb Elevplan Progression Evaluering Trivsel Ledelsesinfo Deling Administration af læremidler Skoleskift Portfolio

10 Læringsforløb Et Læringsforløb er en afgrænset serie af aktiviteter, der skal lede frem mod, at eleverne opnår et læringsudbytte beskrevet i et eller flere læringsmål.

11 Læringsforløb II Læringsplatformen skal endvidere understøtte forberedelse og beskrivelse af den serie af aktiviteter, der skal føre frem til læringsmålene, mulighed for afvikling af læringsforløbene samt mulighed for evaluering. Læringsforløb kan tilrettelægges både for enkelte elever og for hold, klasser og grupper. Læringsforløb kan have meget varierende omfang og natur. Der kan indgå mange forskellige ressourcetyper til afvikling og gennemførsel af aktiviteterne, både i forhold til hvor aktiviteterne skal finde sted, i bestemte IT-ressourcer eller geografiske placeringer, men også i forhold til læremidler. Læremidler kan være digitale og dække didaktiske og interaktive læremidler, eller hele eller dele af læringsforløb. Men det omfatter også andre fysiske og digitale materialer, for eksempel bøger, ting fra naturen eller film. Læringsforløb vil oftest blive udarbejdet af det pædagogiske personale, men kan ligeså vel være forløb som eleverne selv udformer. Det pædagogiske personale skal kunne planlægge, revidere, gemme og dele læringsforløb, for enkelte elever og for hold og grupper af elever. Læringsforløb skal kunne knyttes til digitale læremidler.

12 Eksempler MinUddannelse KMD Educa Meebook itslearning

13 Et lærings -forløb

14

15

16 Tiden går fremad! Læreroplæg Elevskrivning Gruppearbejde Klassesamtale Respons

17 Elevernes samarbejde i centrum?

18 ColeML Basic constructs

19 LAMS

20 Afvejning? Udvikling af undervisningsforløb: Let og begrænset Mere kompliceret og flere muligheder Skal det mere komplicerede foregå i andre redskaber (andre forfatterværktøjer)?

21 Målstyring For det meste vil læringsmålene have afsæt i fælles mål, men de kan også opfylde andre mål for eksempel i forhold til arbejdet med trivsel, sundhed etc. Læringsplatformen skal understøtte arbejdet med målstyret læring i læringsforløb. Der skal således indgå mulighed for at arbejde med kompetencemål, udstillet af MBUL. Kompetencemålene beskriver den overordnede kompetence, som eleven skal opnå. De er obligatoriske og inddelt i fag, emner og klassetrin. Hvert kompetencemål har et målpar, der består af færdighedsmål (eleven kan) og vidensmål (eleven ved). Det er det pædagogiske personales ansvar, eventuelt sammen med eleverne, at nedbryde fælles mål til konkrete mål, for hvad netop han eller hendes elever skal kunne ved afslutning af et læringsforløb. Dette arbejde skal kunne foregå i læringsplatformen.

22 Målstyring ifølge UVM Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb Valg af undervisningsaktiviteter Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Tegn på læring Hvad er det nye, eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? Evaluering Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål?

23

24

25 Målstyring Egne formuleringer af mål Vurdering af målopfyldelse

26 Målpilen

27 Hvad betyder resultatet? Hvad betyder det at mange resultater vil være tal? Færre kvalitative/skriftlige/mundtlige/relationsbårede Hvad betyder det når data aggregeres?

28 Hvordan håndteres lokalt udviklede systematikker? Tanker og erfaringer med målstyret undervisning af Mads Thyde og Begitte Hauge, Hammerum Skole

29 Hvordan håndteres lokalt udviklede systematikker Bliver vi nødt til at have dobbeltbogholderi (analogt ved siden af det digitalt, håndholdt ved siden af automatiseret)?

30 Deling af forløb Hvordan arbejder lærere med forløb? Hvor tit har en dansk lærer samme klassetrin, samme fag? Hvordan arbejder danske lærere med forløb? Er der tale om et forløb udviklet på en gang, gennemført og derefter glemt Hvad skal der til for at et forløb kan bruges af andre?

31 Differentiering? Hvordan håndterer systemerne differentiering af grupper af elever?

32 En (mulighed for) god praksis Samarbejde om udvikling af undervisning og læremidler

33 De tre projekter It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer

34 Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer innovativ undervisning Indekset for teamsamarbejde indgår statistisk signifikant og positivt i modellen. Des højere lærere scorer på indekset for teamsamarbejde, des højere vil de også score på indekset for innovativ undervisning. Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for teamsamarbejde, i gennemsnit score 0,19 point højere på indekset for progressiv undervisning, alt andet lige. Lærere hvis kollegiale sparring og interne kompetenceudvikling i højere grad har været kendetegnet ved et fokus på udvikling og evaluering af produkter, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning (og omvendt). Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for kollegial sparring med fokus på udvikling, score 0,22 point højere på indekset for progressiv undervisning.

35 Hvordan?

36 Forløbsstudier

37 Videndeling Deling af læremidler

38 Et samtaleredskab Også for eleverne.

39 At få indblik i egen praksis Når data produceres er det muligt at se bag om egen praksis

40

41 Andre indblik Hvordan går det for den enkelte elev? I forskellige fag, i relation til trivsel Hvilke områder har mine elever svært ved? Hvordan ligner og adskiller min praksis sig fra andre læreres

42 Dashboards

43 Afvejning Læreren producerer kvalitative data (tal er også kvalitative når der ikke er mange af dem) Åbent spørgsmål: hvor meget data skal jeg producere? Væsentlige spørgsmål: Hvilke data kan bruges til værdige samtaler om praksis? Hvilke data kan bruges mod mine interesser?

44 Andre spændende dele... Elevplan Portfolio

45 Tak for nu!