Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande"

Transkript

1 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 1 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande Denne skatteøkonomiske analyse har til formål at give et overordnet billede af effektiviteten i den danske skatteadministration sammenlignet med andre lande. Det sker med udgangspunkt i tal og beregninger fra EU og OECD samt undersøgelser fra SKAT. Resumé: Digitalisering har bidraget til, at skatteadministrationen er effektiviseret, både i Danmark og i andre lande. I Danmark har nye IT-løsninger medført en markant reduktion af ressourceforbruget i skatteadministrationen, og har samtidig reduceret de administrative byrder for borgere og virksomheder. Omkostningerne ved at inddrive skatter i Danmark er i den lave ende blandt OECD-landene, og Danmark er kommet relativt langt med digitalisering. Restancerne er steget i Danmark bl.a. som følge af udfordringer med det IT-system, der understøtter skatteinddrivelsen. Men set i international sammenligning er det aktuelle danske skatterestanceniveau relativt lavt. Stigningen inden for de seneste år har været inden for de restancer, som myndighederne ikke har mulighed for at inddrive. I 2014 var det omkring halvdelen af restancerne, som myndighederne ikke havde mulighed for at inddrive. Regelefterlevelsen i Danmark er styrket siden 2009, og på momsområdet, hvor der er internationale sammenligninger, ligger regelefterlevelsen i den høje ende sammenlignet med de øvrige EU-lande. Klageomfanget målt ved antallet af behandlede klagesager har ligget på et relativt lavt niveau i forhold til niveauet i sammenlignelige lande. På borgerområdet ligger brugertilfredsheden stabilt på et rimeligt højt niveau, mens tilfredsheden på virksomhedsområdet er faldet lidt siden Skatteøkonomisk analyse 23. februar 2015

2 Slovakiet Polen Japan Tyskland Portugal Belgien Tjekkiet Canada Frankrig Irland Ungarn Australien Holland Slovenien New Zealand Spanien Luxemburg Storbrittanien Finland Sydkorea Tyrkiet Danmark Mexico Chile Israel Østrig USA Island Sverige Schweitz Estland Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 2 Digitalisering og effektivitet i skatteadministrationen Indførsel af IT-baserede løsninger har medført lavere ressourceforbrug i skatteadministrationen i Danmark og i andre lande. Samtidig har digitalisering bidraget til at reducere de administrative byrder for borgere og virksomheder. Nye IT-systemer kan også styrke skatteydernes retssikkerhed, fordi digitalisering kan sikre hurtigere og mere korrekte afgørelser end manuelle løsninger. Et groft mål for ressourceforbruget er de direkte omkostninger ved skatteadministration i forhold til det opkrævede skatteprovenu. Den seneste OECD-undersøgelse viser, at ressourceforbruget i Danmark er relativt lavt i international sammenligning, jf. figur 1. Figur 1. Omkostninger forbundet med skatteforvaltningen i pct. af skatteprovenuet (2011) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kilde: OECD (2014): Tax Administration 2013, s De ressourcer, der samlet set bruges på skatteadministration i Danmark, er reduceret markant de senere år. Driftsomkostningerne ved at inddrive skatterne mv. er faldet med ca. 15 pct. siden 2006, mens antallet af ansatte i skatteadministrationen er reduceret med knap 25 pct. fra ca årsværk i 2006 til ca årsværk i Samtidig er regelefterlevelsen forbedret, dvs. skattegabet er reduceret, jf. neden for. Effektiviseringen af skatteforvaltningen er i vidt omfang drevet af digitalisering, dvs. en gradvis overgang fra manuelle til IT-baserede løsninger i skatteadministrationen. OECD fremhæver den danske proces for digitalisering af selvangivelsen og elektronisk skattebetaling, der har været gennemført over en 20-årig periode. 1 SKATs TastSelv-løsning er løbende blevet udviklet til nu at omfatte stort set alle skattepligtige borgere og virksomheder i Danmark. For langt de fleste borgere udarbejdes forskuds- og årsopgørelser helt automatisk, hvor alle relevante felter er udfyldt forud. Dvs. at skattebetaling for langt de fleste borgere indebære en meget lille administrativ byrde. I en række andre højtudviklede OECD-lande som fx USA og Tyskland betjener borgerne sig fortsat i vidt omfang af postvæsen og checks, når skatten skal betales. 1 OECD (2014), Tax Administration 2013, s. 241.

3 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 3 I Danmark har IT-løsninger i skatteadministrationen ligeledes medvirket til at nedbringe de administrative byrder for private virksomheder. Bl.a. har eindkomstregistret medført, at virksomheder kan overføre data direkte fra lønsystemet i bogholderiet og dermed indberette medarbejdernes indkomstforhold på én gang og på ét sted. Dermed undgås dobbeltindberetninger. Tilsvarende har digitalisering af motorregisteret medført effektivisering og bedre service. Hvor man tidligere måtte vente på at få indregistreret et nyt køretøj, kan man nu underskrive slutsedlen, betale regningen og køre fra forhandleren i den nyindkøbte bil, mens forhandleren har klaret papirgangen hurtigt og enkelt over nettet. Når bilen senere skal synes, går det lige så smidigt. Senest er eskatdata blevet lanceret. eskatdata automatiserer overførsler af data mellem SKAT og den finansielle sektor i forbindelse med kreditvurderinger på personområdet, når borgeren har givet tilladelse hertil. Således er det ikke længere nødvendigt at medbringe kopier af årsopgørelser og lønsedler, når banken skal vurdere, hvorvidt man kan få et lån. Løsningen reducerer såvel kundens som de finansielle virksomheders tidsforbrug og fjerner unødvendig ventetid. Endvidere er SKAT ved at udvikle NemVirksomhed, der skal reducere enkeltmandsvirksomheders tidsforbrug på bogføring samt afregning af moms og skat gennem digitale løsninger. Digitalisering af skattesystemerne har således medført væsentlige fremskridt, men stiller også krav om udvikling af komplicerede IT-systemer, til den måde arbejdet organiseres på og til kvalifikationerne hos medarbejderne hos skattemyndighederne. Det er er en kompleks opgave at omstille skatteopkrævning til at foregå digitalt, og alle fordelene ved digitalisering kræver selvsagt, at IT-systemerne er driftssikre og tilpas fleksible.

4 Slovakiet Island Portugal Ungarn Mexico Tyrkiet Polen Tjekkiet Chile Spanien USA Estland Slovenien New Zealand Belgien Canada Finland Frankrig Storbrittanien Australien Danmark sept 2014 Holland Irland Japan Israel Sydkorea Sverige Østrig Schweitz Tyskland Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 4 Borgernes og virksomhedernes gæld til det offentlige SKAT har siden 2005 haft ansvaret for at inddrive danskernes samlede gæld til det offentlige. Det drejer sig om både ubetalte skatter og afgifter (skatterestancer) og anden gæld til myndighederne, eksempelvis ubetalte underholdsbidrag, politibøder, misligholdte studielån mv. OECD gennemfører løbende sammenligninger af de forskellige landes skatteadministration, herunder størrelsen af skatterestancerne. OECD fremhæver, at den økonomiske krise i de fleste OECDlande har medført en kraftig vækst i borgernes og virksomhedernes samlede skatterestancer. 2 Samtidig viser OECDs opgørelse, at der er store forskelle på skatterestancerne i landene. En del OECD-lande havde således skatterestancer på omkring 20 pct. af det samlede skatteprovenu i 2011, jf. figur 2. Det gjaldt fx for Portugal og Polen. I den anden ende af spektret ligger Tyskland og Sverige. Disse lande har relativt små restancer. Restancerne i Tyskland og Sverige kan dog ses i sammenhæng med, at disse lande ikke blev ramt så hårdt af den økonomiske krise. For Danmark foreligger der ikke tal for 2011, der er sammenlignelige med de øvrige OECD-lande. Men det er muligt at opgøre de danske skatterestancer på et sammenligneligt grundlag for Dermed tages hensyn til, at restancerne er steget i Danmark det seneste år, blandt andet pga. udfordringer med det it-system, som anvendes i arbejdet med at inddrive skattegæld til det offentlige (det såkaldte EFI-system). For skatterestancerne ligger Danmark i den bedste tredjedel blandt OECD-landene, jf. figur 2. Figur 2. Skatterestancer i pct. af samlet skatteprovenu, 2011 (2014 for Danmark) Kilde: OECD (2014): Tax Administration 2013, tabel 6.16, Skatteministeriet samt Økonomisk Redegørelse, december OECD nævner i sin opgørelse, at man skal være forsigtig med at sammenligne landene pga. risiko for forkerte indberetninger. Desuden skal sammenligningen oven for ses i sammenhæng med at de øvrige landes restancer kan have ændret sig siden De nærmere metodemæssige afgrænsninger fremgår af boks 1. 2 OECD (2014): Tax Administration 2013, s. 220.

5 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 5 Boks 1. Data i OECDs sammenligning af skatterestancer OECDs opgørelse af skatterestancerne sammenligner niveauet for skatte- og afgiftsrestancer for fordringer, som skatteyder ikke har gjort indsigelse imod. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i status ultimo For at korrigere for forskelle i landenes størrelse og beskatningsniveau opgøres restancerne som andel af årets skatteprovenu. SKAT er af systemmæssige årsager afskåret fra at udarbejde en sammenlignelig opgørelse af restancerne for De danske oplysninger for 2011 i OECDs opgørelse er derfor ikke sammenlignelige med oplysningerne fra de øvrige lande. I figur 2 er derfor anvendt danske data for skatte- og afgiftsrestancer pr. september 2014, jf. Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, december Disse restancer er herefter opgjort i forhold til det samlede provenu for skatter og afgifter for 2014, jf. Økonomisk Redegørelse, december Opgørelsesmetoden for disse danske restancedata for 2014 svarer således til den, der er anvendt i OECDs opgørelse (for 2011). Der foreligger ikke tal for 2014 for de øvrige OECD-lande. De samlede offentlige restancer er steget Der har som nævnt været udfordringer med inddrivelsen af de offentlige restancer de seneste år. Dette kan bl.a. henføres til vanskeligheder med at få implementeret et nyt IT-system til inddrivelse (det såkaldte EFI-system), jf. boks 2. 3 Boks 2. IT-systemet EFI Hvad er EFI? Igennem en årrække har SKAT arbejdet på at udvikle et nyt it-system, EFI. EFI udvikles for at understøtte og effektivisere inddrivelsesarbejdet. EFI blev trinvist idriftsat i september 2013, men der udestår fortsat et udviklingsarbejde. Udfordringer forbundet med EFI Efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 er der konstateret problemer med manglende eller fejlbehæftede it-funktionaliteter. Forsinkelserne af EFI og den manglende fulde funktionalitet medfører både en forsinkelse af løsningen af opgaverne, en yderligere ophobning af restancer, en stigning i kompleksiteten i inddrivelsesarbejdet og en fortsat arbejdsintensiv manuel opgaveløsning. Dette giver udfordringer med hensyn til inddrivelse, risiko for utilsigtet forældelse af fordringer og reduceret inddrivelsesindsats mv. med deraf følgende negativ påvirkning af restancemassen. Det vurderes, at der vil gå mindst et år fra fuld implementering af et fuldt funktionsdygtigt EFI, inden inddrivelsesindsatsen kan betegnes som normaliseret. Gennemgang af EFI Skatteministeriet har med bistand fra eksterne eksperter igangsat en nærmere gennemgang af projektet med henblik på at sikre et solidt grundlag for projektets afslutning. I forlængelse heraf vil der ske en styrkelse af ledelses- og styringskapaciteten af den resterende udviklings- og idriftsættelsesopgave. Det har resulteret i, at de samlede offentlige restancer har været stigende, jf. figur 3. Skatteministeriet har igangsat yderligere undersøgelser af problemerne med EFI-systemet med henblik på at sikre, at det bliver fuldt funktionsdygtigt. Som led heri skal der ske styrkelse af ledelses- og styringskapaciteten, så den resterende udviklings- og idriftsættelsesopgave og driften af EFI-systemet kan 3 Jf. Skatteministeriet (2014), Kvartalsredegørelse om offentlige restancer - pr. 30. september 2014, til Folketingets skatteudvalg.

6 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 6 effektiviseres. Ambitionen er, at Danmark skal være blandt de lande i OECD, der har de laveste offentlige (inddrivelige) restancer. Figur 3. Udvikling i de samlede offentlige restancer opgjort på inddrivelighed, mio. kr. Kilde: Skatteministeriet (2014), Kvartalsredegørelse om offentlige restancer - pr. 30. september 2014, december Det er ikke muligt at inddrive alle restancer. Bl.a. kan de danske inddrivelsesmyndigheder ikke inddrive gæld fra virksomheder under konkursbehandling, og myndighederne kan ikke efterlade gældsramte personer uden et vist (beskedent) niveau af midler, jf. boks 3. Det betyder fx, at myndighederne under normale omstændigheder ikke kan inddrive restancer fra kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i restancerne i Danmark kan henføres til en stigning i de ikke-inddrivelige restancer, mens de inddrivelige restancer er faldet en smule, jf. figur 3. De ikke-inddrivelige restancer er steget fra ca. 28,7 mia. kr. i december 2013 til ca. 34,4 mia. kr. i september 2014, mens de inddrivelige restancer er faldet en smule fra ca. 36,2 mia. kr. til ca. 36,0 mia. kr. i samme periode. Boks 3. Inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer Inddrivelsesloven og retsplejeloven samt skyldners formueforhold sætter grænser for, hvilke restancer der kan inddrives. Der skelnes overordnet mellem to typer restancer: Inddrivelige restancer består af restancer, hvor skyldner er i stand til at afdrage på gælden ved fx lønindeholdelse, og/eller der kan foretages udlæg i form af fx pant i skyldners faste ejendom eller lignende. En restance klassificeres som inddrivelig, hvis blot skyldner er i stand til at nedbringe en del af gælden. Ikke-inddrivelige restancer består af restancer, hvor skyldneren aktuelt ikke er i stand til at afdrage på gælden. Det kan fx skyldes, at skyldner er en virksomhed under konkursbehandling. Det kan også være en borger, hvis indtægt er så beskeden, at inddrivelse vil medføre, at skyldner efterlades med så få midler, at en såkaldt beskeden levefod ikke kan opretholdes. Inddrivelsesmyndigheden er almindeligvis afskåret fra at foretage skridt til inddrivelse af ikke -inddrivelige restancer. De ikke-inddrivelige restancer overvåges løbende, og inddrivelsen genoptages, hvis skyldner opnår betalingsevne. Er der ikke udsigt til, at dette kan ske, afskrives kravet. Samlet er myndighederne dermed afskåret fra at foretage inddrivelse af næsten halvdelen af den samlede restancemasse. Det skyldes bl.a., at inddrivelsesmyndighederne som nævnt ikke må efterlade den gældsramte i en situation, hvor det ikke er muligt at opretholde en beskeden levefod. Hvis der ikke er mulighed for, at skyldner kan opnå betalingsevne, fx som følge af konkurs dødsfald mv., afskrives kravet/restancen.

7 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 7 Størstedelen af de inddrivelige restancer vedrører statslige fordringer, herunder skatte- og afgiftsrestancer, jf. figur 4. De inddrivelige restancer, som kommunerne har et krav på, udgør relativt set et begrænset beløb (ca. 1,8 mia. kr.). Kommunerne vil afhængig af fordringstypen modtage statslig refusion af ca. 25 pct. af de restancer, der overgår til inddrivelse. Dette gælder uafhængigt af, om restancerne er inddrivelige eller ej. Figur 4. Inddrivelige restancer (september 2014) opgjort på fordringshaver, mio. kr. Skatte- og afgiftsrestancer Statslige restancer Kommunale restancer Andre offentlige restancer Samlede offentlige restancer Kilde: Skatteministeriet (2014), Kvartalsredegørelse om offentlige restancer - pr. 30. september 2014, december 2014.

8 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 8 Udvikling i regelefterlevelsen En central opgave for skattemyndighederne er at sikre, at reglerne om skatter, afgifter og moms overholdes af både borgere og virksomheder at der bliver afregnet den korrekte skat. Myndighedernes evne til at sikre korrekt afregning af skatter og afgifter borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse udtrykkes i det såkaldte skattegab, som beregnes på baggrund af SKATs såkaldte compliance-undersøgelser, jf. boks 4. Skattegabet er et udtryk for forskellen mellem den faktisk betalte skat i Danmark og den skat, der ifølge myndighedernes opgørelser burde være betalt. På de årlige finanslove fastsættes et måltal for skattegabet, som SKAT skal leve op til. Skattegabet er blevet målt fra indkomståret 2012 og frem. Fra 2007 og frem til 2011 målte SKAT regelefterlevelsen i form af underdeklarationen af personlig indkomst. De to opgørelser er ikke umiddelbart sammenlignelige. Siden 2009 er det lykkedes at forbedre regelefterlevelsen målt som reduktion af henholdsvis underdeklarationen og skattegabet, jf. figur 5. Siden 2012 har regelefterlevelsen i Danmark desuden ligget under det måltal for skattegabet, der er fastsat på finansloven. Figur 5. Regelefterlevelsen på skatteområdet i Danmark, , pct. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Underdeklaration af personlig indkomst i pct. af BNP Skattegabet i pct. af skattepotentialet Måltal underdeklaration (pct) Måltal skattegabet (pct.) Kilde: Løbende finanslove, SKAT Anm.: Skattegabet er opgjort på basis af hovedparten af skatte-og afgiftsprovenuet. Afgrænsning af skattegabet svarer til afgrænsningen på finansloven. Se endvidere boks 4. Det aktuelle skattegab omfatter personskatter samt selskabs- og virksomhedsskat samt moms for virksomheder med færre end 250 ansatte. Skattegabet er således opgjort på basis af hovedparten af skatte-og afgiftsprovenuet. Punktafgifter, told og tabte skatteindtægter ved sort arbejde mv. er ikke omfattet, jf. boks 4. Rigsrevisionen har kritiseret, at finanslovsmålet for skattegabet aktuelt ikke omfatter alle skatter og afgifter. SKAT arbejder på at videreudvikle beregningsmetoder til opgørelse af skattegabsmålet. I det omfang det samlede skattegabsmål på sigt vurderes at kunne anvendes som operativt styringsredskab for SKAT, vil det blive indarbejdet som finanslovsmål, jf. boks 4.

9 Finland Holland Luxemburg Sverige Danmark Portugal Slovenien Belgien Tyskland Storbrittanien Irland Østrig Estland Frankrig EU-gns Spanien Bulgarien Tjekkiet Ungarn Polen Malta Grækenland Italien Letland Litauen Slovakiet Rumænien Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 9 Der foreligger ikke systematiske sammenligninger af størrelsen af skattegab på tværs af EU eller OECD-landene. EU-Kommissionen har dog foretaget analyser af momsgabet på tværs af EU-landene, dvs. forskellen mellem, hvad der i henhold til reglerne skulle have været betalt i moms, og hvad der faktisk blev betalt i moms i de forskellige EU-lande. Den seneste EU-undersøgelse viser, at Danmark hører til blandt de lande, der har den højeste grad af regelefterlevelse på momsområdet, jf. figur 6. Figur 6. Regelefterlevelsen på momsområdet (momsgab), EU-lande, 2012, pct Kilde: EU-Kommissionen (2014), 2012 Update Report to the Study to quantify and analyze the VAT Gap in the EU-27 Member States, Anm: Kroatien og Cypern er ikke medtaget i rapporten fra EU-kommissionen. I EU-kommissionens definition af momsgab indgår et skøn over tabte momsindtægter som følge af svindel, herunder sort økonomi. I de konkrete opgørelser fra henholdsvis EU-Kommissionen og SKAT er der anvendt forskellige metoder og afgrænsninger, hvorfor momsgabet fra EU's opgørelse og skattegabet ikke direkte kan sammenlignes. Således omfatter EU-kommissionens momsgab bl.a. skøn over tabte skatteindtægter som følge af sort arbejde, mens dette endnu ikke er indarbejdet i det skattegab, der fremgår af finansloven, jf. boks 4. Boks 4. Måling af skattegabet Hvad indgår i skattegabet? Skattegabet er et udtryk for forskellen mellem den faktisk betalte skat og den skat, der ifølge reglerne burde blive betalt. Det aktuelle opgørelse af skattegabet er baseret på en stikprøvebaseret måling af borgeres og virksomheders regelefterlevelse dvs. compliance med udgangspunkt i årsopgørelserne. Målingen gennemføres årligt. På baggrund af denne compliancemåling opgøres skattevirkningen af de fejl, der konstateres i årsopgørelserne blandt de borgere og virksomheder, der indgår i stikprøven. Skattevirkningen af fejlene opregnes derefter til nationalt niveau. Endvidere udarbejdes en fremskrivning til kalenderåret. Fremskrivningen sker på baggrund af udviklingen i indkomstgrundlaget. Hertil lægges kalenderårets nettotilgang i skatte- og afgiftsrestancer. Den samlede ikke-betalte skat udgør skattegabet i kr. Skattepotentialet udgøres af summen af det opkrævede skatteprovenu og skattegabet. Skattegabet i pct. udgør skattegabet som andel af det samlede skattepotentiale. Skattegabet, som det er afgrænset på finansloven ( 9), omfatter personskatter samt skat og moms mv. for virksomheder med mindre end 250 ansatte. Skattegabet er således opgjort på basis af hovedparten af skatte-og afgiftsprovenuet. Hvad indgår ikke i skattegabet, som det er afgrænset på finansloven? Skatteforhold vedrørende virksomheder med mere end 250 ansatte indgår ikke i skattegabet. Den anvendte metode til måling af compliance medfører, at der ikke effektmåles på virksomheder med mere end 250 ansatte. Endvidere indgår punktafgifter og told o.l. samt tabte skatter og afgifter ved sort arbejde/sort økonomi ikke i skattegabet, som det er afgrænset på finansloven.

10 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 10 Hvordan videreudvikles skattegabet? SKAT arbejder på at videreudvikle skattegabsmålet, så det også vil komme til at omfat te skatteforhold for virksomheder med mere end 250 ansatte og punktafgifter. SKAT har opgjort skattegabet vedr. sort arbejde for borgere, men det indgår ikke i finanslovsmålet. SKAT er fortsat er ved at udvikle beregningsmetoder til opgørelse af skattegabet vedr. sort økonomi for virksomheder. I det omfang skattegabet vedr. store virksomheder, punktafgifter samt sort arbejde/økonomi på sigt vurderes at kunne indgå i et operativt styringsredskab for SKAT, vil det blive indarbejdet i finanslovsmålet. Hvordan afviger underdeklarationsmålingen fra skattegabsmålingen? Fra finansloven for 2012 har skattegabet afløst underdeklarationen som måltal for SKAT. Underdeklarationsmålet blev opgjort som den andel af BNP, der udgøres af forskellen mellem den personlige indkomst opgjort på baggrund af henholdsvis skattestatistikken og nationalregnskabet. Underdeklarationen er således alene baseret på skatteoplysninger om personlig indkomst, mens skattegabet er baseret på oplysninger om de faktisk betalte skatter og afgifter samt de opståede restancer. Da metoden indebærer en del usikkerhed, blev underdeklaration opgjort som et glidende gennemsnit over 5 år. Skattegabet opgøres ikke som et glidende gennemsnit. Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt Rockwool Fondens Forskningsenhed (2014): Danskernes sorte arbejde under krisen , Anm.: For en yderligere uddybning henvises til finanslovens SKAT.

11 BRUGERTILFREDSHED 3,7 3,6 Skatteøkonomisk analyse Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 11 Brugertilfredshed og klageomfang Brugertilfredsheden blandt borgerne har ligget stabilt de senere år, jf. figur 7. Tilfredsheden måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. For borgerne er den overordnede tilfredshed målt til i 2013, og tilfredsheden har været stabil siden På virksomhedsområdet er den overordnede tilfredshed med SKAT imidlertid faldet lidt fra til 3,6. Figur 7. Brugertilfredshed, borgere og virksomheder 5 SKATs mål Realiseret indeks for borgere Realiseret indeks for virksomheder ÅR Kilde: SKAT (2014): Årsrapport Analyser af den samlede tilfredshedsmåling viser, at graden af tilfredshed med forskellige dele af skatteadministrationen varierer blandt borgerne og virksomheder samt over tid. Særligt viser delresultater fra den seneste måling fra ultimo 2013 et fald i oplevelsen af retssikkerhed på såvel borgersom virksomhedsområdet i forhold til den tilsvarende måling fra ultimo Dette skal formentlig ses i sammenhæng med en række enkeltsager, der har været beskrevet i pressen. Omvendt ses en forbedring af borgernes tilfredshed med SKATs kontrolindsats. SKAT har iværksat en række initiativer til forbedring af brugertilfredsheden, ikke mindst i forhold til at øge den oplevede retssikkerhed. Klagemængden er relativt lav i Danmark I 2011 afviklede skattemyndighederne 17 klagesager per indbygger. Det er samme klageniveau som i Norge og Østrig, men en del mindre end i andre sammenlignelige lande som fx Holland og Tyskland, jf. tabel 2. Det kan være udtryk for, at tiltroen til skattemyndighedernes afgørelser er relativt høj i lande som Danmark og Norge. Forskelle i klagefrekvens kan ikke forklares af forskelle i skattetrykket. Blandt landene i undersøgelsen har Tyskland således det laveste skattetryk. Men klageomfanget var i Tyskland væsentligt højere end i Danmark, som har det højeste skattetryk. Opgørelsen er som nævnt foretaget på baggrund af data fra Foreløbige opgørelser synes dog at indikere, at klagefrekvensen ikke er forøget siden 2011.

12 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 12 Tabel 1. Behandlede klager 2011, skatteforvaltninger, sammenlignelige OECD-lande Land Afviklede klagesager Afviklede klagesager pr indbyggere Norge Danmark Østrig Holland Tyskland Frankrig Kilde: OECD (2014): Tax Administration 2013, s. 303, Statextracts OECD. Samtidig anfører OECD i sin rapport, at de danske skattemyndigheder i 2011 traf afgørelse i 99 pct. af sagerne om årsopgørelsen for personlig indkomst inden for 6 uger efter modtagelsen 4. At skatteyderne er sikret hurtig afgørelse medvirker til at højne retssikkerheden. Skatteministeriet/Ministry of Taxation Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Telefon Mail Skatteministeriet udgiver løbende analyser af skatteøkonomiske emner og problemstillinger i formatet Skatteøkonomisk analyse. Skatteøkonomisk analyse har til formål at formidle analyser fra Skatteministeriets økonomer på en let tilgængelig og professionel måde. Skatteøkonomiske analyser henvender sig eksempelvis til journalister, undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold. 4 OECD: Tax Administration 2013, p. 208

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 27. maj 2014

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Opsætning og afregning af moms og afgifter

Opsætning og afregning af moms og afgifter Opsætning og afregning af moms og afgifter I Mamut Stellar er det muligt at opsætte en momsafregning, hvor du enten kan vælge Manuel indberetning/ periodeaflæsning (beløbene flyttes IKKE til Momsafregningskontoen),

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

SKATs nye Innovative indsatsstrategi

SKATs nye Innovative indsatsstrategi SKATs nye Innovative indsatsstrategi Direktør Steffen Normann Hansen SAS Institute seminar den 30-35 mia. 10 mia. Skattegab? Reguleringer Skat til indbetaling 765 mia. Skatteopkrævning Omkostninger til

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Utilsigtet forældelse m.v.

Utilsigtet forældelse m.v. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 199 Offentligt Notat 13. maj 2014 J.nr. 14-2051750 Inddrivelse OIP Utilsigtet forældelse m.v. Indledning og opsummering Skatteudvalget har i spørgsmål nr. 219,

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Checkhæfte kontogebyr, uanset kontoform Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks pr. stk. 4 Udskrifter,

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om eindkomst. April 2009

Notat til Statsrevisorerne om eindkomst. April 2009 Notat til Statsrevisorerne om eindkomst April 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 eindkomst 14. april 2009 RN D401/09 I. Indledning 1. På mødet den 28. januar 2009 drøftede Statsrevisorerne

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Skatteministeren Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 17146815 EAN-nr. 5798000033757 www.skm.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere