Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande"

Transkript

1 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 1 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande Denne skatteøkonomiske analyse har til formål at give et overordnet billede af effektiviteten i den danske skatteadministration sammenlignet med andre lande. Det sker med udgangspunkt i tal og beregninger fra EU og OECD samt undersøgelser fra SKAT. Resumé: Digitalisering har bidraget til, at skatteadministrationen er effektiviseret, både i Danmark og i andre lande. I Danmark har nye IT-løsninger medført en markant reduktion af ressourceforbruget i skatteadministrationen, og har samtidig reduceret de administrative byrder for borgere og virksomheder. Omkostningerne ved at inddrive skatter i Danmark er i den lave ende blandt OECD-landene, og Danmark er kommet relativt langt med digitalisering. Restancerne er steget i Danmark bl.a. som følge af udfordringer med det IT-system, der understøtter skatteinddrivelsen. Men set i international sammenligning er det aktuelle danske skatterestanceniveau relativt lavt. Stigningen inden for de seneste år har været inden for de restancer, som myndighederne ikke har mulighed for at inddrive. I 2014 var det omkring halvdelen af restancerne, som myndighederne ikke havde mulighed for at inddrive. Regelefterlevelsen i Danmark er styrket siden 2009, og på momsområdet, hvor der er internationale sammenligninger, ligger regelefterlevelsen i den høje ende sammenlignet med de øvrige EU-lande. Klageomfanget målt ved antallet af behandlede klagesager har ligget på et relativt lavt niveau i forhold til niveauet i sammenlignelige lande. På borgerområdet ligger brugertilfredsheden stabilt på et rimeligt højt niveau, mens tilfredsheden på virksomhedsområdet er faldet lidt siden Skatteøkonomisk analyse 23. februar 2015

2 Slovakiet Polen Japan Tyskland Portugal Belgien Tjekkiet Canada Frankrig Irland Ungarn Australien Holland Slovenien New Zealand Spanien Luxemburg Storbrittanien Finland Sydkorea Tyrkiet Danmark Mexico Chile Israel Østrig USA Island Sverige Schweitz Estland Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 2 Digitalisering og effektivitet i skatteadministrationen Indførsel af IT-baserede løsninger har medført lavere ressourceforbrug i skatteadministrationen i Danmark og i andre lande. Samtidig har digitalisering bidraget til at reducere de administrative byrder for borgere og virksomheder. Nye IT-systemer kan også styrke skatteydernes retssikkerhed, fordi digitalisering kan sikre hurtigere og mere korrekte afgørelser end manuelle løsninger. Et groft mål for ressourceforbruget er de direkte omkostninger ved skatteadministration i forhold til det opkrævede skatteprovenu. Den seneste OECD-undersøgelse viser, at ressourceforbruget i Danmark er relativt lavt i international sammenligning, jf. figur 1. Figur 1. Omkostninger forbundet med skatteforvaltningen i pct. af skatteprovenuet (2011) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kilde: OECD (2014): Tax Administration 2013, s De ressourcer, der samlet set bruges på skatteadministration i Danmark, er reduceret markant de senere år. Driftsomkostningerne ved at inddrive skatterne mv. er faldet med ca. 15 pct. siden 2006, mens antallet af ansatte i skatteadministrationen er reduceret med knap 25 pct. fra ca årsværk i 2006 til ca årsværk i Samtidig er regelefterlevelsen forbedret, dvs. skattegabet er reduceret, jf. neden for. Effektiviseringen af skatteforvaltningen er i vidt omfang drevet af digitalisering, dvs. en gradvis overgang fra manuelle til IT-baserede løsninger i skatteadministrationen. OECD fremhæver den danske proces for digitalisering af selvangivelsen og elektronisk skattebetaling, der har været gennemført over en 20-årig periode. 1 SKATs TastSelv-løsning er løbende blevet udviklet til nu at omfatte stort set alle skattepligtige borgere og virksomheder i Danmark. For langt de fleste borgere udarbejdes forskuds- og årsopgørelser helt automatisk, hvor alle relevante felter er udfyldt forud. Dvs. at skattebetaling for langt de fleste borgere indebære en meget lille administrativ byrde. I en række andre højtudviklede OECD-lande som fx USA og Tyskland betjener borgerne sig fortsat i vidt omfang af postvæsen og checks, når skatten skal betales. 1 OECD (2014), Tax Administration 2013, s. 241.

3 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 3 I Danmark har IT-løsninger i skatteadministrationen ligeledes medvirket til at nedbringe de administrative byrder for private virksomheder. Bl.a. har eindkomstregistret medført, at virksomheder kan overføre data direkte fra lønsystemet i bogholderiet og dermed indberette medarbejdernes indkomstforhold på én gang og på ét sted. Dermed undgås dobbeltindberetninger. Tilsvarende har digitalisering af motorregisteret medført effektivisering og bedre service. Hvor man tidligere måtte vente på at få indregistreret et nyt køretøj, kan man nu underskrive slutsedlen, betale regningen og køre fra forhandleren i den nyindkøbte bil, mens forhandleren har klaret papirgangen hurtigt og enkelt over nettet. Når bilen senere skal synes, går det lige så smidigt. Senest er eskatdata blevet lanceret. eskatdata automatiserer overførsler af data mellem SKAT og den finansielle sektor i forbindelse med kreditvurderinger på personområdet, når borgeren har givet tilladelse hertil. Således er det ikke længere nødvendigt at medbringe kopier af årsopgørelser og lønsedler, når banken skal vurdere, hvorvidt man kan få et lån. Løsningen reducerer såvel kundens som de finansielle virksomheders tidsforbrug og fjerner unødvendig ventetid. Endvidere er SKAT ved at udvikle NemVirksomhed, der skal reducere enkeltmandsvirksomheders tidsforbrug på bogføring samt afregning af moms og skat gennem digitale løsninger. Digitalisering af skattesystemerne har således medført væsentlige fremskridt, men stiller også krav om udvikling af komplicerede IT-systemer, til den måde arbejdet organiseres på og til kvalifikationerne hos medarbejderne hos skattemyndighederne. Det er er en kompleks opgave at omstille skatteopkrævning til at foregå digitalt, og alle fordelene ved digitalisering kræver selvsagt, at IT-systemerne er driftssikre og tilpas fleksible.

4 Slovakiet Island Portugal Ungarn Mexico Tyrkiet Polen Tjekkiet Chile Spanien USA Estland Slovenien New Zealand Belgien Canada Finland Frankrig Storbrittanien Australien Danmark sept 2014 Holland Irland Japan Israel Sydkorea Sverige Østrig Schweitz Tyskland Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 4 Borgernes og virksomhedernes gæld til det offentlige SKAT har siden 2005 haft ansvaret for at inddrive danskernes samlede gæld til det offentlige. Det drejer sig om både ubetalte skatter og afgifter (skatterestancer) og anden gæld til myndighederne, eksempelvis ubetalte underholdsbidrag, politibøder, misligholdte studielån mv. OECD gennemfører løbende sammenligninger af de forskellige landes skatteadministration, herunder størrelsen af skatterestancerne. OECD fremhæver, at den økonomiske krise i de fleste OECDlande har medført en kraftig vækst i borgernes og virksomhedernes samlede skatterestancer. 2 Samtidig viser OECDs opgørelse, at der er store forskelle på skatterestancerne i landene. En del OECD-lande havde således skatterestancer på omkring 20 pct. af det samlede skatteprovenu i 2011, jf. figur 2. Det gjaldt fx for Portugal og Polen. I den anden ende af spektret ligger Tyskland og Sverige. Disse lande har relativt små restancer. Restancerne i Tyskland og Sverige kan dog ses i sammenhæng med, at disse lande ikke blev ramt så hårdt af den økonomiske krise. For Danmark foreligger der ikke tal for 2011, der er sammenlignelige med de øvrige OECD-lande. Men det er muligt at opgøre de danske skatterestancer på et sammenligneligt grundlag for Dermed tages hensyn til, at restancerne er steget i Danmark det seneste år, blandt andet pga. udfordringer med det it-system, som anvendes i arbejdet med at inddrive skattegæld til det offentlige (det såkaldte EFI-system). For skatterestancerne ligger Danmark i den bedste tredjedel blandt OECD-landene, jf. figur 2. Figur 2. Skatterestancer i pct. af samlet skatteprovenu, 2011 (2014 for Danmark) Kilde: OECD (2014): Tax Administration 2013, tabel 6.16, Skatteministeriet samt Økonomisk Redegørelse, december OECD nævner i sin opgørelse, at man skal være forsigtig med at sammenligne landene pga. risiko for forkerte indberetninger. Desuden skal sammenligningen oven for ses i sammenhæng med at de øvrige landes restancer kan have ændret sig siden De nærmere metodemæssige afgrænsninger fremgår af boks 1. 2 OECD (2014): Tax Administration 2013, s. 220.

5 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 5 Boks 1. Data i OECDs sammenligning af skatterestancer OECDs opgørelse af skatterestancerne sammenligner niveauet for skatte- og afgiftsrestancer for fordringer, som skatteyder ikke har gjort indsigelse imod. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i status ultimo For at korrigere for forskelle i landenes størrelse og beskatningsniveau opgøres restancerne som andel af årets skatteprovenu. SKAT er af systemmæssige årsager afskåret fra at udarbejde en sammenlignelig opgørelse af restancerne for De danske oplysninger for 2011 i OECDs opgørelse er derfor ikke sammenlignelige med oplysningerne fra de øvrige lande. I figur 2 er derfor anvendt danske data for skatte- og afgiftsrestancer pr. september 2014, jf. Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, december Disse restancer er herefter opgjort i forhold til det samlede provenu for skatter og afgifter for 2014, jf. Økonomisk Redegørelse, december Opgørelsesmetoden for disse danske restancedata for 2014 svarer således til den, der er anvendt i OECDs opgørelse (for 2011). Der foreligger ikke tal for 2014 for de øvrige OECD-lande. De samlede offentlige restancer er steget Der har som nævnt været udfordringer med inddrivelsen af de offentlige restancer de seneste år. Dette kan bl.a. henføres til vanskeligheder med at få implementeret et nyt IT-system til inddrivelse (det såkaldte EFI-system), jf. boks 2. 3 Boks 2. IT-systemet EFI Hvad er EFI? Igennem en årrække har SKAT arbejdet på at udvikle et nyt it-system, EFI. EFI udvikles for at understøtte og effektivisere inddrivelsesarbejdet. EFI blev trinvist idriftsat i september 2013, men der udestår fortsat et udviklingsarbejde. Udfordringer forbundet med EFI Efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 er der konstateret problemer med manglende eller fejlbehæftede it-funktionaliteter. Forsinkelserne af EFI og den manglende fulde funktionalitet medfører både en forsinkelse af løsningen af opgaverne, en yderligere ophobning af restancer, en stigning i kompleksiteten i inddrivelsesarbejdet og en fortsat arbejdsintensiv manuel opgaveløsning. Dette giver udfordringer med hensyn til inddrivelse, risiko for utilsigtet forældelse af fordringer og reduceret inddrivelsesindsats mv. med deraf følgende negativ påvirkning af restancemassen. Det vurderes, at der vil gå mindst et år fra fuld implementering af et fuldt funktionsdygtigt EFI, inden inddrivelsesindsatsen kan betegnes som normaliseret. Gennemgang af EFI Skatteministeriet har med bistand fra eksterne eksperter igangsat en nærmere gennemgang af projektet med henblik på at sikre et solidt grundlag for projektets afslutning. I forlængelse heraf vil der ske en styrkelse af ledelses- og styringskapaciteten af den resterende udviklings- og idriftsættelsesopgave. Det har resulteret i, at de samlede offentlige restancer har været stigende, jf. figur 3. Skatteministeriet har igangsat yderligere undersøgelser af problemerne med EFI-systemet med henblik på at sikre, at det bliver fuldt funktionsdygtigt. Som led heri skal der ske styrkelse af ledelses- og styringskapaciteten, så den resterende udviklings- og idriftsættelsesopgave og driften af EFI-systemet kan 3 Jf. Skatteministeriet (2014), Kvartalsredegørelse om offentlige restancer - pr. 30. september 2014, til Folketingets skatteudvalg.

6 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 6 effektiviseres. Ambitionen er, at Danmark skal være blandt de lande i OECD, der har de laveste offentlige (inddrivelige) restancer. Figur 3. Udvikling i de samlede offentlige restancer opgjort på inddrivelighed, mio. kr. Kilde: Skatteministeriet (2014), Kvartalsredegørelse om offentlige restancer - pr. 30. september 2014, december Det er ikke muligt at inddrive alle restancer. Bl.a. kan de danske inddrivelsesmyndigheder ikke inddrive gæld fra virksomheder under konkursbehandling, og myndighederne kan ikke efterlade gældsramte personer uden et vist (beskedent) niveau af midler, jf. boks 3. Det betyder fx, at myndighederne under normale omstændigheder ikke kan inddrive restancer fra kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i restancerne i Danmark kan henføres til en stigning i de ikke-inddrivelige restancer, mens de inddrivelige restancer er faldet en smule, jf. figur 3. De ikke-inddrivelige restancer er steget fra ca. 28,7 mia. kr. i december 2013 til ca. 34,4 mia. kr. i september 2014, mens de inddrivelige restancer er faldet en smule fra ca. 36,2 mia. kr. til ca. 36,0 mia. kr. i samme periode. Boks 3. Inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer Inddrivelsesloven og retsplejeloven samt skyldners formueforhold sætter grænser for, hvilke restancer der kan inddrives. Der skelnes overordnet mellem to typer restancer: Inddrivelige restancer består af restancer, hvor skyldner er i stand til at afdrage på gælden ved fx lønindeholdelse, og/eller der kan foretages udlæg i form af fx pant i skyldners faste ejendom eller lignende. En restance klassificeres som inddrivelig, hvis blot skyldner er i stand til at nedbringe en del af gælden. Ikke-inddrivelige restancer består af restancer, hvor skyldneren aktuelt ikke er i stand til at afdrage på gælden. Det kan fx skyldes, at skyldner er en virksomhed under konkursbehandling. Det kan også være en borger, hvis indtægt er så beskeden, at inddrivelse vil medføre, at skyldner efterlades med så få midler, at en såkaldt beskeden levefod ikke kan opretholdes. Inddrivelsesmyndigheden er almindeligvis afskåret fra at foretage skridt til inddrivelse af ikke -inddrivelige restancer. De ikke-inddrivelige restancer overvåges løbende, og inddrivelsen genoptages, hvis skyldner opnår betalingsevne. Er der ikke udsigt til, at dette kan ske, afskrives kravet. Samlet er myndighederne dermed afskåret fra at foretage inddrivelse af næsten halvdelen af den samlede restancemasse. Det skyldes bl.a., at inddrivelsesmyndighederne som nævnt ikke må efterlade den gældsramte i en situation, hvor det ikke er muligt at opretholde en beskeden levefod. Hvis der ikke er mulighed for, at skyldner kan opnå betalingsevne, fx som følge af konkurs dødsfald mv., afskrives kravet/restancen.

7 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 7 Størstedelen af de inddrivelige restancer vedrører statslige fordringer, herunder skatte- og afgiftsrestancer, jf. figur 4. De inddrivelige restancer, som kommunerne har et krav på, udgør relativt set et begrænset beløb (ca. 1,8 mia. kr.). Kommunerne vil afhængig af fordringstypen modtage statslig refusion af ca. 25 pct. af de restancer, der overgår til inddrivelse. Dette gælder uafhængigt af, om restancerne er inddrivelige eller ej. Figur 4. Inddrivelige restancer (september 2014) opgjort på fordringshaver, mio. kr. Skatte- og afgiftsrestancer Statslige restancer Kommunale restancer Andre offentlige restancer Samlede offentlige restancer Kilde: Skatteministeriet (2014), Kvartalsredegørelse om offentlige restancer - pr. 30. september 2014, december 2014.

8 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 8 Udvikling i regelefterlevelsen En central opgave for skattemyndighederne er at sikre, at reglerne om skatter, afgifter og moms overholdes af både borgere og virksomheder at der bliver afregnet den korrekte skat. Myndighedernes evne til at sikre korrekt afregning af skatter og afgifter borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse udtrykkes i det såkaldte skattegab, som beregnes på baggrund af SKATs såkaldte compliance-undersøgelser, jf. boks 4. Skattegabet er et udtryk for forskellen mellem den faktisk betalte skat i Danmark og den skat, der ifølge myndighedernes opgørelser burde være betalt. På de årlige finanslove fastsættes et måltal for skattegabet, som SKAT skal leve op til. Skattegabet er blevet målt fra indkomståret 2012 og frem. Fra 2007 og frem til 2011 målte SKAT regelefterlevelsen i form af underdeklarationen af personlig indkomst. De to opgørelser er ikke umiddelbart sammenlignelige. Siden 2009 er det lykkedes at forbedre regelefterlevelsen målt som reduktion af henholdsvis underdeklarationen og skattegabet, jf. figur 5. Siden 2012 har regelefterlevelsen i Danmark desuden ligget under det måltal for skattegabet, der er fastsat på finansloven. Figur 5. Regelefterlevelsen på skatteområdet i Danmark, , pct. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Underdeklaration af personlig indkomst i pct. af BNP Skattegabet i pct. af skattepotentialet Måltal underdeklaration (pct) Måltal skattegabet (pct.) Kilde: Løbende finanslove, SKAT Anm.: Skattegabet er opgjort på basis af hovedparten af skatte-og afgiftsprovenuet. Afgrænsning af skattegabet svarer til afgrænsningen på finansloven. Se endvidere boks 4. Det aktuelle skattegab omfatter personskatter samt selskabs- og virksomhedsskat samt moms for virksomheder med færre end 250 ansatte. Skattegabet er således opgjort på basis af hovedparten af skatte-og afgiftsprovenuet. Punktafgifter, told og tabte skatteindtægter ved sort arbejde mv. er ikke omfattet, jf. boks 4. Rigsrevisionen har kritiseret, at finanslovsmålet for skattegabet aktuelt ikke omfatter alle skatter og afgifter. SKAT arbejder på at videreudvikle beregningsmetoder til opgørelse af skattegabsmålet. I det omfang det samlede skattegabsmål på sigt vurderes at kunne anvendes som operativt styringsredskab for SKAT, vil det blive indarbejdet som finanslovsmål, jf. boks 4.

9 Finland Holland Luxemburg Sverige Danmark Portugal Slovenien Belgien Tyskland Storbrittanien Irland Østrig Estland Frankrig EU-gns Spanien Bulgarien Tjekkiet Ungarn Polen Malta Grækenland Italien Letland Litauen Slovakiet Rumænien Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 9 Der foreligger ikke systematiske sammenligninger af størrelsen af skattegab på tværs af EU eller OECD-landene. EU-Kommissionen har dog foretaget analyser af momsgabet på tværs af EU-landene, dvs. forskellen mellem, hvad der i henhold til reglerne skulle have været betalt i moms, og hvad der faktisk blev betalt i moms i de forskellige EU-lande. Den seneste EU-undersøgelse viser, at Danmark hører til blandt de lande, der har den højeste grad af regelefterlevelse på momsområdet, jf. figur 6. Figur 6. Regelefterlevelsen på momsområdet (momsgab), EU-lande, 2012, pct Kilde: EU-Kommissionen (2014), 2012 Update Report to the Study to quantify and analyze the VAT Gap in the EU-27 Member States, Anm: Kroatien og Cypern er ikke medtaget i rapporten fra EU-kommissionen. I EU-kommissionens definition af momsgab indgår et skøn over tabte momsindtægter som følge af svindel, herunder sort økonomi. I de konkrete opgørelser fra henholdsvis EU-Kommissionen og SKAT er der anvendt forskellige metoder og afgrænsninger, hvorfor momsgabet fra EU's opgørelse og skattegabet ikke direkte kan sammenlignes. Således omfatter EU-kommissionens momsgab bl.a. skøn over tabte skatteindtægter som følge af sort arbejde, mens dette endnu ikke er indarbejdet i det skattegab, der fremgår af finansloven, jf. boks 4. Boks 4. Måling af skattegabet Hvad indgår i skattegabet? Skattegabet er et udtryk for forskellen mellem den faktisk betalte skat og den skat, der ifølge reglerne burde blive betalt. Det aktuelle opgørelse af skattegabet er baseret på en stikprøvebaseret måling af borgeres og virksomheders regelefterlevelse dvs. compliance med udgangspunkt i årsopgørelserne. Målingen gennemføres årligt. På baggrund af denne compliancemåling opgøres skattevirkningen af de fejl, der konstateres i årsopgørelserne blandt de borgere og virksomheder, der indgår i stikprøven. Skattevirkningen af fejlene opregnes derefter til nationalt niveau. Endvidere udarbejdes en fremskrivning til kalenderåret. Fremskrivningen sker på baggrund af udviklingen i indkomstgrundlaget. Hertil lægges kalenderårets nettotilgang i skatte- og afgiftsrestancer. Den samlede ikke-betalte skat udgør skattegabet i kr. Skattepotentialet udgøres af summen af det opkrævede skatteprovenu og skattegabet. Skattegabet i pct. udgør skattegabet som andel af det samlede skattepotentiale. Skattegabet, som det er afgrænset på finansloven ( 9), omfatter personskatter samt skat og moms mv. for virksomheder med mindre end 250 ansatte. Skattegabet er således opgjort på basis af hovedparten af skatte-og afgiftsprovenuet. Hvad indgår ikke i skattegabet, som det er afgrænset på finansloven? Skatteforhold vedrørende virksomheder med mere end 250 ansatte indgår ikke i skattegabet. Den anvendte metode til måling af compliance medfører, at der ikke effektmåles på virksomheder med mere end 250 ansatte. Endvidere indgår punktafgifter og told o.l. samt tabte skatter og afgifter ved sort arbejde/sort økonomi ikke i skattegabet, som det er afgrænset på finansloven.

10 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 10 Hvordan videreudvikles skattegabet? SKAT arbejder på at videreudvikle skattegabsmålet, så det også vil komme til at omfat te skatteforhold for virksomheder med mere end 250 ansatte og punktafgifter. SKAT har opgjort skattegabet vedr. sort arbejde for borgere, men det indgår ikke i finanslovsmålet. SKAT er fortsat er ved at udvikle beregningsmetoder til opgørelse af skattegabet vedr. sort økonomi for virksomheder. I det omfang skattegabet vedr. store virksomheder, punktafgifter samt sort arbejde/økonomi på sigt vurderes at kunne indgå i et operativt styringsredskab for SKAT, vil det blive indarbejdet i finanslovsmålet. Hvordan afviger underdeklarationsmålingen fra skattegabsmålingen? Fra finansloven for 2012 har skattegabet afløst underdeklarationen som måltal for SKAT. Underdeklarationsmålet blev opgjort som den andel af BNP, der udgøres af forskellen mellem den personlige indkomst opgjort på baggrund af henholdsvis skattestatistikken og nationalregnskabet. Underdeklarationen er således alene baseret på skatteoplysninger om personlig indkomst, mens skattegabet er baseret på oplysninger om de faktisk betalte skatter og afgifter samt de opståede restancer. Da metoden indebærer en del usikkerhed, blev underdeklaration opgjort som et glidende gennemsnit over 5 år. Skattegabet opgøres ikke som et glidende gennemsnit. Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt Rockwool Fondens Forskningsenhed (2014): Danskernes sorte arbejde under krisen , Anm.: For en yderligere uddybning henvises til finanslovens SKAT.

11 BRUGERTILFREDSHED 3,7 3,6 Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 11 Brugertilfredshed og klageomfang Brugertilfredsheden blandt borgerne har ligget stabilt de senere år, jf. figur 7. Tilfredsheden måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. For borgerne er den overordnede tilfredshed målt til i 2013, og tilfredsheden har været stabil siden På virksomhedsområdet er den overordnede tilfredshed med SKAT imidlertid faldet lidt fra til 3,6. Figur 7. Brugertilfredshed, borgere og virksomheder 5 SKATs mål Realiseret indeks for borgere Realiseret indeks for virksomheder ÅR Kilde: SKAT (2014): Årsrapport Analyser af den samlede tilfredshedsmåling viser, at graden af tilfredshed med forskellige dele af skatteadministrationen varierer blandt borgerne og virksomheder samt over tid. Særligt viser delresultater fra den seneste måling fra ultimo 2013 et fald i oplevelsen af retssikkerhed på såvel borgersom virksomhedsområdet i forhold til den tilsvarende måling fra ultimo Dette skal formentlig ses i sammenhæng med en række enkeltsager, der har været beskrevet i pressen. Omvendt ses en forbedring af borgernes tilfredshed med SKATs kontrolindsats. SKAT har iværksat en række initiativer til forbedring af brugertilfredsheden, ikke mindst i forhold til at øge den oplevede retssikkerhed. Klagemængden er relativt lav i Danmark I 2011 afviklede skattemyndighederne 17 klagesager per indbygger. Det er samme klageniveau som i Norge og Østrig, men en del mindre end i andre sammenlignelige lande som fx Holland og Tyskland, jf. tabel 2. Det kan være udtryk for, at tiltroen til skattemyndighedernes afgørelser er relativt høj i lande som Danmark og Norge. Forskelle i klagefrekvens kan ikke forklares af forskelle i skattetrykket. Blandt landene i undersøgelsen har Tyskland således det laveste skattetryk. Men klageomfanget var i Tyskland væsentligt højere end i Danmark, som har det højeste skattetryk. Opgørelsen er som nævnt foretaget på baggrund af data fra Foreløbige opgørelser synes dog at indikere, at klagefrekvensen ikke er forøget siden 2011.

12 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 12 Tabel 1. Behandlede klager 2011, skatteforvaltninger, sammenlignelige OECD-lande Land Afviklede klagesager Afviklede klagesager pr indbyggere Norge Danmark Østrig Holland Tyskland Frankrig Kilde: OECD (2014): Tax Administration 2013, s. 303, Statextracts OECD. Samtidig anfører OECD i sin rapport, at de danske skattemyndigheder i 2011 traf afgørelse i 99 pct. af sagerne om årsopgørelsen for personlig indkomst inden for 6 uger efter modtagelsen 4. At skatteyderne er sikret hurtig afgørelse medvirker til at højne retssikkerheden. Skatteministeriet/Ministry of Taxation Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Telefon Mail Skatteministeriet udgiver løbende analyser af skatteøkonomiske emner og problemstillinger i formatet Skatteøkonomisk analyse. Skatteøkonomisk analyse har til formål at formidle analyser fra Skatteministeriets økonomer på en let tilgængelig og professionel måde. Skatteøkonomiske analyser henvender sig eksempelvis til journalister, undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold. 4 OECD: Tax Administration 2013, p. 208

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Ti selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten

Ti selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten af selskabsskatten Nye tal fra Skatteministeriet viser, at ti selskaber står for knap en tredjedel af selskabsskatten i 21. På trods af de seneste års gradvise nedsættelser af selskabsskattesatsen er provenuet

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 7. januar

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer April 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Læs mere

Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere og hvorledes effektiviseringer påvirker skatteprovenuet.

Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere og hvorledes effektiviseringer påvirker skatteprovenuet. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt J.nr. 13-5624035 Den12. november 2013 Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Offentlige restancer status pr. juni 2015

Offentlige restancer status pr. juni 2015 Notat 25. september 2015 J.nr. 15-2711376 Inddrivelse Offentlige restancer status pr. juni 2015 Dette notat indeholder den faste orientering om status for de offentlige restancer, som de fremgår af SKATs

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen.

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Tale 12. november 2014 J.nr. 14-4859372 Samrådsspørgsmål H og I - Tale til samråd den 13. november 2014 Spørgsmål H Vil ministeren

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere