Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020"

Transkript

1 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning på Klimakommissionens rapport om et CO2-neutralt Danmark i 2050 fremlagde regeringen i begyndelsen af 2011 sin Energistrategi Strategien fokuserer primært på konkrete initiativer frem mod 2020, hvor den nuværende generation af politikere har ansvaret. Strategien præsenterer et skridt fremad inden for klimapolitikken, ikke mindst fordi den nok så meget forholder sig til konkrete reduktionstiltag i den nærmeste fremtid, i stedet for mere luftige analyser af CO2-reduktionsmulighederne i f.eks Derfor udgør regeringens energistrategi et interessant grundlag for klimapolitikken frem mod Med regeringens energistrategi reduceres Danmarks CO2-emission med ca. 25 pct. i perioden , svarende til 30 pct. i forhold til 1990 og Dette notat vurderer muligheden for - og omkostningerne ved - at hæve ambitionsniveauet til pct. i forhold til pct. i perioden svarer til cirka 30 pct. i perioden , ligesom 35pct. i perioden svarer til 40pct. i perioden Sidstnævnte periode er valgt i de nationale målsætninger for UK, Tyskland, Sverige og Norge. For Danmarks vedkommende er de faktiske CO2 emissioner stort set identiske i 1990 og 2000, hvor FN s klimapanel (IPCC) regner sine

2 Der fokuseres på tiltag inden for følgende fire områder: 1. vedvarende energi 2. energieffektivisering 3. landbruget 4. transportsektoren Ad 1. vedvarende energi Regeringens energistrategi medfører en VE-andel i energiforsyningen på 33 pct. Det er mindre ambitiøst end klimakommissionens scenarie for vejen mod et fossiltfrit samfund i 2050, nemlig ca. 36 pct. i I CONCITOs scenarie hæves ambitionsniveauet til Klimakommissionens niveau. Ad 2. Energieffektivisering Alle studier peger på, at energibesparelser er den billigste vej til at opnå CO2- reduktioner, og at der er betydelige økonomiske gevinster at hente for både erhvervsliv og borgere ved at gennemføre energibesparelser. Potentialet er ikke blevet mindre i lyset af det seneste årtis markante stigninger i prisen på fossile brændsler, som øger potentialet for at gennemføre samfundsøkonomisk rentable energibesparelser i både husholdninger, erhvervsliv og i transportsektoren. I CONCITOs scenarie hæves ambitionsniveauet derfor på dette område med henblik på at kunne leve op til EU s målsætninger på området. Ad 3+4. Landbrugets og transportsektorens CO2e-emission Regeringens ambition for landbrugets og transportsektorens CO2e-emission er relativt begrænset. Disse to sektorer udgør to tredjedele af de ikkekvoteomfattede sektorers CO2e-emission. Da Danmarks nationale CO2- reduktionsmål for ikke-kvotesektorerne må forventes at blive skærpet efter 2020, og da omlægninger af landbrug og transportsektoren er forbundet med langsigtede investeringer, som tager tid at implementere, er det afgørende allerede frem mod 2020 at påbegynde den nødvendige langsigtede grønne omstilling af landbrugs- og transportsektoren. I det følgende uddybes mulighederne for at skærpe Danmarks klimamæssige ambitionsniveau frem mod 2020 sammenlignet med regeringens energistrategi. Som udgangspunkt sigtes efter følgende nye reduktioner: anbefalinger fra. En 40pct. reduktion ift vil således leve op til de videnskabelige anbefalinger fra IPCC. 2

3 Potentialet for yderligere CO2-reduktioner i perioden Virkemiddel CO2-reduktion 1. Forøgelse af VE-andelen fra 33 til 36 pct. 1,5 mio. ton 2. Styrkelse af energispareindsatsen i kvotesektoren 3 Styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen i ikke-kvotesektorerne 0,5 mio. ton 1,5-2 mio. ton 4. Reduktion af landbrugets CO2-emission 1,5 3,0 mio. ton 5. Reduktion af transportsektorens CO2- emission I alt Samlet reduktion Samlet reduktion Samlet reduktion mio. ton 8 10 mio. ton pct pct pct. 3

4 Vedvarende energi Regeringens energistrategi medfører en VE-andel i energiforsyningen på 33 pct. Det er mindre ambitiøst end klimakommissionens scenarie for vejen mod et fossiltfrit samfund i 2050, nemlig 36 pct. i I det følgende listes de forskellige VE initiativer, og det forsøges at beregne de ekstra omkostninger i forhold til regeringens energistrategi. Biogas Det forudsættes, at biogassen frem mod 2020 øges som i Klimakommissionens vindscenarie. Der forudsættes en uændret afregningspris. Udbygningen af biogas forventes at koste 200 mio. kr. årligt ekstra i PSO-afgift. Dertil kommer et afgiftstab på ca. 300 mio. kr. som følge af energiafgiftsfritagelsen for biogas. Biomasse Regeringens energistrategi forudsætter en tilnærmelsesvis fordobling af biomasseforbruget i perioden Dette er et rimeligt ambitionsniveau og vil koste ca. 0,5 mia. kr. årligt i mistede energiafgifter og ca. 250 mio. kr. i ekstra PSO-tilskud (15 øre/kwh). Biomasse til varmeproduktion støttes således via energiafgiftsfritagelse mens biomasse til el-produktion støttes via PSOsystemet. Vind Regeringens energistrategi forudsætter, at der etableres 500 MW ekstra vindkraft på land, 600 MW havvindmøller på hav og 400 MW kystnære møller i 2020, dvs. 500 MW landvind og 1000 MW havvind. Skal ambitionsniveauet hæves sker dette billigst via udbygning af landvind samt kystnære møller. Det antages derfor, at der etableres yderligere 500 MW landvind og yderligere 400 MW kystnære møller frem mod 2020, så vindenergiens andel af den samlede elproduktion vil udgøre ca. 50pct. i Støtten til landvind er 25 øre/kwh i 8 år MW ekstra landvind vil derfor koste ca. 0,5 mia. kr. årligt i ekstra PSO-støtte i Støtten til de i alt 1400 MW havvind forudsættes etableret til et støtteniveau beregnet som forudsat for Kriegers Flak i regeringens energistrategi. Dette giver en samlet årlig PSO-udgift på ca. 2 mia. kr. i 2020, eller ca. 500 mil, kr. mere end i regeringens plan. Ovenstående initiativer vil øge VE-andelen fra 33 pct. i 2020 i regeringens energistrategi til ca. 36 pct., hvilket svarer til en CO2-reduktion i kvotesekto- 4

5 rerne på ca. 2 mio. ton inkl. den mere ambitiøse energispareindsats i kvotesektorerne. Ved en markant udbygning af vind til elproduktion, kombineret med en fuld udrulning af smarte elnet i Danmark, fortrænges en del af den kulkraftproduktion, der finder sted i dag. Derved opnås en CO2 gevinst, fordi der ikke fyres med kul, men der opnås også en effektiviseringsgevinst i energisystemet, fordi man ikke får det samme konverteringstab ved vindproduktion som ved elproduktion på kul, hvis man via et smart elnet får en fuld eller næsten fuld anvendelse af den producerede strøm. Det vurderes skønsmæssigt, at der kan opnås en besparelse af bruttoenergiforbruget alene ved udbygning til 50 pct. vind i elproduktionen, svarende til cirka 44 PJ. Samlede VE-støtteomkostninger De samlede VE-støtteomkostninger bliver dermed 3,8 mia. kr. årligt i 2020, jf. tabel 1 (VE-I). Dette er 0,8 mia. kr. højere end i regeringens energistrategi, svarende til en gennemsnitlig merbelastning af husholdningerne på ca. 350 kr. pr. år. Især omkostningerne til havvind er følsomme over for udviklingen i markedsprisen på el, da støtten gives som forskellen på en fast afregningspris og markedsprisen. Såfremt elmarkedsprisen på Nordpool stiger med fx 30 pct. frem mod 2020, vil det reducere VE-støtten til havvind fra 2,5 mia. kr. til 2 mia. kr. Tabel 1. Årlig udgift til VE-støtte Aktivitet Biogas Biomasse Landvind Havvind (incl. kystnære) I alt Regeringens energistrategi 0,5 mia. kr. 0,8 mia. kr. (12 TWh) 0,5 mia. kr. (1.000 MW) 2,0 mia. kr. (1.400 MW) 3,8 mia. kr. 3,0 mia. kr. 5

6 Energieffektivitet Alle studier peger på, at energibesparelser er den billigste vej til at opnå CO2- reduktioner, og at der er betydelige økonomiske gevinster at hente for både erhvervsliv og borgere ved at gennemføre energibesparelser. Potentialet er ikke blevet mindre i lyset af det seneste årtis markante stigninger i prisen på fossile brændsler, som øger potentialet for at gennemføre samfundsøkonomisk rentable energibesparelser hos både husholdninger, erhvervsliv og i transportsektoren. Nedenfor angivet er række centrale indsatsområder, der kan kombineres i forskellige scenarier. En del af disse indsatser kunne også indgå i de grønne offentlige vækstpakker og finansieres denne vej, fx ved fradrag i forbindelse med energibesparelser, både hos private og i virksomheder. 1. En fordobling af energiselskabernes besparelsesforpligtigelser En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse fra 5,4 PJ om året til 11 PJ koster ca. 800 mio. kroner i højere tariffer til selve investeringen, der til gengæld forventes tilbagebetalt over relativt få år. Alternativt skal man søge at opnå besparelsen ved differentierede grønne ejendomsskatter eller andre økonomiske incitamenter. Det er op til hvert netselskab at fastsætte nettariffen for diverse kundegrupper efter omkostningsbestemte principper. Derfor eksisterer der ikke noget samlet overblik over, hvordan elselskaberne har valgt at fordele betalingen af energispareindsatsten på forskellige kundegrupper. Men alle kundegrupper er med til at bidrage og i gennemsnit opkræver elselskaberne ca. 50,- kr. årligt for en typisk familie for den nuværende indsats. Indregner man oveni de øvrige energiarter ikke mindst varme - bliver den samlede bruttoomkostning 1-200,- kroner om året per familie. Ved gennemførelsen af nærværende forslag vil udgiften for en gennemsnitlig familie blive cirka ca. 500 kr. om året eller ca. 100 kr. mere end i regeringens energistrategi.. Dette skal ses i forhold til en gennemsnitlig energiregning for en familie på kr. om året. Det skal dog understreges, at formålet med energispareindsatsen jo ikke er at øge husholdningernes energiregning, men tværtimod at mindske den. Med de senere års voldsomme prisstigninger på fossile brændsler, er potentialet for at gennemføre rentable energibesparelser øget kraftigt. Energispareindsatsen kan derfor ikke samlet set anskues som en merudgift snarere tværtimod. Den kan således betragtes som en slags forsikring mod de stigende priser og samlet mindske både den enkelte families og erhvervslivets sårbarhed over for de svingende og stigende priser. 6

7 Potentiale: En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse vil give en CO2-reduktion på cirka 0,3 mio. ton CO2e /år. Starter man den øgede indsats i 2013, vil man altså i 2020 have sparet ca. 2 mio. ton CO2e, svarende til ca. 1 mio. ton mere end i regeringens energistrategi. Besparelsen er fordelt nogenlunde ligeligt mellem kvote og ikke-kvotesektoren. 2. Energibesparelser hos små og mellemstore virksomheder I dag udledes der cirka 4 mio. ton CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fra produktion i erhverv uden for de kvotebelagte områder, typisk fra små og mellemstore virksomheder (SMV er), entreprenørmaskiner, offentlige institutioner, kontorer etc., og ca. 1,8 mio. ton i landbrug inklusive traktorer. Generelt skønnes der at være et betydeligt energibesparelsespotentiale i SMV er, der i mindre omfang end store virksomheder opfanges af energiselskaberne, netop fordi der er tale om mindre enheder, hvor det er forbundet med større omkostninger per sparet kwh. Det skønnes derfor ikke muligt at opfange det eksisterende energibesparelsespotentiale uden direkte økonomiske incitamenter eller en større rådgivende indsats. Til gengæld vil indsatsen ofte kunne give virksomhederne en betydelig konkurrencefordel. Ifølge CONCITOs rapport om SMV er vil man med en tilbagebetalingstid på op til ti år kunne opnå et besparelsespotentiale på cirka 34 pct.. Ti års tilbagebetalingstid kræver imidlertid attraktive låne- og/eller tilskudsordninger for de fleste SMV er. Vælges en model med kun to års tilbagebetalingstid, skønnes besparelsespotentialet at være 10 pct.. Umiddelbare omkostninger: Etablering af lånefond og/eller pulje til direkte tilskud på f.eks. 1 mia. kroner om året. Potentiale: Cirka 0,5 mio. ton CO2e-reduktion om året ved ti års tilbagebetalingstid eller 0,15 mio. ton ved to års tilbagebetalingstid. 3. Udfasning af individuelle olie- og naturgasfyr Regeringen vil stoppe for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra 2017 og stop for installering af olie og naturgasfyr i nye bygninger fra Her kunne ambitionsniveauet hæves til et totalforbud mod installering af nye oliefyr allerede fra 2012 og udfasning af alle oliefyr i De nye regler vil understøtte energiselskabernes indsats og de særlige initiativer for erhvervslivet, der også vil gøre det muligt at yde direkte tilskud til udskiftning af oliefyr. Dertil bør udvikles en målrettet ESCO inspireret finansieringsmodel for de familier, der ikke umiddelbart kan finansiere udskiftning af deres oliefyr. Det bør på tilsvarende måde overvejes at sætte en slutdato for individuelle gasfyr, fx Samlet skønnes det at give et merbidrag i 2020 på 1 mio. ton CO2. 7

8 Potentiale for yderligere CO2-reduktion via energibesparelser Virkemiddel Fordobling af energiselskabernes energispareindsats (regering foreslår 75 pct.) Mio. ton CO2-reduktion 1,0 Målrettede energibesparelser i SMV 0,5 Udfasning af oliefyr i ,0 I alt 2,5 8

9 Transportsektoren Transportsektoren er den største synder blandt ikke-kvotesektorerne. Skal Danmark blive et CO2-neutralt samfund, er der behov for allerede nu at få transportsektoren til at yde et bidrag, også fordi investeringer i transportsektoren infrastruktur og transportmidler har en relativ lang levetid. Regeringens energistrategi forholder sig meget passivt på grænsen til det opgivende overfor transportsektorens CO2-udslip: En markant omlægning af transportsektoren til ikke-fossile alternativer vil ikke ske i løbet af de næste 10 år Forventningen er, at der vil ske en stabilisering af olieanvendelsen allerede i dette årti. (Regeringens energistrategi s. 48). I Energistyrelsens basisfremskrivning af transportsektorens udvikling, hvor energiforbruget til transport vokser fra cirka 200 PJ i 2010 (hvilket svarer nogenlunde til forbruget i 2005) til cirka 23o PJ i 2020 og derefter er stigende. I Energistyrelsens fremskrivning er EU s nye krav til energieffektivitet i personbilerne og en vis andel af elbiler i flåden medtaget i fremskrivningen. En målsætning om ca. 20 pct. forbedring af transportsektorens energieffektivitet i 2020 kræver, at energiforbruget er ca. 70 PJ mindre end i Energistyrelsens neutrale fremskrivning. Følgende forslag vil kunne yde væsentlige bidrag til at opnå denne målsætning. 1. Omlægning af registreringsafgift Registreringsafgiften omlægges så belønningen til at købe energieffektive biler øges. Energieffektiviseringspræmien/nedslag øges fra kr. til kr. pr. km/liter bilen kører over 16 km pr. liter (18 for dieselbiler). Samtidig hæves registreringsafgiften fra kr. til kr. pr km/liter bilen kører under 16 km/liter (18 for diesel). Km/l knækpunktet hæves løbende i takt med at bilerne bliver mere energieffektive, så provenuet fra registreringsafgiften fastholdes. Modellen vil dels øge incitamentet til at vælge en mere energiøkonomisk model, dels øge incitamenterne til at købe eldrevne biler rene el-biler eller plugin-hybridbiler. Sidstnævnte vil flytte energiforbrug og CO2-emission fra ikke-kvote til kvotesektoren. I kvotesektorerne styres CO2-emissionen alene af mængden af CO2-kvoter, som ligger fast, hvorfor den marginale CO2-emission fra eldrevne biler er nul. 9

10 CO2-reduktion: Afgiftsomlægningen forventes at reducere CO2-emissionen med 0,8 mio. ton. Omkostning: Forslaget er provenuneutralt for staten, ligesom borgerne betaler det samme skatteprovenu i registreringsafgift. 2. Kørselsafgifter på personbiler Der har været bred politisk enighed om at indføre en kørselsafgift på personbiler med udgangspunkt i en hollandske GPS-baseret model. Teknologien er midlertidigt forsinket, men det bør være målet, at en brugbar model er udviklet og iværksat inden 2020, jf. det sidste trafikforlig. Skal kørselsafgifterne afspejle bilernes samfundsøkonomiske miljøomkostninger ved en skyggepris på kr./ton CO2, skal afgiften ligge i intervallet 0,43-0,73 kr./km ud over den implicitte CO2-afgiftsbelastning i de eksisterende brændselsafgifter, jf. nedenstående tabel. Kørselsafgift med alle elementer inkluderet, kr./ton CO 2 Bil Lokale eksterne omk. Brændstofafgift i kørselsafgiften (CO2) Nedslag i kørselsafgift for elafgifter for elbil I alt kørselsafgift Kr. / km (1) (2) (3) (1)+(2)+(3) Benzin 0, ,62 Diesel 0,64 0,09 0 0,73 El 0,55 0-0,12 0,43 Hybrid 0,59 0-0,06 0,53 Kilde. Copenhagen Economics CO2-reduktion: En gennemsnitlig kørselsafgift på 60 øre/km skønnes at reducere CO2-emissionen med ca. 2 mio. ton pr år. Omkostninger: En kørselsafgift i den foreslåede størrelsesorden vil isoleret set give et skatteprovenu på mia. kr. Dette provenu kan med fordel føres tilbage til befolkningen f.eks. i form af lavere indkomstskatter - som led i en større grøn skattereform. 3. Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. Ifølge det seneste internationale studie over effekten af den tyske Maut, kan der ved en stigning i kørselsomkostningen på 17 pct. opnås en effektivisering og tilsvarende reduktion af CO2udledningn fra vejtransport på 15 pct.. Ifølge samme studie har dette kun ført til en stigning i transportprisen på 0,5 pct. i Tyskland. Denne løsning forudsætter, at der ikke er væsentligt billigere alternative ruter i 10

11 andre lande. Det sidste vurderes at være tilfældet i Danmark, da Tyskland har en Maut og Sverige påtænker at indføre det. Det forudsættes også, at der er tale om en afgift på niveau med Mauten eller ca. 17 pct. af den nuværende transportomkostning. Omkostning: Der skal indføres en infrastruktur til kørselsafgifter, der svarer til Mauten. Til gengæld forventer staten en betydelig årlig ekstra indtægt. Potentiale: Cirka 0,45 mio. ton CO2e reduktion om året, hvis ordningen kun dækker lastbiler over 12 ton, ca. 0,9 mio. ton om året, hvis alle køretøjer over 3,5 ton indgår, jf. de nye EU regler. 4. Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (også busser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering i infrastruktur af gasstationer, og sikring af, at især større lastbiler også kan tanke på centrale steder i Europa. I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 pct. af gyllen (mod 4 pct. i dag) skal forgasses i Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbeholdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 pct. af den nuværende tunge transport i Danmark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skal vente på en europæisk infrastruktur - ligesom svenskerne gør det. CO2-reduktion: Ca. 0,7 mio. ton CO2. Omkostning: Tilskud til investering i infrastruktur. for ladning af gas ved centrale transportnøglesteder, som det blandt andet er sket i Tyskland. Skønsmæssigt 100 mio. kroner. 5. Betalingsring om København Ifølge Københavns egne beregninger vil en betalingsring omkring København have betydelige positive effekter for både trængsel, miljø og muligheden for at satse på kollektiv transport, men mindre effekt på CO2 udledningen, da der også vil blive skabt yderligere kørsel langs ringen samt øget buskørsel. Det formodes, at det samme resultat vil blive konklusionen for andre større byer i Danmark. 11

12 CO2-reduktion: Mellem og ton CO2e-reduktion om året i København. Omkostninger: Der skal indføres en infrastruktur til systemet, der også skal driftes, hvilket vil medføre en betydelig omkostning. Til gengæld vil der også kunne opnås et betydeligt provenu. 6. Massiv satsning på kollektiv transport Den kollektive transport kan styrkes på især tre fronter. For det første skal den offentlige transport være billigere. For det andet kan de statslige midler til investeringer i infrastruktur målrettes den kollektive infrastruktur. Som minimum bør der udvikles samlede trafikplaner for de tre største byer i Danmark, hvor alle transportformer tænkes sammen i én strategi. Dertil bør der arbejdes for udvikling og iværksættelse af den såkaldte timeplan mellem landsdelene og en elektrificering af jernbanenettet, der vil flytte det nuværende dieselforbrug over i kvotesektoren. For det tredje kan udbuddet af kollektiv transport ikke mindst buskørsel - styrkes betragteligt inden for de nuværende rammer. Det er vanskeligt at gennemføre sådanne tiltag fra centralt politisk hold, da bustrafikken hovedsageligt styres fra de kommunalt og regionalt drevne trafikselskaber. Skønsmæssigt vil en fordobling af udbuddet af bustrafik nok skabe 50 pct. flere passagerer, men kun 20 pct. er skønsmæssigt tidligere bilister, resten kommer fra cykel/gang/tog eller er helt ny transport, som de billigere priser genererer. Til gengæld vil der være store sociale fordele forbundet med en sådan satsning, ligesom arbejdskraftens bevægelighed generelt vil blive fremmet. 38 pct. af danske husstande har stadig ikke bil. Modellen har også potentialet til at blive delvis selvfinansierende, hvis der opnås en betydelig fremgang i antal passagerer. CO2-reduktion: Initiativerne skønne at reducere CO2-emissionen med 0,5 mio. ton Omkostninger: Større udbud og lavere takster skønnes at koste ca. 2-3 mia. kr. årligt afhængig af niveauet for taksnedsættelsen. I tabellen nedenfor er opsummeret det samlede CO2-reduktionspotentiale i transportsektoren. 12

13 Samlet potentiale for CO2-reduktion i transportsektoren Virkemiddel CO2-reduktion 1. Omlægning af registreringsafgift 0,7 mio. ton 2. Indførsel af kørselsafgift på personbiler 2,0 mio. ton 3. Indførelse af kørselsafgifter 0,9 mia. ton 4. Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport 0,7 mio. ton 5. Betalingsring omkring København 0,1 mio. ton 6. Massiv satsning på kollektiv transport 0,5 mio. ton I alt (netto) 3 mio. ton Lægges tallene sammen kan der således umiddelbart opnås en CO2 reduktion på ca. 30 pct. i transportsektoren i Der er imidlertid tale om delvist overlappende indsatser, ligesom effekten af de enkelte indsatser er forbundet med betydelig usikkerhed. Et mere realistisk bud er således, at der med disse indsatser vil opnås en samlet CO2 reduktion som følge af anvendelse af mere VE på samlet 20pct.. Der satses således på, at nå det samlede EU VE mål for transportsektoren delvist gennem anvendelse af strøm fra VE i elbiler, delvist gennem anden generation biobrændstoffer, herunder biogas i tungere transport og busser. Første generation biobrændstoffer fravælges på grund af den betydelige usikkerhed om deres bæredygtighed. 13

14 Landbrug Landbrugssektorens andel af bruttoenergiforbruget svarer til en årlig udledning på ca. 2,2 mio. ton CO2 i 2005, og der forventes her en effektivisering på 25 pct. som i alle andre erhvervssektorer, hvilket indebærer en reduktion årligt på ca. 0,55 million ton CO2. Denne indsats tælles med under energi- og transportsektoren. Det direkte potentiale for CO2e-reduktioner i landbruget ligger i reduktion af metan og lattergas (hvor udledningen i 2005 var 9,9 mio. ton CO2e), hvor en ny naturpolitik og en ny anvendelse af landbrugsjorden er centrale elementer, der tilsammen tegner en ny fremtid for dansk landbrug. CONCITO har på basis af en række opgørelser sammenfattet potentialet af forskellige indsatser i forhold til klimaet. Resultatet fremgår nedenfor, hvor potentialet opgøres i CO2e. Potentielle reduktionstiltag i landbruget og tilhørende reduktionsomkostninger Billige reduktionstiltag: CO2e-reduktion (mio. ton) 1 Biogas af pct.af husdyrgødning 0,17-0,35 2 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ( ,17-0, ha) 3 Skovrejsning på sandjord ( ha) 0,31-0,62 4 Energipil ( ha) 0,19 5 Gylleforsuring (10-50 pct. af al gylle) 0,05-0,24 6 Efterafgrøder på yderligere ha 0,23 7 Græsproduktion på sandjord ( ha) 0,17-0,34 8 Afbrænding af afgasset gylle 0,07 9 Græsproduktion på lerjord 0,17-0,34 Samlet effekt 1,53 3,24 Omkostningskrævende reduktionstiltag: 10 Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning ( ,35 kr./ton CO2e) 11 Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e) 0,19-0,38 12Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e) 0,15 13 Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e) 0,3 Kilde: Annual Climate Outlook 2011 ; CONCITO

15 Som det fremgår, kan de 9 første reduktionstiltag gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomisk omkostninger. Disse tiltag vil kunne bidrage med mellem 1,5 og 3,2 mio. ton CO2e svarende til mellem 15 og 35 pct. af landbrugets emission af drivhusgasser. De fire sidste tiltag er til gengæld forbundet med mærkbare reduktionsomkostninger. Samlet vil disse tiltag medføre reduktioner på 1,37-1,87 mio. ton CO2e til en omkostning på lidt under 1 mia. kr. Som det ses af tabellen, giver konvertering af dyrket landbrugsjord til naturformål ganske store CO2e reduktioner, samtidig med at biodiversitet og vandmiljøet fremmes. Da det helt store potentiale ligger i en udtagning af dyrket jord til anden anvendelse, må der imidlertid sættes endnu mere ind på denne konto. Et virkemiddel som konvertering af dyrkede jorder til vedvarende græs giver ganske meget på klimakontoen, samtidig med at der fortsat kan opretholdes kvægbrug, hvor dyrene er på græs om sommeren. Dette element vil i forvejen blive styrket af en øget grad af økologisk produktion og derfor spille godt sammen med denne målsætning. Disse arealkonverteringer vil give Danmark mere natur og vil både have en massiv effekt for klimaet og for vandmiljø og biodiversitet. Samtidig skønnes det, at indgrebet ligefrem vil kunne forbedre økonomien i det danske landbrug, da mange af jorderne er decideret urentable uden massive økonomiske tilskud. Således skønnes det fuldt ud samfundsøkonomisk rentabelt at give en form for engangskompensation for de lodsejere, der tager jord ud, men som altså får lov at beholde jorderne mod kun at drive ekstensivt landbrug og/eller rejse skov eller anlægge vådområder. EU Kommissionens forslag om at 20 pct. af alle EU budgetter skal gå til klimatiltag bør medføre, at også EU s støtteordninger i landbrugspolitikken vil kunne bruges på en sådan måde. Det er derfor oplagt at udnytte disse muligheder først. Endeligt skal det bemærkes, at det er vanskeligt at finde mere end 30 pct. reduktion inden for landbruget, uden at skære på størrelsen af husdyrproduktionen. Det bør således indgå i en vision for Danmarks fremtidige landbrug, hvad den realistiske, rentable og fornuftige størrelse af den danske husdyrproduktion bør være på længere sigt. 15

16 Sammenfatning En opfyldelse af en 40 pct. CO2-reduktion fra (svarende til 40 pct. fra 2000 og 35 pct. fra 2005), vil i CONCITOs scenarie især kunne ske ved at skærpe indsatsen i den ikke-kvoteomfattede sektor, dvs. boliger, landbrug og transport, ved en større indsats for energieffektivitet, samt ved en mere ambitiøs VE-udbygning i energisektoren sammenlignet med regeringens energistrategi. VE-udbygningen i energisektoren vil samlet koste ca. 3,8 mia. kr. årlig i øget PSO-afgift/mistede energiafgifter. Heraf vil husholdningerne betale ca. 30 pct. svarende til ca. 600 kr. pr. husstand (inkl. moms). Dette er kr. mere end i regeringens energistrategi. I CONCITOs scenarie vil en mere ambitiøs energispareindsats derudover koste cirka 1 milliard ekstra over finansloven og 0,5 mia. kr. ekstra årligt over nettarifferne, svarende til ca kr. pr. husstand. Sidstnævnte er dog ikke en merudgift, da energisparetiltagene vil reducere energiregningen fremadrettet. 40 pct. strategien vil samtidig kunne bidrage effektivt til at opfylde EU s energisparemål, ifølge hvilken energiforbruget skal reduceres med 15 pct. i perioden Her bidrager regeringens energistrategi med ca. 10 pct. Indsatsen i landbruget koster en samlet udgift på ca. 5 mia. kr. frem mod 2020, primært i form af engangsudgifter. Det skal bemærkes at de nævnte reduktionstiltag kan gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomiske omkostninger, da reduktionstiltagene og dermed også udgifterne til dem er samfundsøkonomisk rentable. Tiltagene i transportsektoren består primært af omlægninger af eksisterende eller nye kørselsafhængige bilafgifter. Disse forslag giver et merprovenu, som kan føres tilbage til befolkningen i forbindelse med en grøn skatteomlægning. Der vil dog være anlægsudgifter på 2-3 mia. kr. til en styrkelse af den kollektive transport. 16

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITOs fremskrivning ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITO 2011 100 90 80 Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) 70 60 50 40 30 Danmarks 2050-pathway 20 10 0 1990 2000 2010 2020 2030 2040

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN IV.1 Indledning Fokus på klima og reduktion af drivhusgasser Reduktionskrav i henhold til Kyoto for 2008-12 Dansk klima- og energipolitik har gennem de seneste

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI I.1 Indledning Dansk energipolitik er underlagt EU-krav men er mere ambitiøs på VE-området Den danske energipolitik har siden energikriserne i 1970

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne

Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne 13. april 2012 BAGGRUNDSRAPPORT Denne rapport er en uddybede baggrundsrapport til CONCITO-rapporten Billigere energi, bedre miljø grøn omlægning

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere