Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020"

Transkript

1 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning på Klimakommissionens rapport om et CO2-neutralt Danmark i 2050 fremlagde regeringen i begyndelsen af 2011 sin Energistrategi Strategien fokuserer primært på konkrete initiativer frem mod 2020, hvor den nuværende generation af politikere har ansvaret. Strategien præsenterer et skridt fremad inden for klimapolitikken, ikke mindst fordi den nok så meget forholder sig til konkrete reduktionstiltag i den nærmeste fremtid, i stedet for mere luftige analyser af CO2-reduktionsmulighederne i f.eks Derfor udgør regeringens energistrategi et interessant grundlag for klimapolitikken frem mod Med regeringens energistrategi reduceres Danmarks CO2-emission med ca. 25 pct. i perioden , svarende til 30 pct. i forhold til 1990 og Dette notat vurderer muligheden for - og omkostningerne ved - at hæve ambitionsniveauet til pct. i forhold til pct. i perioden svarer til cirka 30 pct. i perioden , ligesom 35pct. i perioden svarer til 40pct. i perioden Sidstnævnte periode er valgt i de nationale målsætninger for UK, Tyskland, Sverige og Norge. For Danmarks vedkommende er de faktiske CO2 emissioner stort set identiske i 1990 og 2000, hvor FN s klimapanel (IPCC) regner sine

2 Der fokuseres på tiltag inden for følgende fire områder: 1. vedvarende energi 2. energieffektivisering 3. landbruget 4. transportsektoren Ad 1. vedvarende energi Regeringens energistrategi medfører en VE-andel i energiforsyningen på 33 pct. Det er mindre ambitiøst end klimakommissionens scenarie for vejen mod et fossiltfrit samfund i 2050, nemlig ca. 36 pct. i I CONCITOs scenarie hæves ambitionsniveauet til Klimakommissionens niveau. Ad 2. Energieffektivisering Alle studier peger på, at energibesparelser er den billigste vej til at opnå CO2- reduktioner, og at der er betydelige økonomiske gevinster at hente for både erhvervsliv og borgere ved at gennemføre energibesparelser. Potentialet er ikke blevet mindre i lyset af det seneste årtis markante stigninger i prisen på fossile brændsler, som øger potentialet for at gennemføre samfundsøkonomisk rentable energibesparelser i både husholdninger, erhvervsliv og i transportsektoren. I CONCITOs scenarie hæves ambitionsniveauet derfor på dette område med henblik på at kunne leve op til EU s målsætninger på området. Ad 3+4. Landbrugets og transportsektorens CO2e-emission Regeringens ambition for landbrugets og transportsektorens CO2e-emission er relativt begrænset. Disse to sektorer udgør to tredjedele af de ikkekvoteomfattede sektorers CO2e-emission. Da Danmarks nationale CO2- reduktionsmål for ikke-kvotesektorerne må forventes at blive skærpet efter 2020, og da omlægninger af landbrug og transportsektoren er forbundet med langsigtede investeringer, som tager tid at implementere, er det afgørende allerede frem mod 2020 at påbegynde den nødvendige langsigtede grønne omstilling af landbrugs- og transportsektoren. I det følgende uddybes mulighederne for at skærpe Danmarks klimamæssige ambitionsniveau frem mod 2020 sammenlignet med regeringens energistrategi. Som udgangspunkt sigtes efter følgende nye reduktioner: anbefalinger fra. En 40pct. reduktion ift vil således leve op til de videnskabelige anbefalinger fra IPCC. 2

3 Potentialet for yderligere CO2-reduktioner i perioden Virkemiddel CO2-reduktion 1. Forøgelse af VE-andelen fra 33 til 36 pct. 1,5 mio. ton 2. Styrkelse af energispareindsatsen i kvotesektoren 3 Styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen i ikke-kvotesektorerne 0,5 mio. ton 1,5-2 mio. ton 4. Reduktion af landbrugets CO2-emission 1,5 3,0 mio. ton 5. Reduktion af transportsektorens CO2- emission I alt Samlet reduktion Samlet reduktion Samlet reduktion mio. ton 8 10 mio. ton pct pct pct. 3

