OST. bladet. Elcykler. Cyklerne skal have flere småpakker med ud...side 7 POST. Alle skal deltage i både klargøring og omdeling - side 4
|
|
- Randi Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alle skal deltage i både klargøring og omdeling - side 4 1 Nr. 1 - marts 2013 OST bladet Elcykler Cyklerne skal have flere småpakker med ud...side 7 POST
2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Carsten Dall Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Carsten Dall cd@stofanet.dk Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 12. april 2013 Alle skal, over en periode, indgå i klargøring og omdeling, slår et rammepapir fra december 2012 fast. Det er formentlig sidste gang, tilbudet om frivillig fratrædelse har det omfang, det har. Ordningen har været en succes. Man går på weekend om fredagen, og når man møder ind om mandagen, er arbejdet lavet om. Den aktuelle situation i Post Danmark set fra TR i Struer Post Danmark forventer at få fire millioner pakker med ud på cyklerne, som derfor yderligere skal tyverisikres. Pakkerne er ude i hård konkurrence, men kollegerne forstår alvoren. De er oppe imod sort arbejde og en timeløn helt nede på 60 kr. Hvis du var ansat med ret til tjenestemandspension blev opsagt efter mere end 6 måneders sygdom indenfor perioden januar januar 2009 og derfor ikke fik tilgodehavende ferie med da du gik på pension, kan du være berettiget til at få ferien efterbetalt. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) kører gruppesøgsmål på dette spørgsmål. Hvis du er omfattet, skal du anmelde et krav overfor Post Danmark straks, og henvende dig i din lokale 3F afdeling, så du kan komme med i gruppesøgsmålet. Henvis til 3F-cirkulære 6867/ Ideen med det hele Breve Danmarks store plan, Produktion 2015, vil for alvor blive mærket på arbejdspladserne i På centrene og i transporten kendes de konkrete ændringer ikke endnu, men i Distribution skal planen foldes ud i år. Det betyder dage med ren omdeling, arbejdsdeling og mindre indetid. Det er ikke ønsker der er født i en brevbærers hjerte. Men med hovedet anerkender 3F Post at volumenfaldet giver andre grundvilkår, og at det er nødvendigt at drive biksen billigere. Så det er nu Perspektivpapiret i praksis skal til sin første eksamen. De nye metoder skal findes i samarbejde, og alle arbejdspladser skal leve op til at arbejdsmiljøet og udvikling af kvalifikationer og kompetencer er i orden. Derfor blev der ført forhandlinger mellem Breve Danmark og 3F Post, kulminerende med enighed om et Rammepapir for Distribution d. 19. december Rammepapiret slår fast, at et team i DIS stadig skal have en sammenhængende opgave indenfor et geografisk område med klargøring og distribution af post. Og det slår fast, at ingen kun har ren omdeling i sit job. I modsætning til en tidligere plan, hvor klargøring var et team for sig, og kolleger skulle beholde overtøjet på når de mødte ind til ren omdeling hver dag. Ideen med rammepapiret? Den er at sikre at teamet også på lang sigt kan samarbejde om hele opgaven. At gøre det muligt, at kolleger rent faktisk kender hinanden. At sikre at alle har mulighed for at udvikle kompetencer og kvalifikationer. At sikre arbejdspladsens sammenhængskraft og evne til at håndtere forandringer og optage nye opgaver. At undgå ensidig belastning bedst muligt. At undgå at kolleger bliver bragt i en svagere jobsituation ved kun at kunne en enkelt af arbejdsfunktionerne. Selvfølgelig skal der kunne tages individuelle hensyn, hvor det åbenlyst er nødvendigt. Men principperne i Rammepapiret er obligatoriske. Når ren omdeling og alle indgå i klargøring skal kombineres, betyder det logisk set jobrotation. Det ved vi, at ikke alle synes godt om. Formentlig ville det heller ikke have store konsekvenser på den helt korte horisont, hvis man undlod. Men ideen med rammepapiret er at sikre kvaliteten i arbejdspladserne også om to og tre år. I skrivende stund fremstår det som om, at mange ledelser ikke har taget Rammepapiret til sig. Det har skabt stor usikkerhed og uenighed. 3F Post forventer, at alle arbejdspladser finder lokale løsninger, der respekterer de få enkle principper og lever op til ideen med det hele.
3 Info-møde for fællestillidsrepræsentanter 22. januar Rammepapiret Jobrotation i klargøringen Centrale principper - lokale løsninger Med bølgelogistik i omdelingen har man den arbejdsdeling, at nogle klargør post, som andre går med. Men skal de samme så hver dag have klargøring, så de andre dårligt nok kommer ind i huset, og kun har omdeling? Nej, slår et såkaldt rammepapir fra den 20. december 2012 fast: Alle skal over en normperiode indgå i både klargøring og omdeling. Og et team skal udføre hele kæden af arbejdsopgaver i et samlet geografisk område. Derfor kan et team heller ikke kun have omdeling. Og derfor klargør hvert team også til sig selv og kun til sig selv. Disse rammer er sat op af hensyn til både den enkeltes procesindsigt og teamarbejdet. For havde man fx kun omdeling i et Klargjort post stilles til afhentning Et landteam mødes og hygger før arbejdstids begyndelse - fra forsøg med bølgelogistik i Slagelse team, var der ikke meget at være selvbærende omkring. Rammepapiret fortæller også, at der kan etableres fælles spisesteder, og at det er aftalt, at der primo 2013 gennemføres en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold ved arbejdsdage med klargjort post. Og i det hele taget skal det undersøges, hvad lange dage, fx 9 timer og 15 minutter i landposten, betyder for arbejdsmiljøet. Lokalt og så vidt muligt Ændringerne skal gennemføres i et lokalt samarbejde, står der i rammepapiret. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse laves altså lokalt. Men den skal ligge indenfor de rammer og principper, papiret sætter op. Det hedder i papiret ikke bare, at alle skal indgå i klargøringen, men at så vidt muligt alle skal indgå. Men det betyder kun, at der er plads til at tage individuelle hensyn. I et underskrevet referat af en drøftelse den 20. dec mellem Breve Danmarks ledelse og 3F Post hedder det således: Formuleringen så vidt muligt alle rummer mulighed for individuelle hensyn. Alle skal altså indgå i klargøringen, selv om en distributionschef måske ikke synes, det er så hensigtsmæssigt, eller nogle medarbejdere måske ikke har så meget lyst til det. I et såkaldt rammepapir (se modstående side) havde Distributions ledelse og 3F Post den 20. december nedfældet nogle principper for, hvordan man lokalt skal afbalancere arbejdsdeling og jobrotation i klargøringen. Ikke nok med klargøring en lille mandag Chef for Distribution (DIS), Martin von Horsten: - Vi fortsætter ud ad det spor, vi lagde med Produktion 2015 sidste år, og arbejder videre på at få færre reoler, færre kvadratmeter og færre biler. Så vi sammenlægger fortsat distributionscentre og laver bølgelogistik med arbejdsdeling i klargøringen. Hvem der så gør hvad i den arbejdsdeling, har vi haft en dialog på ca. en måned med 3F Post om, hvor vi har brugt meget tid på formuleringer. Så det kunne være endt med en stor stak papirer. Men i stedet er det blevet til et kort papir, der angiver en overordnet ramme, inden for hvilken man så lokalt kan finde frem til forskellige løsninger. For det løses bedst lokalt, men skal selvfølgelig ske indenfor de rammer, vi har sat op i papiret. Det overordnede krav er, at alle over en normperiode skal have del i klargøringsarbejdet. Men hvornår er det krav så opfyldt? Hvornår er man indenfor og hvornår udenfor rammen? At sige, det er nok, man bare kommer ind på en lille mandag og laver klargøring, er for smart til den ene side. Omvendt vil det være for firkantet til den anden side at sige: Vi laver fuld rotation på alt, uanset hvad. Det kan være for firkantet til, at man kan få det hele til at gå op. Men processen er også allerede i gang. Og som jeg ser det, er man nået rigtig langt med lokalt at drøfte: Hvordan gør vi, så vi får tingene til at gå op hos os? Børn og griseskanker kan komme på tværs Forhandlingssekretær Lars Tillidsfolk fra 3F Post blev orienteret om de kommende initiativer i 3F s hovedbestyrelsessal i København. Lars Chemnitz: - Udgangspunktet er, at som almindeligt postbud er jobrotation vilkåret. Chemnitz, 3F Post: - Det er nogle overordnede principper, vi har sat op, ikke en detaljeret plan for arbejdstilrettelæggelsen. Den laver man også meget bedre lokalt. Så der er mulighed for lokalt at drøfte, hvordan rammerne skal udfyldes. 4 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
4 Men alle skal altså indenfor normperioden indgå i klargøringen. Så vidt muligt står der så også. Men det betyder i denne sammenhæng kun, at der er plads til at tage individuelle hensyn. Og det kan fx være et hensyn til en Sofie, der skal aflevere børn om morgenen og dårligt kan få det til at passe med at deltage i klargøringen, eller det kan være, at nogle medarbejdere har fået ny opgaver ind med fx at køre griseskanker eller andet, som ikke går i hak med morgenklargøring. Og det skal principperne naturligvis ikke stå i vejen for. Jobrotation er vilkåret og betingelsen for SBT Lars Chemnitz: - Udgangspunktet er, at som almindeligt postbud er jobrotation vilkåret. Også fordi vi skal have så bredt kvalificerede medarbejdere som muligt. Men det betyder ikke, at alt skal være ens for alle. Man kan have forskellig mængde af den ene eller anden funktion. Men at alle indgår i klargøringen, betyder altså, at den del af arbejdet kan man også. Når det så hedder, at det selvbærende team så vidt muligt skal have en større sammenhængende opgave, er det igen af hensyn til, at det skal være muligt at fravige, hvis fx en ny ekstern opgave kræver det. Teamet producerer sine egne arbejdsopgaver indenfor et samlet geografisk område, har hele kæden af opgaver og klargør altså fx til sig selv. Martin von Horsten: - Så har man også noget at være selvbærende team om. Lars Chemnitz: - Ja, ellers er der ikke så meget mening i at holde tavlemøder m.v. Svenskerne guffer i en hel time I rammepapiret står: Der kan etableres fælles spisesteder. Forhandlingssekretær Lars Chemnitz, 3F Post: - I og med gamle dage er væk, bliver der gradvist mindre og mindre klargøringsarbejde tilbage. Kollegerne får altså mindre og mindre indetid sammen. Og var det så ikke en idé med fælles spisepause, både af hensyn til restitution, det sociale og SBT? Chef for DIS, Martin von Horsten: - Jeg er enig i det arbejdsmiljømæssigt fornuftige i, man får en pause i en lang dag og ikke kører den til kanten. Svenskerne sidder faktisk en time og guffer. Men det får man aldrig et dansk postbud til. Kan postbudene holde tempo? Lange tjenester holder arbejdsmiljøet, holder tempoet? Der skal laves undersøgelser af følgerne for arbejdsmiljøet ved lange tjenester. Chef for DIS, Martin von Horsten: - Vi skal lave en grundlæggende vurdering af, hvad det betyder for arbejdsmiljøet, og hvad belastningsmønstret er, når man kører distribution i mange timer i forhold til de postbudejob, vi kender i dag. Det er noget af det første, vi tager fat i. Vi kører allerede et forsøg på Fyn, hvor pakkebudene kører lange tjenester lige til kl. 16. Og lange tjenester er jo bedre for bilerne eller rettere for udnyttelsen af bilparken. Men kan postbudene holde tempo på de lange tjenester? Går de død mod slutningen? Eller sætter de allerede et lavere tempo fra start for at kunne holde hjem? Populært sagt lægger man jo også anderledes ud i et 800 meter løb end på en 5000 meter. Og hvis postbudene ikke kan holde et passende tempo på de lange tjenester, skal vi ikke have de lange tjenester. Småpakker på cykler og lørdag på landet Chef for Distribution (DIS), Martin von Horsten: Vi forventer, at kunne få omkring 4 mio. pakker med ud på cyklerne. Der er lavet forsøg for at se, hvordan vi kan gøre det. Tilbage står en teknikalitet: Hvordan vi får lavet nogle låg, så vi kan låse af og sikre os mod tyveri. Pakker med det, tyvene mest går efter: iphones osv. skal vi heller ikke have på cyklerne. Men det giver en stor markedsmæssig fordel at have småpakker på cyklerne. For grundlæggende har vi samme produktionsapparat som konkurrenten: en chauffør, en varebil, nogle pakker og en scanner. Tricket er så, at under det har vi et andet og billigere produktionsapparat med cykler. Og kan vi få lagt småpakkerne derned, kan vi få dem afleveret meget billigere, end konkurrenten kan. Vi vil også gerne smide flere pakker ud med landposten om lørdagen. Det giver større sandsynlighed for at træffe folk hjemme, og har han så også et brev med til samme modtager, er det jo to fluer med et smæk. Vi skal have ny scannere, og have ryddet op i softwaren bagved, så vi kommer ud af det morads, vi har haft. Landpostbudenes scannere fører vi så ud på cykelruterne, så de kan gå med småpakker uden at skulle bruge stregelister osv. 1 modtagerflex = en 10 er ned i foret Men i det hele taget skal vi have mere blandet omdeling. I øjeblikket kigger vi i Randers og Herning på, om der er områder i udkanten af byerne, der har selvstændig omdeling af pakker, men hvor det Martin Von Horsten - Post Danmark skal også være en stor og særlig virksomhed om 50 år. var billigere at lægge dem over i landposten har jo sagt ja til modtagerflex, men stadigvæk er der 80% af dem, der kan få det, som ikke har det. Så der er nok at rive Chef for Distribution, Martin von Horsten: - Folk er glade for dem, de møder fra Post Danmark, men mange kan ikke lide postvæsenet. Og det dårlige image, vi har, betyder, vi taber forretninger. Der er nogen, der ikke vil handle med os, fordi vi er Post Danmark. Derfor har vi nu i jobprofilen en ny overskrift med, der hedder professionel fremtræden. Ikke fordi vi skal ligne fotomodeller, men der skal være kanter for, hvordan vi i. For hver gang vi flexer en pakke, sparer vi en spejlblank 10 er. Af bokse til døgnpost har vi i dag 140. Men når året er omme, har vi 190 stålkonstruktioner stående ude i fædrelandet. Professionel fremtræden kan se ud, og for hvordan vi taler til kunderne og kører i vores biler. Det er med til at danne folks billede af os. Men medvirkende til og vigtigt for vores image er det også, at vi påtager os og kan klare ny forretninger, også lokalt, så vi ikke bare i folks øjne er det store, stive monopolforetagende. Det at vi nu kører mad ud i København var fx også en kæmpenyhed. Tænk, at vi også kunne det! Det synliggjorde, vi ikke kun er til breve og pakker. 6 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
5 Info-møde for fællestillidsrepræsentanter 22. januar - ny forretninger Opsætning af medicinsk udstyr og udbringning af svineskanker, blomster osv. Chef for Distribution, Martin von Horsten: - Det er lykkedes os at få telemedicin. Der står vi som leverandøren, når der skal sættes medicinsk udstyr op ude omkring i hjemmene. Hospitalerne vil jo gerne sende folk hurtigt hjem, og så er der forskellige former for udstyr, de skal have sat op i hjemmet, blodtryksmålere, skærme, så de kan se lægen osv. Det er et meget lille marked i dag, men man forventer, det på ganske få år er kæmpestort. 120 postbude beskæftiget for det beløb For nogle år siden så vi i DIS på de erhvervscentre, Produktion & Transport havde lavet. De havde held med dem. Men i designet havde de puttet os ind i fabrikken som nogle, der må ikke have kontakt med kunder og marked. Det gjorde vi oprør imod og sagde: den side af det kan vi også. Og nu 3 år efter kan vi sige, at ja, det kunne vi. Vi har haft en afgørende finger med i spillet i salg på ca. 30 mio. Fejlfarven rettes Chef for Distribution (DIS), Martin von Horsten: En af PostNords visioner og argumenter for at fusionere var at spare penge på indkøb, en opgave der i Danmark er lagt i DIS. Og det har vi fx netop levet op til med købet af de ny uniformer, der koster det halve af de gamle kr. i Og de aktiviteter, der er sat op for 2013, skal give et salg på ca. 60 mio. kr. I en virksomhed, der omsætter for milliarder, er det ikke kæmpestort, men i hvert fald 120 postbude kan have beskæftigelse for det beløb. Og det er vi godt tilfredse med. Vi har noget, der hedder Løsningssalg. Dvs. vi bruger vores produktionsnet til at løse en eller anden opgave, der ikke har med breve og pakker at gøre. Senest er vi fx begyndt at køre med gris og ko. Det er bl.a. kasser med svineskanker. Og på dem laver vi 1½ mio. kr. om året. Og i alt på sådanne opgaver skal vi lave for 36 mio. kr. Men vi har også et produktionsapparat, som er unikt til den slags. Salgslead kalder vi det, når en medarbejder gør opmærksom på, en kunde skal have nogle pakker, og vi så kan ringe kunden op og sælge nogle aftaler. I de sidste måneder af 2012 lavede vi hver måned for over 1 mio. kr. på salg, og i hvert fald er lige så gode, hvis ikke bedre. Desværre var der bare sket en fejl med farven. Men det var alt for meget stof bare at køre på forbrændingen. Så nu bruger vi dem. Og med næste levering får vi dem i den rigtige, lidt mørkere røde farve. der på den måde var genereret af vores medarbejdere,. Og i hele 2013 regner vi med at lave 18 mio. kr. på salgslead. Og det er jo typisk breve og pakker lige til at putte ind i maskinen. Brug postbudet! I alt væsentligt er det vores postbudde, der har gjort, at vi har modtagerflex kunder. Så det kunne de godt forklare kunderne var en god idé. Og så kan de sikkert også forklare kunderne, at den billigste måde at sende pakker på, er at sende døgnpost til døgnpost. Derfor siger vi også: Brug postbuddet! Med lokalkørsel får en lokal chef mere frirum. Så hvis nogen fx har set sig varm på ens vognpark og måske vil have kransekager kørt ud til nytårsaften, så kan man også give håndslag på det, i stedet for at skulle stå der og sige, at det må man ikke bare sådan lige. Det startede vi nogle pilotforsøg med i slutningen af 2012 og har solgt for Og i betragtning af den korte tid, og at kun 6 distributionschefer har været i gang med det, synes vi det er OK. Vigtigt er det også, at vi dermed opnår ikke at kommer til at stå i folks øjne som nogen fjolser, eller repræsentanter for et stift system, der ikke kan noget som helst andet end det sædvanlige. Nå, det er dig, der borer huller i brevbakkerne! Finn Schebye: - Vi kører blomster i det nordlige Odense, hvor jeg bor. På Døgnposthuset kan kunderne hele døgnet hver dag hele året ordne alle typer postærinder (Foto: Lars Schmidt) Martin von Horsten: - Nå, så er det dig, der går og borer huller i vores brevbakker! Finn: - Ja, og jeg har fundet ud af, at det, vores kunder efterspørger, er lokal forankring. De gider ikke ringe ind og snakke med et kundecenter. De vil snakke med den lokale distributionschef eller pakkechef i området. De vil have en, de kan gå direkte til med, hvad de vil have. Martin von Horsten: - En del af problemet har netop også været, at hvis man skulle handle med os, var der masser af papirgange og skemaer, der skulle udfyldes. Og sådan virker verden ikke altid bedst. Vi skal også kunne noget andet. Og så er det fair nok, du har boret huller i nogle brevbakker. Der skal i det hele taget være plads til, vi prøver nogle ting af. Der vil så også være noget, der går galt for os. Men det har der indtil videre ikke været. Vi har klaret det. Og hvis vi ville være 100% sikre på, intet gik galt, skulle vi også bare helt lade være med at gøre noget. Grønne huse - grøn adfærd - grønne køretøjer Kaffen på termokanden! Chef for Distribution, Martin von Horsten: Post Danmark Ejendomme udpeger løbende huse, hvor der skal gøres en ekstraordinær indsats for at gøre dem mere miljøvenlige, såkaldt grønne huse. Og de penge, vi så investerer i udstyr, har vi typisk i kassen igen i løbet af 2-3 år. Så det er ret fornuftige investeringer. Vi kører også en kampagne for grøn adfærd, som vi har fået fantastisk opbakning til fra alle medarbejdere. Og det er jo noget med at huske at slukke for lyset og hælde kaffen på termokanden i stedet for at lade den stå og simre i kaffemaskinen. Det giver også god mening for folk at spare på strøm, vand og varme, ligesom hjemme hos dem selv. Vi satser på grøn kørsel, der minimerer brændstofforbruget. Og vi er ved at foretage det største enkeltindkøb, der endnu er foretaget herhjemme på el-biler, idet vi er ved at købe 50 af dem. Gas-biler gør vi også forsøg med. Man kan nemlig ikke i dag få en fornuftig varebil, der kører på strøm. Men gasbiler kræver, at nogen også kan anvise os noget fornuftig tankning af dem. Og det udestår. 8 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
6 Frivillig fratræden Måske sidste udkald De røde kontorer For fjerde gang har Breve Danmark kørt en runde med tilbud om frivillig fratræden. Årets tilbud skiller sig ud ved, at man har udpeget en række såkaldt røde kontorer, der skal prioriteres, og ved, at man på dem kan supplere ordningen med forskellige tiltag for postområdets egen regning. Og så er det måske også sidste udkald. Eller i hvert fald sidste gang tilbuddet har det omfang. Tilbagetrækningsreformen udskyder nemlig efterlønsalderen og gør det dyrere at gå tidligt på pension. Og så bliver de fratrædelsesordninger, der skal kompensere for det, selvfølgelig også dyrere. Så man skal ikke vente til næste år, men vurdere tilbuddet som det ligger nu og beslutte sig ud fra det. Ordningen har været en succes Hvor mange har fået frivillig fratrædelsesordning de senere år? Medlem af Landsbrancheklubben, Michael Frid: - I snit 250. Så ordningen har været en succes forstået på den måde, at man så har undgået at skulle afskedige et tilsvarende antal i den anden ende af aldersskalaen. Vi er jo nødt til at skære ned, og så er det bedre, en ældre frivilligt går af, end at en yngre bliver tvunget til det pga. Ansøgningsfrist: 28. februar Michael Frid mange har ikke været klar over konsekvenserne ved at stoppe som 60-årig i stedet for som 62-årig arbejdsmangel. Derfor er der afsat omkring 40 mio. kr. til frivillig fratræden. Gennemsnitsalderen i Posten er lige nu 46½ år. Og bliver man ved med at afskedige fra den lave ende, bliver den selvfølgelig bare højere og højere. Så også derfor har man interesse i at få folk til at stoppe måske et år eller to, før end de ellers havde tænkt sig. Frivillig beslutning på oplyst grundlag Har nogle følt sig presset til at holde op? - Det har jeg i hvert fald aldrig Når du læser dette, er ansøgningsfristen til en frivillig fratrædelsesordning i 2013, nemlig den 28. februar, overskredet. Men da vi lavede forrige nummer, var der endnu ikke truffet beslutning om det, og forventeligt er man også denne gang blevet godt informeret om årets tilbud både lokalt og ved regionale møder og ved individuel rådgivning i 3F afdelingerne. hørt om. Men mange har ikke været klar over konsekvenserne ved at stoppe som 60-årig i stedet for som 62-årig. Bl.a. gør et førtidspensionsfradrag jo, at man resten af livet får lov at betale for, man er stoppet et par år tidligere. Så man skal ikke bare gøre det, fordi man er træt af arbejdet. Det er en beslutning, der skal tages på et oplyst grundlag, og som kræver, man regner på det og finder ud af, om det er attraktivt nok for en selv. Derfor opfordrer vi både til, at man går til de regionale møder, hvor man får en overordnet forklaring, og til at man tager sine papirer med ned i den lokale 3F afdeling og får beregnet sine egne tal, så man lige præcis ved, hvad man går ind til økonomisk. Men det er pludselig også et helt andet liv, man kommer ud til, når man går på pension. Det skal man selvfølgelig også gøre sig klart, før man tager skridtet. Man vil prioritere de røde postkontorer. Hvad er det for nogle? Michael Frid: - Det er dem, der når man sammenligner, står og blinker rødt, og signalerer, der er et særligt problem. Og det kan så være en ekstrem høj gennemsnitsalder. Eller det kan være, sammensætningen af personalegrupperne er skæv, så der næsten ingen postarbejdere er tilbage. Eller det blinker rødt, fordi enheden står over for voldsomme nedskæringer, fordi man endnu ikke har tilpasset sig, eller fordi der sker ændringer på det konkrete arbejdsområde, der medfører store nedskæringer. Alle den slags enheder kalder man røde kontorer, og vil naturligt nok prioritere dem. Måske også 6 måneders orlov med løn Men skal dem, der ikke kommer fra et rødt kontor så opgive at søge? Michael Frid: - Nej, vi har, som vi plejer, rådet alle interesserede til at søge. At søge frivillig fratrædelse har jo heller aldrig været ensbetydende med, man fik det. Det har altid skullet vurderes. Men i de seneste år har næsten alle, der har søgt, også fået frivillig fratrædelse. Som noget nyt i år kan de røde kontorer for deres egen regning, supplere med et engangsbeløb til udbetaling ved fratræden eller give orlov med løn i op til 6 måneder, før man fratræder. Så har man fx søgt om frivillig fratræden til udgangen af august, og får man accept i marts, kan man måske med sin driftschef få lavet en aftale om orlov indtil da med løn, så man slet ikke behøver gå på arbejde mere. Noget andet i 2014 Michael Frid: - Vi kan ikke uden videre regne med, der til næste år kommer tilbud om frivillig fratræden i samme omfang som i år. Tilbuddene er blevet givet for et år ad gangen. Så vi har aldrig vidst, om der kom et igen til næste år. Men vi ved, at fra og med 2014 bliver efterlønsalderen hvert år udskudt med 1 år ad gangen, og at førtidspensionsfradraget stiger fra 10% i dag, til 17% i Og når tabet ved tidlig pensionering bliver større, bliver det mindre attraktivt at stoppe før tid, og så bliver det selvfølgelig også dyrere at kompensere for med en fratrædelsesordning. Hvis man ikke er fra et rødt kontor betyder det ikke at man er diskvalificeret. Postarbejdere: mindre attraktivt for os! Michael Frid: - Ansatte på særlige vilkår kan få ekstra pensionsår og/eller en fratrædelsesgodtgørelse. Postarbejdere kan få et fratrædelsesbeløb på 1-6 måneders løn eller indbetaling af 2-4 års ekstraordinært pensionsbidrag, svarende til overenskomstens bestemmelser. Men det er sværere at beregne, hvad tilbuddet betyder for postarbejdere end for særlinge. De skal rådgives af deres pensionsselskab for at finde ud af, hvad det betyder for dem. Og det, jeg har hørt flere postarbejdere sige, er, at tilbuddet ikke er så attraktivt for dem. 10 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
7 Benny (tv.) og Jan nyder tilværelsen som fratrådt, og har intet fortrudt ved at være stoppet. Det sidste brev leveret! Søg dog alligevel! Benny Juel Jensen: - Jeg gik på frivillig fratræden fra 1. august sidste år med 2 pensionsår og et halvt års løn, men havde nok været nødt til at blive, hvis ikke jeg var kommet på ordningen. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man gør det op, og man kan sige: Jeg skal have råd til det! Men du bliver i hvert fald nødt til virkelig at regne på det, når ikke du har efterløn. Jeg får knap brutto om måneden for 36 pensionsår. Det er ikke guld og grønne skove. Arbejdspresset afgørende Følte du tilbuddet som et pres om at gå af? - Overhovedet ikke. Det er da et plus, man holder en kollega i gang. Men det afgørende var arbejdspresset. Jeg var slidt og kunne ikke længere se mig selv i det med de nedskæringer, der kommer. Så jeg havde længe luret på at ryge på tilbuddet, hvis det kom. Og var lykkelig, da jeg fik det bevilget sidst i marts. Fedt også at kunne planlægge 11 uger med afspadsering frem til min afgang 1. august. Så da jeg smed det sidste brev ind til Christensen på Finsensvej 2. sal tv, var det med et kæmpestort: Yes!!! Jan Timand Pedersen: - Det er nu tredje år som pensionist og efterlønner, jeg tager hul på, og fra dag et har jeg ikke savnet Post & Telegrafvæsenet. Mine kolleger kan jeg godt tænke på en gang imellem også med bekymring for, hvad de går igennem for nuværende. Der gik lige 2-3 måneder, inden jeg fik det indre ur med mødetider osv. ud af kroppen. Nu har jeg flere problemer med at få tiden til at slå til. Så jeg har ikke fortrudt en centimeter. Man ved jo heller aldrig, hvor længe man holder. Nu kan jeg nyde børn og børnebørn og glæde mig over, jeg stadig er mobil. Efterløn giver luft - Jeg gik til informationsmøde om frivillig fratræden og i a-kassen, men den bedste rådgivning fik jeg hos Michael Frid i fagforeningen. Det var også ham, der sagde: Søg dog alligevel! For jeg havde allerede besluttet at stoppe som 60- årig, dengang jeg som 55-årig valgte at gå på seniorordning, 30 timer om ugen. Så jeg havde afleveret afskedsansøgningen, før jeg søgte frivillig fratræden. Men det var da OK at få de sidste 2 pensionsår med og et halvt års løn. Den røg ind på pugerbogen, hvor jeg havde sparet op til de sjove ting. Jeg havde også sørget for, al gæld var væk. Men det vigtigste var min efterløn. Den giver luft. For med den og pensionen har jeg knap brutto om måneden, eller ligesom da jeg arbejdede 30 timer om ugen. SOM MEDLEM AF 3F POST BYDER VI DIG VELKOMMEN! Tjenestemændenes Forsikring har Danmarks mest tilfredse kunder. Kom med på holdet! Du behøver ikke være tjenestemand. Dit medlemsskab af 3F Post er dit adgangskort. Bestil et tilbud allerede i dag på , scan QR-koden eller gå ind på tjm-forsikring.dk Sammenhold betaler sig tjm-forsikring.dk 12 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
8 Pakkeomdelingen tager konkurrencen op Post Danmark tager konkurrencen om pakkerne op Oppe imod 60 kr. i timen Med en række nye initiativer har Post Danmark taget konkurrencen op med konkurrenterne på pakkedistributionsområdet i Danmark. Markedsandele skal hentes hjem igen, og i fremtiden skal pakkeområdet stå langt mere centralt i logistikstrukturen. Det er en tvingende nødvendighed for at kunne indtage den førende position på området. På infomødet den 22. januar kunne chef for DIS, Martin von Horsten og chef for Produktion og Transport, Jesper Bremholm, orientere om en såkaldt turn around for pakkeområdet, som blev igangsat før årsskiftet og med succesrige resultater til følge. 3F Posts formand Lars Chemnitz udtrykte tilfredshed med konkurrenceudspillet på mødet, men understregede også nødvendigheden af at fastholde en pakkearbejdsplads på ordentlige vilkår. Chef for produktion og transport, Jesper Bremholm, orienterede om turn around en på pakkeområdet. FTR Thomas Møller (tv.) i snak med forhandlingssekretær Lars Chemnitz om rammepapir og turn around for pakkeområdet. -Der er tale om en helstøbt plan for pakkeområdet, som kan betyde øget vækst, og som vil styrke hele processen omkring Produktion 2015, sagde Chemnitz. Detaljer i projektet kan af konkurrencehensyn ikke beskrives, men overordnet kommer der fokus på produktionsomkostningerne på området, så der er plads til prisjusteringer, der matcher konkurrenternes niveau. De umiddelbare erfaringer med de nye vilkår er tilfredsstillende. Pakkemængderne er steget, men et vellykket resultat forudsætter også lavere stykomkostninger. Det vil betyde en række ændringer, som bl.a. omfatter, at der i fremtiden skal udbringes pakker på cykelruter, der skal findes en billigere løsning for udlevering af pakker uden omdeling og anmeldelse og flere Modtager Flex-pakker. De to Post Danmark-chefer understregede, at målsætningen for vækstprojekterne i disse år er, at koncernen også en stor og særlig virksomhed om 50 år. Det kræver, at man går direkte og mere offensivt ind i konkurrencen end nogensinde før. Medarbejderne skal være forberedte på, at der også de kommende år vil forekomme nedskæringer, men også på vækst og nye opgaver. Von Horsten og Bremholm understregede, at virksomhedens fremtid bygges på ordnede forhold - uanset hvad konkurrenterne opererer med af elendige forhold, og virksomhedens drift bygges på et åbent og tillidsfuldt samarbejde med medarbejderne - herunder de faglige organisationer. Men det er også barske omstillingsår, og mange medarbejdere kan enten permanent eller i perioder opleve, at de samlede vilkår for deres arbejdsliv forringes. Pakkerne er ude i hård konkurrence. Har folk forståelse for, der skal ske noget? Dzevad Ramic, fællestillidsrepræsentant for postarbejderne i PAK: - Ja, de har forstået alvoren. Der er et enormt konkurrencepres. Og vi har selvfølgelig fortalt vores kolleger, hvad vi bl.a. er oppe imod: sort arbejdskraft, arbejdstider på både 10 og 12 timer og en timeløn helt nede på 60 kr., som dokumenteret i Fagbladet nr. 12, Johannes-Evald Rossau, fællestillidsrepræsentant for særlingene i PAK: - Enhver kan jo regne ud, at da vi ikke går på kompromis med løn- og arbejdsforhold, skal vi sætte ind på andre ting: pakker uden omdeling, modtagerflex, og ikke mindst logistikken. Med pakker uden omdeling, kan man jo med tiden pille pakkerne direkte fra pakkecentrene i Brøndby og Taulov og fra steder med Hub, og transportere dem direkte ud til afhentningsstederne. Men det betyder jo i sig selv færre stillinger? Medarbejderne har været hårdt spændt for Dzevad Ramic - medarbejderne fortjener kæmpestor ros for den fleksibilitet, de har udvist. Johannes: - Ja, men det er værre, hvis konkurrenterne render med pakkerne. Dzevad: - Meningen er jo heller ikke at spare stillinger væk, men at hente pakker ind i huset. Og ser man på januar måned, lyder det ikke helt ved siden af. Johannes og jeg har også lige fra starten været positive overfor tiltagene. Hvad siger kollegerne? Dzevad: - Jeg er meget positivt overrasket over, hvor forstående medarbejderne har været. Tiltagene kom lige, da vi i forvejen var hårdt ramt af julehandel, og hvor prognoserne ramte ved siden af. Så medarbejderne fortjener kæmpestor ros for den fleksibilitet, de har udvist især i december og januar måned. Det siger også noget, at vi på årsbasis har brugt ca., timer i overarbejde og timer med tilkaldevikarer, svarende til 35 fuldtidsstillinger på landsplan. Johannes: - Folk kommer selv og siger: hold kæft, hvor har vi travlt, men hvor er det dejligt, der er kommet pakker i hus. Men folk er ved at være trætte. Det er begrænset, hvor meget mere, vi kan spænde tommelskruerne. 14 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
9 Pakkeomdelingen - frivilligt på arbejde lørdag den 22. december Ikke udsigt til fyringer, men til flere pakker og flere medarbejdere Fleksibel jul Midlertidigt ansatte I december blev alle gamle pakkerekorder slået. Nethandlen blev brugt som aldrig før til indkøb af julegaver, og det førte til stor travlhed. Det blev besluttet at omdele pakker om lørdagen den 22. december, så man på den måde både kunne hjælpe den danske nethandel til at sælge flere varer i julemåneden og samtidig sende signalet om, at der er flest muligheder hos Post Danmark. Det gav forrygende travlhed i december, hvor der både blev slået pakkerekorder og var rigtig mange maxibreve, som også kan spores tilbage til nethandlen. Klogt at erklære lørdagen for arbejdsdag Dzevad : - Ingen havde forudset, januar og december blev så gode. Der var på landsplan 20% flere pakker end forventet, men skævt fordelt. Fx i Pakke City steg det med 30% alene på private pakker. Pakker City havde en travl dag lørdag før jul Så der blev udvist stor fleksibilitet. Johannes: - Og de sidste dage, fra den 19. til og med den 22., som jo er en lørdag, kørte vi faktisk 100%, eller dobbelt mængde de sidste 4 dage. Men med den 22., som var en lørdag, er det selvfølge- Johannes-Evald Rossau - vi ikke går på kompromis med løn- og arbejdsforhold lig en særlig historie. Der er ingen tvivl om, det var et klogt og positivt skridt at erklære lørdagen for en arbejdsdag. For selv om det næsten kun var privatpakker plus nogle få butikker, blev det en arbejdsdag større end en almindelig arbejdsdag. Det gav virkelig pakker og en del kontrakter. Dzevad: - Men da udmeldingen kom noget sent, mente vi, det skulle være på frivillig basis. Og det blev det. Og så var det imponerende at se, hvor mange der alligevel kom. Ingen steder manglede de folk Johannes: - I løbet af et par dage havde de godt og vel alle de folk, de skulle bruge. Kollegerne kunne godt se, det var alle tiders mulighed for folk at få deres pakker frem. Vi satte dog spørgsmålstegn ved, at man i medierne meldte ud, at sidste dag for indlevering af pakker til jul nu var den 21. i stedet for den 20. Vi var bange for, centrene brækkede nakken på det. Men de magtede at få hele pivetøjet ud. Så det var positivt. Os bekendt har de heller ingen steder været nødt til at sige: Vi skal bruge nogen, for vi har ikke nok. Og det er alt sammen folk, der har meldt sig frivilligt. At de fik overarbejde for det, er en selvfølge. Men lige den 22. december, en lørdag, hvor man ellers har fri og hele familien tænker på jul, at stille frivilligt på arbejde dér og i så stort tal, det er noget, der også er blevet rost meget af både stab og ledelse. Men det var også et godt tiltag og den slags, vi skal til at gøre noget mere: tænke kreativt, og gøre noget, ingen af vores konkurrenter kan finde ud af. Dzevad: - Vi har i år haft et forbrug af overarbejdstimer og tilkaldevikarer, der svarer til 35 fuldtidsstillinger. På baggrund af det, og fordi pakkemængden nu stiger, er vi heldigvis blevet enige med ledelsen om så hurtigt som muligt at ansætte medarbejdere, men foreløbigt kun for 3 måneder, da det er usikkert, om pakkemængden bliver ved med at stige. Johannes: - Men så står vi heller ikke med nogen kolleger, som troede, de havde et arbejde og ikke har det alligevel. Så er det bedre, du er midlertidigt ansat, og så kan forlænge på et senere tidspunkt. Dzevad: - Vi hørte også, at nogle af de store i net-handlen ikke ville lade folk vælge, men kun ville sælge pakker uden omdeling. Det gjorde os også mere forsigtige. Jamen, mister jeg så arbejdet i morgen? Dzevad: - Vi har haft en hård tid med meget overarbejde osv., men PAK er faktisk stadigvæk en ung enhed, og vi bliver klogere dag for dag, og med det fremragende samarbejde, vi har med staben og den centrale ledelse, er jeg fortrøstningsfuld. Turn Around projektet er vi også blevet involveret i, som vi skulle, men på det sidste har vi måttet efterlyse informationer centralt fra, også for at berolige vores medarbejdere. På Oliefabriksvej på Amager, hvor jeg er, har vi fx aftenhold, der på fuldtid udelukkende kører privatpakker. Og det gør faktisk mange på landsplan. Og så kommer de jo og spørger i forhold til det med pakker uden omdeling: Jamen, mister jeg så arbejdet i morgen? Informationsniveauet kunne lige nu være bedre på landsplan. Mere information fra og bedre dialog med ledelsen kunne også motivere og give medarbejderne bedre forståelse for, hvor vi ligger i forhold til krisen. 16 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
10 Nogle flytter jobs til udlandet, vores flytter til en anden by -Velkommen til Struer! Sådan lød det fra TR Kaja Nielsen og hendes kolleger, da postteamet fra Vinderup sidste år blev sammenlagt med Struerkollegerne. -Godt Vinderup kommer hertil, så kan det være, vi bliver så store, at vi får lov at blive i Struer, og undgår at skulle arbejde ud fra Holstebro, tænkte de. Men den positive stemning holdt ikke så længe, og selv om den endelige beslutning endnu ikke er taget, forventer Struer-kollegerne, at de på et eller andet tidspunkt i 2014 skal arbejde ud fra Holstebro. -Det vil betyde, at vi ikke har et sted, vi kan kalde vores, siger Kaja Nielsen. -De, der skal cykle rundt på ruterne, bliver hårdest ramt. De har pludselig ikke et fast tilholdssted, og det generer både opbevaringen af transportmidlerne, pausefaciliteter og omklædningen. Det er ting, vi ikke tænker så meget over i dagligdagen, fordi de er der og altid har været der, men nu, hvor situationen bliver anderledes, kan vi ikke undvære dem. Med et fast tilholdssted har du mulighederne for at skifte vådt arbejdstøj eller gå på toilet.. Det tager lang tid, før man finder de samme trygge foranstaltninger under nye omgivelser. De ca. 30 kolleger fra Struer håber, at de vil blive betragtet som ét team, når og hvis de skal flyttes til Holstebro. -Selv om Vinderup-kollegerne protesterede meget kraftigt mod at skulle overføres til Struer, fik det ingen effekt. Beslutningen blev ført ud i livet, og det er lidt ærgerligt, at man får det indtryk, at medarbejdernes synspunkter slet ikke betyder. Det er kun pengene, besparelserne, der tæller, siger Kaja Nielsen: -Det er arbejdsgivers marked i øjeblikket, og de fleste vil gerne beholde deres arbejde, og så kapitulerer de i erkendelse af, at det da altid er bedre at beholde jobbet, selv om det er med udgangspunkt et andet sted. Nogle jobs flytter til udlandet, vores flytter til en anden by. Men det er frustrerende, at ledelsen ikke lytter til gode og menneskelige argumenter, når så vigtige beslutninger skal tages. I virkeligheden tror jeg ikke, Når der ikke er tid til at vende de gode kollega-oplevelser i en fælles pause, er vi blevet fattigere. Man går på på weekend om fredagen, og når man møder på arbejde om mandagen, er arbejdspladsen lavet om. besparelserne ved at nedlægge postcentret i Struer er særligt bemærkelsesværdige. Der skal også investeres i ekstra køretøjer og de mange timer, der er gået til møder, er heller ikke omkostningsfrie. Kollegerne fra Vinderup er integreret i Struer-staben på en god måde. -I starten tog vi næsten overdrevet hensyn til hinanden, for de nytilkomne skulle føle sig så velkomne som overhovedet muligt, men i dag er forholdene normaliserede, og alt fungerer helt naturligt. Både de og vi er glade for at få flere kolleger. Det har været med til at styrke arbejdsklimaet og sammenholdet, men omvendt tror jeg også, at Vinderup erne længes tilbage efter det arbejdssted, de havde. Det tager længere tid end som så at vænne sig til nye forhold, og for de midaldrende medarbejdere er det sværest. Nye rotationsprincipper er ikke så nemme at indpasse hos mange, og flere oplever jobsituationen på den måde, at man går hjem på weekend om fredagen, og når man møder mandag, er arbejdspladsen lavet om. Ofte er tiden til at vænne sig til det nye meget kort, og selv om man er omstillingsparat, når man dårligt at erhverve sig nye rutiner, før der sker nyt. Det skaber stressede medarbejdere og utilstrækkelighed i staben. Set i historiens lys var processen omkring integrationen af Vinderup-centrets medarbejdere god og vellykket. Der var tid til at holde de fornødne møder, så en række problemer blev klaret i opstartsperioden. Bliver det en realitet, at Struer omdelingscenter flyttes til Holstebro inden for de nærmeste par år, håber Kaja Nielsen, at Post Danmark vil huske det menneskelige aspekt i at flytte medarbejdere igen inden for få år, som det vil blive tilfældet for Vinderup-medarbejderne. Stadig glad for at være post Kaja Nielsen registrerer her i fasen, hvor det endnu ikke er fastlagt, om Struer-medarbejderne skal til Holstebro, at der er usikkerhed om tr ens rolle. Struer-omdelerne er de færreste i antal, når der skal vælges tillidsrepræsentant. I Holstebro har man tilsluttet medarbejdere fra to nedlagte centre, så her er antallet af medarbejdere stort. Til næste år har Kaja Nielsen arbejdet som omdeler-afløser i 25 år. Hun kender alle ruter i Struer, og hun er trods den omskiftelige tid stadig glad for sit arbejde. -Inde i mit hjerte er jeg postbud, smiler hun. -Det er der generelt mange af mine kolleger, der også siger, de er. Der er samhørighed med kolleger og også i en vis udstrækning med firmaet, så man næsten føler ejerskab og ansvarlighed i forhold til Post Danmark. Jeg mindes ikke, at der er en kollega, der har sagt op frivilligt i de snart 25 år, jeg har været postbud, og der har jo i perioden været gode tider, hvor industrien har efterspurgt arbejdskraft i stor stil. Men vi har valgt at blive. Bliver det en kendsgerning, at Struer-omdelerne flyttes til Holstebro, har fællestillidsrepræsentanterne forhandlet en aftale, der sikrer, at de beholder deres faste sortering og morgenarbejdet og fortsat udgør en enhed. Glad for at være tr -Det er vigtigt, at vi fortsat bevarer vores egen arbejdsmæssige identitet som et team, og det har vi været glade for, at vores fællestillidsrepræsentanter har kunnet fastholde, siger Kaja Nielsen. Hun lægger meget energi i sit arbejde som tillidsrepræsentant: -Det er min store interesse, og jeg synes, at det giver medbestemmelse. Man har mulighed for at præge sin arbejdsplads - mere tidligere end nu - men der er dog stadig mulighed for at sætte et fingeraftryk på beslutningerne, og der er da endnu en vis lydhørhed hos Post Danmarks ledelse. Samtidig er det også min opgave at sørge for, at Post Danmark overholder de overenskomster og lokalaftaler, som er indgået. Mine kolleger er meget engagerede omkring de problemer, vi har, og de er fantastiske til at bakke mig op. Uden deres støtte og opbakning havde det været en endnu sværere opgave at være tr. -Omvendt synes jeg også, at når man kommer med et begreb som distributionsklare forsendelser, som er overgreb på alt, hvad der på en arbejdsplads samler medarbejderne om det sociale, så er man på galt spor. Medarbejderne holder pauser forskellige steder i byen, og møder ind på forskellige tidspunkter, så man stort set aldrig møder kollegerne - hverken ved start eller slut på dagen. Det er ødelæggende for en arbejdsplads, og halvdelen af arbejdsglæden er samværet med kollegerne, hvor man kan deltage i fælles glæde over en fødselsdag eller en kollegas gode resultater under en jagttur. Når der ikke er tid til at vende den slags i en fælles pause, er vi blevet fattigere, fastslår Kaja Nielsen. 18 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
11 I dag er elcyklen et vigtigt arbejdsredskab Allerede under første tur følte Kristian Ditlev Østrup Jensen, at han beherskede cyklen. Måske var han lige lidt overmodig, da han speedede op på pedalerne under testen bag Frederiksberg Posthus på Finsensvej. Han mistede ikke herredømmet, men blev alligevel lidt overrasket over, at cyklen nogle få meter kørte på to hjul. Så fik han magten over den igen, og erkendte, at det var så lærestregen. Man kan ikke bare give los. Siden har elcyklen og to meter høje Kristian været uadskillelige. -Vi har udviklet et arbejdsmæssigt venskab, for jeg holder meget Effektiv og grøn distribution af min el-cykel. Jeg lærte hurtigt, hvornår man læner sig til den ene og den anden side under kørslen, og har fundet ud af, hvordan vægten af brevmængden spiller ind på kørselskomforten. Jeg har aldrig drønet rundt på knallert, så en cykel med hjælpemotor var virkelig en omvæltning for mig. Men efter ganske kort tid tænkte jeg slet ikke over skiftet fra cykel med rugbrødsmotor til den eldrevne cykel. Så var det blevet rutine, og i dag skal jeg kun passe på, når jeg med tomme tasker på cyklen kører tilbage på posthuset, og bliver lidt for kæphøj i et sving, fortæller Post Danmark har siden 2011 skiftet en stor del af de gamle cykler ud med elcykler, der både sikrer en mere effektiv og grønnere distribution og et bedre arbejdsmiljø for postbudene. Mange af de gamle, forurenende benzinknallerter også sendt på pension. Cyklen indgår i Post Danmarks bestræbelser på at bringe C02-udslippet ned med 40 pct. inden El-cyklen kan rumme meget mere post, og den giver en mere sikker kørsel og øget gennemsnitshastighed. Cyklen er ligeledes stabil og risikerer ikke at vælte uanset hvor dårligt vejret er. Når batteriet er fuldt opladet, kan el-cyklen køre ca. 25 km på en normal rute, og den kan rumme 130 kg post fordelt for og bag på cyklen i fleksible moduler. En fleksibel rampe hindrer tunge løft, fordi postbudene kan trille kasserne direkte ind på ladet. I efter 2012 blev den trehjulede el-cykel, som Post Danmark har udviklet i samarbejde med den danske cykelproducent Nihola, præmieret på den internationale postkonference, POST-EXPO, i Bruxelles. Prisen blev uddelt i den kategori, der belønner nye, innovative udbringningstjenester, der tilføjer værdi til eksisterende løsninger og forbedrer kundeservicen. Post Danmark forventer, at det nye køretøj vil vække interesse hos distributionsselskaber over hele verden. Kristian Jensen. Han startede som el-cyklist forrige vinter, og er i dag som de fleste omdelere glade for deres elcykler. De allerførste, der kørte på cyklerne, var plaget af en række børnesygdomme, som gjorde det besværligt at opretholde et positivt syn på de eldrevne. Men da disse begynderfejl blev fortid, vendte stemningen, og på 3F s årsmøde i efteråret kunne faglig sekretær Michael Frid i sin arbejdsmiljøgennemgang slå fast, at el-cyklerne er det bedste materiel, vi har fået i mange år. Han ridsede også op, hvad der Batteriet bliver sat til opladning hver dag. - En dag uden et opladt batteri er en dårlig dag, siger Kristian Jensen. - Når man har vænnet sig til at få hjælp fra elektriciteten, er det en omvæltning at skulle levere pedal-energien selv. -Når man med tomme tasker på cyklen skal rundt om hjørnerne, skal man passe lidt på, har Kristian Jensen erfaret. var gået forud: -Hjul brød sammen. Batterier kunne ikke holde, og man manglede reservedele, når de gik i stykker. Flere steder måtte man bruge en af de eksisterende cykler som reservedele for at holde så mange cykler kørende som muligt, sagde Michael Frid. Han bemærkede også, at det var medlemmerne, der fik skylden. Bl.a. gik beskyldningerne på, at omdelerne ødelagde cyklerne bevidst ved at overlæsse dem. Også beskyldninger om, at man var så dovne, at man ikke selv cyklede, men kun kørte på batterierne, kom frem. Alle påstande blev selvfølgelig afvist som ubegrundede. -Der var ingen grund til at opfinde problemer, for de var der i forvejen, husker Kristian Jensen: - Men den runde af elcykelimplementeringen, vi kom med i, var fin nok, og i dag er cyklen et vigtigt arbejdsredskab. Det er dog en væsentlig forudsætning, at man, når dagens tur er færdig, får sat batteriet til opladning, for at køre en tur på cyklen uden batteri, er ingen fornøjelse, når man nu er vant til at få hjælp. Men jeg må nu generelt sige, at elcyklen har tilføjet arbejdet et bedre arbejdsmiljø. Man er ikke så smadret i benene om aftenen, og de tunge løft er også minimeret, fordi man kan trille kasserne ind på ladet uden at skulle løfte. Manglede flaskeholder i sommertiden I dag er der også jævnlig vedligeholdelse af cyklerne, og man har imødekommet klager over, at der ikke var flaskeholder på den. Mange omdelere har vand med på job, så væskebalancen kan bevares, og der er nu monteret en stripholder på cyklen, og her placeres vandflasken så. -Vi kører med udvendige bremser - med bremseklodser på fælgene, og de slides hurtigt, og hvis man ikke sender cyklen til vedligehold med mellemrum, så risikerer man, at bremseklodserne er så nedslidte, at håndbremsen ikke virker. Det er en selvjustits, man selv skal have. Cyklerne bliver set efter en gang om måneden, men opstår der akutte problemer, er der ingen, der hindrer én i at sende den af sted oftere. Mandag og fredag er cykelsmeden fast på besøg, så der er gode muligheder for at køre rundt på en velholdt cykel, siger Kristian Jensen. Han er 2,03 meter og har ikke et fast distrikt og dermed heller ikke en fast cykel. -Det giver mig personligt lidt problemer med at få sadlen så højt op som muligt, men det er til at klare. Med den gamle cykel var der til gengæld problemer, fordi man havde skæve positioner med støtteben på forhjulet. Der skulle også bruges mange kræfter for at skubbe cyklen i gang. Det er blevet meget bedre, og de fleste skeptikere er meget mere positive i dag, fastslår Kristian Jensen. 20 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
12 Postkøretøjer på frimærker Post Danmark udgiver traditionen tro et eller flere Europa-frimærker med et bestemt tema. Traditionen går helt tilbage til 1956, hvor det første frimærke i serien var en markering af underskrivelsen af Romtraktaten. I år er temaet postkøretøjer, og ét af køretøjerne er netop den nye trehjulede el-cykel, som Post Danmark har udviklet i samarbejde med den danske cykelproducent Nihola. Det er PostEurop, der fastsætter temaerne, men det er de enkelte postvirksomheder, der fortolker temaet. Der kan således være stor variation blandt de enkelte landes frimærker inden for det samme tema. Mange interesserer sig for EUROPA-frimærkerne, der efterhånden har udviklet sig til et af de mest populære samlerområder. Eldrevne Mercedes-biler til Post Danmark I løbet af foråret får Post Danmark leveret ikke mindre end 50 eldrevne Vito E-Cell fra Mercedes Benz. -Ordren på de 50 lastbiler er den største samlede ordre af denne type bil i Europa, siger Markus Denzler, salgsdirektør for Mercedes-Benz erhvervsbiler i Danmark og Sverige. Aftalen med Post Danmark markerer næste skridt i et samarbejde, der begyndte i 2011 som et forsøg med eldrevne postbiler på Bornholm. Nu tager Post Danmark skridtet fuldt ud, og udbreder ordningen til alle dele af landet. Vito E-Cell har en rækkevidde på 130 km, hvilket er mere end rigeligt til Post Danmark, der primært skal bruge bilerne på kortere distributionsruter i de større danske byer. Samtidig oplader bilen ved nedbremsninger, og dem er der mange af ved bykørsel. 125 nye postbiler med rattet i højre side Post Danmark har indkøbt 125 nye landpostbiler, som alle har rattet i højre side. Indkøbet er foretaget, fordi det er godt for sikkerheden og effektiviteten. -Det giver en vis sikkerhedsmæssig fordel, fordi vi har mange udstigninger hver dag til venstre i de normale postbiler. Nu kan vi så stige ud i højre side, hvor der ikke er så meget trafik, og så har vi også en arbejdsmiljømæssig fordel i og med, at der er kortere ind til brevkassen, når man stiger ud i den side, hvor bilen holder, siger distributionschef Martin von Horsten. Halvdelen af de125 nyindkøbte postbiler er allerede ude på vejene i Sønderjylland og på Sjælland, mens den anden halvdel kommer ud i resten af landet i de kommende uger. Med de nye biler har 10 procent af alle danske postbiler nu rattet i højre side, og Post Danmark forventer, at man fremover vil købe endnu flere af de højrestyrede postbiler. Fritz Schur stopper i PostNord Bestyrelsesformand i PostNord, Fritz Schur, går af på generalforsamlingen i det dansk-svenske selskab til april. Det betyder, at selskabet både skal finde en ny bestyrelsesformand og en ny administrerende direktør, idet Lars Idermark også forlader sin post. -I forbindelse med fusionen af Post Danmark A/S og Posten AB blev jeg af de to stater bedt om at være formand for det nye fællesselskab PostNord AB, i to år. Dette accepterede jeg, selv om jeg allerede havde siddet i Post Danmarks bestyrelse i 14 år. Ved periodens udløb blev jeg bedt om at tage yderligere en periode, som også er gået, og jeg har således nu 18 år i postsektoren bag mig, skriver Schur i den pressemeddelelse, han udsendte i forbindelse med afgangen. Schur skriver også: -Fusionen mellem det danske og det svenske selskab har vist sin styrke. Lars Idermark overtager posten som koncernchef for den svenske skovbrugsvirksomhed Södra, når han stopper i Post- Nord. Ny aftale mellem Post Danmark og Danske Bank Post Danmark og Danske Bank har indgået en ny aftale, der sikrer, at man kan ordne basale Dansk Bank-forretninger på 180 posthuse - mod 600 i dag. Forhandlingerne omkring den nye aftale forløb ellers ikke smertefrit, men endte alligevel med, at en to-årig aftale sikrer, at det frem til udgangen af 2015 vil være muligt at betale indbetalingskort og indsætte kontanter på Danske Bank-konti hos et udvalg af Post Danmarks salgssteder. Post Danmark var ikke tilfreds med Danske Banks betaling for de ydelser, der blev udført for...og nu vi er ved frimærker... Skulle man have glemt madpakken ude i de eksterne spisestuer, er det nok ikke værd, at nærstudere de 4 mærker her til venstre. Men på dage hvor man har husket madpakken er de da ganske dekorative og festlige. banken på posthusene, men bl.a. takket være Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, der pressede på Dansk Bank for at indgå en aftale med Post Danmark, som betød et større bidrag fra Post Danmark. Engelbrecht pegede på, at det ville være en betydelig serviceforringelse for mange brugere, hvis posthusene ikke kan bruges til at ordne bankforretninger for de svageste kunder. 22 Postbladet marts 2013 Postbladet marts
13 Jørn E.E. Nielsen valgt med stort stemmetal Fællestillidsrepræsentant i 3F Post, Jørn E. E. Nielsen, Ringkøbing, blev valgt ind i TryghedsGruppens repræsentantskab med det næststørste stemmetal i Region Midtjylland. Hele stemmer fik Jørn Nielsen, som kun blev overgået af en enkelt kandidat mere. -Det havde jeg slet ikke turdet håbe på. Det var et helt fantastisk flot resultat. Det er dejligt med en sådan opbakning, siger Jørn Nielsen, der ikke er i tvivl om, at mange 3F-kolleger har vist ham tillid ved at stemme på ham. Alle med bopæl i Region Midtjylland, som har en forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, Tryg eller en opsparing i Nordea Liv & Pension, kunne stemme til valget. -Mange af 3F Posts medlemmer har forsikringer i Tjenestemændenes Forsikring, og dermed er de med til - sammen med forsikringstagere fra en række andre forbund - at danne en del af grundlagt for TryghedsGruppen. Det er derfor vigtigt at få indflydelse på gruppen på den måde videreformidle de ting, som vi står for i Tjenestemændenes Forsikring, siger Jørn Nielsen. -Der er desværre kræfter, der har arbejdet på at få opløst TryghedsGruppen ved domstolene, men det er blevet afvist af både Landsretten og Højesteret. Dette ville også have fået indvirkning på Tryg Forsikring, som Tjenestemændenes Forsikring har forsikringerne igennem, pointerer Jørn Nielsen. TryghedsGruppen ejer 60 pct. af aktierne i Tryg, og det er vigtigt, at der er en solid ejer bag et forsikringsselskab, så der kan skabes ro og tryghed. Overskuddet fra Tryg og andre investeringer uddeles gennem TrygFonden til tryghedsskabende foranstaltninger eller geninvesteres. Jørn Nielsen erklærede i forbindelse med valget, at han vil arbejde for, at TrygFonden støtter og styrker udsatte og sårbare gruppers tryghed, sundhed og sikkerhed. -Jeg vil især have fokus på, at Tryghedsfonden understøtter grupper og projekter, der retter sig mod samfundets svageste, understreger Jørn E.E. Nielsen. Feriekontoret har nyt nummer OBS! Feriekontoret har fået nyt telefonnummer Der er pensionistlodtrækning for Ferieforeningens sommerhuse i perioden fra uge 19 til og med uge 39, Ansøgninger indsendes til Feriekontoret, Peter Ipsens Alle 27, 2400 København NV senest onsdag den 10. april Kun vindere af ferieophold får svar senest d. 13. april Du kan printe ansøgningsskemaet fra Se de opdaterede ledige uger på - klik på feriehuse og derefter på ledige uger. Rul ned på side 3. Maskinel Magasinpost ID Nr
PORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereRollespil it support Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.
Læs mereNYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mere4. generation fører forretningen videre
1981 2011 4. generation fører forretningen videre 1 Splinterny rustvogn VEJEN: Møbelhandler Søren Fischer Viig, som også driver Fischers Begravelsesforretning i Vejen og P. Brøggers Begravelsesforretning
Læs mereSpar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån
Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereBenjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står
Læs mere4/2018. Østjylland TEMA. Nedslidning
4/2018 Østjylland TEMA Nedslidning Flemmings leder Politikerne har ansvaret for en værdig tilbagetrækning Siden 2006 har politikerne på Christiansborg vedtaget den ene reform efter den anden. Målet har
Læs mereReferat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014
Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3
SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mere"Så længe, der er dynamik, er jeg tændt"
"Så længe, der er dynamik, er jeg tændt" 70-årige Peter Tillge har ingen planer om pensionering lige foreløbig. Han driver på 39. år Tandlægerne ved Runddelen på Nørrebro i København. Og så længe han synes,
Læs mere86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien
Af Jesper Andersen foto lars bahl 86 dage med en elbil Alle snakker om elbiler, men kun få har prøvet dem. Henrik Egholm Andersen er en af de heldige. Han har deltaget i projektet Testenelbil.dk og har
Læs meref o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig
f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereHer ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.
Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt
Læs mereJule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken
Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul
Læs mereVores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig
Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag
Læs mere3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes
3/2018 Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG Fællesskabet skal genskabes Peders leder Tilbagetrækning Noget for noget Arbejdergiverne siger, at de
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER
LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse
Læs mereAfgørelse fra Ankenævn for biler
Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13702 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 14 80 87 01 Euromaster Danmark A/S Sletten 11 7500 Holstebro Klagen vedrører: Reparation af bil Ikke-medlemsvirksomhed
Læs mere1/2018. Sjælland & Øerne. Ungdomsarbejde åbner Christians øjne ARBEJDSLIVET EFTER TOBAKKEN. Anette fandt kontorjob, og Majbritt står i butik
1/2018 Sjælland & Øerne åbner Christians øjne ARBEJDSLIVET EFTER TOBAKKEN Anette fandt kontorjob, og Majbritt står i butik Henriks kommentar Lad os nu få de unge helt med i fællesskabet Længe har vi som
Læs mereDeltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET
Møde den: 13. januar 2014 kl. 12.00-13.00 Sted: Mødelokale 1443-413 (videolink) Ekstraordinært LSU-møde i AU Kommunikation (2014-1) Dagsorden Deltagere: LSU, AU Kommunikation Fra HR deltager: HR-partner
Læs mereInterviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.
Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke
Læs mereAdministrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale på PostNords generalforsamling Kære generalforsamling, mine damer og herrer.
Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale på PostNords generalforsamling 2012 Kære generalforsamling, mine damer og herrer. PostNord opererer i en branche, der er under kraftig forandring,
Læs mereMidt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:
4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke
Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt
Læs mereSommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret
Nr. 2, juni 2019 Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret Nr. 2, Juni 2019 Sommerhilsen fra RLF Så kom varmen skyllende hen over Rødovre, og
Læs mereVejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel
Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereNyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)
Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.
Læs mereFØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)
FØLG MED MIG! SIMONHJÆLPER :) TORBENHØYERSIGER :) ER PÅ MISSION SÆT I GANG VI VIL VÆRE BEDST Det er vildt imponerende at se og høre de eksempler på god service, der kommer frem i dette hæfte. Idérigdommen
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal
Læs mereBrug din orlov! - der er nok til både far og mor!
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereInterview med butikschef i Companys Original
Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi
Læs merePrøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Delprøve 2A: Udflytning af statslige arbejdspladser.
Prøve i Dansk 3 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Udflytning af statslige arbejdspladser Delprøve 2B: Børn bør cykle i skole Der er et teksthæfte og et opgavehæfte.
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereOrdførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)
Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig
Læs mereTV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?
TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereGLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til
Læs mereFormandens beretning 2012/2013
Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs merelønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!
Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereRYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv
RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI
Læs mereDet gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.
Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereElevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og
1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper
F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper
Læs mereSagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013
Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei
Læs mere