4 Vedvarende energi Regeringens energistrategi medfører en VE-andel i energiforsyningen på 33 pct. Det er mindre ambitiøst end klimakommissionens scenarie for vejen mod et fossiltfrit samfund i 2050, nemlig 36 pct. i I det følgende listes de forskellige VE initiativer, og det forsøges at beregne de ekstra omkostninger i forhold til regeringens energistrategi. Biogas Det forudsættes, at biogassen frem mod 2020 øges som i Klimakommissionens vindscenarie. Der forudsættes en uændret afregningspris. Udbygningen af biogas forventes at koste 200 mio. kr. årligt ekstra i PSO-afgift. Dertil kommer et afgiftstab på ca. 300 mio. kr. som følge af energiafgiftsfritagelsen for biogas. Biomasse Regeringens energistrategi forudsætter en tilnærmelsesvis fordobling af biomasseforbruget i perioden Dette er et rimeligt ambitionsniveau og vil koste ca. 0,5 mia. kr. årligt i mistede energiafgifter og ca. 250 mio. kr. i ekstra PSO-tilskud (15 øre/kwh). Biomasse til varmeproduktion støttes således via energiafgiftsfritagelse mens biomasse til el-produktion støttes via PSOsystemet. Vind Regeringens energistrategi forudsætter, at der etableres 500 MW ekstra vindkraft på land, 600 MW havvindmøller på hav og 400 MW kystnære møller i 2020, dvs. 500 MW landvind og 1000 MW havvind. Skal ambitionsniveauet hæves sker dette billigst via udbygning af landvind samt kystnære møller. Det antages derfor, at der etableres yderligere 500 MW landvind og yderligere 400 MW kystnære møller frem mod 2020, så vindenergiens andel af den samlede elproduktion vil udgøre ca. 50pct. i Støtten til landvind er 25 øre/kwh i 8 år MW ekstra landvind vil derfor koste ca. 0,5 mia. kr. årligt i ekstra PSO-støtte i Støtten til de i alt 1400 MW havvind forudsættes etableret til et støtteniveau beregnet som forudsat for Kriegers Flak i regeringens energistrategi. Dette giver en samlet årlig PSO-udgift på ca. 2 mia. kr. i 2020, eller ca. 500 mil, kr. mere end i regeringens plan. Ovenstående initiativer vil øge VE-andelen fra 33 pct. i 2020 i regeringens energistrategi til ca. 36 pct., hvilket svarer til en CO2-reduktion i kvotesekto- 4

5 rerne på ca. 2 mio. ton inkl. den mere ambitiøse energispareindsats i kvotesektorerne. Ved en markant udbygning af vind til elproduktion, kombineret med en fuld udrulning af smarte elnet i Danmark, fortrænges en del af den kulkraftproduktion, der finder sted i dag. Derved opnås en CO2 gevinst, fordi der ikke fyres med kul, men der opnås også en effektiviseringsgevinst i energisystemet, fordi man ikke får det samme konverteringstab ved vindproduktion som ved elproduktion på kul, hvis man via et smart elnet får en fuld eller næsten fuld anvendelse af den producerede strøm. Det vurderes skønsmæssigt, at der kan opnås en besparelse af bruttoenergiforbruget alene ved udbygning til 50 pct. vind i elproduktionen, svarende til cirka 44 PJ. Samlede VE-støtteomkostninger De samlede VE-støtteomkostninger bliver dermed 3,8 mia. kr. årligt i 2020, jf. tabel 1 (VE-I). Dette er 0,8 mia. kr. højere end i regeringens energistrategi, svarende til en gennemsnitlig merbelastning af husholdningerne på ca. 350 kr. pr. år. Især omkostningerne til havvind er følsomme over for udviklingen i markedsprisen på el, da støtten gives som forskellen på en fast afregningspris og markedsprisen. Såfremt elmarkedsprisen på Nordpool stiger med fx 30 pct. frem mod 2020, vil det reducere VE-støtten til havvind fra 2,5 mia. kr. til 2 mia. kr. Tabel 1. Årlig udgift til VE-støtte Aktivitet Biogas Biomasse Landvind Havvind (incl. kystnære) I alt Regeringens energistrategi 0,5 mia. kr. 0,8 mia. kr. (12 TWh) 0,5 mia. kr. (1.000 MW) 2,0 mia. kr. (1.400 MW) 3,8 mia. kr. 3,0 mia. kr. 5

6 Energieffektivitet Alle studier peger på, at energibesparelser er den billigste vej til at opnå CO2- reduktioner, og at der er betydelige økonomiske gevinster at hente for både erhvervsliv og borgere ved at gennemføre energibesparelser. Potentialet er ikke blevet mindre i lyset af det seneste årtis markante stigninger i prisen på fossile brændsler, som øger potentialet for at gennemføre samfundsøkonomisk rentable energibesparelser hos både husholdninger, erhvervsliv og i transportsektoren. Nedenfor angivet er række centrale indsatsområder, der kan kombineres i forskellige scenarier. En del af disse indsatser kunne også indgå i de grønne offentlige vækstpakker og finansieres denne vej, fx ved fradrag i forbindelse med energibesparelser, både hos private og i virksomheder. 1. En fordobling af energiselskabernes besparelsesforpligtigelser En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse fra 5,4 PJ om året til 11 PJ koster ca. 800 mio. kroner i højere tariffer til selve investeringen, der til gengæld forventes tilbagebetalt over relativt få år. Alternativt skal man søge at opnå besparelsen ved differentierede grønne ejendomsskatter eller andre økonomiske incitamenter. Det er op til hvert netselskab at fastsætte nettariffen for diverse kundegrupper efter omkostningsbestemte principper. Derfor eksisterer der ikke noget samlet overblik over, hvordan elselskaberne har valgt at fordele betalingen af energispareindsatsten på forskellige kundegrupper. Men alle kundegrupper er med til at bidrage og i gennemsnit opkræver elselskaberne ca. 50,- kr. årligt for en typisk familie for den nuværende indsats. Indregner man oveni de øvrige energiarter ikke mindst varme - bliver den samlede bruttoomkostning 1-200,- kroner om året per familie. Ved gennemførelsen af nærværende forslag vil udgiften for en gennemsnitlig familie blive cirka ca. 500 kr. om året eller ca. 100 kr. mere end i regeringens energistrategi.. Dette skal ses i forhold til en gennemsnitlig energiregning for en familie på kr. om året. Det skal dog understreges, at formålet med energispareindsatsen jo ikke er at øge husholdningernes energiregning, men tværtimod at mindske den. Med de senere års voldsomme prisstigninger på fossile brændsler, er potentialet for at gennemføre rentable energibesparelser øget kraftigt. Energispareindsatsen kan derfor ikke samlet set anskues som en merudgift snarere tværtimod. Den kan således betragtes som en slags forsikring mod de stigende priser og samlet mindske både den enkelte families og erhvervslivets sårbarhed over for de svingende og stigende priser. 6

7 Potentiale: En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse vil give en CO2-reduktion på cirka 0,3 mio. ton CO2e /år. Starter man den øgede indsats i 2013, vil man altså i 2020 have sparet ca. 2 mio. ton CO2e, svarende til ca. 1 mio. ton mere end i regeringens energistrategi. Besparelsen er fordelt nogenlunde ligeligt mellem kvote og ikke-kvotesektoren. 2. Energibesparelser hos små og mellemstore virksomheder I dag udledes der cirka 4 mio. ton CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fra produktion i erhverv uden for de kvotebelagte områder, typisk fra små og mellemstore virksomheder (SMV er), entreprenørmaskiner, offentlige institutioner, kontorer etc., og ca. 1,8 mio. ton i landbrug inklusive traktorer. Generelt skønnes der at være et betydeligt energibesparelsespotentiale i SMV er, der i mindre omfang end store virksomheder opfanges af energiselskaberne, netop fordi der er tale om mindre enheder, hvor det er forbundet med større omkostninger per sparet kwh. Det skønnes derfor ikke muligt at opfange det eksisterende energibesparelsespotentiale uden direkte økonomiske incitamenter eller en større rådgivende indsats. Til gengæld vil indsatsen ofte kunne give virksomhederne en betydelig konkurrencefordel. Ifølge CONCITOs rapport om SMV er vil man med en tilbagebetalingstid på op til ti år kunne opnå et besparelsespotentiale på cirka 34 pct.. Ti års tilbagebetalingstid kræver imidlertid attraktive låne- og/eller tilskudsordninger for de fleste SMV er. Vælges en model med kun to års tilbagebetalingstid, skønnes besparelsespotentialet at være 10 pct.. Umiddelbare omkostninger: Etablering af lånefond og/eller pulje til direkte tilskud på f.eks. 1 mia. kroner om året. Potentiale: Cirka 0,5 mio. ton CO2e-reduktion om året ved ti års tilbagebetalingstid eller 0,15 mio. ton ved to års tilbagebetalingstid. 3. Udfasning af individuelle olie- og naturgasfyr Regeringen vil stoppe for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra 2017 og stop for installering af olie og naturgasfyr i nye bygninger fra Her kunne ambitionsniveauet hæves til et totalforbud mod installering af nye oliefyr allerede fra 2012 og udfasning af alle oliefyr i De nye regler vil understøtte energiselskabernes indsats og de særlige initiativer for erhvervslivet, der også vil gøre det muligt at yde direkte tilskud til udskiftning af oliefyr. Dertil bør udvikles en målrettet ESCO inspireret finansieringsmodel for de familier, der ikke umiddelbart kan finansiere udskiftning af deres oliefyr. Det bør på tilsvarende måde overvejes at sætte en slutdato for individuelle gasfyr, fx Samlet skønnes det at give et merbidrag i 2020 på 1 mio. ton CO2. 7

8 Potentiale for yderligere CO2-reduktion via energibesparelser Virkemiddel Fordobling af energiselskabernes energispareindsats (regering foreslår 75 pct.) Mio. ton CO2-reduktion 1,0 Målrettede energibesparelser i SMV 0,5 Udfasning af oliefyr i ,0 I alt 2,5 8

9 Transportsektoren Transportsektoren er den største synder blandt ikke-kvotesektorerne. Skal Danmark blive et CO2-neutralt samfund, er der behov for allerede nu at få transportsektoren til at yde et bidrag, også fordi investeringer i transportsektoren infrastruktur og transportmidler har en relativ lang levetid. Regeringens energistrategi forholder sig meget passivt på grænsen til det opgivende overfor transportsektorens CO2-udslip: En markant omlægning af transportsektoren til ikke-fossile alternativer vil ikke ske i løbet af de næste 10 år Forventningen er, at der vil ske en stabilisering af olieanvendelsen allerede i dette årti. (Regeringens energistrategi s. 48). I Energistyrelsens basisfremskrivning af transportsektorens udvikling, hvor energiforbruget til transport vokser fra cirka 200 PJ i 2010 (hvilket svarer nogenlunde til forbruget i 2005) til cirka 23o PJ i 2020 og derefter er stigende. I Energistyrelsens fremskrivning er EU s nye krav til energieffektivitet i personbilerne og en vis andel af elbiler i flåden medtaget i fremskrivningen. En målsætning om ca. 20 pct. forbedring af transportsektorens energieffektivitet i 2020 kræver, at energiforbruget er ca. 70 PJ mindre end i Energistyrelsens neutrale fremskrivning. Følgende forslag vil kunne yde væsentlige bidrag til at opnå denne målsætning. 1. Omlægning af registreringsafgift Registreringsafgiften omlægges så belønningen til at købe energieffektive biler øges. Energieffektiviseringspræmien/nedslag øges fra kr. til kr. pr. km/liter bilen kører over 16 km pr. liter (18 for dieselbiler). Samtidig hæves registreringsafgiften fra kr. til kr. pr km/liter bilen kører under 16 km/liter (18 for diesel). Km/l knækpunktet hæves løbende i takt med at bilerne bliver mere energieffektive, så provenuet fra registreringsafgiften fastholdes. Modellen vil dels øge incitamentet til at vælge en mere energiøkonomisk model, dels øge incitamenterne til at købe eldrevne biler rene el-biler eller plugin-hybridbiler. Sidstnævnte vil flytte energiforbrug og CO2-emission fra ikke-kvote til kvotesektoren. I kvotesektorerne styres CO2-emissionen alene af mængden af CO2-kvoter, som ligger fast, hvorfor den marginale CO2-emission fra eldrevne biler er nul. 9

10 CO2-reduktion: Afgiftsomlægningen forventes at reducere CO2-emissionen med 0,8 mio. ton. Omkostning: Forslaget er provenuneutralt for staten, ligesom borgerne betaler det samme skatteprovenu i registreringsafgift. 2. Kørselsafgifter på personbiler Der har været bred politisk enighed om at indføre en kørselsafgift på personbiler med udgangspunkt i en hollandske GPS-baseret model. Teknologien er midlertidigt forsinket, men det bør være målet, at en brugbar model er udviklet og iværksat inden 2020, jf. det sidste trafikforlig. Skal kørselsafgifterne afspejle bilernes samfundsøkonomiske miljøomkostninger ved en skyggepris på kr./ton CO2, skal afgiften ligge i intervallet 0,43-0,73 kr./km ud over den implicitte CO2-afgiftsbelastning i de eksisterende brændselsafgifter, jf. nedenstående tabel. Kørselsafgift med alle elementer inkluderet, kr./ton CO 2 Bil Lokale eksterne omk. Brændstofafgift i kørselsafgiften (CO2) Nedslag i kørselsafgift for elafgifter for elbil I alt kørselsafgift Kr. / km (1) (2) (3) (1)+(2)+(3) Benzin 0, ,62 Diesel 0,64 0,09 0 0,73 El 0,55 0-0,12 0,43 Hybrid 0,59 0-0,06 0,53 Kilde. Copenhagen Economics CO2-reduktion: En gennemsnitlig kørselsafgift på 60 øre/km skønnes at reducere CO2-emissionen med ca. 2 mio. ton pr år. Omkostninger: En kørselsafgift i den foreslåede størrelsesorden vil isoleret set give et skatteprovenu på mia. kr. Dette provenu kan med fordel føres tilbage til befolkningen f.eks. i form af lavere indkomstskatter - som led i en større grøn skattereform. 3. Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. Ifølge det seneste internationale studie over effekten af den tyske Maut, kan der ved en stigning i kørselsomkostningen på 17 pct. opnås en effektivisering og tilsvarende reduktion af CO2udledningn fra vejtransport på 15 pct.. Ifølge samme studie har dette kun ført til en stigning i transportprisen på 0,5 pct. i Tyskland. Denne løsning forudsætter, at der ikke er væsentligt billigere alternative ruter i 10

11 andre lande. Det sidste vurderes at være tilfældet i Danmark, da Tyskland har en Maut og Sverige påtænker at indføre det. Det forudsættes også, at der er tale om en afgift på niveau med Mauten eller ca. 17 pct. af den nuværende transportomkostning. Omkostning: Der skal indføres en infrastruktur til kørselsafgifter, der svarer til Mauten. Til gengæld forventer staten en betydelig årlig ekstra indtægt. Potentiale: Cirka 0,45 mio. ton CO2e reduktion om året, hvis ordningen kun dækker lastbiler over 12 ton, ca. 0,9 mio. ton om året, hvis alle køretøjer over 3,5 ton indgår, jf. de nye EU regler. 4. Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (også busser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering i infrastruktur af gasstationer, og sikring af, at især større lastbiler også kan tanke på centrale steder i Europa. I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 pct. af gyllen (mod 4 pct. i dag) skal forgasses i Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbeholdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 pct. af den nuværende tunge transport i Danmark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skal vente på en europæisk infrastruktur - ligesom svenskerne gør det. CO2-reduktion: Ca. 0,7 mio. ton CO2. Omkostning: Tilskud til investering i infrastruktur. for ladning af gas ved centrale transportnøglesteder, som det blandt andet er sket i Tyskland. Skønsmæssigt 100 mio. kroner. 5. Betalingsring om København Ifølge Københavns egne beregninger vil en betalingsring omkring København have betydelige positive effekter for både trængsel, miljø og muligheden for at satse på kollektiv transport, men mindre effekt på CO2 udledningen, da der også vil blive skabt yderligere kørsel langs ringen samt øget buskørsel. Det formodes, at det samme resultat vil blive konklusionen for andre større byer i Danmark. 11

12 CO2-reduktion: Mellem og ton CO2e-reduktion om året i København. Omkostninger: Der skal indføres en infrastruktur til systemet, der også skal driftes, hvilket vil medføre en betydelig omkostning. Til gengæld vil der også kunne opnås et betydeligt provenu. 6. Massiv satsning på kollektiv transport Den kollektive transport kan styrkes på især tre fronter. For det første skal den offentlige transport være billigere. For det andet kan de statslige midler til investeringer i infrastruktur målrettes den kollektive infrastruktur. Som minimum bør der udvikles samlede trafikplaner for de tre største byer i Danmark, hvor alle transportformer tænkes sammen i én strategi. Dertil bør der arbejdes for udvikling og iværksættelse af den såkaldte timeplan mellem landsdelene og en elektrificering af jernbanenettet, der vil flytte det nuværende dieselforbrug over i kvotesektoren. For det tredje kan udbuddet af kollektiv transport ikke mindst buskørsel - styrkes betragteligt inden for de nuværende rammer. Det er vanskeligt at gennemføre sådanne tiltag fra centralt politisk hold, da bustrafikken hovedsageligt styres fra de kommunalt og regionalt drevne trafikselskaber. Skønsmæssigt vil en fordobling af udbuddet af bustrafik nok skabe 50 pct. flere passagerer, men kun 20 pct. er skønsmæssigt tidligere bilister, resten kommer fra cykel/gang/tog eller er helt ny transport, som de billigere priser genererer. Til gengæld vil der være store sociale fordele forbundet med en sådan satsning, ligesom arbejdskraftens bevægelighed generelt vil blive fremmet. 38 pct. af danske husstande har stadig ikke bil. Modellen har også potentialet til at blive delvis selvfinansierende, hvis der opnås en betydelig fremgang i antal passagerer. CO2-reduktion: Initiativerne skønne at reducere CO2-emissionen med 0,5 mio. ton Omkostninger: Større udbud og lavere takster skønnes at koste ca. 2-3 mia. kr. årligt afhængig af niveauet for taksnedsættelsen. I tabellen nedenfor er opsummeret det samlede CO2-reduktionspotentiale i transportsektoren. 12

13 Samlet potentiale for CO2-reduktion i transportsektoren Virkemiddel CO2-reduktion 1. Omlægning af registreringsafgift 0,7 mio. ton 2. Indførsel af kørselsafgift på personbiler 2,0 mio. ton 3. Indførelse af kørselsafgifter 0,9 mia. ton 4. Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport 0,7 mio. ton 5. Betalingsring omkring København 0,1 mio. ton 6. Massiv satsning på kollektiv transport 0,5 mio. ton I alt (netto) 3 mio. ton Lægges tallene sammen kan der således umiddelbart opnås en CO2 reduktion på ca. 30 pct. i transportsektoren i Der er imidlertid tale om delvist overlappende indsatser, ligesom effekten af de enkelte indsatser er forbundet med betydelig usikkerhed. Et mere realistisk bud er således, at der med disse indsatser vil opnås en samlet CO2 reduktion som følge af anvendelse af mere VE på samlet 20pct.. Der satses således på, at nå det samlede EU VE mål for transportsektoren delvist gennem anvendelse af strøm fra VE i elbiler, delvist gennem anden generation biobrændstoffer, herunder biogas i tungere transport og busser. Første generation biobrændstoffer fravælges på grund af den betydelige usikkerhed om deres bæredygtighed. 13

14 Landbrug Landbrugssektorens andel af bruttoenergiforbruget svarer til en årlig udledning på ca. 2,2 mio. ton CO2 i 2005, og der forventes her en effektivisering på 25 pct. som i alle andre erhvervssektorer, hvilket indebærer en reduktion årligt på ca. 0,55 million ton CO2. Denne indsats tælles med under energi- og transportsektoren. Det direkte potentiale for CO2e-reduktioner i landbruget ligger i reduktion af metan og lattergas (hvor udledningen i 2005 var 9,9 mio. ton CO2e), hvor en ny naturpolitik og en ny anvendelse af landbrugsjorden er centrale elementer, der tilsammen tegner en ny fremtid for dansk landbrug. CONCITO har på basis af en række opgørelser sammenfattet potentialet af forskellige indsatser i forhold til klimaet. Resultatet fremgår nedenfor, hvor potentialet opgøres i CO2e. Potentielle reduktionstiltag i landbruget og tilhørende reduktionsomkostninger Billige reduktionstiltag: CO2e-reduktion (mio. ton) 1 Biogas af pct.af husdyrgødning 0,17-0,35 2 Udtagning af landbrugsjord på lavbund ( ,17-0, ha) 3 Skovrejsning på sandjord ( ha) 0,31-0,62 4 Energipil ( ha) 0,19 5 Gylleforsuring (10-50 pct. af al gylle) 0,05-0,24 6 Efterafgrøder på yderligere ha 0,23 7 Græsproduktion på sandjord ( ha) 0,17-0,34 8 Afbrænding af afgasset gylle 0,07 9 Græsproduktion på lerjord 0,17-0,34 Samlet effekt 1,53 3,24 Omkostningskrævende reduktionstiltag: 10 Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning ( ,35 kr./ton CO2e) 11 Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e) 0,19-0,38 12Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e) 0,15 13 Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e) 0,3 Kilde: Annual Climate Outlook 2011 ; CONCITO

15 Som det fremgår, kan de 9 første reduktionstiltag gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomisk omkostninger. Disse tiltag vil kunne bidrage med mellem 1,5 og 3,2 mio. ton CO2e svarende til mellem 15 og 35 pct. af landbrugets emission af drivhusgasser. De fire sidste tiltag er til gengæld forbundet med mærkbare reduktionsomkostninger. Samlet vil disse tiltag medføre reduktioner på 1,37-1,87 mio. ton CO2e til en omkostning på lidt under 1 mia. kr. Som det ses af tabellen, giver konvertering af dyrket landbrugsjord til naturformål ganske store CO2e reduktioner, samtidig med at biodiversitet og vandmiljøet fremmes. Da det helt store potentiale ligger i en udtagning af dyrket jord til anden anvendelse, må der imidlertid sættes endnu mere ind på denne konto. Et virkemiddel som konvertering af dyrkede jorder til vedvarende græs giver ganske meget på klimakontoen, samtidig med at der fortsat kan opretholdes kvægbrug, hvor dyrene er på græs om sommeren. Dette element vil i forvejen blive styrket af en øget grad af økologisk produktion og derfor spille godt sammen med denne målsætning. Disse arealkonverteringer vil give Danmark mere natur og vil både have en massiv effekt for klimaet og for vandmiljø og biodiversitet. Samtidig skønnes det, at indgrebet ligefrem vil kunne forbedre økonomien i det danske landbrug, da mange af jorderne er decideret urentable uden massive økonomiske tilskud. Således skønnes det fuldt ud samfundsøkonomisk rentabelt at give en form for engangskompensation for de lodsejere, der tager jord ud, men som altså får lov at beholde jorderne mod kun at drive ekstensivt landbrug og/eller rejse skov eller anlægge vådområder. EU Kommissionens forslag om at 20 pct. af alle EU budgetter skal gå til klimatiltag bør medføre, at også EU s støtteordninger i landbrugspolitikken vil kunne bruges på en sådan måde. Det er derfor oplagt at udnytte disse muligheder først. Endeligt skal det bemærkes, at det er vanskeligt at finde mere end 30 pct. reduktion inden for landbruget, uden at skære på størrelsen af husdyrproduktionen. Det bør således indgå i en vision for Danmarks fremtidige landbrug, hvad den realistiske, rentable og fornuftige størrelse af den danske husdyrproduktion bør være på længere sigt. 15

16 Sammenfatning En opfyldelse af en 40 pct. CO2-reduktion fra (svarende til 40 pct. fra 2000 og 35 pct. fra 2005), vil i CONCITOs scenarie især kunne ske ved at skærpe indsatsen i den ikke-kvoteomfattede sektor, dvs. boliger, landbrug og transport, ved en større indsats for energieffektivitet, samt ved en mere ambitiøs VE-udbygning i energisektoren sammenlignet med regeringens energistrategi. VE-udbygningen i energisektoren vil samlet koste ca. 3,8 mia. kr. årlig i øget PSO-afgift/mistede energiafgifter. Heraf vil husholdningerne betale ca. 30 pct. svarende til ca. 600 kr. pr. husstand (inkl. moms). Dette er kr. mere end i regeringens energistrategi. I CONCITOs scenarie vil en mere ambitiøs energispareindsats derudover koste cirka 1 milliard ekstra over finansloven og 0,5 mia. kr. ekstra årligt over nettarifferne, svarende til ca kr. pr. husstand. Sidstnævnte er dog ikke en merudgift, da energisparetiltagene vil reducere energiregningen fremadrettet. 40 pct. strategien vil samtidig kunne bidrage effektivt til at opfylde EU s energisparemål, ifølge hvilken energiforbruget skal reduceres med 15 pct. i perioden Her bidrager regeringens energistrategi med ca. 10 pct. Indsatsen i landbruget koster en samlet udgift på ca. 5 mia. kr. frem mod 2020, primært i form af engangsudgifter. Det skal bemærkes at de nævnte reduktionstiltag kan gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomiske omkostninger, da reduktionstiltagene og dermed også udgifterne til dem er samfundsøkonomisk rentable. Tiltagene i transportsektoren består primært af omlægninger af eksisterende eller nye kørselsafhængige bilafgifter. Disse forslag giver et merprovenu, som kan føres tilbage til befolkningen i forbindelse med en grøn skatteomlægning. Der vil dog være anlægsudgifter på 2-3 mia. kr. til en styrkelse af den kollektive transport. 16

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITOs fremskrivning ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITO 2011 100 90 80 Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) 70 60 50 40 30 Danmarks 2050-pathway 20 10 0 1990 2000 2010 2020 2030 2040

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger

Afgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 332 Offentligt Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Klimarådets hovedrapport 2016 1. Danmarks klimamålsætninger

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere